IMF's kvote- og styrelsesreform 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMF's kvote- og styrelsesreform 2010"

Transkript

1 121 IMF's kvote- og styrelsesreform 2010 Helene Kronholm Bohn-Jespersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Efter politisk enighed på mødet blandt G20-gruppens centralbankchefer og finansministre oktober 2010 vedtog Den Internationale Valutafonds, IMF's, bestyrelse den 5. november 2010 en kvote- og styrelsesreform. 1 Det er den mest grundlæggende reform af IMF, siden institutionen blev oprettet efter 2. Verdenskrig. Formålet er at øge fondens legitimitet og effektivitet samt modernisere fonden, så den bedre afspejler verdensøkonomiens behov og sammensætning. Reformen medfører langt større indflydelse for de toneangivende vækstøkonomier, mens især mindre lande vil miste terræn. Reformen træder i kraft, når den er godkendt af IMF's repræsentantskab. Der sigtes på at have den på plads i forbindelse med IMF's og Verdensbankens årsmøder i Egypten i HOVEDELEMENTER I REFORMEN 2 Hovedelementerne i reformen vedrører kvoternes størrelse og fordeling samt bestyrelsens størrelse og sammensætning. Størrelsen af IMF's samlede kvotemidler IMF's lån til medlemslande i vanskeligheder finansieres hovedsageligt af fondens kvotemidler, som indbetales af medlemslandenes valutareserver. Reformen vil medføre en fordobling af IMF's samlede kvotemidler til i alt 476,8 mia. SDR (svarende til ca mia. kr.), hvilket også inkluderer kvoteforhøjelserne fra kvote- og stemmereformen fra Fordoblingen af kvoterne skal være med til at fastholde IMF som en kvotebaseret institution og dermed mindske afhængigheden af lånte resurser. 1 G20-kommunikéer findes på IMF's pressemeddelelse med bestyrelsens vedtagelse af reformen kan ses på 2 Det samlede forslag godkendt af bestyrelsen 5. november 2010 er beskrevet i IMF-papiret "IMF Quota and Governance Reform Elements of an Agreement" af 31. oktober reformen inkluderer en ny formel for beregning af kvoterne, en anden runde af ad hockvoteforøgelser (efter første runde vedtaget i Singapore 2006) baseret på den nye kvoteformel, en tredobling af basisstemmerne, der vil øge små landes ikke mindst lavindkomstlandenes stemmeandel, og at de to afrikanske bestyrelsesmedlemmer hver kan udpege en ekstra stedfortrædende eksekutivdirektør.

2 122 Hvert medlemsland er tildelt en kvote baseret på landets relative position i verdensøkonomien, åbenhed, variabilitet af eksportindtægter og valutareservernes størrelse. 1 Kvoten er bestemmende for landets finansielle forpligtelser over for IMF, dets stemmeandel, og dets adgang til IMF-finansiering. I forbindelse med kvoteforhøjelsen vil størrelsen af det bilaterale lånearrangement New Arrangements to Borrow, NAB, blive vurderet senest i november 2011 med henblik på en tilsvarende reduktion. NAB er et lånearrangement mellem IMF og en gruppe af medlemmer, herunder Nationalbanken, som har givet tilsagn om at stille yderligere låneresurser til rådighed for IMF. 2 Som følge af den finansielle og økonomiske krise er der truffet aftale om at udvide NAB fra 34 mia. SDR til 367,5 mia. SDR. Udvidelsen ventes at træde i kraft i løbet af 1. halvår Når kvote- og styrelsesreformen træder i kraft, vil udvidelsen af NAB-ordningen altså delvis skulle reverseres. Fordelingen af kvoterne Reformen vil medføre et kvoteskift på 6,2 procentpoint fra overrepræsenterede til underrepræsenterede medlemslande samt et skift til underrepræsenterede vækstøkonomier og lavindkomstlande på 5,7 procentpoint. 3 Fordelingen af kvoteforhøjelsen sker for 60 pct.'s vedkommende på baggrund af IMF's kvoteformel fra 2008, mens den resterende del fordeles efter en lang række ad hoc-indikatorer. Ad hoc-tildelingerne bygger bl.a. på en beregning af, hvilke medlemslande der er underrepræsenteret målt ud fra en blandet BNP-variabel bestående af 60 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, i markedspriser og 40 pct. af det købekraftsjusterede BNP. Disse lande vil være berettiget til en ad hoc-forhøjelse af kvoten, dog med visse forbehold. Som yderligere bidrag til omfordelingen af kvoterne vil alle såkaldte avancerede økonomier frivilligt afstå 1,35 pct. (1,37 pct. for G20's avancerede medlemmer) af deres kvote. For den nordisk-baltiske valgkreds, som Danmark er en del af, vil reformen samlet set betyde en mindre nedgang i kvoteandelen, se tabel 1. Valgkredsen vil efter reformen have en samlet kvoteandel på 3,23 pct. mod de nuværende 3,42 pct. af IMF's samlede kvote. En del af reduktionen kan tilskrives, at den danske kvoteandel reduceres til 0,72 pct. fra 0,76 pct. Danmark vil sammen med de tre øvrige store nordiske lande gå 1 En nærmere beskrivelse af kvotesystemet inkl reformen findes i Helene Kronholm Bohn- Jespersen, IMF under forandring, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal Se for en uddybelse af NAB. En nærmere beskrivelse af Danmarks forpligtelser over for IMF findes i Thomas Krabbe Jensen og Søren Vester Sørensen, Nationalbankens finansielle mellemværender med Den Internationale Valutafond, IMF, Kvartalsoversigt, 4. kvartal Tallene er fra IMF's nye kvotetabeller, som kan findes på

3 123 KVOTEFORDELING I NORDISK-BALTISK VALGKREDS Tabel 1 Pct. Beregnet kvote Kvote 15. nov Kvote efter 2010-reformen Sverige... 0,94 1,10 0,93 Danmark... 0,73 0,76 0,72 Norge... 0,81 0,77 0,79 Finland... 0,51 0,58 0,51 Litauen... 0,11 0,07 0,09 Letland... 0,09 0,06 0,07 Island... 0,10 0,05 0,07 Estland... 0,07 0,03 0,05 Total... 3,37 3,42 3,23 Anm.: De beregnede kvoter angiver kvoterne ifølge IMF's kvoteformel fra Kvoterne efter 2010-reformen omfatter ad hoc-forhøjelser til 54 medlemslande, der endnu ikke er effektueret. Kilde: IMF. fra at være lidt overrepræsenteret til at være en anelse underrepræsenteret i forhold til kvoteformlen fra De baltiske lande vil alle få en forøgelse af deres kvoteandel, men dog forholdsvis langt mindre end de store vækstøkonomier. De ti største aktionærer i IMF vil efter reformen være USA, Japan, Kina, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Indien, Rusland og Brasilien, jf. figur 1. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vil såle- DE TI STØRSTE MEDLEMSLANDES KVOTEUDVIKLING Figur 1 Pct USA Japan Kina Tyskland Storbritannien Frankrig Italien Indien Rusland Brasilien Før 2008-reformen Efter 2008-reformen Efter 2010-reformen Beregnet Anm.: De beregnede kvoter angiver kvoterne ifølge IMF's kvoteformel fra Kvoterne efter 2010-reformen omfatter ad hoc-forhøjelser til 54 medlemslande, der endnu ikke er effektueret. Kilde: IMF.

4 124 des alle tilhøre denne gruppe. BRIK-landene er blandt de medlemslande, der har opnået markante kvoteforhøjelser siden IMF's lavindkomstmedlemmer beskyttes mod, at deres individuelle stemmeandele, som de blev tildelt i medfør af 2008-reformen, reduceres. Det gælder for medlemslande, som er berettiget til lån fra IMF's Poverty Reduction and Growth Trust, PRGT, og hvis indkomst pr. indbygger er under International Development Association's nedre grænse på dollar i 2008 (det dobbelte beløb gælder for "små" lande). Definitionen dækker over 49 medlemslande og Zimbabwe, som ikke på nuværende tidspunkt er berettiget til lån fra PRGT. Det skal være en løbende proces at tilpasse fordelingen af IMF's kvoter, så fordelingen til enhver tid afspejler ændringer i verdensøkonomien. IMF's kvoteformel skal gennemgå en omfattende revision inden januar 2013, og den næste almene kvotegennemgang vil blive fremrykket ca. to år til januar Bestyrelsens størrelse Bestyrelsen vil ikke blive reduceret som resultat af reformen, selv om bl.a. USA tidligere har udtrykt ønske om en mindre bestyrelse. Bestyrelsen blev i 1992 udvidet til 24 medlemmer mod tidligere 20 for at imødekomme tilgangen af nye medlemslande, herunder fra det tidligere Sovjetunionen. Udvidelsen er dog ikke indskrevet i IMF's vedtægter (Articles of Agreement) og er dermed ikke permanent. IMF's repræsentantskab har derfor siden 1992 skullet godkende, at bestyrelsen forsat skulle være udvidet til 24 medlemmer, i forbindelse med de ordinære valg af bestyrelsen, som normalt har fundet sted hvert andet år pr. 1. november. Den nuværende reform indeholder en politisk, men ikke juridisk bindende forpligtelse blandt medlemmerne til i fremtiden at bevare bestyrelsens størrelse på 24. Bestyrelsens sammensætning vil desuden blive revurderet hvert ottende år, efter at kvotereformen er trådt i kraft. Valgkredse bestående af syv eller flere lande vil have mulighed for at udnævne en ekstra stedfortrædende eksekutivdirektør ved det førstkommende bestyrelsesvalg efter reformens godkendelse. Det vil også gælde for den nordisk-baltiske valgkreds. Bestyrelsens sammensætning IMF's vedtægter ændres, så alle bestyrelsesmedlemmer skal vælges. Hidtil har de fem største medlemslande haft ret til at udpege hvert deres bestyrelsesmedlem. Reformen indebærer endvidere, at de rigeste eller såkaldte avancerede europæiske lande skal reducere deres samlede repræsentation i bestyrelsen med to medlemmer, som skal gå til gruppen af vækstøkonomi-

5 125 er og udviklingslande. Det er et resultat af pres fra USA, støttet af vækstøkonomierne, der længe har ment, at de mere velstående europæiske lande har haft for mange repræsentanter i bestyrelsen. Konsolideringen af den europæiske repræsentation skal senest være på plads ved det første valg af bestyrelsen, efter at kvotereformen er trådt i kraft. Seneste ordinære bestyrelsesvalg fandt sted i november IMPLEMENTERING IMF-bestyrelsens godkendelse af kvote- og styrelsesreformen er første skridt i ratificeringsprocessen, jf. figur 2. Reformen vil først træde i kraft, når den er blevet godkendt af IMF's repræsentantskab, der består af 187 guvernører udpeget af hvert sit medlemsland, og efterfølgende accepteret af medlemslandene. Nationalbankdirektør Nils Bernstein er Danmarks medlem af repræsentantskabet. Bestyrelsen indstiller reformen til IMF's repræsentantskab, som efterfølgende stemmer om godkendelsen. Afstemningsfristen er sat til 15. december Reformen kræver et flertal på 85 pct. af stemmerne. Efterfølgende skal IMF's medlemslande tilkendegive, om de kan acceptere ændringerne i vedtægterne. Dette kræver, at 85 pct. af stemmerne og tre femtedele af medlemmerne stemmer for ændringerne. Ændrin- FORLØB FOR KVOTE- OG STYRELSESREFORMEN Figur 2 Kvoter Bestyrelsen Tidslinje Stemmereformen fra 2008 træder i kraft Alle bestyrelsesmedlemmer på valg Inden: Årsmøderne 2012 Januar generelle kvotegennemgang vedtaget Gennemgang af kvoteformlen Bestyrelsens europæiske repræsentation af avancerede økonomier reduceres med to Bestyrelsessammensætningen revideres hvert ottende år Januar generelle kvotegennemgang afsluttes Anm.: Pilene indikerer interne afhængigheder. Kilde: IMF.

6 126 gerne vil i en række lande skulle godkendes af parlamenterne. Godkendelsesprocessen kan derfor tage tid. Den seneste kvote- og stemmereform fra 2008 er endnu ikke godkendt i alle lande. Den 30. november 2010 havde 98 medlemmer, herunder Danmark, afgivet deres stemme til fordel for den. Det svarer til 82,8 pct. af de samlede stemmer. For at 2008-reformen kan træde i kraft, skal 85 pct. af stemmerne samt tre femtedele af medlemmerne (113) stemme for forslaget. Ratificeringen af 2010-reformen er betinget af, at 2008-reformen godkendes.

Notat. Reformer af Den Internationale Valutafond (IMF) 3. december 2010

Notat. Reformer af Den Internationale Valutafond (IMF) 3. december 2010 Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 31 Offentligt Notat 3. december 2010 Reformer af Den Internationale Valutafond (IMF) IMF s bestyrelse er nået til enighed om en af IMF. Reformen

Læs mere

STEMME OG REPRÆSENTATION I IMF

STEMME OG REPRÆSENTATION I IMF STEMME OG REPRÆSENTATION I IMF Thomas Pihl Gade, Sune Malthe-Thagaard og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Medlemslandenes stemmevægt i Den Internationale Valutafond,

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

Nationalbankens finansielle mellemværender med Den Internationale Valutafond, IMF

Nationalbankens finansielle mellemværender med Den Internationale Valutafond, IMF 67 Nationalbankens finansielle mellemværender med Den Internationale Valutafond, IMF Thomas Krabbe Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Efter en årrække

Læs mere

IMFs kvoter. Thomas Enevoldsen, Internationalt Kontor INDLEDNING

IMFs kvoter. Thomas Enevoldsen, Internationalt Kontor INDLEDNING 29 IMFs kvoter Thomas Enevoldsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Siden oprettelsen af Den Internationale Valutafond, IMF, i 944 er medlemslandenes kapitalindskud, de såkaldte kvoter, blevet fastlagt

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal København, den 25. oktober 2010 Analyse af Unit Link Pension: Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal Morningstar har analyseret på afkastet i Unit Link pensioner i 3. kvartal af 2010. Analysen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Udviklingen i verdensøkonomien

Udviklingen i verdensøkonomien Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del Bilag 196 Offentligt Notat 12. april 2016 Redegørelse vedr. IMFC-mødet den 15.-16. april 2016 I forbindelse med forårsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF)

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks 143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

IMF S UDLÅN TIL PROGRAMLANDE OG DANMARKS TILSAGN TIL IMF

IMF S UDLÅN TIL PROGRAMLANDE OG DANMARKS TILSAGN TIL IMF IMF S UDLÅN TIL PROGRAMLANDE OG DANMARKS TILSAGN TIL IMF Thomas Pihl Gade, Sune Malthe-Thagaard og Louise Funch Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den Internationale Valutafond, IMF,

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. marts 2003 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE PUBLIC UEM 67 INST 33 OC 87 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Beslutning

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Udviklingen i verdensøkonomien

Udviklingen i verdensøkonomien Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat 29. september 2016 Redegørelse vedr. IMFC-mødet 7.-8. oktober 2016 I forbindelse med årsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater

PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater PwC s Global CEO Survey 2016 Danske resultater Om PwC s Global CEO Survey 2016 PwC s Global CEO Survey er en af verdens førende toplederundersøgelser og er i år gennemført for 19. gang. Flere end 1.400

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

20 nationalflag Navn: Klasse:

20 nationalflag Navn: Klasse: 20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer -

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer - Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer - BILAG A Gældende vedtægt 1 Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. Hjemstedet er København, Danmark. 2 Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Det går godt for Danmark

Det går godt for Danmark NOTAT XX-XXXX - POUL - 07.10.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Det går godt for Danmark Når lønudvikling i de enkelte lande vægtes med de pågældende landes betydning i samhandlen

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Japan rummer muligheder for dansk eksport

Japan rummer muligheder for dansk eksport Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 Mikkel Bess, stud.polit JULI 2017 Japan rummer muligheder for dansk eksport Frihandelsaftalen med Japan vil løfte dansk eksport til verdens tredjestørste

Læs mere