H Økologisk og biodynamisk dyrkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H Økologisk og biodynamisk dyrkning"

Transkript

1 H Økologisk og biodynamisk dyrkning af Michael Tersbø! nteressen for den okologisk driflform er fortsat stigendt:. Del har også betydet en oget interesse for al deltage i de økologiske land~forsog. og der er i 1996 gennemfml 63 forsøg. Økologisk dyrkning er ct lille (agomr<ldc: med mange forsg~opgaver. Dc relativl (:1 forsøg illden for hver opg<l\'e hor derfor 101kes med forsigtighed. Afgruderne ptt \)~()ogiskc marker og i de okologiskc for~,'g påvirkes af mange faktorer, ~~\'cl naturgivne om dem hll1dnull1ucn kim regulere. Mulighc:Jcrnc for al p:lvirkc,lfgrø(krnc er delvist ltndcrlcdc:-. ved den økologiske driflfnrm end ved konventionel dnft. Dc Vigtigste reguleringslllulighcder er sa:d..kiflcplanen, bl1.lg af husdyrg,xlnil1g og andre tilladte godmnger. me~anisk ukmdlsbekæmpelse. jordbehandling. sorlsvalg og udsprojllling 3f nogle få præpamtcr forvenlcs et ogcltjlskud fnl Landbrugsminlslcrict til omlægning af bedriftcr uden mælkek...oll..'. nuialive! Cl' en opfølgning på ),Aktionsplancn«. som anbefalede at fremme økologisk planteavl ved el særligt lil ~kud de f()r~te 3 :.'tr. Ministerict har desuden iværk~at en ordning. hvor der gives e! tilskud til rådgivning i forbindelse med planlægning af omlægning t okologlsk drift. Disse inilmtiver forventes al age r.'dg,lvningsaktivitcter le indenfor nkologisk jordbrug. og dcsuden ogs5 at sti llulere interessen for o~ologiske markfof:)og yderligere. RMgivning~arbcjdel indenfor økohlgisk og biodynamisk jordbrug hllr indtil. llaj 1996 va'rel organiserct under..$pccialudvalgct for Økologi«. som er el fagligl udvalg, under L'Uldsudvalgencs Fa:llcsud\alg. Fra indeværende år er SpeL:ialudvalgcts primærddgivning nedlagt og overdraget til de nale foreninger, som næsten alle lilbyder okolnglsk ddgivning eller henviser til en onsulent i nærheden. $pecialudvalget for Okologi vil fra 1997 arbejde gennem Sc:klion for Ø~ol(lgi og Faggruppen for Økologi p:i. LaJldbru~t:l~ RMgivningscenter. hvor de faglige opg:lvcr vcdmrende planteavl. kvæg. svin. maskiner og bygninger ~alll[ økonomi koordincres og illtegrere~ i landskollloremes akti\'iteter. Der har i 1996 værel analer med speeialkon:-'llcllter, der har ydet r!idgivning indenfor økologisk dyrkning af kartoner. ~rol1sagcr. frugl og bær. ~aml fjcrkræ- og ægproduktion. f)ls~e aftaler fortsættes i Plante<!v!skonsulenleme h:lr stået for genncmfl,relsen af de okologiske forsøg. der er afrapporlcrct i denne be retning. Forsogcnc gennemfores med tilskud fra OKO/O- gimidlcme ved StrukturdircklOratet. Landbrugs- og Fis~enmlni~tcrict. Årets resultater SOrl...forsog med kornarlemc kan bruges lil al vurdere,'ret~ udbyucniveall. Dog er tallene ikke direkte rcpræ,cl1l'livc. da forsøgene altid placeres pil den gode og ensartede del af den enkelle forsoglolllar~. figur vises de locneste 4 år~ udhyucr i ~onsblandingen vinterhvede og drbyg ~amt m:\lcsorlen i havre. Vinterhvede og havre har for økologiske forhold givct cl usædv:mligl højt udbyue i 1996 svarende lil henholdlovis 33 pct. og 40 pct over gellnemsllltlet for de 3 foregilende år. Vårbyg ligger p:i. samme ni\'c:w som de tidligere <\r, Figur l. Udbytter i kornarter i økologiske sortsforsøg (målesorter) En generel forklaring på de høje udbytter er den meget tørre vinter, der memel1e. :l der i formet var hibeholdt meget uorganisk kvælstof i de uvcrste jordlag. folgc kvælstofprognosen var N-min indholdet betydeligt hojere end normalt. og del har givet mulighed for al ~pare pd gødningen. Dc økologiske landmænd har normalt ikke noget al spure p<'l. så for dem betyder det ekstra kvælstof en mulighed for storre udbytte. Sclvom det generelle indtry~ er. atudhyuerne Cl' højere år end lidlige- 199

2 Økolo~isk 0R biodynamisk d~'rklling Tabell Gennt>mmiolldbylll' (umaner /ljl)3 l)1) nt'd j'qnkelligjorjrugl l~ l tlb)1te e.iler foolllgt. pr ha Korn- udtl)u<: Klu\ert:11CY A<kkn fnog i hlg leme M.: anwj hl~lll3.n1;l11 no ' lcm<: fofo0~ k.cme.~'~ arlf'r 1993 % An,.:crnc foriru~1 \0 Vinlcfh\clk 51A 'R 'i:.9 'O Vinlcmag 49.7 'O ' ' \' rb)g 41.9,. 'K.9 }.<, 4 1J 'i Vltll\'ede ))J b\r~ ~!.1. '6.X,.'.'i.!, 9!-95 og. ~om.. iden h..:n nugar d:l faglige ud\kling~arbejde. Vinterhvedesorter Der er gcnnemful1 6 forsøg i vinterhvede. l'db)'ucni vcauet har generelt været hojt og t:a. 40 pet. over niveauel i 1995 og U pct, over genllel1l!olllld for 199_~ 95. Udb) le og memdb)le ':tes tabel 3. Halvdch=n af forsngenc har klo,ergræs som forfru~t og 4 af forsogene er udfon p. lokalileter mcd cl JB.nr. :.10fTC end eller li!,! med 5. del fl)rsog, der har del lavesle udbyle. har der \'xret d::'lrhg O,Cf\-lltflng l alle sorterne. re. sj er der ng~j umltagd..c::r. Foråret og....ommeren \'r tor og den nedb<lr. der lom, var uens fordel!. Gennem..nitsudh) lierne for de fem kornarter er \-'st i label. X er hercgnel som el...impell gennem!onll for~1 for del enlehc år. og dernæ..1 pål\-'ærs af årene. Tallcnc fordeler sig i tre niveauer. Vinterhvede og rug ligger oversi, ha\'rc ug \' rbyg ligger næsten ens, nlldlen og vårhvedc ligger i bunden. h\'ad angår udh)ltcl. Vcd at..urtere forsøgcnc efter forfrugl. som del er gjort 1 label l. bn denne virkning af henhold3vi.. 1.J\1 vcrgræ/ucerne og anden forfrugt synliggore... Del er alene for-.kellen indenfor den enehe Koman. llan K,ln sammlcnlignc. d;l de for,kelljgc lomurter KKe repræsenlerer dc samme k Man Kai iuc drage for fa~le kol1klu ~i(jncr. La materialel er rdativt bt:græn..el. Lenne l)pgordsc er del i-.a:r vintcrsæden. der giver rc:spoll3 p~ en god folfnlgl som kjovergræs dkr lucerne rhed et m..:r udbyll~ P~ (;<1. hlg. l v~rs:cden ligger mcrudbylld p,l cl væsentlig lavere niveau, hkg pr. ha. Dc udhyllcr, der er opn~el under»anden forfnlgl«. K;O væn.: pth'lrlo-cl af. at forforfrugten CV. er klovcrgræ.. eller luccrne. Dyrk,,,!? af okojo!?isa (orn med el rimeligt dbl tu! forl/rer. al ell 1'1' andej (::?O-4V''!c- J af sæds(ijtet W'elllh>~ til hælgplml/er med i'l god h'u'lslofejfen-lr(,ng Forsøgsarbejdets udvikling Sort<;forsogene har været det dominerende for-.ogsområdc, 30m del frcmgm af label 2. lk senere ~r cr der dog gjort mere ud af ulrudts- og gooning'ifors\lgcne. Nogen skarp grænse mellem de enkelte forsn!,!3 lon1131 findes dog ikke. F.eks, lan sortsfor..ogenc ogs:i ~ige nu get om muligheden for al hegrænse ukrudlct~ væk<i1 gennem nn<;valgcl. og forsogene med ukrudtsh:ll'lllllg bcly~r og:' \ irkningen p:i udb) lel af ud..a:dsm;cngde og ræucaf...tand. wert forsu!,! ligger en hdhed..octragtnmg, som torslog fremllle.. l lan ftlrolldle3 dcm, der be..ugcr (or'>oget vcd mark.\-andnnger og lignende. Soosf'lfll! Clrudls(orsøg (;.ldnlng~lurso8 Andæ (OfSOg 3.t O 4,... 2l,. l ' O J,., h\ P.'1. Ud~tte Ol 'Vinttrh\edt 1)1,;1,,,- ~nod1»1l< Fl'lfhold\l.l riplol.:in dzlning hlqj: l~mt: for udb)11 ed 00<-1 1' r}j(lnll~ W6. Sonsblandmg , Rllnltl 9,:!,. ila 101 l. Riallo ~ lu~<;;u lj.:! t.to Hl 5. lcæward (, Tnr3 'n 21 l..' HK 7. L)nl( 9.5 2) K. Spdl. ROUqUll 1J.S,. -+-S.l J f-sd J.6 Son,hl.mtling: KOl\.J\l,'n. Hcrl'ward. fluar. l.ynx og Rialto har givcl 4.2 hkg mindre end blandingen. de all1undelige sortsfot-.og har Lym. og Rialto og.'..:1 gln.:1 lltndre end blandingen. Spelt har givet væsenthgt mindre end blandingen. ncmlig 18.9 hkg/ha svarende lil 24 p!:1. Mindreudhytlct for Spelt svinger fra 6.9 lil 28.i hkgjha i de 6 forsog. Sid~C.k hvor uuh)'lcnivejud var l:1\cre, havde Spelt O pet. mindre udbyuc end,>ort~blandillgen, Mindreudbynel i Spel! 'ial opveje,> af en hojerc afr..:glllnf: end almindelig bmdhvcde. ndholdet af r~prutejn er generelt 1a\'1. Speh har det hojeste indhold. l)g de:.udcn er der er en tendens lidt hojcre llldhold i hlandlllgen og i Hercward og Lym... ndholdet af råprotclll indkerer partieis indhold af gluten ug dcrmed e~enskaherii brodhvede. Mollerier. der har erfaring med olologi3l h\ede. o-ræ\er norlllalt mindst O.';; pct. dprolein l et parti h\ede af en bageegnel sort, idel man Kan blande parliel med andre mere proleinrige parter...11 el!cnllig bagepro\c vil endellg.1 Kunne hely'ic partiet-. egnclhed lilmelfremslilling. )cr har \ ærel vage angreh af brunplelog meldug.. Der h.t,æret mind31 mcldugangreb i L)n\: og. Ole..t i Spell. mens 'ionerne har \æret lige mcgel ang.rebel af bnmplcl. Den meget Jng~ldcde Spelt har hufl 20 pet. mindre jordda=knlllg med ulrudl cfler..lridning cnd gcnnemsnlllel af de lhifte..urter. Pi samme ldspunkt har den m..:!,!ct Knrblr::'lcde Lyn\ haft 20 pet. 3torrc jorddækning med ulllldt end de ovrige soner. Ved hosl har Spelt haft 1)r<;1 uj..rudl..d'lkmng 2()()

3 Okolugisk og hind,,'nami:o.k d.\ rknil1g Flere års resultater T:lbcl 4 gl\ cr ell 0\ er'lg! over lere Ms n:sult;hcr med \ ntcrhvcdc\orh:r i ul..olo,!!i..l,. dyfl..nlng. Forholdstallene ~i\cr Cl goot imhryk rir de cnl..cltc :o.nrtc~ udbylc'ilahl!l 11:1. -_..._...~--..._--~~...~ ~- l/lhl.'!..j ()n'nl~( (11'( j1ut lin ji,rhlg med 'nterhlf'dt'!>orler. j'nrholcj.\laljnr L('rncudh\'lrr Vinterhc-de \l/uf (,~ J J J Rlalll.hng, hkg. pr ha ~9.9 :'i ) ,X BJmJ,ug DO H~) 11M) M) lcrcwilrd ,,~ HUJ t(lllho 9' 9' Tl'rrJ lu) Roqull. \peh Rl.l 101 L~n), Resultater opdelt efter jordtype og forfrugt Dc 'c!.. fm~lll! med \inlcrh\cdc\ortcr er l label 5 'iom:~ ret med hen,) n furfrugl og. jordl) fx', Ved..nrtcnng.cn hli\cr f()r','g~~rulldlagcltljt:n:...p1l1l..cll o~ ll..kc holdh.lrt o\crfnr endelige l..onkluhllcr. Tallene vi..cr di..,e fnr,ng en llivc:lufor'll..d i udh)'lcl p. 1.::1. ) hkg i \onsblandlllgen '01,cngigl af ftlrfnlgl og 1.:'1. 20 hj...,g. pr. ha athællgl~ af Jordtype. [ lit1.varcndc 1.tHlcnng. fra kollvcmiolll.:l c for...g i var for.!>j...clkn ptll..erm:udhytlcl lldlem JB 4 og JH 7 8 op1l 1';\1.:'1. 20 hl..g. Vt:'l opdclill,!!t:ll hl1vcr del og..... an...j...cllgen: dl '\igc nofc C1 om 'CJslor.....ellelll.:. da \ærdlcme bliver hi'.j... Spdl har i allt: 111.clde gm,:lla... crc udb)llc cnd hlalll.hu1;cll. X.!>cr ud til. ;11 ll11ndrcudh~lct for Rlall(1 og l) n'\, '10111 er... ignifikalll gcllllclll'mjl af alle for...ogene, hhver mmdre udtalt 'ed de hcd... lc d)rj...ning,oclingeher: J...lo'crgræ'ifortrugl og JB ).j, -.nd... idcrc ~rdcl ud. al J...hl\crgra'slorfrug- ' \n'(\ fnnog //led /(ajllwjp\orter har ~i\'t'1 /l,\{{'t/'fligl ho}l' ld/n'ler/m' oå%goål'forhojd Ha H'\ f'l Jo,. m~\(h'.\lto: med parcp/jprt/{ fin' ræha 1'(1 1m', ~ ul a,1.wrrefllingell h'('defypl'/ Spl'1, (Ja Jill el megef Jallgf!>/m. rager pa hijjrdel 0l' Ol'f'r de Ori~(' \Orler cn har kunnd gve de ne..lc h\'cdc~ortcr cn nlprulcmpr(k,:l,'nt pa lu og demcr. o~ al Jordl~p'me Jlll-l har.!p'd cl rjproleimndhold. der allc sorterne p:l nær ler ev.ard er mind..t procelllla\'cre end pa JR 5-7, Vinterrug- og triticaiesorter Der cr gennemført 5 for')1; med vllhemlg og rillcalc ~Orlcr. t.:jbyllc og llcrudhyuc ile:t i l:.nel 6, Udb) lenl VC;lUet er rclallvt hujt i.dle lem fol'ng, hvoraf ngcn har haf! J...lovergræsforfrllgl. mcn de cr allc tildcll hu..dyr ~u(jlllng 1 form:lf gylle, lyhridrugcll Marder h.lr glvct 3.() hl..g pr. ha men: c.:ml Dnmin:llor. t)g tlllicalcmll1cn Al,unu har gi,ct 4.7 hkg pr. ha llilldrc, )a hybridmg er lre g:lnge så d)'r i udæd som ;t1mmdclig rug. bllvcr del npn~cdc mc.:nldhync <,,1011 'C udlignet af hojcrc omkn..tmngcr til ud,:,æd. med dc aktudlt' pri~cttclaliolll:r.dyrj...ning af hyhridrug cr lc1 rdennl pj. crjord. h'or mcrudh)llcl i forhold lil almll1 ddl~ rug forvente.. al være SUrTC. end del her VSiC. [)el Tabel.' \ 'mcrhw dc\orll't Uf'lJdl r/njorjnl'.:l 0'.: jtlnlt\pi' rml1jl!t JonJlype K0\crgrn:\ Anden lorfru~1 JB-nr, 4 JB-nr. S-7 lvinlerh'<de Udb}'lkOJ.1 p t.'dbylt~ og 'ct Udh).-ue 01 1\:1 Udb)lteOC p; mcrullb)llc Cl. merudb)'lc fficludb)uc mcrudb)ue Cl hka 1:. ha nlprolcm rnproteln lull'! ha hk. p'r. ha raprolcin hk) pf. ha nlprolcln \/l/o!}of\m; i i,., 1 Sonsblandlll)t , , {llmn Hl.! <J,;'; 0.9 : :-:,1 0,7 Q.fl 1 RUO ;. +6.Y lu +2,8 9.8 l1u,,;u 15 Y.7 +0,1 ;5 0,7 ;., 0.6 9,5, liere... Jrd +1.6 ltj.1 '2,6 ;; +1.7 ;.; h Ten, 11.l1 -LU X.i O.S ;.' o.k 9,7 7. Lpl\ +:!.9 to,1 +5, , ;.; \flt'1l. Htlu~ulll k.1 ~, Q 1(1,(. t~ ~f) \nrhhtu\jlo):' t<llmn. la~~'n.lkr('jrd, luar ' J,'... J9 2l)J

4 Økologisk og biodynamisk d)tkning Tabel6 Vin/errug- og ritcaesorter. (H2) Vintrrnaa Ol tritkalt j fors_r DominatOf (alm. rug) Mar&r (b)'bndruzl Quadnga (alm. rug) Alamo ttrillcaj~) ldbyne F,lloold 131 mcrudb)1t~ f udl>)'1tc hkg!me pr. ha 32,8 J J.7 J.J har hidtil kke \'æret muligt at få h)'bridrug okologisk fremavl. Marder har været mest angrebet af meldug (6 pet. dækmng) og Alamo mindst. tre af de fem forsag har jorddækning med ukrudt efter skridning været storst i Alamo. der er kon i suict. Der er en tendens lil mindsl jorddækning med ukrudt i Dominator. Ved høsl er der ikke observeret nogen forskel. Vinterbygsorter Der er udfort forog med vimerbygsorter. Udbynemveauet er moderat (40,4 hkg pr. ha i sortsblandingen) og Hanna og Hamu har gl\'et det storsle udbyue. Clarine har givel signifikant mindre (5.6 hkg pr. ha) end son<; blandingen. Forsogel har vårbyg som forfrugt og er godsket med 40 tons kvæggylle pr. ha. Overvintringen har været i orden. og der har været meget lidt ukrudt i forsoget. Flere af soneme har været moderat angrebel af meldug og bladplct. Erfaringer med dyrkning af vinler byg pr1 okologiske brug er endnu meget sparsomme (!oe label H 16 i labclbilaget). Vårbygsorter Der er gennemfort 6 for~0g med v~rbygsorter. Resullaterne ses i tabel 7. Udbylteniveauct har været moderat og lidt lavere end sidsle år. Forfrugterne lil årels forsøg har gennemg ende været ringere end sidste år. Der er ikke opnåel signifikan forskel på udbyttet af dc afprovcde sorter. Der er en tendens ul. at Bartok har givet lidt højere udbytte end blandingen. ndholdcl af TalHJ 7. VtJrb\'~sorler. (Hl). Sonmnl! ldbytle Hrb,. kc,......,n, r... 6jorsøg./996. Sonsblandm& 10.,5 2_ hel)tl Banok MelWl Trebon Goldle Alexis Lam~ H,l Ptt....,.. lld:~ rtprotcm >2.5 mm,......'..1 ~~~ha Blanding: Gold_c. \dun. Lamha. Alexis lu 0.4 +O.J ' Hil) 'J n\protcln er generelt lavt. hvor Lamba ligger lavest og Meltan højest. Evel)'n. Meltan. Trebon og Goldie har en god!oonering med mindst 90 pet. af kernerne over 2.5 mm. diameter. Alexis og ev. Trebon er de eneste af de afprøvede sorter. der har maltbygegenskaber. Der har ik le været markante forskelle i jorddækning med ukrudl vcd host. Flere års forsøg med vårbygsorter Tabel 8 viser resullaterne af Oere års forsog med varbyg sorter. Udbytterne er vist relati\'1 til den aktuelle sorts blandmg. der er brugl som målesort. Tabellen viser dermed de enkelte soners udbyllestabilitel. Tatæl8 (J\'erigl (n'er flere disforsøg med \'drb.\'g JOrler Forholdstalfor terneudb)ue VlrbY 19J5.),.fla/jonlls.. J 5 Bhmdmg. hkg. pr ha. 27,5 4l.5.o., 42.6 Blandmt! Alexis Mchan Evelyn T~hoo 1()4 101 Goldl~ Banok 1tJ7 umba 99 Vårhvedesorter Der er genncmført 4 forsøg mcd vårhvcdcsortcr. Resullaterne..es i label 9. Udbyleniveauet er lavl, men svarer lil gcnncmsniuet for årene Der er ingen signi fit..ante forskelle p!l sorternes udbytte. Dererdog en tenden~ til. al malesorlen Dragon har givel det lavcste udbyttc. ndholdel af rnprolein har værctlavl i alle sorterne og scdlmentationwærc1ierne har værel lavere end sidste år. men dog over mindstekravet p~ 30. ~t af forsøgene har der dog været for lave se<iimemalionsværdier. Der er en tendens til, al Dragon og Batdus har hojere scdimentallonsværc1ier end de o ovrige sorter. Der har i alle for ~øgene værel meget moderate angreb af svampesygdomme samt moderal konkurrence fra ukrudt. - Tabel9 ViJrh\'edfJQrter. (fl4) l... \ irb\t*- Sedim. Fjldbyn' 1' Fal.,b.1 udb)1lc forbold!. \';rn11 hl(/: k tal,ha.$ jfjrsø~ JYW l. Dragon 1.. Munl l. Cadenu J 8aldus LS) J7 1.l J ,4 36J J ' 202

5 Økolo~isk og biodynmllisk dyrkning Havresorter Der er gennemført 4 forsøg med havrcl'ortcr. Resultaterne ses i label O. Udbyltcnivcuact er højt og ligger 40 pet. over gennemsnittet for ngen af forsøgene har haft bælgplanter som forfmgt. men dc er alle elg,, det med husdyrgødning. Rise, der er en velkendt sort, har give! del 1l('ljCSC udh)'lc. og Sanna. Adamo og Petra har g.lvet ~ignifikanl mindre end Rise. Taf)('!O. J(l\'''('~o''ler. (/,5)..J fors'):!cn6 RåprOU::1n pet. al 10000lOf kornsvægt Rdfedl pcluf Udbync (18 roer Udb>~' udbyne for- 10f'\Of ' kerne pr_ ha. Rise S SiU1rl: l.~.i,o +-l. J Adam(l 33, , Pllrll:ho 31.9 Li Pelr~ 32.3 l.o COrr:lJll Oh,..sD 1.4 Der har været meget moderat angreb af svampesygdolllme. dog er der en tl:ndcns lil lidt større angreh af havrcbladplt=t i Sanna og Adalllll cnd i dl: Qvrige soner. Dcr har va.:rct udbreut angreb af bladlus i tre af for~()genc. Tuindkorn~vægten er \((lrst for Sanna og lavesl for \Jarno. Med henblik p:l afsætning om grynhavre er dct dgtigt med lav skalandcl og sturc fyldige kerner. Kvalitcten som grynhavrc påvirkc\ af dyrkningsforholdcne. G1)'nhavrekvalitc( opnås oftest på dyrknings~ikker Jord og undcr gode hnslbetingclserne. hvor man nclllmerc undgår tærskeskader på kernerne. Ærtesorter Der er gennemflln 2 ror~ug med soner af ll1ark:cn i okologisk dyrkning. Kesultatemc se.. i tabcl 11. Der er ikkc i genncmsnit af dc to ftlrsog fundct sgnifiklnt forskcl på sonernc. Der er ell tcndens til del hojelc udbyle i Prof! og Aladm. de konventionellc landsforsog med :cnesor- Tabel _Æ'.ru'sorler. (Hb). Udbytte OS Mgrøde- Ukrudt Markærl højde før pct, d:etm. ml!rudb)'tc UdbY'''dl hkg Kerne fqrhold~laj hosl.cm. ved hest pr. ha lfljr<o.!/,./qqt/ l, Sol.u':\ l. HuhOllyr 14 3.u 3. Haccarn ' O , Prof! ' ' 6,Aladm DS ' Aladin lil 'ens/n' i bll/edf'l har en.\/or (lfwmll'lojlil' i h,hel af \'æj..st.wnoflefl. og kollallrrerer derfor nydelig/ bedre med ukrud/c' ('lul Solara, der 'el' {il hojre i hilledet En.~tn,. ahmdehojdt, \'ed 110.\1 hetyder /t'''l're h(jst og h,l'etl' Orriflg~Dmk(M'tl/illger. tcr liggc:r Proti og Aladill hl.:nholdsvi~ 6 og 9 pet. over udbyllct i lllo'l.lesorten Solara. Profi og Aladin er hcgge halvbradl(l~e ~ol1er og især Aladin har en høj afgrodehojdc ved host. hvilket er en god egenskab. n:1r mall on<;ker en bekvem tt. Afgmdehøjdcn i lbcl afvækst-, blom<;trings- og modningspcrioden er..ærlig vigtig ved økologisk dyrkning, da cn stor afgrodehojde giver ukrudlel h~rdcre konkurrencc emj lav højde. Dct se:- i label. al en ljj afgrøde ved hut folge:-. af cn lav ukrudl~d:cknil1,g. og al Aladin og Prof! her er suveræne blandt de halvbladløse. Bohatyr har ogs:1 opnået en lav jorddækning med ukrudt. selvom afgrodehojden har værct mindre. Det kan skyldes. :11 Duhatyr er en normalbladcl og lall,gmænglcl sorl. der skygga bedre for ukrudtet i forste dfd af væksten. Såtider og fåreafgræsning af vintersæd Der er gennemført et oricnterende forsøg med s~lider for vinterb)-g og rug med og uden afgræsning af får, Resullatel Ses i tabel 12. Formålet med for\ogel har været al under~ngc om tidlig såning af vintersæd kombineret lllctl afgræsning af får. kan give et bedre udhyltercsultlll Tabel 12. S(;/ider nx ojgræ.l'ning t \'/ller.\'(n, (1115), tinlerb}g Ol! rug Ud- 1f,::ds. m,,g~ ' pr, ha 'form!/ /996 l Vinlcrbyg sac , aug Vimcrhyg ~.\c ~. scpl 170 J. Vimcrbyg s4c 20.-2S, aug + afgra:sniog 85 4 Rug ~.lcl 20.-2~, ;lug... afgr.t'~mng 85 5, Rug S4C20.-25, aug Rug SåC1 211-~5. SClll tjo Ved h~t db) u gmc:r- ix- For- c:jc~;ed ukr. 'db. holds kar. hk. d.-cl.., l-lo k, mng pr_ ha 85 O ls, () 17.3 '.4 9' O -8.5 '4 4' 2J, i

6 Økologisk og biodynamisk dyrkning og mindre ukrudl end almindelig såning af vintersæd. Ved den tidlige ~åning er der i forsøgel anvendt en lavere udsædsmængde. Del højcsle udbyllc er opnået vcd nonnal (sen) såning af både vinterbyg og rug. Ved lidlig såning af vinlerbyg er der kun opnaet det halve udbyue, og ved afgræsning med får har der været misvækst med el udbyne på kun 10 hkg pr. ha. 1111g har lidlig ~åning medfart 17 pet. lavere udbyue, og der har ikkc været forskel på udbyttct eller på procenl dækning med ukrudt som følgc af afgræsning med får. Forsøgel bør gentages (cv\. kun med rug) før der kan drages endelige konklusioner. Ukrudtsharvning i vintersæd Der er genncmfurt 7 forsøg med ukmdlsharvning i vintersæd. PA gl11nd af vejrforholdene har del værel nod vendigt at tilpasse forsøgplaneme for nogle uf forsøgene. En del af forsøgene har måttet udga af opgørelserne pga. for stor slatistisk usikkerhed. tabel 13 ses J forsøg. hvor uklljdlsbekæmpeh,en er forelagct ltled cl :»tigende antal ul..rudtsharvningcr. Da re forskellige kornaner indgår vises både cnkeltforsøgenc og gennemsnitlel. Der er i gennemsnit af forsagene ikke opnået signilikant effckt af ukrudtsharvning på kerncudhyucl. Forsøgene mcd hvede og triticae har haft et højl udbyncniveau, og afgrøderne har givcl ukrudtel belydelig kollkurrence. forsøget med vinterhvede cr der opnået el markant merudbyuc for to harvninger. Rcsultatet kan næppe forklare:.. alenc lled en cffekl pl\ ukrudlsforekolll ~en. som vaf moderat. forsøgcl med trilicae har den samme behandling medført el negativt merudbytte. Triticalen er sk<ldel mcre ved behandlingcn end hveden. labcl 14 scs virkningen af bchandlingcme p~ ukrudtet. Efler 2. behandling er ukmdtct reduccret til ca. en fcdjcdel. Efter 3. behandling er antallet af ukmdlsplanter i for!>0gs1cd 4 reduceret til ca. det halve af ~mlallet i del ubehandlede led. forsoget mcd vimcrbyg er de..idstc harvninger gennemføn ret senl (15.5 og 14.6). og her er der ingen effekl p~ uj,.rudlcl, men afgrøden er sj,.adct. o af de lre omtalte forsøg indgik en andcn faktor. ler er ukrudtsharvning :Jfpmvet ved forskellige rækj,.eafslandc. 12 og 24 Cll. Der er ikke opnjcl signifikani fon.kel på udbyttct ved de to rækkcafsl<lnde. Effektcn på uknldlet ved den større rækkeafstand afvigcr ikke fra det, der i label 14 er vbl ved nnrmal rækj,.eafstand. Ka- Tabel 13. Ukrudfsharvlling i rimenæd, (fl7). Vintersæd 3/0rJfJR, 19Q6. Ubehandlcl 2. l hll\'mn& ved frem$plnng 3. Som 2 + harvning \'ed S Som 3 + harvlng 3 uger senere: ViJJ :r:1 vmr,~1 Jdb}'UC og m.:rudbyne:. hl.[l. kerne: pr. ha ~r- atgr. C~~' argr.- ler a{gr. Gn~. h\'edc: ~kade $kad~ byj:: ~kbdc ~ 5R.6 ' ' 10,2 <{;.6,.8 2 O /1.6 2t +J.u ' ' ' Tahel14 Ukrud/sharming i vj/l/ersæd (lil) V;nlersæd J!QTlfJ,l. /(11)6. Ubehandlet n O l' 2. Han'ning lied fremsplrlng \ Som 2 + hal\'ning ved st Som 3 + harvnmg 3 uger M:flerc J2 54 l' 10 rakteren for afgrødeskade er heller ikkc forskellig ved de to rækkeafslandc. (se tabel 118 i tahclbilaget). Ukrudtsharvning i vårbyg Der er gennemførl 7 forsøg llled forskellige harvcstralegicr i vårbyg. Resultaterne sc~ i tabel 15. Som genncmsnit af forsogene er der efter økologiskc forhold opnået ct hojt udbyttc i det ubehandlede forsogsled, og der er ingen signifikani virkning af ukrudtsharvning. modsætning til resultaterne fra 1995 cr dcr en tendens ii et lille mcrudbytte i forsøgsled 3 og 4. Der er i år også lavcre karakter for afgrodeskade end sidste år. Årcts udbyltcgcllnemsnit dækker ovcr mcgcl slore forskelle. to af forsngene har alle behandlingerne givet signifikantc og pæne merudbytler i forhold tilllhehandtcl. gcnnem- Tahel 15 Uknultslllln;ning i 'orb\'g (H9) V.rbyg 7fOrM/g l. Ubehandlel 272 O 186 l hndhul\'ning + alm. ukr.harvn. ~ la 3. BlirnJllar. ning + 2 )( alm. uh. harvn. M A -1 Som 2 han'nin,g tllcr~1 30 llh la 97 3/Jrsøg./Y95. Ubehandlet O 2. Blindharvning + 31m. ukr.han'n., l3indharvning + 2 x alm. ukr.harvn. S S~'m :!. + hal\ning efter.lo Antal ukrudlsplamcr pr. n Elter 2. Eftcr J. L'krudt Udb. behandhng behandling ptldæklllng o~ Af Af mer Uk< ~- lll.r. ~rllde Vcd udb. Vcd pi pl. ''''' ' :o.u-id hkg. pr. m: kilr. pr. m k mllg ', kerne 0 10 J>.iU lr. h O 42 o U Urudt Her 2. Ener l,.. beh:mdl. l'-.:handl Filer da:kn. hl's C Mist lo, kimbl '\j ~rd:s kimhl.,,-1 gnrs kimhl l-t :\ 2.0 ' ,5 16 0, <OS 204

7 Olo.olo~isk og: biod~ mimisk d~ rknillj,: Ta/wl/rl Cl..nlllt:oonmrn: lor},\'8 (/1/0) \'arbht Eftel 2. ECk... l Llrudl lldb. -,og bchmkllin~ dz,,. og M- A' '. Ult. p...., p! lnd hkg ho<l ~ Ub. 1' \,,:J V<d rm hr.,m km nml! '''''' l'!c ha, 2 JllrtP~ /(/(1,., \ '-irm<l/'(',mlf'm;/c A' Ubehandlet 135 O,9J O lh 17 4;;,1 BlmdhJr. r1in~ -'-'llm U~J h.u... n.,. L~ L'i O() 1.' O.:! AJ BlmdhaJ'vin~ ' +.2 x alm ull.har.'n. S 'h O \J Som.2 + h.jr. luni! dtef ~1 ~~ U lili, ~J y l t\lrd u,r,/ U, Lhclmndlcl 24-1 O 'h' O Jh C U1lmthJr.lllrlJ,'...m ul.,rhan. n 4-J 12 1~ Hl,- ' U Ul Blindhal'm! to.2 x alm. ub.harvn S '.0 lj -;1l 2 har\ mn1! ' dier _l lo h J.> L'/J (L'/,iJhliGn'nlfll{1 ~ L\/J} l. '/'/t'/,('m;fif- '...nil af fur'o!!cne ef antallel al ukrudl... planter eftcr 2. hr:: handling f(lr:-ug~led.1. 't)111 rcpr:c>:entcrcr den mes, inlen...1vc heh,tlldlillj;. reducerct til under l'n fjerdedel,r :llll:\lkt i uoclhlndlel Vetl '~fidrul1g og cfter msl hjr Jer værel ca halvl...d Mor Jordd<.l'\o,mng mcd u~rudt som i u!x'handlclu,ln<;el h.lr\'cll<tlegl. 2 af for...ugenl.' er gcnnemf<m \cd n ud...æj:-.ma.. n!!def. l()() ~)g 12() pl:1. af nonnal udsæd... m:l'ngtle (se label 161. xr har ~~e værel 'gmli~anl pj\'lrkning af udbyllct af h\l.'rl..en hal't11ng eller ud...ædsm.en~de. Der er dog cn lenden... cn \l'~..chirl..ling. h\ur mcrudb)c \cd hal' rtln~ har \ <'l'fel..tol'> 'cd Jen fonl,!:!cde ud..æd.. mæn~<.k Vurdering af harvningsbehov og -effekt i korn Rt:su1talemc ;l! fu'>()~cn(' medll~rulll...haf\ nmg ('f langl fra ~nt>tllgc. Der er ~lore ud'i\ ng mellclll for..ogcllc med hen...) n trl. om dt..'r l.'r opnilel cl O1... rutlhyltl,' for hal rullg. Derfor er dt..'1 fnmlillsllcnhgl al dck bc~lutnlllg... proce'i'icll ()fl1~rillg u~n1dl'lharvnillg up i to fa_!.:r. He... /~Vil'('1l h,r l s~;ll dc afgorc... nrn der er lx:hd\ for at harvc. lvi dcr er hello... for;1 1'lC~<.cmpt ukrudt... ~al man' urderc om man ~an gennemføre cn ul.rudslhll'fhng - der luc s~ader afgmdcn Jer bc~..elllper ulo.rudlel trl'lr.cuellgl ii til!,!1\c el 11crudh) lc { '..rutlf.,hllftlllflg \'{/rhyg all 1:11 (' l'lf'f{' lt'rtu/bvf1l'r. r, /w/horn'f filt de/ rig/~(' fjlilflut. ug aj:!.:mdl'l lå ~('...(/(el 11/('/1' elld f()-lo pc/o f('... 1'1 e/ fofm.!: fln/ ('11 1'i'lyUCf hanl/illg \'(/ry~(l('/ pa dnb/lell fll'u('{/f /(nd der hel....cmpcr U!...n1dC tll...lr;d~ellgl lt. at.'n nplnr lllcrill~:tfulo.rudlct und~;is. l llfdl'flll~if(l \l '... mnn har hc'ilutlel sg for.1l halc rtuklulo.rudl. s~;ll ll..1n - \ æl!!e del nglig tld..punlo.1. hvor 1.'11 huj tle!...ll\ tlel o.tlll npn;'t~. f)\'... lllan.al vurdere. h,om~r man bn!...omblllt.:rc en god dfelo.l p~ ll~rudtel med en lav algrojc s~;jdl'. rl<lje 'urdere han ningen.. effckl på ~å,c1l1fgrodc som ukrudt rncn~ 111<111 harver - ulld~.\.11 afgroden ~~ade... merc elld 10-21) pet. Fur al få el godt resullal af u~rudthilrvnjnger del af gllrcmk. :l llan vurderer harvningens effekl l, algro den for al hcgrænse c\cnlucllc s~llder. figur 2..c... -ts ob~l.'rvaleoner af merudb)'lc 'inrle!el efter den karalo.ter. dcr a~luelt Cl' glvcl for :fgrode:-.~ade cfter hchtlndlillgcl1. flgurcn '1,' gennl.'msnlltet af merudb) lierne t)g spred nll1gcll. (jennc'm~lllllel af tlenldb~t1erkn)ltc! til karal. lc'ren er Jobhelt..a..tur. 'om \cd..aral.leren 2 og l. 205

8 Økologisk og biodynamisk dyrkning 8 6 ~ 4 -d ~G 2 O ~ a ~ ~ -2 <i ~ -4 ~ Merudb. og afgrodeskade ved ukrudtsharvning i vårsæd r'''~~~'' Karakter lor afgrødeskade Merudb. og afgrodeskade ved ukrudtsharvning i vintersæd om foråret Figur 2. Merudbytte og afgrødeskade ved ukrudtsharvning ; v~rsæd Linierne angiver spredningen fordelt pa hver side af gennemsnittet for merudbyttet. Karakter for afgrødeskade gives fra O til 10. hvor Oer ingen skade, og 10 er totalskade, n angiver antal observationer. Figur 3. Merudbytte og.fgrødeskade ved ukrudtsharvning i vintersæd om famret Linierne angiver spredningen fordelt pa hver side af gennemsnittet for merudbyttet. Karakter for afgrodeskade gives fra O til 10, hvor O er ingen skade. og 10 er totalskade, n angiver antal observationer. Der cr en slor spredning p~ merudbyueme opn~et ved karakteren 2. som i nogle tilfælde ogs~ har givet anlcdning til udbytlctllb. fra karnktcren 4 og opeftcr falder udbyltet drastisk. og der er heldigvis kun få observationer fra denne ende af skalaen. Man skal derfor tilstræbe. al harvning aldrig givcr anledning til en afgrødeskadc starre end 1-2. svarcnde til at ca pc!. af afgrøden bliver sladet eller dækket med jord. figur 3 ses en tilsvarende sortering af merudbynerne for ukrudlsharvning i vinlersæd. Gennemsnittet af merudbytter ved karaktcreme 1-2 er væsentligt mindre end ved vårsæd. og der er en betydeligt storre sprcdning på mcrudbyllcme og denl1ed en storte risiko for at få et udbyuctab. selvom afgrødeskaden er beskeden. Sammen holder man de O figurer. antyder de. at man slal være mere knlisk i Sin vurdenng af harvebchovet i vintersæd. Det er ellers den gængse opfattelse. at vinlersæd om for-, Strotegl/or ukrudtshon'nlng \'årsæd J Tilbered såbedn omh.\ g8eligt. sd del bli\'er helt j~\ nt og ensarte' ] Sd kunernljævnt og emarlt'! d\ bt i -1 5 cm. so tdligt som mubgt. 3. Han'forste gang ligefor kornet sprer gennem jordm'erfladen 4 lar\' anden gang når ukrudtet har små kimblade fløjst /0-10 pet afkornet m.a blive såodet eller dækj..et medjord ret er mere robu<it overfor ukrudlsharvning end vårsæd. En anden tolkning af figuren er. at del kan være sværere at vurdere. om harvning forårsager skadcr i vintcrsæd om fodre!.,-- Strategi for ukmdt\han'ning i \'lltersæd Planlæg såll/ng afvjntersæd omkring sllllll/ngen afseptember l Gor såbedet klar ca. l tiger for pianlogi såmng 3. Han' Jdbedet op igen jforbindelse med såning 4 lanorste gang lige for kornel spirer igennem jordo\'ujladen 5. Han' anden gang om fordret. når jorden kan bære og smuldre efter han'en. Ukrudtsharvning i oliehør Dcr er gennemført el orienterende forsøg med ukrudts harvning oliehor. Resultaterne fra forsøget ses i Label 17. Del ene forsogsled er harvet 3 gange med en langfingerhar\'c. og det andct forscgsled er renholdt med rad renser og ved h ndhakl1lng. Der er ikke noget ubehandlet forsogsled. da det skonnes, at ollehør. der er en meget åben afgrøde, altid vil have behov for ukrudtsbekæmpelse. Det opn~ede udbyue ved ukrudtsharvning er u! fredssul!cnde efter økologiske forhold. og der har kun været modcr.h afgrodeskade ved harvning. Horren var sået p~ dobbch rækkeafstand for at få mulighed for at 206

9 Økologisk og biodynamisk dyrkning Tabel J7, Ukrudfs1Jan'n/K / olie1jor, (H17). Ollehør J forsøg, H4ndlugel og mdrensel Ukrudtshan'ning x Antal planter pr, ml Udbytte og 14 dage e. sidste beh. merudb. pr. ha lo-~mbl'l oliehør kgoli~ kg (rø. J 610 5bi '2i5 ns lel bor loje own'ejes, Der er beho\' for yder/igere forsog og mel()deudviklin1!, lil ukmdlsbekæmpelse. som er d('n \'æselllligsle udfordring i hordyrkning Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i majs 2 forsøg er forskellige tralegter for mekanisk uk rudsbekæmpelse i maj:-- sammenholdt med en parcel. der er holdt ren for ukrudt ved h:lndhakning og radrcn~ning. Resullaterne ses i label R, Behandlingen i forsogslcd 4. der kombinerer ukrudlsharvning og hypning, ser ud til al have givet del mindste udbyncllb i afgrødeenhedcr i forhold til manuel rensning, Forskellen mcllem stralegierne er dog ikke signifikant. Udbyltcforskellcn skyldcs. al stivelsesindholdcl har været højcre i forsogslcd 4. Planiebestanden blev reduceret med pet. l de striglede forsogsled i forhold til den manuelt renholdtc. Reduklionen opstiir i forbindelse med de forste uj..rutll.sharvninger. Taht'1 18,!o,lekanisk ukrudlsbekæmpelse i map.. (JJJ. Majs u- Plantekrudt;,- dæk Sti\'c:-lc-'='T'7i1 Pct., g tørstof Under dl' r('l/(' betin:.:ell'er kan der /ranes mod ukrudl i hor lden. at rren tager skade. øw'rst ses J(!'e han' lmg ml'd fanpjingerhan'e. tin midrersle billede er der hant't i 'enslre sidt', Nf!(ler.\'1 '('J horsluhben; del han'l' de fot.\ogsled, H'i:!> der kan opna,\ Kod komrol rwd ukrutite1 er oliehor ('1/ interehw11 ajgmde ril {)Aolog/vk dyrkning. Da er et hojl heafarlifl'kud og mulighed for afsælning fil okolog;:!>a merprn (f010 l-jenria ø,\lergoard Niel,:l), Gylle til vinterhvede Der er gennemfort 2 forsøg med gytie til vinlcrlwede. hvor sligende mængder alllllloniunt-kv:clso( i s\'incgytle er lildelt ad l henholdsvis 2 gange. Resultaterne ~cs i label 19. Stigende tildeling af gylle har givel en Jævn stigning i udbytte!. Med cl indhold p~ 4 kg Olmmoniulllkvælslof pr. on gylle svarer den laveste tildcling tit 7.5 tons gylle pr. ha og den største til JO tons gylle pr, ha. Det er en forhotdwis lille mængde. Der kan ikke i det prøvede gødskningsintcrval ses et aftagende merudbytte. praksis tilføres hvede mellem 25 og 40 tons gylle pr. ha. anl;cngigt af næringsstofkoncentfatioll og forradren:--~, det handhahedc for<;ogsled er der opnåct 60 pet. mindre ukrudt og 11 pet. slorre fmudhylte cnd i det ukrudtsharvedc formll;led, men furkellen har i~~c været ignifikanl. Det ukrudt. der ikke ockænq>es med harvning. påvirker udbyucl. og del kan have indnydclsc på de efterfølgende afgrodcr ved. al d~r opfomleres ukrudt ved hordyrkning. An'o'er ril dyrl..ning afåbne ajgmda som olil'hor bf,r l'(er(',\ med,\'wr omrllflae, os en strareki for lkrudlsbekæmpp!sen den åljll' afgrode sal'e! som hele sædsk/j- lforlflg,/996. Radrenset og h4ndhakkct O 6 26,7 26<> 51, ukrudlsharvmngcr 20, b,x.5) ukrudlsharvningcr + 2 radrcnsningcr 17, 17, ,1 J 4-5 ukrudlsharvningcr...2 h~pnmgcr >44 +U n, 6.4 2U7

10 Økologisk og hiodynamisk dyrkning Tabel 19 G\'lle tu vinter/h'ede (/l), Udb)'UC og Tildelt Råprot merudh Vinterhede NH,-' pcll g hk,r pr. ha, Z[t!rmg./996 J. ngcn gylle 2. ]0 kg Nll.-N i gylle 3. ]0+30 kg N~-N i gyllc 4.60 kl!- N1L.-N i g)llc kg.-n i gylle 6.91) kg N. N l gylle 7.6O+<Okg N~.-Nlgyllc / pr.ha tlr\tof kerne ~:-~al o 7, JO 8, ] ,6 JO 61 S,l 14,9 ll ,7 25, ,0 frugt. Der er ikke signifikant forskel p~ om gyllen er lildelt ad eller 2 gange. Der ses heller ikke nogen lydelig virkning af delte på råproleinindholdet. Dc lo forsøg har meget forskellige udbyllcniveauer. men mcnldbytterne er parallelle. som del fremgår af figur 4. figuren er udb)'tlct ved delt og udelt gødskning sl~cl sammen, da forskellen var lille. Begge forsog er gennemført i det sydlige Jylland på leljord. Udhyucnivcauet i forsognr. 001 kan være p~virket af en hojere dækning med brunplelog en slor jorddækning mcd ukrudl vcd sil.ridning. Ocr kan desuden være en furskel i fnlglbarhed. der ikke forklure~ ved kvæl.;tofforsyningen. Der er kun O kg N pr. ha i forskel i N-behov beregncl efter N-min. FOimglcll for fors~tg 001 og 002 er henholdsvis varb)'g og vintcrraps. Marken i forsog 00 l har ikke f~et hllsdyrgodning dc ~idste 5 ~r bortset fra mens forsog 002 har fået svinegylle dc sidstc 4 år. 1gennemsnit af forsogene er menldbyllet 23 kg kerne pr. kg umolonium kvælstof, hvilket med den aktuelc hvedepris svarer lil44 kr ~ 60 ~ 50 ~ 40 ~ Gylle til vinterhvede 1996 o Tildelt ammonium-n i gylle. kg pr. ha. -Forsog 01 Forsøg 02 Figur 4. Gylfe til vinterhvede Gylle til vinterhvede med 'årbyg mm/or/mgt. Forskellen på de to billeder er /20 kg ammonium-kvæjstof i :o..vinegylle. 28 hkg keml' o~ 5320 kr; bnmolltlhyue pr la. Dybstrøelse til vårsæd Der er gennelllfon for~og med lildeling af dybslrøelsc til vårsæd. Re~ultaterne ses i tabel 20. Forsøgel har el hojt udbyttcnivcau i det ugodcde forsogsled. bl.a. som følge af et N~min indhold på 49 kg N pr. ha OlU foråret. Forsogsbchalldlingcme er udvidet i forhold til sidste år med en ekm<l :-.to tilfof'\el af d)'bstroclse. Alle behandlingerne h,11 givet el memdbylte i forhold til det ugødedc fo~øgslcd. Merudbynerne ug den hostede mængdc kvælstof er proportionale med tildelingen af ammonium-kvælstof. Der har kun værel sma forskelle i proteinindholdet. Del største memdbyue er opn:let i forsogslcd 3 og 4. hvor der med ~inegyllc er tildelt størst mængde ammonium-kvælstof. lvorder kun ~r godskct mcd dyb ~lroclsc er ammoniul1ltildelingen cn fjerdedel og udbyttet det halve af niveauet for forsogsleddet godskel med svinegylle. Der er ikke opn:'lcl noget sikkert merudbyllc for at uge mængden af dybstrøclse fra 2H tons lil 53 tons pr. ha (fof\øgsled 2 og 3). Kombinationen af dybslrøelse og svincgylk har ikke givet et merudbytte i forhold til gylle lildelt alene. label 2U ses gennemsnittcl uf 4 forsøg fra de seneste tre ~r. denne sammenstilling Cl' der signifikant forskel på kombinalion af svinegylle og dybslrøelse i forhold lil svinegyllc alene. Kombinationen af godnillger er det f{)['~ogslcd mcd den slorstc tildeling iall. Der er nogen for~kel på resultaternc fra år lil år. da udnyuelse af dyb stmcj:..cn aolænger af. hvor god! den omsælle~ i jorden. 20X

11 V rbyg JfOrilh:'. Jj(H) l. ngen godmng 2 No :' 'J mk u}'o~tnl<.'l\c 1. KO kg '\J fnk d}'bsunclc.. /lokg 'J l \\Hlcg)lc -l N kg \J 1 \ncj:~lk 5, 180 kg N frisk d}bslmclsc 6. lilflkg klllf'l.c.'1 U}t1'll\~...: um )l 'r \'-bt-hol ('f/u \-,m, pr le. J Jn',~ '~.J, Wr, l. ngen glldlllng 2 l'\ok~ l\kj)o\h-..:...:: J. SOklt 1'\ ln\k d)b~lhlo:l\c.. 60 kg 1'\ 1 S\'lC)!}'lle -l (,lhg '\lc)l~lk 5,180 kg N kompos1cret dybs1mclsc 1...5/) ')1) 2 5 Tilført KHdstof kg pr, ha W-Nt\mm- lidh~'~ og mcnujb}l1c pr. hj ~Nil hkg kerne kerne () () l,\!2. 12,1J 6,1l ' 4. H ::41.1>.U lol K..,,., 21:\, l,<j ~,9 4.B 3 \J A:,r.; 21', '.1 ~,O f,: 3J Tol,!J A'afwm, //UHW' fti J.!m ugrll'1. (11131 l:dhyue Ol mct\db)1t1: i eno Klø\ergræs 1 mcr le'll hkg ~i u:. udb. 'llrl gmnt : ~[;e 2f'\):, /QW, L ngen kalium kg. K l Vin;llM' Kali-Sr 1, 21X) kg K Vina~~c Kali-Sf. J 100 kg. K Vinac Kali S 1JOrll'J.:. 1114' 2 \110. ngen kalium kg K l nyd, \ m;\\c 3,200 kg K fl}'d., mas-.e -l,lou k.!! K l flyd 'dnas )00 kg K 10rTCt \'03SSC fn)d, vmas<;o,: + S:l\'smuldl '-'J l.-1 '7, M S,f! '.7 2.1,. ' ~ J(] 25,6!l :W ! 17 Der er en en tcf1(klls til \11gcmJe l1lcrujh)'t1..: ved l~en de ~aliun1tildcllllg,da ~.lllum 1\ 1O:l~C e-r rd'ltl\\ d)r. cr ne-ltolllerudhytt<.:1 i gennemsll :11 for:-.n!;enc kun [l(lmllv fur de fllr~te tik) ~g K, det cnc forsog, hvor..allul1llal C er!:lv Kt=3.S. har udb)leeffe~tenværet slurre. og D..:r er i~~e \i~nifi~a111 tors~d på, om der god,,~e\ med dyh..tmcl..r.:. ~()mro\..:rr.:1 d)l\lr~b.e ~ller ~\'ill\'g)l~ Der er do!; cn lendens, al \Vne!;) le har givel t..:l.. lur... 11;' ue: ~Ot1lro..t del mindte merudb) le, Der cr i l for\\lg rq;l:-.treret. år~ eltl't'\ ir~ning,t for 'iog...hchalldllllgcmc hc.. ~rc\'el ncder'l ilahel :W på ud b)t1el i \'jrbyg. Xr hr lue værel 'ilgmfi~<lnl fnr,~c1 p;\ de- npnaede udh) ler. mcn der er en tendl'ns til. at d('1 Sl(lr...lr.: udh} lt.: er UplJ..:l l for...ug;!l'd.2 og 3 h..: lalx'l H l) l wtx:lbllagcl l, Eftt n' lin f(jn()~ nini dylhf/(jl'jw Ådll d('/ fort'hlhi!!,1 Å(mJ../lldl'rn. - (UlldbHff'llr.1l1-wn l'r bc'.\1.nlc', HllljlJ/,~(' aj ('ti mt' W'llle {/fuld plllljllig{{'flgl'!lgl.m'!\wf i gadnillgen - at dylhlrne/le f(nl og rremmt'\/.\.al bl'lraglt'.\ \(1m l'n goclning med )ordjorhc'dr('ndl' efjel.l. u/et den 1. for bt'tin' jordt'''.\\lru.w, Oge'!trllgdc'l1 af or,!!,al\k 'lin! og fltt'rt1lg' \o/indhofclc{ gel/l'rejf Kalium til kløvergræs Xr (.'r genlll;'lf0l1 :! lor:>og med ~aliull1g,x1nlllg ul ~h1\r.:rgr;c... K,1llulll tlldele~ 'Olll lorrel \nassc, som er ct relprodukl fra... pnlfahri~atintlen, Villa~..en har en ~Oll'>i..lens, ~j den kan spredc\ med ~al~'ipn:dcr, Baggrunden ftlr for..ogel er Cl on'i~c om ;11 afklare, i hvor huj grad udh)llel ~O\erg.riCs ~an foroges vcd ulforscl af..allum til n;l'nng.. falllg :-.andjord nu:d b\'c ~aliullllaj. prak~l~ Sl'~ af og ul,,) lllplulner p~..allurlllllangd. i~i.t'r hvi:-. di... '>C marker overvejende bruge hel. l gennc1l.. 1ll1,lf de- :! forsog er der ~un opn;'\cl cn si~ ~er udb) t1cf(l... ~cl l..,t't...nm del frl'mgo'lr al label :! 7;/(/('li': afålllllllnt.:odm,: pal'lrj.er J.tWl'rem lih/mul j mllrj.l'r med 'aw' J.alwllwl OVl'r,HH'\.'.:mpwma pa l.alilllll/1ulgd pa J.lo'C'fb/adl'le / en Katlel par('('/ pa (mt/t'!.\uluijtml (18 J US: hl =.un. Jc/l'{ neden/e nllede er dr,1:'\,( 30(J..~..alwm 1'1' hu i fwue

12 Økologisk og biodynamisk dyrkning der kan i delte forsog beregnes et positivt ncnoudbyue ved tilforsel af 300 kg kalium pr. ha_ gennemsnit af de to forsog er der ikke fundet nogen entydig effekt på græskvaliteten. s! som fordojelighed og indhold af råprotein. Kalium til spisekartofler Der er gennemfart 3 forsag med kaliumgodskmng af spisekartofler. Resultaterne fremgår af tabel 22. Det hoje gennemsnitsudbyue dækker over stor variation i enkeltforsøgene. Tldeling af kalium har h\-erken givet sikre merudbytter l gennemsnit af forsogene eller i enkeltfor sogene. Der er ikke registreret nogen effekt på karakter for smag, morharvnmg. udkogning eller pl1 andel knolde med stodplcncr. Forsaget med det storste udbync (418 hkg knolde pr ha) er samtidig den lokalitel med del lavcste kaliumlal (5.3). Del blev godet med 6 tons fjerkrægodning pr. ha og har klovcrgræs som forfrugl. For soget med del laveste udbytte (135 hkg pr. ha) er gennemført i en skimmelmodlagelig son. der tidligt blev ncdvisncl som felge afkartoffelskimmcl. Ta!H!1 Z2 Kaltum til spsekartofler (/1/4). Spis<kartollrr 3/orlØ}l. /996. ngen Kalium ~g. K i Vinasse KRi SF 6, kg. K i KRlium sulfat m. 25 Mg S 6,.5 UiJ) l/orsøg. J995 L ngen Kalium kg. K i Vinassc Kal-SF Lg. K i Kaliumsufil m. 25 Mg S 6.8 Ui) Udb b... MJSt- Ud Ol Sma~ fan'- ',. ': ko<. nmg nmg db \}-O O< '. b, 1>-10 1>-10, pr. ha 19 ' o 278 O 14 O l O 309 O 7 O 14 ' Etablering af kløvergræs 1995 blev der anlagt forsog med forskellige metoder til etablering af klovergræs. forsoget sammenlignes 1 metoder til fornrsudlæg af klo\ergræs med (O metoder Lil efternrsudlæg. Ved dcn cne mclode etableres klovergræs ved s;1njng samtidig med dæksædcn om foråret. Ved den anden metode foretages der en harvning mod ukrudt dæksæden for udlægget sås. Ved efterårselableringen S!S udlæg henholdsv'. uden dæksæd og med ~ronrug som dæksæd. foråret 1996 er udlægget vurderet. og bedommelserne ses i label i tabelbilaget. Ved alle fire metoder er der etableret et tæl udlæg. men \-ed den traditionellc udlægsmctode, hvor udlægget ds samlldig med dæksæden om foråret. er klo\'crbestanden mere end dobbelt så stor som ved de ovrige metoder. 210

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016 MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Økologimøde. 24. februar 2015

Økologimøde. 24. februar 2015 Økologimøde 24. februar 2015 Velkommen v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Program Velkomst v/ Leif Hagelskjær, afdelingschef Planteavl Formanden har ordet v/ Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

H Økologisk og biodynamisk dyrkning

H Økologisk og biodynamisk dyrkning H Økologisk og biodynamisk dyrkning Af Erik Fog l 1991 er der gennemfon 17 forsog med økologisk dyrkning. Det er en nedgang siden 1990, hvor der også kun blcv gennemført l3 forsøg med denne driftsform.

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Gammel partsfordeling. Opstillet i adresseorden Erik B. Aksig 10. oktober 2013 Parter Parter Gribskov Halsnæs Arresødalvej 79 17 72540 357 357 Birkevænget

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w.

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w. 1 Sute over dnske olkesnge or blnt kor, oblgt nstrumt klver Instr Klver Rolgt c gto c Π c Arrnet Lsse Tot Erks, 009 S S T 5 5 5 9 9 stl ly ro, hvor r ned, be 1I H 0 r sn bu r h 0 re t bo,, hvor sm sko

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

6 Fleks-Time. 6 Fleks-Time

6 Fleks-Time. 6 Fleks-Time KLASSE : 1a VHG, FORÅR 2013 CP 2x He 1a OC 1a GN 1a 1 fy/c 2.12 bi 2.15 Sa 1.1 DA 1.1 Kunst C WN 1a MN 1a JN 1a OC 1a JN 1a 2 id Id EN 1.1 ma 1.1 Sa 1.1 ma 1.1 CS 2x GN 1a JN 1a He 1a CS 2x 3 MA 2.3 DA

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

1A Kolt - Trige/Lystrup

1A Kolt - Trige/Lystrup Ly t Bl up/ åb M Ki æh am a a Hi bæ k ha B bæ om h a b Bi æ k h El ha a t El B t y I hø Ly luk k By tup t Ly tæ C t t Mo up t/ly lu Ra a tup g C t Sk b / Sk y M b Sy oto Ol y S gh of yg u So Palm hu /Ho

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

forsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns

forsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns ØKOLOGISK DYRKNING Vintertriticale dyrkning > > LARS EGELUND OLSEN, SEGES ØKOLOGI Højt kvælstofniveau og tidlig tildeling af gødning har øget angrebet af gulrust, mens rækkeafstand og udsædsmængde ikke

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard Indhold Undgå tordenskraldet -Tænk dig om! Nogle bønner virker, andre gør ikke - Sådan dyrkes hestebønner! Indhold Undgå

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere