I. Kartoffeldyrkning. l. Sortsforsøg. I samarbejde med De danske Kartoffclmeisfrlbrikkcrs

Transkript

1 118 I. Kartoffeldyrkning Af N. Møller Eriksen. l. Sortsforsøg. 3. Induslrikartofler. I samarbejde med De danske Kartoffclmeisfrlbrikkcrs Fon."gs- og Fremavlsudvalg er der i 1977 gennemfart 2 serier med sortsforsøg i jodustrikarlofler, begge med DianeIla som m:\lcsort. I den ene serie på 8 forsøg indgik Vandeborten PH 2 og den tyske sort Frila. og i den 'lndcn serie gennemførtes.5 forsøg med de nævnte sorter samt en ny nummersort, YN J5, fra Vandel. Dc 11 af de iall 13 forsøg er gennemfart som dobbellforsog med to modningstidspunklcr. Genncmsnitsresultntcrne "r forsogene i 1977 og af 77 forsøg med en sammenligning af Dianct1a og Vandel PH 2 i 5.rcne er vist i nedenstående labelop<;tilling. Desuden er vist gennemsnitsre~ultalerne af 37 forsog, hvori DianelIa og Frila er sammenlignet i årene Udb) ttet er angivet i hkg knolde og hkg stivelse pr. ha. Sorternes stivelsesproceni, der også er anfort. er beregnet udfra lorstofprocenten bestemt ved lorring i torrcsknb. Stivelsesprocenten er regnet lig med tor!)lofprocenten..,.. 5,75. Sortsjorsog med illdustrikllrtojler (/42-43J 13 forsøg Knold 1000 pl.!". M'lpr. h;t /977 vær1.1 S1ivclsc: lr.no1dc $lu'c1sc P' '" Dianc1la ,8 Vandel PH , Frila , ,0 5 forsøg /977 DianelIa ,S Vandel PH , Frila ,1 Vandel YN , ,4 77 fonøg / DianelIa , ,7 V.mdel PH , l +69 ""' forsøg / Dianella ,6 Frila , ,6 DianelIa har som målcsort i gennemsnit af de 13 forsog givet 405 hkg knolde og 74.8 hkg slivelse pr. ha. I disse for'iøg var stivelsesindholdet relativt hojl, nemlig 18,4 pet. Det opnåede stivelsesudbyltc på 74,8 hkg i gennemsnit må betragtes som værende meget højt, da det ligger 12,2 hkg over et gennemsnit af 64 forsog gennemført de foregående S år. V:.l1Idel PH 2 hur som i de fleste af de fore gående 5 år ikke kunnet ~lare sig mod DianelIa ved modt:nhed. I gennemsnit af de 13 forsøg i 1977 har den givet 73 hkg knolde og 8,7 hkg..tiveise mindre end Dianclla. Stiveisesindholdet, der som regel ligger mindst 2 procenlenheder hojere end i Dianeila. har i disse forsøg kun været J.S højere, nemlig 19,9 pet. mod DianelIas 18,4. I 5.rcne er gennemfort iah 77 forsøg med en sammenligning af de IO sorter. Heri har DianeHa ~det 360 hkg knolde og 64,7 hkg stivelse. Dette giver et slivelscsindhold på 18,0 pet. I forhold hertil har Vandel PH 2 givet 69 hkg knolde og 6,3 hkg stivelse mindre, men som det fremgår af labelopstillingen har stivelsesindholdet \æret 20.1 pct.. all.,å 2.1 procentenheder over Dianellas 18,0. Frila. der er med for tredje år. har i disse 13 forsag ligget på linje med Vandel PH 2 i stivelsesudbytte. I gcnnemsnit holr Frila givct 30 hkg knol de og 9,0 hkg stivelse mindre end DianeHa, og det bemærkes, at stivelsesprocenten kun var 17,5 mod 18.4 i Di:lOella. l de tre år er der iah gennemfort 37 forsag. hvor de Io l>orter har været sammenlignet. I gennemsnil heraf har Dia nella ydet 341 hkg knolde og 58.6 hkg stivelse med en stivelsesprocent på 17,2. Frila har i disse forsog ~ivet et mindreudbytte på 45 hkg knolde og 10,6 hkg stivelse. Også i disse forsøg var der en for!\kel i scivelscsindholdel på 1.0 pet. i DianeIlas favor. ":.Indel Y:"l' 15. der er en ny nummersort, har været med i 5 af de 13 gennemforte forsog. Ved el meget hojt udbyueniveau har den ikke helt kunnel komme op på DianelIas udbytte. idet sorten i gennemsnit har givet 39 hkg knolde og 3,4 hkg stivelse mindre end Di.mella. Stivelsesindholdet i YN 15 ligger i disse forsog 0.8 pet. hajere end i DianeIla.

2 139 b. Modningstidspunktcr rol'" industrikartofler, Som nævnt foran er II af de l3 forsøg i 1977 gennemført som dobbcllforsog med to modningstidspunkter. Den cnc halvdel af forsøgene er nedsprøjtet forholdsvis tidligt i vækstperioden, mens den [lnden halvdel er modnet på normal måde, Ligesom de Io foregående år har formålet været at undersøge, om man med fordel kunne høste de to forholdsvis lidlige industrisorter, Vandel PH 2 og Frib. nogle uger for DianelIa. Derved skulle det være muligt at p&begynde melfabrikationen tilsvarende tidligere. Genllcm~l1itsresult;)lerne ;)f de II forsøg frem går ;)f nedcn..tåendc tabelopstilling, der også viser gennemsnitsresultaterne for tidligere gennemførte forsag med de nævnle sorter. Desuden er også anfort re... ultaterne for Vande! YN 15. der har været med i 4 forsøg i o/jlli{.?ljingsfidl'f for indll.\ lrikarfo/ler (144) I I lon,)g /977 Normal (I/grolling Dianclla Vandel PH 2 Frila N('{lI'i.\n('t ca. 6/9 Dianclla Vandcl PH 2 Frila 1000 pl. pr. ha ",.. Sln'else ,8 17,7 17, hig pr. h~ knold~ slh'else 406 -d , IO.'; 59, r.l"~)J: /977 Normal a/wofliljg DianelIa ,2 Vandel PI-) Frila Vandel YN 15 4() Nl.'fil'isl/et ca. 3/9 DianelIa 41 17, ,3 Vandel PH Frila Vandel YN ,4 31 lorsrf! / NormlI! a/grollifl'? DianeIla ,4 Vandel PH ~S NNh'isller ca. 519 DianelIa 35 16, ,7 Vandel PH f) 10rs<'Ig / Norma! (j/grollil1g DianelIa 35 17, ,3 Frila ,0 N('t11'i.f1Icr ca. 519 DianelIa 35 16, ,5 Frila 34 15, ,8 Den indbyrdes stilling de Ire sorter imellem, i de gennemførte Il forsøg, er stort scl den samme ved normal afgroning som i de foran referede 13 forsog. Dianeila ligger her med cl udbytte på 406 hkg knolde og 75,2 hkg stivelse. mens Vandel PH 2 og Frila har henholdsvis 9,7 og 10,6 hkg lavere stivclscsudbyttc. Ved nedvisning en uge ind i september er ud byttet væsentligt mindre af alle tre sorter, både af knolde og stivelse. DianelIa yder her 336 hkg knollie ug 59.4 hkg stivebe med ct slivebcsind hold på 17,7 pet. Ved delle udbytleniveau er Vandel Pli 2 på højde med DianeIla med et merudbytte på 1.0 hkg stivelse. hvorimod Frila ligger 7,2 hkg lavere end DinnelIa i stivelsesudbytic. Der foreligger nu resultater af 4 års forsog med IO Olodningslidspunkter, hvor Vnndel PH 2 og Dianelia er sammenlignet i 31 forsøg. Resulta terne fremgår ;lf tabelopslillingen. J)i:lOeJla har i gennem'\nil af de 31 forsag, der er gennemført i givet et udbyiie pli. 362 hkg knolde og 63.4 hkg stivebe ved normal afgroning. DianelIas ~fivclsesjn<.lhold var i disse forsøg 17,5 pet. Ved nedsprøjtning af afgrøden en lise ind i septcmber ligger udbyttet væsentligt lavere, nemlig 303 hkg knolde og 49,7 hkg stivelse. Stivelsesprocenten var Vandel PH 2 har i forhold hertil ved normal afgroning givet el milldrelldb~'ttc p. fl2 hkg knolde ug 9.5 hkg stivelse. Stivelse~proccnten var l10d Diancll:lS Ved nedvisning en uge ind i seplember st:\r de Io,\ortcr lige i slivebe... udbyue ved del ret lave udbylteni...c:lu. Vandel PH 2 har her, Irod'\ et mindre knoldudbyile på 35 hkg, givet 0,8 hj...g sli velo;c mere end Di,lIlella i J...raft af en ~tivclsespro cent på 18.8 mod 16.4 for Dianell:l. Val/del/'I/ 2 a CII /or/wldsl'i.\ lit/lif.: illl!rfstrilori /Ilet/ cl hojt lorjto/ Ol!.l/in:!u.filldl101d. Sor. lell a broj..ii1lijwll, men ikke' re.fi.\ tent liiod korto/ lefl/cli/litot/. Dcn ktlfl J..u/! HlIre Jig m'er/or Dia /leila l'('d lit/lir oplllg/ling og 1'('(/ et ref!tll't tul hyflc/lil'cau i forhold lil Dial/cl/a v(,d tlor11la! af gral/ing. SOrle11.1)'''1'5 eltn de forl'iirrellt1(' /or 1(;g\T('.wl/(l!a ikke at ku/!ne indfagc /loren.i tørre plat1j i dyrkningen al indu.hrikarlo/ler, medmilldre di'lb' mu/ig/u'der for (II /orlæjl/n' karlo/fe/liidj J..amp(/glle" i den rigfig(' ('f1t1e J..iI/L IldIllPl/tC.5 J..Ofl (([III IJIt'd ('II /loger "ø;er/' pri.l Fril" h:lr i årene været sammenlignet med DianelIa i 26 forsøg ved to modning~lids punkter. Det fremgår af tabelop<ilillingen, at Frila er endnu dårligere placeret i forhold til DianelIa end Vandel PH 2. Friln har i gennemsnit fif de 26 forsøg givet 53 hkg knolde og 12.0 hkg stivelse mindre end DinneIla. Ved ncdvi~ning en ugestid

3 140 ind i september er placeringcn lidt bedre, men sorten kan sladig ikke måle sig med DinnelIa, idet den giver et mindreudbytte på 18 hkg knolde og 4,8 hkg stivelse. Stivelsesindholdet er i disse forsøg 15,4 pet. mod DianelIas 16,1. Frila er en tylk sort. Dt'tI er brokimmun og resistent mod kartoffelncmatod. Sorten l'j{ kunllc fl1 tiogen betydning i Ilemarodtruede omrdder, men "ar i de foreliggende forsøgsresultater ikke vist særlig bl.'rctrigd.<;e til {lt indtage etl stprre mldel i dyrkning (lf kartofler tilme/fabrikation. Vandel YN IS har været med i 4 af de II gennemførte forsøg med to mojningstidspunkter, hvor den er sammenlignet med DianeIla. Vandel PH 2 og Frila. Resllltnterne fremgår af labelopstillingen. Da resultaterne for PH 2 og Frila i disse 4 forsøg er sammenregncl med de øvrige forsogsresuhater skal de ikke kommenteres her. Ved normal afgroning har DianelIa præsteret et meget højt udbytte både nf knolde og stivelse. Som dct ses af tabellen, har knoldudbyttet været helt oppe på 501 hkg knolde pr. ha, og med et stivc!sesindhold på 17.6 giver det et stivelscsud bytte på 88.2 hkg. Ved nedvisning først i september ligger udbyttet rlf DianelIa 97 hkg knolde og 16,9 hkg stivelse lavere end ved normal afgroning. men ved begge modningslidspllnkter er YN 15 jævnbyrdig med DinnelIa i stivelscsudbyue. Disse resultater forekommer sft lovende, at SOflen bor afprøves yderligere. Vandel YN 15 er brokimmun og ncmatodresislent. Resultateme uf forsøj:ene med to modnillgstidsptt1lku'r i 1977 har ikke ærldref,'('d dell kollklusioll. der kunne drages af forsøgsresultaterne fra tidligere lir. Trods en ret normal vækstperiode //led etl betydelig mere harmonisk udl'ikling af a/grøderne i /977 end i de to foregåellde (tr, har det kostet /2-/5 hkg stivc'!.se at afbryde l'æi\jten ca. t'll uge ind i september i sammenlignillg med 1I0rmal modnirlg for DiallC'f1a /lanset hrilken sort, der er tale om. Delle må forekomme at l'ære jor høj en pris at hetale jor at kunne starte karrol/efkampaglle1l nogle uger /Ør liormalt. Oversigt Ol'er forsøg med kartoffelsorter (Kartoffelmelsfabrikkerne og de landøkonomiske foreninger) Forholdsllll 5th'else ro, procent Ari Anlal udbyue IIf rorskel fra fonog fo"og 5li..else 1Il:\.lesorl DianelIa (målesart) 100 Kaptah Tylva ,4 Amia ,1 Vandel PH Frila ;- 1,0 Vandel YN ,8 J foranstnendc label er der givet en oversigt over forsøgene med aktuclle industrisarter gennemført under kartoffelmelsfabrikkerne og de landøkonomiske foreninger i årene De enkelte sorters udbytte af stivelse er angivet ved forholdstal i forhold til målesarten, og stive!sesprocenteme er angivet som forskellen + eller -+- ligeledes i forhold til målesarten. c. Audre forsøg med indus'rikartofler. I Cil'e og omegns Lalldboforening er der gennemfart et dobbelt forsøg. nr hvori Amia er sammenlignel meel DianeIla ved to modningstidspunkter. Ved nedsprøjtning den 2. september gav DianelIa 384 hkg knolde og 65,S hkg stivelse med en stivelsesproeent på 17, I. Amia gav på delle tidspunkt IO hkg knolde og 4,2 hkg stivelse mindre. StiveJsesindholdet var 16.4 pet. Ved normal <.Ifgroning var DianelIas udbytte 407 hkg knollle og 72,3 hkg stivelse. I forhold hertil har Amia givet et merudbytte på 22 hkg knolde og 0,9 hkg stivelse. Del vil sige, at de to sorter stod lige i stivelsesudbytte. men DianelIa havdc også her en lidt højere stivelsesprocent, nemlig 17.7 mod Amias De to sorter er også sammenlignet i et andel forsog, nr. 1480, i Den nordslesvigske Landboforelling. UdbYlIet i DianelIa er så hojt som 598 hkg knolde og 102,9 hkg stivelse. Amia har givet 16 hkg ~nolde mindre, men 3,6 hkg stivelse mere som folge af en højere stivclsesprocent, nemlig 18.3 mod 17,2 i DianelIa. Tylva har været med i samme forsøg, men har ikke kunnct klare sig. idet den har givet 81 hkg knolde og [1.9 hkg stivelse mindre end DinneIla. Slivelsesindholdet i Tylva var 17,6 pet. I Skjern- TarlllcgnellS Landboforening er der gennemfort et dobbeltforsøg. nr , hvor Kaptah er sammcnlignet med Dianeila ved to modningstid<;punkler. Ved normal afgroning har Dianella givct 526 hkg knolde og 88,9 hkg stivelse. Knptah har heroverfor givet et merudbytte på 27 hkg knolde og 7,8 hkg stivelse. DianelIas stivelsesprocent v<lr 16.9 og Kaplahs 17,5. Ved nedvisning en uge ind i september står de IO sorter lige i stivelsesudbytte, men med et ret forskelligt stivelsesindhold. DianeUa gav 402 hkg knolde og 80,4 hkg stivelse, mens Kaptah gav 98 hkg knolde og 0.8 hkg stivelse mere. Stivelsesindholdet vnr i DianelIa 20.0 pet. i denne afdeling. men kun 16,2 pet. i Kaptah. Forsøget blev vandet 4 gange med iah 100 mm. Af foranslående oversigt fremgår det, at Dia nella og Kaptah har været sammenlignet i 76 forsog i årene Kaptah har i disse forsøg givet II pet. højere stivelseslldbytte end DianelIa. Slivelse~procentenhar været ens i de to sorter. d. Spisekartofler. I.. pisekartofler er der i Nordsjæflandl Landboforening gennemført to forsøg. Det ene. nr. 647.

4 141 omfatler de middeltidlige sorter. Rosva. Hansa og Claudia med Bintje som målesort. Bintje gav et udb)'tlt: på 408 hkg knolde. Forsaget blev vandet -4 g.tnge med iah 100 mm. Rosva. der er en Vandelsorl. har i dette forsag givet ct merudbyttc på 61 hkg knolde. Sorten er lidi tillligerc end Bintje. og har god koge og \pi"ickvalitct. Dcn er brokimmun. JI:tn!):\ har i forsøget givet 19 hkg knolde mindre end Bintje. Som det fremgår af nedenstående over <;igt, har de to <;orler været sammenlignet i 7 for ')og i årene Heri har Hansa givet 15 hkg knolile mindre end Bintje, der lib8er med et ud bille p5 338 hks knolde. Han\a. der er af t)"'ik oprindelse. er af tidlighed omtrent som Bintje. Den har gode koge- og spisecgen'i"'aber. Hansa er rct modslandsdygtig mod kartoffelskurv og synes ikke at blive angrebet af ne~kllrv, der "'an være meget generende i Bintjedyd.ningen. CI:wdia har i forannævnte forsøg givet 70 hkg knolde mere end Bintje. I de tre år foreligger rcsultater af 6 forsøg, hvori de to sorter har været sammenlignet. I gennemsnit har Bintje givet 315 h!-g knolde. og Claudia ligger med ct merudbyile I"~ 26 hkg knolde. Claudia er en middelsildig frnn"ik sort med gode egen\bber som <;pisebrtoffel, mcn den har nogen tilbøjelighed til at blive angrebet af indvendige rll'\tpleuer. 7 'ondl: Binlje Hansa 6/msØ. / Bintje Claudia Sorts/orSOK med spis('knrro//er Udh)ue og merudby!te hkg "noide pr ha 338 -; , Forhold, Det andet forsog, or er gennemført med 6 tidlige "iorter og med Minea som m~lesort. De pr~"'cde sorler er: AllIex. Apollo, Jaer1n, Mnrion og SPil/lUl, Minea har som målesari givct ct udbytte på 23 J hkg knolde. I forhold hertil har Amex. Marion og Spunta givet mindreudbyttcr på henhold..'ivis 42. IO og 14 hkg knolde, mens Apollo og JaerIa lisger med merudbytter på henholdsvis 50 og 25 hkg knolde. Minea er hvid kodet. Alle de ~vrige er gul kodet. Der er foretaget koge- og smag'iprøver i alle sorterne fra forsøget. og der er givet folgende karakleri'\tik: Minea. fast i kog Amex, fast i "'og,. flotarian. fast i kog Jaerla, fast i kog _. Spunta. fast i kog Apollo, le! melet K.rakler ror,mag (IO - bedsi) , ,0 Minea er en dansk sort fra Vandel. Amex, JaerIa og Spullla er af hollandsk oprindel'\e. f',tarion er fra Tyskland og Apollo fra Frankrig, Amex og Marion er nematodre"ii"tcntc, 2. Godningsforsog. a. Kvælstor til idduslrikar1oflcr. Der blev i 1973 i samarbejde med Dc danske Kartoffelmelsfabrikkers Forsøgs- og Fremavlsudvalg p5begyndt en forsogsscrie med stigende mængder k':ælstof til industrikartofler. Der er an vendt 0, 80, 110 og 160 kg N i kallammonsalpeler. Serien er fortsat i og der er gcnnemfort 6 forsag efter denne plan. Gennemsnil'\resultaterne af de 6 forsog 1977 er visl i neden"itaende tabelopstilling. lait er der gennemført 29 forseg efter denne plan i løbet af de 5 år , og da årsvarialionerne er ret store. er sennem"initsresllltaterne for de enkelte år medtaget i tabellen sammen med gennemsnitsresultaternc for alle fors"gene. Stigende mængder ha/stal tif itldustrikarlojler (145) Udbyne og mc:rudbtllc: hkgpr.hl 6/ors()g /977 slhelsc: knolde slivelse "" GrundgØdct SO N Ikas 16, ,5 120 N ikas 16, ,9 160, i "'as 16, ,8 6/orsog /976 Grundgodel ,0 SONikas ,2 120 N i k:1s 18,6 25 4,6 160 N ; kas 18,4 27 4,8 5/ar50;: /975 Grundgpdet 17, ,8 80Nikas 16,9 48 6,9 120 N i!-as 16,3 57 6,6 160 N ikas 16,1 69 8,1 6/o"Øg /974 GrundgØJet 18, ,9 80 N i kas N i kas 18, ,4 160 N ; kas 18, ,7 6/omJq /973 Grundgodet 18, ,7 SO'ikas 18, ,1 120 N ikas 19, ,9 lilo ~ l "'as 18, ,6

5 forsøg 197J-77 GrundgØdet 80 N I kas 120 N Ikas 160 N ka.o P". sth'e1sc 17, , Udb}"lIt og m(rudb~llc hk! pr. ha knolde slh'c\se , , Det fremgår af tabellen. al lier i gennemsnit af de 6 fors08 i 1977 er opnlet el udbytte af grundgødet - altså uden tilførsel af k.vælstof - på 282 hkg knolde og 47.3 hkg stivelse. Der har været en ret stor kvælstofvirkning. Det første kvælstof tilskud på 80 kg N har givet cl merudbytte på 87 hkg: knolde og 14.5 hkg 'itivelse. Det næste til~kud på 40 kg N op til 120 kg N har kun foroget ud byttet med 12 hkg knolde og 1,4 hkg slivel..e. Ocr med horer rcnl<tbiliteten op, idet der kun er op nået yderligere 8 hkg I-.noldc og 0,9 hkg stivelse for det sidste tilskud på 40 N op til 160 kg N pr. ha. Sidst i tabellen er anfert gennem::.nil::.resultaterne af samtlige 29 forsag. der siden 1973 er gennemført eher denne plan. Grundgodet har her givet 21~ hkg I-.nolde og 39.1 hkg stivelse. og de forste 80 kg N har foroget udbyttet med 61 hkg I..nolde og 10.8 hkg stivelse. Det næste tilskud på -to kg N op til 120 I-.g N har givet et merudbyllc på 16 hl-.g I-.nolde og 2.5 hkg stivelse. For de sidste 40 kg N op til 160 I..g N er I..un opnået er merudb}lte på 9 hkg knolde og 1.5 hkg stivelse. Det vil bemærkes, at stivcl..,csprocenten i de 6 forseg i 1977 viser en svagt vigende tendens i stivelse<;procenten med stigende mængder kvæl..tof. Denne tendens er <;tærkere udtalt i de 5 forsøg i idet der her sker et jævnt fald fra 17,4 pet. vcd grundgødet til hvor der er til fort 160 kg N pr. ha. I de ovrige tre år er "itivclse'iprocenten pra"'tisk taget upåvirket :tf uge t kvælslohilforsel. Vflrdcret ud fra del/tic'.'l-lin raioi/c dur fl)rsøgel/,. al det lil kufllu' for\tayl.-'s al am'l'lide op til /60 kg N ril im/llstrikllr/u!ler, 1/1('11 flof.:t'tr.hf:rli{l god reflll/hifiret har del (lh.h)fllr f"ke 1'(Ner, og dell okonomiskc gr({'115e ligga OlaYl.'rl' l't.\'tcd IIIdlclll 1200C l6nkgn. 3. Kalk til industrikartofier. I 1971 blev der i samarbejde mej De danske Kartoffelmelsfabrikkers ror<;ogs- og rremavl<.udvalg planlagt en fofsog~serie med tilfor\el af kalk lil industrikartofler. For..,o~spl;lnen har været folgende: L'kalket og 8 tons kulsur kalk pr. ha. Formålet med serien er at undersoge, om en hævning: af reaktionstallet har indflydel'ie pa inc!u<;trikartoflers stivelses- og tørstofindhold. Kall..en udbringe.. til en byg:.jfgrode året forud for dyrkning af kartofler. I årene ble... der gennemfort 7 for~og. og i 1977 er der gennemfort :\ forsog efter denne plan. Gennem~nitsresultaterne af de 3 for~øg i 1977 og de IO forsøg. der er gennemført er anfort i nedenstående labelopstilling. 3 foy.l'~)g J977 Ukalkct 2 t J...ul~ur ka.lk 4 t kulsur kalk 8 t "ulsur kalk JO for~øg / Ublket 2 t kulsur kalk 4 t kulsur kalk 8 t kulsur "'alk Kalkning forud for kartofler (/46) Udbyue Ol merudbyne 18,0 17,7 17, A M.I pr. ha knolde sth'else 313.;.2.; ,3 ';'1,1.;.OA 1,8 60,S 1,0 2.8 J,J Det vil bemærkes. at der hur været et beskedent merudbytte i gennemsnit af de 3 forseg i 1977 for tilfprsel af den største kalkmængde på 8 tons pr. ha. men at stivel~esprocenten har været praktisk. taget upåvirket af blktilforse\en. J!l('mll'/lun;! af aut /0 /or.{øf.: gctllll'm!ort i ('re IIi' / er dcr målt.\/tic; liu'rudbytler for J..afk!iff"rsr1ell. Ligl'!edes "all der spores CII telldens tif Higt'IU/C stin'luspm('cl/t med oge'l tilførsel af J..all..mlr"gder. ReJ.lI{tar('fllc bor dog lages med forbchold. da uclsitif.: 't/(' ('Y.H/ltl. og der er f10gen l'arimioll bag e"kcltresu{t(llerm'. 4, Svampesygdomme og skadedyr i kartolier. l\f liatis Kristel/Sl'/l og 1/. E/beJ.: P('(/erSl'II, 3. S' amlj... s)gdonlnle. I fol"'øg nr. ::!.t71 og Rih(' lui/h Laudboog IIU\"/(lIId~!(}r(,l/illgt'f. er provet tre midler lil bejdsning af læggebrtofler mod angreb af phoma. f11..,arium 'i:lmt rodfilb\ ;Imp. Der foreligger under ~ogclscr af mil1lernes imhirken på.. I..ury og rodfilbv~lmp..,aml planteta) og udbytte. 1 hiabcndazol har i de to forsog i"ke haft nogen virl-.ning p3. skurv eller rodfiltsvamp. fiehandlingen hu bevlrkel en mere ens frem~piring i de to for <;"g. men har il..kc påvirket udbyttet. Rifw..ol combi h~r haft en mindre effekt mod "J...llfV. men ingen effekt overfor rodfiltsvamp. BehanJlingen hnr ikke haft indfl}delse på plantetal og udbytte. Gr;lno<;an-behandlingen har bevirket lavere..,kuntal og haft en "\'"lg virkning overfor rodfilt SV:1mp. Antal planler pr. ha og udb)ltel er forble\et uændret i forhold til ubehandlet. 1 Aalhorg Am/.{ Ltlfldbo- og HU.fmwldJfori'tlingl'(. er der utlfort fonlg med bejdsning af lægge J...artoflcr. I nr og 2899 er behandlet med Granosan. der indeholjer carbendazin og maneb. Behandlingen har resulteret i udbyuestigninger r& 23 hkg i forsøg nr og 104 hkg i forsøg nr Dette svarer til en forogeise af udbyttet p:i henholdsvi!i 7 og 41 procent.

6 143 I fopløg nr er der foretaget en bejdsning af læggekartofler med Danalex S. der indeholder thir;lm. I gennemsnit af de tre forsøg er der opnået en udb}lleforogelse p5 69 hkg svarende til en stigning i udbyllct p:\ 24 pet. Begge bejdsninger har bevirket en mere ensartet frem.. piring i marken. I forsog nr. 649, udfort i Nordsjællands Landholort'f1ill~, er undcr~ogl forfruttcns indflydelse p. angreb af.. kurv P:l kartofler. SkurvIni FOrJ('f.' lir. 649 nim net- UdbYlIe For/mKI slurv skurv hl.;g knolde Dyg uden efterafgr~)dc Byg m. ila!. r3jgræs, afhug ,8 711 Byg m. ilal. rajgræs. ingen afhug ,6 713 En efterafgrode af ila!. rajgræs har haft en beskeden effekt ved at ned...ælle skurvtallet lidt. Afhugning af cftcrafgrooen l. november har ikke været nogen fordel. Der er kon't3leret en lille nedgang i udb} tiet. b. Skaded) r. 8('Åtl'l1Ipe!se al ÅllopOrlll('. r IO forsog nr. 648 og 1244 er foret:lget bekæmpelse 'lf knoporme. Der er foretaget tre sprojtninger med 2 l para thion. J I Nexion EC 40 eller 1.25 kg Orthene 75 WP i SOO I vanll,,,ml 1,25 kg Drthene 75 \VI) i 3000 I v:lnd. Der er i begge forsog opn;icl en reduktion i pet. angrebne knolde. Oehandlingcn med Nexion eller Orthenc har givet den bethte bekæmpelse., et usorteret udbytte er LIer inlet udslag for behanlllingen. men efter en frasortering af knolde med gnav af knoporme frcmkommer der ct merudb}tle for ~lnvcnllelse af 'lexion og Orthene. ror,ogcne fort"ættes.