Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter"

Transkript

1 Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter 7. januar 2015 Forskningstræning Pernille Lund Mogensen Stefan Bendtzen Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1

2 Indhold Baggrund 3 Formål 5 Metode 6 Resultater 8 Effekt smerte 9 Effekt RMDQ 10 Diskussion 11 Metode 11 Resultater 11 Konklusion 14 Litteraturliste 15 2

3 Baggrund Rygsmerter er et stort problem i Danmark og årsag til mange henvendelser i almen praksis. Begrebet defineres som smerter, muskelspænding og stivhed nedenfor ribbensbuen og ovenfor nedre glutealfold, med eller uden udstråling til benene. Man kan opdele tilstanden i akutte tilfælde, med varighed op til 6 uger, subakutte med varighed fra 6 til 12 uger og langvarige rygsmerter med varighed over 12 uger.(1) 35% af den danske befolkning har oplevet lænderygsmerter indenfor det seneste år. Af disse vil 37% henvende sig til en behandler; i ca ⅔ af tilfældene vil det være patientens egen praktiserende læge, i ⅓ af tilfældene vil det være direkte hos en kiropraktor. Selv om der ved den praktiserende læge og hos evt. andre behandlere foretages grundig undersøgelse, vil 70 80% få diagnosen uspecifik rygbesvær. Sikker diagnose med patoanatominske forandringer ses kun hos 20 30%. (2) Men betyder det noget? I 90% af nyopståede ondt i ryggen tilfælde vil der ske en spontan bedring i løbet af 12 uger. Halvdelen er smertefri allerede indenfor 3 uger. Det anslås, at 60 80% opnår en hurtig spontan bedring uanset behandlingsinsats. (2) Selvom mange opnår hurtig spontan bedring, har det store samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser. Rygsmerter er den største enkeltdiagnose for social og sygeudbetalinger og udgør 15% af langtidssygemeldinger og 10% af alle førtidspensioner. (1) Rygsmerter koster årligt samfundet 5,36 mia.kr. fordelt med 61% til indlæggelser, 17% til ambulante behandlinger, 7% til receptpligtig medicin, dvs medicintilskud, 15% til primær sektor. Udover de direkte omkostninger til undersøgelse og behandling er der omkostninger i fbm. sygemelding. Patienter med rygsmerter har 2,4 ekstra sygedage om året svarende til udgifter på 2,0 mia kr. Hvis man til dette kortsigtede produktionstab lægger de langsigtede, at patienter varigt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og de direkte omkostninger, ender man med samlede samfundsmæssige omkostninger ved rygsmerter på 12,1 mia.kr. Fysioterapi tegner sig for udgifter på 0,27 mia kr. årligt imod kun 0,02 mia kr. til kiropraktik. (3) Ud over de menneskelige omkostninger for den enkelte patient med sygemelding, smerter og risiko for varigt at falde uden for arbejdsmarkedet, har det store samfundsmæssige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at vide, at de behandlinger, vi anbefaler og henviser til fra 3

4 primær sektor, er virksomme og ikke kun bidrager til yderligere udgifter for den enkelte patient og samfundet. I almen praksis støtter vi os ofte op af vejledninger udarbejdet af vores faglige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin. I 2006 udkom vejledningen om Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis. Her i anbefales fysioterapi som en del af en behandling og særligt i de tilfælde, hvor en patient har behov for instruktion i øvelser. Altså fysioterapi med fokus på aktive øvelser og ikke passiv behandling. Der anbefales desuden en revurdering efter 5 8 behandlinger ved fysioterapeut for at undgå at fastholde en patient i et udsigtsløst behandlingsforløb. Afsnittet i vejledningen refererer ikke til nogen specifik litteratur på området.(4) Der benyttes forskellige fysioterapeutiske tilgange til behandling af lændesmerter; udstrækkende øvelser, styrketræning, mobilisation, massage, manuel træk, holdningskorrektion, strøm, ultralyd og varme, men også kulde, og den såkaldte Mckenzie metode.(5) Sidstnævnte er siden den kom til Danmark i 1990 erne blevet mere udbredt. Principperne drejer sig om undersøgelse, behandling og forebyggelse gennem øvelser. (6) Lændesmerter er, som det ses af de nævnte tal, en hyppig problematik i praksis. Når patienten ses med akutte smerter, får vi afklaret, om der er tale om discusprolaps eller anden alvorlig lidelse, og vi behandler i første omgang med smertestillende medicin. De mere kroniske smerter kræver i nogle tilfælde yderligere udredning. Men præcis patientgruppen med subakutte lændesmerter er dem, vi oftest ønsker at henvise til fysioterapi. Vi har derfor valgt at fokusere på dem. Vi har valgt ikke at undersøge nogle specifikke fysioterapeutiske behandlingsformer, idet vi som regel i henvisningen, lader det være op til fysioterapeuten at tilrettelægge behandlingen. Der bruges, som nævnt, store økonomiske midler i det danske samfund på tilskud til fysioterapi, derudover bruger patienten selv mange penge og tid på behandlingen. Hvis det ikke har effekt, kunne de penge spares. Hvis det har effekt, kunne flere måske hjælpes og komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet til glæde for både dem selv og samfundet generelt. 4

5 Formål Formålet med denne opgave er således vha en litteraturgennemgang at undersøge om der i litteraturen findes holdepunkt for at fysioterapi har effekt på subakutte lændesmerter. 5

6 Metode Vi foretog søgning i PubMed databasen med søgeord: low back pain AND physiotherapy. Dette gav 3802 hits. For at præcisere søgningen til opgavens formål foretog vi en søgning i MeSH databasen med henblik på at finde MeSH termer, således at vi mere omfattende kunne søge artikler indenfor både hele det fysioterapeutiske felt samt lænderygsmerter. Vi søgte derfor på physioterapy og kom frem til at MeSH kategorien overordnet hed: physical therapy modalities. Vi valgte at søge i denne overordnede kategori, da vi ikke ønskede at præcisere, hvilken fysioterapeutisk metode, der var tale om. Vi lavede samme afsøgning i MeSH databasen på low back pain. Det viste sig, at der ikke var en mere præcis MeSH term. En ny søgning i PubMed med MeSH termerne: "low back pain"[mesh Terms]) AND Physical Therapy Modalities[MeSH Terms] gav 2356 hits. For at indkredse søgningen yderligere skiftede vi til en søgning med samme termer men som MeSH Major Topics med henblik på at få de artikler, hvis hovedspørgsmål drejer sig om aktuelle forskningsspørgsmål: "low back pain"[mesh Major Topic] AND "Physical Therapy Modalities"[MeSH Major Topic]. Hermed fik vi 1614 hits. Vi ekskluderede artikler, som ikke er skrevet på enten engelsk eller dansk, hvilket gav 1490 hits. Vi har valgt at fokusere på artikler, som omhandler subakutte lændesmerter, hvorfor vi tilføjede Subacute til søgningen og endte med i alt 69 artikler. Ved gennemlæsning af abstracts og udvalgte hele artikler ekskluderede vi artikler, der ikke var relevante. Årsager til eksklusion kan ses i nedenstående tabel. Ekskluderede artikler fordelt på årsag: 6

7 Benytter surrogatmål (muskelstyrke, etc.) 5 Intervention ikke udført af fysioterapeut (f.eks. kiropraktor, læge) 24 Ikke et interventionsstudie 9 Undersøger specifikke fysioterapeutiske regimer i forhold til hinanden uden kontrolgrupper eller forskellige typer rygtræning 18 Kun protokol for forestående studie 5 Undersøger prediktorer for outcome 4 Kommentar til inkluderet artikel 1 Ekskluderede i alt 66 Herved blev resultatet af søgningen 3 artikler, som kunne indgå til at undersøge vores formål. 7

8 Resultater Pengel L, et. al, undersøger i deres randomiserede, placebo kontrollerede interventionsstudie på 259 patienter (7) effekten af fysioterapeutisk behandling ved at sammenligne træning anvist af fysioterapeut med placebo træning (i form af UL behandling uden aktivt element) samt råd givet af fysioterapeut mod placebo (i form af samtale uden råd). De finder ved opfølgning efter 6 uger signifikant lavere smertescore (patientoplyst gennemsnit over sidste uge fra 0 til 10) med forskel på 0,8 point ( 1,3 til 0,3) efter træning i forhold til ingen træning samt efter råd i forhold til ingen råd med forskel på 0,7 point ( 1,2 til 0,2). Ved både træning og råd sammenlignet med ingen træning og ingen råd findes signifikant lavere smertescore efter 6 uger med forskel 1,5 ( 2,2 til 0,7). Ved opfølgning efter 12 mdr var effekten på smerte lavere og ikke længere signifikant for nogle af de 3 sammenligninger. Træning vs ingen træning 0,5 ( 1,1 til 0,1); Råd vs ingen råd 0,4 ( 1,0 til 0,3). Træning og råd vs ingen træning og ingen råd 0,8 ( 1,7 til 0,1). Ved sammenligning af samme grupper ud fra Patient Specific Functional Scale var effekt af træning vs ingen træning ikke signifikant: 0,4 point forbedring ( 0,2 til 1,0) efter 6 uger og 0,5 point forbedring ( 0,1 til 1,0) efter 12 mdr. Råd vs ingen råd var derimod signifikant bedre i begge opfølgninger 0,7 (0,1 til 1,3) efter 6 uger og 0,6 point forbedring (0,1 til 1,2) efter 12 mdr. Træning og råd vs ingen træning og ingen råd var ligeledes signifikant bedre i begge opfølgninger 1,1 (0,3 til 1,9) efter 6 uger og 1,1 point forbedring (0,3 til 1,8) efter 12 mdr. Ved sammenligning af Global Perceived Effect var effekt af træning vs ingen træning signifikant 0,5 point forbedring (0,1 til 1,0) efter 6 uger men ikke signifikant 0,4 point forbedring ( 0,1 til 1,0) efter 12 mdr. Råd vs ingen råd var signifikant bedre 0,8 (0,3 til 1,2) efter 6 uger men ikke signifikant 0,3 point forbedring ( 0,2 til 0,9) efter 12 mdr. Træning og råd vs ingen træning og ingen råd var ligeledes signifikant bedre 1,3 (0,7 til 1,9) efter 6 uger men kun grænsesignifikant 0,8 point forbedring (0,0 til 1,6) efter 12 mdr. Ved sammenligning af de 3 grupper efter Roland Morris Disability Questionnaire (se bilag 1) fandt man ingen signifikante forskelle, hverken efter 6 uger eller 12 mdr. Hay EM, et al, sammenligner i deres randomiserede interventionsstudie på 402 patienter (8) et kortvarigt smertehåndteringskursus med råd og vejledning om aktivitet og træning givet af fysioterapeuter mod en pakke bestående af op til 6 manuelle behandlinger udført af 8

9 fysioterapeuter samt hjemmetræning. Forfatterne finder ingen signifikant forskel mellem de to grupper på Roland Morris Disability Questionnaire efter 3 og 12 mdrs opfølgning. Chok B, et al, sammenligner i deres randomiserede interventionsstudie på 54 patienter (9) en gruppe, som modtager et 6 ugers rygtræningsforløb ved fysioterapeut med en kontrolgruppe uden træningsforløb. Begge grupper undersøges med Sorensen Test ved start og slut, begge får varmepuder på ryg efter undersøgelsen og med hjem, samt modtager råd og vejledning vedr rygtræning mundtligt og skriftligt. Ved sammenligning efter 3 uger findes signifikant lavere smertescore (p<0,5) på VAS skalaen samt RMDQ score (p<0,5) i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Ved sammenligning af samme værdier efter 6 uger findes ingen signifikant forskel mellem de to grupper. Effekt smerte Forfattere Antal Gruppe Effekt smerte Effekt smerte sen personer tidlig opfølgning opfølgning Pengel, et al 259 Træning vs ingen træning Råd vs ingen råd Træning og råd vs ingen træning og ingen råd Chok, et all 54 Træning og råd vs ingen træning og råd 6 uger: 0,8 point ( 1,3 til 0,3) 6 uger: 0,7 point ( 1,2 til 0,2) 6 uger: 1,5 ( 2,2 til 0,7) 3 uger: 5 VAS (p<0,5) 12 mdr: 0,5 ( 1,1 til 0,1) 12 mdr: 0,4 ( 1,0 til 0,3) 12 mdr: 0,8 ( 1,7 til 0,1) 6 uger: 3 VAS (p>0,5) 9

10 Effekt RMDQ Forfattere Antal Gruppe Effekt RMDQ Effekt RMDQ sen personer tidlig opfølgning opfølgning Pengel, et al 259 Træning vs ingen træning Råd vs ingen råd Træning og råd vs ingen træning og ingen råd Chok, et all 54 Træning og råd vs ingen træning og råd Hay, et al 402 Kort smertehåndteringskur sus, råd og træning vs manuel behandling, råd og træning 6 uger: 0,8 ( 1,8 til 0,3) 6 uger: 0,5 ( 1,6 til 0,5) 6 uger: 1,3 ( 2,7 til 0,2) 3 uger: 5,4 (p<0,5) 3 mdr: 0,8 ( 0,5 til 2,1) 12 mdr: 0,3 ( 1,6 til 0,9) 12 mdr: 0,6 ( 1,9 til 0,6) 12 mdr: 0,9 ( 2,7 til 0,8) 6 uger: 1 (p>0,5) 12 mdr: 0,8 ( 0,5 til 2,1) 10

11 Diskussion Metode Vi brugte i vores søgning MeSH major termer i PubMed, da det hurtigt viste sig, at vores fokus på fysioterapi og lændesmerter var nævnt i en stor mængde artikler uden at handle om emnerne andet end i periferien. Denne måde at søge på kan dog naturligvis afskære en del ellers relevant litteratur, specielt den nyeste litteratur, som ikke er arkiveret i PubMed efter MesH termer endnu. Vores søgetermer viste sig dog også at indbefatte en væsentlig andel litteratur, som indbefattede mange andre typer terapi end specifik fysioterapi, f.eks. studier med kiropraktik og manuelle behandlinger af læge. Andre søgetermer ville derfor muligvis have kunnet give et andet billede af litteraturen på området. For at finde nyere litteratur kunne vi have lavet en søgning på citation match, og derved kunne vi have fundet nyere artikler, som refererer de artikler, vi har fundet egnede ud fra MeSH søgningen. Resultater Samlet fandt vi kun tre artikler, som var interessante for vores forskningsspørgsmål. Undersøgelsen lavet af Pengel, et al,(7) er foretaget på fysioterapiklinikker i Australien og New Zealand og deltagerne udgøres af både patienter på ventelister til hospitalers fysioterapiklinikker (ca en tredjedel) samt patienter rekrutteret via avisannoncer (to tredjedele). Det kan dermed være svært at vurdere, om undersøgelsens patienter ville tilsvare den målgruppe, vi er interesserede i, altså patienter i almen praksis med første eller anden kontakt på baggrund af uspecifikke lænderygsmerter. Forholdene i Australien og New Zealand kunne sagtens være anderledes end i Danmark. Da vi søger på subakutte rygsmerter, burde patienterne på ventelisten dog ikke være mere kronificerede end vores målgruppe. Patienter rekrutteret via avisannoncer kunne man dog generelt forvente ville være mindre syge end patienter, der opsøger læge. 11

12 Undersøgelsen er den eneste af de tre udvalgte artikler, som gør et forsøg på at sammenligne med placebo. Dette gøres ved placebo træning ( sham exercise ) i form af ultralydsbehandling uden den aktive komponent, samt placebo råd ( sham advice ), hvor terapeuten lyttede empatisk, men uden at give råd. De evaluerer i artiklen troværdigheden af placebo ved et spørgeskema, og finder troværdigheden af placebo træning 1 point lavere end den rigtige træning, men troværdigheden af placebo rådgivning tæt på den rigtige rådgivning. Et muligt problem ved blinding af placebo træning var tidligere erfaring fra patienten med ultralydsbehandling, som ved aktivt komponent i udstyret kunne give en anden fornemmelse. Det kunne ikke lade sig gøre at blinde terapeuterne, men bedømmere er blindet. Vi ser det som en styrke, at man har haft en placebo gruppe med, og måden, hvorpå man har givet dem placebo træning og placebo rådgivning, har virket efter hensigten. Designet har en yderligere styrke i, at behandlere har været bedømt af en ekstern undersøger for at sikre, at behandlingerne var ens uanset hvilken behandler, der gav den. Deltagerne var blevet bedt om ikke at modtage yderligere behandling, men en lille gruppe havde alligevel opsøgt anden behandling i form af massage, ultralyd, medicin, akupunktur, kiropraktik og andet. Der ses en større andel, som har søgt anden behandling, i de grupper, der har fået placeboråd. Selvom der er tale om en lille gruppe, kan det betyde, at grupperne kommer til at ligne hinanden mere, idet også placebogruppen har fået en behandling der ligner interventionsgruppens. Det kliniske forsøg udført af Hay et al.(8) har en styrke i, at rekruttering er foregået fra almen praksis, og således ligner vores kliniske hverdag. Opfølgning ved 3 måneder foregik ved selvudfyldt spørgeskema tilsendt deltagerne. Ved 12 måneder foregik opfølgningen ved at deltagerne fik besøg af en sygeplejerske. Vi ser dette som en styrke, idet der formentlig er en større opfølgningsrate, når sygeplejersken kommer hjem til folk, end hvis de skulle udfylde noget og sende ind. Sygeplejersker og forskere var blindede. Deltagerne kendte ikke til forskernes hypoteser. Fysioterapeuterne var ikke blindede, da det ikke kunne lade sig gøre. Målemetoderne anvendt var RMDQ, et anerkendt redskab til vurdering af rygsmerter og funktion, flere andre spørgeskemaer og skalaer blev brugt til vurdering af smerte, somatisk og psykisk lidelse,coping strategier, og tilfredshed med behandlingen. Det var tilladt at benytte anden behandling og også medicin, brugen heraf blev rapporteret, men vi ser det som en svaghed i 12

13 forhold til studiets konklusioner, at nogle patienter kan have modtaget anden behandling samtidig. Det er svært at se præcis, hvad kontrolgruppen har modtaget af behandling og rådgivning. Der står i artiklen, at de har fået et kort smertehåndteringskursus, men varigheden er ikke nævnt. De har lavet noget træning, som er tilrettelagt individuelt, men det fremgår ikke tydeligt, hvordan de er blevet instrueret. Det er derfor svært at se, om kontrolgruppen svarer til konservativ behandling, som vi kunne have givet i almen praksis. Det er en styrke, at der kun var 3 fysioterapeuter til at give behandlingen, da risikoen for interpersonelle forskelligheder i behandlingen således er reduceret. Chok et al.(9) har en anden definition af subakutte lændesmerter end de øvrige artikler og definitionen i Lægehåndbogen. I artiklen definerer man subakutte lændesmerter som varende fra 7 dage til 7 uger. Det vanskeliggører sammenligningen med resultaterne fra de to øvrige artikler, idet patienterne her scores efter 3 uger og igen efter 6 uger, dvs. på tidspunkter, hvor man slet ikke har set patienterne endnu i de to andre studier. Der indgår formentlig en anden gruppe af patienter i dette studier, som ikke har haft smerter så længe. Patienterne er rekrutteret fra ortopædkirurgisk ambulatorium og skadestue i Singapore. Det kan være svært at drage direkte paralleller til vestlige forhold, idet vi ikke kender sundhedsvæsenets opbygning, og om der f.eks. findes en primær sektor. Vi kender heller ikke til de kulturelle forskelle; går man hurtigere eller senere til læge i Singapore end i Vesten. Grupperne er ikke blindede. Kontrolgruppen modtager en varmepude og et hæfte med generel information om lænderygsmerter samt gode råd. Interventionsgruppen modtager desuden fysioterapeutisk træning over 6 uger. Deltagerne er derfor ikke tvivl om hvilken gruppe, de er kommet i. Resultaterne er opgjort i figurer uden yderligere forklaring og sikkerhedsintervaller, hvilket gør det svært at gennemskue, hvorledes de har lavet beregningerne og kommet frem til hvilke resultater, der er signifikante, og hvilke, der ikke er. Samlet set er dette studie meget anderledes end de andre og resultatopgørelsen svær at læse. Men overordnet set, virker fysioterapi så? Og har det en effekt i fht. hvornår patienterne vender tilbage til arbejdsmarkedet. I følge de artikler vi har kigget på virker det på kort sigt, men på lang sigt er der ingen forskel. Måske er det helt andre faktorer, der spiller ind. Faktorer som negative forventninger i forhold 13

14 til bedring, forståelsen af smerte, undgåelses adfærd pga frygt. Et norsk studie peger på disse faktorer og er de første, der har påvist, at tidligere behandling af fysioterapeut er en risikofaktor i forhold til lang sygemelding(10). En af teorierne til forklaring af dette er, at fysioterapi kan være med til at styrke patologiske tanker og kan kommunikere en advarsel om at starte på arbejde igen for tidligt. Det er således det norske studies konklusion, at det først og fremmest er individuelle og kognitive faktorer, der afgør, hvornår patienten kommer tilbage på arbejde. Også Hay, et al og Pengel, et al koncentrerer sig om psykosociale faktorer som frygt for, at smerter er lig med skade, coping strategier og forståelse af smerte, og benytter skalaer som DASS 21 og DRAM. Den viste effekt af fysioterapi på kort sigt, men ikke på lang sigt, skyldes i en grad at lænderygsmerter er et selvlimiterende symptom. Dertil at patienterne formentlig hurtigt efter endt behandling falder tilbage i gamle vaner. Således kunne man forvente, at de patienter, der vanligvis går op i deres krop og træner og holder den ved lige, vil være de patienter, der vil have mest gavn af de råd og den vejledning, de får fra en fysioterapeut. Hvorimod de, der ikke vanligvis træner, vil falde tilbage til deres almindelige livsstil. Konklusion Formålet med denne litteraturgennemgang var at undersøge om fysioterapi har effekt på subakutte lændesmerter. De udvalgte studier finder en effekt på kort sigt, men ingen forskel på lang sigt. Det må derfor være op til en individuel vurdering i samarbejde med patienten at afgøre, om fysioterapi vil være det rigtige valg. Det er vigtigt at afdramatisere tilstanden og råde patienten til at holde sig igang. Er patienten ikke selv i stand til at udføre almindelige vedligeholdende rygøvelser, er det vores opfattelse at fysioterapi kan være gavnligt i forhold til instruktion i øvelser, der kan laves i hjemmet. Men det er samtidig vigtigt ikke at fastholde patienterne i lange fysioterapeutiske forløb med passive behandlingsformer. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan vi ikke se nogen gevinst ved fysioterapi, da der ikke ses nogen langvarig effekt. Man kan dermed ikke forvente at reducere i antallet af langvarige sygemeldinger og førtidspensioner pga lændesmerter ved at henvise til fysioterapeutisk behandling. 14

15 Litteraturliste 1) Lægehåndbogen, lændesmerter lave rygsmerter og rehab/tilstandeog sygdomme/ryg nakke og bryst/laendesmerter lave rygsmerter/ 2) Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering: Ondt i ryggen forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV perspektiv. Medicinsk Teknologivurdering serie B, ) M.B.Koch, M.Davidsen, K.Juel: De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark. 2011, Statens Institut for Folkesundhed 4) Dansk Selskab for Almen Medicin: Klinisk Vejledning Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis ) Poitras S, Blais R, Swaine B, Rossignol M. : Management of work related low back pain: a population based survey of physical therapists. Phys Ther Nov;85(11): ) Dansk Selskab for Mekanisk Diagnostik og Terapi 7) Pengel LH, Refshauge KM, Maher CG, Nicholas MK, Herbert RD, McNair P. : Physiotherapist directed exercise, advice, or both for subacute low back pain: a randomized trial. Ann Intern Med Jun 5;146(11): ) Hay EM, Mullis R, Lewis M, Vohora K, Main CJ, Watson P, Dziedzic KS, Sim J, Minns Lowe C, Croft PR.Comparison of physical treatments versus a brief pain management programme for back pain in primary care: a randomised clinical trial in physiotherapy practice.lancet Jun 11 17;365(9476): ) Chok B, Lee R, Latimer J, Tan SB. Endurance training of the trunk extensor muscles in people with subacute low back pain. Phys Ther Nov;79(11): ) Reme SE, Hagen EM, Eriksen HR. Expectations, perceptions, and physiotherapy predict prolonged sick leave in subacute low back pain. BMC Musculoskelet Disord Nov 13;10:139. doi: /

16 SPØRGESKEMA OM SMERTER I RYGGEN Danish version of the Roland Morris disability questionnaire. MAPI 2005 The translation process is described at the end of the questionnaire. Note that an alternative Danish translation has also been published as Hanne A, Jensen A M, Dahl D,Rasmussen MN. A Danish translation and validation of the Roland Morris Questionnaire. Ugeskr Læger 2003;165: However, this version includes a Yes/No response to each question, which is not recommended. If this version is used, items left blank should be scored as No. Når du har ondt i ryggen, er nogle af de ting du plejer at gøre, måske blevet mere vanskelige. Denne liste indeholder nogle sætninger, som folk med smerter i ryggen har brugt til at beskrive sig selv. Nogle af sætningerne skiller sig måske ud, fordi de netop beskriver dig, som du har det i dag. Efterhånden som du læser listen, skal du tænke på dig selv i dag. Når du læser en sætning, der beskriver, hvordan du har det i dag, skal du sætte kryds i feltet. Hvis sætningen ikke beskriver dig i dag, lader du feltet være tomt og går videre til det næste sætning. Husk kun at afkrydse ved sætningen hvis du er sikker på, at den beskriver dig, som du har det i dag. 1. Jeg bliver hjemme det meste af tiden på grund af smerterne i min ryg. 2. Jeg skifter ofte stilling i et forsøg på at gøre det behageligt for min ryg. 3. Jeg går langsommere end sædvanligt på grund af smerterne i min ryg. 4. På grund af smerterne i min ryg foretager jeg mig ikke nogle af de ting, som jeg sædvanligvis gør derhjemme. 5. På grund af smerterne i min ryg bruger jeg gelænderet, når jeg skal op ad trapper. 6. På grund af smerterne i min ryg ligger jeg oftere og hviler mig. 16

17 7. På grund af smerterne i min ryg er jeg nødt til at holde ved noget, når jeg skal op fra en lænestol. 8. På grund af smerterne i min ryg prøver jeg at få andre til at gøre ting for mig. 9. Jeg kommer langsommere i tøjet end sædvanligt på grund af smerterne i min ryg. 10. Jeg står kun op i kort tid på grund af smerterne i min ryg. 11. På grund af smerterne i min ryg prøver jeg at undgå at bukke mig eller at gå ned i knæ. 12. Jeg har svært ved at komme op fra en stol på grund af smerterne i min ryg. 13. Jeg har smerter i ryggen det meste af tiden. 14. Jeg har svært ved at vende mig i sengen på grund af smerterne i min ryg. 15. Min appetit er ikke særlig god på grund af smerterne i min ryg. 16. Jeg har svært ved at tage mine sokker (eller strømper) på, på grund af smerterne i min ryg. 17. Jeg spadserer kun korte afstande på grund af smerterne i min ryg. 18. Jeg sover mindre på grund af smerterne i min ryg. 19. På grund af smerterne i min ryg kommer jeg i tøjet med hjælp fra en anden person. 20. Jeg sidder ned det meste af dagen på grund af smerterne i min ryg. 21. Jeg undgår tungt arbejde derhjemme på grund af smerterne i min ryg. 22. På grund af smerterne i min ryg er jeg mere irritabel og i dårligt humør over for folk end ellers. 23. På grund af smerterne i min ryg går jeg langsommere op ad trapper end ellers. 24. Jeg bliver i sengen det meste af tiden på grund af smerterne i min ryg. 17

18 18

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af

Læs mere

Årsrapport 2018 GLA:D Ryg

Årsrapport 2018 GLA:D Ryg Årsrapport 218 GLA:D Ryg GLA:D Ryg Årsrapport 218 GLA:D Ryg kombinerer uddannelse og træning for patienter med længerevarende eller tilbagevendende lænderygbesvær. GLA:D Ryg omsætter anbefalinger fra nationale

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter 1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie Overlæge Ann Kryger Arbejds og miljømedicinsk afdeling Bispebjerg

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Forløbsprogram for lænderygsmerter Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er,

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i lægepraksis Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske

Læs mere

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Med denne patientundersøgelse er der nu fire gange gennemført detaljerede tilfredshedsundersøgelser på Silkeborg

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik Den 12. september 2014 Notat: Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik 1. Indledning I forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Ændringsskema. Kvalitetsstandard 2018 Genoptræning efter Sundhedslovens 140

Ændringsskema. Kvalitetsstandard 2018 Genoptræning efter Sundhedslovens 140 Ændringsskema Kvalitetsstandard 2018 Genoptræning efter Sundhedslovens 140 Herunder er anført væsentlige ændringer med årsager dvs. ikke sproglige korrektioner, præciseringer, ændringer af årstal, ændringer

Læs mere

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital Undersøgelsen er blandt 400 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Reumatologisk afd. C og Rehabiliteringsafdelingen, OUH Hans Chr. Horn og Peter Dirch Jørgensen Baggrund og formål Intervention og undersøgelse

Læs mere

Effekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup

Effekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på

Læs mere

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Behandling af lumbal spinalstenose

Behandling af lumbal spinalstenose Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

Meniskpatologi i knæet

Meniskpatologi i knæet Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt. 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt. 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT 50.000 danskere er konstant stive i ryggen. Vi lider nemlig af sygdommene SpA (Spondylartritis),

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere