Forskellige kommunale ansættelsesformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskellige kommunale ansættelsesformer"

Transkript

1 Notat Forskellige kommunale ansættelsesformer Udbredelse af midlertidige ansættelser Mona Larsen, Malene Rode Larsen & Asta Prescott

2 Forskellige kommunale ansættelsesformer Udbredelse af midlertidige ansættelser VIVE og forfatterne, 2017 Projekt: VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer. VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Notatets resultater er foreløbige. Læseren bør derfor være opmærksom på, at de endelige resultater og fortolkninger fra projektet vil kunne afvige fra notatet.

3 Indhold 1 Formål Datagrundlag FLIS data AKU, BFL og KRL data Styrker og svagheder ved FLIS og AKU data Udbredelse Eksisterende viden Nye beregninger for den kommunale sektor Hvad ved vi om udbredelsen? Litteratur... 19

4 1 Formål Det overordnede formål med denne undersøgelse er at skabe et fælles vidensgrundlag om forskellige ansættelsesformer på det kommunale område for dermed at bytte fornemmelser og bekymringer til viden. Mere specifikt belyser vi udbredelsen af forskellige ansættelsesformer i kommunerne og de kommunale erfaringer og udfordringer, der er forbundet med brugen heraf. Forskellige ansættelsesformer 1 omfatter mange forskellige former for beskæftigelse, herunder: Deltidsansættelser, særligt fokus på små deltidsjob Timelønsansættelser Tidsbegrænsede/midlertidige ansættelser Vikaransættelser Honoraraflønnede, freelancere og selvbeskæftigede (enkeltmandsvirksomheder) Ansatte uden helårsansættelser. Det skal bemærkes, at der er overlap mellem de forskellige ansættelsesformer. For eksempel er timelønsansatte og vikaransatte pr. definition tidsbegrænset/midlertidigt ansat. Desuden kan en tidsbegrænset/midlertidigt ansat også være ansat på deltid. Dette projekt omfatter både en kvantitativ og en kvalitativ del. I dette notat præsenteres de foreløbige resultater af projektets kvantitative del. I denne del er udbredelsen af tidsbegrænsede/midlertidige ansættelser med særligt fokus på vikaransættelser og andre former for tidsbegrænsede ansættelser belyst. 1 Scheuer (2017) anvender betegnelsen atypisk beskæftigelse om deltidsbeskæftigelse og midlertidige ansættelser. Det giver ikke mening at anvende denne betegnelse om deltidsbeskæftigelse på det kommunale arbejdsmarked, fordi hele 40 pct. af de månedslønnede på dette arbejdsmarked er beskæftiget mindre end fuld tid i 2016, se afsnit

5 2 Datagrundlag Til brug for vores kvantitative belysning af udbredelsen af midlertidige ansættelser på det kommunale område har vi anvendt en række forskellige datakilder. Det drejer sig om: Data fra Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS) Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) fra Danmarks Statistik Data om Beskæftigede Lønmodtagere (BFL) fra Danmarks Statistik Data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). I det følgende er disse data nærmere beskrevet. Dernæst diskuterer vi styrker og svagheder ved de anvendte data. 2.1 FLIS data Fælleskommunalt Ledelsesinformation (FLIS) er et projekt under KOMBIT Kommunernes itfællesskab. FLIS er en fælleskommunal løsning til benchmark- og ledelsesinformation inden for og på tværs af kommuner. Løsningen trækker data direkte fra kommunernes økonomi- og fagsystemer. De leverede FLIS-data omfatter månedslønnede i Det vil sige, at timelønnede er udeladt. I datamaterialet indgår heller ikke elever, ekstraordinært ansatte (bl.a. studerende, personer i fleksjob og løntilskud samt honorar-/vederlagsaflønnede) og personer i seniorjob. Det er til- og fratrædelsesdatoer (og ikke lønudbetaling), der afgrænser, hvilke ansatte der indgår i datamaterialet. Datamaterialet omfatter i gennemsnit ansættelser pr. måned. 2 Vores formål med brug af FLIS data har været at opgøre udbredelsen af tidsbegrænsede/midlertidige ansættelser med afsæt i andre vikaransættelser og andre ansættelser med slutdato. Til dette formål har KOMBIT leveret FLIS data om antal ansættelser 3 pr. måned (i alt og pr. kommune) i 2016 med følgende typer af status, der er gensidigt udelukkende 4 : 1. Vikarer 5 : a. Tilkaldevikar b. Barselsvikar c. Forældreorlovsvikar d. Andre vikaransættelser. 2. Midlertidige ansættelser: a. Åremålsansatte tjenestemænd b. Andre åremålsansættelser 2 Til sammenligning kan nævnes, at der ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (2017) i gennemsnit var ansættelsesforhold for månedslønnede i den kommunale sektor i Forskellen mellem antallet af ansættelsesforhold i de to opgørelser hænger bl.a. sammen med, at KRL opgørelsen er afgrænset til personer, der dels er beskæftiget på det kommunale forhandlingsområde, dels har timer i opgørelsesperioden. Sidstnævnte indebærer bl.a., at personer, der efter sidste arbejdsdag får udbetalt feriepenge, kun indgår i FLIS opgørelsen. KRL opgørelsen adskiller sig desuden ved, at personer med meget høje og meget lave timelønninger er frasorteret (afgrænsningerne i KRL opgørelsen er oplyst ved telefonisk henvendelse til medarbejder i KRL, ). 3 Antal ansættelser er opgjort som antal forskellige medarbejdere ud fra FLIS's forretningsnøgle for en medarbejder (tjenestenummer/medarbejdernummer, aflønningsform, kommune, institutionskode, personalesystem). 4 At opgørelserne er gensidigt udelukkende betyder fx, at personer, der er kategoriseret som vikarer, kun tælles med i opgørelsen af vikarer, selvom de pr. definition også har en tidsbegrænset/midlertidig ansættelse. 5 Vi undersøgte forud for bestillingen, om det var muligt at få udskilt sygefraværsvikarer. Det viste sig ikke at være muligt. 5

6 c. Andre ansættelser med slutdato (ekskl. honorar/vederlag og vikarer). Desuden har KOMBIT leveret information om det totale antal ansættelser pr. måned (i alt og pr. kommune). Denne information er anvendt til at opgøre, hvor stor en andel henholdsvis andre vikaransættelser og andre ansættelser med slutdato i gennemsnit udgør af alle ansættelser pr. måned i AKU, BFL og KRL data Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, som belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsespopulationen er den årige befolkning i Danmark. Der er tale om et omfattende datamateriale, idet personer interviewes hvert kvartal. 7 Vi anvender data for perioden Hensigten med at anvende AKU har været at belyse udbredelsen af midlertidige ansættelser i kommunerne. Til dette formål har vi anvendt følgende spørgsmål fra AKU, der refererer til den adspurgtes hovedbeskæftigelse: 1. Har du midlertidig eller fast ansættelse? (Med midlertidig ansættelse menes, at den er tidsbegrænset). Hvis midlertidig ansættelse: 2. Hvad er grunden til, at jobbet er midlertidigt? Svarmuligheder: a. Er ansat som lærling, elev, forskningsassistent (ph.d.-stud.) mv. b. Kunne ikke få fast beskæftigelse c. Har selv ønsket det d. Ansat på prøve. Vi har i denne undersøgelse alene fokuseret på de midlertidige ansættelser, der kan henføres til kunne ikke få fast beskæftigelse eller har selv ønsket det. Det skyldes, at det især er personer med sådanne midlertidige ansættelser, der kan formodes at befinde sig i en udsat position, når det gælder arbejdsvilkår. Midlertidige ansættelser, der kan henføres til disse årsager, udgør ifølge AKU pct. af de midlertidige ansættelser i kommunerne i undersøgelsesperioden. Det skal i denne forbindelse også bemærkes, at vikaransættelser ikke indgår i opgørelsen af midlertidige ansættelser. 9 AKU indeholder ikke oplysninger om, hvem af de adspurgte der er kommunalt ansatte. For at kunne identificere kommunalt ansatte er det nødvendigt, at vi kobler AKU med registerdata. 6 Som udgangspunkt var det hensigten at opgøre forekomsten af andre vikaransættelser og andre ansættelser med slutdato på henholdsvis kommune- og stillingsniveau med afsæt i data fra FLIS. Der er imidlertid efter vores vurdering for stor usikkerhed knyttet til denne type af opgørelser baseret på FLIS data (for beskrivelse af usikkerheder, se afsnit 2.3). Dertil kommer, at der ikke er oplyst en stillingsbetegnelse for et meget stort antal ansættelser i FLIS. For ansættelser med slutdato drejer det sig om 29 pct., mens det for vikaransættelser drejer sig om 13 pct. 7 AKU kvartalsdata er vægtet til årsdata til vores formål. 8 Vi starter i 2008, fordi AKU data bl.a. kobles med BFL data (for beskrivelse heraf, se nedenfor), der findes fra og med AKU data findes også for 2016, men som følge af et markant databrud mellem 2015 og 2016 (Danmarks Statistik, 2016) er det ikke meningsfuldt at medtage AKU data for 2016 i denne undersøgelse. 9 I AKU bliver interviewpersonerne først spurgt, om de er ansat som bl.a. vikar ( vikar omfatter her både bureauvikarer og andre vikaransættelser). Vi har i denne undersøgelse ikke adgang til svarene på dette spørgsmål. Resultater i DA (2013) viser imidlertid, at kun 1 pct. af de offentligt ansatte ifølge AKU var ansat som vikarer i Personer, der er ansat som vikar, får ikke stillet spørgsmålet, om de har en midlertidig eller fast ansættelse, hvilket er årsagen til, at de ikke indgår i vores opgørelse. 6

7 2.2.1 BFL data Danmarks Statistiks register over Beskæftigede Lønmodtagere (BFL) omfatter lønmodtagerjob i danske virksomheder, som indberetter lønnen til eindkomst. BFL er en kvartalsopgørelse, der findes fra og med 1. kvartal Tællingsenheden i BFL er et lønmodtagerjob, der defineres som en persons tilknytning til et arbejdssted i en periode i en dansk virksomhed. En person kan have flere job i samme periode på forskellige arbejdssteder og kan have flere job på samme arbejdssted på forskellige tidspunkter. Data indberettes af arbejdsgiverne (Danmarks Statistik, 2017b). Vi har koblet BFL data, der er opgjort på månedsbasis, med AKU data, hvor den uge, hvor interviewet er gennemført, fremgår. Den ansættelse, der refereres til i AKU, er den adspurgtes hovedbeskæftigelse. I de tilfælde, hvor en person har flere ansættelser pr. måned i BFL, har vi derfor koblet ansættelsen i AKU med den ansættelse i BFL, hvor antallet af løntimer er størst. For betydningen heraf, se afsnit Vi har anvendt oplysninger om sektor og stilling fra BFL. Inddragelsen af sektoroplysninger har muliggjort, at brugen af midlertidige ansættelser i den kommunale sektor kan sammenlignes med brugen heraf i andre sektorer. Vi har anvendt oplysningerne om stilling fra BFL, der er baseret på DISCO-klassifikationen, til at sammenligne udbredelsen af midlertidige ansættelser i kommunerne og den private sektor for udvalgte stillingskategorier (her almindeligt kontor- og sekretærarbejde og rengøringsarbejde ) KRL data AKU data kobles også med data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Fra KRL har vi fået leveret månedsbaserede data for perioden for alle kommunalt ansatte, der modtager løn. Vi har koblet disse oplysninger fra KRL med de anvendte AKU data. En person kan ifølge data fra KRL have flere ansættelser pr. måned. KRL data skal kobles med det, som de interviewede i AKU betegner som deres hovedbeskæftigelse. For personer med flere ansættelser pr. måned udvælger vi vedkommendes hovedbeskæftigelse ud fra følgende kriterier angivet i prioriteret rækkefølge: a) antal timer med månedsløn, b) antal timer med timeløn og c) antal dage med ansættelse. For betydningen heraf, se afsnit De leverede KRL data indeholder oplysninger om de kommunalt ansattes overenskomstområder. Disse oplysninger har muliggjort, at udbredelsen af midlertidige ansættelser inden for den kommunale sektor kan belyses med afsæt i personalegrupperinger svarende til dem, som kommunerne selv anvender AKU koblet med BFL og KRL data Vi ved, i hvilken uge deltagerne i AKU er blevet interviewet. Disse data er som nævnt blevet koblet med registerdata fra BFL og KRL, der er opgjort på månedsbasis. Op mod hver tiende af de lønmodtagere, der har deltaget i AKU i en given uge, har ifølge de anvendte registerdata mere end én ansættelse i den pågældende måned. Der er derfor risiko for, at vi for disse personer har koblet den hovedbeskæftigelse, der refereres til i AKU, til den forkerte ansættelse fra BFL og KRL. Hvis fx en person har haft både en regional og en kommunal ansættelse i løbet af en måned, kan vi risikere, at den adspurgte i AKU refererer til den regionale ansættelse, mens vi har koblet registeroplysninger på, der vedrører den kommunale ansættelse. 10 Vi har dog fået leveret årsdatasæt med start- og slutdatoer. 7

8 Det er i sagens natur problematisk at arbejde med oplysninger for enkeltpersoner baseret på AKU og registerdata, som refererer til forskellige ansættelser. For at minimere risikoen herfor har vi valgt at afgrænse stikprøven af kommunalt ansatte fra AKU til de personer, der ifølge de tilkoblede registeroplysninger fra både BFL og KRL data er ansat i en kommune. 11 Det deraf følgende observationsantal pr. år for kommunalt ansatte i AKU, som vi anvender i vore beregninger, fremgår af tabel 2.1. Tabel 2.1 År Antal observationer for beskæftigede lønmodtagere i AKU, der ifølge både BRL og KRL data er kommunalt ansatte, Observationsantal Styrker og svagheder ved FLIS og AKU data Vores opgørelser af udbredelsen af tidsbegrænsede/midlertidige ansættelser baseret på henholdsvis data fra FLIS og AKU er ikke umiddelbart sammenlignelige. En af forklaringerne er, at FLIS er baseret på oplysninger fra arbejdsgiverne og omfatter flere ansættelser pr. person for månedslønnede, mens AKU er baseret på oplysninger fra de ansatte selv og omfatter oplysninger om den enkeltes hovedbeskæftigelse (hvad enten den pågældende er måneds- eller timelønnet). Desuden indgår der ikke vikaransættelser i vores AKU opgørelse. Som det vil fremgå af afsnit 3.2, er der derfor ikke overraskende og i tråd med resultaterne i Larsen (2008), jf. afsnit 3.1 betydelig variation i de opgjorte andele af midlertidigt ansatte, afhængigt af hvilken datakilde der anvendes. I det følgende diskuterer vi styrker og svagheder ved de anvendte data Data fra FLIS Fordelen ved at anvende FLIS data er, at opgørelserne er registerbaserede og derfor potentielt er mere retvisende end opgørelser baseret på selvrapportering som fx AKU. Desuden er FLIS data (i modsætning til AKU) ikke baseret på en stikprøve, hvorfor det som udgangspunkt skulle være muligt at få et fuldt dækkende billede for kommunerne. Imidlertid viser det sig, at der er en række usikkerheder knyttet til disse data. Én usikkerhed er, at de opgjorte ansættelser er afgrænset vha. til- og fratrædelsesdatoer frem for af lønudbetaling. Dette indebærer, at ansættelser medregnes i den enkelte måned, uanset om den ansatte rent faktisk har haft timer i den pågældende måned eller ej. Det er vanskeligt at vurdere, hvad dette betyder for de opgjorte andele af vikaransættelser og andre ansættelser med slutdato. Andre usikkerheder trækker imidlertid primært i retning af, at vi ved brug af FLIS data overvurderer omfanget af vikaransættelser og andre ansættelser med slutdato. Disse usikkerheder gennemgås i det følgende. 11 Af de beskæftigede lønmodtagere i AKU, der ifølge BFL data er ansat i en kommune, er pct. af dem også kommunalt ansat ifølge KRL data. Tilsvarende er pct. af de beskæftigede lønmodtagere i AKU, der ifølge KRL data er kommunalt ansat, også kommunalt ansat ifølge BFL data. 8

9 Vi anvender FLIS data til at opgøre vikaransættelser, ekskl. tilkalde-, barselsorlovs- og forældreorlovsvikarer (kaldet andre vikaransættelser ), som ét mål for tidsbegrænsede/midlertidige ansættelser. Imidlertid er FLIS opgørelserne af forskellige typer af vikaransættelser mangelfulde. Ifølge FLIS registrerer kun af de 98 kommuner vikaransættelser i Fraværet af oplysninger for 28 kommuner kan betyde, at vores opgørelse af forekomsten af vikaransættelser i kommunerne ikke er repræsentativ for det kommunale arbejdsmarked som helhed. Dertil kommer, at kun en enkelt kommune ifølge FLIS registrerer ansættelser som henholdsvis tilkaldevikar og forældreorlovsvikar, mens kun 16 kommuner registrerer ansættelser som barselsorlovsvikar. Det er næppe retvisende, at kun 16 af de 70 kommuner anvender barselsorlovsvikarer. I det omfang, at vores opgørelse af andre vikaransættelser inkluderer ansættelser som tilkalde-, forældreorlovs- og barselsorlovsvikar for de kommuner, der ikke foretager særskilt registrering heraf, vil den opgjorte andel andre vikaransættelser isoleret set være overvurderet. Endvidere anvender vi FLIS data om ansættelser med slutdato, ekskl. vikar- og åremålsansættelser, som et mål for andre midlertidige ansættelser. Den opgjorte andel af andre ansættelser med slutdato kan imidlertid være overvurderet. Det skyldes for det første, at eventuelle vikaransættelser i de 28 kommuner, der ifølge FLIS ikke har registreret denne type ansættelser, formentlig indgår i vores opgørelse af andre ansættelser med slutdato (dette bidrager dog ikke til, at omfanget af midlertidige ansættelser samlet set er overvurderet). For det andet har vi ganske vist oplysninger for samtlige 98 kommuner om (andre) ansættelser med slutdato, men kun 18 kommuner har registreret åremålsansatte tjenestemænd, mens 33 kommuner har registreret andre åremålsansættelser. Hvis nogle kommuner har åremålsansættelser, der ikke er registreret som sådanne, vil de formentlig i stedet indgå i opgørelsen af andre ansættelser med slutdato. Åremålsansatte må i mindre grad formodes at befinde sig i en udsat position, når det gælder arbejdsvilkår, end andre midlertidigt ansatte. Derfor kan man argumentere for, at de ikke bør tælle med i vores opgørelse af midlertidige ansættelser. Omfanget af midlertidige ansættelser (her opgjort som andre ansættelser med slutdato ) kan med andre ord betragtes som overvurderet, hvis åremålsansættelser medregnes. For det tredje er der ikke anvendt en øvre grænse for slutdato, dvs. at nogle af de ansatte, der er talt med i opgørelsen, potentielt kan have en slutdato, der ligger langt ude i fremtiden. I så fald kan det diskuteres, om ansættelsen skal betragtes som midlertidig. For det fjerde vil fastansatte figurere med en slutdato, når de har opsagt deres job eller bliver afskediget, fordi lønudbetalingen skal stoppes, og der skal foretages ferieafregning etc. Fastansatte indgår i disse tilfælde i den opgjorte andel af andre ansættelser med slutdato. En del af disse midlertidigt ansatte har dog formentlig i modsætning til de fastansatte en slutdato i hele deres ansættelsesperiode, hvorfor de må formodes at udgøre hovedparten af den opgjorte andel af andre ansættelser med slutdato AKU Data fra AKU er sammenlignelige over tid for en længere tidsperiode. Disse data forekommer derfor velegnede til at belyse udviklingen i brugen af midlertidige ansættelser i kommunerne. Desuden er disse data formentlig brugbare til at sammenligne brugen af denne type af ansættelser på tværs af sektorer og overenskomst- eller stillingsgrupper. AKU er derimod tilsyneladende mindre velegnet til at belyse omfanget af midlertidige ansættelser. Vi vurderer således, at AKU undervurderer det faktiske omfang. Dette hænger sammen med, at opgørelsesenheden er personer og ikke ansættelser: For det første er AKU oplysningerne om midlertidige ansættelser kun opgjort for én ansættelse for hver person. Det vil sige, at hvis en person har flere midlertidige ansættelser, vil kun én af disse indgå i opgørelsen. For det andet indeholder AKU alene information om, hvorvidt en persons hovedbeskæftigelse er midlertidig eller ej. Det vil sige, at hvis en person fx har en fast hovedbeskæftigelse og en eller flere midlertidige bibeskæftigelser, vil personens midlertidige an- 12 Svarende til de 70 kommuner, der anvender KMD som leverandør. 9

10 sættelse(r) ikke blive talt med. For det tredje er oplysningerne for den enkelte person indsamlet i en given registreringsuge. Hvis en person fx både har en fast og en midlertidig ansættelse i løbet af et år, er sandsynligheden for at registrere en fast ansættelse størst, fordi faste ansættelser typisk har længere varighed end midlertidige ansættelser. For det fjerde bidrager vores kobling af AKU med data fra BFL og KRL til en undervurdering af omfanget af midlertidige ansættelser. Problemet består især i, at op mod 10 pct. af de lønmodtagere, der har deltaget i AKU i en given uge, ifølge de tilkoblede registerdata har mere end én ansættelse i den pågældende måned. For disse personer er der usikkerhed forbundet med at koble den ansættelse, som de refererer til i AKU, til den korrekte ansættelse i de to registre en problematik, der forstærkes af, at det netop er forekomsten af midlertidige ansættelser, vi undersøger. 10

11 3 Udbredelse I dette kapitel skitserer vi først resultaterne af eksisterende danske studier af udbredelsen af forskellige ansættelsesformer. Afsnittet er dermed ikke afgrænset til litteratur om midlertidige ansættelser, idet vi også inddrager litteratur om fx deltidsbeskæftigelse. Dernæst præsenterer vi nye beregninger af udbredelsen af midlertidige ansættelser i den kommunale sektor. Afslutningsvis giver vi et samlet bud på, hvad vi ved om udbredelsen af midlertidige ansættelser på det kommunale arbejdsmarked. 3.1 Eksisterende viden Vi har fundet frem til et mindre antal danske studier, der beskæftiger sig med udbredelsen af forskellige ansættelsesformer på arbejdsmarkedet som helhed, i udvalgte brancher eller personalegrupper og i den kommunale sektor. Resultaterne af de udvalgte studier er kort skitseret i det følgende. Scheuer (2017) belyser atypisk beskæftigelse på det danske arbejdsmarked som helhed. Han definerer atypisk beskæftigelse som a) deltidsansættelse, b) tidsbegrænset/midlertidig ansættelse (inkl. vikarer) og c) beskæftigelse som soloselvstændig. Hangaard (2017) 13 tager afsæt i ovennævnte definition af atypisk beskæftigelse. Han finder ved brug af AKU data for 4. kvartal 2015, at ca. 20 pct. af de beskæftigede på det danske arbejdsmarked er fastansatte på deltid, mens ca. 8 pct. er midlertidigt ansatte enten på fuld- eller deltid. De 8 pct. kan opdeles på midlertidige fuldtidsansættelser, der udgør 5-6 pct., mens midlertidige deltidsansættelser udgør 2-3 pct. andele, der har været relativt konstante siden Andelen af fastansatte på deltid er derimod faldet svagt i samme periode fra 23 til 20 pct. Hangaard (2017) belyser også udviklingen i deltidsansættelser (hvor der ikke skelnes mellem midlertidige og faste ansættelser). Han finder, at andelen af denne type ansættelser er steget fra 20 pct. i år 2000 til 25 pct. i Derimod ser andelen af midlertidige ansættelser (inkl. midlertidige deltidsansættelser) ud til at være faldet en smule i samme periode. Disse resultater er baseret på data fra AKU og Eurostat. Endelig anvender Hangaard (2017) data fra Eurostat og OECD til at sætte opgørelserne for Danmark i et internationalt perspektiv. Han finder, at andelen af deltidsansættelser ligger på et relativt højt niveau i Danmark sammenlignet med gennemsnittet for henholdsvis EU og OECD. Niveauet i Danmark er tilsyneladende også højere end niveauet i især Finland, men også i Sverige, mens det ligner billedet i Norge og Tyskland. Andelen af deltidsansættelser i Danmark, der er ufrivillige 14 (13-18 pct. af alle deltidsansættelser), ligger derimod under gennemsnittet for OECD og væsentligt under niveauet i lande som Sverige og Frankrig. Tilsvarende ligger Danmark i den lave ende sammenlignet med andre OECD-lande, når det gælder midlertidige ansættelser. Rengøring samt Hotel og Restauration er eksempler på brancher, hvor fast fuldtidsarbejde efterhånden er blevet en sjældenhed. Udviklingen i disse brancher kan derfor udgøre et skrækscenarie i forhold til, hvor det kommunale arbejdsmarked er på vej hen. Branchespecifikke beregninger for rengøring baseret på detaljerede registerdata 15 for 2014 viser, at næsten 40 pct. af de ansatte 13 Kapitlet af Hangaard (2017) indgår i rapporten af Scherer (2017). 14 Ufrivilligt deltidsansatte er opgjort som deltidsansatte, der arbejder mindre end 30 timer pr. uge, fordi de ikke har kunnet få et fuldtidsjob. 15 Danmarks Statistiks register Arbejdsmarkedsregnskab uden timenormering er anvendt. 11

12 inden for dette område ganske vist har arbejdet i branchen 16 i alle 12 måneder i året (Larsen m.fl., 2017b). Imidlertid har mindre end hver tredje af disse ansatte tilsyneladende været fuldtidsbeskæftiget hele året. Dette svarer til, at ca. 12 pct. af samtlige ansatte inden for rengøring har været beskæftiget på fuld tid hele året. Tilsvarende beregninger for hotel- og restaurationsbranchen viser, at kun lidt mindre end hver fjerde af de ansatte har arbejdet i branchen i alle 12 måneder i året (Larsen m.fl., 2017a). Blandt disse ansatte er det tilsyneladende ligeledes mindre end hver fjerde, der har haft fuldtidsbeskæftigelse hele året. Med andre ord er det kun i omegnen af 5 pct. af alle de personer, der har været ansat inden for hotel og restauration i løbet af 2014, der har været beskæftiget på fuld tid hele året. Madsen (2015) finder tilsvarende for både rengøringspersonale og ansatte inden for hotel og restauration, at mere end halvdelen af de ansatte er deltidsbeskæftigede. Larsen (2008) belyser brugen af tidsbegrænsede ansættelser på det kommunale arbejdsmarked. Til dette formål anvender hun forskellige datakilder. Det viser sig, at der er betydelig variation på de opgjorte andele af tidsbegrænsede ansættelser afhængigt af, hvilken datakilde der anvendes: En opgørelse baseret på lønudtræk fra fire kommuner viser, at tidsbegrænset personale udgør 6-25 pct. af de adspurgte kommuners arbejdsstyrke. En spørgeskemaundersøgelse gennemført i ni kommuner med 259 institutionsledere viser derimod, at tidsbegrænset personale i gennemsnit udgør 11 pct. et tal, der varierer fra 7 til 14 pct. afhængigt af region. Endelig fremgår det af længerevarende interview med udvalgte personaleledere, at tidsbegrænset personale ifølge deres vurdering udgør 6-7 pct. Variationen hænger ifølge Larsen (2008) sammen med, at kommunerne ikke registrerer tidsbegrænset personale i deres lønningssystemer, men udelukkende tilføjer en slutdato, hvis denne fremgår af ansættelsesbrevet, eller når den tidsbegrænsede ansatte slutter. Kommunerne foretager med andre ord typisk ikke en systematisk registrering af, hvor mange ansættelser der er tidsbegrænsede. Opgørelserne i Larsen (2008) tyder på, at brugen af tidsbegrænset personale i kommunerne varierer afhængigt af område: Brugen er mest omfattende inden for ældre- og daginstitutionsområdet, dernæst følger skoleområdet, mens administrative og tekniske områder er de steder, hvor ansættelse i tidsbegrænsede stillinger er mindst udbredt. Madsen (2015) belyser forekomsten af deltidsbeskæftigelse blandt offentligt ansatte, der er beskæftiget med omsorgsarbejde i forhold til voksne og ældre (hvoraf mange er kommunalt ansatte). Resultaterne viser, at deltidsbeskæftigelse er relativt udbredt blandt disse ansatte. Data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at 40 pct. af alle ansættelsesforhold i kommunerne i 2016 er deltidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse omfatter her månedslønnede med en beskæftigelsesgrad på mindre end 37 timer pr. uge. Størstedelen af de 40 pct. med deltidsbeskæftigelse er beskæftiget 28 timer om ugen eller derover. 17 Timelønnede, det vil her sige medarbejdere, der er ansat til under 1 måneds beskæftigelse, udgør 12 pct. De er i gennemsnit ansat 8,7 timer pr. uge. De resterende 48 pct. er fuldtidsbeskæftigede. Tallene i dette afsnit er opgjort som månedsgennemsnit, dvs. som summen af ansættelser for hver måned i 2016 divideret med Nye beregninger for den kommunale sektor Dette afsnit har til formål at give et indblik i udbredelsen af midlertidige ansættelser i den kommunale sektor. Til dette formål har vi opgjort udbredelsen af andre vikaransættelser og andre ansættelser med slutdato med afsæt i FLIS data. Desuden har vi opgjort udbredelsen af midlertidige 16 Arbejdet i branchen afspejler, at der er registreret arbejdstimer i den pågældende måned pct. af alle ansatte er beskæftiget timer pr. uge, mens 15 pct. er beskæftiget timer. 12

13 ansættelser med afsæt i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), der er koblet med data fra KRL og BFL. For nærmere beskrivelse af disse data og deres styrker og svagheder, se kapitel FLIS De leverede FLIS data fra KOMBIT har gjort det muligt for os at belyse, hvor stor en andel af vikaransættelser og andre ansættelser med slutdato udgør af det samlede antal ansættelser i kommunerne i Det skal bemærkes, at betegnelsen andre vikaransættelser dækker over, at vikaransættelserne er opgjort ekskl. tilkalde-, barselsorlovs- og forældreorlovsvikarer, mens betegnelsen andre ansættelser med slutdato dækker over, at ansættelserne med slutdato er opgjort ekskl. vikar- og åremålsansættelser. Det skal desuden bemærkes, at de anvendte FLIS data som nævnt i afsnit 2.1 kun omfatter månedslønnede. FLIS opgørelserne er beregnet som månedsgennemsnit, dvs. vi har anvendt samme fremgangsmåde som den, der er anvendt på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, se afsnit 3.1. Ifølge de gennemførte beregninger udgør andre vikaransættelser ca. 3 pct. af de kommunale ansættelser, mens andre ansættelser med slutdato udgør ca. 23 pct. Dette peger samlet set på, at 26 pct. af de månedslønnede har tidsbegrænsede/midlertidige ansættelser. Der er imidlertid en række usikkerheder knyttet til disse opgørelser. For det første er der tilsyneladende forskel på, hvordan kommuner registrerer forskellige ansættelsesformer. For det andet er den opgjorte andel af andre ansættelser med slutdato overvurderet bl.a. som følge af, at fastansatte, der siger op eller bliver afskediget, optræder med en slutdato. De usikkerheder, der er forbundet med FLIS data, er nærmere beskrevet i afsnit AKU I dette afsnit præsenterer vi resultaterne af belysningen af udbredelsen af midlertidige ansættelser i kommunerne med afsæt i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) for perioden AKU er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik (BFL) og fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Afsnittet indeholder opgørelser for a) den kommunale sektor som helhed, b) de øvrige sektorer som helhed, c) specifikke stillingsgrupper i den kommunale og private sektor og d) udvalgte kommunale overenskomstområder. Det er vigtigt at have in mente, at AKU synes at være mindre velegnet til at belyse omfanget af midlertidige ansættelser, se afsnit 2.3. AKU synes derimod at være mere velegnet til dels at belyse udviklingen over tid i forekomsten af midlertidige ansættelser, dels at sammenligne forekomsten af midlertidige ansættelser på tværs af sektorer og overenskomst- og stillingsgrupper. Kommunal sektor som helhed Ifølge AKU er 6-7 pct. af de beskæftigede i kommunerne midlertidigt ansat, se figur 3.1. Størstedelen af denne gruppe er midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne få fast beskæftigelse. Andelen af denne type midlertidigt ansatte i kommunerne stiger fra 5 til 6 pct. fra 2008 til 2013, hvorefter den falder igen til 4 pct. i Omvendt falder andelen af beskæftigede i kommunerne, som er midlertidigt ansat, fordi de selv har ønsket det, fra 2 pct. i 2008 til 1 pct. i 2014, hvorefter den stiger igen til 2 pct. i Opgørelsen tyder alt i alt på, at midlertidige ansættelser som de er defineret her er mindre udbredt i slutningen end i starten af den undersøgte periode. 13

14 Procent Procent Figur 3.1 Beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, der er midlertidigt ansat som andel af alle beskæftigede lønmodtagere, særskilt for kunne ikke få fast beskæftigelse og har selv ønsket det Procent. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Kunne ikke få fast beskæftigelse Har selv ønsket det Kilde: AKU koblet med BFL og KRL data. Kommunal sektor vs. andre sektorer Udbredelsen af midlertidige ansættelser i kommunerne er dernæst sammenlignet med udbredelsen i andre sektorer. Vi finder, at beskæftigede lønmodtagere, der er midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne få fast beskæftigelse, er lidt mere udbredt i den kommunale sektor end i regioner og i staten, mens de er mindst udbredt i den private sektor, se figur 3.2. For alle sektorer gælder, at udbredelsen af denne type ansættelser falder i slutningen af den undersøgte periode. Figur 3.2 Beskæftigede lønmodtagere, der er midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne få fast beskæftigelse som andel af alle beskæftigede lønmodtagere, i alt og særskilt for sektor Procent. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Kommuner Regioner Stat Privat I alt Kilde: AKU koblet med BFL og KRL data. 14

15 Procent Figur 3.3 Beskæftigede lønmodtagere, der er midlertidigt ansat, fordi de selv har ønsket det, som andel af alle beskæftigede lønmodtagere, i alt og særskilt for sektor Procent. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Kommuner Regioner Stat Privat I alt Kilde: AKU koblet med BFL og KRL data. Ser vi på beskæftigede lønmodtagere, der er midlertidigt ansat, fordi de selv har ønsket det, finder vi, at sektorforskellene er mindre, se figur 3.3. Sammenlignet med udbredelsen i kommunerne ser denne type midlertidigt ansatte ud til at findes i lidt større udstrækning i regionerne og i lidt mindre udstrækning i staten. Også her er midlertidigt ansatte mindre udbredt i den private end i den offentlige sektor. Ligesom det er tilfældet i kommunerne, stiger forekomsten af denne type midlertidigt ansatte også i de øvrige sektorer i slutningen af den undersøgte periode. Kommunal vs. privat sektor for specifikke stillingsgrupper Vi fandt tidligere, at midlertidigt ansatte er mere udbredt i den kommunale end i den private sektor. I dette afsnit ser vi nærmere på, om denne forskel også gælder, når vi fokuserer på specifikke stillingsgrupper. Vi har her valgt at fokusere på udbredelsen af midlertidigt ansatte i de to sektorer blandt beskæftigede lønmodtagere med henholdsvis almindeligt kontor- og sekretærarbejde og rengøringsarbejde, der er identificeret ved brug af Danmarks Statistiks DISCO-klassifikation. Valget af disse stillingskategorier skyldes dels, at de findes i begge sektorer, dels at observationsantallet for dem er tilstrækkeligt i begge sektorer til at lave opgørelsen. Observationsantallet er dog samtidig for lille til, at vi her kan skelne mellem, om den midlertidige ansættelse skyldes, at den pågældende ikke kunne få fast beskæftigelse, eller at vedkommende selv havde ønsket det. Tendensen til, at midlertidigt ansatte er mere udbredt i den kommunale end i den private sektor, ser også ud til at gælde, når vi fokuserer på specifikke stillingsgrupper. Forskellen er størst, når det gælder almindeligt kontor- og sekretærarbejde, om end den er relativt begrænset i slutningen af den undersøgte periode, se figur 3.4. For rengøringsarbejde gælder, at midlertidigt ansatte er lidt mere udbredt i kommunerne i de fleste af de undersøgte år, bortset fra 2012 og 2014, hvor udbredelsen i de to sektorer stort set er den samme, se figur

16 Procent Procent Figur 3.4 Beskæftigede lønmodtagere med almindeligt kontor- og sekretærarbejde, der er midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne få fast beskæftigelse, eller fordi de selv har ønsket det, som andel af alle beskæftigede lønmodtagere med denne type arbejde, særskilt for kommuner og privat sektor Procent. 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Kommunal Privat Kilde: AKU koblet med BFL og KRL data. Figur 3.5 Beskæftigede lønmodtagere med rengøringsarbejde, der er midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne få fast beskæftigelse, eller fordi de selv har ønsket det, som andel af alle beskæftigede lønmodtagere med denne type arbejde, særskilt for kommuner og privat sektor Procent. 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Kommunal Privat Kilde: AKU koblet med BFL og KRL data. Overenskomstområder inden for den kommunale sektor Afslutningsvis ser vi på udbredelsen af midlertidige ansættelser inden for udvalgte overenskomstområder i den kommunale sektor. Overenskomstområderne er identificeret ved brug af KRL s stillingskoderegister, dvs. at afgrænsningerne heraf svarer til de personalegrupperinger, som kommunerne selv anvender. Overenskomstområder med et tilstrækkeligt observationsantal indgår i opgørelserne. Observationsantallet for nogle af disse overenskomstområder er dog samtidig for lille til, at vi kan skelne mellem, om den midlertidige ansættelse skyldes, at den pågældende ikke kunne få fast beskæftigelse, eller at vedkommende selv havde ønsket det. Vi finder, at midlertidige ansatte er mest udbredt blandt pædagogmedhjælpere og assistenter (14-19 pct.), se figur 3.6. Derimod er der ikke de store forskelle på udbredelsen heraf, når vi sammenligner SOSU-personale, kontor- og it-personale, lærere i folkeskolen og pædagoger i dagsinstitutioner (4-8 pct.). 16

17 Procent Figur 3.6 Beskæftigede lønmodtagere, der er midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne få fast beskæftigelse, eller fordi de selv har ønsket det, som andel af alle beskæftigede lønmodtagere, særskilt for udvalgte overenskomstområder Procent. 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, SOSU Pædagoger, daginstitutioner Pædagogmedhjælpere og -assistenter Lærere i folkeskolen Kontor- og it-personale Kilde: AKU koblet med BFL og KRL data. 3.3 Hvad ved vi om udbredelsen? Opgørelser baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at 48 pct. af alle ansættelsesforhold i kommunerne er fuldtidsbeskæftigelse, 40 pct. er deltidsbeskæftigelse (kun månedslønnede), mens 12 pct. er timelønnede, jf. afsnit 3.1. Vi har gennemført beregninger på FLIS og AKU data for at få et indblik i udbredelsen af midlertidige ansættelser i kommunerne. Disse beregninger giver os imidlertid ikke et præcist billede heraf. Dette hænger bl.a. sammen med, at kommunerne ikke foretager en systematisk registrering af, hvorvidt en ansættelse er fast eller midlertidig. Beregningerne baseret på data fra FLIS tyder på, at andre vikaransættelser udgør ca. 3 pct. af de kommunale ansættelser, mens andre ansættelser med slutdato udgør ca. 23 pct. Disse opgørelser omfatter alene månedslønnede. Der er imidlertid en række usikkerheder knyttet til opgørelserne usikkerheder, der bl.a. betyder, at den opgjorte andel andre ansættelser med slutdato er overvurderet. Usikkerhederne hænger bl.a. sammen med, at: Ansættelser indgår i opgørelsen, uanset om der er en lønudbetaling i opgørelsesperioden eller ej (medfører usikkerhed) Opgørelsen af andre vikaransættelser ikke nødvendigvis er repræsentativ for arbejdsmarkedet som helhed (medfører usikkerhed) Ansatte med en slutdato potentielt kan have en slutdato, der ligger langt ude i fremtiden (bidrager til overvurdering af andre ansættelser med slutdato ) Fastansatte, der siger op eller bliver afskediget, optræder med en slutdato (bidrager til overvurdering af andre ansættelser med slutdato ). For nærmere beskrivelse af usikkerhederne ved FLIS data, se afsnit 2.3. Omvendt finder vi med afsæt i AKU, at kun 6-7 pct. af de ansatte i kommunerne er midlertidigt ansatte en opgørelse, der er ekskl. vikaransatte. Vores vurdering er imidlertid, at AKU undervur- 17

18 derer det faktiske omfang af midlertidige ansættelser. For eksempel udgør alene timelønnede der pr. definition er midlertidigt ansat som nævnt ifølge opgørelserne fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor hele 12 pct. af de kommunale ansættelser. En af de mulige forklaringer på undervurderingen er, at AKU kun indeholder oplysninger om én ansættelse pr. person, nemlig den enkeltes hovedbeskæftigelse. For nærmere beskrivelse af de mulige forklaringer på undervurderingen, se afsnit 2.3. AKU forekommer derimod mere velegnet til dels at belyse udviklingen i forekomsten af midlertidige ansættelser over tid, dels at sammenligne forekomsten af midlertidige ansættelser på tværs af sektorer og overenskomst- og stillingsgrupper. Opgørelserne baseret på AKU tyder ikke på, at forekomsten af midlertidige ansættelser i kommunerne stiger over tid tværtimod. Opgørelserne for kommunerne viser desuden, at størstedelen er midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne få fast beskæftigelse. Pædagogmedhjælpere og -assistenter er eksempler på stillingsgrupper i den kommunale sektor, hvor relativt mange er midlertidigt ansat. Endelig viser opgørelserne, at midlertidige ansættelser tilsyneladende er mere udbredt i den kommunale end i den private sektor dette gælder både generelt og for sammenlignelige stillingsgrupper. 18

19 Litteratur Danmarks Statistik (2016): Databrud i AKU fra Tilgængelig på: Besøgt: Danmarks Statistik (2017a): Arbejdskraftundersøgelsen: Pålidelighed og præcision. Tilgængelig på: n /praecision-og-paalidelighed. Besøgt: Danmarks Statistik (2017b): Beskæftigelse for lønmodtagere BFL. Tilgængelig på: else-for-loenmodtagere---bfl. Besøgt: Dansk Arbejdsgiverforening (2013): Forskellige ansættelsesformer på det danske arbejdsmarked. Rapport. Tilgængelig på: Besøgt Hangaard, J. (2017): Udviklingen i atypiske beskæftigelsesformer. Kapitel 4 i: Scheuer, S. (red.): Atypisk beskæftigelse i Danmark. LO-dokumentation Nr. 1/2017. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (2017): SIRKA. Tilgængelig på: https://krl.dk/#/sirka. Besøgt: Larsen, M., H.B. Bach, M.R. Larsen & A. Prescott (2017a): Sammensætning af arbejdskraft og virksomheder i hotel og restaurationsbranchen. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, notat. Larsen, M., H.B. Bach, M.R. Larsen & A. Prescott (2017b): Sammensætning af arbejdskraft og virksomheder i rengøringsbranchen. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, notat. Larsen, T.P. (2008): EU s direktiv om tidsbegrænset ansættelse effekter i den kommunale sektor. Undersøgelse gennemført for KL og KTO. FOAS Forskningsnotater, nr. 97. Madsen, P.K. (2015): Labour Market Flexibility in the Danish Service Sector: Same Old, Some Old, but more Different. I: W. Eichhorst & P. Marx (red.): Non-standard Employment in Postindustrial Labour Markets. An Occupational Perspective. UK: Cheltenham. Scheuer, S. (2017): Atypisk beskæftigelse i Danmark. LO-dokumentation Nr. 1/

20

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008 Data for maj 2008 Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS 11. september 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Lønudvikling 7 Datagrundlag Data for maj 2008 er påvirket af strejken

Læs mere

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR APRIL ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lockout 3 Lønudvikling 5 Personaleforbrug 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 03. juli Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. april 2013 Hermed udkommer data for januar 2013. Data

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. april 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 08. maj 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. januar 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning

Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning Metode og datagrundlag for statistikken Personaleomsætning 4. august 2009 Formål og baggrund Dette notat dokumenterer indholdet af DA s PersonaleomsætningsStatistik. Formålet med statistikken er at belyse

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Data for oktober 2007

Data for oktober 2007 Data for oktober 2007 7. januar 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 2 Beskæftigelsesgrader 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Datagrundlaget Data for oktober 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor vises

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2017 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2017 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2017 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 20. april 2017 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR DECEMBER 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR DECEMBER 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 10. marts 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DATA FOR MAJ 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR MAJ 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR MAJ 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. august 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold Data for august 2007 05. november 2007 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Tema: tjenestemandspension 6 Datagrundlaget Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Data for august 2008

Data for august 2008 Data for august 2008 30. oktober 2008 Redigeret 31. oktober 2008 Data for august 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug 3 Lønudvikling 3 Personaleomsætning 5 Beskæftigelsesgrader Nedenfor

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 INDHOLD Forord Kommunerne ansættelse fagområder løn Regionerne ansættelse fagområder løn Ligestillingsstatistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge

I. Ændring vedr. ansatte med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge Varigt ansatte timelønnede bliver månedslønnede Med virkning fra 1. august 2014 overgår medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på under 8 timer pr. uge fra timeløn til månedsløn forudsat at de er

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsstyrke og tilknytning til arbejdsmarkedet Pernille Stender Disposition Arbejdsstyrke og beskæftigelse (ca. 40 min.) Pause (10 min.) Arbejdsmarkedsregnskab (ca. 40 min.) 2

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor

FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor FLD s arbejdstidsrelaterede statistik for den kommunale sektor Med henblik på at indgå i den samlede afrapportering af resultaterne fra projektet om arbejdstidsaftaler på det kommunale område mellem KL

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JANUAR 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 18. april 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR NOVEMBER 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR NOVEMBER 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 04. februar 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

DATA FOR MAJ 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR MAJ 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR MAJ ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lockout 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. august Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Data for januar & februar 2008

Data for januar & februar 2008 Data for januar & februar 2008 30. april 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Beskæftigelsesgrader Data for januar og februar 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 31. januar 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017

Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

DATA FOR SEPTEMBER 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR SEPTEMBER 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR SEPTEMBER 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 5. december 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 3. februar 2009 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 6 Alder og Køn 8 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 27. maj 2009 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Data for februar 2009 udkommer planlagt forsinket som følge

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 7. januar 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen

Læs mere

DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 07. juni 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 1 / 2014 *** 4. marts 2014 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR NOVEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR NOVEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS 9. februar 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR NOVEMBER 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR NOVEMBER 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 28. januar 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2009 INDHOLD Forord Den kommunale sektor ansættelse fagområder løn Den regionale sektor ansættelse fagområder løn Afsluttende bemærkninger Ligestillingsstatistikken er en samling

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Analyse: Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark

Analyse: Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark Analyse: Tidsbegrænsede ansættelser i Danmark Hovedkonklusioner I Danmark er der relativt få tidsbegrænsede ansættelser, og udviklingen ligger stabilt på omkring 8-9 pct. af alle ansatte i perioden fra

Læs mere

Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning

Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning Seminar den 6. december 2016 Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning Trine P. Larsen* & Bjarke Refslund ** *FAOS, Københavns Universitet, ** CIP,

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Notat. Sygefraværet i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Sygefraværet i kommunerne. Bo Panduro Notat Sygefraværet i kommunerne Bo Panduro Sygefraværet i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-20-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 INDHOLD Overordnede tendenser Beskæftigelse Løn Overenskomster /fagområder Løn og overenskomster En enkelt overenskomst Hermed udgives Ligestillingsstatistikken 2008 for

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark 1. Baggrund De første initiativer Et fornyet fundament Den endelige samarbejdsaftale Foråret 2000 blev der på opfordring

Læs mere