Modul 6. Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik. Gældende pr. august 2015

Transkript

1 Modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik i Næstved og Roskilde University College Sjælland

2 1 Modulets tema Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser inden for det muskeloskeletale, reumatologiske, neurologiske, ortopædkirurgiske, almen medicinske og psykiatriske område. Modulet retter sig desuden mod patienter med komplekse og konkurrerende sygdomsbilleder og deraf følgende komplikationer. Modulet har fokus på diagnostik forstået som den proces, hvor patientens symptombilleder om hvilke mulige problemkomplekser der kan gøre sig gældende. Herunder hører differentialdiagnosticering, hvorved forstås hypoteser om andre årsager til symptomerne end de fysioterapeutiske relevante (fx lidelser i indre organer eller maligne tilstande). I diagnostikken vægtes således en skelnen mellem fagrelevante lidelser i bevægeapparatet og andre sygdomme, hvis symptombillede manifesterer sig i bevægeapparatet. Gennem diagnosticering og klinisk ræsonnering skal den studerende således kunne vurdere om fysioterapi er indiceret eller kontraindiceret, om de fysioterapeutiske kliniske undersøgelser er fyldestgørende eller om der kræves supplerende parakliniske undersøgelser samt vurdere om en fysioterapeutisk behandling vil være tilstrækkelig eller skal suppleres med anden behandling. Fokus er på rollen som diagnostiker. Modulets overordnede formål Formålet er at den studerende på baggrund af funktions og bevægeanalyse opnår kompetencer til at planlægge og udføre specifikke undersøgelser og tests med udgangspunkt i deres viden om smerter, ætiologi og patogenese i relation til udvalgte diagnoseområder indenfor almen sygdomslære, herunder maligne og non maligne sygdomme. Den studerende skal, udover at kunne redegøre for neuroanatomiske forhold, også kunne vurdere tests og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet. Et overordnet mål er at kunne udføre, vurdere og dokumentere undersøgelsesresultater gennem klinisk ræsonnering mhp at træffe beslutning om fysioterapeutiske intervention. Forudsætninger for deltagelse på modulet Modulet knytter sig tæt til modul 3 og bygger videre på den studerendes viden om anamnese, holdningsundersøgelse og bevægelighedsundersøgelse og specifikke undersøgelser. Den studerende skal kunne anvende basale fysioterapeutiske færdigheder i fht. undersøgelse og vurdering af vævstyper, vævsforandringer, muskelstyrke, muskellængde og ledspil. Den studerende skal være opmærksom på, at deltagelse i undervisningen kræver påklædning, der muliggør, at undersøgelse og behandling af kroppens forskellige områder kan udføres de studerende imellem.

3 2 ECTS for centrale fagområder Fordeling af ECTS-point for centrale fagområder for modul 6 Fysioterapiteori og metode 5 Anatomi 1 Manuel vævsundersøgelse og 2 Videnskabsteori 1 behandling (naturvidenskabelige fag) Sygdomslære 6 I alt 15 ECTS-point Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for udvalgte diagnoseområder 2. Redegøre for kliniske symptomer på udvalgte maligne / non-maligne sygdomme. 3. Planlægge og foretage specifik undersøgelse på baggrund af funktionsundersøgelse. 4. Redegøre for smerteteorier, der anskueliggør på hvilke måder, smerter kan manifestere sig 5. Sammenholde og vurdere kliniske undersøgelsesfund med journaloplysninger, billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre kliniske/parakliniske informationer om patienten 6. Redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser 7. Vurdere og dokumentere undersøgelsens resultater og gennem klinisk ræsonnering og træffe beslutning om fysioterapeutisk intervention. 8. Vurdere test og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet. 9. Redegøre for neuroanatomiske forhold.

4 3 Studieaktivitet Modulet har en samlet work-load svarende til 400 timer, der fordeler sig på undervisning, øvelser, klinisk undervisning, gruppe- og projektarbejde, eksamensforberedelse og eksamen samt forskellige individuelle aktiviteter. Skematisk vil timerne fordele sig således Modulets faglige indhold Fysioterapi og metode, 5 ECTS Undervisningen retter sig mod den fysioterapeutiske undersøgelse og anvendelse af diagnostiske redskaber til afdækning og vurdering af menneskets muskeloskeletale funktionsproblematikker. Undervisningen bygger på en funktionel tilgang til undersøgelse, og tager udgangspunkt i problemstillinger relateret til kroppens regioner. Klinisk ræsonnering og funktionsdiagnostik figurerer som centrale omdrejningspunkter i fysioterapi teori og metode i modulet.

5 4 Den fysioterapeutiske undersøgelses muligheder og begrænsninger Sammenhængen mellem anamnesen som diagnostisk redskab, kropsudtryk og undersøgelse af bevægekvalitet samt specifikke undersøgelser og specifikke tests. Smertelære i et biologisk, psykologisk, sociokulturelt, diagnostisk og undersøgelsesmæssigt perspektiv. (Herunder malign -, non-malign smerte, akut/kronisk smerte, nociceptive / neurogene smerter, lokalsomatiske smerter / refererede smerter / projicerede smerter). Smertetyper, Smerteanamnese i forhold til akutte og kroniske problematikker. Hovedproblem, hovedmål. Hovedproblem, hovedmål, delmål i forhold til ICF og fysioterapeutiske interventionsformer Funktionel anatomi og funktionsanalyse Vævslære i forhold til biomekaniske og metaboliske vævsegenskaber i tilknytning til træning og behandling Uddifferentiering af div. vævsproblematikker eksempelvis: dysfunktion i kontraktile/non kontraktile strukturer, intra/ekstra artikulære strukturer. Uddifferentiering af artritter artrose, myoser, myositter, myofacielle triggerpunkter, tendinoser, tendinitter, Tendovagenitter, bursitter, aponeuritter, ligament læsioner (sprains: grad 1, 2 og 3) muskulæreproblematikker som kontusioner, strains: grad 1, 2, og 3) Artrokinematisk ledundersøgelse (Kaltenborn/Maitland) fortsat fra modul 3 Det teoretiske grundlag for udvikling af smerte og dysfunktion i hofte, knæ fod, skulder, albue, hånd samt columna totalis og bækkenets led. Herunder akutte (overload) og kronisk (overuse) og systemiske problematikker. Dette dækker eksempelvis strain og sprain samt inflammatoriske lidelser. Eksempler på ovenstående kan ud fra en regionær inddeling ses som følger: Hofte Hofteartrose, collum femoris fraktur, adduktor-tendinit Trendelenburg test, Thomas test, Elys test. Knæ ACL- ruptur, menisk læsion, jumpers knee, runners knee, PFS-syndrom Lachmann test, Steinmanns palpationstest, valgus/varus test Underben/fod Luksatio talocruralis, aponeuritis, shinsplints, pes planus Valgus/varus test, great toe, extension test, skuffetest.

6 5 Cervical columna Strain af ligamentum tranversum, thorakale outlet-syndromer, stenose af intervertebralrum, discusprolaps. Ligamentum aleria test, de Kleyns test, spurlings-test, reflex-tests med relation til OE Thoracal columna Facetleds-syndrom, costafraktur. Thoraxkompression, test af costotransversalled. Kæbeled Låsnings / discus problematikker. Artrose. Traktion og glidning af temporomandibulær leddet Lumbal columna Discus prolaps protusioner, entrapment af nerver, facetsledssyndromer, Slump-test, Elys test, SLR-test, reflex-tests med relation til UE SacroiliacaIed Hyper- og hypomobilitet af SI, smerter med relation til symfysis pubica Nutation counternutation, stork-test, kompression/separation Skulderled Luksatio glenohumeralis, luksation acromioclavicularis, primær, sekundær og intern impingement,. Neers-test, relocation-test, sulcus-test Albue Epicondylitis medialis/lateralis, bursitis olecrani, frakturer capitulum humeri Valgus/varus test, perkussionstest, Tinels-sign, nerve entrapments

7 6 Hånd Tendovaginitis, springfinger, scaphoideum-fraktur, Depuytrens-kontraktur Phalans test, Prayers test, Allans test, Finkelsteins test, uddifferentiering af segmentær og perifer nerveinnervation 1. og 2. neuron dysfunktioner Eksempler på 1. neuron problematikker: Hæmorhagi, intracerebralt hæmatom, cerebral tumor Eksempler på undersøgelser og tests med relation til problematikken: Neurologisk undersøgelse sv.t.: hjernenerverne, tonus, sensibilitet (overflade- og dybde), stillingssans, Rhombergs test, muskelfunktion, Babinski refleks, ANT Eksempler på 2. neuron problematikker: Karpaltunnelsyndrom, piriformissyndrom, Duchenne-Erbs paralyse, radialis-, medianusog ulnarispareser Eksempler på undersøgelser og tests med relation til problematikken: Neurologisk undersøgelse sv.t. sensibilitet, muskelstyrke, reflekser, Tinels tegn, ANT Elterapi: Muskeloskeletal ultralydsscanning som redskab til identifikation, palpation og fremkaldelse af anatomiske strukturer, såvel i hvile som i forbindelse med funktionelle aktiviteter Muskeloskeletal ultralydsscanning som diagnostisk redskab i forhold til identifikation og vurdering af patologiske tilstande og neo-vaskularisering i sener og synovialvæv. Manuel vævsundersøgelse og behandling, 2 ECTS Palpation og identifikation af vævsstrukturer, herunder patologiske tilstande i hud, knoglevæv, muskelvæv, senevæv, bursae, ledbånd/kapselvæv samt nerve- og karvæv. Vurdering af den generelle og specifikke palpation i sammenhæng med den resterende del af undersøgelsen herunder anamnese/smerteanamnese, kropsudtryk, bevægeanalyse samt specifikke undersøgelser og specifikke tests.

8 7 Sygdomslære, 6 ECTS Undervisningen orienterer sig mod sygdomslære indenfor hovedområderne reumatologi, ryglidelser, ortopædi/ortopædkirurgi, medicin/kirurgi. Hertil kommer basal neurologisk undersøgelse. Reumatologi Reumatologiske lidelser og tilhørende histologi og kliniske undersøgelser Introduktion: Non-artikulære reumatiske sygdomme/regionale myofascielle smertetilstande med særlig vægt på diagnosticering. Herunder lidelser i muskler, sener, periostale tilhæftninger, ligamenter, bursae, seneskeder og ledkapsler. Periartrosis humeroscapularis Refleksdystrofi Fibromyalgi Hypermobilitet Inflammatoriske ledsygdomme Karakteristika Reumatoid artrit Juvenil kronisk artritis Reaktiv artritis herunder artrit hos børn incl juvenil polyartrit Septisk artritis Bindevævssygdomme SLE Sjögrens syndrom Polymyosit/dermatomyosit Sklerodermi Vasculiter Osteoartrose Metaboliske knoglesygdomme Osteoporose Osteomalaci Pagets sygdom

9 8 Ryglidelser Rygbesværets epidemiologi Degeneration disci intervertebralis Spondylosis Spondylartrosis Discusprolaps (inkl den operative behandling) Spinalstenose Facetsyndrom Whip-lash Mb. Bechterew (Spondylitis ankylopoietica) Mb. Scheuermann Ortopædkirurgi Introduktion: Generelle behandlingsprincipper( eks. bandagering) Generel traumatologi Frakturer og luksationer hos voksne med hovedvægt på ankel, knæ og hofte og skulder. Specifikke komplikationer til ortopæd kirurgiske lidelser: Postraumatisk fibrose/myositis Ossificans Volkmanns iskæmiske kontraktur Akut og kronisk ostit/osteomyelit Nervekompression i ralation til ortopæd kirurgi (andre nervelæsioner i neurologi) Hofte: Hoftefrakturer Luksationer Knæ: Knæled, menisk, korsbånd, collaterale ligamenter Patellaluksation Fod: Ligamentlæsioner Luksationer Achillesruptur Skulder: Rotatorcuff-læsioner Impingement Skulderfrakturer Luksationer Labrumskader

10 9 Albue: Epicondylitter Hånd: Karpaltunnelsyndrom Kontrakturer Håndfrakturer Ganglion Springfinger Den kirurgiske behandling af degenerative og inflammatoriske ledlidelser Alloplastikker Traumatiske ryglidelser: Kirurgisk behandling af traumatiske ryglidelser Knogletumorer Ortopædkirurgi og pædiatri: Torticollis Scolioser Epifyselidelser Barnealderens hoftelidelser Congenitte foddeformiteter Børnefrakturer Mishandling og tegn herpå hos børn o Indberetningspligt Medicin / kirurgi Introduktion til medicin/kirurgi Kirurgiske lidelser Journal Nyresygdomme Lever og galdevejslidelser Galdesten Hepatitis Cirrose Mave/tarmsygdomme Ulcus Hernier Dræn

11 10 Decubitus Kønssygdomme AIDS Chlamydia Herpes Condylomer Hudsygdomme: Bakterielle hudinfektioner Impetico Erysipelas Furunkulose Hidrosadenitis Psoriasis Malignt Melanom Basocellulært Karcinom Mammas sygdomme Lungesygdomme Pneumoni Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Astma/Allergi Lungekræft Medicinering indikationer og kontraindikationer samt bivirkninger af relevans for fysioterapeutisk behandling Den medicinske undersøgelse og den medicinske journal i relation til den lungesyge patient og relevans for fysioterapeuten Neurologi med relation til den fysioterapeutiske muskeloskeletale undersøgelse Undersøgelse klinisk/paraklinisk i relation til uddifferentiering af 1./2. neuronskade Parakliniske undersøgelser Perifere nerveskader Anatomi, 1 ECTS Focus på centralnervesystemets anatomi og sammenhæng med almindeligt forekommende neurologiske sygdomme. Den studerende får en forståelse for, hvilke anatomiske strukturer, der er involveret i de mest almindelige neurologiske sygdomme. Denne viden skal kunne anvendes til at forstå, udvælge og gennemføre relevante fysioterapeutiske undersøgelses- og behandlingsmetoder i overensstemmelse med modul 6

12 11 overordnede tema. Neuroanatomien fra modul 4 sættes i sammenhæng med udvalgte neurologiske sygdomme. Neurologiske sygdomme som manifesterer sig i bevægeapparatet gennemgås afhængigt af indholdet i fagene; sygdomslære, neurologi og neurologisk fysioterapi i modul 6. Teoretisk neuroanatomi: De primære nervesygdomme omfatter medfødte og degenerative sygdomme, infektioner i hjerne, hjernehinder og nerver, læsioner og senfølger efter disse, hjerneblodprop, hjerneblødning, dissemineret sklerose, svulster, følger efter vitaminmangel og giftvirkninger samt demenssygdommene Apoplexi (infarkt og hæmoragi) Parkinsons sygdom Meningitis Tumorer i nervesystemet Demens, alkoholdemens og Alzheimers sygdom Multipel sclerose (MS) (Den store danske Encyklopædi) Praktisk neuroanatomi Test af hjernenerver Neurologisk undersøgelse for uddifferentiering af central og perifer nervepåvirkning (motorik, sensibilitet, reflekser, fodsål refleks med positiv Babinski, klonus test, koordination, Rombergs balancetest samt andre specifikke test). Videnskabsteori (naturvidenskabelige fag), 1 ECTS Undervisningen retter sig mod test- og undersøgelsesmetoders muligheder og begrænsninger i differentialdiagnostisk sammenhæng, samt vurdering af måleskalatyper med konkrete eksempler relateret til smerte og identifikation af vævspatologiske tilstande. Begreberne reliabilitet og validitet Kvalitative og kvantitative målevariabler og deres anvendelse Reliabilitet og validitet som kvalitetskrav til test- og undersøgelsesmetoder Reliabilitet og Kappa-statistik til nominale data Validitet og begreberne sensitivitet og specificitet Læringsaktiviteter Læringsaktiviteterne omfatter forelæsning, teoretiske oplæg og diskussioner samt gruppearbejde. Derudover vil de anvendte læringsaktiviteter på modul 6 være en blanding af teoretisk undervisning, forelæsning, praktisk afprøvning, demonstrationsundervisning og gruppearbejder, samt arbejde i workshops på baggrund af oplæg fra undervisningen.

13 12 Der afholdes desuden workshops på tværs af modulerne med henblik på øvning af manuelle færdigheder. Deltagelsespligt Deltagelsespligt. Der er deltagelsespligt i alle former for studieaktiviteter i modulet. Dette omfatter eksempelvis gruppearbejde, fællesprojekter, virtuel undervisning, øvelser, rapporter og port-folio og lignende læringsaktiviteter. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten vil medføre udarbejdelse af erstatningsopgave. Aflevering af erstatningsopgave finder sted jf. den dato der fastsættes af underviseren. Manglende aflevering/godkendelse af erstatningsopgave kan medføre, at den studerende ikke kan deltage i modulets prøve og hermed ikke kan få modulets ECTS godkendt. Dette jf. BEK nr af 16/12/2013 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008. Mødepligt. Mødepligt henviser til at den studerende er fysisk tilstede i undervisningen. Der er mødepligt i følgende 3 fagområder på fysioterapeutuddannelsen; Fysioterapiteori og -metode Manuel vævsundersøgelse og behandling Træning og bevægelse. Ved manglende fremmøde på over 20 % i disse fagområder vil den studerende blive indkaldt til samtale ved studievejlederen. Såfremt den studerende ikke møder op til disse samtaler og/eller ikke opfylder kravet om mødepligt i modulet, kan den studerende påregne ikke at kunne deltage i modulets prøve og hermed ikke få modulets ECTS godkendt. Dette jf. BEK nr af 16/12/2013 5, stk. 2 samt BEK nr 831 af 13/08/2008. Den endelige afgørelse om konsekvenser af manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligt foretages af uddannelsesleder i samarbejde med modulets undervisere og studievejleder. Modulets prøve Modulets prøve er baseret på Eksamensbekendtgørelsen, BEK. Nr af 16/12/2013. Den studerende er automatisk tilmeldt modulprøven ved påbegyndelsen af modulet, og 1. prøveforsøg bruges.

14 13 Modul 6 prøve Prøvens formalia Intern, individuel, teoretisk mundtlig praktisk mundtlig prøve, der på baggrund af en praktisk demonstration og mundtlig redegørelse bedømmes ud fra 7-trinsskalaen. Grundlaget for bedømmelsen bygger på den studerendes individuelle præstation. Eksaminator er underviser i fysioterapilærer. Prøvens grundlag Prøvens grundlag består i 11 cases, der udleveres ved modulstart og således indgår som materiale for den studerendes læringsproces. Prøvens forløb Den studerende trækker under overværelse af eksaminator på prøvedagen én af de i forvejen 11 kendte cases, hvorefter den studerende har ca. 35 minutter til forberedelse af casen. Under forberedelsen må den studerende medbringe hjælpemidler i form af noter, bøger o. lign til forberedelsen. Til selve prøven må den studerende medbringe et A4 ark med egne notater i form af tekst skrevet i løbet af modulet. Forberedelsen foregår individuelt, og det er derfor IKKE tilladt medstuderende at være til stede i forberedelseslokalet. Den studerende tager ved prøven udgangspunkt i ovenstående gennem en praktisk demonstration på en medstuderende, der udgør casen. Demonstrationen indebærer en undersøgelsessituation med udgangspunkt i den trukne case omhandlende modulets tema. Prøvens tidsramme: Forberedelse Eksamination Votering og tilbagemelding ca. 35 min 30 min 10 min Besvarelsens form Besvarelsen har form af en praktisk demonstrationsbaseret prøve kombineret med mundtlig argumentation og diskussion med afsæt i indholdet på modul 6. Bedømmelseskriterier som vedrører modulets interne, mundtlige, praktiske prøve I det nedenstående refererer forkortelsen LM til det respektive LæringsMål som kriteriet knytter sig til. Den studerende skal gennem undersøgelse af en medstuderende:

15 14 Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for udvalgte diagnoseområder (LM 1) Herved forstås at den studerende kan: a) Redegøre for og inddrage overvejelser for forskellige biologiske vævstypers ophelingstider, biomekaniske vævsegenskaber b) Knytte viden om smertetyper og deres karakteristika til såvel akutte som kroniske problematikkers, herunder degenerative lidelsers patogenese Redegøre for kliniske symptomer på udvalgte maligne / non-maligne sygdomme (LM2) Herved forstås at den studerende kan: c) Redegøre for kardinalsymptomer ved (udvalgte) maligne sygdomme Planlægge og foretage specifik undersøgelse på baggrund af funktionsundersøgelse (LM3) Herved forstås at den studerende kan: d) Identificere afvigelser fra, og symptomer forbundet med udførelse af motoriske funktioner e) Udvælge og argumentere for valg af motorisk udgangsniveau, samt kunne redegøre for og demonstrere muligheder for progression og regression. f) Identificere årsager til afvigelser fra normal funktion ved at variere såvel biomekaniske, neuromuskulære, sansemotoriske og opgavemæssige komponenter i en given funktion. g) Fremkalde og differentiere vævsstrukturer og vurdere den pågældende strukturs beskaffenhed i forhold begreber som eksempelvis anatomisk forløb, smerte, hævelse, spændthedsgrad, temperatur, muskelstyrke, muskellængde o.a. Redegøre for smerteteorier, der anskueliggør på hvilke måder, smerter kan manifestere sig (LM 4) Herved forstås at den studerende kan: h) Optage en smerteanamnese med udgangspunkt i viden om teorier om smertesyndromers opståen, smertetyper og deres karakteristika i form af lokalisation, karakter og intensitet

16 15 i) Redegøre for forskellen mellem akutte og kroniske smerteproblematikker, og herunder identificere karakteristika for overload-, overuse- eller systemiske problematikker j) Redegøre for de forskellige tilgange i anamneseoptagelsen ved akutte og kroniske smertetyper. k) Uddifferentiere forskellige smerteproblematikker gennem anvendelse af funktionelle og specifikke undersøgelser og specifikke tests Sammenholde og vurdere kliniske undersøgelsesfund med journaloplysninger, billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre kliniske/parakliniske informationer om patienten (LM5) Herved forstås at den studerende kan: l) Diskutere og afveje sandsynligheder for tilstedeværelsen af forskellige problematikker i lyset af journaloplysninger, billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre kliniske/parakliniske informationer om patienten, herunder eksempelvis holdningsundersøgelse, funktionsundersøgelse samt specifikke undersøgelser og specifikke tests Redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser (LM 6) Herved forstås at den studerende kan: m) Redegøre for overvejelser for sammenhæng mellem opståelsesmekanismer/(eksponering), smertekarakter og funktionsdeficit i forhold til en given diagnose

17 16 Vurdere og dokumentere undersøgelsens resultater gennem klinisk ræsonnering og træffe beslutning om fysioterapeutisk intervention (LM 7) Herved forstås at den studerende kan: n) Opstille hypoteser gennem den generelle undersøgelse og efterfølgende afkræfte eller bekræfte disse gennem anvendelse af specifikke undersøgelser og specifikke tests o) Identificere, verificere og registrere undersøgelsesfund i funktionsundersøgelsen og på baggrund heraf træffe beslutning om (yderligere intervention gennem) specifikke undersøgelser og tests. Vurdere test og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet (LM 8) Herved forstås at den studerende kan: p) Redegøre for begreberne validitet og reliabilitet i forhold til fysioterapeutiske undersøgelsesmetoder q) Redegøre for forhold i forbindelse med testen og dens udførelse som har betydning for dens validitet og reliabilitet Redegøre for neuroanatomiske forhold (LM 9) Herved forstås at den studerende kan: r) Relatere neuroanatomiske strukturer til de hypoteser og generelle samt specifikke undersøgelsesmetoder som bringes i anvendelse Tilmelding til modulprøve Påbegyndelse af et modul medfører, at den studerende automatisk er indstillet til prøve/prøver på det pågældende modul. Det er ikke muligt for den studerende at framelde sig prøven. Undlader den studerende at møde op til mundtlig prøve eller undlader at aflevere et skriftligt produkt indenfor tidrammen i tilfælde af skriftlig prøve, betragtes dette som et prøveforsøg. Dette gælder dog ikke, hvor en studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom med efterfølgende lægedokumentation.

18 17 Bedømmelse Bedømmelsen munder ud i en karakter efter 7-trins-skalaen. Prøven er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Ved ikke bestået prøve har den studerende mulighed for at indstille sig til en ny prøve. Den studerende har i alt 3 prøveforsøg. Særlige prøvevilkår I forbindelse med ansøgning om særlige prøvevilkår (jf. Prøveregler, University College Sjælland, 1.september 2015, pkt. 5.9) bedes den studerende henvende sig personligt til studieadministrationen. Regler for omprøve Ikke bestået prøve kan tages om ved omprøve dato herfor fremgår af eksamensoversigt oplyst ved semesterstart. Bestås modulprøven ikke, er den studerende automatisk tilmeldt omprøve jf. Eksamensbekendtgørelsens 6, stk. 2, hvor 2. prøveforsøg bruges. Regler ved omprøve er de samme som ved ordinær prøve. Regler for sygeprøve Sygeprøve afholdes under forudsætning af, at der foreligger en dokumentation fra den studerendes egen læge vedr. den studerendes fravær i prøveforløbet. Den studerende afholder udgifter hertil. Sygeprøven tilrettelægges under hensyntagen til den studerende og de praktiske muligheder. Regler ved sygeprøve er de samme, som ved den ordinære prøve. Klagemulighed Eventuel klage over den interne prøve indgives i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr af 16/12/2013, og skal være fysioterapeutuddannelsen i hænde senest 2 uger efter, at resultatet af prøven er meddelt. For øvrige forhold vedrørende prøver i UCSJ henvises der til Prøveregler University College Sjælland, september 2015

19 18 Referencer Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, BEK nr. 831 af 13/08/2008. Prøvereglement UCSJ Campus Roskilde og Campus Næstved gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere.