Danske Maritime Årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Maritime Årsberetning"

Transkript

1 Danske Maritime Årsberetning

2 Danske Maritimes medlemmer Færøerne MEST Aalborg/Nørresundby Alfa Laval Aalborg DESMI DESMI Ocean Guard Wärtsilä Danmark Hvide Sande Hvide Sande Shipyard, Steel and Service Esbjerg VIKING Life-Saving Equipment Hirtshals Hirtshals Yard Brønderslev Green Instruments Hadsund Hans Jensen Lubricators Randers Nordhavn Marine & Offshore Hedensted HECO International Vejle Danfoss IXA Fredericia Caverion Horsens JB Production Skagen ELCOR Skagen Karstensens Skibsværft Assens Assens Shipyard Frederikshavn Jobi Værft MAN Diesel & Turbo - Primeserv MARCOD ME Production Norisol Orskov Yard Scanel International ScanTech Marine VMS Group Læsø Rosenby Engineering Aarhus/Hasselager Danfoss Industrial Automation Johnson Controls Denmark OSK-ShipTech Teknologisk Institut Munkebo FAYARD Persolit Vordingborg ATLAS Incinerators Insatech Storkøbenhavn ABB Alfa Laval Copenhagen Bawat C-leanship Cobham SATCOM DASPOS Eaton Power Quality Danmark Ericsson Danmark FORCE Technology Gertsen & Olufsen Harnvig Arctic & Maritime Hempel IRON Pump Iver C. Weilbach & Co. Kjærulf Pedersen KLINGER Danmark MAN Diesel & Turbo Metalock Denmark MSR-Consult Port-Safety Propulsion Dynamics Europe Pres-Vac Engineering Red Dot Scandinavia Siemens Marine VL Dynamic Wärtsilä Danmark Wärtsila Lyngsø Marine Køge Exilator Næstved Emerson Process Management & Marine Tank Management - Damcos Novenco Marine & Offshore 70 % af et skibs værdi er udstyr 45 % Den maritime industri beskæftiger af danske maritime virksomheder er produktinnovative 42 % Mere end danske dele til et skib af Det Blå Danmark Den danske maritime industri Det Blå Danmark beskæftiger direkte og indirekte personer. Den maritime industri alene beskæftiger fordelt på danske leverandører af maritimt udstyr og services samt skibsværfter. Danske leverandørvirksomheder står for 7,3 % af Europas maritime eksport. Den danske maritime industri har en produktion på i alt 91 mia. kr. Det svarer til godt 3 % af Danmarks samlede produktion. 30 % af bruttoværditilvæksten i Det Blå Danmark sker i den maritime industri. Den maritime industri har haft den største gennemsnitige danske produktivitetsvækst i seneste opgjorte tiårsperiode med i gennemsnit 6,5 % om året. Til sammenligning var den 1,2 % for hele Danmark. Der er globalt behov for udstyr til vedligeholdelse af den eksisterende flåde for ca. 130 mia. kr. årligt. Samtidig er der pt. en ordrebeholdning på nye skibe, som skal bruge udstyr for mia. kr. Danske maritime virksomheder er yderst innovative, og mere end dobbelt op sammenlignet med den øvrige industri. Hele 45 % af danske maritime virksomheder er produktinnovative mod blot 20 % af den danske industris virksomheder generelt. Foto: Anna Marín Schram Gråsten Danfoss Power Electronics Ærø Marstal Værft Søby Værft Svendborg C.C.JENSEN Petersen & Sørensen Motorværksted PureteQ Odense Cavotec Danmark Fyns Maritime Klynge Holeby Harding Safety Denmark MAN Diesel & Turbo - Primeserv Inrotech Odense Maritime Technology Wilhelmsen Technical Solutions Kommunikationsudstyr Reparation Olieslams- og affaldsforbrændingsanlæg Hovedmotorer Skibsdesign Ventiler og pakninger After-sales service Sikkerhedsudstyr Dieselmotorer Filtreringssystemer Redningsudstyr Skibsreparation Isolering Beslutningsstøttesystemer Sensorer Hjælpemotorer Skibsmaling Procesautomation Løfteudstyr Skibsvedligeholdelse Dæksudstyr Aptering Retrofitting Maskinudstyr Skibsværftsdrift Scrubbersystemer Tankrensning Pumpeløsninger Brandslukning Fremdriftssystemer Brændstofbehandling Olie- og vandseparatorer Ballastvandsystemer Værftsoptimering Måle- og analyseudstyr. Tallene er indsamlet fra SEA Europe, Clarksons Research og Arbejderbevægelsens Erhversråd

3 Ved årsskiftet flyttede Danske Maritime til Foreningens eget hus på Symfonivej 18 i Herlev, hvor der er nem adgang fra hele landet via motorveje og offentlig transport. Huset på tre etager har meget mere plads med gæstekontor for medlemmer, iværksættermiljø, mødelokaler og 25 p-pladser. Om Danske Maritime Danske Maritime er en brancheorganisation og arbejdsgiverforening for skibsværfter, udstyrsproducenter, leverandører af maritime produkter og serviceydelser samt designere af skibe og udstyr. Vi arbejder for at sikre vores medlemmer de bedst mulige erhvervsvilkår regionalt, nationalt og internationalt. Vi har fokus på alle de faktorer, der kan medvirke til at forbedre vilkårene for den danske maritime industri, herunder blandt andet bedre adgang til finansiering, mere ens konkurrencevilkår, øget kvalitet i offentlige udbud, mere fokus på uddannelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft til industrien samt øget indsats inden for forskning og udvikling med fokus på maritim teknologi og service. Vi går i dialog med politikere og embedsmænd og tager med på delegationsrejser. Vi deltager i projekter såvel nationalt og i EU som internationalt for at øge forståelsen for og udbrede viden om erhvervets behov og evner. Nogle af de områder, vi har fokus på, er: Fornuftige rammevilkår i Danmark, herunder fokus på et lavere omkostningsniveau, færre administrative byrder, højere kvalitet i lovgivningen mv. Lige handels- og konkurrencevilkår internationalt, herunder ved hjælp af begrænsninger i handelsforvridende statsstøtte og i diskriminerende local content -krav. Udfordringerne for firstmovere, blandt andet i forhold til svovludledning, ballastvand, støj og sikkerhed. Innovation, både teknologisk og forretningsmæssigt, herunder automatisering, e-navigation, 3D-print, materialer, metoder, målinger og kommunikation. Veluddannet arbejdskraft, der kan arbejde uhindret lokalt og globalt i et sundt arbejdsmiljø, og som kan bidrage til at styrke virksomhedernes produktivitet. Danske Maritime tæller medlemmer fra alle grene af den maritime industri. Vores medlemmer nyder ved deres medlemskab godt af en række fordele. Repræsentation og medindflydelse Danske Maritime er aktiv i mange væsentlige nationale og internationale fora, fx: IMO s komiteer MEPC (miljø) og MSC (sikkerhed). OECD s arbejdsgruppe om markedet for skibsbygning. EU-arbejdsgrupper, konferencer, workshops og ved kontakt til kommissærer samt i SEA Europe. Folketingets, regeringens og ministeriernes arbejde med vækstplan, lovgivning, delegationsbesøg og ved kontakt med politikere. Komiteer og andre relevante nedsatte udvalg eller følgegrupper. Regional og lokal kontakt til klynger, politikere, organisationer mv. Individuel rådgivning og kurser Danske Maritime vejleder sine medlemmer direkte i sager om fx politiske, juridiske, finansielle og medarbejdermæssige forhold, såsom kontrakter, finansiering, udbud, dansk lovgivning, EU-regler, internationale konventioner, arbejdsmiljø mv. Danske Maritime afholder også kurser og seminarer for medlemsvirksomheder om relevante emner, herunder eksportfinansiering, som Danske Maritime netop har afholdt en række kurser rundt omkring i landet om. Viden og vidensdeling Danske Maritime indsamler, udvikler og deler information, nyheder og analyser både af global, national og regional karakter om hele den maritime sektor. Noget udarbejdes af organisationens sekretariat, mens andet udarbejdes med aktiv deltagelse fra medlemmerne i organisationens erfagrupper, der inkluderer områder som markedsanalyse, forskning, innovation, klassifikation, immaterielle rettigheder, sikkerhed og arbejdsmiljø, uddannelse og personale mv. Som medlem får man adgang til: Juridisk, finansiel og teknisk indsigt Markedsinformation og prognoser Statistisk materiale Medierådgivning Mentorordning Scenarieplanlægning Særligt arrangerede virksomhedsbesøg i den maritime sektor Omfattende netværk nationalt og internationalt. Medlemmerne har desuden adgang til attraktive samarbejdsaftaler om juridisk bistand og rabatter ved deltagelse i konferencer, messer mv. En voksende organisation De danske maritime virksomheder ligger i hele landet ofte langt fra hovedstaden, hvor en stor del af Danske Maritimes arbejde foregår. Vi arbejder konstant på at udvide det gode samarbejde i hele Det Blå Danmark og støtter aktiviteter i hele landet. Vi har et tæt samarbejde med de blå organisationer, Danmarks Rederiforening og Danske Havne. Vi har også tæt samarbejde med arbejdstagerorganisationer som CO-industri, Dansk Metal og Maskinmesterforeningen. MARCOD og Fyns Maritime Klynge er støttemedlemmer hos Danske Maritime som en naturlig forlængelse af det tætte samarbejde med disse klyngeorganisationer. Derudover samarbejder vi med netværkene Naval Team Denmark og Danish Marine Group, når fælles interesser fra hele Det Blå Danmark skal koordineres. På de mere tekniske områder opretholder Danske Maritime tætte forbindelser til Skibsteknisk Selskab og Søfartsteknisk Forening. Danske Maritime har under forskellige navne eksisteret siden Dengang havde organisationen 14 stiftende medlemmer. Igennem Foreningens næsten 100 år har medlemstallet svinget, men i de seneste år har det været støt stigende fra 19 virksomheder i 2011 til ca. 80 i Maritimt iværksætterhus i Herlev Iværksætteri inden for det maritime område er et nyt fokusområde for Danske Maritime. I det nye domicil i Herlev kan Danske Maritime huse op til 16 iværksættere samt en mindre startup-virksomhed. Danske Maritime søsatte samtidig med flytningen et iværksættermedlemskab, som giver adgang til at deltage i en ny mentorordning med etablerede maritime virksomheder samt at trække på organisationen generelt. 4 5

4 Indholdsfortegnelse 8 Forord 8 Disruption blæser til forandring 10 Den danske maritime industri 10 Maritim industri vokser i bredden og dybden 11 Forslag til regeringens maritime initiativer 12 I. Om montørordning 13 II. Om finansiering 13 III. Om uddannelse 13 IV. Om udbud 14 VI. Om havne og planloven 15 VII. Om maritim eksport 15 Udbudssagerne fortsatte i Fra drift til genanvendelse 16 Kurser i finansiering 16 Regler for medicin på redningsflåder 17 Danish Maritime Days 17 Danish Maritime Technology Conference 18 Danish Maritime Forum 19 Danske Maritimes årsmøde 20 Bustur til SMM i Hamborg 21 Vækstseminar i Frederikshavn 21 Seminar om ballastvandkonventionen i februar Scrubberkonference i april Maritim konference på Christiansborg 22 Globale forhold 22 Maritim eksport i politisk modvind 23 Brexits virkning på industrien 23 Trumps virkning på industrien 23 Kinas virkning på industrien 24 International handel truet 24 Frihandel gavner maritim industri 24 Øget fokus på eksportfremmeinitiativer 25 Aftale med Kina om grøn skibsbygning 25 Erhvervsfremstød i Dubai 25 Indien og Danmark i maritimt samarbejde 26 Kronprinsparret i USA under fregatbesøg 26 Canada-samarbejde intensiveres 26 Problemknuser på udenlandske markeder 26 Maritim regulering i IMO, ikke i EU 27 IMO og klima 27 Ballastvandregler i kraft september Svovlbeslutning i IMO i oktober Polarkode i kraft pr. 1. januar NO x -område vedtaget i 2016 gælder fra Kommende fokusområder i IMO 30 SEA Europe får større gennemslagskraft 30 EU vil yde lån og garantier til grøn skibsfart 31 EU-uddannelse om kompetencer 31 EU styrker forskning og innovation 31 OECD om havøkonomi og nyt myndighedsansvar 32 Forskning, innovation og udvikling 32 Ny teknologi revolutionerer maritim industri 33 Brug for øget dansk indsats 33 Det bør vi fokusere på 34 Digitalisering kræver nytænkning 34 Blue INNOship er halvvejs 34 Blue INNOship afslutter projekter i Blue INNOship udvikler forretningsmodeller 36 Green Ship of the Future 36 Forskningsgruppers indsatser styrkes 36 Maritim forskning med i FORSK Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 36 EU s maritime forskning 36 Analyse om fartøjer til havvindmøller 37 Verdens største testcenter åbnet 38 Uddannelse og kompetencer 38 Vækst øger behov for dygtige maritime teknikere 39 Maritime Kompetencer 39 Fremtidens Maritime Håndværker 41 Rapport om fremtidens faglærte til den maritime industri 41 Stor efterspørgsel på maritime ingeniører 41 Behov for Maritimt Center på DTU 42 Maritime diplomingeniører 42 World Careers 42 Workforce of the Future 42 Copenhagen og DM i Skills 43 DitBarnsFremtid.dk 44 International markedsudvikling 44 Overkapacitet og usikkerhed hæmmer øget vækst 45 Overkapacitet en central udfordring 45 Historisk stor flåde skal opgraderes 45 Fortsat lav økonomisk vækst 46 Stigende protektionisme skader dansk eksport 47 Lav oliepris præger det maritime marked 47 Fald i nye ordrer på 71 % 47 Markant fremgang i krydstogtskibe 48 Generel fremgang i Europa 48 Ordretilgangen faldt på ny markant i Europa fik over halvdelen af verdens ordrer 49 Mindre fald i leveret tonnage 50 Fortsat fald i nybygningspriserne 50 Europa har halvdel af globalt udstyrsmarked 50 Maritimt udstyr udgør 70 % af et skib 51 Vækstmarked trods fald i nybygninger, prisfald m.m. 52 Forkortelser og begreber 6 7

5 Hele 45 % af danske maritime virksomheder er produktinnovative mod blot 20 % af den danske industris virksomheder generelt, skriver Danske Maritimes adm. direktør Jenny N. Braat og formand Thomas S. Knudsen (Foto: Carsten Lundager). Forord Disruption blæser til forandring Vores verden er under forandring. Vi er mange, der taler om disruption. Nogle gange tænker vi så på 3D-print og digitalisering, andre gange på den stigende internationale handelsprotektionisme, og nationalt drøfter vi, om en ny overophedning af økonomien er på vej. Vi ved ikke, hvor det hele ender. Men vi ved, at vi i den maritime industri bliver nødt til at navigere klogt og smart i de forandringens vinde, som nærmest konstant blæser. Blot med stadig mere uforudsigelige pust fra disruption i alle afskygninger. I 2016 gik OECD ud med en dybdeborende analyse The Ocean Economy in Den understreger den fremtidige vækst inden for maritim teknologi. En vækst, som ikke blot er baseret på enkelte sektorer, men på brugen af maritim teknologi inden for hele den havbaserede økonomi, der favner alt fra shipping, havvind, skibsbygning til fiskeri. Vi har personer, som er direkte eller indirekte beskæftiget med maritim teknologi, og vi er blandt de førende i verden. I forbindelse med en analyse, som Danske Maritime har fået udarbejdet, fremgår det med al tydelighed, at danske maritime virksomheder er yderst innovative, og mere end dobbelt op sammenlignet med den øvrige industri. Analysen viser, at hele 45 % af danske maritime virksomheder er produktinnovative mod blot 20 % af den danske industris virksomheder generelt. Det giver os gode muligheder for også at have førertrøjen på fremadrettet. Men det kræver, at vi løbende ser på det maritime erhvervs rammebetingelser. Vi sætter pris på, at regeringen har nedsat et vækstteam for Det Blå Danmark. Det giver en god mulighed for at drøfte, hvad der skal til, for at erhvervet kan fastholde sin globale styrkeposition. Et særligt kendetegn ved den maritime industri er, at vi er repræsenteret i samtlige af landets kommuner. Især på Fyn og i Jylland er der meget maritim industri, men også på Sjælland er det maritime repræsenteret med mange tusind medarbejdere. Men vi skal have nye, unge ansigter om bord. Erhvervet har i dag en aldersfordeling, hvor mere end 30 % er 50 år og derover. Det kræver, at der må sættes ind, hvis ikke vi fremover skal mangle medarbejdere inden for de maritime tekniske fag. Det er også vigtigt konstant at følge med i de rammevilkår, som vores konkurrenter i andre lande arbejder under. Ganske vist er danske virksomheder dygtige og innovative, men et dynamisk marked fordrer, at vi har samme muligheder inden for forskning, udvikling, innovation, finansiering og andre basale forudsætninger, for at virksomheder kan udvikle sig positivt. Danske Maritime har længe argumenteret for en maritim montørordning. Den er vital for store dele af den maritime industri. Vi håber meget, at den vil blive en del af de fremtidige rammebetingelser. Ordningen ligestiller i princippet danske maritime teknikere, som arbejder om bord på skibene i begrænsede perioder, med sømænd på skibene. Meningen er, at teknikeren kan hjemtage sin viden til virksomheden i Danmark til gavn for virksomhedens innovationsdrift og derigennem fremtidige konkurrenceevne. Forandringens vinde blæser. Vi i den maritime industri bygger ikke læsejl, men satser på at udnytte forandringerne til at skabe vækst inden for et innovativt erhverv, hvis blot politikerne giver de rette rammebetingelser. 8 Nøgleordet er maritim teknologi, fastslår analysen. Det er heldigvis en af Danmarks styrkepositioner. Jenny N. Braat Adm. direktør Thomas S. Knudsen Formand Forord 9

6 Verdensflåden udgøres i dag af omkring store skibe. Mange af disse skibe skal i de kommende år opgraderes med ny miljøteknologi og andet udstyr, ikke mindst i kraft af de seneste globale beslutninger om svovludslip og ballastvand på skibe. Set på den lange bane vil væksten være betydelig, trods aktuelle kriser som følge af lave oliepriser, overkapacitet og aktivitetsfald, for eksempel i Nordsøen. Vækstpotentialet i den danske maritime industri skal ses i lyset af den vækst, som OECD ser for den globale havbaserede økonomi. I en rapport fra 2016 vurderer OECD, at maritim teknologi bliver et nøgleområde og omdrejningspunkt for den maritime sektor på verdensplan. Maritim teknologi bliver ifølge OECD et område med højere vækst end den økonomiske vækst i resten af samfundet. 31 mio. personer ernærede sig i 2010 ved den havbaserede økonomi som fiskeri, kystturisme, skibe, maritimt udstyr, havvindmøller osv. Det tal vil stige til 40 mio. beskæftigede i Økonomisk står væksten til at blive endnu mere markant. Alene bidraget til den globale værditilvækst vil frem til 2030 blive fordoblet i forhold til 2010 og udgøre tre mia. USD. Forslag til regeringens maritime initiativer Den danske maritime industri Maritim industri vokser i bredden og dybden Rammevilkårene for danske værfter samt maritime udstyrs- og serviceleverandører skal være bedre, hvis vi skal gøre os håb om at få del i den enorme vækst, som den havbaserede økonomi vil opleve i de næste mange år. Den danske maritime industri beskæftiger mere end personer. Vores gren af de maritime erhverv udgør således den største del af de i alt beskæftigede i Det Blå Danmark. Produktivitetsfremgangen for den maritime udstyrsindustri og danske værfter ligger over niveauet for Det Blå Danmark og dansk økonomi i det hele taget, både målt pr. år og over det seneste opgjorte tiår ( ). Den danske maritime industri har en produktionsværdi på godt 85 mia. kr. og står for over 25 % af bruttoværditilvæksten i Det Blå Danmark. For at få del i den forventede vækst skal den danske maritime industris rammevilkår være i orden og på niveau med de lande, vi konkurrerer med. Vækstteamet under denne og de foregående regeringer har været et naturligt forum for at drøfte og udvikle rammevilkår. Arbejdet i denne regerings vækstteam nærmer sig sin afslutning. Den maritime industri har været repræsenteret med Senior Vice President Thomas S. Knudsen, MAN Diesel & Turbo, der er formand for Danske Maritime, og direktør Christina Ørskov, Orskov Yard. Danske Maritime har følgende forslag til regeringsinitiativer i forlængelse af vækstteamets arbejde: I. Montørordning: Etablering af en maritim montørordning til gavn for de danske maritime udstyrsproducenters vækst- og udviklingsmuligheder. II. Finansiering: Sikring af konkurrencedygtig finansiering ved -- at genindføre en CIRR-ordning, der både dækker de danske værfter og de danske maritime udstyrsproducenter. -- at udvikle særlige finansieringspakker 10 Den danske maritime industri 11

7 for eksport af maritimt udstyr i regi af EKF Danmarks Eksportkredit. III. Uddannelse: Øget optag og bedre vilkår for uddannelserne til skibsingeniører, maskinmestre og faglærte med maritime kompetencer. IV. Udbud: Offentlige udbud i forbindelse med skibsordrer skal have fokus på kvalitet, miljøegenskaber samt etiske standarder frem for kun økonomi. Søværnets og Marinehjemmeværnets skibe bør kun udbydes på dansk territorium i lighed med, hvad andre lande gør. V. Forskning og udvikling: Innovationsfremme blandt andet ved regler via IMO, der tilgodeser firstmovere, så innovative produkter og løsninger hurtigere tages i anvendelse, og nye initiativer ikke bremses af forsigtighed over for fornyelser. Nye færger og statens skibe bør anvendes til test og demonstration af dansk teknologi. VI. Havne og planloven: Havnepakker med fokus på havne med maritime virksomheder - især værfter - og disse virksomheders vilkår. Ændring af planloven, så kommuner ikke kan tvinge velfungerende virksomheder ud af havnene for at skabe plads til eksempelvis boliger. VII. Maritim eksport: En handelspolitisk indsats og eksportfremmeindsats, der fokuserer på det maritime område, så ressourcer øremærkes til maritim eksport i lighed med det, der sker for andre styrkepositioner. I. Om montørordning Der er behov for en maritim montørordning, så virksomheder fortsat kan sende medarbejdere ud på skibene for at vedligeholde og opgradere dem eller lignende. Danske Maritime har i fællesskab med Dansk Metal udarbejdet et oplæg til en ordning. Montører, som rejser ud fra Danmark, udgør en betydelig omkostning for de danske maritime virksomheder. Virksomhederne kan i stedet vælge at hyre montører i udlandet til at foretage montørarbejde om bord på skibene. Lokalansatte montører ude omkring i verden kan imidlertid ikke i samme grad føre viden og knowhow tilbage til danske virksomheder. Denne viden og knowhow vil dermed forsvinde til udlandet. Den maritime industri kan med en montørordning, der koster cirka 60 mio. kr. for staten, skaffe 375 nye job. Hvis industrien ikke får denne maritime montørordning, risikerer Danmark omvendt at miste op mod arbejdspladser samt vores teknologiske forspring. Den danske styrke inden for maritim teknologi udspringer af en historie med store værfter og gennem et samarbejde med rederierne, både danske og udenlandske. Det er afgørende for de maritime virksomheder at være tæt på skibene og lære af at se sine produkter i arbejde, så innovationen kan fortsætte. Vi tabt en stor kontrakt, der kunne have beskæftiget 50 mand, fordi vi manglede en montørordning, der kunne have sænket tilbuddet med de nødvendige 15 %. Vi oplever stærkt stigende konkurrence fra lavtlønslande, især i Østen og Østeuropa, hvor medarbejdere er meget konkurrencedygtige grundet de lave timepriser. Som konsekvens har vi åbnet en ny afdeling i Brasilien med brasilianere, for at imødegå den globale konkurrence med yderligere tab af danske arbejdspladser til følge. CEO Peter Krogh Nymand, VMS Group Servicering og vedligeholdelse ude på skibene er desuden et af de forretningsområder inden for det maritime, som har størst vækstpotentiale i de kommende år. II. Om finansiering Den danske maritime industri bør som minimum sikres de samme konkurrencedygtige finansieringsvilkår som industrier i andre toneangivende europæiske lande, herunder Norge og Tyskland. Danske maritime virksomheders finansieringsomkostninger er typisk højere end konkurrenternes. Det gælder ikke mindst de maritime udstyrsleverandører, når de skal tilbyde deres produkter og løsninger på eksportmarkederne i Asien, hvor konkurrencen er skarp. Norge og Tyskland har blandt andet en renteudligningsordning (CIRR), som har været afgørende for udviklingen i de to landes værftsindustrier de senere år. En dansk CIRR-ordning er relevant selv i en lavrenteperiode, da fokus er på den underliggende rentegaranti snarere end niveauet. Ved at indføre en ny CIRR-ordning for den danske værfts- og maritime udstyrsindustri vil vi sikre en øget eksport af skibe og maritimt udstyr. Det er Danske Maritimes klare overbevisning, at en CIRR-ordning kan etableres uden større risici for staten. III. Om uddannelse Der er i de kommende år behov for flere skibsingeniører, maskinmestre og faglærte med maritime kompetencer. Virksomhederne vil mangle uddannet arbejdskraft med fokus på de tekniske erhvervsuddannelser, maskinmesteruddannelserne og de videregående tekniske uddannelser på ingeniørniveau. Det giver os et rekrutteringsgrundlag, og samtidig giver det en god dynamik at have unge mennesker i virksomheden. Herudover er det også vigtigt, at vi tager et samfundsansvar. Vice President Poul Knudsgaard, MAN Diesel & Turbo Udover at øge optaget på ingeniør, maskinmester og de erhvervsfaglige uddannelser er der samlet set behov for en større promovering af de tekniske uddannelser på samtlige niveauer for at få gjort uddannelserne attraktive over for en større målgruppe. Desuden er det relevant at styrke det maritime indhold i flere af de tekniske uddannelser. Danske Maritime har taget initiativ til en maritim mentorordning. De, der vil starte egen virksomhed, kan få en mentor med erfaring fra branchen. IV. Om udbud Der bør lægges mere vægt på andre kriterier end pris. Det offentlige bør i udbuds- og prækvalifikationsrunder kræve, at tilbudsgiver overholder alle rimelige krav på områder som miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed. Det offentlige bør også kunne stille sociale krav, fx om at beskæftige lærlinge. De danske værfter er konkurrencedygtige, og alle de danske medarbejdere, der arbejder på et dansk værft, betaler skat i Danmark, ligesom vi overholder skrappe danske krav til arbejdsmiljø og miljø i det hele taget. Det handler også om at fastholde kompetencer her i landet. Danske Maritime ønsker fortsat, at EKF Danmarks Eksportkredit afklarer, om der kan udarbejdes standardiserede finansieringspakker til eksport af maritimt udstyr, herunder om der vil være kommerciel interesse i en sådan ordning blandt banker, der finansierer investeringer i nybygninger og retrofit af skibe. Salgschef Ivan Larsen, FAYARD I det omfang, der eksisterer danske, europæiske eller internationale standarder, som er gennemført i Danmark, bør danske myndigheder kræve de krav opfyldt af alle tilbudsgivere uanset nationalitet. 12 Den danske maritime industri Den danske maritime industri 13

8 område, så skal kommunen være en anelse mere velvillig over for os. Administrative byrder og besværligheder er ikke just noget, der gavner lysten til at investere. Cai Larsen, direktør og indehaver i Petersen & Sørensen Motorværksted interessante aktiviteter og tilbud til gavn for særligt mindre og nyetablerede medlemsvirksomheder. I første omgang vil Foreningen tilbyde attraktive kontorfaciliteter, en ny type iværksættermedlemskab samt en mentorordning, der er målrettet maritime iværksættervirksomheder. I flere år har EU-udbud af Forsvarets fartøjer fyldt godt i den offentlige og politiske debat. Særligt for Forsvarets indkøb gælder, at Danmark ikke kun har en teknisk og kommerciel interesse, men også en sikkerhedsmæssig interesse i at bevare sin kapacitet til vedligehold og nybygning af Søværnets enheder. Danmark bør i lighed med andre europæiske lande sikre, at bygnings-, reparationsog vedligeholdelsesopgaver placeres hos nationale maritime virksomheder. V. Om forskning og udvikling Der er behov for initiativer, der kan bringe danske innovative maritime produkter og teknologier frem til markedet. Initiativerne kan for eksempel være demonstrationsplatforme, testcentre og en videreførelse af samfundspartnerskabet Blue INNOship i form af et Blue INNOship 2. Danske Maritime arbejder for, at firstmovere får bedre vilkår, at universiteter får et blåt miljø, at vi får en klimaaftale i IMO, at rederier understøttes i at foretage miljøvenlige investeringer med dansk udstyr, at innovative designs fremmes i stedet for bremses af regler, og at forældede færger fornyes. VI. Om havne og planloven Der bør i større omfang sikres en harmonisk udvikling i danske havnemiljøer, så de tilgodeser maritime produktionsvirksomheder, herunder værfterne. Blandt andet bør krav til støj være tilpasset, så det er muligt at drive en maritim produktionsvirksomhed, herunder at teste og afprøve udstyr. Det kan også skabe alvorlige problemer for virksomheder, hvis der tillades boligbyggeri i strid med eksempelvis eksisterende støjregler. Det offentlige bør tilgodese de virksomheder, der servicerer skibstrafik, som jo ikke er tvunget til at besøge danske havne. Der bør være tilstrækkelig uddybning af havneanløb og adgang fra landsiden på steder, hvor skibene også kan blive repareret. Alle kan jo se, at vi har investeret både i dok og bygninger, som var tomme, da vi begyndte. Og vi har gjort det for egne midler. Men så mener jeg også, at når vi skaber beskæftigelse i et Generelt kan en påtvungen flytning af en virksomhed på grund af lokalplaner nemt komme til at resultere i en flytning helt ud af Danmark. VII. Om maritim eksport Der er i større omfang behov for at sikre, at de internationale handels- og eksportvilkår er fair og ikke tilgodeser eksempelvis lokale maritime leverandører i Asien. Det er fortsat vigtigt at sikre, at der ikke ydes konkurrenceforvridende statsstøtte. Vi mærker, at andre lande fra officielt hold beskytter deres maritime industri mere og mere, og det er stadig mere vanskeligt at fastholde og udvide markedsandele. Et styrket fokus på fair vilkår er bestemt et emne, som det officielle Danmark særdeles gerne må arbejde fokuseret med. Kjeld Dittmann, Managing Director hos Wärtsilä Lyngsø Marine og formand for SEA Europe Der er behov for at iværksætte yderligere eksportfremmetiltag, herunder at den danske maritime industris eksportmuligheder i større omfang end i dag prioriteres i kommende officielle besøg med et erhvervssigte. Det gælder ikke mindst ved besøg i Sydkorea, Kina og Japan samt nye vækstmarkeder. Maritime iværksættere Maritime virksomheder bliver ofte overset i de gængse startup- og vækstmiljøer. Branchen kræver noget særligt i forhold til kapital, godkendelse af klasseselskaber, internationale og nationale standarder, og det at markedet er globalt fra starten. Danske Maritime har derfor med bred opbakning blandt medlemsvirksomhederne taget initiativ til etableringen af et nyt maritimt iværksætterhus. Et hus, der med tiden kommer til at rumme mange Udbudssagerne fortsatte i 2016 Også i 2016 fyldte EU-udbud af vedligeholdelsesopgaver for flåden meget i offentligheden. I 2015 udbød Forsvaret rammeaftaler på vedligehold af Søværnets skibe. I november 2015 blev det besluttet, at en række danske og et svensk værft var prækvalificerede. I hele 2016 forhandlede Forsvaret om rammeaftalerne. Danske Maritime opretholdt et politisk pres på Forsvarsministeriet. Vi fremhævede gentagne gange, at det at opretholde den eksisterende ekspertise på de danske værfter er et legitimt sikkerhedspolitisk hensyn, som Danmark kan tage, hvis man ønsker det. Hvis Danmark mister kompetencer og ekspertise, risikerer vi i stedet at betale mere og endda for en dårligere kvalitet og ringere sikkerhed. Inden rammeaftalerne kom på plads, udbød staten vedligehold af Danmarks mest avancerede krigsskib, fregatten Niels Juel. Det foregik igen i EU-udbud. Forsvaret måtte på grund af de formalistiske regler afvise tilbud fra to af de prækvalificerede værfter og i stedet indgå aftale med et værft i Estland, der ikke var prækvalificeret til den rammeaftale, som var under forhandling. Danske Maritime protesterede mod, at ordren skulle lægges uden for Danmark, i øvrigt tæt på den russiske flådebase i Kaliningrad og i et område, hvis suverænitet jævnligt krænkes af russiske overflyvninger. I Forsvarsministeriet fastholdt man, at dette var et krav fra EU, og at der ingen forsvarsmæssige problemer var i at lægge vores bedste skibe uden for landet og uden for vores kontrol. Sagen endte godt, blandt andet efter massiv medieomtale, og fregatten blev i sidste ende lagt til reparation på Fyn hos FAYARD. 14 Den danske maritime industri Den danske maritime industri 15

9 De syvårige rammeaftaler er nu indgået. Forsvarsministeriet opretholder imidlertid sit synspunkt om, at Danmark som det eneste EU-land skal udbyde alle sine skibsvedligeholdelseskontrakter efter EU s tunge og dyre procedurer. gehold og historik har man opbygget velfungerende handelshuse for salg af rekonditioneret udstyr. Ønsket om at styrke den cirkulære økonomi kan ses i positiv sammenhæng med denne type af aktiviteter. I juni 2016 blev der sat delvist og foreløbigt punktum i en anden EU-udbudssag. Fem danske værfter blev prækvalificeret til at vedligeholde Marinehjemmeværnets 30 skibe for op mod 100 mio. kr. Forsvarsministeriets afgørelse blev betegnet som en sejr for de danske værfter og Danske Maritime. Kurser i finansiering Foreningen afholder uddannelses- og rådgivningsforløb for interesserede medlemsvirksomheder i finansielle forhold. Danske Maritime ser fortsat hellere rene danske udbud end EU-udbud, når det gælder Forsvarets skibe. Fra drift til genanvendelse Genbrug og mere effektiv brug af klodens ressourcer er ikke nyt for den maritime industri, men ny teknologi og viden bliver i højere grad anvendt for at sikre bæredygtige løsninger. Danske Maritime ser det som afgørende, at uklarheder om miljøkrav og operationelle godkendelser bliver fjernet. Nogle genbrugsvirksomheder ligger steder, hvor der er særlige hensyn til naturen. Myndighederne er tilbageholdende med at give tilladelser til at øge kapaciteten. Dermed må virksomheder arbejde inden for rammerne af de eksisterende tilladelser. Det gør det vanskeligt at få nye investeringer. Da en betydelig omsætning kan skabes i at genanvende offshorekonstruktioner og -udstyr, må der politisk fokus på mulighederne, så miljøet kan få gavn af langsigtede løsninger. Eksempelvis er der lokalt grænser for fortsat øgning af genbrugskapaciteten. Dermed kan virksomhederne ikke byde på ophugning af større konstruktioner. Der er imidlertid en betydelig viden om genanvendelse i Danmark. Nogle virksomheder må indgå i partnerskaber i andre lande, hvor ophugning af de større offshorekonstruktioner kan foretages. Ved at skabe fornuftige rammevilkår vil dette arbejde kunne blive i Danmark. Vi har i Danmark opbygget handelsplatforme for brugt marine- og offshoreudstyr. Med dygtig rekonditionering af udstyr, vedligeholdelse af en god teknisk dokumentation samt en gennemført sporbarhed om udstyrets byggeår, ejerskab, brug, vedli- Det fungerede rigtig godt, at kurset blev afholdt her i virksomheden. Vi fik mulighed for at deltage fra flere afdelinger og funktioner, som til daglig samarbejder på tværs af organisationen, og det gjorde diskussionsoplæggene endnu mere relevante. Det gav også en dynamik og dybde i kurset, som jeg forestiller mig er svær at opnå, hvis deltagerne havde været salgschefer fra forskellige firmaer. Jeppe Jacobsen, Business Unit Manager, Alfa Laval I sensommeren 2016 udbød Danske Maritime blandt andet et grundkursus og et avanceret kursus i eksportfinansiering. Der blev afholdt en række kurser rundt om i landet. Det er forventningen, at både kursus- og rådgivningsaktiviteterne vil stige i de kommende år. Regler for medicin på redningsflåder Danske Maritime fik for over et år siden Sundhedsministeriets accept af, at der ikke er grund til at bremse danske VIKING Life-Saving Equipment i at vedligeholde redningsflåder for alverdens skibe. Også selv om flåderne kan indeholde lægemidler (herunder plastre og søsygetabletter m.m.) efter regler fastsat af skibets flagstat, der som regel vil være et andet land end Danmark. Der er trods denne enighed ikke opnået nogen sikker og generel løsning. Sundhedsmyndighederne anskuer fortsat sagen som et problem, der skal løses ud fra danske vurderinger af sundhedspolitiske forhold. Det bør ikke være et dansk lovgivningsanliggende at bestemme, hvad redningsflåder på andre landes skibe må indeholde. Efter sigende bliver der arbejdet på en lovændring, hvilket Danske Maritime imødeser. Danish Maritime Days Den oktober 2016 blev Danish Maritime Days afholdt for tredje gang. Også i 2016 bestod Danish Maritime Days af en lang række begivenheder over hele landet, herunder topmødet Danish Maritime Forum, teknologikonferencen Danish Maritime Technology Conference og den maritime messe Danish Maritime Fair, som fandt sted i Lokomotivværkstedet i København. Danish Maritime Days blev oprindeligt arrangeret som en årlig begivenhed, som skulle foregå i tre år. Med Danish Maritime Days 2016 er denne treårige periode overstået, og Foreningen Danish Maritime Days, som bestod af Søfartsstyrelsen, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime, er nu nedlagt. Danish Maritime Forum og Danish Maritime Days opdeles i to separate begivenheder, hvor Danish Maritime Days videreføres som et uformelt samarbejde mellem Søfartsstyrelsen, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime. De tre parter vil således ikke fremover stå for en eventuel afvikling af Danish Maritime Forum. Danish Maritime Days vil blive afholdt næste gang i 2018 med Danske Maritime som tovholder. Danish Maritime Technology Conference Danish Maritime Technology Conference, som var arrangeret af Danske Maritime og en række medlemsvirksomheder, blev afholdt den oktober Mere end 250 personer havde tilmeldt sig konferencen, som blev afholdt i Lokomotivværkstedet, hvor også Danish Maritime Fair fandt sted. Konferencen bevægede sig inden for det overordnede tema The Fourth Industrial Revolution og havde følgende om- 16 Den danske maritime industri Den danske maritime industri 17

10 disruption, som ses flere steder også indebærer en mulighed for transformation. En anden væsentlig konklusion var, at lovgivere og andre centrale aktører bør arbejde sammen om centrale emner som eksempelvis frihandel og fremrykning af anvendelige miljøløsninger og -teknologier. Danske Maritimes årsmøde Den 5. april 2017 afholder Danske Maritime årsmøde hos MAN Diesel & Turbo i København. Ved dette årsmøde sætter vi blandt andet fokus på autonome systemer i relation til de maritime erhverv. Også vækstteamets arbejde vil danne baggrund for en del af dagens program. Den fjerde industrielle revolution og dens betydning for de maritime erhverv var temaet for Danske Maritimes årsmøde i 2016, som fandt sted den 20. april hos MAN Diesel & Turbo i København. Hovedtalen på årsmødet blev leveret af professor og bestyrelsesformand for Carlsberg Group samt Carlsbergfondet Flemming Besenbacher, der havde talt om den fjerde industrielle revolution på World Economic Forum i Davos tidligere på året. Den teknologiske udviklings betydning for medarbejdernes kompetencer blev præsenteret af næstformand Henrik Kjærgaard, Dansk Metal, og effekten af den fjerde industrielle revolution blev desuden belyst gennem indlæg fra forskningschef Jasper Boessenkool, Maersk Maritime Technology, John Taxgaard, chef for Ericssons internationale maritime aktiviteter med hovedsæde i Danmark, og adm. direktør John Åge Lazar, Gertsen & Olufsen. Emnet blev endvidere drøftet i en paneldebat med de fire folketingspolitikere Bjarne Laustsen (S), Martin Lidegaard (R), Torsten Schack Pedersen (V) og Hans Kristian Skibby (DF). På Danish Maritime Technology Conference fik ABB s Tomas Lagerberg de mange deltagere op af stolene med sit indlæg om at lade sig inspirere af computerspil i software til at styre og administrere skibe (Foto: Carsten Lundager). drejningspunkter Digitization, Energy Efficiency, Ship Design og Regulation. Også i Danmark er der behov for en central scene, som behandler de nyeste og væsentligste tendenser på det maritime område. Det er både vigtigt at være med for at få egne budskaber over rampen og for at lytte på, hvad andre aktører har på hjerte. Her har Danish Maritime Technology Conference virkelig ramt plet. Det er vidensdeling på højt og relevant niveau. Michael Dyrbye Christensen, Executive Key Account Manager, ABB Blandt de fremhævede pointer ved konferencen var, at der er så mange banebrydende teknologier i spil, og at teknologierne i de senere år er faldet drastisk i pris samtidig med, at datakraften er mangedoblet. Denne udvikling vil fortsætte med stadig større hast, hvilket de maritime erhverv er nødt til at forholde sig til. Danish Maritime Technology Conference 2016 blev afholdt med støtte fra Den Danske Maritime Fond. Danish Maritime Technology Conference vil blive afholdt næste gang i 2018 som en del af Danish Maritime Days. Danish Maritime Forum Som led i Danish Maritime Days deltog Danske Maritime med flere medlemmer den oktober 2016 i topmødet Danish Maritime Forum i København, der blev afholdt back-to-back med Danish Maritime Technology Conference. Her var en lang række toppolitikere og maritime ledere fra hele verden samlet for at drøfte udfordringer og muligheder for de maritime erhverv globalt. Den igangværende krise i markedet blev drøftet indgående. Blandt konklusionerne var, at krisen sammen med den På Danish Maritime Fair besøgte HKH Prins Joachim blandt andre FAYARD, hvor han talte med direktør Thomas Andersen (tv) og salgschef Ivan S. Larsen (Foto: Carsten Lundager). 18 Den danske maritime industri Den danske maritime industri 19

11 hvervs- og vækstminister, og hvor Danmarks Skibskredit holdt et indlæg. Vækstseminar i Frederikshavn Vækstpotentialet i den maritime industri var i fokus, da Danske Maritime afholdt åbent seminar på Hotel Jutlandia i Frederikshavn i december Seminaret blev afholdt i forlængelse af det sjette temamøde i vækstteamet for Det Blå Danmark, som denne gang havde temaet Danmark som maritim nation som omdrejningspunkt. Udover vækstteamet deltog en lang række repræsentanter fra den maritime industri i seminaret. Seminar om ballastvandkonventionen i februar 2017 Scrubberkonference i april 2017 I samarbejde med MARCOD afholder Danske Maritime en scrubberkonference den 25. april Vi sætter fokus på scrubberteknologi og på de forretnings- og samarbejdsmuligheder, der eksisterer for danske maritime leverandører af løsninger til reduktion af skibes svovludledning. Maritim konference på Christiansborg Den 16. november 2017 afholder Danske Maritime, CO-industri og Danmarks Rederiforening en fælles maritim konference på Christiansborg. Konferencen afholdes ca. hvert andet år, og dette års konference bliver den sjette af sin slags. Den 28. februar 2017 afholdt Danske Maritime sammen med Fyns Maritime Klynge en konference om ballastvandkonventionen og markedsmuligheder. Jeg gik rundt med en medstuderende på SMM i Hamborg, og da vi havde siddet over et glas rødvin på en stand og sludret med virksomheden en times tid, fik hun tilbudt job, det var ret vildt, siger Ditte Wittendorff, der studerer Diplom Maskin på DTU. Danske Maritime vurderer, at markedet for anlæggene vil vokse kraftigt allerede inden ikrafttrædelsen til september. Det åbner muligheder for værfter, leverandører og producenter af ballastvandanlæg samt for skibsdesignfirmaer. Efter årsmødet afholdt Danske Maritime en åben reception i anledning af, at Foreningens adm. direktør Jenny N. Braat fyldte 50 år. Folkemødet i juni Igen i år vil Det Blå Danmark lægge til kaj i Allinge Havn, når Folkemødet afholdes på Bornholm den juni Siden 2013 er Danske Maritime, Danske Havne og Danmarks Rederiforening gået sammen om at afholde debatter og aktiviteter for at fremme Det Blå Danmark. I 2016 deltog tæt på mennesker i det hidtil største Folkemøde. Bustur til SMM i Hamborg 120 studerende og medarbejdere i maritime virksomheder deltog i september 2016 i en endagsbustur fra Aalborg og København til verdens største maritime messe, SMM i Hamborg. Danske Maritime var gået sammen med Danish Marine Group om at tilbyde busturen som et gratis arrangement. Virksomheden NSSL Global og MAN Diesel & Turbo sponserede forplejning undervejs. Busserne var fyldte, og fra København måtte antallet af sæder øges ved at benytte en dobbeltdækkerbus. Vel fremme på messen i Hamborg blev deltagerne ledt til den danske pavillon, hvor over 100 danske maritime virksomheder deltog. Danske Maritime bidrog også til, at der på SMM blev afholdt et matchmakingevent mellem spanske og danske maritime virksomheder, hvor der deltog over 30 danske virksomheder, samt at der var arrangeret besøg fra den danske erhvervs- og vækstminister og den danske presse. På SMM var Danske Maritime desuden medvært ved en reception, der blev åbnet af den danske er- Op mod skibe på verdensplan skal udstyres med nye ballastvandsystemer. 20 Den danske maritime industri Den danske maritime industri 21

12 til Storbritannien, men også for eksportorienterede danske virksomheder i almindelighed. Storbritanniens markante handelsliberale stemme internt i EU vil givetvis føre til en opbremsning i udviklingen af EU s Indre Marked. Det vil være til skade for de virksomheder, der eksporterer varer og tjenesteydelser inden for EU s grænser. EU s handelspolitik over for tredjelande forventes ligeledes at dreje i en mere protektionistisk retning. Denne drejning vil ske på grund af pres fra især de sydeuropæiske medlemslande om øget afskærmning af det europæiske marked over for omverdenen. Derudover er der risiko for, at Storbritannien i forbindelse med Brexit forsøger at tiltrække virksomheder, ikke mindst fra EU-lande, ved hjælp af lempelige skattevilkår og gunstige støtteordninger. Jenny N. Braat, adm. direktør for Danske Maritime, og Ajay Bhadoo, CEO for Gujarat Maritime Board, indgår den første maritime samarbejdsaftale mellem Indien og Danmark under overværelse af energi-, forsynings- og klimaminister Lars. Chr. Lilleholt. Globale forhold Maritim eksport i politisk modvind Der blæser nye vinde fra USA, Storbritannien og Kina i den globale handelspolitik, og det kan give modvind for dansk maritim eksport. Danske Maritime arbejder for en øget international indsats fra dansk side for at begrænse den stigende protektionisme. Året 2016 blev præget af to skelsættende begivenheder på den verdenspolitiske scene. Begge er begivenheder, som kan få stor betydning for de vilkår, som også den danske maritime industri skal operere under de kommende år. I juni besluttede et flertal af den britiske befolkning sig for, at Storbritannien forlader Den Europæiske Union, og i november blev Donald Trump valgt som USA s præsident. Brexits virkning på industrien Beslutningen om, at Storbritannien forlader EU, får formentlig ikke kun betydning for de danske virksomheder, der har direkte kommercielle relationer Trumps virkning på industrien Donald Trump tilkendegav allerede under sin valgkamp, at han vil bekæmpe alle de handelsaftaler, der efter hans opfattelse fører til tab af arbejdspladser i USA og skader den amerikanske økonomi. I første omgang har den nye amerikanske administration truffet beslutning om, at USA træder ud af handelsaftalen TPP, som USA er en del af sammen med en lang række andre lande i Stillehavsregionen. Administrationen forventes også at kræve en genforhandling af handelsaftalen NAFTA, som USA har indgået sammen med Canada og Mexico. Selv om kritikken ikke direkte har været rettet mod de igangværende forhandlinger mellem EU og USA om en mulig transatlantisk partnerskabsaftale, forventes disse forhandlinger at gå helt eller delvist i stå. Det skyldes, at den amerikanske administration næppe vil indgå nogen form for kompromisser om fx Buy American Act, der tilgodeser amerikanske virksomheder på det offentlige indkøbsmarked i USA. Også på klimaområdet forventes den nye amerikanske administration at lægge en helt ny linje. Det kan ikke udelukkes, at USA helt dropper sit engagement i de globale klimamål i COP21-aftalen. Kinas virkning på industrien Danske Maritime har ved flere lejligheder tilkendegivet, at Foreningen gerne ser de igangværende forhandlinger mellem EU og Kina om en investeringsaftale udvidet til egentlige frihandelsforhandlinger. En sådan frihandelsaftale vurderes at skabe bedre betingelser for den danske maritime industri på verdens i dag største skibsbygningsmarked. En frihandelsaftale med Kina bør både sikre øget adgang til det kinesiske skibsbygningsmarked og minimere muligheden for, at landet favoriserer sin lokale industri i form af tekniske handelshindringer vendt 22 Globale forhold 23

13 mod europæiske virksomheder, forvridende statsstøtte, lokaliseringskrav mv. Kinas strategiske fokus på skibsbygning som følge af Made in China 2025 giver anledning til bekymring. Eksempelvis i form af ambitionen om at øge landets globale markedsandel inden for avanceret maritimt udstyr og inden for offshoresektoren på henholdsvis 40 og 33 %. Der har fra officiel kinesisk side været fremsat udtalelser om, at ambitionerne om at blive absolut verdensførende inden for de to segmenter blandt andet skal skabes på basis af lokaliseringskrav. International handel truet I kølvandet på finanskrisen i 2009 har mange lande, blandt andet inden for EU og de store industrilande, indført nye handelsbarrierer. Tendensen er accelereret i de senere år. Det er med til at skabe en negativ spiral på et tidspunkt, hvor vi også i Danmark har brug for at få sat mere gang i den økonomiske vækst. Det er Danske Maritimes udgangspunkt, at frihandel skaber arbejdspladser, øget velstand og større international forståelse. Danmark vil som en lille åben økonomi være særligt udsat, hvis protektionismen for alvor sætter sig og eksempelvis betyder, at en frihandelsaftale mellem EU og USA falder på gulvet. Eller endnu værre, at der udbryder en egentlig handelskrig mellem verdens førende handelsblokke: USA, EU og Kina. Protektionisme er en af de største trusler mod velstanden herhjemme. Det truer også den danske maritime industri, som er stærkt afhængig af eksport og af de globale værdikæder, som skibsbygning i dag opererer igennem. Når Danmark er blevet et velstående land, så er det ene og alene, fordi vi er gode til at handle med verden omkring os. Det gælder fx design, salg og servicering af motorer, pumper, ventiler, redningsudstyr, kedler, maling mv. til skibsbygningsindustrier rundt om i verden. Frihandel gavner maritim industri I de sidste 25 år har Danmark haft store overskud på handels- og betalingsbalancerne, blandt andet skabt af den danske maritime industrieksport. Frihandel har betydet, at danske virksomheder, herunder den maritime industri, er blevet stærkere og har solgt mere til de udenlandske markeder. Som et konkret eksempel kan nævnes frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea. Det har ifølge Udenrigsministeriet betydet, at dansk eksport til Sydkorea er gået frem med 2,5 mia. kr., hvilket har skabt arbejdspladser i Danmark. Den danske maritime industri, som står for op mod 40 % af den danske industrieksport til Sydkorea, har leveret et væsentligt bidrag til denne fremgang. EU har i lang tid forhandlet med USA om at få en tilsvarende frihandelsaftale i stand. Signalerne fra den nye Trump-administration tyder imidlertid på, at EU ikke bør fortsætte med at give handelsforhandlingerne med USA førsteprioritet. EU bør i øget omfang fokusere på forhandlingerne med blandt andre Japan, Indonesien og Filippinerne. Det vil kunne skabe nye markedsmuligheder for den danske maritime industri. Øget fokus på eksportfremmeinitiativer Den øgede usikkerhed i den globale handel og det stigende antal handelsbarrierer bør efter Danske Maritimes opfattelse føre til et stigende fokus på eksportfremme og et øget antal officielle danske besøg med et maritimt eksportfokus. Flere frihandelsaftaler vil kunne sikre nye markedsmuligheder for danske maritime industrivirksomheder i udlandet. I første omgang ser Foreningen gerne en øget eksportfremmeindsats over for Kina, Sydkorea og Japan, som er de absolut førende skibsbygningsnationer i verden målt i bruttotonnage. Dernæst ser Foreningen gerne en øget indsats over for Norge, Tyskland, Polen og Italien, som ikke mindst på grund af krydstogtsskibsbygningen og offshoresektoren er vigtige nærmarkeder for den danske maritime industri. Indonesien, Indien, Filippinerne og Brasilien er alle lande med væsentlige skibsbygnings- og offshoreaktiviteter og derfor lande, som der fra officiel dansk side bør sættes øget maritimt eksportfokus på fremover. Foreningen bakker også op om ordningen med at udsende vækstrådgivere til vigtige eksportmarkeder. Danske Maritime og medlemsvirksomhederne har især haft gavn af den indsats, som den maritime vækstrådgiver i Beijing har ydet. Foreningen ser gerne, at der udsendes flere vækstrådgivere med en maritim portefølje, der både kan understøtte de danske maritime virksomheder på eksportmarkederne og samtidig sikre den nødvendige maritime kapacitetsopbygning. Danske Maritime forventer, at der i løbet af 2017 gennemføres officielle fremstød til blandt andet Sydkorea og Japan med maritimt indhold. Aftale med Kina om grøn skibsbygning Det kinesiske marked for skibsbygning forventes som nævnt at få stigende betydning, blandt andet fordi kinesiske myndigheder har sat strategisk fokus på skibsbygningssektoren. Derfor ser Danske Maritime store muligheder for at styrke det dansk-kinesiske samarbejde inden for grøn skibsbygning. En samarbejdsaftale, det såkaldte Memorandum of Understanding (MoU), som blev underskrevet af danske og kinesiske regeringsrepræsentanter under det danske statsbesøg i Kina i april 2014, har til formål at styrke samarbejdet mellem danske og kinesiske virksomheder inden for grøn maritim teknologi og skibsbygning, blandt andet på grund af Kinas statslige engagement i landets virksomheder. Indholdet af samarbejdet består ifølge aftalen i at promovere partnerskaber mellem vigtige interessenter, herunder den maritime industri og universiteter. Meningen er blandt andet at udveksle information og dokumentation, der relaterer sig til grøn maritim teknologi og skibsbygning. Endvidere handler aftalen om at styrke det industrielle samarbejde på tværs af grænserne samt træning og uddannelse inden for grøn maritim teknologi og skibsbygning. Konkret kan metoderne for samarbejdet indeholde: Stat-til-stat dialog teknologiske samarbejdsinitiativer fælles forsknings- og udviklingsprojekter samarbejde med relaterede statsinstitutioner og/eller private virksomheder fælles seminarer forslag om fælles investeringer. Samarbejdsaftalen, som skulle gælde for en foreløbig toårig periode, blev fornyet under erhvervsminister Brian Mikkelsens besøg i Kina den februar Som led i udmøntningen af aftalen om grøn skibsbygning blev der den 20. maj 2016 afholdt et seminar på Shanghai Waigaoqiao Shipyard med deltagelse af daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og hans kinesiske kollega. Seminaret om grøn skibsbygning var en af flere vigtige milepæle i det stigende samarbejde mellem den danske og kinesiske maritime industri. Det var en unik lejlighed for danske maritime virksomheder til at drøfte muligheder og udfordringer om klima- og miljørigtige løsninger med repræsentanter fra den kinesiske værftsindustri og de kinesiske myndigheder. Under seminaret var der foruden indlæg fra Danske Maritime indlæg fra flere medlemsvirksomheder, som alle bidrog med ideer til, hvordan samarbejdet kunne udvikles bedst muligt. Erhvervsfremstød i Dubai Danske Maritime arrangerede i samarbejde med blandt andre generalkonsulatet i Dubai, Erhvervsog Vækstministeriet og Eksportforeningen et maritimt erhvervsfremstød til Dubai i de Forenede Arabiske Emirater. Fremstødet skete i forbindelse med Dubai Maritime Week den 31. oktober til 2. november Tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen stod i spidsen for den danske delegation. Under fremstødet blev der blandt andet afholdt et maritimt symposium med repræsentanter fra de maritime erhverv i Dubai og Danmark. Symposiet fungerede som en god platform for at etablere et styrket maritimt industrisamarbejde. Dubai udgør i dag et maritimt knudepunkt i Mellemøsten. Flere danske maritime virksomheder har kommercielle interesser i Dubai, især inden for reparation og service af skibe og salg af maritimt udstyr. Indien og Danmark i maritimt samarbejde Danske Maritime deltog sammen med medlemsvirksomheder den januar 2017 i et dansk erhvervsfremstød i Indien. Fremstødet var arrangeret under erhvervskonferencen Vibrant Gujarat 2017 i Ahmedabad. Sigtet med den maritime del af fremstødet var at synliggøre danske kompetencer inden for især grøn skibsbygning til den kommercielle skibsfart samt design af moderne krigsskibe. I forbindelse med fremstødet underskrev adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, og Mr. Ajay Bhadoo, IAS VC&CEO, GMB, Gujarat Maritime Board, en maritim samarbejdsaftale. Det skete under overværelse af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og Union Minister Shri Nitin Gadakari, Government of India. Den maritime samarbejdsaftale sigter på at opbygge et samarbejde mellem Danmark og Indien inden for netop grøn skibsbygning og design af skibe til søværn. Aftalen sigter desuden på at styrke samarbejdet inden for teknologiinnovation og udvikling af udstyr, der kan styrke den maritime sikkerhed. Samarbejdet tænkes at ske i form af fælles projekter samt dialoger om politik og drøftelser af mere teknisk maritim karakter. Samarbejdsaftalen løber et år med mulighed for forlængelse. 24 Globale forhold Globale forhold 25

14 Foreningen holdt desuden et møde med det indiske ministerium med ansvar for skibsbygning i New Delhi. Her blev det drøftet, hvordan danske kompetencer inden for skibsbygning og maritimt udstyr, teknologi og services kan udnyttes i gennemførelsen af The Maritime Agenda , som er en ambitiøs og samlet vision for hele den maritime sektor i Indien. Kronprinsparret i USA under fregatbesøg Danske Maritime deltog i kronprinsparrets besøg i USA, som fandt sted i forbindelse med fregatten Peter Villemoes anløb i Baltimore i november Daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen deltog i arrangementer på fregatten og i land, herunder et møde med de danske erhvervsinteresser, hvor Danske Maritime var vært. Det maritime spor i besøget var et af fire, og det blev af deltagerne vurderet som en succes. De amerikanske gæster omfattede såvel politiske som militære chefer på højt niveau, der alle var imponerede over den danske teknologis høje niveau og lave omkostning. Canada-samarbejde intensiveres Danske Maritime understøttede i 2016 flere danske fremstød, der skal skabe mulighed for, at medlemsvirksomheder kan deltage i Canadas modernisering af landets industri til skibsbygning. Det er lykkedes for OMT (Odense Maritime Technology) at få aftaler om at udvikle og designe Canadas fremtidige patruljefartøjer til offshoresejlads og i arktiske områder. Foreningen forventer, at andre danske leverandører kan bidrage til den canadiske flådeudbygning. Som eksempel på den øgede indsats var adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, i juni 2016 inviteret som en af hovedtalerne på konferencen Halifax Oceans Industry Showcase. På den årlige militære udstilling CANSEC, der fandt sted i maj 2016 i Ottawa, deltog underdirektør Michael Prehn, Danske Maritime, i en dansk maritim delegation med flere medlemsvirksomheder. Et aftalt fremstød i september 2016 for danske maritime virksomheder over for de canadiske maritime myndigheder måtte aflyses. Det skyldtes, at man fra canadisk side mente, at det var for tæt på tidspunktet for en beslutning om tildeling af kontrakter på de fregatter, Canada har planlagt. Kontrakterne for design af fregatter forventes indgået i Problemknuser på udenlandske markeder Danske Maritime lægger vægt på at bidrage til at løse konkrete problemer og fjerne barrierer, som medlemsvirksomheder støder på i udlandet. Foreningen har tidligere bistået medlemmer med spørgsmål om opholdstilladelser og sociale sikringsrettigheder for udsendt personale. I 2016 har en ny kinesisk lov om elektrisk og elektronisk udstyr været i fokus. For at undgå unødvendige administrative byrder for danske maritime virksomheder, der eksporterer elektrisk udstyr til skibsbygningsindustrien i Kina, arbejdede Danske Maritime i samarbejde med SEA Europe målrettet på at få de kinesiske myndigheder til at bekræfte, at skibe samt elektronisk udstyr, der anvendes om bord på skibene, fortsat ville være undtaget under en ny, revideret version af den kinesiske lovgivning. Forud for lovens ikrafttræden var der en formodning om, at transportmidler såsom skibe samt elektrisk og elektronisk udstyr til brug i transportmidler, herunder eksempelvis maritimt udstyr, ville blive inddraget i den opdaterede lov (China RoHS2), der trådte i kraft den 1. juli Danske Maritime er tilfreds med at have fået skabt vished for, at den maritime industri ikke vil blive påført yderligere byrder. Maritim regulering i IMO, ikke i EU Danske Maritime mener, at maritim regulering bør ske i det internationale organ IMO og ikke i EU. Det seneste eksempel på ulemperne ved lokal og regional regulering findes i EU s biocidforordning. Her forhindres markedsføring i EU af mange typer bundmalinger, som benyttes af skibe, der anløber EU-farvande. Danske Maritime og SEA Europe har i flere år påpeget dette problem, som kan få stor betydning for især reparationsværfter, men hidtil uden effekt. Her er et ballastvandsystem fra DESMI Ocean Guard i drift. Til september 2017 træder ballastvandkonventionen i kraft. Skibsfarten er et internationalt transporterhverv, og krav til bygning, design og maritimt udstyr om bord bør derfor være ens verden over. Der er behov for, at beslutninger og regulering af skibsfarten foregår globalt og ikke regionalt. Regional regulering, eksempelvis via EU, vil kun skævvride konkurrencen og mindske markedsmulighederne for danske maritime industrivirksomheder, som sælger og eksporterer over hele verden. IMO og klima Danske Maritime støtter, at den globale skibsfart skal levere sit bidrag til at nedbringe eksempelvis udledningen af drivhusgasser. Det vil føre til nye muligheder for den danske maritime industri, som i forvejen er anerkendt for miljø- og klimavenlige løsninger til den globale skibsfart. Klimaarbejdet vil også de kommende år vil være højt på dagsordenen i IMO. IMO s miljøkomite (MEPC) blev i oktober 2016 enig om en køreplan for, hvordan skibsfarten kan bidrage til den globale indsats for reduktion af udledningen af drivhusgasser. Køreplanen indeholder retningspile frem mod 2023, som forhåbentlig fører til, at skibsfarten kan levere et konstruktivt bidrag til at opfylde Parisaftalens langsigtede klimamålsætning om at undgå en global temperaturstigning på over to grader celsius. Køreplanen indebærer også, at IMO skal udvikle en strategi for at reducere skibenes udledninger af drivhusgasser. En foreløbig udgave af strategien forventes klar i IMO s miljøkomite vedtog desuden endeligt reglerne om et obligatorisk dataindsamlingssystem om skibes brændstofforbrug. Ballastvandregler i kraft september 2017 I mindst 15 år har Danske Maritime aktivt støttet IMO s arbejde for at begrænse de invasive arter, som skibe medtager i deres ballastvandtanke. Konventionen blev færdigforhandlet i 2004, men først i september 2016 blev den ratificeret af tilstrækkeligt mange lande. Det var Finland, der sikrede, at ballastvandkonventionen træder i kraft den 8. september Siden har Panama tiltrådt, og konventionen er nu tiltrådt af 54 stater, der tilsammen har 53,3 % af verdenstonnagen. Den oprindelige overgangsordning, der blev aftalt i konventionen, indeholdt faste datoer og kan ikke længere gennemføres. Der er aftalt en ny ordning, som giver en overgangsperiode på fem år. Det er dog ikke aftalt, hvordan indkøringsperioden skal forløbe. 26 Globale foihold Globale forhold 27

15 USA deltager ikke i konventionen, men har sine egne krav. Kravene tilsigter samme beskyttelsesniveau som IMO-konventionen, men med administrative krav, der afviger. Det kan betyde, at ballastvandanlæg skal gennem to godkendelsesprocedurer, og at nogle anlæg ikke vil kunne anvendes i amerikanske farvande uden modifikationer. Nogle få anlæg er godkendt efter den amerikanske ordning, mens der er 69 systemer, som er godkendt efter IMO-reglerne. I oktober 2016 drøftede IMO s miljøkomite, om konventionens krav til typegodkendelse kan forbedres. Det har resulteret i en ny vejledning. Den skal give mere ensartede prøvninger og måske føre til en fælles godkendelse efter amerikanske og efter IMO-regler. IMO arbejder med at stille krav til, at udstyret forsynes med mulighed for at overvåge, om det fungerer korrekt. Svovlbeslutning i IMO i oktober 2016 Udledninger fra lastbilmotorer er efterhånden blevet meget rene, mens skibsfarten halter bagefter. Det skyldes blandt andet, at skibsmotorer er udviklet til at brænde den tunge olie, der bliver tilbage som restprodukt, når de finere brændstoffer som benzin er udvundet af råolien. Gennem værfts- og udstyrsindustriens repræsentation i IMO har Danske Maritime arbejdet på at indføre tidssvarende krav til skibsfarten. I 2015 blev der indført en markant sænkning af svovludledninger i Østersøen og Nordsøen. Skibe kan holde sig inden for grænsen på 0,1 % svovl ved enten at benytte brændstof med lavt svovlindhold eller ved at rense røggasserne, som man har gjort på kraftværker i årtier. Globalt vil der ske en markant sænkning om få år. IMO-regler (MARPOL) fastsætter en global grænse for udledning af svovl fra skibe, der svarer til 0,5 % svovlindhold i brændstoffet. Grænsen blev vedtaget i 2008 med en startdato i Der er siden rejst tvivl, om 2020 er realistisk. For at afklare tvivlen gennemførte IMO i 2016 en analyse af tilgængeligheden af brændstof med lavt svovlindhold. Den viste, at der ikke kunne forventes problemer. Den modsatte konklusion kom i en analyse, der var bestilt af BIMCO (den største af de internationale rederiforeninger) og International Petroleum Industry Environmental Conservation Association, hvis medlemmer producerer ca. 60 % af verdens olie. Det var derfor indtil mødet i miljøkomiteen i oktober 2016 et spørgsmål, om det ville lykkes at fastholde beslutningen om 2020, eller om man igen skulle være vidne til en udskydelse af et miljøkrav, der tidligere var besluttet i IMO. Forhandlingerne i både miljøkomiteen (MEPC) og underkomiteen (PPR) viste imidlertid, at der ikke blandt IMO s medlemsstater var tiltro til, at en udskydelse var nødvendig eller nyttig. Der var også blandt industrirepræsentanterne på mødet udbredt enighed om, at en afklaring var nødvendig, og at en fast 2020-skæringsdato var at foretrække frem for en mulig udskydelse til i 2017 vil der blive arbejdet med overgangs- og håndhævelsesregler. Polarkode i kraft pr. 1. januar 2017 Danske Maritime arbejder for et højt beskyttelsesniveau for sejlads i arktiske farvande. Vi anser tiltag til fordel for polarområderne for særligt hastende og af særlig betydning for Danmark, som både har ekspertise og en væsentlig interesse i polarområdet. Skibstrafikken er voksende, og nye regler skal på plads, mens der stadig er forholdsvis begrænset trafik. Som ventet trådte polarkoden i kraft den 1. januar Det blev under forhandlingerne, der endte i 2014, aftalt, at man i fase 2 skulle overveje at udbygge reglerne for fiskeskibe og fritidsfartøjer mv. (ikke-solas skibe). Der er formentlig over 600 fiskeskibe, som jævnligt sejler i de arktiske områder. Der er fortsat ikke taget konkrete skridt til at begrænse virkningen af sod (black carbon), men der foretages frivillige målinger, og der forventes konkrete forslag til mulige tiltag i løbet af Danske Maritime mener fortsat, at der er behov for både miljømæssige og sikkerhedsmæssige forbedringer i polarområderne. dige udstyr om bord, og som er forpligtet til at benytte det i amerikanske farvande, på samme måde havde pligt til at bruge udstyret også i Østersøen og Nordsøen. Kommende fokusområder i IMO IMO s komite for beskyttelse af miljøet afholder sit møde nummer 71 i London fra den juli På dagsordenen er en række væsentlige områder, som bliver beskrevet i det følgende. Ballastvand: Den internationale konvention for skibes ballastvand træder i kraft i september i år. Danske Maritime har flere medlemmer, som har udviklet og producerer anlæg til behandling af ballastvand, og som er godkendt af både IMO og US Coast Guard. Det vil blive drøftet, hvordan kravene kan håndhæves, herunder vejledninger. Der er aftalt en femårig overgangsordning, og nu, hvor ikrafttrædelsen er vedtaget, kan forhandlingerne om konventionens implementering begynde. Luftforurening: Kravene i MARPOL-konventionens Annex VI bliver igen et vigtigt emne. Da det på MEPC 70 blev besluttet at indføre et globalt gældende krav om højst 0,5 % svovl i skibes brændselsolie fra 2020, er der behov for præciseringer og vejledninger, fx brug af scrubbere, retningslinjer for prøvetagning af olier mv. Der er et pres for at indføre overgangsordninger. Her er et sæt scrubbere (røgrensere) på vej fra fabrikken hos Pureteq til installation på et skib. NO x -område vedtaget i 2016 gælder fra 2021 Det lykkedes i 2016 at få vedtaget en såkaldt NECA (NO x Emission Control Area) i Østersøen og Nordsøen med virkning fra Begrænsningen gælder skibe bygget efter skæringsdatoen, der herefter skal overholde de såkaldte Tier III -krav. Det er krav, som er langt skrappere end de gældende Tier II -krav. Det nordamerikanske NECA-område har gjaldt siden den 1. januar Kravene kan opfyldes med flere teknologier, herunder især katalysatorer og recirkulation af udstødningsgasser. Det er glædeligt, at der nu er indført disse krav, men beklageligt, at kravene kun gælder skibe, der bliver bygget efter den 1. januar Det ville være at foretrække, hvis skibe, der alligevel har det nødven- Alternative brændstoffer: Etanol, metanol, brint, brændselsceller, el mv. behøver international regulering for at sikre ensartet anvendelse. De eksisterende regler om gas som brændstof kan for eksempel udvides til at omfatte andre alternative brændstoffer. Klima: Arbejdet med reduktion af udledningerne af drivhusgasser har stor opmærksomhed. Mindre udledning af drivhusgasser fra skibe har fortsat stor bevågenhed, og IMO vil i 2017 forhandle en ny klimastrategi for skibsfarten. Skibsfart har hidtil ikke været omfattet af internationale klimaaftaler såsom Kyoto og Paris. Det lægger pres på IMO, idet der forventes handlekraft, og international skibsfart forventes at bidrage med en rimelig andel af de globale reduktioner. IMO bør vedtage bindende globale regler om reduktion af CO 2 fra skibe. Der er moderat opbakning fra rederier og flagstater, men en erkendelse af, at det er nødvendigt, hvis en regulering uden for IMO skal undgås. Som et første skridt er der vedtaget en 28 Globale foihold Globale forhold 29

16 rapportering af omfanget af skibsfartens CO 2 -udledninger. IMO fortsætter arbejdet med at indføre et Energy Efficiency Design Index (EEDI) for RoRo-skibe. For øvrige skibstyper vil der ske stramninger, når de næste faser af indekset træder i kraft. Særligt udsatte havområder: Arbejdet med at identificere og beskytte særligt udsatte havområder fortsætter. Østersøen er udpeget som et sådant område. Forureningsforebyggelse og -beredskab: Dette har kontinuerligt IMO s bevågenhed, og underkomiteen Pollution Prevention and Response har på sit seneste møde i januar 2017 behandlet implementering af ballastvandkonventionen, transport af flydende skadelige stoffer i bulk, emission af black carbon og dennes påvirkning af Arktis, godkendelse af udstyr til reduktion af NO x -udledninger mv. Affald, forbrænding og rensning: Krav om håndtering af affald er beskrevet i MARPOL Annex V. De seneste forslag om energiudvinding fra affald bør sammenskrives med regler om incineratorer, der kan forbrænde spildolie fra skibsmotorer. Det vil sikre, at krav ikke bliver modstridende. Skibe med 12+ personer ud over besætning: Personer om bord, som ikke udgør en del af fartøjets besætning, og som heller ikke er passagerer i traditionel forstand, er nu blevet defineret. Det smidiggør driften af en række specialskibe og arbejdsfartøjer i eksempelvis offshorevindmølleindustrien. Brandsikring og -bekæmpelse: Underkomiteen under IMO s Maritime Safety Committee for skibes design og konstruktion (SDC) har diskuteret brug af alternative materialer. Der er et ønske om at kunne gøre brug af lette materialer, og det bliver der arbejdet med. Sikkerhedskonventionen SOLAS og lastelinjekonventionen foreskriver brug af stål til mange dele af et skib. En foreløbig vejledning for brug af komposit og andre materialer, der er lettere end stål, er ved at blive udarbejdet. Brugen af alternative materialer må gennemgå en risikovurdering, evaluering og godkendelse, hvilket stiller krav til konstruktør, rederi og myndighed. Nye materialer skal give et sikkerhedsniveau, som minimum er på højde med en traditionel konstruktion i stål. Arbejdet om brug af komposit og andre alternative materialer fortsætter. Værfter, konstruktører, klassifikationsselskaber og myndigheder diskuterer mulige løsninger, som kan give en tilfredsstillende sikkerhed. IMO s organisation: Der vil i 2017 blive valgt ny formand og næstformand for IMO s komite for beskyttelse af havmiljøet (MEPC). SEA Europe får større gennemslagskraft SEA Europe har med tilgangen af flere nye medarbejdere i løbet af 2016 opnået en øget gennemslagskraft, blandt andet i forhold til EU-institutionerne i Bruxelles. Der er pustet nyt liv i en række arbejdsgrupper, heriblandt SEA Finance og SEA IPR. Der er desuden oprettet en ny arbejdsgruppe for skibsbygning til søværn. Danske Maritime vil præge arbejdet i begge arbejdsgrupper med fokus på følgende: En generel harmonisering af eksportfinansieringsområdet i og uden for EU. Bedre adgang til finansiering af forskning, udvikling og innovation. Etableringen af finansieringsordninger, der kan sikre øgede investeringer i klima- og miljøfremmende teknologier inden for såvel nærskibsfart som international skibsfart. Større fokus på de europæiske maritime udstyrsproducenters udfordringer med ophavsret og patenter samt synliggørelse af disse udfordringer over for Europa-Kommissionen. Styrkelsen af SEA Europe nød anerkendelse blandt deltagerne på SEA Europes generalforsamling, som blev afholdt den 17. juni 2016 i Gdansk i Polen. EU vil yde lån og garantier til grøn skibsfart Danske Maritime har siden 2014 deltaget i en undergruppe om finansiering under European Sustainable Shipping Forum. Det sker som led i arbejdet med at skabe politisk forståelse for den maritime industris behov og sikre industrien gunstige rammevilkår globalt, i EU og herhjemme. Sigtet med undergruppens arbejde har været sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) at finde egnede løsninger i forhold til finansiering af grønnere skibsfart. De første resultater af arbejdet er så småt begyndt at vise sig. EIB har annonceret et låneprogram og et garantiprogram, der skal medvirke til en grøn omstilling af europæisk skibsfart. Danske Maritime er i fortsat dialog med EIB om begge programmer. EU-uddannelse om kompetencer Uddannelse og kompetencer inden for den europæiske maritime industri får i stigende grad fokus. Vækst- og udviklingsmuligheder afhænger af en højt kvalificeret arbejdsstyrke, der kan fremstille og udvikle de mest avancerede teknologier. Den øgede kompleksitet inden for produkt- og teknologiløsninger, nye forretningsområder og krav om øget innovation har skabt øget efterspørgsel efter højt kvalificerede medarbejdere med tekniske kompetencer på alle niveauer i den maritime industri. Danske Maritime arbejder via SEA Europe på at sikre, at sektoren bevarer og får øget adgang til de nødvendige kvalifikationer og kompetencer. I regi af Social Dialogue Committee mødes SEA Europe med den europæiske sammenslutning for industrifagforeninger (Industri All) og Europa-Kommissionen (DG EMPL) til regelmæssige trepartsmøder, hvor der blandt andet arbejdes med at kortlægge maritime kompetencer. EU styrker forskning og innovation EU har et mål om at styrke maritim forskning og udvikling. Initiativet Vessels for the Future, som er en del af det maritime program Waterborne, har forskningsinstitutioner, skibsdesignere, værfter, motorbyggere m.fl. som deltagere. European Sustainable Shipping Forum er et andet forum for udvikling. Her bliver der drøftet rensning af udstødningsgasser, herunder scrubber- og katalysatorteknologi, samt EU s strategi for bæredygtig maritim transport. European Maritime Safety Agency arbejder fortsat med at formulere en vejledning om LNG-bunkring, da LNG som fremdrivningsmiddel for skibsfarten vinder frem. Adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, havde inviteret topøkonomen Barrie Stevens, OECD, til at fortælle om rapporten The Ocean Economy in OECD om havøkonomi og nyt myndighedsansvar Danske Maritime havde inviteret topøkonomen Barrie Stevens til København den 20. juni 2016 for at fremlægge hovedbudskaberne fra rapporten The Ocean Economy in 2030, som Danske Maritime har bidraget til, for en række toneangivende virksomheder og organisationer i Det Blå Danmark. OECD igangsætter i et nyt program om innovation i den havbaserede økonomi, som både Danske Maritime og Søfartsstyrelsen vil deltage i. Den 1. januar 2017 overgik myndighedsansvaret i Danmark for OECD s arbejdsgruppe om skibsbygning fra Erhvervsstyrelsen til Søfartsstyrelsen. Danske Maritime hilser dette tiltag velkommen og ser frem til en stærkere og mere proaktiv indsats i OECD-arbejdsgruppens arbejde fremover. Arbejdet i arbejdsgruppen er vigtigt som forum for overvågning af nye politiktiltag over for skibsbygningsindustrierne i OECD-landene. Arbejdsgruppen markerede sin 50-årsdag med en workshop den 1. december Her var der fokus på de udfordringer, som maritime klynger i de enkelte lande står over for, blandt andet i lyset af ændringer i de globale handelsmønstre og som følge af nye teknologiske muligheder. 30 Globale foihold Globale forhold 31

17 I 2016 fortsatte EU s rammeprogram for forskning Horizon Danske Maritime deltager gennem vores europæiske organisation SEA Europe i teknologiplatformen Waterborne og har bidraget til anbefalinger i VISION2025. Vi har også bidraget til at etablere Vessels for the Future, som er et samarbejde imellem forskningsinstitutioner og industrien under Waterborne. Brug for øget dansk indsats Den maritime industri er forsknings-, udviklings- og innovationstung. Derfor er der behov for en bred forskningsmæssig indsats. Kun på den måde har produktionsvirksomhederne en chance for at udnytte de muligheder, som kommende klima-, miljø- og sikkerhedskrav stiller. Det er ikke tilstrækkeligt med et europæisk program. Der er også brug for en fokuseret dansk indsats. I Danmark er det væsentligt, at samfundspartnerskabet Blue INNOship (tidligere benævnt Blå INNO+) bliver videreført i et nyt Blue INNOship 2-program. Blue INNOship 2 skal i givet fald udvides med teknologier, der kan transformere skibsdesign, for eksempel skibsbygning, fremdrivningsmaskineri og informationsteknologi, såsom det autonome skib, og teknologier, der kan skabe nye, grønne teknologier og løsninger om bord på skibene. Også statens Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) er en god hjælp til at fremme de nødvendige innovationer. Verdens største testcenter for miljø- og forbrændingsteknologi til skibe uanset brændstoftype åbnede den 1. marts 2017 hos Alfa Laval i Aalborg. Forskning, innovation og udvikling Ny teknologi revolutionerer maritim industri Der skal skrues op for forsknings-, innovations- og udviklingsprogrammer til de maritime virksomheder for at skabe konkurrencedygtige løsninger med ny teknologi. For eksempel bør vi videreføre Blue INNOship i et Blue INNOship 2-initiativ. Danske Maritime søger at fremme fokuseret og anvendelsesorienteret forskning og udvikling, der kan føre til nye økonomiske og miljøeffektive løsninger til skibe. Forskning og udvikling er et af bindemidlerne i Det Blå Danmark. De nære relationer mellem meget forskellige virksomheder og forskningsmiljøer giver særlige muligheder for at styrke konkurrenceevnen og skabe nye markedsmuligheder. Ny teknologi revolutionerer den maritime industri. Politisk er dette erkendt, og både i Danmark og internationalt er der sat initiativer i gang, som Danske Maritime deltager i. Det bør vi fokusere på Der er særlige udfordringer i maritime anvendelser af nye teknologier fra andre industrier. Der bør derfor sættes fokus på metoder til introduktion og afprøvning af ny teknologi. Indsatsen på forskningssiden bør set med Danske Maritimes øjne fokusere på: Mere miljøvenlige og energieffektive maritime teknologier og systemer. Effektiv operation, drift og vedligehold af skibe. Optimering af transportkæder og logistik. Sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø i søfarten. 32 Forskning, innovation og udvikling 33

18 Digitalisering kræver nytænkning Digitalisering indebærer muligheder for at effektivisere skibsfarten og reducere omkostninger. Arbejdsopgaver og tjenester, som tidligere var komplicerede, kan blive automatiseret, og stor computerkraft kan analysere adfærd, mønstre, spotte afvigelser mv. Massiv brug af teknologi kan på den måde omdanne et komplekst problem, som tidligere kun vanskeligt kunne beskrives, beregnes eller forudsiges, til en let håndterbar løsning. Med andre ord kan der ske en commoditization, der åbner et større marked. For den danske maritime industri er der mulighed for at udvikle produkter og tjenester, som optimerer nuværende løsninger eller åbner for helt nye forretningsmuligheder. Designere, konstruktører, producenter og andre udviklere skal være forberedt på denne type gamechangere. En mental barriere kan være, at industrien udelukker det, der er fuldkommen nyt og epokegørende, fordi tankesættet er, at al drift fortsat vil finde sted på veldefinerede og velkendte forretningsområder. Men disruption åbner veje, som ikke fandtes før. Disruption og banebrydende maritim teknologi er dog ikke blot en ny bulbstævn eller et endnu større containerskib. Meget andet og meget mere uforudsigeligt kan ske, og det må den maritime industri indstille sig på. Ligesom Amazon er ved at indføre en Uber for lastbiler, kan man forestille sig, at ikke-maritime aktører vil bevæge sig ind på søfart. I erkendelse af, at alt, hvad der kan digitaliseres, vil blive digitaliseret, har Teknisk Komite hos Danske Maritime i 2016 etableret en arbejdsgruppe, som ser på Big Data i relation til medlemmernes produkter og løsninger samt følger udviklingen i andre brancher. Blue INNOship er halvvejs I foråret 2015 igangsatte knap 40 maritime virksomheder og universiteter aktiviteterne i samfundspartnerskabet Blå INNO+, som siden ændrede navn til Blue INNOship. Sekretariatet for Blue INNOship har til huse hos Danske Maritime. Blue INNOship er cirka halvvejs i forløbet. Efter en lidt tøvende start i 2015 er alle projekterne nu i fuld gang. Formålet med Blue INNOship er at sænke udledning af CO 2 (kulbrinte) SO x (svovl) og NO x (kvælstof) fra skibsfarten samt at øge den danske maritime industris konkurrencedygtighed. Det sker gennem 14 tekniske innovationsprojekter. Baggrunden var et behov for innovations- og udviklingsaktiviteter i Det Blå Danmark. Det blev støttet af Innovationsfonden med 50 mio. kr. samt de private maritime fonde Den Danske Maritime Fond og Orients Fond. Omkring 100 personer arbejder i Blue INNOship-projekterne. Blue INNOship afslutter projekter i 2017 Samarbejdet mellem virksomheder og universiteter forløber fint. De foreløbige resultater fra projekterne tyder på, at udsigterne til at nå i mål er gode. I begyndelsen af 2017 afsluttes projekt 2 Dynamic Propeller Shaft Speed Control og projekt 10 Shore based small scale LNG/LBG liquefaction unit. I projekt 2 samarbejder virksomheden Propeller Control med Wärtsilä Lyngsø Marine, A.P. Møller-Maersk, DTU Mekanik og DTU Elektro om at udvikle software, der kan kontrollere propellerfarten med henblik på at øge fremdrivningseffektiviteten. Der er gennemført to søtest, der begge viser positive resultater, og den afsluttende analyse er i gang. I projekt 10 har Kosan Crisplant samarbejdet med Moving Energy samt DTU Mekanik om at designe et anlæg, der via en tilkobling til det eksisterende naturgasanlæg kan skabe LNG (flydende naturgas) lokalt i havne. Ret tidligt i projektet stod det klart, at der var et solidt potentiale for Kosan Crisplant, der satte flere ressourcer til projektet. Nu udestår DTU Mekaniks analyse. Projektet har medvirket til, at Kosan Crisplants er gået ind i at etablere et LNG-anlæg i Frederikshavn. I løbet af 2017 vil yderligere to projekter blive afsluttet. Det ene er projekt 14, der handler om at indkapsle biocider i skibsmaling. Her har projektpartnerne Hempel og Teknologisk Institut blandt andet fået afdækket, hvilke af de testede metoder til indkapsling, der ikke giver den fornødne effekt. Det er vigtig læring, da Hempel dermed kan fokusere på mere effektive metoder til indkapsling. Det fjerde projekt, der afsluttes i 2017, er projekt 7 om at udvikle en gasrampe til MAN Diesel & Turbo. Gasrampen skal gøre det muligt at øge trykket fra 30 MPa til 60 MPa. Projektet har undervejs oplevet tekniske udfordringer. Det er ikke trivielt at øge trykket til 60 MPa. Det er dog lykkedes partnerne at designe et system, og nu skal systemet testes og evalueres. Blue INNOship udvikler forretningsmodeller I september 2016 afholdt Blue INNOship sit årlige seminar. Her blev projektpartnerne introduceret til udviklingen af forretningsmodeller for de enkelte projekter. Professor Paul Matthyssen, dekan ved Antwerpen Management School, stod for en workshop, hvor deltagerne blev ført igennem Business Model Canvas. Ved seminaret, der blev afholdt på CBS, deltog knap 80 af projektdeltagerne. I 2017 bliver arbejdet med forretningsmodellerne fulgt op af et seminar med fokus på disruption. Her skal projektdeltagerne evaluere hinandens forretningsmodeller for at finde svagheder i modellerne, som kan optimeres. Blue INNOship om servitization Danske Maritime deltager aktivt i Blue INNOship-projektet Servitization - Creating the market by understanding performance, price, cost, contracts and financing. Projektet skal fremme løbende produkt- og forretningsudvikling inden for den maritime industri ved at se på servitization i praksis. Der er afholdt seminarer og workshops. Første seminar blev afholdt i oktober i 2016 og fokuserede på target costing som et strategisk værktøj. Andet seminar blev afholdt i december 2016 og fokuserede på prissætning. Danske Maritime er i dialog med medlemsvirksomheder, andre maritime industrivirksomheder, finan- Hempel videreudvikler sine skibsmalinger i samfundspartnerskabet Blue INNOship. Danske Maritime foreslår en videreførelse af samfundspartnerskabet i form af et Blue INNOship Forskning, innovation og udvikling Forskning, innovation og udvikling 35

19 sielle udbydere m.fl. for at finde forretningsmodeller, der kan fremme investeringer i maritime teknologier, især inden for klima og miljø. Green Ship of the Future Samarbejdet Green Ship of the Future har i 2016 haft en stand på Green Ship Technology-konferencen. Projektgrupper har desuden arbejdet med 3D-print for den maritime industri. I et tværindustrielt projektarbejde, ECO-Feeder, bliver der udviklet et innovativt, lavemissions-containerskib. Her arbejder danske maritime rådgivere, leverandører og udstyrsproducenter sammen om et integreret og optimeret design. Der er holdt møder hos virksomheder flere steder i landet, og de mange præsentationer har bidraget til at fremme grøn innovation i den maritime industri. Forskningsgruppers indsatser styrkes Danske Maritime er med i styregruppen for forskningsbaseret maritim rådgivning. Her får de danske myndigheder udført analyser, kortlægning og anden maritim forskning som forberedelse til det internationale politiske arbejde. Danske Maritime deltager også i Kontaktudvalget for Maritim Forskning, hvor universiteterne samt flere af de maritime professionsskolers forskning og udvikling prioriteres. Den Danske Maritime Fond samt andre fonde har vist interesse for at støtte dette arbejde. Maritim forskning med i FORSK2025 Den danske stat ved Uddannelses- og Forskningsministeriet har haft en grundig proces i 2016 om forskningspolitik og -strategi for landet. FORSK2025 har inviteret til indspil fra alle forskningsområder i Danmark, og Danske Maritime har i samarbejde med Danmarks Rederiforening beskrevet de maritime erhvervs ønsker samt formidlet vores prioriteter ved flere møder i ministeriet. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) Danske Maritime assisterer medlemmer, der søger om MUDP-midler. MUDP er et program under Miljøog Fødevareministeriet, der støtter udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi. Et treårigt projekt Maritime emissionsløsninger i kystnære farvande er blevet godkendt og vil modtage støtte. I projektet deltager flere medlemmer og Danske Maritime har også deltaget. EU s maritime forskning EU s overordnede rammeprogram for forskning Horizon 2020 er fortsat igennem Under dette har Vessels for the Future, som er en del af det maritime program Waterborne, udviklet sig. Der er bred deltagelse fra EU-lande, og Danmark har industrirepræsentation i Vessels for the Futures bestyrelse, hvor også SEA Europes generalsekretær har plads. Der er ved indgangen til 2017 inviteret til at søge midler til nye projekter under overskrifterne Innovations for energy efficiency and emission control in waterborne transport og Complex and value-added specialized vessels. I øvrigt er dagsordenen at foretage forskning, som støtter op om de mål, som European Sustainable Shipping Forum har sat. Der arbejdes på en detaljeret implementeringsplan som et politisk og strategisk dokument, der indeholder EU s vision samt fremtidige prioriteter og mål for EU s Motorways of the Sea-politik. På plenarmødet i januar 2017 blev der drøftet luftemissioner fra skibe og implementering af Motorways of the Sea. Disse mål har stor fokus på emissioner fra skibe. Analyse om fartøjer til havvindmøller I 2016 har Danske Maritime påbegyndt et projekt om krav og standarder for fartøjer i offshorevindindustrien. Målet er at kortlægge og vurdere konsekvensen af krav og standarder for markedsadgang, konkurrenceevne mv. Det sker ved at indhente information fra nøglepersoner i branchen og få deres vurdering af forbedringer. Resultatet vil være en rapport, der beskriver forslag til ønskede ændringer og forbedringer. Mange har på forhånd ønsket at give deres eksempler på krav og standarders indvirken på deres arbejde. Deltagerne omfatter aktører i Danmark, Tyskland, England og Holland. Projektet forventes afsluttet i oktober Verdens største testcenter åbnet Alfa Laval i Aalborg har 1. marts 2017 åbnet verdens største testcenter for miljø- og forbrændingsteknologi til skibe uanset brændstoftype. Det er sket ved at udvide det nuværende testcenter for oliebaserede brændstoffer på 250 m 2 med yderligere m 2. Det udvidede testcenter er det eneste af sin slags i verden, som i fuldt omfang kan teste alle maritime miljøteknologier til alle typer brændstoffer. Mange nøgleprocesser bliver markant mere komplicerede, når der er LNG eller andre alternative brændstoffer involveret. Det unikke ved Alfa Lavals nye center er, at alt udstyr og alle processer kan testes på land i en opsætning, som en-til-en svarer til et fuldt udstyret maskinrum på et skib i kommerciel drift. Det sparer kostbar tid og kræfter, og de indhøstede erfaringer kan med det samme blive anvendt til at optimere løsningerne. Marineindustrien bliver i de kommende år ramt hårdt af strammere krav til udledning af emission, og derfor vil rederierne se sig om efter mere miljøvenlige løsninger. Det er helt afgørende med et styrket fokus på forskning og udvikling, hvis vi fortsat skal være i front, når det gælder om at udvikle innovative produkter og ydelser. Vice President, Lars Skytte Jørgensen, Alfa Laval Aalborg 36 Forskning, innovation og udvikling Forskning, innovation og udvikling 37

20 Karrieremulighederne i den danske maritime industri er mange, og det er et budskab, som er vigtigt at formidle til en bred kreds. Samtidig er det vigtigt at skabe et blåt spor igennem hele uddannelsessystemet for så vidt angår de tekniske uddannelser. Inden for de uddannelsesretninger, hvor det giver mening, skal det være muligt at tone sin uddannelse i en maritim retning. Uddannelse og kompetencer Vækst øger behov for dygtige maritime teknikere Behovet for nye og flere velkvalificerede tekniske medarbejdere er allerede stort og forventes at stige yderligere de kommende år. Virksomhederne behøver den rette mængde arbejdskraft med et højt kompetenceniveau for at vokse. Den danske maritime industri er en branche med et betydeligt vækstpotentiale. At indfri dette potentiale kræver en indsats på mange områder. I den maritime industri er der behov for tekniske medarbejdere på alle niveauer fra faglært til ph.d. Vi skal holde fokus på hele uddannelseskæden og ikke blot på enkelte uddannelser eller uddannelsesniveauer. Mange uddannelser finder anvendelse i den maritime industri, og Danske Maritime samarbejder med en lang række uddannelsesinstitutioner om at sikre, at uddannelserne passer til de faktiske behov, der eksisterer og forventes at komme til at eksistere i virksomhederne. Maritime Kompetencer Der er påbegyndt flere gode initiativer med det formål at synliggøre de uddannelser, som den maritime industri gør brug af. Det er dog væsentligt at sikre sammenhæng mellem aktiviteterne, så der skabes synergi til gavn for virksomhederne i den maritime industri. Danske Maritime har derfor, med støtte fra Den Danske Maritime Fond, søsat projektet Maritime Kompetencer. Danske Maritime ønsker med projektet at skabe en bred dansk platform for den samlede maritime industri på det uddannelsesmæssige område. Platformen skal blandt andet bruges til at samle og forankre viden fra virksomheder i den maritime industri, fra de regionale maritime lærlingekoordinatorer og fra andre aktiviteter i relation til uddannelser med relevans for den maritime industri. Dette skal skabe fora for erfaringsudveksling og danne grundlag for den nødvendige vidensdeling mellem den maritime industri, uddannelsesinstitutioner og andre. Det skal samtidig bidrage til den bedst mulige implementering af en række initiativer og tiltag på området. Et væsentligt sigte med projektet er desuden at forbedre kvaliteten og fagligheden i uddannelserne på områder, der har relevans for den maritime industri, og at øge kendskabet til den maritime industri inden for de tekniske uddannelser. Danske Maritime vil sikre, at relevante problemstillinger løftes politisk på nationalt plan. Foreningen vil også sikre, at de danske erfaringer fra projektet kan bringes videre gennem det europæiske samarbejde inden for Social Dialog i Europa-Kommissionen, hvor Danske Maritime er repræsenteret, og hvor der pågår en dialog om maritime kompetencer og rekruttering af medarbejdere med tekniske kompetencer. Fremtidens Maritime Håndværker Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventes arbejdsudbuddet at stige med omkring personer i de næste ti år. Ifølge rådet kan vi i løbet af de næste ti år se frem til en ændret uddannelsessammensætning af arbejdsstyrken. Det 38 Uddannelse og kompetencer 39

21 betyder blandt andet, at der i 2025 vil være færre ufaglærte og faglærte i arbejdsstyrken, mens antallet med en gymnasial og videregående uddannelse stiger. Det indikerer en betydelig risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Helt konkret kan vi komme til at mangle omkring medarbejdere med en faglært uddannelse. Det er et problem for virksomhederne i den maritime industri, som tilsammen beskæftiger ca medarbejdere. Heraf udgør de faglærte en betydelig andel, op imod 43 %, og inden for underbrancher som skibsbygning er omkring halvdelen faglærte. Netop denne problemstilling er noget, Danske Maritime konkret adresserer gennem flere initiativer, herunder projektet Fremtidens Maritime Håndværker. Sigtet med projektet Fremtidens Maritime Håndværker er at få flere unge ind på de tekniske erhvervsuddannelser, som den maritime industri især benytter medarbejdere fra. Udover Danske Maritime deltager Maritime Development Center (MDC), Technical Education Copenhagen (TEC), NEXT Uddannelse København, Københavns Erhvervsakademi (KEA) og SIMAC. Projektet løber i tre år frem til 2018 og er støttet af Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden via Vækstforum Hovedstaden. Danske Maritime har i regi af projektet Fremtidens Maritime Håndværker arrangeret en række virksomhedsbesøg. Deltagerkredsen har bestået af undervisere og virksomhedskonsulenter fra erhvervsskolerne NEXT og TEC samt erhvervsakademiet KEA. Disse virksomhedsbesøg tjener flere formål: 1. At skabe en nærmere forbindelse mellem virksomheder og erhvervsskoler og åbne for et konstruktivt samarbejde. 2. At give undervisere fra erhvervsskolerne mulighed for at få et dybere kendskab til maritime virksomheder. 3. At skabe mulighed for at bringe cases fra maritime virksomheder ind i undervisningen og dermed at foretage en maritim toning af grundforløbene. 4. At etablere relationer mellem virksomheder og skoler, så virksomhederne kan åbne dørene for elevbesøg, når det er relevant i undervisningen. Jeg kunne ønske en større helhedsforståelse af motorens funktioner hos skibsmontørlærlinge, at de ikke er bange for at undersøge forholdene om et bestemt problem, samt at vores medarbejdere i højere grad kan lede andre i at udføre arbejdet, særligt da vi har behov for at kunne lede udenlandske medarbejdere i udlandet. Rene Thorhauge, Chief Operating Officer, VMS Group A/S Et væsentligt fokus i projektet er at skabe flere praktikpladser i den maritime industri. Danske Maritime har derfor i regi af projektet ansat en maritim lærlingekoordinator, som blandt andet fokuserer på at etablere samarbejder om praktikpladser, uddannelser, deleordninger mv. mellem virksomheder og relevante erhvervsskoler på Sjælland. I tillæg til de traditionelle praktikpladsaftaler, som projektet sigter mod at skabe mange flere af, er der nu også etableret den første egentlige aftale om at dele en lærling blandt tre maritime virksomheder i københavnsområdet. De tre virksomheder har i forvejen et stort antal lærlinge, og deleordningen skaber ikke bare en ekstra praktikplads, men også mulighed for en yderst interessant sammensætning af lærlingens læretid. Den pågældende lærling vil kunne tilegne sig en bred palette af maritime kompetencer. Det er tanken at etablere flere deleordninger som et supplement til de traditionelle praktikpladser. Projektet Fremtidens Maritime Håndværker samarbejdede under Global Entrepreneurship Week med erhvervsakademiet KEA. En gruppe andenårsstuderende løste en ugeopgave om maritim innovation, der var stillet af Alfa Lavals marinedivision. Formålet var at motivere de studerende til at forfølge en fremtid inden for den maritime industri. Det skete i erkendelse af, at virksomhederne efterspørger dygtige medarbejdere med tekniske kompetencer, også på det mellemlange videregående uddannelsesniveau. Rapport om fremtidens faglærte til den maritime industri I efteråret 2016 udkom rapporten Fremtidens faglærte til den maritime industri i regi af projektet Fremtidens Maritime Håndværker. Rapporten byggede på en kortlægning og analyse af den maritime industri, herunder kompetencer og praktikpladssituationen. Analysen beskriver den aktuelle situation i den maritime industri og giver pejlinger på aktuelle trends og udviklingstendenser. Rapporten kan ses som en form for baselinemåling for projektet. Rapporten giver følgende hovedkonklusioner: 1. Efterspørgslen efter faglærte til den maritime industri forventes at stige i fremtiden, og der forventes en øget efterspørgsel efter kompetencer inden for programmering af styresystemer, CNC-maskiner og robotter. 2. Virksomhederne stiller stadigt højere krav til deres faglærte. Ud over at være teknisk dygtige skal de faglærte have kompetencer inden for samarbejde, sprog, projektledelse, it og salg. Herudover skal de faglærte være fleksible i forhold til deres egne kompetencer og faggrænser og i forhold til arbejdstider og -steder. Det tegner et billede af, at den globale håndværker bliver stadig mere efterspurgt, hvilket igen fordrer, at der tiltrækkes flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. 3. Øget samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler. Flere virksomheder efterspørger efteruddannede på det maritime område, men også maritime toninger af eksisterende erhvervsuddannelser, ligesom nye fagligheder eller fagområder på det maritime område bliver efterspurgt. I det hele taget går det igen hos virksomhederne, at vi skal blive bedre til at fortælle den gode historie om industrien. 4. Virksomhederne mangler kendskab til EUX eller er tøvende i forhold til at ansætte EUX-elever. EUX har siden 2013 gjort det muligt at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Uddannelsen synes umiddelbart at være et godt bud på en løsning af virksomhedernes efterspørgsel efter globale håndværkere og teknisk faglærte med stærkere boglige kompetencer. Flere andre brancher er målrettet begyndt at rekruttere EUX-elever inden for bestemte uddannelser til deres virksomheder. 5. Potentialet for at styrke lærlingeindsatsen i den maritime industri er til stede. Virksomhederne er overordnet set positive i deres vurdering af det at have lærlinge. Der er imidlertid en del af de adspurgte, der mener, at det kan være en udfordring at have unge lærlinge ansat. Et gennemgående forhold er generationsforskelle, som vurderes at være et centralt opmærksomhedspunkt. Generation Y og Z er vokset op med digitale løsninger og teknologier, hvilket giver dem nogle stærke kompetencer, men de stiller også krav til arbejdspladserne i forhold til rummelighed og sociale aspekter. Nogle virksomheder vælger at ansætte voksenlærlinge, så deres medarbejderstab er mere ensartet. Stor efterspørgsel på maritime ingeniører De danske virksomheder inden for den maritime industri efterspørger uddannelse af teknikere på alle niveauer. Det kan være ingeniører med maritim indsigt og gerne med en retning eller linjebetegnelse, som understreger og præciserer kompetencer og kendskab til skibstekniske emner. Allerede i dag mangler flere maritime virksomheder ingeniører, og efterspørgslen forventes at stige fremover. Det er tilfældet hos både værfter og udstyrsproducenter. For at tiltrække dygtige unge mennesker til ingeniøruddannelser med maritimt indhold og relevans samt til det maritime område generelt må uddannelsesaktiviteterne være på et højt internationalt niveau. Den maritime industri er et globalt erhverv, og de maritime virksomheder har en høj eksportandel. Det kræver de bedste kompetencer at have fortsat succes i den hårde internationale konkurrence. Mange forskellige fagområder og specialer bidrager til et moderne højteknologisk skib. Skibets maskinrum indeholder avanceret teknologi, og ingeniører til design, udvikling og konstruktion må have viden inden for anvendt matematik, mekanik, termodynamik, varmetransmission, strømningslære, svingningsteori mv. for at kunne udvikle anlæg til fremtidens skibsmaskiner. 40 Uddannelse og kompetencer Uddannelse og kompetencer 41

22 Behov for Maritimt Center på DTU Tidligere blev der uddannet teknikumingeniører med en skibsteknisk retning. Sådan en praktisk orienteret ingeniør med en solid skibsteknisk viden med praktisk erfaring fra den maritime industri efterspørges stadig i mange dele af Det Blå Danmark. Der er flere værfter og rådgivende ingeniører, som ikke kan skaffe de ingeniører, de efterspørger. Da problemet ikke kun eksisterer på kort sigt, er det vigtigt at sikre, at der uddannes tilstrækkeligt med ingeniører med stærke maritime kompetencer. Pensum og specialisering skal indeholde den absolut nyeste viden og teknologi, og det maritime studiemiljø på DTU bør derfor udbygges og styrkes. Det vil være stimulerende for de studerende og til stor gavn for erhvervet. De nuværende ingeniøruddannelser er bygget op om kurser, der bliver udbudt fra flere institutter og ikke kun fra DTU Mekanik. Andre centre ved DTU har skabt faglige miljøer, som er tiltrækkende og inspirerende for såvel de studerende som undervisere og forskere. Med disse centre som inspiration bør et decideret Maritimt Center ved DTU kunne etableres. I tillæg til en alsidig maritimt orienteret ingeniør er der også et stort behov for uddannelse af specialister inden for de tidligere nævnte områder. Disse ingeniører skal have viden på et højt fagligt niveau og en forståelse for den maritime industri og de særlige krav, der stilles til teknologiske løsninger om bord på et skib. Ved at opbygge et Maritimt Center vil man skabe et studie- og forskningsmiljø, hvor skibsingeniørerne, som forventes at have mange fag på centeret og derved udgøre et inspirerende miljø, kan mødes og have fag med andre. Det maritime vil være det fælles udgangspunkt for undervisningen og forskningen, og de mange og meget forskelligartede teknologier og betingelser omkring skibs- og offshoreenheders design og operation under forskelligartede forhold kan blive undersøgt i et stærkt fagligt miljø. At have et Maritimt Center vil også skabe en maritim identitet og forståelse for dette internationale erhvervs mange krav. Det vil være naturligt at bruge skibe som testplatform for ny og innovativ teknologi. Maritime diplomingeniører Danske Maritime samarbejder fortsat med diplomingeniøruddannelsen på DTU om at skabe endnu bedre plads til og interesse for den maritime industri inden for fagretningen Maskinteknik. I december 2016 blev der afholdt et arrangement for diplomingeniørstuderende hos MAN Diesel & Turbo, hvor Danske Maritime, DTU og MAN Diesel & Turbo præsenterede de studerende for muligheder i den maritime industri. Der er planen, at der fremover skal afholdes et årligt arrangement for de studerende om foråret. Ved at præsentere de studerende for den maritime industri er det håbet, at flere studerende vil få øjnene op for den maritime industri og gennemføre deres praktiktid i en maritim virksomhed. World Careers Danske Maritime har udbygget samarbejdet med World Careers og har været med til at skabe mere fokus på de uddannelser, der anvendes i den maritime industri. Det har blandt andet betydet, at erhvervsuddannelserne nu er beskrevet på kampagnens hjemmeside. Sammen med World Careers har Danske Maritime etableret et konstruktivt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Danmark) og flere lokale UU-centre. Det har betydet, at Danske Maritime har haft mulighed for ved flere lejligheder at fortælle UU-vejlederne om uddannelses- og karrieremuligheder i den maritime industri. Workforce of the Future Arrangementerne under navnet Workforce of the Future, der var en forløber til Danish Maritime Days, løb af stablen i uge Arrangementerne, der blev afholdt af Danske Maritime, Dansk Metal, Maskinmestrenes Forening, MARCOD og World Careers, gav unge mennesker i hele landet mulighed for at stifte bekendtskab med den maritime industri. Mere end skoleelever i udskolingen deltog i arrangementerne, der blev afholdt i maritime virksomheder og på erhvervsskoler. Eleverne fik mulighed for at se og opleve, hvad den maritime industri i Danmark har at byde på. Der blev produceret fire lokale og en samlet film, der kan ses på Danske Maritimes hjemmeside. Copenhagen og DM i Skills Sammen med World Careers og Fremtidens Maritime Håndværker deltog Danske Maritime for første For første gang stillede Det Blå Danmark op i samlet trop på DM i Skills 2017 i Aalborg, som er den årlige konkurrenceevent for erhvervsuddannelser i Danmark. Det skete for at få mere faglært arbejdskraft til den maritime industri. gang i Copenhagen Skills i oktober Det blev fulgt op af en samlet maritim deltagelse i den årlige konkurrenceevent for erhvervsuddannelser i Danmark, DM i Skills, der fandt sted i Aalborg i januar Det Blå Danmark var repræsenteret på DM i Skills for at gøre unge og deres forældre opmærksomme på de mange spændende uddannelses- og jobmuligheder, der findes i Det Blå Danmark. Foruden Danske Maritime, der deltog som partner i projektet Fremtidens Maritime Håndværker, var den maritime stand bemandet med repræsentanter fra World Careers og MARCOD samt lærlinge fra nordjyske maritime virksomheder. Lærlingene kunne fortælle om deres motivation for at søge ind i den maritime branche og om deres oplevelser i den maritime industri. DM i Skills handler om at skabe positiv opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne i Danmark og fungerer som talentpleje for de unge, der er særligt dygtige, og som ved at deltage i det nationale mesterskab kan kvalificere sig til EuroSkills og WorldSkills. DitBarnsFremtid.dk Danske Maritime deltager som samarbejdspartner i kampagnen DitBarnsFremtid.dk, som er igangsat af de fem regioner samt Danske Erhvervsskoler, KL, DA, LO og HK. Kampagnens målgruppe er forældre. Meningen er at få erhvervsuddannelserne til at blive en del af samtalen, når forældre taler om uddannelse med deres børn. Kampagnen består af film, annoncer og et kampagnesite, som skal gøre forældrene nysgerrige på erhvervsuddannelserne og give dem ammunition til uddannelsessnakken med deres børn. Danske Maritime har med sin deltagelse i kampagnen bidraget til at inkludere den maritime industri i kampagnematerialet. 42 Uddannelse og kompetencer Uddannelse og kompetencer 43

23 Overkapacitet en central udfordring Generel overkapacitet af skibe og lave fragtrater i de fleste større segmenter præger fortsat markedet. Kontraheringen af nye skibe er bragt mere eller mindre til et fuldstændigt stop, og skibsbygningsindustrien er på vej mod den laveste ordretilgang i 20 år. Brugtpriserne er samtidig sat under pres, og dokning og vedligeholdelse udskydes længst muligt. Det har væsentlig betydning for den maritime industri. Store dele af den globale værftsindustri kæmper med en svindende ordrebeholdning og dårlige finansielle resultater. En fortsat konsolidering i industrien er forventet, og selv om nogle værfter har opnået mere succes med at tiltrække nye ordrer end andre, påvirker den nuværende situation i markedet alle skibsbygningsregioner. Europa har klaret sig bedre end de fleste i 2016, eftersom særligt kontraheringen af nye krydstogtsskibe har været stærkt sammenlignet med tidligere år. Selv om værfternes ordrebøger er fulde, varer denne udvikling næppe ved. Historisk stor flåde skal opgraderes Efterspørgslen efter nye skibe forventes ikke at stige betydeligt i de kommende år. Tværtimod skal industrien fæste dens lid til opgradering, ombygning o.l. af den eksisterende flåde, der er historisk stor og med udgangen af 2016 talte skibe. Her forventes en stigende aktivitet på kort til mellemlangt sigte givet de stadigt skærpede miljøkrav osv. International markedsudvikling Overkapacitet og usikkerhed hæmmer øget vækst Der er vækst i den maritime industri, men overkapacitet, stigende protektionisme, politisk og økonomisk usikkerhed, aftagende vækst i søbåren handel og transport samt lave oliepriser sætter fortsat en bremse for yderligere vækst. Det maritime marked er fortsat præget af en stigende protektionistisk tendens, strukturelle forandringer, fortsat lave oliepriser og overkapacitet. Det påvirker den maritime industri negativt med dobbelt kraft. De stadigt skærpede krav til miljø, klima og sikkerhed og shippingindustriens stadigt stigende og øgede fokus på besparelser i den operative drift af skibe er områder, som den danske maritime industri bidrager med løsninger til. Fortsat lav økonomisk vækst Der er fortsat vækst i den globale økonomi, men i lighed med tidligere år fik væksten i 2016 endnu et tilbageslag. Den globale vækst blev således reduceret fra 3,2 % til 3,1 %. Det er især USA, eurolandene og aftagende vækst i vækstøkonomierne og udviklingslandene, der trækker det globale vækstskøn ned. Den forventede udvikling i vækst- og udviklingsøkonomierne opvejer delvist det oplevede fald, så der samlet tegner sig et billede af moderate forbedringer i 2017 og i International markedsudvikling 45

24 Betragtes de mere avancerede økonomier, forventes væksten at være stærkere i USA end i euroområdet, hvor den fortsat vil være aftagende. I de nye vækstøkonomier vil væksten blive mere moderat end tidligere, hvilket primært skyldes en aftagende vækst i Kina. Dog forventes Rusland, Indien, Brasilien m.fl. at opleve en stigende vækst. Vækstskøn fra IMF Sammenlignes tidligere vækstskøn med de realiserede vækstrater, er der al mulig grund til en sund skepsis over for den generelle globaløkonomiske udvikling. Den seneste prognose fra den internationale valutafond IMF viser en fortsat nedjustering af forventningerne til den økonomiske vækst sammenlignet med sidste år: Den globale økonomiske vækst vil stige fra ca. 3,1 % i 2016 til 3,4 % i 2017 og til 3,6 % i De udviklede lande forventes at få en vækst på 1,9 % i 2017 og 2,0 % i 2018 mod 1,6 % i Vækst- og udviklingsøkonomier forventes at få en vækst på omkring 4,5 % i 2017 og 4,8 % i 2018 mod 4,1 % i Stigende protektionisme skader dansk eksport Mængden af protektionistiske tiltag er stigende rundt om i verden, og det er medvirkende til, at væksten i verdenshandelen er fortsat aftagende. Væksten i den søbårne handel og transport var således kun 2,2 % i Det er den laveste vækst siden den finansielle krise i Det konkluderede Centre for Economic Policy Research, en tænketank baseret i London, i sin 18. Global Trade Alert-rapport fra november 2015 og i sin 19. rapport fra juli Lav oliepris præger det maritime marked Foregående års kraftige fald i oliepriserne fortsatte ind i Det har fortsat alvorlige konsekvenser for offshoreindustrien og dens leverandører, herunder skibsværfter, udstyrsproducenter og serviceleverandører. Til trods for en mindre stigning og en oliepris på godt 50 USD mod slutningen af 2016 har den lave oliepris sat en brat stopper for stort set al nybygningsaktivitet inden for offshoresegmentet og desuden øget konkurrencen i øvrige segmenter både i forhold til nybygning, men også ombygning og reparation og vedligehold. Denne tendens ser ud til at fortsætte, i hvert fald på kort sigt. Fald i nye ordrer på 71 % Den globale skibsbygningsaktivitet blev samlet set kraftigt reduceret i Omfanget af nye ordrer faldt med godt 71 %. Resultatet blev det laveste niveau af kontraheringer i mere end 20 år, særligt inden for tørlast og containerskibssegmentet. Et fortsat højt om end aftagende omfang af leveret tonnage kombineret med et begrænset omfang af kontraheringer resulterede i et markant fald i ordrebogens størrelse på tværs af alle større segmenter, godt 21 % (figur 1 og 2). Markant fremgang i krydstogtskibe I 2016 oplevede skibsbygningsindustrien et samlet fald på godt 62 % i investeringer i nybygninger. Det er det laveste investeringsniveau i mere end 15 år. Godt halvdelen af de samlede investeringer var i krydstogtskibssegmentet, der oplevede en markant fremgang ift Figur 1. Global skibsbygningsaktivitet (mio. kbt.) Figur 2. Global skibsbygningsaktivitet (antal skibe) mio. kbt mia. USD Ordrebeholdning Ordretilgang Leveret tonnage Investeringer Ordrebeholdning Ordre lgang Leveret tonnage Kilde: Clarksons Research Kilde: Clarksons Research 46 International markedsudvikling International markedsudvikling 47

25 Der er store forskelle på værfternes ordrebeholdning. Nogle værfter har ikke fået ordrer længe og har en kort ordrehorisont, og andre har leveringer til længere end år Det sidste gælder særligt de værfter, der har specialiseret sig i krydstogtskibe. Alle større skibsbygningsregioner med undtagelse af Europa er påvirket af den manglende ordretilgang. Generel fremgang i Europa Den globale ordrebeholdning opgjort i hhv. kapacitet og værdi udgjorde 86,2 mio. kbt. og 253,1 mia. USD i december 2016 i henhold til Clarksons Research. Opgjort i værdi et fald på godt 19 % i forhold til året før. Ordrebeholdningen var fordelt med 35 % til Kina, 23 % til hhv. Japan og Sydkorea, 11 % til europæiske værfter og 8 % til verdens øvrige skibsværfter. Som det fremgår af figur 3 er ordrebeholdningen hos særligt de europæiske værfter steget. Europæiske værfter oplevede godt 10 % vækst i ordrebeholdningen i modsætning til øvrige skibsbygningsregioner, der alle oplevede et fald på mellem 20 og 35 %. Sammenlignes europæiske værfters andel af den samlede ordrebog, er denne steget med 3,5 % point. Målt i kbt. er Europas værfter gået fra 8,5 mio. kbt. i 2015 til 9,4 mio. kbt. i Ordretilgangen faldt på ny markant i 2016 Ordretilgangen for nye skibe i 2016 faldt globalt med % opgjort i værdi og i antal skibe. De eneste segmenter inden for handelsskibe, som steg, var tankskibe, større tørlastskibe og passagerfærger. Bulk, containerskibe og LNG/LPG-carriers var de segmenter, som uden sammenligning foretog det stærkeste dyk i nye ordrer med henholdsvis 71 %, 80 % og 85 % ifølge foreløbige opgørelser fra Clarksons Research. Specialskibsmarkedet gik samlet ned med 87 %, men det dækker over et meget differentieret marked med mange forskellige skibstyper. Europa fik over halvdelen af verdens ordrer Hvis man ser på ordretilgangen globalt opgjort i kbt., er verdens ordretilgang faldet dramatisk (65-90 %) inden for alle skibsbygningsregioner med undtagelse af Europa, der har oplevet en stigning på godt 31 %. Opgjort i værdi er faldet mindre men fortsat stort med godt 63 % (figur 4). Også her har europæiske værfter oplevet en fremgang på godt 30 % og tegner Figur 3. Udvikling i den globale ordrebeholdning fordelt på verdens skibsbygningsregioner (mio. kbt.) 175 Figur 4. Udvikling i den globale ordretilgang fordelt på verdens skibsbygningsregioner (mio. kbt.) Kilde: Clarksons Research sig derfor for godt 55 % af den samlede globale ordretilgang opgjort i værdi. Det skyldes, at specialskibe, som bygges i Europa, typisk er væsentligt mere komplekse og dyrere end fragtskibe bygget i Asien. Mindre fald i leveret tonnage Opgjort i kbt. leverede alle større skibsbygningsregioner med undtagelse af Europa og Japan mindre tonnage end de foregående år (figur 5). Europa Japan Kina Sydkorea Resten af verden Fremadrettet forventes den globalt leverede tonnage at falde yderligere. Sydkorea og Kina var suverænt de største skibsbygningsnationer målt på omfanget af den leverede tonnage. De koreanske værfter afleverede ca. 35 % af verdens tonnage, hvor de kinesiske værfter afleverede godt 32 %. Japan oplevede en fremgang og leverede 20 % og Europa 7 % af den samlede globale tonnage. 150 Figur 5. Udvikling i den globalet leveret tonnage fordelt på verdens skibsbygningsregioner (mio. kbt.) Europa Japan Kina Sydkorea Resten af verden Kilde: Clarksons Research Europa Japan Kina Sydkorea Resten af verden Kilde: Clarksons Research 48 International markedsudvikling International markedsudvikling 49

26 Figur 6. Udvikling i nybygningspriser (basisår jan.1988=100) ,0% 5,0% Dertil kommer, at der årligt købes udstyr for ca. 20 mia. USD til den eksisterende flåde. Denne opgørelse er dog alene baseret på de europæiske dele af virksomhederne. Omsætning, som skabes i tredjelande af europæiske leverandører, er ikke inkluderet. stor og aldrende, og der er mange muligheder for dygtige reparationsværfter. De fortsat skærpede krav til miljø, klima og sikkerhed og ikke mindst ikrafttrædelsen af de globale regler for ballastvand og SO x vil medvirke til et øget aktivitetsniveau på særligt reparationsværfterne ,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% Vækstmarked trods fald i nybygninger, prisfald m.m. Trods flere af de tidligere nævnte forbehold, er de langsigtede vækstudsigter for søbåren transport og maritime virksomheder positive, hvilket bl.a. bekræftes af UNCTAD s rapport Review of Maritime Transport 2016, OECD s rapport The Ocean Economy in 2030 samt SEA Europes egen prognose (figur 7). Skibsbygning består af nybygning, ombygning, reparation og vedligehold og i sidste ende af ophug og genanvendelse. Den globale flåde er historisk Der er desværre ingen nye tal på europæisk plan, men danske reparationsværfter kom ud af 2016 med tilfredsstillende resultater. I de kommende år vil markedet fokusere på sikkerhed, grønne løsninger, serviceydelser og driftsoptimering, blandt andet med ny teknologi, såvel i forhold til retrofitting af den eksisterende flåde som i forhold til nybygning af skibe. Dette fokus på skibenes grønne profil og sikkerhed vil være til gavn for de fleste danske leverandører og værfter ,0% Prisindeks % ændring Kilde: Clarksons Research Figur 7. Global nybygningsaktivitet - faktisk og prognose (mio. kbt.) 60 Fortsat fald i nybygningspriserne Prisen på nye skibe er stort set faldet kontinuerligt siden 2008 og er for de fleste skibstypers vedkommende på samme niveau som i 2004 (figur 6). Det understreger vigtigheden af, at vi fra dansk side er opmærksomme på mulige fremtidsscenarier og løbende justerer vores rammebetingelser, så vi kontinuerligt sikrer, at vi er godt forberedt på udviklingen, såvel i forhold til kompetencer som teknologisk Flåden er dog historisk stor med omtrent skibe og har en høj gennemsnitsalder. Stigende krav til miljørigtig transport vil betyde trods lave brændstofpriser at grønne løsninger i de kommende år må forventes at være et vækstmarked. Det vil især have betydning for de danske værfter og maritime leverandører, som har en klar styrkeposition inden for grønne løsninger og teknologier. Vækst og beskæftigelse herhjemme er afhængig af de rette rammevilkår. Logikken er soleklar: Er vilkårene ikke til stede, vil væksten og beskæftigelsen ikke stige herhjemme, men i verden omkring os. Maritimt udstyr udgør 70 % af et skib Leveret tonnage SEA Europe prognose Europa har halvdel af globalt udstyrsmarked Langt den største gruppe inden for skibsbygning er de maritime udstyrsproducenter. De har 70 % af den samlede maritime omsætning ved bygningen af et skib. 10 Om end de europæiske maritime udstyrsproducenter har en global markedsandel på 52 % på leverancer til verdensflåden, og deraf de danske leverandører ca. 10 %, er både markedets størrelse og markedsandelen udfordret og under konstant pres. Den globale nybygningsordrebeholdning har en værdi af ca. 223,3 mia. USD, og ud af dette beløb er de ca. 177 mia. USD udstyr Kilde: SEA Europe Market Forecast International markedsudvikling International markedsudvikling 51

27 Forkortelser og begreber Danske Maritimes sekretariat Jenny N. Braat Michael Prehn 52 Bruttotonnage mål for et skibs samlede rumindhold Bruttoværditilvækst værditilvækst, som finder sted i et erhverv gennem forædling før afgifter CIRR renteudligningsordning (Commercial Interest Reference Rates) CNC Computer Numeric Control CO 2 kuldioxid COP21 klimakonference nr. 21 afholdt i Paris i 2015 Det Blå Danmark brancherne Olie & Gas, Udstyr, Skibsbygning, Skibsfart og Hjælpevirksomhed Firstmovere innovative virksomheder, der er først med ny teknologi FORSK2015 et prioriteringsgrundlag med 21 forslag til forskningstemaer Horizon 2020 EU s forsknings- og innovationsprogram IMF International Monetary Fund IMO International Maritime Organization IPR Intellectual Property Rights kbt. kompenseret bruttotonnage, der viser arbejdskraftindholdet i skibsbygning LNG Liqufied Natural Gas Local content -krav protektionistiske tiltag om at benytte lokale leverandører LPG Liquefied petroleum gas MEPC IMO s Marine Environment Protection Committee MSC IMO s Maritime Safety Committee MARCOD Maritimt Center for Optimering og Drift MARPOL International Convention for the Prevention of Pollution From Ships MPa målenhed for tryk (megapascal) NAFTA North American Free Trade Agreement NECA NO x Emission Control Area NO x generisk betegnelse for mono-nitrogenoxider (kvælstofilter) OECD Organisation for Economic Co-operation and Development Retrofitting eftermontering af ny teknologi eller nye funktioner til eksisterede løsninger RFID RadioFrekvens IDentifikation RoHS2 Restriction of the Use of certain Hazardous Substances in Electrical Equipment Scrubber rensesystem fx til røggasser SEA Europe den europæiske maritime brancheorganisation SMM verdens største maritime messe, holdes hvert andet år i Hamborg SIMAC Svendborg International Maritime Academy SO x generisk betegnelse for svovloxider TIER II/III-krav grænseværdier, fx for NO x fastsat international af IMO TPP Trans-Pacific Partnership Adm. direktør Cand.merc. Cecilie Lykkegaard Sekretariatschef Cand.comm. Marianne E. Gade Projektleder Cand.jur. og M.lur i tysk ret Jørgen Larsen Konsulent Cand.merc. Kim Marquart Kommunikationsrådgiver Journalist (DJ) Bente Hansen Bogholder og sekretær Statonom Matthew Spaniol ErhvervsPhD-studerende Strategic Scenario Planning Lykke Neis Nielsen Administrativ medarbejer Grafiker Underdirektør Cand.jur. Klaus Rostell Projektleder Cand.polit. og Master i Europastudier Valdemar Ehlers Teknisk chef Navigatør og skibsingeniør Tor Hjorth-Falsted Projektleder Cand.merc. Jo Dietrich Maritim lærlingekoordinator Cand.mag.pæd. Sabine Petersen Projektleder Cand.merc. Magnus Gary Programme Manager Blue INNOship Ninna Obelitz Rode Projektmedarbejder Cand.ling.merc - International Business Communication 53

28 Danske Maritime Danmark: Symfonivej Herlev Tlf.: Danish Maritime Bruxelles Rue du Cornet Bruxelles Tel.:

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig?

MARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig? MARCODs formål er: At indhente, omsætte og udbrede den nyeste maritime viden og hjælpe den maritime serviceindustri til at implementere og kommercialisere viden til produktydelser, forretningskoncepter

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen 2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Maritimt brancheudviklingscenter i Frederikshavn Vækstteamet for Det Blå Danmark anbefaler, at Det Blå Danmarks kompetencer, forskning og innovation styrkes. Det maritime brancheudviklingscenter i Frederikshavn

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Samarbejde imellem store og små virksomheder, hvordan løser vi fremtidens miljøudfordringer i fællesskab?

Samarbejde imellem store og små virksomheder, hvordan løser vi fremtidens miljøudfordringer i fællesskab? Samarbejde imellem store og små virksomheder, hvordan løser vi fremtidens miljøudfordringer i fællesskab? Et eksempel på samarbejde i den danske vandbranche. Kenth Hvid Nielsen Group Vice President Global

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

1. december Offshore Center Danmark Esbjerg Institute of Technology. Muligheder i Offshore Center Danmarks regi

1. december Offshore Center Danmark Esbjerg Institute of Technology. Muligheder i Offshore Center Danmarks regi 1. december 2010 Netværksmøde 2010 Offshore Center Danmark Esbjerg Institute of Technology Muligheder i Offshore Center Danmarks regi 1 Dagsorden Oversigt over muligheder Innovation Netværk Projekter Foredrag,

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del Bilag 18 Offentligt Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del Bilag 18 Offentligt 10. september 2015 Foretræde for Forsvarsudvalget den 17. september 2015 Indledning Forsvarsministeriet valgte i foråret 2015 at sende

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Maritimt Brancheudviklingscenter

Maritimt Brancheudviklingscenter 1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som

Læs mere

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond Den Danske Maritime Fond Sekretariatschef Carsten Melchiors Præsentation til IDA Maritim 23. Oktober 2017 1 Fondens Bestyrelse består af 6 medlemmer Tommy Thomsen, formand (f. 1957). CEO for IFU (Investeringsfonden

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Håber på gevinst til klyngen

Håber på gevinst til klyngen 27-09-2016, Fyens Stiftstidende, Sektion 0 (Business-Fyn), Side 8, Knud Raasthøj raast@fyens.dk, 746 ord Håber på gevinst til klyngen For administrerende direktør i den velfærdsteknologiske klynge Welfare

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Skal du have en del af kagen?

Skal du have en del af kagen? Skal du have en del af kagen? Sådan bliver du leverandør til offshore industrien Erhvervsinitiativet Offshore Supply hjælper din virksomhed med at tage de første skridt ud på nye markeder. 50.000 milliarder

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst MARITIM FORSKNING AMBITIONEN Igennem tæt samarbejde med det maritime erhverv og universitetet er det hensigten at etablere maritim forskning på udvalgte områder. Nordjylland klarer sig godt i den internationale

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T Sælg mere Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg EKF kan skaffe din kunde et lån, som udelukkende kan bruges til at købe dine varer Foto: AAlborg

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU

Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud Støttemuligheder for havne i EU Kort om Norddanmarks EU-Kontor Eksisteret siden 1990 med kontorer i Aalborg og Bruxelles En del af Business

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere