Fuglekassesti. Halkær Mølle Naturcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglekassesti. Halkær Mølle Naturcenter"

Transkript

1 Fuglekassesti Halkær Mølle Naturcenter

2 Indhold: Side: Velkommen til Fuglekassestien... 2 Hvorfor opsætte redekasser?... 3 Hvordan gør du?... 3 Gør din have mere fuglevenlig... 5 Fuglebeskrivelser... 7 Mursejler side 7 Landsvale side 7 Bjergvipstjert side 8 Bysvale side 8 Hvid vipstjert side 9 Flagermus side9 Gråspurv side 10 Broget fluesnapper side 10 Topmejse side 11 Gærdesmutte side 11 Alm. guldøje side 12 Sommerfugle/bier side 12 Oversigtskort over Fuglekassestien Stær side 15 Musvit side 15 Blåmejse side 16 Spætmejse side 16 Snyltehveps side 17 Stor flagspætte side 17 Egern side 18 Mejser side 18 Sumpmejse side 19 Bier/mariehøns side 19 Solsort side 20 Rødhals side gode råd om fodring af fugle Lav dit eget fuglefoder Kilder: Dansk Ornitologisk Forenings, DOF: www. dof.dk Skov- og Naturstyrelsen: Fuglefotos på for- og bagside: Side 1

3 Velkommen på Fuglekassestien ved Halkær Mølle På denne smukke tur langs møllesøen og videre op i bakkerne kan du se et stort antal ophængte fugle- og insektkasser, som er nummererede. Numrene på kasserne svarer til beskrivelserne af de fugle, insekter og dyr, der er omtalt i pjecen. Pjecen giver dig inspiration til, hvordan du kan tiltrække fugle til din have ved at sætte redekasser op, der gives gode råd om fodring af fugle. Redekasserne er alle doneret af Vivara naturprodukter (www.vivara.dk) Turen er på ca. 1 km og kan gennemføres i almindeligt fodtøj. Ruten foregår i ujævnt terræn. Stor flagspætte Mariehøne Side 2

4 Hvorfor opsætte redekasser? Når du opsætter redekasser til fuglene og skjul til insekterne i din have, virker din have som en magnet på disse dyr. Du får således endnu flere spændene og smukke dyr at se på samtidig med, at du får hjælp til at passe din have. Fuglene og insekterne gør stor nytte i haven ved at æde mange insekter og smådyr, der ellers betragtes som skadedyr i haven. Et musvitpar skal fange mange tusinde insektlarver og andre smådyr for at opfostre et kuld unger. En guldøje eller mariehøne spiser et utal af bladlus. Med redekasser i haven får man i tilgift et spændende indblik i fuglenes familieliv. I en have er det nemt at få mejser og stære til at yngle. I sommerhusområder kan man også få glæde af arter som broget fluesnapper, rødstjert og natugle. De yngler alle gerne i kasser. I beboelsesejendomme kan man ophænge kasser til både mursejlere, stære, spurve og tårnfalke. Redekasse til mejser Hvordan gør du? Kasse til insekter Det er både nemt og sjovt selv at bygge sine fuglekasser. Det vigtigste er, at kasserne ikke er for små. Husk også at det bl.a. er størrelsen på indflyvningshullet, som afgør hvilke fugle, som kan bo i kassen. Diameter på indflyvningshullet: mm: små mejser fx blåmejse og sortmejse mm: øvrige mejser, gråspurv, skovspurv og rødhals 45 mm: stære og stor flagspætte Halvåben: grå fluesnapper, hvid vipstjert, solsort og rødhals Husk at kassen skal have en revne eller hul i bunden til afløb. Kassen skal også være let at gøre ren. Derfor fæstnes låget med en lågklods eller med et stykke ståltråd over låget. Man kan også beklæde låget med en stump tagpap, så det holder længere. For at skåne det træ som kassen skal opsættes i, skal kassen hænges op med en vejrbestandig snor. Side 3

5 Vær opmærksom på at kassen hænger godt og solidt. Forsyn aldrig redekassen med siddepind. Siddepinde på kassens forside giver for let adgang for uønskede rovdyr. I en villahave kan mejsekasserne ophænges med ca. 1 kasse pr. 200 kvadratmeter have. Der må gerne være rigeligt med redekasser, da mange arter foretrækker at benytte en ny kasse til et evt. andet kuld. Stære- og spurvekasser kan derimod godt hænge tæt, fx på en husgavl. De yngler gerne mange sammen i kolonier. Kassen hænges bedst med flyvehullet vendt mod nord eller øst. Så undgås direkte sol på kassen samt slagregn fra sydvest. Den bedste årstid for ophængning af redekasser er om efteråret. Så kan fuglene nå at vænne sig til kasserne inden foråret. Mange fugle bruger også kasserne til at overnatte i om vinteren. Kasserne kan dog sættes op hele året, og en kasse ophængt omkring midsommer bliver ikke sjældent beboet i løbet af få dage. Øverst til venstre ses en redekasse til mursejler. Ved siden af ses en færdigbygget redeskål og en påbegyndt redeskål til landsvalen. Nederst ses en redekasse til bjergvipstjert Efter ynglesæsonen skal kasserne renses og efterses. Det gamle redemateriale fjernes fra mejsekasserne, og her er det en god ide at benytte handsker og en pind eller spartel til at rense kassen med. Det er vigtigt at holde kasserne i god stand. Ellers kan man opleve det triste syn af et kuld hjælpeløse fugleunger, der er faldet ud af en rådden kasse. Du kan læse meget mere på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside: www. dof.dk Side 4

6 Gør din have mere fuglevenlig Variation Variation i haven fremmer et rigt og varieret fugleliv. Det kan derfor anbefales at lave en passende afveksling mellem partier med fx lavt græs, højt vildt græs, der kun slås en gang om året i august, urtebede, staudebede, buske og træer. Vand Søer, damme, fuglebade og lignende giver et særlig rigt fugleliv. Både sommer og vinter er adgang til vand vigtigt for fuglene. Tornekrat Træer med torne og stedsegrønne nåle giver gode skjule- og redesteder: fx tjørn, hunderose, æblerose, slåen, taks, almindelig ene og skov-fyr. Dødt ved Døde træer og gamle rådne træstammer giver livsmuligheder for svampe, insekter, smådyr - og dermed også føde for fuglene. En udgået gren på et stort træ er et yndet opholdssted for mange fuglearter, fx stære, spætter, duer, rovfugle og ugler. Hule og gamle furede træer Store gamle træer med hullet og furet bark er gode levesteder for mange arter af både små og store fugle. Redekasser Ophæng redekasser af træ til fx mejser, fluesnappere, rødstjert, stær, gråspurv, mursejler, træløber, hvinand/ huldue/allike, natugle og tårnfalk (afhængigt af omgivelserne og naturforholdene). Der kan fx ophænges 1 mejsekasse pr. 200 kvadratmeter have. Side 5

7 Spiselige frugter Træer med bær, nødder, stenfrugter og lignende giver meget føde for mange fuglearter. Plant fx hvidtjørn, alm. hyld, alm. røn, æble, pære, hunderose, æblerose, fugle-kirsebær, alm. hæg, benved, kristtorn, mistelten, taks, hassel, eg, bøg, rød el og birk. Fodring Specielt solsikkefrø, hampefrø, æbler og fedtkugler af god kvalitet tiltrækker mange fugle. Fodring kan med fordel ske hele året. Afhængigt af forholdene kan der fodres både på jorden og i højden, fx på et foderbræt. Katte og hunde Hyppige besøg af løsgående katte og hunde bryder fuglene sig ikke om. Specielt de fuglearter der har rede i lav højde undgår haver med katte og hunde. Pesticider Undgå enhver brug af pesticider (ukrudtsmidler, insektmidler etc.) og andre giftstoffer i haven. Musegift bør kun anvendes inde i bygninger. Bruges det udendørs skal man altid anvende giftkasser. Gødskning Mange arter af dyr og planter trues af overgødskning med kvælstof og andre gødningsstoffer. Undgå derfor så vidt muligt overforbrug af kunstgødning og anden form for gødning. Græsplæner, staudebede og lignende klarer sig i reglen glimrende uden tilførsel af ekstra gødning. Side 6

8 1. Mursejler Fuglekassens placering: Møllehusets nordlige gavl helt til venstre. Kassens mål: 49x21,5x22 cm Oprindeligt har mursejleren ynglet i klipperevner. Den kan også yngle i huller i træerne, men i Danmark yngler den oftest på høje etageejendomme under taget eller i nicher i muren. Reden laves af fjer og plantedele, som den indsamler i luften og klistrer sammen med spyt. Mursejlere bruger kassen til redeplads, når de kommer i maj, juni og juli for at yngle. Redekassen skal hænges op under tagskægget eller på en gavl i mindst 3 m højde. En mursejlerunge har brug for højden for at kunne flyve ud fra reden. Mursejleren er altid i luften og kommer stort set aldrig ned på jorden. Den ses i luften som en sort silhuet med tydelig genkendelige seglformede vinger. Den jager insekter i luften. 2. Landsvale Redernes placering: På møllehusets nordlige gavl 8 stk. Rederne ses i to udgaver. En færdigbygget skål og en påbegyndt skål. Redernes mål: 10x20x14 cm Landsvalen yngler både som enkelt par, hvor hannen forsvarer territoriet intenst mod udefrakommende hanner, og de steder, hvor fødemængden er optimal - i kolonier, hvor rederne kan være anbragt med ned til en halv meters mellemrum. Landsvalen adskiller sig fra bysvalen på dens brunrødlige strube og pande samt dens meget dybere gaffeldelte hale. En fantastisk flyver, der fanger insekter i luften. Landsvalen overvintrer i Afrika - syd for Sahara. Udtrykket: en svale gør ingen sommer kommer af, at svalen ankommer til ynglekvarteret på meget forskellige tidspunkter. Side 7

9 3. Bjergvipstjert Fuglekassens placering: Møllehusets sydlige gavl ved møllehjulet. Kassens mål: 17x19,5x31 cm. Kassen er bygget i ecoplader, der stort set kun er sammensat af genbrugsmaterialer, som fx bilsæder Til trods for navnet optræder bjergvipstjerten også uden for bjergområder, hvor den til gengæld kræver rindende vand. I Danmark er bjergvipstjerten mest talrig i Jylland. Den yngler langs åer og mindre vandløb gerne med naturlige slyngninger med stillestående lavt vand, som er velegnet til fødesøgning. Reden anlægges ofte, hvor der er en menneskeskabt spærring fx i form af en vandmølle, bro eller et dambrug. De danske bjergvipstjerter er delvis trækfugle, som hovedsageligt overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa. 4. Bysvale Redernes placering: Staldbygningens sydlige gavl. Rederne ses i to udgaver. En færdigbygget og en påbegyndt skål. Redernes mål: 12x8x7 cm Bysvalen og landsvalen er de mest almindelige svaler i Danmark. Bysvalen flyver med stor hastighed og skarpe sving og fanger insekter i luften. Arten ynglede oprindeligt i klipper, og dens naturlige udbredelse i Danmark er steder som Møns Klint. I dag har den tilpasset sig og yngler overvejende på menneskeskabte strukturer. Bysvalen bygger helst sin rede under tagudhæng og ruger som oftest i små kolonier. Reden bygges af vådt mudder og er helt lukket på nær et lille hul til ind- og udflyvning. De stærke reder er ret eftertragtede af andre fugle, fx gråspurve, som ofte fortrænger bysvalerne, når reden er næsten færdigbygget. I oktober trækker fuglene til det tropiske Afrika for efterfølgende at vende tilbage i april. Side 8

10 5. Hvid vipstjert Fuglekassens placering: Nordlig side af bro ved indløbet til møllesøen. Kassens mål: 17,5 x 19,5 x 27,5 cm halvåben med tag der kan skrues af. Hvid vipstjert er en elegant spurvefugl med sin lange stjert (hale), som den konstant vipper med, mens den spankulerer rundt. Den er udbredt i Europa og Asien og yngler gerne i nærheden af vand. Den forekommer ikke i skov eller tætte byområder. Vipstjertehunnen anbringer sin rede i hulrum. Begge forældre hjælper til med rugning og opfostring. Den hvide vipstjert lever af insekter, som den tager på jorden. Uden for yngletiden samler de hvide vipstjerter sig i store flokke, hvor de overnatter kollektivt for at opnå en bedre beskyttelse. De danske fugle overvintrer i Middelhavsområdet og Nordafrika. 6. Flagermus Kassens placering: På birketræ ved østsiden af møllesøen. Kassens mål: 15 x 12 x 40 cm påsat trådnet, så flagermusene let kan klatre op. Når kulden kommer, og insekterne er væk, trækker flagermusene til steder, hvor de tilbringer vinteren i dvale. Det kan være i kældre, lofter, hule træer eller i kalkminer. Når vejret bliver varmere i løbet af forsommeren, samles hunnerne i kolonier, på lune og beskyttede steder. Man kan hjælpe til ved at tilbyde boliger eller barselskamre. Gode råd til ophængning af flagermuskasser: Hæng kassen op på et tørt og varmt sted Kassen skal helst hænge i 3 meters højde Hæng kassen op i det tidlige forår. Side 9

11 7. Gråspurv Fuglekassens placering: Birketræ ved østsiden af møllesøen. Kassens mål: 40 x 18 x 30 cm med tre rum Om sommeren lever gråspurven hovedsagelig af insekter, specielt ungerne. Resten af året lever den af frø og korn. Den søger noget af sin føde i form af husdyrfoder og optræder ofte på foderbrættet. Gråspurve yngler i kolonier. Derfor består kassen af tre rum. Med par er gråspurven en af de mest talrige ynglefugle i Danmark. Gråspurven er udbredt i det meste af verden og blev med stor succes indført i Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand i midten af 1800-tallet for at europæiske indvandrere kunne føle sig hjemme. De enkelte par holder sammen livet igennem på samme sted. Hannen er mest aktiv med redebygningen, mens både han og hun fodrer ungerne. Om vinteren bliver gråspurven i nærheden af reden og optræder ofte i flokke, hvor der er gode fodermuligheder. 8. Broget fluesnapper Fuglekassens placering: Hegnspæl nord for træbro. Kassens mål: 21 x 18,5 x 29 cm Broget fluesnapper er en lille, kompakt spurvefugl med en kort hale. Den ses, når den fra gren til gren jager flyvende insekter i luften. Arten er hulruger og yngler gerne i redekasser. Den konkurrerer med musvitter om redepladser. Når æglægningen har fundet sted, forlader hannen ofte sin mage og flyver flere kilometer bort til et nyt redested, hvor den tiltrækker en ny hun for igen at parre sig. Johnny Laursen Hannen vender almindeligvis tilbage til den første hun og hjælper med fodringen af det første kuld unger. Broget fluesnapper forlader ynglepladsen i august-september og trækker først til Spanien eller Portugal, hvor den opretter et midlertidigt territorium for senere at fortsætte rejsen over Sahara til overvintringsområdet i tropisk Afrika. Side 10

12 9. Topmejse Fuglekassens placering: Træstamme midt på skråning. Kassens mål: 25 x 16 x 23 cm. Johnny Laursen Topmejsen er en meget karakteristisk mejse med sin sort- og hvidspættede top og den sort-hvide hovedtegning. I modsætning til andre mejser udhugger topmejsen selv sine redehuller. Det er hunnen, som forestår denne opgave, og det er ligeledes hende, der står for udrugningen af det 4-6 æg store kuld. Kuldet er i øvrigt det mindste blandt mejserne. Topmejserne er standfugle, som opholder sig inden for deres territorium året rundt. Insekter, edderkopper og granfrø står på topmejsens menu. Disse fødeemner hamstres i stor udstrækning om efteråret, hvor føden er rigelig og gemmes i fx revner i barken rundt omkring på territoriets træer. 10. Gærdesmutte Fuglekassens placering: Hyld ved foden af skrænten. Kassens mål: 23 x 16,5 x 21 cm. Albert Steen-Hansen Den lille rustbrune fugl med den oprette hale er helt umiskendelig. Kønnene er ens af udseende, ligesom ungfuglene ligner de voksne fugle. I Danmark er gærdesmutten en meget almindelig ynglefugl i hele landet. Gærdesmutten yngler fortrinsvis i tæt, fugtig vegetation i både løv- og nåleskov, men busk- og kratvegetation tæt ved vand er også yndet. Hunnerne udvælger hannerne ud fra hvor mange og hvor fine reder, de har bygget. De danske gærdesmutter er primært standfugle, men hårdt vintervejr kan formodentlig udløse et vist træk til Vest- og Sydvesteuropa. Danmark besøges endvidere af en del trækgæster fra nord. Føden udgøres af diverse insekter, særligt biller men også edderkopper. Side 11

13 11. Alm. guldøje Insektkassens placering: Hyld ved foden af skrænten Kassens mål: 18 x 23 x 22 cm Alm. Guldøje er et særdeles nyttigt insekt i haven. Dens livret er nemlig bladlus. Guldøjer er nemme at kende med de lange antenner, den græsgrønne farve og de fine lange ribbede vinger. Vingefanget er omkring mm. Øjnene skinner som guld, deraf navnet, hvis de ses i den rette belysning. Jens Chr. Schou, Biopix Om vinteren sætter de voksne guldøjer sig til overvintring ofte i uopvarmede rum. Når guldøjen er kommet ud af sin vinterdvale lægger den sine æg på planter. Larverne er rovdyr. De lever af andre småinsekter specielt bladlus. Derfor kaldes larverne også bladlusløver. 12. Sommerfugle/bier Kassens placering: I slugtens udmunding Kassens mål: 24 x 18 x 35 cm Dette hus er specielt udviklet til sommerfugle og bier. Bier er nogle af de bedste til at bestøve dine haveplanter. Læg nogle tørre grene og kviste i den øverste del af huset, som på denne måde gøres mere attraktivt. Humlebi på knopurt Admiral Side 12

14 N Halkær Halkær Mølle Naturcenter Halkær Å Halkær Møllesø Bro Hedegårdvej Nibe-Hvalpsund ban regional cykelrut Aars Vegger Side 13

15 Nibe Fuglekassesti Bro Gl. møllesø esti e Lysning Slugt DDO, copyright COWI Side 14

16 13. Stær Fuglekassens placering: 2 kasser på sydsiden af slugten Kassernes mål: 17 x 21 x 50 cm Stæren er meget almindelig og vidt udbredt. Den yngler ved bebyggelse eller i gamle løvskove. Stæren yngler i huller i træer, under tagskæg eller i redekasser. Redematerialet udskiftes i hele rugeperioden for at mindske mængden af utøj. Stæren er en kortdistancetrækfugl med vinterkvarter i England og langs den nordvesteuropæiske Nordsøkyst. Nogle stære over-vintrer herhjemme. Den lever især af insekter, orme og snegle og om efteråret og vinteren af frugter og bær. Føden finder den især på græsplæner samt afgræssede enge. Den mest almindelige føde til ungerne er stankelben- og sommerfuglelarver. 14. Musvit Fuglekassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 17,5 x 19,5 x 27,5 cm Musvitten er den største af mejserne i Danmark. Den forekommer overalt men sparsomst i den vestlige del af landet. Det hænger sammen med, at den foretrækker løvskov, hvor den lettere kan finde redehuller og føde, eller parcelhushaver, hvor den gerne går i redekasser. Musvitten er en af de mest almindelige ynglefugle og kendes fra øvrige mejser på sit sorte hoved med hvide kinder og gult bryst med en bred sort længdestribe. Hanner med en bredere bryststribe har højere status end hanner med en smallere bryststribe. Når der er knaphed på føde, spiser højstatusfuglene først. De fleste danske musvitter er standfugle. Musvitter, der lever i haver, spiser gerne talg eller madrester. Ungerne fodres med insektlarver. Side 15

17 15. Blåmejse Fuglekassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 21 x 14 x 23 cm Blåmejsen er en lille mejse med blå kalot, vinger og hale og med gul underside, Den er en hyppig gæst på foderbrættet og yngler gerne i redekasser. Den yngler i mange forskellige typer natur med træer dog helst løvtræer. Den kræver et hulrum til reden. Den er i skarp konkurrence om både føde og redesteder med den større og stærkere musvit men kan benytte mindre redehuller pga. sin størrelse. Med op til 16 æg er blåmejsen topscorer blandt spurvefuglene. Æggene klækkes i det tidlige forår, og ungerne fodres med små insekter. Musvitterne, der er afhængige af større insekter, kan derfor risikere, at blåmejserne har tømt spisekammeret. Musvitunger dør derfor ofte af sult, mens blåmejsens ynglesucces er uafhængig af forekomsten af musvitter. Danske blåmejser er hovedsagelig standfugle. 16. Spætmejse Fuglekassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 21 x 18,5 x 29 cm Spætmejsen er den eneste danske fugl, der kan klatre på træstammer med hovedet nedad. Spætmejsen er en lille kompakt fugl med kraftigt næb og kort hale. Spætmejsen er standfugl. Reden anbringes i huller i gamle løvtræer, fx forladte spættehuller. For at undgå for megen konkurrence kliner spætmejsen hullet til med ler, så den kun lige akkurat selv kan komme ind. Føden består hovedsagelig af bog, agern og hasselnødder, som hamstres gennem efteråret. Størrelsen af forrådskammeret bestemmer i høj grad spætmejsens overlevelseschance gennem vinteren, og bestandsnedgang hænger nøje sammen med år med lav frøproduktion. Side 16

18 17. Snyltehveps/Alm. guldøje Insektkassens placering: Midt i slugten Kassens mål: 18 x 9 x 26 cm Snyltehvepse er karakteriseret ved, at deres larver lever af at fortære andre leddyr, primært insekter men også edderkopper. Stort set alle snyltehvepselarver dræber deres vært i løbet af deres udviklingsforløb. Denne egenskab gør snyltehvepse til nyttedyr, når den primære Jens Chr. Schou, Biopix vært er et skadedyr. Man har således registreret flere hundrede snyltehvepsearter, der kan benyttes til biologisk kontrol af insektskadedyr. I Danmark bruger man snyltehvepse til at kontrollere mellus på tomater og agurker i drivhuse. 18. Stor flagspætte Fuglekassens placering: For enden af slugten Kassens mål: 17 x 21 x 50 cm Spætten vil sommetider snuppe en andens redekasse ofte en mejsekasse, hvor den hakker flyvehullet større. I denne kasse skal spætten selv hakke hullet ud. En unik kraniekonstruktion gør, at fuglen ikke får hjernerystelse af at tromme på træstammer. Dette arbejde, kombineret med åbning af grankogler om vinteren, slider så meget på næbbets hornlag, at tre hele næblængder slides op i løbet af et år. Den er en udpræget standfugl, og dens trommen høres som en af de få lyde i den vinterstille skov. Intensiteten er dog højest i marts-april. Side 17

19 19. Egern Kassens placering: I bunden af slugten mod nord Kassens mål: 30 x 30 x 41 cm Egernet er udbredt i det meste af Danmark - især i områder med skov. Det lever alene og forsvarer sit område mod andre egern. Det er aktivt om dagen og sover om natten i en rede. Egernet bygger som regel flere reder indenfor sit område. Rederne laves af grene og kviste. Indvendig er reden foret med græs, mos og blade. Rederne er kugleformede med en diameter på cm og har et indgangshul på siden. Egernet kan lukke hullet, når det opholder sig i reden. Rederne er ofte placeret i et højt grantræ og er ikke lette at få øje på. Reden kan også bygges i et hult træ eller i en stor fuglekasse. Hunnen føder hvert år 1 2 kuld, som hver består af 3 6 unger. Føden består især af frø, knopper og kogler. 20. Mejser Fuglekassens placering: Lysning på toppen af bakken Kassens mål: 16,5 x 23 x 30 cm Mejsefamiliens bedst kendte medlemmer er musvit, blåmejse og sumpmejse. Om sommeren består føden primært af insekter og andre smådyr. Om vinteren lever adskillige arter mest af frø og anden plantekost. Når føden er rigelig, gemmes den i barkrevner og blandt lav og mos på grene. Gemmestederne huskes åbenbart kun i få dage, men adfærden kommer alligevel fuglene til gode, når de senere tilfældigt finder sådanne depoter under almindelig fødesøgning. Mange mejser er almindelige havefugle og lader sig villigt fodre med nødder, solsikkefrø, havregryn m.m. samt margarine, talg og andet fedt. Side 18

20 21. Sumpmejse Fuglekassens placering: Lysning på toppen af bakken Kassens mål: 17,5 x 19,5 x 27,5 cm Sumpmejsen er en fornuftig lille mejse, der i god tid tænker på vinteren og de mørke måneders knappe tider. Den grå mejse med den sorte hat, der går helt ned i øjnene, kan allerede i oktober så småt begynde at stikke små frø eller bog ind under barken på de gamle træer, hvor den ynder at færdes. Den er nemlig en udpræget standfugl, og det er faktisk sjældent, at sumpmejsen glemmer sine depoter, for den lille grå mejse har den mest veludviklede hukommelse af alle havens og skovens små mejser. I Danmark er sumpmejsen en almindelig fugl, som især er knyttet til ældre løvskov med rig underskov. Sumpmejsen har en forkærlighed for de mere fugtige dele af skovene, fx er den almindelig i ellesumpe. Sumpmejsen kan også finde på at yngle i store gamle villahaver. 22. Bier, mariehøns og Alm. guldøje Insektkassens placering: Lysning på toppen af bakken Kassens mål: 24 x 18 x 35 cm Den mest velkendte mariehøne er syvplettet mariehøne. Netop denne bille er selve indbegrebet af en mariehøne hos langt de fleste. Der findes dog mange forskellige slags mariehøns. Alene i Danmark lever omkring 50 arter. De fleste mariehøns gør nytte i vores haver ved at æde store mængder af bladlus. Nogle arter er dog planteædende. Mariehønens larve er et forslugent rovdyr, der lystigt æder bladlus. Derved er mariehønsene med til at reducere bladlusenes skader. Nogle steder udsætter man ligefrem mariehøns som led i biologisk krigsførelse mod bladlusene. Side 19

21 23. Solsort Fuglekassens placering: Nordsiden af bakken Kassens mål: 19 x 25,5 x 21,5 cm I den sene vinter og det tidlige forår etablerer solsortehannerne territorier. De markerer territoriet ved at sidde højt og synligt inden for territoriet, så deres sorte fjerdragt og det næsten lysende gule næb tydeligt kan ses. I skoven bygger solsorten rede i krat, i træernes grenkløfter eller på stubbe, mens de i haver anbringer reden i hække eller mere udsat på en stige, i en kvasbunke eller i udhuse og carporte. Ældre fugle kan få op til tre kuld unger på en sæson. De fleste danske solsorte er standfugle, men et vist antal hunner og ungfugle trækker sydpå om vinteren. Det er mest hanner, der bliver bliver i landet, og det skyldes formentlig, at de så er bedre stillet i kampen om de gode yngleterritorier det følgende år. 24. Rødhals Fuglekassens placering: Træstamme midt på skråning Kassens mål: 25 x 16 x 23 cm Rødhalsen er en meget almindelig dansk fugl, også kendt som rødkælk. Rødhalsen yngler helst i løv- og blandingsskove med rig underskov. Den ses ofte i haven, og den er ikke til at tage fejl af med sin oprette holdning og den rustrøde hals, der lyser op på den hvidgrå bug. Den røde strube er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten. Det hænger sammen med, at rødhalsen opretholder territorium hele året. Den røde farve spiller en vigtig rolle i forsvar af territoriet. Rødhalsen lever af insekter og edderkopper. Den kan ses følge i hælene på mennesker eller større pattedyr, der graver i jorden og dermed frigør fødeemner. Side 20

22 14 gode råd om fodring af fugle Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har udarbejdet 14 gode råd om fodring af fugle, som du kan læse herunder. 1. Fodring året rundt Det er en god ide at starte fodring allerede i det tidlige efterår. Hvis man fodrer dagligt, kan man tiltrække mange fugle, der vil blive faste vintergæster i haven. Vigtigst er det at fodre fuglene i de strengeste vinterperioder. Man kan fodre fuglene hele året rundt i sommermånederne kan man være heldig, at mejser eller flagspætter dukker op ved foderbrættet med deres unger. Knuste nødder og frø kan udgøre en proteinerstatning for ungerne i sommerperioder med kulde og regn, hvor insekter er vanskelige at skaffe. 2. Variér foderet Drosler foretrækker æbler - gerne frasorterede halvrådne æbler. Silkehaler opsøger områder, hvor der er mange bær og æbler. Solsikke- og hampefrø er meget attraktive for grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider. Korn ædes især af spurve, duer, fasaner og kragefugle. Jordnødder og mejsekugler vil især tiltrække flagspætter og mejser. Madrester som kogte kartofler og ris kan anvendes på foderpladsen, men den type foder kan godt tiltrække kragefugle og måger. 3. Federe foder - flere fugle Mejsekugler og vildfugleblandinger er ofte af meget blandet kvalitet. Fuglene foretrækker mejsekugler med højt fedtindhold og frøblandinger med en stor andel fede solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner. Side 21

23 Foderblandinger med meget majs, hirse og korn skal man helst undgå - der er for meget spild. Hvis du vil kræse for dine havefugle, skal du betale en lidt højere pris og i stedet for dårlige foderblandinger købe rene frøsorter. 4. Hjemmelavet fedtfoderblanding Ved selv at fremstille fedtfoderblandinger er man herre over indholdet af frø i blandingerne, og hvilken fedttype der anvendes. Basis kan fx være svine-, fåre- eller oksefedt, blot det er usaltet og ukrydret. Det smelter man, og heri blander man et passende udvalg af fuglenes foretrukne frøtyper sammen med nødder og rosiner. Hæld til slut blandingen i forme (fx plasticbægre), hvori der er anbragt et stykke ståltråd til ophængning. 5. Placering af foderbrættet Et foderbræt kan placeres næsten alle steder i haven, især mejserne finder foderstedet uanset placeringen. Et åbent placeret foderbræt giver dog fuglene udsyn, så de kan holde øje med fjender og føle sig sikre. Placer foderbrættet hvor der er mest muligt ro - i baghaven snarere end i forhaven ud mod en trafikeret vej. Placer foderbrættet så du kan holde øje med det fra stuevinduet fornøjelsen ved at fodre er at kunne iagttage fuglene tæt på. 6. Udformning af foderhuset Sørg for et stort foderhus - et foderhus, der er for lille, vil nemt føre til stridigheder fremfor fødesøgning. Fordelen ved et foderhus er primært, at foderet kan holde sig tørt og fri for sne. Hvis foderhuset udstyres med høje kantlister, kan det undgås, at foderet blæser ned på jorden. Det er vigtigt at holde foderhuset rent for fugleklatter og gamle foderresterfor at undgå smitte af virus. Side 22

24 Et foderhus med kun tre kantlister eller én, der er aftagelig, er lettere at rengøre. Frøautomater kan også anvendes - blot fuglene har nem og ubesværet adgang til automaten og frøene. 7. Havefugle - ikke kattemad Katten er uden sammenligning det rovdyr, der har flest fugledrab i haven på samvittigheden. Katte giver anledning til megen uro og forstyrrer fuglene i deres fødesøgning. Foderbrættet bør placeres i et par meters afstand fra buske og skjul, hvor katte kan ligge på lur. Foderhusets bærepæl bør være glat, f.eks af metal, så katte ikke har for let adgang. 8. Skjul mod spurvehøgen Det er vigtigt, at fuglene kan finde skjul for spurvehøgen tæt ved foderpladsen. Tætte buske som fx forsythia og hække af liguster eller naur yder godt skjul for spurveflokke. Takket være et fælles advarselssystem når fuglene som regel i sikkerhed. I de fleste tilfælde letter spurvehøgen med byttet og fortærer byttet andre steder. Spurvehøge-hunnen kan tage tyrkerduer og tamduer, men byttet er for tungt at lette med og ædes på stedet. 9. Føde skjul og redested Fugle bryder sig ikke om alt for velfriserede haver uden mulighed for skjul. Tætte buskadser og trækroner tjener både som skjul og hvilested, som udkigspost, og som føde- og redested om sommeren. Fugle foretrækker at søge føde i haver, hvor der er ro, uforstyrret og ikke færdes katte. Ved at plante bærbuske med vinterføde til fuglene kan du spare på udgifterne til foder. Tæt beplantning tjener både som skjul-, hvile- føde- og redested Side 23

25 10. Bed and breakfast I kolde vinterperioder er der stor søgning til foderbrættet tidligt om morgenen. For at hjælpe havens faste vintergæster er et veldækket morgenbord derfor et must for den fuglevenlige haveejer. Sørg altid for et varieret og veldækket morgenbord til fuglene Fuglene undgår derved at bruge energi på fødesøgning. Du kan desuden hjælpe dine faste vintergæster med flere muligheder for overnatning ved at have et overskud af redekasser. Tætte bevoksninger og stedsegrønne buske og træer benyttes bl.a. af overnattende solsorte, rødhalse, tyrkerduer og grønirisker. 11. Sneterritorier forhindrer drosselkrig I perioder med snedække er fuglene på foderpladsen særligt aggressive. Solsorte og sjaggere strides ofte i haver, hvor der fodres med æbler. Man kan pacificere droslerne ved at lave små kunstige territorier i sneen områder hvor man skraber sneen væk og fodrer i hvert lille felt. I stedet for at fuglene bruger energi på at jage artsfæller væk kan de så bruge energien til fødesøgning. 12. Kragefugle - ingen adgang Undgå fodring med brød, korn og billige vildfugleblandinger hvis du ikke bryder dig om kragefugle. Hvis du nøjes med små afmålte foderportioner, undgår du spildfoder, der kan tiltrække mus, rotter og kragefugle. Et lavt foderhus med spærrepinde eller net - med ca 7 cm maskestørrelse forhindrer kragefugles adgang. Mejsekugler kan sikres mod skadeangreb ved at ophænges i en lang stiv ståltråd. Hvis mejsekugler ophænges i en omvendt urtepotte, kan mejserne flyve til foderet nedefra, mens kragefugle hurtigt vil opgive. Side 24

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle FUGLE I HAVEN INDHOLD Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle Fugle i haven Hvad spiser fuglene, og hvor hyppigt forekommer de? Side 10-11

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle FUGLE I HAVEN INDHOLD Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle Fugle i haven Hvad spiser fuglene, og hvor hyppigt forekommer de? Side 10-11

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

OPSKRIFTER & INSPIRATION TIL HJEMMELAVET FUGLE-MUSEMAD

OPSKRIFTER & INSPIRATION TIL HJEMMELAVET FUGLE-MUSEMAD OPSKRIFTER & INSPIRATION TIL HJEMMELAVET FUGLE-MUSEMAD Snart er vinter & kulde over os, og det bliver sværere for dyrene at finde føde. Men i Nyrup Hegn har vi heldigvis Skovnissen, som gør alt for at

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Fuglehuse. kataloget' 47forskellige-modeller Sider 427 til 450. 41. sæson. Åbningstider:

Fuglehuse. kataloget' 47forskellige-modeller Sider 427 til 450. 41. sæson. Åbningstider: Fuglehuse kataloget' 2011 41. sæson Opdateret 1. April 47forskellige-modeller Sider 427 til 450 Åbningstider: i sommer halvåret 1. April til 30. Sep. Mandag kl. 11 00-19 00 Tirs-Ons-Tors kl.11 00-17 30

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året.

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året. Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spirer Årstid: Hele året. Varighed: 2 trin + et engagement Omsorg - niveau 1 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Fuglehuse. kataloget' 43 Forskellige Sider 501 til sæson. Åbningstider: HUSK! Havemøbler har vi hele året Med sjællands største udvalg

Fuglehuse. kataloget' 43 Forskellige Sider 501 til sæson. Åbningstider: HUSK! Havemøbler har vi hele året Med sjællands største udvalg Fuglehuse kataloget' 2016 46. sæson Kvalitet siden 1970 Opdateret 1. April 43 Forskellige Sider 501 til 520 Åbningstider: i sommer halvåret 16. Marts til 30. Sept. Mandag kl. 11 00-19 00 Tirs-Ons-Tors

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

Regn i februar varsler frost i marts

Regn i februar varsler frost i marts Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er

Læs mere

HAVESTIL HAVEFOLKET NR. 2 2015

HAVESTIL HAVEFOLKET NR. 2 2015 HAVESTIL 44 HAVEFOLKET NR. 2 2015 VILDE HAVER Tekst & haveplan: Lone Skjødt, www.groenneglimt.dk Foto: Lone Biehl Det naturlige, vilde look er en af de stærkeste trends i havekulturen lige for tiden, hvor

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted

Jeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals Rødhals Videnskabeligt navn: Erithacus rubecula (L) Folkelige navne: Rødkælk (en fordanskning af det tyske Rotkelchen (rødstrube)) Udbredelse og status I Danmark er rødhalsen en almindelig yngletrækfugl,

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm) Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm. Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, som har givet os en masse viden om fugle. Blandt andet at en gråspurv kan blive 12 år, og at stær

Læs mere

Kom indenfor i DANSK BREVDUESPORT

Kom indenfor i DANSK BREVDUESPORT Kom indenfor i DANSK BREVDUESPORT Holder du af dyr? Vil du gerne selv bestemme? Kan du lide spænding? Kan du lide at konkurrere? Er du til hygge med gode kammerater? Hvis ja, er indholdet i denne folder

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere