INTRODUKTION TIL SAS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL SAS"

Transkript

1 INTRODUKTION TIL SAS MOGENS RING PETERSEN August 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAS SOM PROGRAMMERINGSSPROG... 4 Programstrukturen i SAS... 4 SAS's hjælpesystem... 5 Eksempler på SAS-programmer... 5 Datatyper... 6 Operatorer og funktioner i SAS... 7 Sammenlignings-, logiske og tekst-operatorer i SAS:... 8 Biblioteksfunktioner... 8 Kontrolstrukturer i SAS... 8 IF sætninger - syntaks... 8 DO loops - syntaks... 8 SAS-DATASÆT OG SAS-FILER SAS-datasæt: En rektangulær datastruktur Temporære og permanente datasæt Indlæsning til et SAS-datasæt Indlæsning ved hjælp af CARDS, udskrift med PROC PRINT Indlæsning ved hjælp af INFILE Indlæsning i frit format Oprettelse af og indlæsning fra et permanent datasæt Indlæsning af manglende værdier Nye variable i et SAS-datasæt Sortering af data Identifikation af skævere i inddata Tabellering af datasæt, udskrift SAS-FILER...23 Nogle vigtige SAS-procedurer PROC SORT PROC MEANS PROC SUMMARY PROC PRINT PROC REPORT PROC CONTENTS SAS informat og format Nogle eksempler LABEL-sætningen PUT og FILE sætningerne Sletning af observationer og variable Flere procedurer til dataanalyse PROC FREQ - fordeling af diskrete variable PROC UNIVARIATE - analyse af kontinuerte variable OUTPUT-sætningen Lidt om Grafik...38 Histogrammer

3 XY-plots...39 Sammensætning af datasæt Konkatenering af datasæt, SET One-to-one merging af datasæt, MERGE Match-merging af datasæt, MERGE Match-merging af datasæt, MERGE Program-eksempel med anvendelsen af ovenstående metoder Rename PROC SQL Konkatenering af datasæt One-to-one merging af datasæt, MERGE Match-merging af datasæt Match-merging af datasæt PROC SQL, Left Join: PROC SQL, andre nyttige tips Dubletter: Beregninger med resultatet lagt i nye variable: Sortering af variable: Hvad er bedst at bruge - datastep eller PROC SQL? ANDRE Datatrin og Procedurer MACRO-SPROG Sådan laves en macro med en macrovariabel Sådan kører et program med macroer i, kort fortalt MPRINT Sådan laves en macrovariabel, som samtidig tildeles en værdi Sådan laves betingede spring, så selv programteksten er forskellig ved de enkelte kald af macroen Macro, andet %STR() %SYSFUNC() PROC REPORT PROC TRANSPOSE RETAIN Tekststrenge Fra tekst til tal og omvendt Behandling af tekststrenge SCAN() INDEX() SUBSTR() LENGTH() TRANWRD() TRANSLATE() LEFT() TRIM() COMPRESS() REGISTER

4 4 INFILE SUPDATA; 5 INPUT NAVN $ FOEDDAG PERSNR HOEJDE VAEGT SYSTOLE DIASTOLE; DATA MYSAS.DAT85ALL; 9 SET MYSAS.DATA85 TEMP; PROC SORT; 13 BY NAVN PERSNR; 14 PROC SORT DATA=MYSAS.DATA86; 15 BY NAVN PERSNR; DATA MYSAS.TOTAL; 19 MERGE MYSAS.DAT85ALL(RENAME=(VAEGT=VAEGT85)) 20 MYSAS.DATA86(RENAME=(VAEGT=VAEGT86)) 21 ; 22 BY NAVN PERSNR; 23 På lignende måde kan du bruge DROP og KEEP i parentes ud for de enkelte datasæt.. Eksempel: DATA SUPDATA (DROP = HOJDE VAEGT) ; PROC SQL Nu skal vi se de samme eksempler på sammensætning af datasæt, som vi har lavet med datastep på side 35-38, men nu ved anvendelse af PROC SQL. Først skal vi dog lige vende tilbage til linie i programmet på forrige side og understrege, at God programmerings-skik med indrykninger osv. hjælper dig til at undgå unødvendige fejl og sparer i sidste ende tid. Kommentarer i dit program, som fortæller kort, hvad der sker, kan være en god hjælp, når du vender tilbage til det igen efter flere måneder/ år. Konkatenering af datasæt To eller flere datasæt med samme variabelstruktur kan forenes (konkateneres). De enkelte datasæt indlæses i den rækkefølge, de nævnes. Eksempel (sammenlign med eksemplet på side 35): PROC SQL; CREATE TABLE MYSAS.SAMDATA AS SELECT * FROM MYSAS.DATA85 OUTER UNION CORRESPONDING SELECT * FROM MYSAS.SUPDATA ; QUIT; 45

5 Her indlæses først samtlige observationer fra MYSAS.DATA85, derefter observationerne fra MYSAS.SUPDATA. Stjernen betyder alle variable (kolonner) fra datasættet. Ordet CORRESPONDING, som kan forkortes til CORR gør, at kolonnerne i de to datasæt MYSAS.DATA85 og MYSAS.SUPDATA bliver koblet sammen efter navnene på variablene i datasættet, så der ikke forekommer kolonner med det samme navn mere end én gang. Hvis man prøver at lade være med at skrive ordet CORRESPONDING vil PROC SQL i stedet lave dubletter af kolonnerne - så vi f.eks. får to kolonner, som hedder navn - men da der ikke kan være flere variable med det samme navn i et SASDATA-sæt, vil der gå kage i den, når SAS forsøger at lave et datasæt ud af det. I PROC SQL følger programteksten standarden i SQL-sproget. Der er derfor oftest først ; til allersidst i proceduren - og så er der komma imellem, hvis to datasæt eller variable nævnes lige efter hinanden (i modsætning til normalt i SAS). En hurtig og god gennemgang af SQL-sproget for begyndere finder du på One-to-one merging af datasæt, MERGE Datasættene MYSAS.EXPDATA1 og MYSAS.EXPDATA2, som antages at have forskellige variable, kan blandes som vist nedenfor ( one-to-one merge ). Der vil normalt være det samme antal observationer i de to datasæt, men dette er intet krav. For at få datasættene blandet sammen linie for linie laver vi lige en ekstra variabel, linie, som vi kun bruger som hjælp til at blande de to datasæt. Vi benytter os af, at når man læser et datasæt ind (både med input og set ), så findes der en automatisk variabel _N_, som angiver observationsnummeret. _N_ er 1 for første observation, 2 for næste osv.. Denne automatiske variabel bliver ikke skrevet ud i de færdige datasæt. Derfor må vi gemme _N_ i en ny variabel, som vi her kunne kalde LINIE. Denne nye variabel derimod bliver skrevet ud til datasættene, og vi kan derfor bruge den, når vi senere vil blande de to datasæt sammen. PETER SØREN HANS One to one merge PETER SØREN HANS I skemaet er vist, hvordan data bliver sat sammen. Variablen LINIE er ikke vist, selv om den er med i både EXPDATA1 og EXPDATA2. I datasættet EXPDATA1 har variablen LINIE værdien 1 for observationen med PETER og værdien 2 for observationen med SØREN Tilsvarende har variablen LINIE værdien 1 for observationen med 27 (ALDER) i EXPDATA2 og 2 for observationen med 32. Variablen LINIE er en numerisk variabel (idet _N_ er numerisk). DATA EXDATA1; SET MYSAS.EXPDATA1; 46

6 LINIE=_N_; DATA EXDATA2; SET MYSAS.EXPDATA2; LINIE=_N_; PROC SQL; CREATE TABLE MYSAS.COMBINE AS SELECT A.NAVN,A.HOEJDE,A.VAEGT,B.ALDER FROM EXDATA1 A, EXDATA2 B WHERE A.LINIE=B.LINIE ; QUIT; PROC PRINT; TITLE3 'Combined SAS dataset'; TITLE5 'One-to-one merging of EXPDATA1 and EXPDATA2'; I det resulterende datasæt MYSAS.COMBINE kombineres den første observation fra MYSAS.EXPDATA1 med den første observation fra MYSAS.EXPDATA2, og så fremdeles. Hvis et de oprindelige datasæt løber tør for observationer, vil dets variable få værdien missing. Processen stopper først, når der ikke er flere observationer tilbage i nogen af de to datasæt. De tre afsluttende sætninger i programmet giver blot en udskrift til printfilen af observationerne i det resulterende datasæt. Vi har brugt et synonym for datasætnavnene. Ved at skrive FROM EXDATA1 A kan vi nu referere til datasættet ved bare at skrive A. Ordren SELECT A.NAVN betyder derfor Hent variablen NAVN fra datasættet EXDATA1. Du kunne også her have skrevet FROM EXDATA1 AS A det havde betydet nøjagtigt det samme. På denne måde sparer du lidt skrivearbejde, især ved lange datasætnavne. Match-merging af datasæt Det er også muligt at blande datasæt ved match-merging. Datasættene behøver i modsætning til datastep (jfr. side 36 og 38) ikke forinden at være sorteret efter den pågældende matching - variable. 32 SØREN PETER 27 PETER SØREN HANS Match merging PETER SØREN HANS

7 Bemærk, at der er i forhold til før er kommet en variabel mere med i EXPDATA2, nemlig NAVN, som vi bruger til at koble de to datasæt sammen. PROC SQL; CREATE TABLE MYSAS.MATCHED AS SELECT A.*,B.ALDER FROM EXPDATA1 A FULL JOIN EXPDATA2 B ON A.NAVN=B.NAVN ; QUIT; Her benytter vi en en FULL JOIN i vores SQL. Er der eksempelvis en værdi af NAVN i det første datasæt på PP, og der ikke er nogen observationer af NAVN i det andet datasæt med værdien på PP, vil der i det nye datasæt MYSAS.MATCHED alligevel forekommer en observation med et NAVN på PP. De variable, der kommer fra det andet datasæt - hvor der altså ikke var en observation med NAVN på PP - vil blot blive missing. Sammenlign med SQL-eksemplet nedenfor. Match-merging af datasæt kun observationer, som forekommer i begge datasæt, er med. PROC SQL; CREATE TABLE MYSAS.MATCHED AS SELECT * FROM MYSAS.EXPDATA1 A, MYSAS.EXPDATA2 B WHERE A.NAVN = B.NAVN ; QUIT; Her matches observationer, hvor variablen NAVN har samme værdi i de to datasæt med sætningen WHERE A.NAVN = B.NAVN. Yderligere begrænses datamænden så samtidigt automatisk til kun at omfatte observationer, hvor en værdi af variablen NAVN ikke kun kan forekomme i det ene datasæt. Er der således en værdi af NAVN i det første datasæt på PP, og der ikke er nogen observationer af NAVN i det andet datasæt med værdien på PP, vil der i det nye datasæt MYSAS.MATCHED slet ikke forekommer en observation med et NAVN på PP. Sammenlign med SQL-eksemplet fra før. I eksemplet ovenfor forekommer variablen NAVN både i det første og andet datasæt. Derfor kan vi ikke bare bruge SELECT * (tag alle variable), men må dele det mere op, som vist herunder: 48

8 PROC SQL; CREATE TABLE MYSAS.MATCHED AS SELECT A.*,B.ALDER FROM MYSAS.EXPDATA1 A, MYSAS.EXPDATA2 B WHERE A.NAVN = B.NAVN ; QUIT; Nu tager vi nu alle variable fra A, men kun ALDER fra B, idet der også findes en variabel NAVN, som vi ikke ønsker, at PROC SQL også skal forsøge at hente fra B og derved lave problemer da vi jo allerede har hentet den fra A. PROC SQL, Left Join: Tit står man i en situation, hvor man næsten har et færdigt datasæt A, parat til et bestemt formål, men så mangler man bare lige en enkelt variabel. Denne variabel findes i et andet datasæt, B. I dette andet datasæt er der en hel masse andre variable. Dels er der en del variable, vi ikke har brug for til det formål, vi skal anvende vores færdige datasæt A og dels er der flere variable, vi allerede har i forvejen i datasæt A. Findes der mon ikke en måde, vi bare lige kan klippe denne variabel ud af det nye datasæt B og så koble denne variabel på det rigtige sted i vores datasæt A? Jo, her kan vi bruge LEFT JOIN. (Vi kunne også have brugt RIGHT JOIN, men så skulle vi bare have byttet rundt på datasættene). PROC SQL; CREATE TABLE LSTDATA AS SELECT A.*,B.DOSELEVEL FROM PK-DATA A LEFT JOIN DERIVED.DOSEADMIN B ON A.NUMPT=B.NUMPT AND A.VISITNUM=B.VISITNUM ; QUIT; Her blev variablen DOSELEVEL hentet ud af datasættet DERIVED.DOSEADMIN og derefter koblet på datasættet PK-DATA, så vi får det færdige datasæt LSTDATA.. Har man yderligere en variabel, man skal have på fra et tredje datasæt, kan dette gøres i ét hug ved at forsætte med at koble på med kommandoen LEFT JOIN, som vist i eksemplet herunder: 49

9 PROC SQL; CREATE TABLE LSTDATA AS SELECT A.*,B.DOSELEVEL,C.TREAT FROM PK-DATA A LEFT JOIN DERIVED.DOSEADMIN B ON A.NUMPT=B.NUMPT AND A.VISITNUM=B.VISITNUM LEFT JOIN DERIVED.SUBJINFO C ON A.NUMPT=C.NUMPT AND A.VISITNUM=C.VISITNUM ; QUIT; Denne gang hentede vi variablen TREAT fra datasættet DERIVED.SUBJINFO. Bemærk i øvrigt, at det ikke er nødvendigt at skrive for at få PROC SQL til at køre. Efter PROC SQL er slut, skriver vi QUIT; for at få den til at holde op igen. Hvis man ikke skriver QUIT; kan man blive ved med at sende queries (forespørgsler) til proceduren, uden først at skulle skrive PROC SQL; man kan med andre ord arbejde interaktivt med proceduren. En smart ting ved PROC SQL i forhold til det tilsvarende i Datastep, er, at man med det samme kan se resultatet på skærmen, hvis man udlader CREATE TABLE LSTDATA AS og nøjes med at Selecte. Du behøver altså ikke åbne datasættet, udskrive eller lignende. PROC SQL sender resultatet til output-vinduet med det samme. Altså i det første eksempel, kunne vi bare have skrevet: PROC SQL; SELECT * FROM MYSAS.EXPDATA1 A, MYSAS.EXPDATA2 B WHERE A.NAVN = B.NAVN ; QUIT; Eller - for at gøre programmet næsten klart - kunne vi midlertidigt have udkommenteret programtrinnet, der laver datasættet: PROC SQL; /* CREATE TABLE MYSAS.MATCHED AS */ SELECT * FROM MYSAS.EXPDATA1 A, MYSAS.EXPDATA2 B 50

10 WHERE A.NAVN = B.NAVN ; QUIT; PROC SQL, andre nyttige tips. Dubletter: Har man et datasæt, hvor der er dubletter i, og det kunne f.eks. være det samme patientnummer, der optræder flere gange efter hinanden, kan man få en liste af patienter, hvor patientnummeret kun optræder én gang ved at anvende ordet DISTINCT. DATA TEST; INPUT PT; CARDS; ; PROC SQL; CREATE TABLE PATIENTER AS SELECT DISTINCT * FROM TEST ; QUIT; Datasættet PATIENTER indeholder kun variablen PT og kommer til at se sådant ud: Man kan også bruge PROC SORT med optionen NODUBKEY for at undgå dubletter (se hjælpesystem). 51

11 Beregninger med resultatet lagt i nye variable: PROC SQL kan også være meget nyttig og simpel til at lave beregninger af forskellige ting og derpå gemme disse beregninger i en ny variabel i datasættet. Eksempelvis vil vi nedenfor tage datasættet SASHELP.CLASS, som vi jo altid kan hente uden først at skulle angive LIBNAME, og indlæse dette i et nyt temporært datasæt, som vi kalder TEMP. Herefter bruger vi PROC SQL til at beregne middelværdien af vægt, højde og alder og desuden beregne minimum, maximum, forskellen mellem minimum og maximum det der kaldes range og standardafvigelsen for alder. Desuden vil vi gerne have angivet antallet af observationer (personer) og have delt materialet op på køn (variablen SEX). Alt dette kan nemt gøres med PROC SQL på denne måde: DATA TEST; SET SASHELP.CLASS; PROC SQL; CREATE TABLE CLASS02 AS SELECT *,MEAN(WEIGHT) AS MEAN_WEIGHT,MEAN(HEIGHT) AS MEAN_HEIGHT,MEAN(AGE)AS MEAN_AGE,MIN(AGE) AS MIN_AGE,MAX(AGE) AS MAX_AGE,RANGE(AGE) AS RANGE_AGE,STD(AGE) AS STD_AGE,N(DISTINCT NAME) AS COUNT FROM TEST GROUP BY SEX ; QUIT; Med funktionen MEAN har vi her taget gennemsnit af WEIGHT, HEIGHT og AGE. Desuden har vi beregnet den mindste værdi med funktionen MIN() og den største værdi med funktionen MAX(). RANGE_AGE er den afstand, der er mellem MIN_AGE og MAX_AGE (altså minimum trukket fra maximum). STD() beregner standardafvigelsen og N() tæller antal af personer op. Var den samme person gået igen to gange, sikrer vi os med DISTINCT, at vedkommende kun bliver talt med én gang. Hele matrialet deles op i mænd og kvinder ved statementet GROUP BY SEX, således at de forskellige statistiske beregninger (MEAN,MIN,MAX,RANGE,STD,N) bliver lavet for henholdsvis kvinder ( F ) og mænd ( M ). Tallene fra beregningerne bliver som sagt lagt over i nye variable. Når vi således skriver følgende sætning i SQL: MEAN(WEIGHT) AS MEAN_WEIGHT, så betyder det udregn gennemsnit af WEIGHT og læg derefter resultatet over i en ny variabel, som du skal kalde MEAN_WEIGHT. Gør dette for henholdvis mænd og kvinder ( GROUP BY SEX ). 52

12 Sortering af variable: Endelig kunne vil have sorteret materialet. Vi ville for eksempel gerne have sorteret efter køn med kvinder først og mænd sidst. Indenfor de to køn vil vi desuden gerne have de tungeste til at komme først og så ellers den næst tungeste osv.. Det kan gøres således: DATA TEST; SET SASHELP.CLASS; PROC SQL; CREATE TABLE CLASS02 AS SELECT * FROM TEST ORDER BY SEX, WEIGHT DESCENDING ; QUIT; I SQL bruges kommandoen ORDER BY. Herefter fortæller vi PROC SQL hvilken variabel, der først skal sorters efter, og det er i dette tilfælde SEX. Dernæst er det WEIGHT, der skal sorteres efter. Uden ordet DESCENDING ville de letteste komme ørst, og derpå den næst letteste osv.. Ordet DESCENDING, som vel nærmest kan oversættes med faldende, sørger for, at sorteringen foregår i omvendt rækkefølge. Havde vi brugt den på SEX også, altså skrevet ORDER BY SEX DESCENDING,.. var M kommet før F i datasættet TEST. Hvad er bedst at bruge - datastep eller PROC SQL? Nu har vi set de samme ting lavet med datatrin og med PROC SQL. Hvad er så bedst at bruge? Svaret må være, at det er et smagsspørgsmål. Har man nemmere ved at bruge datastep, så bruger man bare det. Er man derimod øvet i at brugesql, så er det jo fint, at SAS giver en mulighed for at kunne fortsætte med at bruge SQL. De allerfleste SQL-ting, man kender i forvejen, virker også i PROC SQL. Nogle ting er dog indlysende nemmere i et datatrin fremfor at bruge PROC SQL. Skal man således konkatenere flere datasæt, er det meget nemt bare at skrive SET og bagefter anføre de datasæt, der skal konkateneres. Ved matchmerging kan det derimod virke som en befrielse, at man ikke skal sortere datasættene først, og når man først har lært sig, hvad man skal skrive i PROC SQL og det kan der godt gå lidt tid med så er det måske den metode, man vil foretrække. 53

13 ANDRE DATATRIN OG PROCEDURER MACRO-SPROG Når man skal gøre det samme flere gange i et program, er en mulighed at kopiere programstumpen ved at mærke den af som en blok (klikke med venstre musetast, holde den nede og trække en blok), kopiere den (Ctrl-C) og derpå paste den flere gange (Ctrl-V). Vi har f.eks. en programstump, der skriver et datasæt ud: PROC PRINT DATA=DATA1; TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over mænd, der ryger"; Vi skal nu også have skrevet 3 andre lister, og vi kopierer derfor programstumpen 3 gange, således her: PROC PRINT DATA=DATA1; TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over mænd, der ryger"; PROC PRINT DATA=DATA1; TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over mænd, der ryger"; PROC PRINT DATA=DATA1; TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over mænd, der ryger"; PROC PRINT DATA=DATA1; TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over mænd, der ryger"; Vi har nu et stykke kode, hvor det samme står 4 gange. Derpå retter vi den til, så programmet passer til de ting, vi skal have skrevet ud. Vi sørger for at rette datasæt-navnene, både ved DATA= og inde i TITLE, så alle de datasæt, vi gerne vil have skrevet ud, kommer med. Desuden er TITLE2 forskellig ved hver udskrift, så der skal vi også har rettet for hvert eneste datasæt. Når vi er færdig, skulle programmet f.eks. gerne se sådan ud: PROC PRINT DATA=DATA1; TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over mænd, der ryger"; 54

14 PROC PRINT DATA=DATA2; TITLE "Udskrift af DATA2"; TITLE2 "Liste over mænd, der har vægtproblemer"; PROC PRINT DATA=DATA3; TITLE "Udskrift af DATA3"; TITLE2 "Liste over kvinder, der ryger"; PROC PRINT DATA=DATA4; TITLE "Udskrift af DATA4"; TITLE2 "Liste over kvinder, der har vægtproblemer"; Vi har sparet tid ved at kopiere programstumpen, men der findes en bedre og mere effektiv måde til at gøre dette på - og det er ved at anvende macroer. Ovenstående kunne i stedet være skrevet på denne måde: %MACRO UDSKRIFT(DATANAVN,SEX,PROBLEM); PROC PRINT DATA=&DATANAVN.; TITLE "Udskrift af &DATANAVN."; TITLE2 "Liste over &SEX., der &PROBLEM."; %MEND; %UDSKRIFT(DATA1,mænd,ryger); %UDSKRIFT(DATA2,mænd,har vægtproblemer); %UDSKRIFT(DATA3,kvinder,ryger); %UDSKRIFT(DATA4,kvinder,har vægtproblemer); Man opnår to ting ved at lave en macro. Dels er den noget hurtigere at skrive, men frem for alt er den hurtigere at rette i. Man får nemmere rettet det hele. Hvis vi f.eks. senere får at vide, at vi ikke skal bruge datasættet DATA4, men derimod et datasæt, som hedder DATA6, så skal man kun lige ind at rette ét sted: %UDSKRIFT(DATA4,kvinder,har vægtproblemer); til %UDSKRIFT(DATA6,kvinder,har vægtproblemer); Uden macroer skulle man have rettet to steder. Dette her er bare et simpelt eksempel. Ved mere komplicerede programmer opdager man hurtigt, at macroer hjælper en til at holde langt bedre styr på det hele. Man glemmer meget nemt at rette et eller andet sted rundt i koden. 55

15 Sådan laves en macro med en macrovariabel Man starter med at give macroen et navn og så sætte et procenttegn foran. I ovenstående tilfælde har vi kaldt vores macro for %UDSKRIFT. Macroen afsluttes igen med en %MEND ; Efter %MEND kan man godt skrive navnet på macroen, altså %MEND UDSKRIFT;, men det er ikke nødvendigt kan dog bruges til at holde mere styr på det, hvis man har flere macroer samtidigt. Til macroen er tilknyttet en række macrovariable. Disse defineres i parentes efter macronavnet. Man kan gøre det på forskellig måde, men den viste her er en god måde at gøre det på, hvor macrovariabelnavnene bliver skrevet efter hinanden i parantesen adskilt af komma. Når man så kalder macroen, og det gøres ved blot at skive selve navnet på macroen med et procenttegn foran, skal værdierne for de enkelte macrovariablene stå i den samme rækkefølge som ved definitionen. Altså i det første tilfælde, %UDSKRIFT(DATA1,mænd,ryger);, får første macrovariabel DATANAVN værdien DATA1, anden macrovariabel SEX får værdien mænd og tredje macrovariabel PROBLEM får værdien ryger. I macroen kalder man så de enkelte macrovariable ved at skrive navnet på macrovariablen med en &, foran, og macrovariablen afsluttes med et punktum. Hvis man glemmer punktummet, går det dog for det meste godt, men havde vi nu haft fire datasæt, som havde heddet MALE.1, MALE.2, FEMALE.1 og FEMALE.2 altså hvor der er et punktum i selve datanavnet og hvor vi så havde skrevet således her: %MACRO UDSKRIFT(DATANAVN,NUMMER,SEX,PROBLEM); PROC PRINT DATA=&DATANAVN.&NUMMER.; TITLE "Udskrift af &DATANAVN."; TITLE2 "Liste over &SEX., der &PROBLEM."; %MEND; %UDSKRIFT(MALE,1,DATA,mænd,ryger); %UDSKRIFT(MALE,2,DATA,mænd,har vægtproblemer); %UDSKRIFT(FEMALE,1,DATA,kvinder,ryger); %UDSKRIFT(FEMALE,2,DATA,kvinder,har vægtproblemer); så var det ikke blevet rigtigt. DATA=&DATANAVN.&NUMMER. var af macroprocessoren blevet oversat til DATA=MALE1 ved den første kald af %UDSKRIFT og DATA=MALE2, DATA=FEMALE1 og DATA=FEMALE2 ved de tre næste. Punktummet i datanavnene er ikke kommet med, da SAS havde opfattet punktummet som en markering for afslutning af macrovariabel-navnet. Vi skulle i stedet have skrevet to punktummer, DATA=&DATANAVN..&NUMMER., så var det blevet rigtigt, så datanavnene var blevet MALE.1, MALE.2, FEMALE.1 og FEMALE.2. Husk derfor altid punktum efter macrovariabelnavnet. Derimod ville det alligevel være gået godt, hvis vi havde undladt punktum de andre steder. Herunder en tilsvarende programstump som ovenfor, der vil blive tolket korrekt: 56

16 %MACRO UDSKRIFT(DATANAVN,NUMMER,SEX,PROBLEM); PROC PRINT DATA=&DATANAVN..&NUMMER.; TITLE "Udskrift af &DATANAVN"; TITLE2 "Liste over &SEX, der &PROBLEM"; %MEND; %UDSKRIFT(MALE,1,DATA,mænd,ryger); %UDSKRIFT(MALE,2,DATA,mænd,har vægtproblemer); %UDSKRIFT(FEMALE,1,DATA,kvinder,ryger); %UDSKRIFT(FEMALE,2,DATA,kvinder,har vægtproblemer); Sådan kører et program med macroer i, kort fortalt Når man kører et program med macroer i, sker der det, at SAS først undersøger programmet for, om der forekommer macroer i det. Gør der det, bliver macroerne af macroprocessoren først oversat til almindelig kode. Det vil sige, at alle de steder, hvor der står en macrovariabel, vil værdien af macrovariablen blive sat ind. I virkeligheden er processen en del mere kompliceret interesserede kan se en mere udførlig forklaring i manualen eller i hjælpesystemet. Denne programstump: %MACRO UDSKRIFT(DATANAVN,SEX,PROBLEM); PROC PRINT DATA=&DATANAVN.; TITLE "Udskrift af &DATANAVN."; TITLE2 "Liste over &SEX., der &PROBLEM."; %MEND; %UDSKRIFT(DATA1,mænd,ryger); %UDSKRIFT(DATA2,mænd,har vægtproblemer); %UDSKRIFT(DATA3,kvinder,ryger); %UDSKRIFT(DATA4,kvinder,har vægtproblemer); vil således af macroprocessoren - før den egentlige SAS-kørsel - blive oversat til: PROC PRINT DATA=DATA1; TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over mænd, der ryger"; PROC PRINT DATA=DATA2; TITLE "Udskrift af DATA2"; TITLE2 "Liste over mænd, der har vægtproblemer"; PROC PRINT DATA=DATA3; 57

17 TITLE "Udskrift af DATA3"; TITLE2 "Liste over kvinder, der ryger"; PROC PRINT DATA=DATA4; TITLE "Udskrift af DATA4"; TITLE2 "Liste over kvinder, der har vægtproblemer"; Man kan også tildele værdier til macrovariable defineret på ovenstående måde ved at anvende lighedstegn. På denne måde kan man lave værditilskrivningen i vilkårlig rækkefølge. Eksempel: %UDSKRIFT(DATA1, PROBLEM=ryger, SEX=mænd); Her har vi først tildelt DATA1 til DATA og herefter tildeler vi værdier med metoden med lighedstegn. Man kan ikke gøre det omvendt. Altså når vi først går i gang med lighedstegn skal vi fortsætte med det resten af parantesen. MPRINT Hvis der er noget, man ikke rigtigt kan få til at virke, og som man er i tvivl om, at macroprocessoren oversætter rigtigt, kan man få en oversættelse ved i programmet at skrive OPTIONS MPRINT; så kan man i logvinduet se, hvad macrokoden bliver oversat til. Det kan dog hurtigt blive for meget med store programmer, hvor der er anvendt en del andre macroer. Her bliver logvinduet hurtigt helt uoverskueligt med macro-oversættelser, så det kan være svært at finde eventuelle fejl i andre dele af koden. Så er det rart at kunne slå det fra igen med ved at ændre i den OPTIONS MPRINT;, vi skrev før, så der nu står OPTIONS NOMPRINT; Så kommer der ikke oversættelse af macrokode i loggen. Der findes også andre options, hvor man kan få oplysninger om macrokoden se evt. i hjælpesystemet. Macrosproget rummer mange detaljer. Her vil blot blive fremhævet nogle få ting. Sådan laves en macrovariabel, som samtidig tildeles en værdi Vi bruger her '%LET' og herefter kommer navnet på macrovariablen, 'VAR1' efterfulgt af '='. Teksten, som man tildeler macrovariablen, skal IKKE omsluttes af anførselstegn, som man ellers altid skal anvende ved tekstvariable, men det gælder altså ikke macrovariable. Bagefter har vi brugt macrovariablen i titlen. %LET VAR1=Adverse Events; PROC PRINT DATA=AE; TITLE "Patiens with &VAR1.;"; 58

18 Sådan laves betingede spring, så selv programteksten er forskellig ved de enkelte kald af macroen Nedenfor har udvidet programmet fra før, så værdien af macrovariablen VAR1 automatisk bliver ændret, alt efter hvilke datasæt, vi kører. Når først macrovariablen er dannet, kan den nemlig få et andet indhold ved at tildele den dette på samme måde som før: %MACRO DEMO(DATANAVN); %IF %UPCASE(&DATANAVN.)=AE %THEN %DO; %LET VAR1=Adverse Events; %END; %IF %UPCASE(&DATANAVN.)=SAE %THEN %DO; %LET VAR1=Serious Adverse Events; %END; PROC PRINT DATA=&DATANAVN.; TITLE "Patients with &VAR1.;"; %MEND; %DEMO(AE); %DEMO(SAE); Vi bruger her %IF..%THEN..%DO..%END.., som opfører sig på samme måde som IF..THEN..DO..END, men med den forskel, at her bliver disse programlinjer kørt før resten af programmet. Et andet eksempel nedenunder, hvor der er flere betingede spring, der bliver oversat af macrofortolkeren, inden selve programmet kører. Her bruger vi også %ELSE..%IF og %ELSE... %MACRO UDSKRIFT(DATANAVN,SEX,PROBLEM); PROC PRINT DATA=&DATANAVN.; WHERE UPCASE(SEX)="%UPCASE(&SEX.)"; TITLE "Udskrift af &DATANAVN."; TITLE2 "Liste over personer, der &PROBLEM."; %IF %UPCASE(&SEX)=F %THEN %DO; TITLE3 "I denne undersøgelse indgår kun kvinder."; %END; %ELSE %IF %UPCASE(&SEX)=M %THEN %DO; TITLE3 "I denne undersøgelse indgår kun mænd."; %END; %ELSE %DO; TITLE3 "I denne undersøgelse er ikke angivet køn."; %END; %MEND; %UDSKRIFT(DATA1,M,ryger); %UDSKRIFT(DATA2,m,har vægtproblemer); %UDSKRIFT(DATA1,F,ryger); 59

19 %UDSKRIFT(DATA2,,har vægtproblemer); Bemærk, at vi har sikret os, at der ikke er en, og der er der altså tit ved store datamængder der har skrevet F eller M med småt. I programmet her er der også taget hensyn til, at programmøren har skrevet med lille (som det er sket i det andet kald af %UDSKRIFT, hvor der står m for SEX. Med sidste kald af udskrift kommer de data ud, hvor der ikke er angivet køn. Ovenstående program bliver af macrofortolkeren oversat til: PROC PRINT DATA=DATA1; WHERE UPCASE(SEX)="M"; TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over personer, der ryger"; TITLE3 "I denne undersøgelse indgår kun mænd."; PROC PRINT DATA=DATA2; WHERE UPCASE(SEX)="M"; TITLE "Udskrift af DATA2"; TITLE2 "Liste over personer, der har vægtproblemer"; TITLE3 "I denne undersøgelse indgår kun mænd."; PROC PRINT DATA=DATA1; WHERE UPCASE(SEX)="F"; TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over personer, der ryger"; TITLE3 "I denne undersøgelse indgår kun kvinder."; PROC PRINT DATA=DATA2; WHERE UPCASE(SEX)=""; TITLE "Udskrift af DATA2"; TITLE2 "Liste over personer, der har vægtproblemer"; TITLE3 "I denne undersøgelse er ikke angivet køn."; I stedet for at skrive WHERE UPCASE(SEX)="%UPCASE(&SEX.)"; kunne vi have brugt WHERE UPCASE(SEX)=UPCASE("&SEX.");. Det ville have givet det samme resultat, men bemærk, at %UPCASE(&SEX.) fortolkes og oversættes før selve programmet kører. Nedenfor programoversættelsen, hvor der er anvendt WHERE UPCASE(SEX)=UPCASE("&SEX."); til sammenligning. Her er macrovariablen &SEX bare blevet fortolket og har fået indsat en værdi. Der er ikke, fordi det ene er bedre end det andet, men bare nævnt her for at uddybe, hvad der sker ved de forskellige program-udtryk. 60

20 PROC PRINT DATA=DATA1; WHERE UPCASE(SEX)=UPCASE("M"); TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over personer, der ryger"; TITLE3 "I denne undersøgelse indgår kun mænd."; PROC PRINT DATA=DATA2; WHERE UPCASE(SEX)=UPCASE("m"); TITLE "Udskrift af DATA2"; TITLE2 "Liste over personer, der har vægtproblemer"; TITLE3 "I denne undersøgelse indgår kun mænd."; PROC PRINT DATA=DATA1; WHERE UPCASE(SEX)=UPCASE("F"); TITLE "Udskrift af DATA1"; TITLE2 "Liste over personer, der ryger"; TITLE3 "I denne undersøgelse indgår kun kvinder."; PROC PRINT DATA=DATA2; WHERE UPCASE(SEX)=UPCASE(""); TITLE "Udskrift af DATA2"; TITLE2 "Liste over personer, der har vægtproblemer"; TITLE3 "I denne undersøgelse er ikke angivet køn."; Macro, andet Macrosproget er meget omfattende, så dette var kun en lille introduktion til det. Nogle få ting mere skal dog lige nævnes. %STR() Hvis man skal skrive en tekst i en macrovariabel, og macroprocessoren begynder at ændre på den, kan man bruge %STR() for at forhindre ændringer. I andre tilfælde er brugen af %STR() ikke nok, og da må man bruge andre macro-funktioner, som beskytter teksten endnu mere. Der er flere forskellige funktioner, som vi ikke vil komme ind på her. Normalt er det tilstrækkeligt at bruge %STR(). Et lille eksempel vil illustrere, hvordan funktionen virker. Vi vil således f.eks. gerne lave en macrovariabel, der ser således ud ( er kun taget med for at kunne vise mellemrum og er ikke med i selve variablen): NOW 61

21 I programmet nedenunder prøver vi at lave sådan en makrovariabel TIME1 ved hjælp af %LET, hvor der er de nødvendige mellemrum før NOW. Herefter anvender vi den bagefter ved hjælp af %PUT: %LET TIME1= NOW; %PUT TIME IS:&TIME1.; Med %PUT får vi skevet udtrykket bag ved %PUT ud - fortolket - til loggen. Først kommer noget tekst TIME IS:, som bare bliver skrevet ud, som det står, og derefter kommer udskriften af makrovariablen. Resultatet af ovenstående program er, at der kommer til at stå: TIME IS:NOW Vi ser her, at mellemrummene er blevet ædt undervejs, men det var ikke meningen. Vi ville netop gerne have haft disse mellemrum med. For at få det rigtigt kunne vi have brugt %STR. %LET TIME1=%STR( NOW); %PUT TIME IS:&TIME1.; Med udtrykket indsat i macro-funktionen %STR() bliver mellemrummene ikke fjernet, og vi får resultatet: TIME IS: NOW %SYSFUNC() En anden ting, du vil støde på i de færdige programmer er funktionen %SYSFUNC(). Denne funktion, som først er kommet med i de senere SAS-versioner, kan bruges til at lave mange forskellige ting, bla. kan man finde pathname til en fil og lignende (pathname på denne Wordfil er således for øjeblikket X:\Documents\Course\SAS\Intro ). En anden nyttig anvendelse er, at man kan bruge denne macrofunktion til at få de almindelige SAS-funktioner, som vi kender, til at køre på en macrovariabel ved at pakke dem ind i %SYSFUNC()-funktionen. Et simpelt eksempel nedenunder. %LET TIT=HELBREDSDATA FRA 2006; %LET TIT=%SYSFUNC(TRANWRD(&TIT.,2006,2007)); %PUT &TIT.; 62

22 Her har vi først lavet en makrovariabel TIT indeholdende teksten HELBREDSDATA FRA Nu vil vi så gerne skifte 2006 ud med Dette kan vi bruge funktionen TRANWRD til. For at kunne bruge denne funktion, skal vi omgive funktionskaldet med en %SYSFUNC(), så kan man også få funktionen til at virke på en macrovariabel. På denne måde kan vi få ændret 2006 til Når vi kører overstående program, får vi nedenstående resultatet. Bemærk ingen anførselstegn ( eller ), da det er en macrovariabel - og her bruges anførselstegn ikke til angivelse af en tekststreng (jfr. %LET TIT=HELBREDSDATA FRA 2006;). Med %PUT &TIT.; får vi skrevet indholdet af macrovariabel &TIT. ud til log-vinduet, så vi kan se resultatet: HELBREDSDATA FRA 2007 PROC REPORT Som omtalt tidligere, kan man med fordel anvende PROC REPORT i stedet for PROC PRINT, hvis man skal skrive store tabeller ud, der fylder mere end bredden af en side. Med denne procedure kan man nemlig definere udskriftbredden for de enkelte variable og få teksten til at ombrydes i de enkelte variabelkolonner, så den fylder flere linjer. Her er nogle flere detaljer: 1 PROC REPORT DATA=DATA85 NOWINDOWS SPLIT="^" HEADSKIP; 2 COLUMN NAVN FOEDDAG PERSNR HOEJDE VAEGT VOVERH; 3 DEFINE NAVN / "NAVN" WIDTH=8 ORDER=INTERNAL SPACING=0; 4 DEFINE FOEDDAG / "FØDSELSDAG" WIDTH=11 FORMAT=Z6.0 LEFT; 5 DEFINE PERSNR / "NUMMER" WIDTH=8 FORMAT=Z4.0 RIGHT; 6 DEFINE HOEJDE / "HØJDE^(CM)" WIDTH=7 FORMAT=3.0 CENTER; 7 DEFINE VAEGT / "VÆGT^(HG)" WIDTH=6 FORMAT=3.0 CENTER; 8 DEFINE VOVERH / "VÆGT/HØJDE^(HG/CM)" WIDTH=10 FORMAT=5.3; 9 DEFINE NOTE / "KOMMENTAR" WIDTH=24 FLOW; 10 I linie 1 står først, hvilket datasæt, vi gerne vil have skrevet ud. Hvis vi ikke skriver DATA= og så et datasæt-navn, vil det sidst dannede datasæt blive skrevet ud men det er altid en god skik at angive et specifikt datasæt, der skal benyttes, for hvis der er en fejl i programmet, der hvor DATA85 bliver dannet, så der ikke kommer noget datasæt ud, så tager SAS bare det forrige datasæt og bruger det i stedet for - og det kunne f.eks. have været et fra en undersøgelse af udbredelsen af kattedyr, som slet ikke havde noget med vores helbredsundersøgelse at gøre. Det næste, der står er NOWINDOWS. Undlades dette ord, kommer man ind i et menusystem, men det vil vi gerne undgå. SPLIT= kender vi fra eksemplerne med PROC PRINT tidligere. Vi bruger her karakteren "^" til at lave linieskift i titlerne med (herom om lidt). HEADSKIP gør, at der kommer en blank linie efter variabel-overskrifterne. Vi kunne også have skrevet HEADLINE, så havde vi fået en linie under overskrifterne - eller/og vi kunne have skrevet HEADSKIP, så var der kommet en blank linie under overskriften. I linie 2 defineres de kolonner (variable), der skal være i rapporten, og de kommer på papiret i samme rækkefølge, som de angives efter ordet COLUMN. 63

23 Fra linie 3 med DEFINE defineres for de enkelte variable, hvordan de skal skrives ud. Man kan godt undlade at skrive disse linier med DEFINE, men man finder hurtigt ud af, at så bliver der problemer med udskrivningen, når f.eks. den længde, som variablene har i datasættet er for lang. Er den således 200 karakterer lang og man støder tit på en variabel, der er defineret med sådan en længde, selvom det længste, der aktuelt står i den måske kun fylder karakterer eller mindre vil PROC REPORT ikke lave output. I linie 3 har vi defineret, at som overskrift skal der stå NAVN det er det, der står inde i. Herefter skal kolonne være 8 karakterer bred, WIDTH=8. Da vi gerne vil have navnene sorteret alfabetisk skiver vi ORDER=INTERNAL. Skulle variablene derimod være i den samme orden, som de står i datasættet, skulle der have stået ORDER=DATA. I linie 3 har vi også skrevet SPACING=0, det gør, at kolonnen bliver rykket helt til venstre ellers vil den være en lille smule indrykket. I næste linie, 4, har vi med FORMAT=Z6.0 bedt om at få tallet skrevet ud i en bredde på 6, uden decimaler og med et foranstillet nul, hvis fødselsdagen er under 10. Eksempel: En foeddag på vil blive udskrevet som Der står også LEFT, og det betyder, at overskrift og tallene i kolonnen vil blive venstrestillet. I de næste linier er vist, at man også kan skrive RIGHT og CENTER. I linie 6 bruger vi så ^ første gang. Da vi i første linie i PROC REPORT har defineret den som en SPLIT-karakter, vil der ske det, at overskriften bliver delt her. Det er en meget nyttig ting at vide, når man skal lave sit output pænere. Endelig er der i linie 9 vist, at man kan skrive FLOW. Vi forestiller os, at der også i datasættet DATA85 er en variabel, som hedder NOTE, som er en kommentar. Sådan en kan pludselig godt være meget lang, for en bestemt person. Der kunne f.eks. have stået Måling af blodtrykket gentaget efter 5 minutters liggende hvile. Havde vi så kun lavet en bredde på 24 karakterer, altså skrevet WIDTH=24 og vel at mærke IKKE skrevet flow, havde der i kolonnen med variablen NOTE kun have stået: KOMMENTAR Måling af blodtrykket ge Havde vi derimod tilføjet FLOW i linien, var der blevet skiftet linie, når der ikke var plads til det næste ord. Med FLOW havde udskriften for NOTE været: KOMMENTAR Måling af blodtrykket gentaget efter 5 minutters liggende hvile PROC TRANSPOSE Rimelig tit oplever man, at data står omvendt af, hvad man gerne ville have haft dem til at stå. Altså i stedet for, at f.eks. de enkelte visits står ud af som kolonner, så kommer oplysningerne i stedet som observationer, altså nedad i stedet for udad. I dette tilfælde kan man benytte sig af PROC TRANSPOSE til at få vendt sine data. 64

24 Eksempel: Data bliver indlæst med INPUT-sætningen og arrangeret ligesom de står under CARDS. For at gøre det nemt, er der kun én patient, nr. 1, med i dette studie. DATA VISITS; INPUT PT VISIT VISITDATE : DATE7.; CARDS; JUL AUG AUG AUG AUG07 ; Hvis du nu gerne vil finde ud af, hvor mange dage, der er mellem de enkelte visits, så står data ikke særligt hensigtsmæssigt. Bedre havde det været, hvis der kun havde været en linie (observation) for hver patient med datoerne for de enkelte visits ud af på samme linie. Dette kan vi som sagt opnå ved at bruge PROC TRANSPOSE. PROC TRANSPOSE DATA=VISITS OUT=TEMP1; BY PT; Ved at skrive BY angiver vi den variabel, vi gerne vil have blive stående, de andre variable bliver så flyttet fra at stå lodret til nu at være vandret. Resultatet bliver: Obs PT _NAME_ COL1 COL2 COL3 COL4 COL5 1 1 VISIT VISITDATE Det hele står rigtigt og vi skal bare pynte lidt på resultatet med noget kode. 1 DATA TEMP2 (RENAME=(COL1=VISIT1 COL2=VISIT2 COL3=VISIT3 COL4=VISIT4 COL5=VISIT5)); 2 SET TEMP1; 3 IF _NAME_ = 'VISIT' THEN DELETE; 4 DROP _NAME_; 5 PROC PRINT NOOBS; 6 FORMAT VISIT1--VISIT5 DATE7.; 7 I linie 1 omdøbes de variable, som SAS har lavet, da datasættet blev vendt, COL1-COL5, så de har nogle mere sigende navne (VISIT1-VISIT5). Desuden har vi ikke brug for linien, hvor 65

25 _NAME_ (en variabel dannet af SAS under PROC TRANSPOSE) er lig med VISIT. Vi ved jo godt, at COL1 er visit1, COL2 er visit2 osv. derfor sletter vi den i linie 3. Vi kunne også have skrevet IF UPCASE(_NAME_) = 'VISIT' THEN DELETE, men her er det jo et variabelnavn, hvor der ikke lige pludseligt kunne have været store bogstaver i. Bemærk i øvrigt, at SAS automatiske navne ofte begynder og ender med _ - jfr. den tidligere omtalte _N_ ved merging under PROC SQL. I linie 4 smider vi variablen _NAME_ væk nu har vi ikke mere at bruge den til. I linie 5 har vi skrevet NOOBS. Det er ikke nødvendigt, men så slipper vi for observationsnummeret og endeligt er der i linie 6 vist, hvordan man formatterer en række variable VISIT1, VISIT2, VISIT3, VISIT4 og VISIT5 på en nem måde med --. Output ser nu sådan ud og vi har opnået, hvad vi ville: PT VISIT1 VISIT2 VISIT3 VISIT4 VISIT5 1 27JUL07 03AUG07 10AUG07 14AUG07 20AUG07 Nu er det en smal sag at finde ud af, hvor lang tid, der er mellem de enkelte visits: 1 DATA TEMP2 (RENAME=(COL1=VISIT1 COL2=VISIT2 COL3=VISIT3 COL4=VISIT4 COL5=VISIT5)); 2 SET TEMP1; 3 IF _NAME_ = 'VISIT' THEN DELETE; 4 DROP _NAME_; 5 DAGE_1-2 = VISIT2-VISIT1; 6 DAGE_2-3 = VISIT3-VISIT2; 7 DAGE_3-4 = VISIT4-VISIT3; 8 DAGE_4-5 = VISIT5-VISIT4; 9 PROC PRINT NOOBS; 10 FORMAT VISIT1--VISIT5 DATE7.; 11 Og endelig hvis vi kun ville skrive de patienter ud, hvor der var gået mere en 7 dage mellem to visits, kunne vi have skrevet følgende WHERE-statement under PROC PRINT (vi kunne også have lavet noget tilsvarende i datasteppet). 9 PROC PRINT NOOBS; 10 WHERE ((DAGE_1-2 GT 7) OR (DAGE_2-3 GT 7) OR (DAGE_3-4 GT 7) OR (DAGE_4-5 GT 7)) ; 11 FORMAT VISIT1--VISIT5 DATE7.; 12 66

26 RETAIN Nu har vi netop set, hvordan man kan vende værdierne i en variabel, så de hver især bliver til variable i stedet for med PROC TRANSPOSE. Her skal vi se et andet eksempel på, hvad man kan komme ud for og en anden metode til at løse det på. I dette eksempel drejer det sig om patient nr. 1, som kommer på 5 visits i alt, hvor vedkommende får målt sin puls. Vi vil gerne undersøge ændringer fra besøg nr. 3, som vi kalder baseline. Umiddelbart lyder det rimelig simpelt. Når vi kommer til visit nr. 3, så laver vi en ny variabel, som vi kalder baseline og sætter den lig med pulsen. Nu har vi så denne variabel, og ved næste besøg kan vi bare trække den aktuelle puls fra denne baseline. Programmet har vi lavet sådan her: DATA TEST; INPUT PT VISIT PULS; IF VISIT EQ 3 THEN BASELINE = PULS; CHANGE_FROM_BASELINE = PULS - BASELINE; CARDS; ; Det ser jo umiddelbart rigtigt ud, men hvis vi skriver datasættet TEST ud, ser det sådant ud: Obs PT VISIT PULS BASELINE CHANGE_FROM_BASELINE Problemet er, at lige så snart SAS kommer til linie 4 i indlæsningen, altså obs 4 med værdierne , så bliver BASELINE sat lig med missing, altså. og det var jo ikke meningen, men sådan virker SAS, og derfor bliver CHANGE_FROM_BASELINE også lig med missing for obs 4 og 5. Dette kan man afhjælpe med at skrive RETAIN og så variablens navn. Når man således skriver RETAIN BASELINE, så betyder det bliv ved med at huske den værdi, der er blevet tildelt BASELINE. Programmet ser nu sådant ud: DATA TEST; INPUT PT VISIT PULS; RETAIN BASELINE; 67

27 IF VISIT EQ 3 THEN BASELINE = PULS; CHANGE_FROM_BASELINE = PULS - BASELINE; CARDS; ; Og resultatet, hvis vi skriver datasættet TEST ud med en PROC PRINT vil denne gang være rigtigt: Obs PT VISIT PULS BASELINE CHANGE_FROM_BASELINE Nu skal man så bare lige huske at nulstille BASELINE, når der kommer en ny patient. Dette kunne gøres ved først at sortere datasættet efter PT og SET te det sorterede datasæt med en BY. Herefter kan man direkte spørge, om det drejer sig om en ny patient ved at bruge SASudtrykket IF FIRST.PT. (Tilsvarende kan man samtidig bruge IF LAST.PT, hvis det drejede sig om den sidste observation for en patient, når man i forvejen har SET et datasættet med en BY ). Programmet kunne se sådant ud: DATA TEST; INPUT PT VISIT PULS; CARDS; ; DATA TEST2; SET TEST; 68

28 BY PT; RETAIN BASELINE; IF FIRST.PT THEN BASELINE=. ; IF VISIT EQ 3 THEN BASELINE = PULS; CHANGE_FROM_BASELINE = PULS - BASELINE; Det har i dette tilfælde ikke været nødvendigt at sortere, da PT i forvejen stod i den rigtige rækkefølge. Hvis vi skrev datasættet TEST2 ud med en PROC PRINT ville vi få følgende resultat: Obs PT VISIT PULS BASELINE CHANGE_FROM_BASELINE Tekststrenge Fra tekst til tal og omvendt Tit får man brug for at omsætte en tekst til en numerisk variabel og omvendt. Det gøres for data, der allerede findes i et SAS-datasæt, ved at anvende funktionen input(), når man vil omsætte tekst til tal og funktionen put() til det modsatte, altså at omdanne en numerisk værdi til en character-værdi. I nedenstående eksempel læser vi først to tekstværdier ind. Hvorfor er det tekstværdier? Jo, vi har sat en $ for at tilkendegive, at vi vil have, at det skal være en tekstværdi. Det er altså ikke tallet 123 hvis binære tal ville have været , hvis nu SAS havde haft en heltalsvariabeltype men nu er det i stedet derimod tegnet 1 efterfulgt af tegnet 2 og derpå tegnet 3, der kommer til at stå i variablen MINTEKST1, altså ASCII-tegn 49, 50 og 51 med de binære værdier , og Se evt. Herefter omsættes MINTEKST1 til det numeriske tal 123, linie 3. Med informatet BEST. finder SAS selv det bedste informat for tallet. I linie 4 omsættes teksten MINTEKST2 også til et tal, men dette tal er ikke , men derimod tallet 17465, som er SAS s interne tæller, der angiver det antal dage, der er gået siden dag 0, som man på SAS Institute har besluttet skal være den 1. januar DATA TILTAL; 2 INPUT MINTEKST1 $ MINTEKST2 $; 3 MITTAL = INPUT(MINTEKST1, BEST.); 69

29 4 MINDATO = INPUT(MINTEKST2, DDMMYY6.); 5 CARDS; ; 8 Vi vil nu konvertere disse to nye tal, MITTAL og MINDATO tilbage i to nye tekstvariable, som vi kalder et lidt andet navn end før, nemlig MINTXT1 og MINTXT2. Umiddelbart kunne man måske tro, at vi den anden vej skulle bruge character-informater (dem med $ foran), men begge veje bruger vi faktisk numeriske informater. Det kan godt virke forvirrende. 1 DATA FRATAL; 2 SET TILTAL; 3 MINTXT1 = PUT(MITTAL, BEST.); 4 MINTXT2 = PUT(MINDATO, DDMMYY6.); 5 I stedet for at læse tallene ind igen, har vi bare hentet det forrige datasæt, TILTAL, ind i et nyt, som vi kalder FRATAL. Vi bruger funktionen put() til at lave tallet om til tekst. Behandling af tekststrenge Der findes flere praktiske funktioner til at behandle tekstrenge med. Vi skal se på nogle simle eksempler. For at gøre det mere simpelt bruger vi en tekststreng i funktionen. Denne tekststreng kunne f.eks. være AABB, og den skal angives med, men her kunne i stedet i funktionen også have være indsat et variabelnavn, og altså uden, hvor så funktionen vil blive brugt på værdien af variablen i de enkelte observationer. I nedenstående eksempler på forskellige funktioner til behandling af tekst fås resultatet ved udover de datatrin, der står i rammen også tilføjes proceduretrinnet: PROC PRINT; SCAN() Med denne funktion kan vi klippe den tekst ud, som er adskilt af en skillekarakter. Det kunne være mellemrum eller komma. Tallet til sidst angiver, om ordet er nr. 2, 3, 4 eller andet i tekststrengen: DATA TEST; ORD2=SCAN("En række ord,adskilt af mellemrum eller komma",2); ORD3=SCAN("En række ord,adskilt af mellemrum eller komma",3); ORD4=SCAN("En række ord,adskilt af mellemrum eller komma",4); 70

30 Resultatet her vil være: Obs ORD2 ORD3 ORD4 1 række ord adskilt INDEX() Med denne funktion kan vi se, om en bestemt tekststreng findes i den tekst, vi undersøger. Gør den det, får vi kolonnenummeret på, hvor den starter. DATA TEST; FINDES1=INDEX("En række ord adskilt af mellemrum","en"); FINDES2=INDEX("En række ord adskilt af mellemrum","en"); FINDES3=INDEX("En række ord adskilt af mellemrum","ord"); FINDES4=INDEX("En række ord adskilt af mellemrum","r"); Resultatet her vil være: Obs FINDES1 FINDES2 FINDES3 FINDES Bemærk, at det er ikke ligegyldigt, om der står En eller EN og desuden, at det er den første forekomst fra venstre i tekststrengen, der angives, jfr. FINDES4. Findes strengen ikke, jfr. FINDES2, returneres værdien 0 SUBSTR() Med denne funktion kan vi klippe et stykke ud af en bestemt tekststreng. Første tal angiver startposition, og andet tal angiver længden, der skal klippes ud. DATA TEST; UDKLIP1=SUBSTR("En række ord adskilt af mellemrum",1,2); UDKLIP2=SUBSTR("En række ord adskilt af mellemrum",10,3); UDKLIP3=SUBSTR("En række ord adskilt af mellemrum",16,5); Resultatet her vil være: Obs UDKLIP1 UDKLIP2 UDKLIP3 1 En ord skilt Bemærk, at det er ikke ligegyldigt, om der står En eller EN og desuden, at det er den første forekomst fra venstre i tekststrengen, der angives, jfr. FINDES4. 71

31 Der findes flere praktiske funktioner til at behandle tekstrenge med. Vi skal se på nogle simle eksempler. LENGTH() Med denne funktion kan vi finde længden af et tekststykke. DATA TEST; LENGTH1=LENGTH("En række ord adskilt af mellemrum"); LENGTH2=LENGTH("En række"); LENGTH3=LENGTH("En"); Resultatet her vil være: Obs LENGTH1 LENGTH2 LENGTH TRANWRD() Med denne funktion kan vi søge og erstatte en tekststreng: DATA TEST; OVERSAT=TRANWRD("HELBREDSDATA FRA 2006","2006","2007"); Resultatet her vil være: Obs OVERSAT 1 HELBREDSDATA FRA 2007 Den tekststreng, der skal søges efter i tekststrengen (argument 1), står som funktionens 2. argument, mens den tekststreng, der så skal indsættes i stedet for som det 3. argument i funktionen. TRANSLATE() Med denne funktion kan vi oversætte enkelte karakterer. DATA TEST; OVERSAT=TRANSLATE("HELBREDSDATA FRA 2006","197","206"); Resultatet her vil være: 72

32 Obs OVERSAT 1 HELBREDSDATA FRA 1999 I dette eksempel vil vi gerne have oversat 2 til 1, 0 til 9 og 6 til 7. Bemærk at det er 1. tegn funktionens 3. argument, der søges efter i tekststrengen (argument 1), og som så erstattes af 1. tegn i funktionens 2. argument. Derpå er det 2. tegn i funktionens 3. argument, der søges efter i argument1 og derpå erstattes af 2. tegn i funktionens 2. argument osv. Det virker lidt forvirrende, at det er tegnene i funktionens 3. argument, der søges efter i tekststrengen, og tegnene fra 2. argument, der sættes ind i stedet for. Man ville umiddelbart forvente - ud fra hvordan SAS andre funktioner er opbygget - at det var lige omvendt?!! Med denne funktion (operator) kan vi sætte to tekststykker sammen til ét tekststykke. DATA TEST; SAMTEKST1="HELBREDSDATA FRA"!! " 2007"!! "."; SAMTEKST2="HELBREDSDATA FRA"!! " 2007 "!! "."; Resultatet her vil være: Obs SAMTEKST1 SAMTEKST2 1 HELBREDSDATA FRA HELBREDSDATA FRA SAMTEKST2 illustrerer meget godt det resultat, vi ofte kommer frem til i virkeligheden, da de tekststykker, vi skal bruge, enten ikke er venstrestillet eller har mellemrum efter den egentlige tekst. Dette kan vi afhjælpe med de to næste funktioner. LEFT() Med denne funktion kan vi venstrestille en tekststreng. Vi benytter funktionen i eksemplet fra før og ser, hvad der sker: DATA TEST; SAMTEKST1="HELBREDSDATA FRA"!! " 2007"!! "."; SAMTEKST2= "HELBREDSDATA FRA"!! " "!! LEFT(" 2007 ")!! "."; Resultatet her vil være: Obs SAMTEKST1 SAMTEKST2 1 HELBREDSDATA FRA HELBREDSDATA FRA

PROC TRANSPOSE. SAS-tabellen - hensigtsmæssig lagring af data. Copyright 2011 SAS Institute Inc. All rights reserved.

PROC TRANSPOSE. SAS-tabellen - hensigtsmæssig lagring af data. Copyright 2011 SAS Institute Inc. All rights reserved. PROC TRANSPOSE SAS-tabellen - hensigtsmæssig lagring af data Copyright 2011 SAS Institute Inc. All rights reserved. Transponerede tabeller Brede eller smalle? Hvad: Brede tabeller har mange kolonner med

Læs mere

PUT og INPUT funktionerne

PUT og INPUT funktionerne PUT og INPUT funktionerne Af: Peter Kellberg Danmarks Statistik Sejrøgade 11 DK-2100 København Ø pke@dst.dk PUT og INPUT-funktionerne Denne artikel er foranlediget af en henvendelse til vores interne SAS

Læs mere

ØVELSE 2B. Formål Det primære formål med denne øvelse er at prøve nogle vigtige procedurer til statistisk og grafisk analyse.

ØVELSE 2B. Formål Det primære formål med denne øvelse er at prøve nogle vigtige procedurer til statistisk og grafisk analyse. ØVELSE 2B I denne øvelse gennemgår vi: Udskrivning ved hjælp af PUT. Procedurerne FREQ, UNIVARIATE og CORR. Overførsel af procedure-uddata til et datasæt. Fremstilling af histogrammer og XY-plots. Formål

Læs mere

Klog på SAS seminar, december 2013 Hvordan skjules password i loggen ved brug af macro, Svend Bang, Københavns Universitet

Klog på SAS seminar, december 2013 Hvordan skjules password i loggen ved brug af macro, Svend Bang, Københavns Universitet Klog på SAS seminar, december 2013 Hvordan skjules password i loggen ved brug af macro, Svend Bang, Københavns Universitet Baggrund: I et frugtbart samarbejde mellem Danmarks Statistik, Forskningsservice,

Læs mere

Deltag i en quiz: Test din viden i SAS -programmering

Deltag i en quiz: Test din viden i SAS -programmering Deltag i en quiz: Test din viden i SAS -programmering Georg Morsing, uddannelsesdirektør Copyright 2011 SAS Institute Inc. All rights reserved. Test din SAS -programmering 12 spørgsmål 4 svarmuligheder

Læs mere

Peter Kellberg. Rundt om Danmarks Statistiks makroer. Design, Standardisering, Teknik

Peter Kellberg. Rundt om Danmarks Statistiks makroer. Design, Standardisering, Teknik Peter Kellberg Rundt om Danmarks Statistiks makroer Design, Standardisering, Teknik SAS Forum 2009 Ét makrobibliotek ca 50 makroer, vi selv har lavet mange andre fx CLAN Autocall makroer en makro er et

Læs mere

Appelsiner, bananer og citroner

Appelsiner, bananer og citroner Appelsiner, bananer og citroner Af: Peter Kellberg Danmarks Statistik Sejrøgade DK-00 København Ø pke@dstdk SAS og øvrige SAS Institute Inc-produkter samt navngivne serviceydelser er registrerede varemærker

Læs mere

Introduktion til SPSS

Introduktion til SPSS Introduktion til SPSS Øvelserne på dette statistikkursus skal gennemføres ved hjælp af det såkaldte SPSS program. Det er erfaringsmæssigt sådan, at man i forbindelse af øvelserne på statistikkurser bruger

Læs mere

Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge

Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge Opgave 2. Vi betragter målinger af hjertevægt (i g) og total kropsvægt (målt i kg) for 10 normale mænd og 11 mænd med hjertesvigt. Målingerne er taget ved

Læs mere

Programmering C RTG - 3.3 09-02-2015

Programmering C RTG - 3.3 09-02-2015 Indholdsfortegnelse Formål... 2 Opgave formulering... 2 Krav til dokumentation af programmer... 3 ASCII tabel... 4 Værktøjer... 5 Versioner af ASCII tabel... 6 v1.9... 6 Problemer og mangler... 6 v2.1...

Læs mere

Anvendelse af Model- View koncept i SAS Stored Processer

Anvendelse af Model- View koncept i SAS Stored Processer Anvendelse af Model- View koncept i SAS Stored Processer Peter Sandal Boll Chefkonsulent Professional Services, Skanderborg SAS Institute A/S Agenda Model-View-Controller konceptet (MVC) Eksempel med put-rapport

Læs mere

SAS systemet SAS. SAS vinduer. 2012 Janne Petersen

SAS systemet SAS. SAS vinduer. 2012 Janne Petersen SAS systemet SAS 2012 Janne Petersen February 7, 2012 Styrken i SAS er dets evne til at håndtere store datasæt. Det er hurtigt og har mange statistiske og ikke-statistiske muligheder. Kan "alt", så det

Læs mere

Kort intro til SAS. Efterår 2015. Janne Petersen Judith L Jacobsen Lene Theil Skovgaard

Kort intro til SAS. Efterår 2015. Janne Petersen Judith L Jacobsen Lene Theil Skovgaard Kort intro til SAS Efterår 2015 Janne Petersen Judith L Jacobsen Lene Theil Skovgaard 1 Hvorfor SAS Kan alt Alle ph.d. studerende har gratis adgang Fra universitetet eller hospitalerne Kode --- hjælp fra

Læs mere

Hvorfor SAS Kort intro til SAS

Hvorfor SAS Kort intro til SAS Hvorfor SAS Kort intro til SAS Efterår 2015 Janne Petersen Judith L Jacobsen Lene Theil Skovgaard Kan alt Alle ph.d. studerende har gratis adgang Fra universitetet eller hospitalerne Kode --- hjælp fra

Læs mere

SPSS introduktion Om at komme igang 1

SPSS introduktion Om at komme igang 1 SPSS introduktion Om at komme igang 1 af Henrik Lolle, oktober 2003 Indhold Indledning 1 Indgang til SPSS 2 Frekvenstabeller 3 Deskriptive statistikker gennemsnit, standardafvigelse, median osv. 4 Søjlediagrammer

Læs mere

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper.

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper. 1. Indlæs data. * HUSK at angive din egen placering af filen; data framing; infile '/home/sro00/mph2016/framing.txt' firstobs=2; input id sex age frw sbp sbp10 dbp chol cig chd yrschd death yrsdth cause;

Læs mere

Python 3 kursus lektion 1:

Python 3 kursus lektion 1: Python 3 kursus lektion 1: Her laves et nyt program Her køre programmet! Her skrives koden: Gem (CTRL-s) Tryk F5 (for at køre) www.madsmatik.dk d.14-01-2016 1/5 At skrive til skærmen: Hello World Man kan

Læs mere

Sproget Rascal (v. 2)

Sproget Rascal (v. 2) Sproget Rascal (v. 2) Til brug i K1 på kurset Oversættere Opdateret 29/11 2004 Abstract Rascal er et simpelt Pascal-lignende imperativt sprog. Dette dokument beskriver uformelt Rascals syntaks og semantik

Læs mere

INTRODUKTION TIL dele af SAS

INTRODUKTION TIL dele af SAS INTRODUKTION TIL dele af SAS Der er flere forskellige angrebsvinkler ved statistiske analyser i SAS. Vi skal her kun beskæftige os med to af disse, nemlig Direkte programmering. Brug af SAS ANALYST Hvilken

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Introduktion til SAS macro language

Introduktion til SAS macro language Introduktion til SAS macro language Ole Steen Senior Principal Consultant Knowledge & Education SAS Institute A/S Formålet med makro Makro kan kort beskrives som tekstbehandling på et SAS - program, umiddelbart

Læs mere

PHP guide af Daniel Pedersen

PHP guide af Daniel Pedersen PHP guide af Daniel Pedersen Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse PHP guide af Daniel Pedersen Side 2 af 12 Indledning I dette hæfte finder du forklaringer til PHP funktioner, løkker, variabler samt en række

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 2. uge

Øvelser til basalkursus, 2. uge Øvelser til basalkursus, 2. uge Opgave 1 Vi betragter igen Sundby95-materialet, og skal nu forbedre nogle af de ting, vi gjorde sidste gang. 1. Gå ind i ANALYST vha. Solutions/Analysis/Analyst. 2. Filen

Læs mere

En Introduktion til SAS

En Introduktion til SAS En Introduktion til SAS Inge Henningsen Afdeling for Statistik og Operationsanalyse Københavns Universitet Februar 2005 6. udgave i FORORD til 1. udgave Denne introduktion til SAS til brug ved kurset Statistik

Læs mere

Tips og tricks til Proc Means. Per Andersen

Tips og tricks til Proc Means. Per Andersen Tips og tricks til Proc Means Capgemini gruppen Grundlagt 1967 i Paris, startet i Danmark 1984 Omsætning på verdensplan i 2008 8,7 milliader euro 91.600 medarbejdere på verdensplan, heraf 300 i Danmark

Læs mere

Introduktion til SAS. Faculty of Health Sciences

Introduktion til SAS. Faculty of Health Sciences Faculty of Health Sciences Introduktion til SAS Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Eksempel: Blodtryk og fedme OBESE: vægt/idealvægt,

Læs mere

Sproget Six. Til brug i rapportopgaven på kurset Oversættere. Vinter 2006. Abstract

Sproget Six. Til brug i rapportopgaven på kurset Oversættere. Vinter 2006. Abstract Sproget Six Til brug i rapportopgaven på kurset Oversættere Vinter 2006 Abstract Six er baseret på det sprog, der vises i figur 6.2 og 6.4 i Basics of Compiler Design. Den herværende tekst beskriver basissproget

Læs mere

SAS formater i Danmarks Statistik

SAS formater i Danmarks Statistik Danmarks Statistik, Forskningsservice og Kundecenter 9. januar 2012 SAS formater i Danmarks Statistik 1. Indledning... 1 2. Hvor findes formater og øvrige datafiler?... 2 3. Hvordan bruges formater i SAS-programmet?...

Læs mere

ØVELSE 2A. Ex_2a. Data-trin faciliteter: DATA sætningen INPUT sætningen CARDS sætningen INFILE sætningen LIST sætningen

ØVELSE 2A. Ex_2a. Data-trin faciliteter: DATA sætningen INPUT sætningen CARDS sætningen INFILE sætningen LIST sætningen ØVELSE 2A I denne øvelse gennemgår vi: Anvendelse af PROC CONTENTS til klarlægning af et SAS-datasæts struktur. Hvad forstås ved SAS informat og format? SAS-variablers længde. LABEL-sætningen. Manipulation

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Introduktion til Oracle, Datalogi, RUC Af: Jens Lauterbach (jeans@ruc.dk) 2002

Introduktion til Oracle, Datalogi, RUC Af: Jens Lauterbach (jeans@ruc.dk) 2002 Introduktion til Oracle, Datalogi, RUC Af: Jens Lauterbach (jeans@ruc.dk) 2002 På datalogi har vi en databaseserver, som de studerende på datalogi kan benytte til projekter og som også benyttes i forbindelse

Læs mere

En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0

En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0 En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0 Af Knud Ramian Denne tekst er en udvidet vejledning i, hvordan man gennemfører en simpel indholdsanalyse som beskrevet i bogen kapitel 11. Teksten stammer fra

Læs mere

Adgangsgivende eksamen (udeladt kategori: Matematisk student med matematik på niveau A)

Adgangsgivende eksamen (udeladt kategori: Matematisk student med matematik på niveau A) Økonometri 1 Forår 2003 Ugeseddel 13 Program for øvelserne: Gruppearbejde Opsamling af gruppearbejdet og introduktion af SAS SAS-øvelser i computerkælderen Øvelsesopgave 6: Hvem består første årsprøve

Læs mere

Tips og tricks til Proc Means. Per Andersen Senior IM Consultant Dong Energy, Group IT, Trading IT, Analytics

Tips og tricks til Proc Means. Per Andersen Senior IM Consultant Dong Energy, Group IT, Trading IT, Analytics Tips og tricks til Proc Means Per Andersen Senior IM Consultant Dong Energy, Group IT, Trading IT, Analytics ENERGI I FORANDRING Marts 2012 DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med

Læs mere

Man indlæser en såkaldt frequency-table i SAS ved følgende kommandoer:

Man indlæser en såkaldt frequency-table i SAS ved følgende kommandoer: 1 IHD-Lexis 1.1 Spørgsmål 1 Man indlæser en såkaldt frequency-table i SAS ved følgende kommandoer: data ihdfreq; input eksp alder pyrs cases; lpyrs=log(pyrs); cards; 0 2 346.87 2 0 1 979.34 12 0 0 699.14

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

5 ARBEJDE MED EDITOREN

5 ARBEJDE MED EDITOREN 5 ARBEJDE MED EDITOREN Editor (eller Rich Tekst Editor) er et indbygget indholdsredigerings værktøj, hvor man uden nogen kendskab til HTML kodning kan skrive tekst, indsætte billeder, videoer og links.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK - DATAUDTRÆK OG IMPORT TIL EXCEL

HOFTEALLOPLASTIK - DATAUDTRÆK OG IMPORT TIL EXCEL HOFTEALLOPLASTIK - DATAUDTRÆK OG IMPORT TIL EXCEL Når man er logget på KMS systemet, vælges Dataudtræk under punktet Vælg modul, hvorefter der klikkes på Gå til: På næste side klikkes på knappen Opret:

Læs mere

Peter Kellberg. Det vidste du ikke om et EG projekt!

Peter Kellberg. Det vidste du ikke om et EG projekt! Peter Kellberg Det vidste du ikke om et EG projekt! SAS Forum 2010 Spørgsmål? Kan tanker om sex få én til at nyse? Ja! Journal of the Royal Society of Medicine Det vigtigste først Er sex overhovedet relevant

Læs mere

Word-5: Tabeller (2007)

Word-5: Tabeller (2007) Word-5: Tabeller (2007) Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da programmet blev

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

Navn: Søren Guldbrand Pedersen Klasse: 2i Fag: up/ansi Opgave: Brev til Sigurd Lære: John Austin Side 1 af 8 Dato: 14-05-2003

Navn: Søren Guldbrand Pedersen Klasse: 2i Fag: up/ansi Opgave: Brev til Sigurd Lære: John Austin Side 1 af 8 Dato: 14-05-2003 Side 1 af 8 Dato: 14-05-2003 Til Sigurd Som aftalt vil jeg her fremsende vores program til vores 80C535 kit og display. Det gik jo ud på at vi skulle starte med at få den til at intialiserer displayet,

Læs mere

Kontrolbasen. Brugsanvisning. Kontrolbasen holder styr på og fremstiller sagsbehandlingsbreve til brug for Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol.

Kontrolbasen. Brugsanvisning. Kontrolbasen holder styr på og fremstiller sagsbehandlingsbreve til brug for Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol. Kontrolbasen Brugsanvisning Kontrolbasen holder styr på og fremstiller sagsbehandlingsbreve til brug for Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol. Samtidig indeholder den indtastningsfaciliteter til oplysninger

Læs mere

Mathcad Survival Guide

Mathcad Survival Guide Mathcad Survival Guide Mathcad er en blanding mellem et tekstbehandlingsprogram (Word), et regneark (Ecel) og en grafisk CAS-lommeregner. Programmet er velegnet til matematikopgaver, fysikrapporter og

Læs mere

Opstilling af festsange med overskrift og vers.

Opstilling af festsange med overskrift og vers. Side 1 af 12 Opstilling af festsange med overskrift og vers. Spalter 1. Skriv overskrift og vers på normal måde. Lad os sige, at der er 7 vers, hvor de 6 skal stå i 2 spalter. Det sidste skal stå alene

Læs mere

Lav din egen forside i webtrees

Lav din egen forside i webtrees Lav din egen forside i webtrees Du behøver ikke at kunne kode eller gøre noget advanceret for at designe din helt egen forside i webtrees. Alt du skal gøre er bare at gøre brug af den indbygget editor.

Læs mere

PHP Snippets. De små korte. Skrevet af Daniel Pedersen

PHP Snippets. De små korte. Skrevet af Daniel Pedersen PHP Snippets De små korte Skrevet af Daniel Pedersen Indhold PHP Snippets De små korte er en samling af små og praktiske kode eksempler med kort forklaring, som med formål at kunne benyttes til opsalgsværk

Læs mere

Projekt DATA step view

Projekt DATA step view Projekt DATA step view Af Louise Beuchert Formål Formålet med dette projekt, er at sammenligne tid/ressourcekonsekvenser ved at køre SASjobs på data hentet som henholdsvis en fysisk kopi af data filen

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

De vigtigste SQL-sætninger. SQL kap Oprette database. DDL og DML

De vigtigste SQL-sætninger. SQL kap Oprette database. DDL og DML SQL kap 6-7 + 17-20 DDL og DML 1 De vigtigste SQL-sætninger Data Definition Language (DDL) create table: opretter en ny tabel create unique index: tilføjer et index til en tabel drop table : sletter en

Læs mere

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 3

University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 3 DM502 Forelæsning 3 Indlæsning fra tastatur Udskrift til skærm Repetition Beregning af middelværdi Gentagelse med stop-betingelse (while) Heltalsdivision Division med nul Type-casting ( (double) ) Betinget

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Skab Din Egen Verden

Skab Din Egen Verden Scratch 2 Skab Din Egen Verden All Code Clubs must be registered. Registered clubs appear on the map at codeclubworld.org - if your club is not on the map then visit jumpto.cc/ccwreg to register your club.

Læs mere

Variansanalyse i SAS. Institut for Matematiske Fag December 2007

Variansanalyse i SAS. Institut for Matematiske Fag December 2007 Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Institut for Matematiske Fag December 2007 Variansanalyse i SAS 2 Tosidet variansanalyse Residualplot Tosidet variansanalyse

Læs mere

Hånd@ Tilretning af importdatafiler

Hånd@ Tilretning af importdatafiler Hånd@ Tilretning af importdatafiler Tilretning af Import data filer.... 3 Fjerne dubletter... 4 Tilret og tilføj kolonne overskrifter... 9 Hvordan fordeles data fra en kolonne til flere?... 10 Sammenføje

Læs mere

PHP 3 UGERS FORLØB PHP, MYSQL & SQL

PHP 3 UGERS FORLØB PHP, MYSQL & SQL PHP 3 UGERS FORLØB PHP, MYSQL & SQL Uge 1 & 2 Det basale: Det primære mål efter uge 1 og 2, er at få forståelse for hvordan AMP miljøet fungerer i praksis, og hvordan man bruger PHP kodesproget til at

Læs mere

Manual til hjemmeside i Typo3

Manual til hjemmeside i Typo3 Manual til hjemmeside i Typo3 Gode tips og genvejstaster Ét linieskift Ctrl + A Ctrl + C Ctrl + X Ctrl + V shift + enter (tasten du normalt bruger til linieskift) Markér alt Kopier Klip Sæt ind Oprettelse

Læs mere

Supplerende noter til Kursus i brug af SAS

Supplerende noter til Kursus i brug af SAS Supplerende noter til Kursus i brug af SAS Søren Højsgaard Biometry Research Unit Danish Institute of Agricultural Sciences Research Centre Foulum DK 8830 Tjele Flemming Skjøth Dansk Kvæg Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1 Matematisk Modellering 1 Side 1 I nærværende opgavesæt er der 16 spørgsmål fordelt på 4 opgaver. Ved bedømmelsen af besvarelsen vægtes alle spørgsmål lige. Endvidere lægges der vægt på, at det af besvarelsen

Læs mere

Regneark II Calc Open Office

Regneark II Calc Open Office Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage

Læs mere

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.

Grådige algoritmer. Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Grådige algoritmer Grådige algoritmer Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Grådige algoritmer Et generelt algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Kursusbeskrivelse Microsoft Excel Grundkursus

Kursusbeskrivelse Microsoft Excel Grundkursus kursusbeskrivelse Office kurser ms Excel niveau 1 Kursusbeskrivelse Microsoft Excel Grundkursus Varighed: 1 dag Excel version 2010, 2013 & 2016 Niveau 1. I gang med Excel Hvad kan du bruge kurset til:

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

Avanceret kampagnestyring

Avanceret kampagnestyring Indlæsning af egne kampagner:... 1 Prioritering af kampagner... 3 Arbejdsgangen er følgende:... 3 Mere om RET:... 4 Kampagne numre:... 4 Rapportudskrivning af kampagner:... 4 Udskriv prismærker for en

Læs mere

Postoperative komplikationer

Postoperative komplikationer Løsninger til øvelser i kategoriske data, oktober 2008 1 Postoperative komplikationer Udgangspunktet for vurdering af den ny metode må være en nulhypotese om at der er samme komplikationshyppighed, 20%.

Læs mere

Kom godt igang med Inventar registrering

Kom godt igang med Inventar registrering Kom godt igang med Inventar registrering (InventoryDB) (Med stregkodesupport) programmet fra PetriSoft Introduktion... 1 Inventar registrering... 2 Værktøjsudleje... 3 Service database til reperationer

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

SAS-programmering med sikkerhedsnet: FUTS (Framework for Unit Testing SAS programs)

SAS-programmering med sikkerhedsnet: FUTS (Framework for Unit Testing SAS programs) SAS-programmering med sikkerhedsnet: FUTS (Framework for Unit Testing SAS programs) Forkerte analyseresultater fra virksomhedens egen SAS-programmør kan have store omkostninger for virksomheden. Derfor

Læs mere

VÆR EFFEKTIV SOM SAS PROGRAMMØR MED SAS ENTERPRISE GUIDE 7.12 GEORG MORSING

VÆR EFFEKTIV SOM SAS PROGRAMMØR MED SAS ENTERPRISE GUIDE 7.12 GEORG MORSING VÆR EFFEKTIV SOM SAS PROGRAMMØR MED SAS ENTERPRISE GUIDE 7.12 GEORG MORSING Copyr i g ht 2013, SAS Ins titut e Inc. All rights res er ve d. Livet som SAS-programmør er blevet lettere med SAS Enterprise

Læs mere

Oprettelse af Titelblok i Capture og Capture CIS

Oprettelse af Titelblok i Capture og Capture CIS e-service Titelblok i OrCAD Capture og Capture CIS Side 1 af 11 Oprettelse af Titelblok i Capture og Capture CIS Note skrevet af : Nordcad Systems Technical Support Revision : April 2003, Release 14.2/9.2.3,

Læs mere

Rockband. Introduktion. Scratch. I dette projekt skal du lære, hvordan du kan kode dit eget musikinstrument! Arbejdsliste.

Rockband. Introduktion. Scratch. I dette projekt skal du lære, hvordan du kan kode dit eget musikinstrument! Arbejdsliste. Scratch 1 Rockband All Code Clubs must be registered. Registered clubs appear on the map at codeclubworld.org - if your club is not on the map then visit jumpto.cc/ccwreg to register your club. Introduktion

Læs mere

Sproget Limba. Til brug i G1 og K1. Dat1E 2003

Sproget Limba. Til brug i G1 og K1. Dat1E 2003 Sproget Limba Til brug i G1 og K1 Dat1E 2003 Abstract Limba er et simpelt imperativt sprog med hoballokerede tupler. Dette dokument beskriver uformelt Limbas syntaks og semantik samt en fortolker for Limba,

Læs mere

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,

Læs mere

Sådan søger du patientgrupper i Novax

Sådan søger du patientgrupper i Novax Sådan søger du patientgrupper i Novax Data- og ICPC-Team i Region Syddanmark, KEU-Syd Nedenfor følger en opskrift på, hvordan du kan fremsøge grupper af patienter i din praksis ud fra kriterier, du selv

Læs mere

Data management Vejledning til ph.d. studerende og andre v/ Willy Karlslund

Data management Vejledning til ph.d. studerende og andre v/ Willy Karlslund Data management Vejledning til ph.d. studerende og andre v/ Willy Karlslund Denne korte vejledning om data management gennemgår hvordan data i et projekt håndteres, og hvordan datagangen kan styres i et

Læs mere

FORGRENINGSLOGIK OG CALCULATED FIELDS. Opsætning af forgreningslogik Felttypen Calculated field

FORGRENINGSLOGIK OG CALCULATED FIELDS. Opsætning af forgreningslogik Felttypen Calculated field FORGRENINGSLOGIK OG CALCULATED FIELDS Opsætning af forgreningslogik Felttypen Calculated field Felt-referencer i REDCap Når man anvender forgreningslogik, beregnede felter eller piping i REDCap, refererer

Læs mere

En Kort Introduktion til Oracle

En Kort Introduktion til Oracle En Kort Introduktion til Oracle Henrik Bulskov 12. februar 2001 bulskov@ruc.dk 1 Start SQL*Plus... 1 1.1 TELNET... 1 1.2 WINDOWS SQL PLUS... 2 2 Kør et SQL-script... 3 3 Hjælp i SQL*Plus... 3 4 Editering

Læs mere

Statistik FSV 4. semester 2014 Øvelser Uge 2: 11. februar

Statistik FSV 4. semester 2014 Øvelser Uge 2: 11. februar Århus 6. februar 2014 Morten Frydenberg Statistik FSV 4. semester 2014 Øvelser Uge 2: 11. februar Til disse øvelser har I brug for fishoil1.dta, der indeholder data fra det fiskeolie forsøg vi så på ved

Læs mere

ODS measured tagset til RTF er smart og kan tilpasses

ODS measured tagset til RTF er smart og kan tilpasses ODS measured tagset til RTF er smart og kan tilpasses 4. Oktober 2012 Marc Andersen, StatGroup ApS, Denmark Indhold Oversigt Hvorfor Hvad Validering Programkode til tagset: send mail til Tips Konklusion

Læs mere

INDLEDNING 2. Design og layout 3

INDLEDNING 2. Design og layout 3 INDLEDNING 2 Design og layout 3 Skyd genvej... 3 Omdøb skabelonsamling 4 Omdøb brevskabelon 5 Layout 6 Indsæt/Redigér logo 6 Indsæt/Redigér tekst 8 Redigér kolonner 11 Ved vejs ende... 14 Tips & Tricks...

Læs mere

MPH specialmodul i epidemiologi og biostatistik. SAS. Introduktion til SAS. Eksempel: Blodtryk og fedme

MPH specialmodul i epidemiologi og biostatistik. SAS. Introduktion til SAS. Eksempel: Blodtryk og fedme MPH specialmodul i epidemiologi og biostatistik. SAS Introduktion til SAS. Display manager (programmering) Vinduer: program editor (med syntaks-check) log output reproducerbart (program teksten kan gemmes

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Kapitel 3 Betinget logik i C#

Kapitel 3 Betinget logik i C# Kapitel 3 i C# er udelukkende et spørgsmål om ordet IF. Det er faktisk umuligt at programmere effektivt uden at gøre brug af IF. Du kan skrive små simple programmer. Men når det bliver mere kompliceret

Læs mere

Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX

Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX IT -Eksamen Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX [Vælg en dato] Indhold Indledning... 2 Teori... 3 Hvorfor dette design... 4 Produktet... 4 Test og afprøvning... 9 Konklusion... 10 Indledning

Læs mere

En Introduktion til SAS. Kapitel 5.

En Introduktion til SAS. Kapitel 5. En Introduktion til SAS. Kapitel 5. Inge Henningsen Afdeling for Statistik og Operationsanalyse Københavns Universitet Marts 2005 6. udgave Kapitel 5 T-test og PROC UNIVARIATE 5.1 Indledning Dette kapitel

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Rapporter. Family Tree Maker Rapporter

Rapporter. Family Tree Maker Rapporter En af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på flere forskellige måder ved hjælp standardrapporter. Disse inkluderer 3 genealogiske rapporter og også de indbyggede rapporter i rapportmenuen.

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

JTA-DynamicsPDF. til. Microsoft Dynamics C5 vers. 3 SP3 eller højere. JTA-Data Jylland Vinkelvej 108a 8800 Viborg Tlf. 86672024 www.jta-jylland.

JTA-DynamicsPDF. til. Microsoft Dynamics C5 vers. 3 SP3 eller højere. JTA-Data Jylland Vinkelvej 108a 8800 Viborg Tlf. 86672024 www.jta-jylland. JTA-DynamicsPDF til Microsoft Dynamics C5 vers. 3 SP3 eller højere. www.jta-jylland.dk 1. Introduktion til JTA-DynamicsPDF. JTA-DynamicsPDF til Microsoft Dynamics C5 er et ekstra modul, som er udviklet

Læs mere

Hvad er Objekter - Programmering

Hvad er Objekter - Programmering Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Hvad er Objekter - Programmering En rigtig god gennemgang af hvad objekter er! Hvordan de oprettes og anvendes! Det er helt klart til nybegyndere, som

Læs mere

Sammenlign og byt. Et eksempel på dokumentering af et program

Sammenlign og byt. Et eksempel på dokumentering af et program Sammenlign og byt Et eksempel på dokumentering af et program Sammenlign og byt Jeg har valgt, som et eksempel, at dokumentere et meget enkelt program som indlæser to tal, sammenligner dem og udskriver

Læs mere

Excel-2: Videre med formler

Excel-2: Videre med formler Excel-2: Videre med formler Tips: Du kan bruge Fortryd-knappen ligesom i Word! Du kan markere flere celler, som ikke ligger ved siden af hinanden ved at holde CONTROL-knappen nede Du kan slette indholdet

Læs mere

Eksempel: Skat i år 2000

Eksempel: Skat i år 2000 Kursus 02199: Programmering afsnit 2.1-2.7 Anne Haxthausen IMM, DTU 1. Værdier og typer (bl.a. char, boolean, int, double) (afsnit 2.4) 2. Variable og konstanter (afsnit 2.3) 3. Sætninger (bl.a. assignments)

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

Vejledning i Opretning af formularer

Vejledning i Opretning af formularer 1 Vejledning i Opretning af formularer 1. Log ind og vælg opret indhold/ webform 2. Skriv titel og topteksten på formularen (man kan kun have fri tekst i toppen af siden), under kommentarer vælges deaktiveret

Læs mere