I. Kartoffeldyrkning. l. Sortsforsøg. I samarbejde med De danske Kartoffclmeisfrlbrikkcrs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I. Kartoffeldyrkning. l. Sortsforsøg. I samarbejde med De danske Kartoffclmeisfrlbrikkcrs"

Transkript

1 118 I. Kartoffeldyrkning Af N. Møller Eriksen. l. Sortsforsøg. 3. Induslrikartofler. I samarbejde med De danske Kartoffclmeisfrlbrikkcrs Fon."gs- og Fremavlsudvalg er der i 1977 gennemfart 2 serier med sortsforsøg i jodustrikarlofler, begge med DianeIla som m:\lcsort. I den ene serie på 8 forsøg indgik Vandeborten PH 2 og den tyske sort Frila. og i den 'lndcn serie gennemførtes.5 forsøg med de nævnte sorter samt en ny nummersort, YN J5, fra Vandel. Dc 11 af de iall 13 forsøg er gennemfart som dobbellforsog med to modningstidspunklcr. Genncmsnitsresultntcrne "r forsogene i 1977 og af 77 forsøg med en sammenligning af Dianct1a og Vandel PH 2 i 5.rcne er vist i nedenstående labelop<;tilling. Desuden er vist gennemsnitsre~ultalerne af 37 forsog, hvori DianelIa og Frila er sammenlignet i årene Udb) ttet er angivet i hkg knolde og hkg stivelse pr. ha. Sorternes stivelsesproceni, der også er anfort. er beregnet udfra lorstofprocenten bestemt ved lorring i torrcsknb. Stivelsesprocenten er regnet lig med tor!)lofprocenten..,.. 5,75. Sortsjorsog med illdustrikllrtojler (/42-43J 13 forsøg Knold 1000 pl.!". M'lpr. h;t /977 vær1.1 S1ivclsc: lr.no1dc $lu'c1sc P' '" Dianc1la ,8 Vandel PH , Frila , ,0 5 forsøg /977 DianelIa ,S Vandel PH , Frila ,1 Vandel YN , ,4 77 fonøg / DianelIa , ,7 V.mdel PH , l +69 ""' forsøg / Dianella ,6 Frila , ,6 DianelIa har som målcsort i gennemsnit af de 13 forsog givet 405 hkg knolde og 74.8 hkg slivelse pr. ha. I disse for'iøg var stivelsesindholdet relativt hojl, nemlig 18,4 pet. Det opnåede stivelsesudbyltc på 74,8 hkg i gennemsnit må betragtes som værende meget højt, da det ligger 12,2 hkg over et gennemsnit af 64 forsog gennemført de foregående S år. V:.l1Idel PH 2 hur som i de fleste af de fore gående 5 år ikke kunnet ~lare sig mod DianelIa ved modt:nhed. I gennemsnit af de 13 forsøg i 1977 har den givet 73 hkg knolde og 8,7 hkg..tiveise mindre end Dianclla. Stiveisesindholdet, der som regel ligger mindst 2 procenlenheder hojere end i Dianeila. har i disse forsøg kun været J.S højere, nemlig 19,9 pet. mod DianelIas 18,4. I 5.rcne er gennemfort iah 77 forsøg med en sammenligning af de IO sorter. Heri har DianeHa ~det 360 hkg knolde og 64,7 hkg stivelse. Dette giver et slivelscsindhold på 18,0 pet. I forhold hertil har Vandel PH 2 givet 69 hkg knolde og 6,3 hkg stivelse mindre, men som det fremgår af labelopstillingen har stivelsesindholdet \æret 20.1 pct.. all.,å 2.1 procentenheder over Dianellas 18,0. Frila. der er med for tredje år. har i disse 13 forsag ligget på linje med Vandel PH 2 i stivelsesudbytte. I gcnnemsnit holr Frila givct 30 hkg knol de og 9,0 hkg stivelse mindre end DianeHa, og det bemærkes, at stivelsesprocenten kun var 17,5 mod 18.4 i Di:lOella. l de tre år er der iah gennemfort 37 forsag. hvor de Io l>orter har været sammenlignet. I gennemsnil heraf har Dia nella ydet 341 hkg knolde og 58.6 hkg stivelse med en stivelsesprocent på 17,2. Frila har i disse forsog ~ivet et mindreudbytte på 45 hkg knolde og 10,6 hkg stivelse. Også i disse forsøg var der en for!\kel i scivelscsindholdel på 1.0 pet. i DianeIlas favor. ":.Indel Y:"l' 15. der er en ny nummersort, har været med i 5 af de 13 gennemforte forsog. Ved el meget hojt udbyueniveau har den ikke helt kunnel komme op på DianelIas udbytte. idet sorten i gennemsnit har givet 39 hkg knolde og 3,4 hkg stivelse mindre end Di.mella. Stivelsesindholdet i YN 15 ligger i disse forsog 0.8 pet. hajere end i DianeIla.

2 139 b. Modningstidspunktcr rol'" industrikartofler, Som nævnt foran er II af de l3 forsøg i 1977 gennemført som dobbcllforsog med to modningstidspunkter. Den cnc halvdel af forsøgene er nedsprøjtet forholdsvis tidligt i vækstperioden, mens den [lnden halvdel er modnet på normal måde, Ligesom de Io foregående år har formålet været at undersøge, om man med fordel kunne høste de to forholdsvis lidlige industrisorter, Vandel PH 2 og Frib. nogle uger for DianelIa. Derved skulle det være muligt at p&begynde melfabrikationen tilsvarende tidligere. Genllcm~l1itsresult;)lerne ;)f de II forsøg frem går ;)f nedcn..tåendc tabelopstilling, der også viser gennemsnitsresultaterne for tidligere gennemførte forsag med de nævnle sorter. Desuden er også anfort re... ultaterne for Vande! YN 15. der har været med i 4 forsøg i o/jlli{.?ljingsfidl'f for indll.\ lrikarfo/ler (144) I I lon,)g /977 Normal (I/grolling Dianclla Vandel PH 2 Frila N('{lI'i.\n('t ca. 6/9 Dianclla Vandcl PH 2 Frila 1000 pl. pr. ha ",.. Sln'else ,8 17,7 17, hig pr. h~ knold~ slh'else 406 -d , IO.'; 59, r.l"~)J: /977 Normal a/wofliljg DianelIa ,2 Vandel PI-) Frila Vandel YN 15 4() Nl.'fil'isl/et ca. 3/9 DianelIa 41 17, ,3 Vandel PH Frila Vandel YN ,4 31 lorsrf! / NormlI! a/grollifl'? DianeIla ,4 Vandel PH ~S NNh'isller ca. 519 DianelIa 35 16, ,7 Vandel PH f) 10rs<'Ig / Norma! (j/grollil1g DianelIa 35 17, ,3 Frila ,0 N('t11'i.f1Icr ca. 519 DianelIa 35 16, ,5 Frila 34 15, ,8 Den indbyrdes stilling de Ire sorter imellem, i de gennemførte Il forsøg, er stort scl den samme ved normal afgroning som i de foran referede 13 forsog. Dianeila ligger her med cl udbytte på 406 hkg knolde og 75,2 hkg stivelse. mens Vandel PH 2 og Frila har henholdsvis 9,7 og 10,6 hkg lavere stivclscsudbyttc. Ved nedvisning en uge ind i september er ud byttet væsentligt mindre af alle tre sorter, både af knolde og stivelse. DianelIa yder her 336 hkg knollie ug 59.4 hkg stivebe med ct slivebcsind hold på 17,7 pet. Ved delle udbytleniveau er Vandel Pli 2 på højde med DianeIla med et merudbytte på 1.0 hkg stivelse. hvorimod Frila ligger 7,2 hkg lavere end DinnelIa i stivelsesudbytic. Der foreligger nu resultater af 4 års forsog med IO Olodningslidspunkter, hvor Vnndel PH 2 og Dianelia er sammenlignet i 31 forsøg. Resulta terne fremgår ;lf tabelopslillingen. J)i:lOeJla har i gennem'\nil af de 31 forsag, der er gennemført i givet et udbyiie pli. 362 hkg knolde og 63.4 hkg stivebe ved normal afgroning. DianelIas ~fivclsesjn<.lhold var i disse forsøg 17,5 pet. Ved nedsprøjtning af afgrøden en lise ind i septcmber ligger udbyttet væsentligt lavere, nemlig 303 hkg knolde og 49,7 hkg stivelse. Stivelsesprocenten var Vandel PH 2 har i forhold hertil ved normal afgroning givet el milldrelldb~'ttc p. fl2 hkg knolde ug 9.5 hkg stivelse. Stivelse~proccnten var l10d Diancll:lS Ved nedvisning en uge ind i seplember st:\r de Io,\ortcr lige i slivebe... udbyue ved del ret lave udbylteni...c:lu. Vandel PH 2 har her, Irod'\ et mindre knoldudbyile på 35 hkg, givet 0,8 hj...g sli velo;c mere end Di,lIlella i J...raft af en ~tivclsespro cent på 18.8 mod 16.4 for Dianell:l. Val/del/'I/ 2 a CII /or/wldsl'i.\ lit/lif.: illl!rfstrilori /Ilet/ cl hojt lorjto/ Ol!.l/in:!u.filldl101d. Sor. lell a broj..ii1lijwll, men ikke' re.fi.\ tent liiod korto/ lefl/cli/litot/. Dcn ktlfl J..u/! HlIre Jig m'er/or Dia /leila l'('d lit/lir oplllg/ling og 1'('(/ et ref!tll't tul hyflc/lil'cau i forhold lil Dial/cl/a v(,d tlor11la! af gral/ing. SOrle11.1)'''1'5 eltn de forl'iirrellt1(' /or 1(;g\T('.wl/(l!a ikke at ku/!ne indfagc /loren.i tørre plat1j i dyrkningen al indu.hrikarlo/ler, medmilldre di'lb' mu/ig/u'der for (II /orlæjl/n' karlo/fe/liidj J..amp(/glle" i den rigfig(' ('f1t1e J..iI/L IldIllPl/tC.5 J..Ofl (([III IJIt'd ('II /loger "ø;er/' pri.l Fril" h:lr i årene været sammenlignet med DianelIa i 26 forsøg ved to modning~lids punkter. Det fremgår af tabelop<ilillingen, at Frila er endnu dårligere placeret i forhold til DianelIa end Vandel PH 2. Friln har i gennemsnit fif de 26 forsøg givet 53 hkg knolde og 12.0 hkg stivelse mindre end DinneIla. Ved ncdvi~ning en ugestid

3 140 ind i september er placeringcn lidt bedre, men sorten kan sladig ikke måle sig med DinnelIa, idet den giver et mindreudbytte på 18 hkg knolde og 4,8 hkg stivelse. Stivelsesindholdet er i disse forsøg 15,4 pet. mod DianelIas 16,1. Frila er en tylk sort. Dt'tI er brokimmun og resistent mod kartoffelncmatod. Sorten l'j{ kunllc fl1 tiogen betydning i Ilemarodtruede omrdder, men "ar i de foreliggende forsøgsresultater ikke vist særlig bl.'rctrigd.<;e til {lt indtage etl stprre mldel i dyrkning (lf kartofler tilme/fabrikation. Vandel YN IS har været med i 4 af de II gennemførte forsøg med to mojningstidspunkter, hvor den er sammenlignet med DianeIla. Vandel PH 2 og Frila. Resllltnterne fremgår af labelopstillingen. Da resultaterne for PH 2 og Frila i disse 4 forsøg er sammenregncl med de øvrige forsogsresuhater skal de ikke kommenteres her. Ved normal afgroning har DianelIa præsteret et meget højt udbytte både nf knolde og stivelse. Som dct ses af tabellen, har knoldudbyttet været helt oppe på 501 hkg knolde pr. ha, og med et stivc!sesindhold på 17.6 giver det et stivelscsud bytte på 88.2 hkg. Ved nedvisning først i september ligger udbyttet rlf DianelIa 97 hkg knolde og 16,9 hkg stivelse lavere end ved normal afgroning. men ved begge modningslidspllnkter er YN 15 jævnbyrdig med DinnelIa i stivelscsudbyue. Disse resultater forekommer sft lovende, at SOflen bor afprøves yderligere. Vandel YN 15 er brokimmun og ncmatodresislent. Resultateme uf forsøj:ene med to modnillgstidsptt1lku'r i 1977 har ikke ærldref,'('d dell kollklusioll. der kunne drages af forsøgsresultaterne fra tidligere lir. Trods en ret normal vækstperiode //led etl betydelig mere harmonisk udl'ikling af a/grøderne i /977 end i de to foregåellde (tr, har det kostet /2-/5 hkg stivc'!.se at afbryde l'æi\jten ca. t'll uge ind i september i sammenlignillg med 1I0rmal modnirlg for DiallC'f1a /lanset hrilken sort, der er tale om. Delle må forekomme at l'ære jor høj en pris at hetale jor at kunne starte karrol/efkampaglle1l nogle uger /Ør liormalt. Oversigt Ol'er forsøg med kartoffelsorter (Kartoffelmelsfabrikkerne og de landøkonomiske foreninger) Forholdsllll 5th'else ro, procent Ari Anlal udbyue IIf rorskel fra fonog fo"og 5li..else 1Il:\.lesorl DianelIa (målesart) 100 Kaptah Tylva ,4 Amia ,1 Vandel PH Frila ;- 1,0 Vandel YN ,8 J foranstnendc label er der givet en oversigt over forsøgene med aktuclle industrisarter gennemført under kartoffelmelsfabrikkerne og de landøkonomiske foreninger i årene De enkelte sorters udbytte af stivelse er angivet ved forholdstal i forhold til målesarten, og stive!sesprocenteme er angivet som forskellen + eller -+- ligeledes i forhold til målesarten. c. Audre forsøg med indus'rikartofler. I Cil'e og omegns Lalldboforening er der gennemfart et dobbelt forsøg. nr hvori Amia er sammenlignel meel DianeIla ved to modningstidspunkter. Ved nedsprøjtning den 2. september gav DianelIa 384 hkg knolde og 65,S hkg stivelse med en stivelsesproeent på 17, I. Amia gav på delle tidspunkt IO hkg knolde og 4,2 hkg stivelse mindre. StiveJsesindholdet var 16.4 pet. Ved normal <.Ifgroning var DianelIas udbytte 407 hkg knollle og 72,3 hkg stivelse. I forhold hertil har Amia givet et merudbytte på 22 hkg knolde og 0,9 hkg stivelse. Del vil sige, at de to sorter stod lige i stivelsesudbytte. men DianelIa havdc også her en lidt højere stivelsesprocent, nemlig 17.7 mod Amias De to sorter er også sammenlignet i et andel forsog, nr. 1480, i Den nordslesvigske Landboforelling. UdbYlIet i DianelIa er så hojt som 598 hkg knolde og 102,9 hkg stivelse. Amia har givet 16 hkg ~nolde mindre, men 3,6 hkg stivelse mere som folge af en højere stivclsesprocent, nemlig 18.3 mod 17,2 i DianelIa. Tylva har været med i samme forsøg, men har ikke kunnct klare sig. idet den har givet 81 hkg knolde og [1.9 hkg stivelse mindre end DinneIla. Slivelsesindholdet i Tylva var 17,6 pet. I Skjern- TarlllcgnellS Landboforening er der gennemfort et dobbeltforsøg. nr , hvor Kaptah er sammcnlignet med Dianeila ved to modningstid<;punkler. Ved normal afgroning har Dianella givct 526 hkg knolde og 88,9 hkg stivelse. Knptah har heroverfor givet et merudbytte på 27 hkg knolde og 7,8 hkg stivelse. DianelIas stivelsesprocent v<lr 16.9 og Kaplahs 17,5. Ved nedvisning en uge ind i september står de IO sorter lige i stivelsesudbytte, men med et ret forskelligt stivelsesindhold. DianeUa gav 402 hkg knolde og 80,4 hkg stivelse, mens Kaptah gav 98 hkg knolde og 0.8 hkg stivelse mere. Stivelsesindholdet vnr i DianelIa 20.0 pet. i denne afdeling. men kun 16,2 pet. i Kaptah. Forsøget blev vandet 4 gange med iah 100 mm. Af foranslående oversigt fremgår det, at Dia nella og Kaptah har været sammenlignet i 76 forsog i årene Kaptah har i disse forsøg givet II pet. højere stivelseslldbytte end DianelIa. Slivelse~procentenhar været ens i de to sorter. d. Spisekartofler. I.. pisekartofler er der i Nordsjæflandl Landboforening gennemført to forsøg. Det ene. nr. 647.

4 141 omfatler de middeltidlige sorter. Rosva. Hansa og Claudia med Bintje som målesort. Bintje gav et udb)'tlt: på 408 hkg knolde. Forsaget blev vandet -4 g.tnge med iah 100 mm. Rosva. der er en Vandelsorl. har i dette forsag givet ct merudbyttc på 61 hkg knolde. Sorten er lidi tillligerc end Bintje. og har god koge og \pi"ickvalitct. Dcn er brokimmun. JI:tn!):\ har i forsøget givet 19 hkg knolde mindre end Bintje. Som det fremgår af nedenstående over <;igt, har de to <;orler været sammenlignet i 7 for ')og i årene Heri har Hansa givet 15 hkg knolile mindre end Bintje, der lib8er med et ud bille p5 338 hks knolde. Han\a. der er af t)"'ik oprindelse. er af tidlighed omtrent som Bintje. Den har gode koge- og spisecgen'i"'aber. Hansa er rct modslandsdygtig mod kartoffelskurv og synes ikke at blive angrebet af ne~kllrv, der "'an være meget generende i Bintjedyd.ningen. CI:wdia har i forannævnte forsøg givet 70 hkg knolde mere end Bintje. I de tre år foreligger rcsultater af 6 forsøg, hvori de to sorter har været sammenlignet. I gennemsnit har Bintje givet 315 h!-g knolde. og Claudia ligger med ct merudbyile I"~ 26 hkg knolde. Claudia er en middelsildig frnn"ik sort med gode egen\bber som <;pisebrtoffel, mcn den har nogen tilbøjelighed til at blive angrebet af indvendige rll'\tpleuer. 7 'ondl: Binlje Hansa 6/msØ. / Bintje Claudia Sorts/orSOK med spis('knrro//er Udh)ue og merudby!te hkg "noide pr ha 338 -; , Forhold, Det andet forsog, or er gennemført med 6 tidlige "iorter og med Minea som m~lesort. De pr~"'cde sorler er: AllIex. Apollo, Jaer1n, Mnrion og SPil/lUl, Minea har som målesari givct ct udbytte på 23 J hkg knolde. I forhold hertil har Amex. Marion og Spunta givet mindreudbyttcr på henhold..'ivis 42. IO og 14 hkg knolde, mens Apollo og JaerIa lisger med merudbytter på henholdsvis 50 og 25 hkg knolde. Minea er hvid kodet. Alle de ~vrige er gul kodet. Der er foretaget koge- og smag'iprøver i alle sorterne fra forsøget. og der er givet folgende karakleri'\tik: Minea. fast i kog Amex, fast i "'og,. flotarian. fast i kog Jaerla, fast i kog _. Spunta. fast i kog Apollo, le! melet K.rakler ror,mag (IO - bedsi) , ,0 Minea er en dansk sort fra Vandel. Amex, JaerIa og Spullla er af hollandsk oprindel'\e. f',tarion er fra Tyskland og Apollo fra Frankrig, Amex og Marion er nematodre"ii"tcntc, 2. Godningsforsog. a. Kvælstor til idduslrikar1oflcr. Der blev i 1973 i samarbejde med Dc danske Kartoffelmelsfabrikkers Forsøgs- og Fremavlsudvalg p5begyndt en forsogsscrie med stigende mængder k':ælstof til industrikartofler. Der er an vendt 0, 80, 110 og 160 kg N i kallammonsalpeler. Serien er fortsat i og der er gcnnemfort 6 forsag efter denne plan. Gennemsnil'\resultaterne af de 6 forsog 1977 er visl i neden"itaende tabelopstilling. lait er der gennemført 29 forseg efter denne plan i løbet af de 5 år , og da årsvarialionerne er ret store. er sennem"initsresllltaterne for de enkelte år medtaget i tabellen sammen med gennemsnitsresultaternc for alle fors"gene. Stigende mængder ha/stal tif itldustrikarlojler (145) Udbyne og mc:rudbtllc: hkgpr.hl 6/ors()g /977 slhelsc: knolde slivelse "" GrundgØdct SO N Ikas 16, ,5 120 N ikas 16, ,9 160, i "'as 16, ,8 6/orsog /976 Grundgodel ,0 SONikas ,2 120 N i k:1s 18,6 25 4,6 160 N ; kas 18,4 27 4,8 5/ar50;: /975 Grundgpdet 17, ,8 80Nikas 16,9 48 6,9 120 N i!-as 16,3 57 6,6 160 N ikas 16,1 69 8,1 6/o"Øg /974 GrundgØJet 18, ,9 80 N i kas N i kas 18, ,4 160 N ; kas 18, ,7 6/omJq /973 Grundgodet 18, ,7 SO'ikas 18, ,1 120 N ikas 19, ,9 lilo ~ l "'as 18, ,6

5 forsøg 197J-77 GrundgØdet 80 N I kas 120 N Ikas 160 N ka.o P". sth'e1sc 17, , Udb}"lIt og m(rudb~llc hk! pr. ha knolde slh'c\se , , Det fremgår af tabellen. al lier i gennemsnit af de 6 fors08 i 1977 er opnlet el udbytte af grundgødet - altså uden tilførsel af k.vælstof - på 282 hkg knolde og 47.3 hkg stivelse. Der har været en ret stor kvælstofvirkning. Det første kvælstof tilskud på 80 kg N har givet cl merudbytte på 87 hkg: knolde og 14.5 hkg 'itivelse. Det næste til~kud på 40 kg N op til 120 kg N har kun foroget ud byttet med 12 hkg knolde og 1,4 hkg slivel..e. Ocr med horer rcnl<tbiliteten op, idet der kun er op nået yderligere 8 hkg I-.noldc og 0,9 hkg stivelse for det sidste tilskud på 40 N op til 160 kg N pr. ha. Sidst i tabellen er anfert gennem::.nil::.resultaterne af samtlige 29 forsag. der siden 1973 er gennemført eher denne plan. Grundgodet har her givet 21~ hkg I-.nolde og 39.1 hkg stivelse. og de forste 80 kg N har foroget udbyttet med 61 hkg I..nolde og 10.8 hkg stivelse. Det næste tilskud på -to kg N op til 120 I-.g N har givet et merudbyllc på 16 hl-.g I-.nolde og 2.5 hkg stivelse. For de sidste 40 kg N op til 160 I..g N er I..un opnået er merudb}lte på 9 hkg knolde og 1.5 hkg stivelse. Det vil bemærkes, at stivcl..,csprocenten i de 6 forseg i 1977 viser en svagt vigende tendens i stivelse<;procenten med stigende mængder kvæl..tof. Denne tendens er <;tærkere udtalt i de 5 forsøg i idet der her sker et jævnt fald fra 17,4 pet. vcd grundgødet til hvor der er til fort 160 kg N pr. ha. I de ovrige tre år er "itivclse'iprocenten pra"'tisk taget upåvirket :tf uge t kvælslohilforsel. Vflrdcret ud fra del/tic'.'l-lin raioi/c dur fl)rsøgel/,. al det lil kufllu' for\tayl.-'s al am'l'lide op til /60 kg N ril im/llstrikllr/u!ler, 1/1('11 flof.:t'tr.hf:rli{l god reflll/hifiret har del (lh.h)fllr f"ke 1'(Ner, og dell okonomiskc gr({'115e ligga OlaYl.'rl' l't.\'tcd IIIdlclll 1200C l6nkgn. 3. Kalk til industrikartofier. I 1971 blev der i samarbejde mej De danske Kartoffelmelsfabrikkers ror<;ogs- og rremavl<.udvalg planlagt en fofsog~serie med tilfor\el af kalk lil industrikartofler. For..,o~spl;lnen har været folgende: L'kalket og 8 tons kulsur kalk pr. ha. Formålet med serien er at undersoge, om en hævning: af reaktionstallet har indflydel'ie pa inc!u<;trikartoflers stivelses- og tørstofindhold. Kall..en udbringe.. til en byg:.jfgrode året forud for dyrkning af kartofler. I årene ble... der gennemfort 7 for~og. og i 1977 er der gennemfort :\ forsog efter denne plan. Gennem~nitsresultaterne af de 3 for~øg i 1977 og de IO forsøg. der er gennemført er anfort i nedenstående labelopstilling. 3 foy.l'~)g J977 Ukalkct 2 t J...ul~ur ka.lk 4 t kulsur kalk 8 t "ulsur kalk JO for~øg / Ublket 2 t kulsur kalk 4 t kulsur kalk 8 t kulsur "'alk Kalkning forud for kartofler (/46) Udbyue Ol merudbyne 18,0 17,7 17, A M.I pr. ha knolde sth'else 313.;.2.; ,3 ';'1,1.;.OA 1,8 60,S 1,0 2.8 J,J Det vil bemærkes. at der hur været et beskedent merudbytte i gennemsnit af de 3 forseg i 1977 for tilfprsel af den største kalkmængde på 8 tons pr. ha. men at stivel~esprocenten har været praktisk. taget upåvirket af blktilforse\en. J!l('mll'/lun;! af aut /0 /or.{øf.: gctllll'm!ort i ('re IIi' / er dcr målt.\/tic; liu'rudbytler for J..afk!iff"rsr1ell. Ligl'!edes "all der spores CII telldens tif Higt'IU/C stin'luspm('cl/t med oge'l tilførsel af J..all..mlr"gder. ReJ.lI{tar('fllc bor dog lages med forbchold. da uclsitif.: 't/(' ('Y.H/ltl. og der er f10gen l'arimioll bag e"kcltresu{t(llerm'. 4, Svampesygdomme og skadedyr i kartolier. l\f liatis Kristel/Sl'/l og 1/. E/beJ.: P('(/erSl'II, 3. S' amlj... s)gdonlnle. I fol"'øg nr. ::!.t71 og Rih(' lui/h Laudboog IIU\"/(lIId~!(}r(,l/illgt'f. er provet tre midler lil bejdsning af læggebrtofler mod angreb af phoma. f11..,arium 'i:lmt rodfilb\ ;Imp. Der foreligger under ~ogclscr af mil1lernes imhirken på.. I..ury og rodfilbv~lmp..,aml planteta) og udbytte. 1 hiabcndazol har i de to forsog i"ke haft nogen virl-.ning p3. skurv eller rodfiltsvamp. fiehandlingen hu bevlrkel en mere ens frem~piring i de to for <;"g. men har il..kc påvirket udbyttet. Rifw..ol combi h~r haft en mindre effekt mod "J...llfV. men ingen effekt overfor rodfiltsvamp. BehanJlingen hnr ikke haft indfl}delse på plantetal og udbytte. Gr;lno<;an-behandlingen har bevirket lavere..,kuntal og haft en "\'"lg virkning overfor rodfilt SV:1mp. Antal planler pr. ha og udb)ltel er forble\et uændret i forhold til ubehandlet. 1 Aalhorg Am/.{ Ltlfldbo- og HU.fmwldJfori'tlingl'(. er der utlfort fonlg med bejdsning af lægge J...artoflcr. I nr og 2899 er behandlet med Granosan. der indeholjer carbendazin og maneb. Behandlingen har resulteret i udbyuestigninger r& 23 hkg i forsøg nr og 104 hkg i forsøg nr Dette svarer til en forogeise af udbyttet p:i henholdsvi!i 7 og 41 procent.

6 143 I fopløg nr er der foretaget en bejdsning af læggekartofler med Danalex S. der indeholder thir;lm. I gennemsnit af de tre forsøg er der opnået en udb}lleforogelse p5 69 hkg svarende til en stigning i udbyllct p:\ 24 pet. Begge bejdsninger har bevirket en mere ensartet frem.. piring i marken. I forsog nr. 649, udfort i Nordsjællands Landholort'f1ill~, er undcr~ogl forfruttcns indflydelse p. angreb af.. kurv P:l kartofler. SkurvIni FOrJ('f.' lir. 649 nim net- UdbYlIe For/mKI slurv skurv hl.;g knolde Dyg uden efterafgr~)dc Byg m. ila!. r3jgræs, afhug ,8 711 Byg m. ilal. rajgræs. ingen afhug ,6 713 En efterafgrode af ila!. rajgræs har haft en beskeden effekt ved at ned...ælle skurvtallet lidt. Afhugning af cftcrafgrooen l. november har ikke været nogen fordel. Der er kon't3leret en lille nedgang i udb} tiet. b. Skaded) r. 8('Åtl'l1Ipe!se al ÅllopOrlll('. r IO forsog nr. 648 og 1244 er foret:lget bekæmpelse 'lf knoporme. Der er foretaget tre sprojtninger med 2 l para thion. J I Nexion EC 40 eller 1.25 kg Orthene 75 WP i SOO I vanll,,,ml 1,25 kg Drthene 75 \VI) i 3000 I v:lnd. Der er i begge forsog opn;icl en reduktion i pet. angrebne knolde. Oehandlingcn med Nexion eller Orthenc har givet den bethte bekæmpelse., et usorteret udbytte er LIer inlet udslag for behanlllingen. men efter en frasortering af knolde med gnav af knoporme frcmkommer der ct merudb}tle for ~lnvcnllelse af 'lexion og Orthene. ror,ogcne fort"ættes.

I. Kartoffeldyrkning. l. Sortsforsog. /971-76 DianelIa 88 34 17.9 350 62,6 Vandel PH 2 72 34 20,1.;.68 ';'5,8. Af N. Moller Erikse".

I. Kartoffeldyrkning. l. Sortsforsog. /971-76 DianelIa 88 34 17.9 350 62,6 Vandel PH 2 72 34 20,1.;.68 ';'5,8. Af N. Moller Erikse. 127 I. Kartoffeldyrkning Af N. Moller Erikse". l. Sortsforsog. a. lndustrikartoner. I 1976 er der i samarbejde med De danske Kartoffelmelsfabrikkers Forsøgs- og Fremavlsudvalg &ennemført en serie pr. 10

Læs mere

I. KARTOFFELDYRKNING

I. KARTOFFELDYRKNING 2128 I. KARTOFFELDYRKNING Af N. Mvller Eriksen. SortS/OfsØg med industrikarcofler (130). J5 forsøg 1973 DianeHa Tylva Arnia Vandel PH 2 l, Sortsforsøg, 3. Industrikartoner. J sa.m.as-bejde med De danske

Læs mere

H.KARTOFFELDYRK. 1. Sorts!orSjlg. a. Industrikartofler ~ Af V. \lp//t:" Erikse':.

H.KARTOFFELDYRK. 1. Sorts!orSjlg. a. Industrikartofler ~ Af V. \lp//t: Erikse':. 1121 H.KARTOFFELDYRK ING Af V. \lp//t:" Erikse':. Sorts/or!>øg mt:d jmlu\lrij.arlojler (/17). 19 forsøg knold- 1000 pi p.. 1 hk! J'1". ha 1971 '""ælte J'1". ha slh'cbc Io.noklc 5th-else DianelIa 7J 36

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af: Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er

Læs mere

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration

Læs mere

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler 214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Udvikling i skimmelstrategier

Udvikling i skimmelstrategier Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om dyrkning af majs v. Martin Mikkelsen Aktuelt nyt om majs Sorter Plantetal Rækkeafstande Gødskning Efterafgrøder Høsttider Snitlængde Kolbemajs og moden majs? Majssorter 2001-02 FK NDF 65,0

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger. Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Priser for en ramme: Lister 10 k Net,. Di\,terse 1,50 k

Priser for en ramme: Lister 10 k Net,. Di\,terse 1,50 k ::: 9. b vil i en emneuge fremstille papir. Til fremstillingen vil de bruge trerammer, de selv samler. Priser for en ramme: Lister 10 k Net,. Di\,terse 1,50 k l.ttl Beregn prisen for en ramme. ; Rammen

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning 2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

"""'" hkg km1] G Plantebeskyttelse. Sygdomme. Af Hans Kristensen og H. Elbek-Pedersen. Stængel- og bladpletsvampe. Knækkefodsyge

' hkg km1] G Plantebeskyttelse. Sygdomme. Af Hans Kristensen og H. Elbek-Pedersen. Stængel- og bladpletsvampe. Knækkefodsyge G Plantebeskyttelse Af Hans Kristensen og H. Elbek-Pedersen Forsøgsarbejdet I 1988 har hovedsagelig været en videreforeise af foregående Ars forseg med såvel mar kedsforte som ikke markedsførte produkter.

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion. Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove

Læs mere

B Kornsorter og korndyrkning

B Kornsorter og korndyrkning B Kornsorter og korndyrkning Af Bent Ullerup I afsnitlct om landsforsøg i korn findes især resultater af mange softsforsøg. men desuden resultater af forskellige dyrkningsforsøg og kvalitctsundersøgelscr.

Læs mere

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN? HVEDEUDBYTTER Stort udbyttepotentiale i DK Lin M & Huybers P, 2012 Hvedeudbytte (ton pr.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold

Læs mere

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning , i 1. Honningpriser Skemet viser vregt og priser pi dnsk og udenlndsk honning. o Hvor stor er prisen i lt for 2 brgre lynghonning og 3 bregre okologisk honning. o Hvor stor er forskellen i pris pi den

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard Indhold Undgå tordenskraldet -Tænk dig om! Nogle bønner virker, andre gør ikke - Sådan dyrkes hestebønner! Indhold Undgå

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017 KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

E. Bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt

E. Bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt 65 E. Bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt Af Halls KristC'f1Sl'1l og II. E/bt'/... P( dersl'll. J dc cnc'ac år har antallet af forsøgsopgaver under UlIvalgct for Plantcbcsk)'"cbc været tigendc.

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

F. GØDSKNING OG KALKNING

F. GØDSKNING OG KALKNING 2081 F. GØDSKNNG OG KALKNNG Af K. Skril'er. Som!.Jet fremgår af oplysningerne side 2010 er forbruget af handelsgødning i dansk landbrug sladig stigende. Kvælstofforbruget er i 1972 steget ca. 8 pet. eller

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg spisekartofler 215 Sortsforsøg spisekartofler Spisekartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Velkomst v. Peter Petersen: Peter C. Petersen startede med at byde alle avlere velkommen til en spændende dag. Desuden orienterede han om at der bliver

Læs mere

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen P o l it ik f o r k v a l it e t i u n d e r v is n in g e n Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtaget af Hovedbestyrelsen 9/5-2015 Indholdsfortegnelse 2 Politik for kvalitet

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg spisekartofler 212 Sortsforsøg spisekartofler Spisekartofler Sortsforsøg 212 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere