Optakt til møde. Forening i reformtanker. Den amerikanske stige. Frisk pust om evidensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optakt til møde. Forening i reformtanker. Den amerikanske stige. Frisk pust om evidensen"

Transkript

1 19. april årgang Dansk Psykolog Forening 7 Optakt til møde Skyld og straf er ét syn på processen efter forbrydelsen. Et andet er at lade offer og gerningsmand mødes i et konfliktråd. Side 4 Forening i reformtanker Blikket er rettet mod fremtiden, og formanden spørger: Hvor vil du gerne hen med foreningen? SIDE 2 Frisk pust om evidensen Scott D. Miller har besøgt Danmark og leveret foruroligende data om det, der virker. SIDE 8 Den amerikanske stige Klummen tager denne gang på cruise i Caribien. Et velegnet sted, hvis man vil jage lykken. SIDE 13

2 19. april årgang Dansk Psykolog Forening Forening i reformtanker Blikket er rettet mod fremtiden, og formanden spørger: Hvor vil du gerne hen med foreningen? SIDE 2 Scott D. Miller har besøgt Danmark og leveret foruroligende data om det, der virker. SIDE 8 Skyld og straf er ét syn på processen efter forbrydelsen. Et andet er at lade offer og gerningsmand mødes i et konfliktråd. SIDE 4 7 Klummen tager denne gang på cruise i Caribien. Et velegnet sted, hvis man vil jage lykken. SIDE 13 Optakt til møde Frisk pust om evidensen Den amerikanske stige Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox Dansk Psykolog Forening i fremtiden på vej mod en foreningsreform! Hvorfor eksisterer Dansk Psykolog Forening? Hvilke visioner er det vigtigst at realisere? Hvordan får vi endnu mere politisk indflydelse? Og hvad er vigtigst for dig? Byd ind med dit synspunkt i den kommende debat om foreningens fremtid. Debatten finder blandt andet sted på de medlemsmøder, der indbydes til i maj måned, og på den ny reform-hjemmeside, som er åben for indlæg allerede nu. Besøg Annoncer 2013 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2013: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 29/4 17/ /5 31/ /5 14/6

3 DANSK PSYKOLOG FORENING Kære Medlem Dato: April 2013 Hvorfor eksisterer Dansk Psykolog Forening? Hvilke visioner er det vigtigst at realisere? Hvordan får vi endnu mere politisk indflydelse? Og hvad er vigtigst for dig? Byd ind med dit synspunkt i den kommende debat om foreningens fremtid. Dansk Psykolog Forening har arbejdet for psykologiens og psykologers vilkår i Danmark i mere end 60 år. Vi har sikret faget en central placering på rigtig mange felter, og psykologer løser vigtige opgaver både på det private, offentlige og liberale arbejdsmarked. Selv om Dansk Psykolog Forening i dag er en markant organisation med snart medlemmer, er vores midler trods alt ikke ubegrænsede. Vi vil så meget, de væsentlige dagsordener er utallige men vi kan ikke det hele på én gang. Derfor skal vi sørge for, at vi får mest muligt ud af de kontingentkroner, vi forvalter. Vi skal forandre os med tiden, så vi sikrer os den bedste organisation til de opgaver, vi gerne vil løse. Dette brev er startskuddet på en sådan forandringsproces. Vi skal selvfølgelig ikke lave om bare for at lave om. En foreningsreform skal sikre, at Dansk Psykolog Forening indrettes, så vi kan få mest mulig indflydelse og nå de mål, vi formulerer i fællesskab. Som forening arbejder vi helt naturligt med at udvikle faget, vi er optaget af psykologers løn- og arbejdsvilkår, og vi er ihærdige med at yde vores bidrag til udviklingen af det danske samfund på de områder, hvor vi ved, at psykologer har noget at komme med. Imidlertid tror jeg på, at vi kan gøre det endnu bedre og nå endnu flere mål, end vi gør nu. Det kræver, at vi retter blikket både udad og indad og er villige til at reformere foreningen at se på os selv med nye øjne. Det vil bestyrelsen. Opgaven er ekspliciteret i vores Arbejdsprogram, men kan kun løses af bestyrelsen i et nært samarbejde med medlemmerne. Bestyrelsen ser frem til at tage fat på opgaven. Vi har brug for dig, og for at du deltager i debatten og fortæller, hvad du mener. Kom og vær med En reform af Dansk Psykolog Forening må og skal bygge på et bredt medlemsmandat og alle skal have mulighed for at byde ind på visionerne og de fremtidige prioriteringer. Bestyrelsen har tilrettelagt en bred debatproces med det ene formål at involvere så mange medlemmer som muligt i en dialog om foreningens fremtid. Ingen kender svaret på, hvor denne debat fører hen, og hvad konklusionen bliver. Men vi påtager os i bestyrelsen ansvaret for at bringe diskussionen i havn. Vi inviterer derfor nu til medlemsmøder flere steder i landet i maj måned, og vi åbner for debat på en ny hjemmeside, Her kan man finde spørgsmål, information om møder, indlæg til debatten og meget mere. Besøg siden allerede nu. Vær med fra starten din stemme er vigtig! Bedste hilsner Stockholmsgade København Ø Tlf.: Fax: dp@dp.dk

4 KONFLIKTRÅD Af: Julie-Astrid Galsgaard Når forbrydelsen fotos: scanpix SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 rammer Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsperson. Det er frivilligt for begge parter at deltage i mødet, der finder sted med en mægler som mødeleder. Artiklen beskriver psykologiske perspektiver ved mødet. N år en person bliver offer for en forbrydelse, sker der ofte en række dramatiske ændringer i det videre liv. Psykotraumatologi med såvel kognitionspsykologisk som eksistentielpsykologisk udgangspunkt stiller forskellige modeller til rådighed for psykologens arbejde med den traumatiserede eller kriseramte klient. Men en forbrydelse fører ikke nødvendigvis til psykisk traumatisering. Derfor bør interventionen ikke partout ske udelukkende med de traditionelle psykotraumatologiske redskaber. Den psykisk belastede tilstand kan også ses som et udslag af, at offeret oplever at være blevet krænket. Forbrydelsen forstået som en krænkelse udspiller sig på to niveauer. For det første er forbrydelsen selvsagt en krænkelse af landets lovgivning, hvad den forurettede kan opleve som et brud på hans eller hendes formelle rettigheder til handlefrihed og beskyttelse mod overgreb. For det andet kan forbrydelsen betragtes som en krænkelse af personens uformelle rettigheder til at blive behandlet med tillid, respekt og værdighed. En sådan krænkelse kan få alvorlige følger for selvopfattelsen og tilliden til andre mennesker og føre til, at den ramte udvikler en række akutte og posttraumatiske stress-symptomer (Elklit & Christiansen, 2009). Offeret kan forsøge at genoprette retfærdigheden ved at melde forbrydelsen til politiet eller søge psykologbistand for ad den vej at overkomme den krænkelse, som forbrydelsen udgør. De to interventioner gavner den forurettedes retsfølelse og behovet for at tale hændelsen igennem og lære at administrere offergørelsen. Men behovet for egentlig konfrontation, bebrejdelse, svar, proklameringen af forbrydelsen som en krænkelse på et også uformelt plan, samt at få mulighed for at genskabe tillid til gerningspersonen og mennesker generelt alt det er uforløst. For at imødekomme den type behov og interesser organiseres PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Baggrund Artiklen bygger på forfatterens speciale se reference som er udarbejdet i et samarbejde med Rigspolitiets Konfliktrådsordning. Specialet indeholder en redegørelse af konfliktrådsforskning, en kritisk vurdering af kvaliteten af denne, samt diskuterer konfliktrådets virkning på offerets psykiske tilstand fra såvel psykologiske, filosofiske og socialkonstruktionistiske perspektiver. Interesserede er velkomne til at kontakte forfatteren: juliea84@hotmail.com. Læs mere: Her findes du fakta om emnet og links til blandt andet DR1 s netop viste dokumentarer om konfliktråd. forbrydelsen, vil han eller hun også opleve at tage del i genopretningen af retfærdigheden og blive anerkendt som et handlekraftigt menneske med ret til respekt fra såvel samfund som gerningsperson. Oplevelsen af en retfærdig retsproces og myndighedernes anerkendelse kan i sidste ende føre til, at den forurettede genvinder tilliden til sin egen dømmekraft, til myndighederne og til andre mennesker. Hermed tages et skridt på vejen til en forbedret psykisk tilstand (fx Wemmers & Cyr, 2005). En anden vej til genopretning er moralsk udskamning af gerningspersonen under konfliktrådet. Denne metode bliver især brugt i England og Australien over for ungdomskriminalitet, hvor den moralske udskamning kan ske fra myndighederne (dommer, forsvarer og konfliktrådskoordinator) som fra fx venner og familie. Formålet er at fremkalde skam, så gerningspersonen kan indse det moralsk forkastelige i sin handling og derfor ikke begår videre kriminalitet. På den vis virker udskamningen under konfliktrådet kriminalpræventivt og giver gerningspersonen mulighed for at blive betragtet som et moralsk menneske, der kan tage ansvar for sine handlinger, forklare sig, sige undskyld og lade sig reintegrere i samfundet. Men det er klart, at udskamningsmetoden også tjener til at gavne den forurettede. Ræsonnementet er, at den forurettede vil indse sin skyldfrihed og opleve at blive anerkendt som offer i sagen, hvis han eller hun bevidner gerningspersonens skam- og skyldpåtagelse. Og dermed blive fri for sin eventuelle skam, vrede og hævngerrighed. Forskning viser dog, at gerningspersonens tagen skylden på sig i visse tilfælde kan have den modsatte virkning, nemlig hvis den forder over hele verden programmer, som skal bidrage til at genoprette retfærdighed. Heraf er konfliktråd én mulig praksis. Oplevelsen af retfærdighed I konfliktrådet møder offeret gerningspersonen under kontrollerede forhold, sammen med en uddannet konfliktrådsmægler. Konfliktrådet forsøger altså at bringe de direkte involverede parter på banen og gør op med retssystemets monopol på forbrydelsen, så snart denne er anmeldt, og med retssystemets entydige fokus på gerningspersonen som den eneste parthaver. Formålet med konfliktråd er at adressere skade, behov og forpligtelser, så især offeret får mulighed for at lægge forbrydelsen bag sig (Zehr, 2008). Ræsonnementet lyder på, at hvis den forurettede oplever at blive betragtet som medejer af men ikke ansvarlig for SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 urettede oplever det at få tildelt offerrollen som en stigmatisering og dermed oplever yderligere skam og vrede (fx Strang et al., 2006). Oplevelsen af kontrol Konfliktrådet bliver interessant i en psykologfaglig optik, idet der ofte viser sig en reduktion af frygt, angst, stress, søvnløshed og undgåelsesadfærd efter den forurettedes deltagelse i konfliktråd (fx Rugge & Scott, 2009). Det kan skyldes, at offeret i mødet med gerningspersonen får mulighed for at afklare problematiske eller forkerte antagelser om, præcist hvad der skete under forbrydelsen og hvorfor (Ehlers & Clark, 2000). Videre kan offeret ændre uhensigtsmæssige tankemønstre af overgeneralisering af forbrydelser og andre trusler for i stedet at indse, at forbrydelsen var et enkeltstående tilfælde. Eller af gerningspersonen få lovning på, at han ikke vil krænke igen. Hvis gerningspersonen omvendt opleves som ligeglad, uoprigtig i sin anger eller direkte ondsindet, risikerer den forurettede at blive yderligere bekræftet i sin frygt for denne eller for fremtidige forbrydelser. Den psykisk belastede tilstand kan også skyldes, at offeret føler sig truet på sit eksistensgrundlag. Gerningspersonen har så at sige fjernet det trygge grundlag under den forurettede, så denne føler sig sårbar og ene om at give mening til sit liv. Når man frem til en sådan erkendelse, mister man suveræniteten i og kontrollen over eget liv, hvad der kommer til udtryk i en eksistentiel angst (Yalom, 1999). Oplevelsen af at have kontrol afhænger af, at man erkender og forholder sig til den eksistentielle angst og de vilkår, den belyser. Konfliktrådet kan danne ramme om en udvikling, hvor offeret generhverver sin kontrol. Han eller hun får her mulighed for: 1) at forstå gerningspersonens situation og motiv for forbrydelsen; 2) at give den ellers meningsløse forbrydelse mening ved at tale med gerningspersonen; 3) at skabe en sammenhæng mellem livet før og efter forbrydelsen. Konfliktrådsmægling og psykoterapi Som offer kan have mange grunde til at deltage i et konfliktråd. Det kan være for ens egen skyld, for gerningspersonens skyld eller for samfundet skyld eller set på en anden måde: af lyst, pligt, nød, pres eller ligegyldighed. Under alle omstændigheder kræver et godt konfliktråd, at mægleren har et tilstrækkeligt kendskab til netop disse motiver og til parternes overordnede psykiske tilstand og evner til at indgå i et genoprettende møde. Formår mægleren ikke at efterleve dette krav, øges risikoen for, at offeret krænkes på ny eller retraumatiseres. Med dette in mente klargøres en af de primære psykologfaglige problemstillinger ved konfliktrådet: Hvor bør konfliktrådets arena slutte og terapiens rum begynde? Der findes nemlig en række fællestræk for de to interventionsformer, konfliktråd og psykoterapi. Men der findes også nogle få, men afgørende forskelle. Fælles er en mere eller mindre målrettet indsats for at skabe klarhed over, hvad der præcist skete, da forbrydelsen blev begået, og afsøge offerets (klientens) motiv til at deltage i interventionen. Både mægleren og terapeuten har det som opgave at styrke personens generelle velvære og videre handledygtighed i livets forskellige sammenhænge noget, der dog vægtes med forskel mellem de enkelte psykoterapeutiske retninger. Derimod stiller mægler og terapeut sig på forskellige sten i deres rolle i interventionen. Mæglerens overordnede opgave er at facilitere et eller en sjælden gang to møder, hvis formål er at rette fokus på forbrydelsens konsekvenser og i videst mulig omfang lade de to parter om at finde frem til, hvordan retfærdigheden genoprettes. Terapeutens opgave adskiller sig fra mæglerens, idet terapeuten i kraft af sin faglighed og sit kendskab til terapeutiske redskaber generelt set fokuserer på gennemgribende, forudgående elementer i klientens liv et arbejde, der oftest foregår over længere tid. Men forskellen står alligevel ikke entydigt klart. Fx er der ikke lang vej fra mæglerens afsøgning af den forurettedes oplevelse af forbrydelsen til psykologens afsøgning af årsagen til oplevelsens karakter. Ligeledes er det to sider af samme sag at finde ud af, hvordan de to parter sammen genopretter retfærdigheden, og hvordan de to parter er som mennesker deres værdier og mentale ressourcer. Mæglerens kendskab til de psykologiske fænomener, der optræder under konfliktrådet, nuanceres naturligvis, når han udforsker deres årsager og følger og derfor bliver grænsen mellem kendskab og udforskning uklar. Det er dog vigtigt at pointere, at der er og skal være en forskel mellem de to interventioner, fordi de tjener to forskellige formål, har to forskellige rammesætninger og udføres af professionelle med forskellige faglige baggrunde. Referencer Julie-Astrid Galsgaard, cand.psych. Ehlers, A. & Clark, D.M. (2000). A cognitive model of posttraumatic stress disorder. Behaviour Research and Therapy 38, pp Elklit, A., Due, L., Christiansen, D.M. (2009). Predictors of acute stress symptoms in rape victims. Traumatology, 15(2), pp Galsgaard, J.-A. (2013) Konfliktråd en kritisk teoretisk udforskning af konfliktrådsforskningen og forurettedes oplevelse af genopretning i mødet med gerningspersonen. Specialeafhandling. Københavns Universitet. Rugge, T. & Scott, T. (2009). Corrections Research: User Report Restorative Justice s Impact on Participants Psychological and Physical Health. Public Safety Canada. Strang, H., Sherman, L., Angel, C., Woods, D., Bennett, S., Newbury-Birch, D., & Inkpen, N. (2006). Victim Evaluations of Face-to-Face Restorative Justice Conferences: A Quasi-Experimental Analysis. Journal of Social Issues, 62 (2), pp Wemmers, J. & Cyr, K. (2005). Can Mediation Be Therapeutic for Crime Victims? An Evaluation of Victims Experiences in Mediation with Young Offenders. Canadian Journal of Criminology & Criminal Justice, July 1st. Yalom, I. (1999). Eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag. Zehr, H. (2008). Genoprettende Ret en lille bog om ret, uret og retfærdighed. København: Akademisk Forlag. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 PÅ QUIZ-FORM Af: Irene Christiansen Evidensen stillet til skue Vores tids optagethed af evidensbaseret psykologbehandling blev udfordret på et seminar med den amerikanske psykolog Scott D. Miller. Han leverede optimistiske, men også foruroligende data om det, der virker. fotos: Chili Foto Baggrund D en amerikanske psykolog Scott D. Miller tog de omtrent 120 deltagere i DPSP s seminar med storm: Med glimt i øjet og humoristisk optræden sågar på strømpefødder lancerede han indsigt i metaanalytisk forskning i effektiv klinisk praksis igennem 40 år. Resultater blev videregivet i form af en quiz til deltagerne. Første spørgsmål skulle der svares sandt til: Empirisk forskning viser konsekvent, at psykologbehandling virker. De klienter, der har modtaget en gennemsnitlig psykologisk behandling, har det bedre end 80 % af de klienter, der ikke har modtaget nogen behandling. Kun en ud af ti klienter oplever ingen eller blot ringe effekt efter endt psykologisk behandling. Prisen for de gennemsnitligt behand- Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP, afholdt seminaret med Scott D. Miller 22. februar 2013 i Århus. De omtalte forskningsresultater, inklusive litteraturreferencer, kan sammen med måleredskaberne ORS og SRS ses på Scott D. Millers egen hjemmeside: Se også: SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 lede klienter befinder sig under 10 % af de samlede behandlingsudgifter, hvormed psykologisk behandling gennemgående må anses som en billig form for intervention. - Lad os hellere tale om denne løsnings effektivitet end blive ved med at tvære rundt i, hvorfor psykologbehandling ikke virker, lød en af de første klare udmeldinger fra podiet. Det største problem for effektivt klinisk arbejde hidrører fra klienternes frafald, som i gennemsnit ligger på 47 %. Dele af dette problem kan tilskrives psykologers manglende færdigheder i at udpege de klienter, for hvem virkningen af behandlingen udebliver. - I er et håbefuldt folkefærd på jeres klienters vegne, udbrød Miller. Samtidig gjorde han opmærksom på, at en ud af ti klienter lægger beslag på % af de samlede behandlingsudgifter. Sådanne kroniske klienter forbliver ofte med en usvigelig regelmæssighed i behandlingen, hvormed der i stedet for psykologbehandling snarere er tale om håndtering af klienterne. - Vi bliver tidligere i deres forløb nødt til at udpege de klienter, der ikke bliver hjulpet af terapi, for ellers bruger vi for meget tid og krudt på at finde ud af, hvorfor psykologbehandling ikke virker. Hvorfor kommer der ikke flere klienter til psykolog for at få hjælp? lød andet spørgsmål i quizzen. Den vigtigste grund er prisen for behandlingen. Der er også mange klienter, der siger, at det handler om manglende tiltro til psykologbehandling. Stigmatisering som begrundelse er til gengæld kraftigt reduceret; kun en ud af fem klienter angiver i dag en negativ forventning til psykologhjælp. - Men det offentlige system bakker også kun op om de behandlingsmetoder, der får psykologers arbejde til at fremtræde som troværdigt, og afviser de behandlingsmetoder, hvis indhold ser fremmedartet ud, som fx at få klienten til at tale til tomme stole og lignende. Fup eller fakta? Af alle faktorer i psykologbehandling yder den konkrete psykologiske metode, inklusive teknik, det mindste procentuelle bidrag til behandlingens udfald. Dette var det korrekte svar på quiz-spørgsmål nr. 3. Dette er dog, siger Miller, ikke ensbetydende med, at en given psykologisk metode med dens specifikke teknikker helt kan undværes. Men det er interessant, hvor meget tid og kræfter psykologer alligevel bruger på at lære metoder og teknikker, når hele 60 % af effekten ifølge Millers fremlæggelse stammer fra alliancen. Yderligere 30 % kan henregnes til psykologens tiltro til metodens effekt (eng. allegiance), mens kun 8 % af effekten kommer fra den givne metode eller teknik. Alliancen ser altså ud til at være det element i psykologbehandling med det absolut største kurative potentiale. Forskning viser tillige, at ingen psykologiske behandlingsmetoder er mere effektive end andre. Med dette korrekte svar på fjerde quiz-spørgsmål blev fup eller fakta for alvor sat under luppen. Miller pointerede, at der ikke er nogen evidens for, at visse psykologiske metoder skulle være bedre end andre; alle metoder fungerer lige godt over for nogle klienter noget af tiden. Alle vinder, så alle skal have en pris! Inspireret af væddeløbet i Alice i Eventyrland formulerede Saul Rosenzweig allerede i 1936 denne do-do kendelse, som fortsat gør sig gældende på det psykologiske fagområde. - Vi har set fjenden. Fjenden er os selv. Vi er alt for optaget af at konkurrere om vores metoder, hvilket understøttes af forskningen og samfundet. Faktum er, at tilføres der tilstrækkeligt med ressourcer til en ny psykologisk behandlingsmetode, skal den nok komme til at virke. Miller lagde ikke skjul på, at han finder standarden alt for lav, når det drejer sig om at evidensbasere psykologbehandling. Med flere og flere såkaldt godkendte behandlingsformer gøres vejene ganske vist bredere, men vi når ikke hurtigere frem, som han udtrykte det. I kølvandet på den ringe effekt af selve behandlingsmetoderne/- teknikkerne følger flere problematiske forhold. Fx superviseres der i mange psykologsammenhænge næsten udelukkende på metoderne/teknikkerne, hvormed supervisionsbestræbelsen efter Millers vurdering ikke nødvendigvis fører til yderligere virkning for klienterne. Desuden tilstræbes det i megen effektforskning, at faktorer, der kan influere på kontrolterapiens udfald, så vidt muligt begrænses eller elimineres. Tag alene præmissen om ikke at tale med klienten om noget centralt eller potentielt konfronterende, når eksempelvis kognitiv adfærdsterapi sammenlignes med therapy as usual. Kontrolterapien gives med andre ord helt forvrængede betingelser. En anden præmis, diagnostic singularity, som går ud på, at klienten kun må fejle én ting for at indgå i en given undersøgelsen PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 andring ikke nødvendigvis kræver internalisering, reflekterede foredragsholderen. Hvorfor kommer der ikke flere klienter til psykolog for at få hjælp? Den vigtigste grund er prisen for behandlingen. af effekt, holder heller ikke i virkelighedens verden. Psykologer arbejder generelt med mennesker, der har rod i deres liv, og som yderst sjældent kun har et enkelt problem på hjerte i terapi. Praksisbaseret evidens Såfremt psykologer fortsat insisterer på idealerne fra det medicinske behandlingsparadigme, inklusive årsag-virkning-tankegangen, må al psykoterapi fremover anses som ren og skær placebo, mente Miller. Han lagde dog selv op til et andet forslag: I stedet for evidensbaseret praksis bør der tys til såkaldt praksisbaseret evidens, som ansporer til, at psykologen: 1. mere ihærdigt er optaget af klientens præferencer; 2. systematisk holder sig informeret om klientens fremgang i terapien (eng. outcome informed); 3. satser på at genetablere klientens almene trivsel hverken mere eller mindre. Ud fra Millers analyser er det en slet skjult kendsgerning, at psykologer hænger godt og grundigt fast i deres egen forståelse af klienters behov, og med hvilke midler bedring skal opnås. Via en videooptaget case, som blev fremvist for hele salen, problematiserede Miller blandt andet, hvis psykologer ikke i tilstrækkelig grad inddrager klientens præferencer og dermed klientens engagement i behandlingen. - I den vestlige kultur er vi tilbøjelige til at mene, at ændringer i menneskers tanke- og følelsesliv skal komme indefra, dvs. at en given ændring skal internaliseres i klienten, inden ændringen er reel og kan anses som varig. Måske skal vi hellere acceptere, at for- Tilbyder måleredskaber På Millers egen hjemmeside tilbydes der gratis download af måleredskaber til systematisk ajourføring af klientens udvikling. Med ORS (The Outcome Rating Scale) kan de målte data om klientens udvikling og bedring aktivt integreres af psykologen i det videre samtaleforløb. Det kræver øvelse fra psykologens side at bruge disse data på en uformel måde i samtaleforløbet. Men der bliver til gengæld tale om en gyldig, pålidelig og realisabel praksis, hvormed alle i sidste ende vinder både klienterne, psykologerne og de virksomheder eller organisationer, der betaler for psykologbehandlingen. Med SRS (Session Rating Scale) kan psykologen undersøge beskaffenheden af alliancen og andre elementer i terapien alt sammen set fra klientens vinkel. - Er vi på rette spor? er et yderst centralt spørgsmål, der kan stilles for at højne udfaldet af behandlingen. I et af quizzens afsluttende spørgsmål blev det slået fast, at registrerbar bedring i effektiv psykologbehandling snarere sker tidligt i et samtaleforløb end senere hen. Hvis der ikke kan registreres nogen bedring inden for de første seks uger, øges sandsynligheden for frafald. Efter tre-fire uger uden bedring bør psykologen overveje en anden fremgangsmåde i samarbejde med klienten. Her giver det mening at sammenligne med medicinsk behandling, hvor man på lignende måde ændrer tiltag undervejs, hvis en virkning udebliver. Fremtidens konkurrence I dag forpligtes psykologer i stigende omfang til at føre regnskab med, om de anvendte ressourcer til behandling står mål med graden af forandring. - Det er ikke længere nok kun at have sin faglighed, sagde Miller. Psykologer bliver i højere grad nødt til at dokumentere fra session til session. Return on investment vil også i Danmark gå hen og blive et af psykologhverdagens buzz words. - Det skønnes, at op til 30 % af psykologers tid går med papirarbejde, herunder registrering, journalisering og anden skriftlig opfølgning. Men konkurrencen med andre, knap så uddannede fagfolk er desværre også på vej. Hvorfor skal psykologer varetage behandling, når det ses, at mindre uddannede fagfolk kan gøre nogenlunde de samme ting? På dette spørgsmål var Scott Miller overbevist om, at tiltag som fx ORS og SRS kan sætte psykologer et skridt foran de andre. - Vi lader ikke bare klienterne sluge pillen uden at gå op i, hvad den indeholder! Med aktiv feedback, som fx via ORS, sættes klientens engagement i højsæde. Psykologen bliver klogere på processen og kan i det hele taget lettere tage ved lære af egne fejl. Irene Christiansen, cand.psych. Arbejder i Falck Healthcare med psykologisk effektmåling SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 SIMS STRUCTURED INVENTORY OF MALINGERED SYMPTOMATOLOGY Michelle R. Widows og Glenn P. Smith Vurdering af samarbejdsvillighed i psykologiske undersøgelser SIMS er et screeningsredskab med anvendelsesmulighed både bredt inden for klinisk psykologi, men også i forhold til mere specifikke specialer som retspsykologi og neuropsykologi. Testen består af et spørgeskema med 75 sandt-eller-falsk -udsagn, der besvares af en patient for at afklare, om der kan være tale om en simuleret tilstand. SIMS er derfor et uvurderligt værktøj for klinikere og andre udøvende praktikere, der sidder med konkrete situationer, der kræver vurdering af oprigtigheden af en lidelse. SIMS måler inden for fem områder: Psykose Mental retardering Neurologiske lidelser Affektive lidelser Amnestiske lidelser. Derudover gives en samlet overordnet score for mulighed for simulerede symptomer. SIMS er nem og hurtig at administrere, og patienten står selv for udfyldelse af spørgeskemaet. Med kun 15 minutter til selve udfyldelsen af SIMS og tilsvarende hurtig scoring kan testen hurtigt afvikles i tvivlssituationer, uden at der spildes unødig tid. Sproget i spørgeskemaet er bevidst gjort lettilgængeligt og forståeligt for at undgå uhensigtsmæssige fejlbesvarelser. Testen er endnu ikke dansk normeret, og den sælges derfor sammen med den amerikanske manual, der indeholder beskrivelser af både specificity og sensitivity for hvert af områderne. Spørgeskemaet er oversat af cand.psych. Tine Wøbbe, specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykopatologi. Pris: SIMS komplet (vejledning + 10 spørgeskemaer med scoring) 690,00 kr. ekskl. moms. Kongevejen 155 DK-2830 Virum Telefon info@hogrefe.dk

12 I KORT FORM AC bliver til Akademikerne Akademikernes Centralorganisation har fået nyt navn: Akademikerne. Det nye navn skal ifølge AC som har valgt at beholde den gamle forkortelse afspejle uddannelsesbaggrunden hos de medlemmer, som medlemsorganisationerne organiserer i den offentlige og den private sektor. Navnet Akademikerne er i den brede offentlighed en mere dækkende beskrivelse af organisationen som interessevaretager og en tydelig fællesnævner, som de forskellige akademikergrupper nemt kan identificere sig med. Med navneskiftet følger også et logoskifte, hvori det gamle navn AC stadig indgår. jc Eksplosion i ADHD Næsten hver femte amerikanske dreng i teenagealderen i alt 6,4 millioner børn og unge har fået diagnosen ADHD. Det fremgår af nye tal fra USA s sundhedsstyrelse, CDC. Der er tale om en stigning på 53 procent over de sidste ti år. 15 % af alle drenge i skolealderen er blevet dia gnosticeret med ADHD, mens det kun er syv procent af pigerne. Blandt de 14- til 17-årige er det 19 % af drengene og 10 % af pigerne. To tredjedele af dem er under medicinsk behandling med Ritalin, Concerta og lignende, der drastisk kan forbedre tilstanden for børn og voksne med ADHD. Men medicinen kan også føre til afhængighed, angst og i sjældnere tilfælde en psykose. - Det her er astronomiske tal. Jeg er ved at falde bagover, siger William Graf, der er medicinprofessor på universitetet Yale, til New York Times, der har refereret undersøgelsen. - Milde symptomer diagnosticeres så villigt, at det går langt ud over lidelsen og forbi tvivlszonen til ren forbedring af børn, som på andre måder er sunde. jc Konference om mænds mentale sundhed Torsdag den 6. juni 2013 kl På Center for Sundhed, København Oplæg om blandt andet: Mandlige studerende psykiske problemer, psykologisk hjælp Mænds skjulte depressioner Hvordan kan vi nå mænd med krigstraumer I dialog med mænd med voldelig adfærd The Psychological Study of Men in the USA Gratis deltagelse. Tilmelding nu via Konferencen holdes som led i Men s Health Week 2013 Lille fald i ledigheden Mens ledigheden i resten af Europa fortsat stiger, er den begyndt at falde i Danmark. Beskedent men den falder. Også psykologledigheden. Siden juni 2009 er det ellers konstant gået den forkerte vej, men i februar vendte billedet med et fald fra 5,5 % til 5,4 %. Tallene tager højde for sæsonkorrektioner. Udviklingen viser, at der igen skabes stillinger både i den offentlige og den private sektor. Selv om der skabes nye stillinger, er det stadig primært de nyuddannede, der rammes af ledighed og vejen til det første job er stadig besværlig. Der er derfor stadig brug for, at de nyuddannede psykologer søger bredt, både jobmæssigt og geografisk for ledigheden er koncentreret om de store byer. nik & jc Internationalt job Deltidsjobbet som executive officer i psykologernes verdensorganisation, IUPsyS, bliver ledigt, oplyser organisa tionen. Tiltrædelse vil være fra 1. september 2013 med en ansøgningsfrist 3. maj. Læs om jobbet på jc Stemte ja Psykologerne har stemt ja til overenskomsten på det offentlige område. Af de 810 modtagne stemmer var der 688 ja (84,9 %), 58 nej (7,2 %), mens 64 (7,9 %) havde stemt blankt. Ingen var ugyldige. Stemmeprocenten blev 20,3 mod 14,9 ved den seneste OK-afstemning. Psykolog Nyt er trykt, inden det samlede AC-resultat foreligger. På vil du fra 18. april kunne se, om det også samlet er blevet et ja. nik & jc SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 KLUMME Den amerikanske stige Are you a watchman, spørger vores nye amerikanske krydstogtven, da vi første dag bliver seated ved samme bord i restauranten. Spørgsmålet er rettet til min mand, men før han når at svare, fortæller Joe, at han har mindst 20 ure. Stolt fremviser han en ordentlig bling bling-kryd der på sin arm. Håbet er at finde et nyt, flottere, mere ekstravagant på dette cruise i Caribien. Noget han tilsyneladende ikke er alene om. Mange ser ud til at være på jagt efter noget. I call it the american ladder, udbryder en skotte ved vores morgenbord med et skælmsk blik i øjet. Han er en erfaren cruisegæst og fortæller om det omfattende bonusprogram: Jo flere ture, jo mere shopping, jo flere drinks, jo højere op på fordels- og forbrugsstigen. I havneområderne på øerne undervejs faldbydes også ure og caribiske diamanter til ikke ubetydelige summer. Men mange har værdikuponer fra køb på tidligere cruises, og jagten går ind. En del forlader end ikke det toldfrie shopping-område på turen. Selv vover vi os uden for hegnet for faktisk at opleve lidt af det indimellem ret fattige Caribien. En farverig og fortryllende oplevelse. Gribes nok også lidt af cruisestemning, spiser, drikker og tanner for meget, men det er vel ferie. Men stemningen ved vores bord halter, som dagene går. Hver dag kommer Joe lidt mere mismodig tilbage med uforrettet sag, det er svært at finde noget nyt unikt. Kommer til at tænke på sociologen Zygmunt Baumans skarpe analyse af vores accelererende forbrug: Det er ikke længere selve forbruget, men omsætningshastigheden, der er vores drug. En form for narkotikum, hvor vi hele tiden må have mere. Ikke noget at sige til, at vores uforløste ven er mismodig. Eller har han i virkeligheden fået affluenza? Diagnose: affluenza I sit forrygende essay Jagten på lykken i overflodssamfundet advarer den norske antropolog Hylland Eriksen om en ny farlig sygdom i de rige vestlige lande. Affluenza eller overflodsinfluenza. For at forstå sygdommen skal man kende historien om Store Stygge Ulv. Hvad er det, der tænder ulven hver morgen, når han vågner? Han planlægger jagten på grisene, udtænker snedige fælder, så han kan fange dem, putte dem i en gryde og så æde dem. Hver morgen vågner han med en vigtig mission og me ning. Så lykkedes det åbenbart i et Anders And-blad vist nok omkring år 2000 at fange grisene. Og er han så glad? Det er the peaking point. Men da han skal til at dumpe de lækre grisebasser i den sorte gryde spørger Praktiske Gris: Store stygge ulv, hvad skal du egentlig lave i morgen? Rygtet vil, at han slipper grisene fri og ikke længere kan finde meningen med sit liv. Han har fået affluenza. Måske Hylland Eriksen har fat i noget rigtigt. Før den økonomiske krise red vi vel på en bølge af fladskærme, samtalekøkkener, coaching og selvrealiseringsprojekter og puf, så brast overflodsbølgen. Og hvad er nu meningen. Måske er tidsånden ved at skifte? Fra mere til mening, fra rig til indholdsrig, fra friværdi til livsværdi. Vil vi rejse indad i stedet for udad, søge silent ressorts og mindfuldness? Mene det alvorligt, når vi taler om madspild, genbrug og bæredygtighed og finde det hipt at dele i stedet for at eje. Er forbrugsstigen væltet? Måske var også Joes jagt efter det næste fix faktisk stoppet. I hvert fald mødte han den sidste aften op i strålende humør og uden nyt ur. Det viste sig dog hurtigt, at han og konen netop havde bestilt et nyt cruise og fået nogle nye værdikuponer, så jagten kunne fortsætte snarest. Faktisk var stemningen helt høj, lige til min mand omsider svarede på spørgsmålet om sit forhold til ure. Om han bevidst legede Praktisk Gris ved jeg ikke, men Joe lignede faktisk en, der var faldet ned fra en høj stige, da ordene faldt: I m a one watch man. Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol. Fremtidsforsker, FUTURIA KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 JOBMATCH Rapport fra en kreativ jobsøger Privatfoto Tænk hvis virksomheder og jobsøgere havde et fælles mødested, hvor de kunne blive klogere på hinanden. Det har de hvert år i marts. En nyuddannet psykolog har testet Karrieredagene og rapporterer begejstret. E n virksomhed, der vasker tøj, en virksomhed, der sælger strøm, en virksomhed, der udvikler computerteknologi, og en virksomhed, der producerer sodavandsis hvem kunne have forudsagt, at sådanne virksomheder gemte på spændende karrieremuligheder for en psykolog? Ikke desto mindre viste det sig at være tilfældet, og besøget på Karrieredagene i marts 2013 var en særdeles positiv oplevelse. Job- og karrieremessen er en årligt tilbagevendende begivenhed i København, Odense, Århus og Aalborg og en mulighed for, at dimittender og nyuddannede akademikere kan mødes med repræsentanter for danske virksomheder. Mit besøg på messen i København efterlod mig med en stærk tro på, at Psykologkampagnens mål om at matche psykologer med det private erhvervsliv vil lykkes. På Karrieredagens hjemmeside opfordredes forud for afholdelsen af dagene til at deltage. En begrundelse lød, at det ville være en mulighed for at blive bekræftet i ens egne overvejelser om fremtidig karriere eller blive overrasket over nogle anderledes og mere skæve vinkler på, hvordan en karriere også kan forløbe. Denne forudsigelse kunne ikke have været mere præcis beskrevet. Jeg blev overrasket! Et er villigheden til at tænke kreativt i jobsøgningen, noget andet er, hvordan en sådan kreativitet modtages i virksomhederne. Jeg er relativt nyuddannet cand.psych., men mine interesser rækker langt ud over psykologien. Derfor ønsker jeg også meget gerne et job, hvor psykologien kan finde alternativ anvendelse i forhold til den mere klassiske klinisk terapeutiske, som optager mange i studietiden, og som jeg da også selv kan nikke genkendende til som den mest trygge ramme for jobsøgningen. Mest af alt oplever jeg, at dette kan hænge sammen med en vis bekymring eller måske snarere nervøsitet for at blive mødt med umiddelbar afvisning i det private erhvervsliv. Karrieredagene beviste dog for mig, at denne nervøsitet er gan- SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 psykologkampagnen - sats på den menneskelige faktor Baggrund Jobmessen: Karrieredagene er en jobmesse, der henvender sig til studerende på de videregående uddannelser, til nyuddannede kandidater og til de 125 virksomheder og organisationer, der ønsker dialog med potentielle akademiske medarbejdere. Karrieredagene afholdes årligt i de fire universitetsbyer. Se: Du kan også læse om to psykologistuderendes udbytte af at besøge messen: > For studerende. Personen: Katja Brandt Jensen er cand.psych. fra 2012 og ansat som konsulent i Dansk Psykolog Forening i en løntilskudsordning. Med på Karrieredagen tog hun til markedsføring blandt virksomhederne et mini-cv, som beskrev hendes kompetencer og interesseområder. Se CV et på ske ubegrundet. Med titlen cand.psych. klistret fast på brystlommen oplevede jeg at blive mødt med stor interesse i de enkelte virksomheders stande. Titlen ikke altafgørende Jeg mødte velforberedt op parat til i samtalerne med virksomhederne at oversætte mine psykologfaglige kompetencer til et sprog, der matchede virksomhedernes profil, og dette var den væsentligste erfaring, jeg tog med mig derfra: Det afgørende er ikke, om vi som psykologer ser vores uddannelsestitel beskrevet i et jobopslag men om vi selv er i stand til at forklare, hvordan vores kompetencer kan have værdi for den enkelte virksomhed, og om vi tydeligt demonstrerer, på hvilken stol vi kan placeres. Det var klart mit indtryk, at virksomhederne repræsenteret på Karrieredagene ikke fokuserede entydigt på klistermærkerne med uddannelsestitler, og jeg blev flere steder mødt med holdningen, at vores psykologfaglige kvalifikationer er attråværdige og relevante i mange henseender. Så det afgørende er, om vi er parate til og har interessen for også at lære andet. Fx tilegne os viden om computerteknologi eller forretningsstrategi. Jeg mødte op på Karrieredagene netop med den indstilling, at jeg ønskede at vise min interesse for at finde nye måder at bringe min uddannelse i spil og for at tilegne mig anden faglig viden, der er nødvendig for at bestride et specifikt job i det private erhvervsliv. Med det udgangspunkt for mødet med virksomhederne tog jeg positivt overrasket derfra med konkrete opfordringer til at søge stillinger som lederaspirant i en virksomhed, der vasker tøj, graduate i en virksomhed, der sælger strøm, strategy & transformation graduate i en virksomhed, der udvikler computerteknologi og HR- & forbrugerkonsulent i en virksomhed, der producerer sodavandsis. Katja Brandt Jensen, cand.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 DIAGNOSE Af: Louise Birkedal Glenthøj Intervention i skizofreniens præ-psykotiske sygdomsfase: en balance mellem mulig forebyggelse og etiske hensyn Kan psykose forebygges? S kizofreni er en af de sværeste og mest invaliderende sindslidelser, der har store omkostninger menneskeligt og samfundsmæssigt. Sygdomsdebut er typisk i adolescensen og den tidlige voksenalder, der kan siges at være en kritisk periode i unge menneskers udviklingsforløb. Følgelig kan disse unge opleve omfattende sociale og intellektuelle forringelser, der i høj grad kan øve negativ indflydelse på deres livsførelse og livskvalitet. Vi har i dag stadig kun en fragmenteret viden om de tegn og symptomer, der optræder forud for den psykotiske manifestation. I løbet af de sidste år er der dog sket en acceleration inden for dette forskningsfelt, og man har begyndt på en mere systematisk udforskning af forstadier til det skizofrene gennembrud. En sådan interesse for identifikation og intervention på det allertidligste kliniske stadie i det skizofrene sygdomsforløb den såkaldt prodromale sygdomsfase giver således håb om at kunne finde frem til personer, der antages at være i risiko for at udvikle skizofreni og via tidlig intervention at kunne forebygge udviklingen af en psykotisk lidelse eller lette sygdommens forløb. Betegnelsen prodrom (græsk for forvarsel) refererer til de første tegn og symptomer på forestående psykisk ustabilitet. Således vil prodromalfasen være kendetegnet ved tilstedeværelse af subkliniske symptomer, der kan varsle de egentlige psykotiske symptomers fremvækst. Prodrom bliver derfor et retrospektivt begreb, idet de tidlige tegn først med sikkerhed kan kaldes prodromer, når SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 foto: COLOURBOX Kontakt Læsere, der ønsker uddybning af de studier, artiklen hviler på, har spørgsmål til artiklen mv. er velkomne til at kontakte forfatteren på mail adressen

18 sygdommen er fuldt udviklet. Om man har identificeret en person, der befandt sig i en ægte prodromalfase til skizofreni, lader sig således først validere, når vedkommende har udviklet skizofreni. Etiske betragtninger Der er væsentlige grunde til at tilstræbe en tidlig indsats ved skizofreni, men når man vælger at intervenere tidligt i sygdomsforløbet, øges risikoen for inklusion af de såkaldte falsk positive personer, dvs. personer, der udpeges til, men ikke reelt befinder sig i en præ-psykotisk tilstand. Dette er et forhold, der rejser en række etiske problematikker. Da der endnu ikke er identificeret symptomer eller symptomkomplekser, der med sikkerhed kan forudsige senere udvikling af skizofreni, opstår risikoen for, at man stempler og overbehandler personer, der aldrig ville have udviklet en psykotisk tilstand. De kan opleve stigmatisering og diskriminering ved at blive identificeret som værende i høj risiko for at udvikling en psykose, hvilket kan have langtrækkende personlige og sociale implikationer. Bliver man udpeget til at være i risiko for at udvikle en psykose, kan det også indvirke på selvfølelsen, forholdet til familie og venner samt valg af uddannelse, beskæftigelse mv. Skizofreni er en af de sværeste og mest invaliderende sindslidelser, der har store omkostninger menneskeligt og samfundsmæssigt. Det er blevet påpeget, at betegnelsen prodromal er uhensigtsmæssig, idet den indikerer, at en person nødvendigvis vil udvikle skizofreni. Derfor er alternative betegnelser som At Risk Mental State eller personer i Ultra-High Risk blevet forslået og synes at være generelt accepteret. Der er altså væsentlige etiske grunde til at være forsigtig med identifikation og intervention i skizofreniens prodromale fase, men dette skal opvejes i forhold til de potentielle fordele, der er ved den prodromale intervention, og det uetiske i ikke at informere og behandle personer, for hvem man formoder, at en psykotisk tilstand er nært forestående. Man må dog tilstræbe, at etisk opmærksomhed får væsentlig betydning for behandlingsvalget, og ideelt set bør valget af intervention være begrundet i patienternes aktuelle symptomer og klager og ikke i, at en psykose muligvis forebygges. Identifikation af risiko Baggrunden for at kunne intervenere i præ-psykotiske tilstande er, at man har assessment instrumenter, der kan spore disse formodede prodromale sygdomstegn. I den aktuelle forskning findes to overordnede tilgange til dette: en, der vægter psykosenære symptomer, og en, der søger at frembringe patientens subjektivt oplevede forandringer, der oftest vil være af mere subtil karakter. De psykosenære symptomer defineres som afsvækkede psykotiske symptomer (dvs. vage psykotiske symptomer, som er under grænsen for en fuldt udviklet psykose) eller reelle psykotiske symptomer, der optræder kortvarigt, hvorefter de spontant klinger af (Yung et al., 2004). Denne tilgang anvendes i hovedparten af identifikations- og interventionsprojekter i modificeret form og kan virke appellerende grundet sit fokus på de objektive symptomer, der lettere lader sig afsløre. I den anden tilgang til identifikation af personer i risiko for at udvikle psykose rettes der fokus mod en persons subjektivt oplevede forstyrrelser frem mod psykosens manifestation. Disse forstyrrelser er blevet benævnt basissymptomer (Gross et al., 1995). Eksempler på basissymptomer er perceptuelle forstyrrelser, forstyrrelser af kognition eller sprog. At fremdrage eventuelle basissymptomer hos en patient fordrer et mere omfattende og tidskrævende interview samt et vist kendskab til fænomenologisk metodik og teori, hvorfor denne tilgang har fået mere begrænset udbredelse. Det antages, at fokus på tilstedeværelse af basissymptomer hos formodede prodromale patienter kan fange dem i et tidligt prodromalt sygdomsstadium, mens fokus på de psykosenære symptomer resulterer i identifikation i en mere fremskreden prodromal sygdomsfase. Kognitiv behandling I søgen efter en præventiv behandling har en bred vifte af interventionstiltag været afprøvet over for personer, som man formoder er i risiko for at udvikle en psykose. Et generelt problem for disse studier er dog, at det er vanskeligt at inkludere prodromale patienter på grund af den ofte uklare og subtile symptomatologi. Dette har resulteret i, at mange studier har små sample sizes, og dermed er deres resultater ikke så stærke. To studier udført i England har søgt at klarlægge effekten af en kognitiv adfærdsterapeutisk intervention til forebyggelse af psykose. Den kognitive adfærdsterapeutiske behandling strakte sig generelt over seks måneder. I det ene studie fandt man, at der umiddelbart efter behandlingen var færre patienter i gruppen, som havde modtaget interventionen, der udviklede psykose, end i kontrolgruppen. Ved followup (op til 3 år efter interventionen) kunne man imidlertid ikke påvise samme gunstige effekt af behandlingen (Morrison et al., 2004, 2006). SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 Det andet studie, der gjorde brug af en kognitiv adfærdsterapeutisk intervention, fandt ingen effekt i at forebygge udvikling af psykose (Addington et al., 2011). Farmakologisk intervention I et amerikansk studie satte man sig for specifikt at undersøge effekten af behandling med lavdosis antipsykotika (Olanzapin). Det skete ud fra det rationale, at antipsykotika er effektfuldt i fuldt udviklede psykotiske tilstande, hvorfor det kunne formodes at have samme gavnlige effekt i præ-psykotiske tilstande. Studiet fandt imidlertid ingen signifikant forskel mellem gruppen, der havde modtaget antipsykotika, og kontrolgruppen hverken under behandlingen eller ved opfølgning. Yderligere kan det påpeges, at der forekom en gennemsnitlig vægtøgning på 8,9 kg hos patienterne, der havde fået antipsykotika (McGlashan et al., 2006). Et væsentligt forhold at tage med i betragtning, når man søger at opveje fordele og ulemper ved en prodromal intervention (jf. de etiske betragtninger omkring interventionsvalg). I et studie udført i Australien anlagde man en umiddelbart lidt utraditionel strategi og afprøvede effekten af omega-3 fedtsyre (fiskeolie) på personer i risiko for udvikling af psykose. Argumentet er, at Omega-3 fedtsyrer anses for at være essentielle for en normal hjerneudvikling, synaptisk plasticitet og funktion. Studier tyder på, at omega-3 fedtsyrer modulerer cellemembraners omskiftelighed samt den dopaminerge og serotonerge neurotransmission. Yderligere foreslås det at have en neurobeskyttende effekt, hvad der for præskizofrene særligt vil have betydning for de dopaminerge neuroner, der menes at lide skade i det skizofrene sygdomsforløb (Berger, et al., 2008). Resultatet af studiet viste, at færre personer i gruppen, der havde modtaget Omega-3 fedtstyrer, udviklede psykose (Amminger et al., 2007). Integreret behandling To studier har undersøgt en interventionsform, hvor flere behandlingselementer integreres. I PACE-studiet i Australien tilbød man patienterne kontakt til en case-manager, terapeutisk støtte rettet mod den aktuelle symptomatologi, lavdosis antipsykotika (Risperidon) samt manualiseret kognitiv adfærdsterapi. Ved studiets afslutning fandt man, at flere i kontrolgruppen var progredieret til en psykotisk tilstand end gruppen, der havde modtaget den integrerede intervention. Ved opfølgning seks måneder efter var der imidlertid ingen forskel mellem grupperne (McGorry et al., 2002). Nyeste interventionsstudie er udført af en forskergruppe i Tyskland. Her tilbød man patienterne en integreret behandlingsform bestående af individuel kognitiv adfærdsterapi, færdighedstræning, kognitiv remediation samt psykoedukation til pårørende. Her så man, at signifikant færre patienter, der havde fået den integrerede behandling, udviklede psykose sammenholdt med kontrolgruppen (Bechdolf et al. 2012). Dette gjorde sig gældende umiddelbart efter behandlingen og ved followup, hvad der peger på en positiv effekt af et integreret behandlingsprogram. Konklusion De senere års udarbejdelse af assessment-instrumenter til at finde personer i formodet risiko for at udvikle psykose har banet vejen for interventionsstudier i skizofreniens prodromale sygdomsfase. Muligheden for en primær intervention ved skizofreni er stadig på et tidligt stadium, men studier viser lovende resultater. Generelt lider studierne dog under lave sample sizes, ligesom den langsigtede effekt af interventionen skal afklares. Der synes at være behov for yderligere studier, der afprøver nye interventionsformer med det sigte at lindre højrisiko-patienternes symptomer, bedre deres psykosociale funktionsniveau og i bedste fald forebygge eller forsinke udviklingen af en psykotisk tilstand. Dog er det altså vigtigt, at man i sådanne forskningsstudier med potentielt sårbare unge holder sig de etiske aspekter for øje. Referencer Louise Birkedal Glenthøj, cand.psych. Psykiatrisk Center Hvidovre Addington, J., Epstein, I., Liu, L., French, P., Boydell, K.M., Zipursky, R.B. A randomized controlled trial of cognitive behavioral therapy for individuals at clinical high risk of psychosis. Schizophr Res 2011; 125: Berger, G., Wood, S., Wellard, M., Proffitt, T., McConchie, M., Amminger, P., et al. Ethyl-Eicosapentaenoic Acid in First-Episode Psychosis. A 1H-MRS Study. Neuropsychopharmacology, 2008, 1-7. Gross, G. Huber, G., Klosterkötter, J. & Linz, M. BSABS. Bonnskalaen til vurdering af basissymptomer Synthélabo Scandinavia A/S. McGlashan, T.H., Zipursky, R.B., Perkins, D.,Addington, J., Miller, T., Woods, S.W., Hawkins, K.A., Hoffman, R.E., Preda, A. & Epstein, I. Randomized, Double-Blind Trial of Olanzapine Versus Placebo in Patients Prodromally Symptomatic for Psy chosis. American Journal of Psychiatry, 2006, 163, McGorry, P.D., Yung, A.R., Phillips, L.J., Yuen, H.P., Francey, S., Cosgrave, E.M., Germano, D., Bravin, J., McDo nald, T., Blair, A., Adlard, S. & Jackson, H. Randomized Con trolled Trial of Interventions Designed to Reduce the Risk of Progression to First-Episode Psychosis in a Clinical Sample With Subthreshold Symptoms. Arch Gen Psychiatry, 2002, 59, Morrison, A.P., French, P., Walford, L., Lewis, S.W., Kilcommons, A., Green, J., Parker, S. & Bentall, R. Cognitive therapy for the prevention of psychosis in people at ultra-high risk. Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry, 2004,185, Morrison, A.P., French, P., Parker, S., Roberts, M., Stevens, H., Bentall, R.P. & Lewis, S.W. Three-Year Follow-up of a Randomized Controlled Trial of Cognitive Therapy for the Prevention of Psychosis in People at Ultrahigh Risk. Schizophrenia Bulletin, 2006, 1-5. Yung, A.R., Phillips, L.J., Yuen, H.P. & McGorry, P.D. Risk factors for psychosis in an ultra high-risk group. Schizophrenia Research, 2004, 67, PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen. Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?

14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT? HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) TEMADAG M. NATIONALE RETNINGSLINJER FOR TRIVSEL OG TRYGHED SOCIALSTYRELSEN OG SUS ODENSE D. 08.05.18 ULLA QWIST - FIT KONSULENT OG PÆDAGOG ULQWI@SLAGELSE.DK

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box SAND BOX 3 SAND BOX stecherinsti.com/sand-box Vil du gerne omsætte viden til værdi, og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så deltag i mit 10 ugers

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Statusrapport for TUBA

Statusrapport for TUBA Statusrapport for TUBA Aalborg Kommune Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Først og fremmest vil jeg gerne takke Aalborg Kommune for det gode samarbejde

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

FIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018

FIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom 29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE

Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere