Fuglekassesti. Halkær Mølle Naturcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglekassesti. Halkær Mølle Naturcenter"

Transkript

1 Fuglekassesti Halkær Mølle Naturcenter

2 Indhold: Side: Velkommen til Fuglekassestien... 2 Hvorfor opsætte redekasser?... 3 Hvordan gør du?... 3 Gør din have mere fuglevenlig... 5 Fuglebeskrivelser... 7 Mursejler side 7 Landsvale side 7 Bjergvipstjert side 8 Bysvale side 8 Hvid vipstjert side 9 Flagermus side9 Gråspurv side 10 Broget fluesnapper side 10 Topmejse side 11 Gærdesmutte side 11 Alm. guldøje side 12 Sommerfugle/bier side 12 Oversigtskort over Fuglekassestien Stær side 15 Musvit side 15 Blåmejse side 16 Spætmejse side 16 Snyltehveps side 17 Stor flagspætte side 17 Egern side 18 Mejser side 18 Sumpmejse side 19 Bier/mariehøns side 19 Solsort side 20 Rødhals side gode råd om fodring af fugle Lav dit eget fuglefoder Kilder: Dansk Ornitologisk Forenings, DOF: www. dof.dk Skov- og Naturstyrelsen: Fuglefotos på for- og bagside: Side 1

3 Velkommen på Fuglekassestien ved Halkær Mølle På denne smukke tur langs møllesøen og videre op i bakkerne kan du se et stort antal ophængte fugle- og insektkasser, som er nummererede. Numrene på kasserne svarer til beskrivelserne af de fugle, insekter og dyr, der er omtalt i pjecen. Pjecen giver dig inspiration til, hvordan du kan tiltrække fugle til din have ved at sætte redekasser op, der gives gode råd om fodring af fugle. Redekasserne er alle doneret af Vivara naturprodukter (www.vivara.dk) Turen er på ca. 1 km og kan gennemføres i almindeligt fodtøj. Ruten foregår i ujævnt terræn. Stor flagspætte Mariehøne Side 2

4 Hvorfor opsætte redekasser? Når du opsætter redekasser til fuglene og skjul til insekterne i din have, virker din have som en magnet på disse dyr. Du får således endnu flere spændene og smukke dyr at se på samtidig med, at du får hjælp til at passe din have. Fuglene og insekterne gør stor nytte i haven ved at æde mange insekter og smådyr, der ellers betragtes som skadedyr i haven. Et musvitpar skal fange mange tusinde insektlarver og andre smådyr for at opfostre et kuld unger. En guldøje eller mariehøne spiser et utal af bladlus. Med redekasser i haven får man i tilgift et spændende indblik i fuglenes familieliv. I en have er det nemt at få mejser og stære til at yngle. I sommerhusområder kan man også få glæde af arter som broget fluesnapper, rødstjert og natugle. De yngler alle gerne i kasser. I beboelsesejendomme kan man ophænge kasser til både mursejlere, stære, spurve og tårnfalke. Redekasse til mejser Hvordan gør du? Kasse til insekter Det er både nemt og sjovt selv at bygge sine fuglekasser. Det vigtigste er, at kasserne ikke er for små. Husk også at det bl.a. er størrelsen på indflyvningshullet, som afgør hvilke fugle, som kan bo i kassen. Diameter på indflyvningshullet: mm: små mejser fx blåmejse og sortmejse mm: øvrige mejser, gråspurv, skovspurv og rødhals 45 mm: stære og stor flagspætte Halvåben: grå fluesnapper, hvid vipstjert, solsort og rødhals Husk at kassen skal have en revne eller hul i bunden til afløb. Kassen skal også være let at gøre ren. Derfor fæstnes låget med en lågklods eller med et stykke ståltråd over låget. Man kan også beklæde låget med en stump tagpap, så det holder længere. For at skåne det træ som kassen skal opsættes i, skal kassen hænges op med en vejrbestandig snor. Side 3

5 Vær opmærksom på at kassen hænger godt og solidt. Forsyn aldrig redekassen med siddepind. Siddepinde på kassens forside giver for let adgang for uønskede rovdyr. I en villahave kan mejsekasserne ophænges med ca. 1 kasse pr. 200 kvadratmeter have. Der må gerne være rigeligt med redekasser, da mange arter foretrækker at benytte en ny kasse til et evt. andet kuld. Stære- og spurvekasser kan derimod godt hænge tæt, fx på en husgavl. De yngler gerne mange sammen i kolonier. Kassen hænges bedst med flyvehullet vendt mod nord eller øst. Så undgås direkte sol på kassen samt slagregn fra sydvest. Den bedste årstid for ophængning af redekasser er om efteråret. Så kan fuglene nå at vænne sig til kasserne inden foråret. Mange fugle bruger også kasserne til at overnatte i om vinteren. Kasserne kan dog sættes op hele året, og en kasse ophængt omkring midsommer bliver ikke sjældent beboet i løbet af få dage. Øverst til venstre ses en redekasse til mursejler. Ved siden af ses en færdigbygget redeskål og en påbegyndt redeskål til landsvalen. Nederst ses en redekasse til bjergvipstjert Efter ynglesæsonen skal kasserne renses og efterses. Det gamle redemateriale fjernes fra mejsekasserne, og her er det en god ide at benytte handsker og en pind eller spartel til at rense kassen med. Det er vigtigt at holde kasserne i god stand. Ellers kan man opleve det triste syn af et kuld hjælpeløse fugleunger, der er faldet ud af en rådden kasse. Du kan læse meget mere på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside: www. dof.dk Side 4

6 Gør din have mere fuglevenlig Variation Variation i haven fremmer et rigt og varieret fugleliv. Det kan derfor anbefales at lave en passende afveksling mellem partier med fx lavt græs, højt vildt græs, der kun slås en gang om året i august, urtebede, staudebede, buske og træer. Vand Søer, damme, fuglebade og lignende giver et særlig rigt fugleliv. Både sommer og vinter er adgang til vand vigtigt for fuglene. Tornekrat Træer med torne og stedsegrønne nåle giver gode skjule- og redesteder: fx tjørn, hunderose, æblerose, slåen, taks, almindelig ene og skov-fyr. Dødt ved Døde træer og gamle rådne træstammer giver livsmuligheder for svampe, insekter, smådyr - og dermed også føde for fuglene. En udgået gren på et stort træ er et yndet opholdssted for mange fuglearter, fx stære, spætter, duer, rovfugle og ugler. Hule og gamle furede træer Store gamle træer med hullet og furet bark er gode levesteder for mange arter af både små og store fugle. Redekasser Ophæng redekasser af træ til fx mejser, fluesnappere, rødstjert, stær, gråspurv, mursejler, træløber, hvinand/ huldue/allike, natugle og tårnfalk (afhængigt af omgivelserne og naturforholdene). Der kan fx ophænges 1 mejsekasse pr. 200 kvadratmeter have. Side 5

7 Spiselige frugter Træer med bær, nødder, stenfrugter og lignende giver meget føde for mange fuglearter. Plant fx hvidtjørn, alm. hyld, alm. røn, æble, pære, hunderose, æblerose, fugle-kirsebær, alm. hæg, benved, kristtorn, mistelten, taks, hassel, eg, bøg, rød el og birk. Fodring Specielt solsikkefrø, hampefrø, æbler og fedtkugler af god kvalitet tiltrækker mange fugle. Fodring kan med fordel ske hele året. Afhængigt af forholdene kan der fodres både på jorden og i højden, fx på et foderbræt. Katte og hunde Hyppige besøg af løsgående katte og hunde bryder fuglene sig ikke om. Specielt de fuglearter der har rede i lav højde undgår haver med katte og hunde. Pesticider Undgå enhver brug af pesticider (ukrudtsmidler, insektmidler etc.) og andre giftstoffer i haven. Musegift bør kun anvendes inde i bygninger. Bruges det udendørs skal man altid anvende giftkasser. Gødskning Mange arter af dyr og planter trues af overgødskning med kvælstof og andre gødningsstoffer. Undgå derfor så vidt muligt overforbrug af kunstgødning og anden form for gødning. Græsplæner, staudebede og lignende klarer sig i reglen glimrende uden tilførsel af ekstra gødning. Side 6

8 1. Mursejler Fuglekassens placering: Møllehusets nordlige gavl helt til venstre. Kassens mål: 49x21,5x22 cm Oprindeligt har mursejleren ynglet i klipperevner. Den kan også yngle i huller i træerne, men i Danmark yngler den oftest på høje etageejendomme under taget eller i nicher i muren. Reden laves af fjer og plantedele, som den indsamler i luften og klistrer sammen med spyt. Mursejlere bruger kassen til redeplads, når de kommer i maj, juni og juli for at yngle. Redekassen skal hænges op under tagskægget eller på en gavl i mindst 3 m højde. En mursejlerunge har brug for højden for at kunne flyve ud fra reden. Mursejleren er altid i luften og kommer stort set aldrig ned på jorden. Den ses i luften som en sort silhuet med tydelig genkendelige seglformede vinger. Den jager insekter i luften. 2. Landsvale Redernes placering: På møllehusets nordlige gavl 8 stk. Rederne ses i to udgaver. En færdigbygget skål og en påbegyndt skål. Redernes mål: 10x20x14 cm Landsvalen yngler både som enkelt par, hvor hannen forsvarer territoriet intenst mod udefrakommende hanner, og de steder, hvor fødemængden er optimal - i kolonier, hvor rederne kan være anbragt med ned til en halv meters mellemrum. Landsvalen adskiller sig fra bysvalen på dens brunrødlige strube og pande samt dens meget dybere gaffeldelte hale. En fantastisk flyver, der fanger insekter i luften. Landsvalen overvintrer i Afrika - syd for Sahara. Udtrykket: en svale gør ingen sommer kommer af, at svalen ankommer til ynglekvarteret på meget forskellige tidspunkter. Side 7

9 3. Bjergvipstjert Fuglekassens placering: Møllehusets sydlige gavl ved møllehjulet. Kassens mål: 17x19,5x31 cm. Kassen er bygget i ecoplader, der stort set kun er sammensat af genbrugsmaterialer, som fx bilsæder Til trods for navnet optræder bjergvipstjerten også uden for bjergområder, hvor den til gengæld kræver rindende vand. I Danmark er bjergvipstjerten mest talrig i Jylland. Den yngler langs åer og mindre vandløb gerne med naturlige slyngninger med stillestående lavt vand, som er velegnet til fødesøgning. Reden anlægges ofte, hvor der er en menneskeskabt spærring fx i form af en vandmølle, bro eller et dambrug. De danske bjergvipstjerter er delvis trækfugle, som hovedsageligt overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa. 4. Bysvale Redernes placering: Staldbygningens sydlige gavl. Rederne ses i to udgaver. En færdigbygget og en påbegyndt skål. Redernes mål: 12x8x7 cm Bysvalen og landsvalen er de mest almindelige svaler i Danmark. Bysvalen flyver med stor hastighed og skarpe sving og fanger insekter i luften. Arten ynglede oprindeligt i klipper, og dens naturlige udbredelse i Danmark er steder som Møns Klint. I dag har den tilpasset sig og yngler overvejende på menneskeskabte strukturer. Bysvalen bygger helst sin rede under tagudhæng og ruger som oftest i små kolonier. Reden bygges af vådt mudder og er helt lukket på nær et lille hul til ind- og udflyvning. De stærke reder er ret eftertragtede af andre fugle, fx gråspurve, som ofte fortrænger bysvalerne, når reden er næsten færdigbygget. I oktober trækker fuglene til det tropiske Afrika for efterfølgende at vende tilbage i april. Side 8

10 5. Hvid vipstjert Fuglekassens placering: Nordlig side af bro ved indløbet til møllesøen. Kassens mål: 17,5 x 19,5 x 27,5 cm halvåben med tag der kan skrues af. Hvid vipstjert er en elegant spurvefugl med sin lange stjert (hale), som den konstant vipper med, mens den spankulerer rundt. Den er udbredt i Europa og Asien og yngler gerne i nærheden af vand. Den forekommer ikke i skov eller tætte byområder. Vipstjertehunnen anbringer sin rede i hulrum. Begge forældre hjælper til med rugning og opfostring. Den hvide vipstjert lever af insekter, som den tager på jorden. Uden for yngletiden samler de hvide vipstjerter sig i store flokke, hvor de overnatter kollektivt for at opnå en bedre beskyttelse. De danske fugle overvintrer i Middelhavsområdet og Nordafrika. 6. Flagermus Kassens placering: På birketræ ved østsiden af møllesøen. Kassens mål: 15 x 12 x 40 cm påsat trådnet, så flagermusene let kan klatre op. Når kulden kommer, og insekterne er væk, trækker flagermusene til steder, hvor de tilbringer vinteren i dvale. Det kan være i kældre, lofter, hule træer eller i kalkminer. Når vejret bliver varmere i løbet af forsommeren, samles hunnerne i kolonier, på lune og beskyttede steder. Man kan hjælpe til ved at tilbyde boliger eller barselskamre. Gode råd til ophængning af flagermuskasser: Hæng kassen op på et tørt og varmt sted Kassen skal helst hænge i 3 meters højde Hæng kassen op i det tidlige forår. Side 9

11 7. Gråspurv Fuglekassens placering: Birketræ ved østsiden af møllesøen. Kassens mål: 40 x 18 x 30 cm med tre rum Om sommeren lever gråspurven hovedsagelig af insekter, specielt ungerne. Resten af året lever den af frø og korn. Den søger noget af sin føde i form af husdyrfoder og optræder ofte på foderbrættet. Gråspurve yngler i kolonier. Derfor består kassen af tre rum. Med par er gråspurven en af de mest talrige ynglefugle i Danmark. Gråspurven er udbredt i det meste af verden og blev med stor succes indført i Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand i midten af 1800-tallet for at europæiske indvandrere kunne føle sig hjemme. De enkelte par holder sammen livet igennem på samme sted. Hannen er mest aktiv med redebygningen, mens både han og hun fodrer ungerne. Om vinteren bliver gråspurven i nærheden af reden og optræder ofte i flokke, hvor der er gode fodermuligheder. 8. Broget fluesnapper Fuglekassens placering: Hegnspæl nord for træbro. Kassens mål: 21 x 18,5 x 29 cm Broget fluesnapper er en lille, kompakt spurvefugl med en kort hale. Den ses, når den fra gren til gren jager flyvende insekter i luften. Arten er hulruger og yngler gerne i redekasser. Den konkurrerer med musvitter om redepladser. Når æglægningen har fundet sted, forlader hannen ofte sin mage og flyver flere kilometer bort til et nyt redested, hvor den tiltrækker en ny hun for igen at parre sig. Johnny Laursen Hannen vender almindeligvis tilbage til den første hun og hjælper med fodringen af det første kuld unger. Broget fluesnapper forlader ynglepladsen i august-september og trækker først til Spanien eller Portugal, hvor den opretter et midlertidigt territorium for senere at fortsætte rejsen over Sahara til overvintringsområdet i tropisk Afrika. Side 10

12 9. Topmejse Fuglekassens placering: Træstamme midt på skråning. Kassens mål: 25 x 16 x 23 cm. Johnny Laursen Topmejsen er en meget karakteristisk mejse med sin sort- og hvidspættede top og den sort-hvide hovedtegning. I modsætning til andre mejser udhugger topmejsen selv sine redehuller. Det er hunnen, som forestår denne opgave, og det er ligeledes hende, der står for udrugningen af det 4-6 æg store kuld. Kuldet er i øvrigt det mindste blandt mejserne. Topmejserne er standfugle, som opholder sig inden for deres territorium året rundt. Insekter, edderkopper og granfrø står på topmejsens menu. Disse fødeemner hamstres i stor udstrækning om efteråret, hvor føden er rigelig og gemmes i fx revner i barken rundt omkring på territoriets træer. 10. Gærdesmutte Fuglekassens placering: Hyld ved foden af skrænten. Kassens mål: 23 x 16,5 x 21 cm. Albert Steen-Hansen Den lille rustbrune fugl med den oprette hale er helt umiskendelig. Kønnene er ens af udseende, ligesom ungfuglene ligner de voksne fugle. I Danmark er gærdesmutten en meget almindelig ynglefugl i hele landet. Gærdesmutten yngler fortrinsvis i tæt, fugtig vegetation i både løv- og nåleskov, men busk- og kratvegetation tæt ved vand er også yndet. Hunnerne udvælger hannerne ud fra hvor mange og hvor fine reder, de har bygget. De danske gærdesmutter er primært standfugle, men hårdt vintervejr kan formodentlig udløse et vist træk til Vest- og Sydvesteuropa. Danmark besøges endvidere af en del trækgæster fra nord. Føden udgøres af diverse insekter, særligt biller men også edderkopper. Side 11

13 11. Alm. guldøje Insektkassens placering: Hyld ved foden af skrænten Kassens mål: 18 x 23 x 22 cm Alm. Guldøje er et særdeles nyttigt insekt i haven. Dens livret er nemlig bladlus. Guldøjer er nemme at kende med de lange antenner, den græsgrønne farve og de fine lange ribbede vinger. Vingefanget er omkring mm. Øjnene skinner som guld, deraf navnet, hvis de ses i den rette belysning. Jens Chr. Schou, Biopix Om vinteren sætter de voksne guldøjer sig til overvintring ofte i uopvarmede rum. Når guldøjen er kommet ud af sin vinterdvale lægger den sine æg på planter. Larverne er rovdyr. De lever af andre småinsekter specielt bladlus. Derfor kaldes larverne også bladlusløver. 12. Sommerfugle/bier Kassens placering: I slugtens udmunding Kassens mål: 24 x 18 x 35 cm Dette hus er specielt udviklet til sommerfugle og bier. Bier er nogle af de bedste til at bestøve dine haveplanter. Læg nogle tørre grene og kviste i den øverste del af huset, som på denne måde gøres mere attraktivt. Humlebi på knopurt Admiral Side 12

14 N Halkær Halkær Mølle Naturcenter Halkær Å Halkær Møllesø Bro Hedegårdvej Nibe-Hvalpsund ban regional cykelrut Aars Vegger Side 13

15 Nibe Fuglekassesti Bro Gl. møllesø esti e Lysning Slugt DDO, copyright COWI Side 14

16 13. Stær Fuglekassens placering: 2 kasser på sydsiden af slugten Kassernes mål: 17 x 21 x 50 cm Stæren er meget almindelig og vidt udbredt. Den yngler ved bebyggelse eller i gamle løvskove. Stæren yngler i huller i træer, under tagskæg eller i redekasser. Redematerialet udskiftes i hele rugeperioden for at mindske mængden af utøj. Stæren er en kortdistancetrækfugl med vinterkvarter i England og langs den nordvesteuropæiske Nordsøkyst. Nogle stære over-vintrer herhjemme. Den lever især af insekter, orme og snegle og om efteråret og vinteren af frugter og bær. Føden finder den især på græsplæner samt afgræssede enge. Den mest almindelige føde til ungerne er stankelben- og sommerfuglelarver. 14. Musvit Fuglekassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 17,5 x 19,5 x 27,5 cm Musvitten er den største af mejserne i Danmark. Den forekommer overalt men sparsomst i den vestlige del af landet. Det hænger sammen med, at den foretrækker løvskov, hvor den lettere kan finde redehuller og føde, eller parcelhushaver, hvor den gerne går i redekasser. Musvitten er en af de mest almindelige ynglefugle og kendes fra øvrige mejser på sit sorte hoved med hvide kinder og gult bryst med en bred sort længdestribe. Hanner med en bredere bryststribe har højere status end hanner med en smallere bryststribe. Når der er knaphed på føde, spiser højstatusfuglene først. De fleste danske musvitter er standfugle. Musvitter, der lever i haver, spiser gerne talg eller madrester. Ungerne fodres med insektlarver. Side 15

17 15. Blåmejse Fuglekassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 21 x 14 x 23 cm Blåmejsen er en lille mejse med blå kalot, vinger og hale og med gul underside, Den er en hyppig gæst på foderbrættet og yngler gerne i redekasser. Den yngler i mange forskellige typer natur med træer dog helst løvtræer. Den kræver et hulrum til reden. Den er i skarp konkurrence om både føde og redesteder med den større og stærkere musvit men kan benytte mindre redehuller pga. sin størrelse. Med op til 16 æg er blåmejsen topscorer blandt spurvefuglene. Æggene klækkes i det tidlige forår, og ungerne fodres med små insekter. Musvitterne, der er afhængige af større insekter, kan derfor risikere, at blåmejserne har tømt spisekammeret. Musvitunger dør derfor ofte af sult, mens blåmejsens ynglesucces er uafhængig af forekomsten af musvitter. Danske blåmejser er hovedsagelig standfugle. 16. Spætmejse Fuglekassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 21 x 18,5 x 29 cm Spætmejsen er den eneste danske fugl, der kan klatre på træstammer med hovedet nedad. Spætmejsen er en lille kompakt fugl med kraftigt næb og kort hale. Spætmejsen er standfugl. Reden anbringes i huller i gamle løvtræer, fx forladte spættehuller. For at undgå for megen konkurrence kliner spætmejsen hullet til med ler, så den kun lige akkurat selv kan komme ind. Føden består hovedsagelig af bog, agern og hasselnødder, som hamstres gennem efteråret. Størrelsen af forrådskammeret bestemmer i høj grad spætmejsens overlevelseschance gennem vinteren, og bestandsnedgang hænger nøje sammen med år med lav frøproduktion. Side 16

18 17. Snyltehveps/Alm. guldøje Insektkassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 18 x 9 x 26 cm Snyltehvepse er karakteriseret ved, at deres larver lever af at fortære andre leddyr, primært insekter men også edderkopper. Stort set alle snyltehvepselarver dræber deres vært i løbet af deres udviklingsforløb. Denne egenskab gør snyltehvepse til nyttedyr, når den primære Jens Chr. Schou, Biopix vært er et skadedyr. Man har således registreret flere hundrede snyltehvepsearter, der kan benyttes til biologisk kontrol af insektskadedyr. I Danmark bruger man snyltehvepse til at kontrollere mellus på tomater og agurker i drivhuse. 18. Stor flagspætte Fuglekassens placering: For enden af slugten Kassens mål: 17 x 21 x 50 cm Spætten vil sommetider snuppe en andens redekasse ofte en mejsekasse, hvor den hakker flyvehullet større. I denne kasse skal spætten selv hakke hullet ud. En unik kraniekonstruktion gør, at fuglen ikke får hjernerystelse af at tromme på træstammer. Dette arbejde, kombineret med åbning af grankogler om vinteren, slider så meget på næbbets hornlag, at tre hele næblængder slides op i løbet af et år. Den er en udpræget standfugl, og dens trommen høres som en af de få lyde i den vinterstille skov. Intensiteten er dog højest i marts-april. Side 17

19 19. Egern Kassens placering: I bunden af slugten mod nord Kassens mål: 30 x 30 x 41 cm Egernet er udbredt i det meste af Danmark - især i områder med skov. Det lever alene og forsvarer sit område mod andre egern. Det er aktivt om dagen og sover om natten i en rede. Egernet bygger som regel flere reder indenfor sit område. Rederne laves af grene og kviste. Indvendig er reden foret med græs, mos og blade. Rederne er kugleformede med en diameter på cm og har et indgangshul på siden. Egernet kan lukke hullet, når det opholder sig i reden. Rederne er ofte placeret i et højt grantræ og er ikke lette at få øje på. Reden kan også bygges i et hult træ eller i en stor fuglekasse. Hunnen føder hvert år 1 2 kuld, som hver består af 3 6 unger. Føden består især af frø, knopper og kogler. 20. Mejser Fuglekassens placering: Lysning på toppen af bakken Kassens mål: 16,5 x 23 x 30 cm Mejsefamiliens bedst kendte medlemmer er musvit, blåmejse og sumpmejse. Om sommeren består føden primært af insekter og andre smådyr. Om vinteren lever adskillige arter mest af frø og anden plantekost. Når føden er rigelig, gemmes den i barkrevner og blandt lav og mos på grene. Gemmestederne huskes åbenbart kun i få dage, men adfærden kommer alligevel fuglene til gode, når de senere tilfældigt finder sådanne depoter under almindelig fødesøgning. Mange mejser er almindelige havefugle og lader sig villigt fodre med nødder, solsikkefrø, havregryn m.m. samt margarine, talg og andet fedt. Side 18

20 21. Sumpmejse Fuglekassens placering: Lysning på toppen af bakken Kassens mål: 17,5 x 19,5 x 27,5 cm Sumpmejsen er en fornuftig lille mejse, der i god tid tænker på vinteren og de mørke måneders knappe tider. Den grå mejse med den sorte hat, der går helt ned i øjnene, kan allerede i oktober så småt begynde at stikke små frø eller bog ind under barken på de gamle træer, hvor den ynder at færdes. Den er nemlig en udpræget standfugl, og det er faktisk sjældent, at sumpmejsen glemmer sine depoter, for den lille grå mejse har den mest veludviklede hukommelse af alle havens og skovens små mejser. I Danmark er sumpmejsen en almindelig fugl, som især er knyttet til ældre løvskov med rig underskov. Sumpmejsen har en forkærlighed for de mere fugtige dele af skovene, fx er den almindelig i ellesumpe. Sumpmejsen kan også finde på at yngle i store gamle villahaver. 22. Bier, mariehøns og Alm. guldøje Insektkassens placering: Lysning på toppen af bakken Kassens mål: 24 x 18 x 35 cm Den mest velkendte mariehøne er syvplettet mariehøne. Netop denne bille er selve indbegrebet af en mariehøne hos langt de fleste. Der findes dog mange forskellige slags mariehøns. Alene i Danmark lever omkring 50 arter. De fleste mariehøns gør nytte i vores haver ved at æde store mængder af bladlus. Nogle arter er dog planteædende. Mariehønens larve er et forslugent rovdyr, der lystigt æder bladlus. Derved er mariehønsene med til at reducere bladlusenes skader. Nogle steder udsætter man ligefrem mariehøns som led i biologisk krigsførelse mod bladlusene. Side 19

21 23. Solsort Fuglekassens placering: Nordsiden af bakken Kassens mål: 19 x 25,5 x 21,5 cm I den sene vinter og det tidlige forår etablerer solsortehannerne territorier. De markerer territoriet ved at sidde højt og synligt inden for territoriet, så deres sorte fjerdragt og det næsten lysende gule næb tydeligt kan ses. I skoven bygger solsorten rede i krat, i træernes grenkløfter eller på stubbe, mens de i haver anbringer reden i hække eller mere udsat på en stige, i en kvasbunke eller i udhuse og carporte. Ældre fugle kan få op til tre kuld unger på en sæson. De fleste danske solsorte er standfugle, men et vist antal hunner og ungfugle trækker sydpå om vinteren. Det er mest hanner, der bliver bliver i landet, og det skyldes formentlig, at de så er bedre stillet i kampen om de gode yngleterritorier det følgende år. 24. Rødhals Fuglekassens placering: Træstamme midt på skråning Kassens mål: 25 x 16 x 23 cm Rødhalsen er en meget almindelig dansk fugl, også kendt som rødkælk. Rødhalsen yngler helst i løv- og blandingsskove med rig underskov. Den ses ofte i haven, og den er ikke til at tage fejl af med sin oprette holdning og den rustrøde hals, der lyser op på den hvidgrå bug. Den røde strube er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten. Det hænger sammen med, at rødhalsen opretholder territorium hele året. Den røde farve spiller en vigtig rolle i forsvar af territoriet. Rødhalsen lever af insekter og edderkopper. Den kan ses følge i hælene på mennesker eller større pattedyr, der graver i jorden og dermed frigør fødeemner. Side 20

22 14 gode råd om fodring af fugle Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har udarbejdet 14 gode råd om fodring af fugle, som du kan læse herunder. 1. Fodring året rundt Det er en god ide at starte fodring allerede i det tidlige efterår. Hvis man fodrer dagligt, kan man tiltrække mange fugle, der vil blive faste vintergæster i haven. Vigtigst er det at fodre fuglene i de strengeste vinterperioder. Man kan fodre fuglene hele året rundt i sommermånederne kan man være heldig, at mejser eller flagspætter dukker op ved foderbrættet med deres unger. Knuste nødder og frø kan udgøre en proteinerstatning for ungerne i sommerperioder med kulde og regn, hvor insekter er vanskelige at skaffe. 2. Variér foderet Drosler foretrækker æbler - gerne frasorterede halvrådne æbler. Silkehaler opsøger områder, hvor der er mange bær og æbler. Solsikke- og hampefrø er meget attraktive for grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider. Korn ædes især af spurve, duer, fasaner og kragefugle. Jordnødder og mejsekugler vil især tiltrække flagspætter og mejser. Madrester som kogte kartofler og ris kan anvendes på foderpladsen, men den type foder kan godt tiltrække kragefugle og måger. 3. Federe foder - flere fugle Mejsekugler og vildfugleblandinger er ofte af meget blandet kvalitet. Fuglene foretrækker mejsekugler med højt fedtindhold og frøblandinger med en stor andel fede solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner. Side 21

23 Foderblandinger med meget majs, hirse og korn skal man helst undgå - der er for meget spild. Hvis du vil kræse for dine havefugle, skal du betale en lidt højere pris og i stedet for dårlige foderblandinger købe rene frøsorter. 4. Hjemmelavet fedtfoderblanding Ved selv at fremstille fedtfoderblandinger er man herre over indholdet af frø i blandingerne, og hvilken fedttype der anvendes. Basis kan fx være svine-, fåre- eller oksefedt, blot det er usaltet og ukrydret. Det smelter man, og heri blander man et passende udvalg af fuglenes foretrukne frøtyper sammen med nødder og rosiner. Hæld til slut blandingen i forme (fx plasticbægre), hvori der er anbragt et stykke ståltråd til ophængning. 5. Placering af foderbrættet Et foderbræt kan placeres næsten alle steder i haven, især mejserne finder foderstedet uanset placeringen. Et åbent placeret foderbræt giver dog fuglene udsyn, så de kan holde øje med fjender og føle sig sikre. Placer foderbrættet hvor der er mest muligt ro - i baghaven snarere end i forhaven ud mod en trafikeret vej. Placer foderbrættet så du kan holde øje med det fra stuevinduet fornøjelsen ved at fodre er at kunne iagttage fuglene tæt på. 6. Udformning af foderhuset Sørg for et stort foderhus - et foderhus, der er for lille, vil nemt føre til stridigheder fremfor fødesøgning. Fordelen ved et foderhus er primært, at foderet kan holde sig tørt og fri for sne. Hvis foderhuset udstyres med høje kantlister, kan det undgås, at foderet blæser ned på jorden. Det er vigtigt at holde foderhuset rent for fugleklatter og gamle foderresterfor at undgå smitte af virus. Side 22

24 Et foderhus med kun tre kantlister eller én, der er aftagelig, er lettere at rengøre. Frøautomater kan også anvendes - blot fuglene har nem og ubesværet adgang til automaten og frøene. 7. Havefugle - ikke kattemad Katten er uden sammenligning det rovdyr, der har flest fugledrab i haven på samvittigheden. Katte giver anledning til megen uro og forstyrrer fuglene i deres fødesøgning. Foderbrættet bør placeres i et par meters afstand fra buske og skjul, hvor katte kan ligge på lur. Foderhusets bærepæl bør være glat, f.eks af metal, så katte ikke har for let adgang. 8. Skjul mod spurvehøgen Det er vigtigt, at fuglene kan finde skjul for spurvehøgen tæt ved foderpladsen. Tætte buske som fx forsythia og hække af liguster eller naur yder godt skjul for spurveflokke. Takket være et fælles advarselssystem når fuglene som regel i sikkerhed. I de fleste tilfælde letter spurvehøgen med byttet og fortærer byttet andre steder. Spurvehøge-hunnen kan tage tyrkerduer og tamduer, men byttet er for tungt at lette med og ædes på stedet. 9. Føde skjul og redested Fugle bryder sig ikke om alt for velfriserede haver uden mulighed for skjul. Tætte buskadser og trækroner tjener både som skjul og hvilested, som udkigspost, og som føde- og redested om sommeren. Fugle foretrækker at søge føde i haver, hvor der er ro, uforstyrret og ikke færdes katte. Ved at plante bærbuske med vinterføde til fuglene kan du spare på udgifterne til foder. Tæt beplantning tjener både som skjul-, hvile- føde- og redested Side 23

25 10. Bed and breakfast I kolde vinterperioder er der stor søgning til foderbrættet tidligt om morgenen. For at hjælpe havens faste vintergæster er et veldækket morgenbord derfor et must for den fuglevenlige haveejer. Sørg altid for et varieret og veldækket morgenbord til fuglene Fuglene undgår derved at bruge energi på fødesøgning. Du kan desuden hjælpe dine faste vintergæster med flere muligheder for overnatning ved at have et overskud af redekasser. Tætte bevoksninger og stedsegrønne buske og træer benyttes bl.a. af overnattende solsorte, rødhalse, tyrkerduer og grønirisker. 11. Sneterritorier forhindrer drosselkrig I perioder med snedække er fuglene på foderpladsen særligt aggressive. Solsorte og sjaggere strides ofte i haver, hvor der fodres med æbler. Man kan pacificere droslerne ved at lave små kunstige territorier i sneen områder hvor man skraber sneen væk og fodrer i hvert lille felt. I stedet for at fuglene bruger energi på at jage artsfæller væk kan de så bruge energien til fødesøgning. 12. Kragefugle - ingen adgang Undgå fodring med brød, korn og billige vildfugleblandinger hvis du ikke bryder dig om kragefugle. Hvis du nøjes med små afmålte foderportioner, undgår du spildfoder, der kan tiltrække mus, rotter og kragefugle. Et lavt foderhus med spærrepinde eller net - med ca 7 cm maskestørrelse forhindrer kragefugles adgang. Mejsekugler kan sikres mod skadeangreb ved at ophænges i en lang stiv ståltråd. Hvis mejsekugler ophænges i en omvendt urtepotte, kan mejserne flyve til foderet nedefra, mens kragefugle hurtigt vil opgive. Side 24

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, som har givet os en masse viden om fugle. Blandt andet at en gråspurv kan blive 12 år, og at stær

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med

I dag klækkede du som vadefugl af et æg. Velkommen i en trækfugls liv! For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med Velkommen i en trækfugls liv! I dag klækkede du som vadefugl af et æg oppe i Arktis. For at overleve, skal du bruge energi. Du starter dit liv som vadefugl med 10 energipoint. Når du spiser vinder du energipoint.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Hvad sker der i januar?

Hvad sker der i januar? Hvad sker der i januar? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig

Læs mere

LAD DYREUNGERNE VÆRE

LAD DYREUNGERNE VÆRE LAD DYREUNGERNE VÆRE Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr.

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. RADISEN MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. 3 August 2010 STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN EFTERÅRSSYSLER SOM GIVER PLADS TIL NYT- TEDYRERNE, BRINGER LIV OG ALT EFTER EVNER MÅSKE OGSÅ SMÅ KUNSTVÆRKER

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN)

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) Den overordnede planlægning af arrangementer udføres af NpNs forretningsudvalg og sekretariatet. Sekretariatet

Læs mere

De skønneste hilsner fra. La Vida. Kontor: La Vida Langballe 8, 8700 Horsens tlf. +45 6130 3600 fax +45 7561 8855 info@la-vida.dk www.la-vida.

De skønneste hilsner fra. La Vida. Kontor: La Vida Langballe 8, 8700 Horsens tlf. +45 6130 3600 fax +45 7561 8855 info@la-vida.dk www.la-vida. Salg: Jylland Lone Skovmose Mobil 2311 8130 ls@la-vida.dk Sjælland/Fyn Gitte Nielsen Mobil 2011 8130 gn@la-vida.dk Vinter Kollektion Jul 2015 Grønland og Færøerne: Jane Myrlund Grønlandsagenten A/S Tlf.:

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter www.organic-farming.europa.eu Fire årstider Aktivitetsbog for børn Økologisk landbrug Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Livet på

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... KEDER HUNDEN SIG? KEDER HUNDEN SIG? Kærlighed til hunde samt grundig viden om den tid, det ansvar og de udgifter, der følger med at holde hund skulle

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere