Sikring af små hvilende pensioner - baggrundsnotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikring af små hvilende pensioner - baggrundsnotat"

Transkript

1 B e s k æ f t i g e l s e s m i n i s t e r i e t E r h v e r v s m i n i s t e r i e t S k a t t e m i n i s t e r i e t Juni 2017 Sikring af små hvilende pensioner - baggrundsnotat 1. Indledning Mange pensionskunder får ikke taget stilling til deres hvilende pensionsopsparing, der typisk efter et jobskifte henstår uden indbetalinger. Kunden betaler imidlertid som regel fortsat administrationsomkostninger til den hvilende ordning, og de indbetalte midler reduceres løbende, hvis de samlede administrationsomkostninger overstiger ordningens forrentning. Med henblik på at undersøge mulighederne for sikring af disse små hvilende pensionsordninger, blev der i 2012 af den daværende regering nedsat en arbejdsgruppe, der skulle analysere problemet og overveje løsningsmuligheder. Arbejdsgruppen fik til opgave at fremlægge et eller flere forslag, der sikrer, at små hvilende pensioner går til forsørgelse i alderdommen. Heri ligger blandt andet, at det skal søges undgået, at omkostninger opbruger opsparingen, og at opsparingen i øvrigt går til andre formål end pension, fx ved at opsparingen tvangsudbetales til forbrug. Derudover skal det søges sikret, at forbrugeren betaler administrationsomkostninger så få steder som muligt på samme tid I det følgende gives en kort beskrivelse af en række faktiske forhold - herunder vedrørende udviklingen i antallet og omfanget af hvilende pensioner - og regler m.v. på området, som er tilvejebragt som led i arbejdsgruppens arbejde. 2. Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse Socialdemokratiet fremsatte i 2011 et forslag til folketingsbeslutning (B 90) om frivillig samling af mindre, inaktive pensionsopsparinger hos ATP. Beslutningsforslaget blev ikke vedtaget, men det fremgår af beretningen fra Folketingets Erhvervsudvalg om beslutningsforslaget, at den daværende beskæftigelsesminister gav tilsagn om, at foranstalte en analyse af de eksisterende små og inaktive pensionsdepoters omfang og indvirkning på opsparerens fremtidige pensionsvilkår, og at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af arbejdsmarkedets parter, ATP/LD, Forsikring & Pension, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet med henblik på at undersøge problemstillingen nærmere. Erhvervsudvalget opfordrede i den forbindelse beskæftigelsesministeren til at

2 fremkomme med løsningsforslag, der sikrer den enkelte pensionsindskyder maksimalt udbytte af sin opsparing gennem en pensionsordning, uanset at denne af forskellige årsager måtte være blevet inaktiv, fremme ubureaukratiske og prisbillige forslag i pensionsindskyderens interesse, og at sikre bred opbakning i Folketinget til en sådan løsning af ovennævnte problematikker. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning Efter regeringsskiftet i 2011 nedsatte den daværende beskæftigelsesminister i marts 2012 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udrede de nuværende rammer for hvilende pensionsordninger og overveje løsningsforslag vedrørende mulighederne for at samle og overføre hvilende pensioner til alternative ordninger, således at indbetalingerne fortsat ville kunne bidrage til opsparerens forsørgelse i alderdommen. Videre skulle arbejdet fremme ubureaukratiske og prisbillige forslag. Der henvises til bilag for yderligere om arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppen blev sammensat af medlemmer fra arbejdsmarkedets parter, brancheorganisationen Forsikring & Pension, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, det daværende Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet, samt det daværende Social-, Børne- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsgruppen har på sine møder drøftet forskellige løsningsmuligheder. Derudover har der løbende været bilaterale kontakter mellem forskellige arbejdsgruppedeltagere, navnlig med henblik på at tilvejebringe faktuelle oplysninger m.v. for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for arbejdsgruppen. 3. Hvilende pensioner begreb Efter udløbet af en eventuel bidragsfri dækningsperiode 1 overgår en pensionsordning til at være en såkaldt hvilende pensionsordning. Ofte bruges også betegnelsen fripolice. I dette notat anvendes betegnelsen hvilende pension. Der kan være flere årsager til, at en hvilende pension opstår. Det kan fx være i forbindelse med skift til et arbejde uden en pensionsordning, uddannelsesstart eller længerevarende ledighed. Et jobskifte og skift af overenskomst kan også medføre, at man skifter arbejdsmarkedspensionsordning, og at indbetalingen til den gamle pensionsordning ophører. Nogle hvilende pensionsordninger har tilknyttet én eller flere rettigheder til sig. En hvilende pensionsordning kan fx indeholde forsikringsdækninger og andre ret- 1 Hvis indbetalingerne til en pensionsordning stopper, begynder en såkaldt bidragsfri dækningsperiode. Denne periode, der typisk udgør mellem seks og tolv måneder afhængig af den enkelte ordnings indretning, er kendetegnet ved, at der ikke bliver indbetalt bidrag. De forskellige forsikringsordninger, der følger med ordningen, bliver dog opretholdt, hvorfor forløbet kan have stor betydning for den enkelte pensionskunde. Betalingen for disse ydelser sker ved træk på pensionsdepotet i en periode, eller indtil der ikke er flere midler tilbage i den enkelte opsparing/pensionsdepot. Der påhviler pensionsinstituttet en oplysnings- og rådgivningsforpligtelse i forbindelse med overgangen til den bidragsfrie dækningsperiode. I nogle pensionsinstitutter kan den bidragsfrie dækningsperiode forlænges i op til 5 år, hvis kunden ønsker det. 2

3 tigheder - herunder har visse ordninger garantier tilknyttet, der sikrer en vis udbetaling under alle omstændigheder. Det kan fx også være muligt at opretholde en depotsikring, der betyder, at en dødsfaldssum svarende til depotets størrelse udbetales til de begunstigede ved medlemmets død. På samme måde kan den hvilende pensionsopsparing ved dødsfald give ret til en mindre sum til de efterladte eller begunstigede. Nogle hvilende opsparinger giver også ret til leje af lejligheder og ferieboliger m.v. Typisk skal lønmodtageren betale omkostninger for at have ordningen, da pensionsinstitutter sædvanligvis opkræver et administrationsbidrag for alle ordninger 2. Hvis de samlede administrative udgifter overstiger ordningens forrentning, vil de indbetalte midler over tid formindskes en risiko som er særlig mærkbar for så vidt angår små hvilende pensioner. Risikoen for udhuling af opsparingen er umiddelbart størst for små depoter. En overførsel til et andet selskab, fx det selskab man aktuelt indbetaler pensionsmidler til, fordrer imidlertid, at pensionsopspareren aktivt tager stilling til, om han eller hun ønsker at overføre sin ordning. En af udfordringerne med pensionsordninger er generelt, at mange finder pensionsforhold vanskelige og uvedkommende. Denne generelle opfattelse er formentlig en betydelig del af forklaringen på, at nogle lønmodtagere ikke tager stilling til deres hvilende pensionsordninger. Hvis pensionsopspareren ikke aktivt accepterer, at pensionsordningen overføres, vil pensionsordningen imidlertid forblive i det hidtidige institut, og ordningen vil efter en periode normalt blive til en hvilende pensionsordning. 4. Hvilende pensioner rammer og regulering Arbejdsmarkedspensioner Det samlede danske pensionssystem er opdelt i tre søjler (de lovbaserede pensionsordninger, arbejdsmarkedspensioner/tjenestemandspensioner og private pensionsordninger), hvoraf arbejdsmarkedspensionerne udgør en central del særligt i relation til hvilende pensioner. Arbejdsmarkedspensioner er aftalt som led i et ansættelsesforhold eller ved kollektiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. Indholdet og udformningen af arbejdsmarkedspensionsordninger er ikke specifikt lovreguleret, men bestemmes af de parter, der står bag den enkelte pensionsordning. En arbejdsmarkedspension kan således enten være en overenskomstbaseret pensionsordning eller en firmaordning. Overenskomstbaserede ordninger er karakteriseret ved, at overenskomstparterne som led i overenskomsten har aftalt, at der skal være en pensionsordning for personer, der er ansat under overenskomsten, og herunder fastlagt hvordan pensionsordningen skal være udformet og i hvilket pensionsinstitut ordningen er placeret. 2 De enkelte pensionsordninger kan indeholde regler om maksimums-administrationsbidrag for hvilende ordninger. 3

4 Det er således overenskomstparterne, der fastsætter vilkårene for pensionsordningen og indgår aftale med et pensionsinstitut om levering af denne ordning. Hvor staten er arbejdsgiver, er det lønmodtagersiden alene, der vælger pensionsinstitut. En anden form for arbejdsmarkedspension er firmaordninger, hvor pensionsordningen er en del af ansættelsesvilkårene i en bestemt virksomhed. Her er det virksomheden, der fastlægger pensionsordningens vilkår og beslutter, i hvilket pensionsinstitut ordningen skal være placeret. Arbejdsmarkedspensioner indeholder typisk også en række forsikringsprodukter, fx i form af erstatning for tab af erhvervsevne, dækning ved dødsfald, ved visse kritiske sygdomme og sundhedsforsikring. Udbetalingsformen varierer afhængigt af den enkeltes pensionsordning og kan deles op i aldersforsikringer/aldersopsparinger/kapitalpensioner, ratepensioner og ordninger med løbende, livsvarige ydelser (livrente). Lov om finansiel virksomhed m.v. Lov om finansiel virksomhed pålægger finansielle virksomheder, herunder pensionsinstitutter, at handle i overensstemmelse med god skik på forretningsområdet, det vil sige handle redeligt og loyalt over for sine kunder, hvilket i relation til arbejdsmarkedspensioner vil sige den enkelte pensionstager. Lov om finansiel virksomhed fastsætter endvidere nærmere regler for det tekniske grundlag for pensionsinstitutter (livsforsikringsselskaber). Efter 20, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, skal det tekniske grundlag for pensionsinstitutter (livforsikringsselskaber) således indeholde regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse. 21, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fastslår det såkaldte kontributionsprincip, hvorefter et instituts anmeldte regler i det tekniske grundlag m.v. for beregning og fordeling af det realiserede resultat skal være præcise og klare, og føre til en rimelig fordeling. Dette princip gælder for ordninger, hvor forsikringstagerne er berettiget til bonus, og det ikke er aftalt, at det realiserede resultat fordeles efter en anden nærmere angiven metode. Kontributionsprincippet indebærer, at det resultat, der opnås, skal fordeles blandt de berettigede parter i forhold til, hvordan de har bidraget til resultatet. Princippet gælder blandt andet i relation til de omkostninger, et institut opkræver, og har til hensigt at sikre, at der ikke sker strukturel økonomisk omfordeling mellem kunderne. Dette indebærer i udgangspunktet, at en ordning skal belastes af de omkostninger, som er forbundet med administrationen af den givne ordning. Kontributionsprincippet medfører således, at institutterne i udgangspunktet ikke kan tage særlige hensyn til de hvilende pensioner, idet såvel indtægter som om- 4

5 kostninger som udgangspunkt skal fordeles i forhold til hvad de enkelte grupper inden for pensionsordningen har bidraget til. Information og god skik Informationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 17. november 2006) regulerer, hvilke oplysninger livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal give forsikringstagerne henholdsvis ved aftalens indgåelse, under aftalens løbetid og ved ændringer. Ved siden af reglerne i informationsbekendtgørelsen gælder reglerne om god skik. 43 i lov om finansiel virksomhed pålægger finansielle virksomheder, herunder pensionsinstitutter, at handle i overensstemmelse med redelig forretningspraksis og god skik på forretningsområdet, og efter 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (bekendtgørelse nr. 729 af 12. maj 2015) at handle redeligt og loyalt overfor deres kunder, hvilket i relation til arbejdsmarkedspensioner vil sige den enkelte pensionstager. Finanstilsynet påser som led i tilsynet med overholdelse af god skik, at pensionsregulativer og pensionstilsagn ikke indeholder urimelige aftalevilkår eller på anden måde indebærer, at pensionstageren ikke behandles i overensstemmelse med god skik. Det følger af reglerne om god skik, at en finansiel virksomhed skal yde rådgivning, hvis en kunde anmoder herom. Derudover kan der opstå et behov for at give kunden oplysninger, som ikke følger direkte af reglerne i informationsbekendtgørelsen. God skik-reglerne har endvidere dannet grundlag for Finanstilsynets krav til informationsmateriale, herunder krav om, at materialet skal være afbalanceret og give kunden et dækkende billede af både fordele og ulemper, i forbindelse med fx omvalg og overgang til markedsrenteprodukter. Pensionsselskaber vil som udgangspunkt være forpligtet til at rette henvendelse til en pensionskunde, hvis dennes ordning overgår til at være bidragsfri. Derudover medfører informationsbekendtgørelsen, at alle pensionskunder som minimum årligt modtager en oversigt over den pågældende ordning. Pensionskunden vil således kunne se, at en ordning udvikler sig negativt, men kunden har aktuelt ikke et direkte krav på at få særligt oplyst eller på anden måde blive gjort særligt opmærksom på, at opsparingen udvikler sig negativt. Særligt vedrørende rådgivning ved overførsel De gældende regler om information i pensionsforhold stiller krav til, hvilke informationer, der skal gives til kunderne i forbindelse med indgåelse af en aftale om pension, i det løbende forhold samt ved ændringer i aftalen. Ved siden af disse informationsforpligtelser fastsætter reglerne om god skik visse rådgivningsforpligtelser. Det følger af reglerne, at en finansiel virksomhed skal yde rådgivning, hvis en kunde anmoder herom, eller af egen drift, hvis omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor. 5

6 Reglerne indeholder ikke specifikke krav til hvilken information/rådgivning pensionsinstitutterne skal bidrage med ved overførsel af en pensionsopsparing til en anden. Omfanget af rådgivningsforpligtelsen afhænger af den konkrete situation og indholdet af de konkrete ordninger. I nogle situationer vil en overførsel ikke stille de store krav til rådgivning, hvorimod andre situationer tilsiger en høj grad af rådgivning, hvis overførslen fx vil medføre ændringer i eller bortfald af dækninger, bortfald af garantier, indeholder valgmuligheder m.m. Udgangspunktet er, at informations- og rådgivningsforpligtelsen påhviler det modtagende selskab i forbindelse med en overførsel. Jobskifteaftalen Jobskifteaftalen er en frivillig aftale i pensionsbranchen, som omfatter samtlige arbejdsmarkedspensionsinstitutter. Jobskifteaftalen er institutternes praktiske udmøntning af lovkravet i 20, stk. 1, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, jf. ovenfor. Jobskifteaftalen medfører, at pensionskunder kan vælge at få overført deres obligatoriske pensionsopsparinger fra tidligere ansættelsesforhold til en obligatorisk pensionsopsparing i tilknytning til det nye job. Det er dog under visse betingelser også muligt at overføre fra frivillige ordninger til andre frivillige ordninger og på tværs af obligatoriske og frivillige ordninger i forbindelse med et jobskifte. For at være omfattet af Jobskifteaftalen skal overførslen som udgangspunkt ske inden for en periode på 36 måneder efter fratrædelse af det job, hvortil pensionsordningen i det afgivende institut var knyttet. Såfremt opsparingen har en værdi på maksimalt kr. (2012 tal) gælder der dog ingen tidsfrister. Ved overførsel efter reglerne i Jobskifteaftalen er det fastsat i aftalens 13, hvorledes beløbet, der skal overføres, opgøres. Kun det afgivende selskab er berettiget til at opkræve et ekspeditionsgebyr i forbindelse med en jobskifteoverførsel. 5. Arbejdsmarkedspensionernes skattemæssige behandling Arbejdsmarkedspensioner udbetales på forskellig måde afhængig af den enkeltes pensionsordning. Pensionsordningerne kan i forhold til udbetalingsformen deles op i aldersforsikringer/-opsparinger/kapitalpensioner, ratepensioner og ordninger med løbende, livsvarige ydelser (livrenter). I hovedparten af arbejdsmarkedspensionsordningerne bliver der lagt størst vægt på løbende livsvarig pension 3, men samtidig indeholder de fleste pensionsordninger forskellige kombinationer af de tre pensionsprodukter. Pensionsordninger, der er etableret som led i et ansættelsesforhold, er altovervejende etableret som fradragsberettigende pensionsordninger. Hovedparten af arbejdsmarkedspensionsordningerne er bygget op om livsvarig pension. Samtidigt indeholder de fleste ordninger forskellige kombinationer af de forskellige pensionstyper. 3 ATP og folkepensionen er ligeledes opbygget som livsvarige pensionsydelser. 6

7 Der er bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indbetalinger til ratepension og ordninger med løbende, livsvarige ydelser det vil sige, at indbetalingerne ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. For de bortseelsesberettigede er der to udbetalingsformer: 1. Alderspension (livrente), der udbetales løbende fra pensionering og så længe man er i live. 2. Ratepension, der udbetales løbende fra pensionering over en periode på mindst 10 år og højst 25 år. Indtil 2012 var der desuden mulighed for at foretage bortseelsesberettigede indbetalinger til kapitalpension, der udbetales som et engangsbeløb eller løbende ved pensionering. Fra og med 2013 ophørte denne mulighed, idet det i stedet blev gjort muligt at indbetale til aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer, hvor der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Udbetalingerne fra de fradrags- og bortseelsesberettigede ordninger er typisk skatte- eller afgiftspligtige, mens udbetalingerne fra aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer typisk er skatte- og afgiftsfri. Som nævnt er omfanget af bortseelsesretten og den skattemæssige behandling af udbetalingerne forskellige for de forskellige pensionstyper. Det samme gælder mulighederne for skatte- og afgiftsfri overførsel mellem de forskellige typer. For alle de nævnte pensionsordninger gælder, at det løbende afkast af ordningen beskattes med 15,3 pct. Pensionsordninger med løbende (livsbetingede) udbetalinger Ved en livsvarig pensionsordning sikres pensionsopspareren en løbende indtægt, så længe denne er i live. Når pensionsopspareren dør, stopper udbetalingerne. Det kan dog i den enkelte arbejdsmarkedspensionsordning aftales, at udbetalingen fortsætter, så længe en evt. ægtefælle/samlever lever. Den livsvarige pensionsordning tager særligt højde for, at pensionsopspareren ikke pludseligt står i den situation, hvor pensionsopsparingen ikke er tilstrækkelig til at opretholde en given levestandard gennem hele livet. Alle forsikringsprodukter medfører normalt en eller anden form for solidarisk omfordeling mellem dem, der udsættes for den forsikrede hændelse, og dem, der ikke udsættes for hændelsen. Med livrenteprodukter sker det ved, at midler fra dem, der dør tidligt, kan fordeles blandt dem, der lever længe. Livrenteprodukter giver en forsikring i forhold til den fundamentale usikkerhed knyttet til livslængde. Foruden en livsvarig alderspension omfatter hovedparten af arbejdsmarkedspensionsordningerne tillige en forsikring mod tab af erhvervsevne, der sikrer pensionsopspareren en løbende pensionsydelse, hvis den pågældende mister en væsentlig del af sin erhvervsevne. Denne pension udbetales som hovedregel fra det tidspunkt lønmodtageren har mistet sin erhvervsevne, og indtil den pågældende kan få udbetalt alderspension, eller eventuelt folkepension. 7

8 En livsvarig pensionsordning kan oprettes uanset lønmodtagerens alder, og den oprettes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. I tilknytning til en pensionskasseordning kan der være oprettet en supplerende engangsydelse. I hovedtræk behandles den supplerende engangsydelse skattemæssigt som en kapitalpension. Om kapitalpension se nedenfor. Der er ingen grænser for, hvor meget der kan indbetales til en livsvarig pensionsordning. Der er bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indbetalinger, dvs. at indbetalingerne ikke medregnes i lønmodtagerens personlige indkomst. En livsvarig pension udbetales efter gældende regler tidligst fra 5 år før lønmodtagerens folkepensionsalder. Med pensionsaftalen (aftale om flere år på arbejdsmarkedet) fra juni 2017 ændres dette til 3 år før folkepensionsalderen for nye pensionsaftaler. For personer født i perioden 1954 til 1958 er pensionsudbetalingsalderen dog 60 år, og for personer født i perioden 1. januar juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen mellem 60 ½ og 61½ år. Pensionsordninger, der er oprettet før 1. maj 2007 kan i øvrigt altid udbetales fra det tidspunkt, hvor pensionsopspareren fylder 60 år. Løbende ydelser fra ordningerne både ved erhvervsudygtighed og fra pensionsudbetalingsalderen er indkomstskattepligtig, personlig indkomst. Der skal ikke betales skat af den del af udbetalingen, der krone-for-krone svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af løbende ydelser i henhold til pensionsaftalen, eller disponeres der på anden måde over ordningen i strid med pensionsaftalen, svares der afgift med 60 pct. Ved konvertering til en engangsudbetaling af en pensionsordning med løbende udbetalinger, der er oprettet i ansættelsesforhold, skal der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Det er en betingelse, at de løbende ydelser, der efter pensionsaftalen på udbetalingstidspunktet tilkommer pensionsopspareren, ikke kan overstige et grundbeløb på kr. (2017-niveau) årligt. Rateforsikringer og rateopsparinger Ratepensionen benyttes som en samlet betegnelse for rateforsikringer (udbydes af pensionsselskaber) og rateopsparing i pensionsøjemed (udbydes af pengeinstitutter). Ratepensionen udbetales over et bestemt antal år. En ratepension skal efter gældende regler udbetales over mindst 10 år og maksimalt over 25 år fra pensionsbegivenhedens indtræden. Med pensionsaftalen (aftale om flere år på arbejdsmarkedet) fra juni 2017 forhøjes de 25 år til 30 år. Raterne udbetales uanset den umiddelbart berettigedes død. Udbetalingen kan starte, hvis lønmodtageren tilkendes førtidspension. Personer, der er under 75 år, kan oprette en ratepension. Ordningerne oprettes enten i et livsforsikringsselskab, et pensionsforsikringsselskab (rateforsikringer) eller et pengeinstitut (rateopsparinger). 8

9 Det årlige beløb, en lønmodtager i 2017 maksimalt kan få indbetalt til en ratepension som del af en arbejdsmarkedspensionsordning, er kr. ( kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Indbetalingen til en ratepension trækkes fra i den skattepligtige personlige indkomst. Beløbsgrænsen omfatter summen af både arbejdsgivernes indbetalinger til ratepensioner, og indbetalinger på ratepensioner, som pensionsopspareren har oprettet uden for arbejdsgiverforhold. Rateudbetalinger, der sker efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, beskattes som personlig indkomst. Pensionsudbetalingsalderen er efter gældende regler folkepensionsalderen minus 5 år. Med pensionsaftalen (aftale om flere år på arbejdsmarkedet) fra juni 2017 ændres dette til folkepensionsalderen minus 3 år for nye pensionsaftaler. For personer født i perioden 1954 til 1958 er pensionsudbetalingsalderen dog 60 år, og for personer født i perioden 1. januar juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen mellem 60 ½ og 61½ år. Pensionsordninger, der er oprettet før 1. maj 2007 kan i øvrigt altid udbetales fra det tidspunkt, hvor pensionsopspareren fylder 60 år. En ratepension udbetales ved lønmodtagerens død til de begunstigede. Er ratepensionen under udbetaling, kan udbetalingsperioden forlænges, og der kan foretages visse ændringer i rateudbetalingerne og udbetalingsforløbet. Der skal ikke betales skat af den del af udbetalingen, der krone-for-krone svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af løbende ydelser i henhold til pensionsaftalen, eller disponeres der på anden måde over ordningen i strid med pensionsaftalen, svares der afgift med 60 pct. Kapitalforsikringer, kapitalpension og supplerende engangsydelser Kapitalpension benyttes som en samlebetegnelse for kapitalforsikring (udbydes af pensionsselskaber ofte under betegnelsen supplerende engangsydelse) og opsparing i pensionsøjemed (udbydes af pengeinstitutter). Betegnelsen benyttes om de pensionsprodukter, der frem til 2012 kunne indbetales til med fradrags- eller bortseelsesret. En kapitalpensionsordning kommer til udbetaling som en sum ved pensionsbegivenhedens indtræden, eller i deludbetalinger efter opsparerens valg efter pensionsbegivenhedens indtræden. Udbetalingen kan tidligst ske fra pensionsudbetalingsalderen, dvs. 5 år (faldende til 3 år) før lønmodtagerens folkepensionsalder, og senest 10 efter folkepensionsalderens indtræden. For personer født i perioden 1954 til 1958 er pensionsudbetalingsalderen dog 60 år, og for personer født i perioden 1. januar juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen mellem 60 ½ og 61½ år. Man kan oprette en kapitalpension indtil man fylder 75 år. En kapitalpensionsordning kan oprettes i et forsikringsselskab som en kapitalforsikring eller i et pengeinstitut som en opsparing i pensionsøjemed. 9

10 I tilknytning til en pensionsordning med løbende udbetalinger kan der være oprettet en supplerende engangsydelse. Den supplerende engangsydelse behandles i hovedtræk efter reglerne for kapitalpension. Fra og med indkomståret 2013 blev fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelse ophævet. Eksisterende kapitalpensioner kan opretholdes som fripolicer eller konverteres til aldersforsikringer og aldersopsparinger, der er kapitalpensionsordninger uden fradragsret. Til og med indkomståret 2012 kunne der årligt indbetales kr. (2012-niveau) med fradrags- og bortseelsesret. Der betales en afgift på 40 pct. af udbetalinger ved pensionsbegivenhedens indtræden, dvs. typisk ved opnåelse af pensionsudbetalingsalderen eller ved dødsfald. Kapitalpensionen skal udbetales til de begunstigede/boet ved lønmodtagernes død. Pensionen udbetales endvidere til lønmodtageren, hvis vedkommende tilkendes førtidspension eller ved livstruende sygdom. Ved ophævelse i utide eller disposition over ordningen svares der afgift med 52 pct. Der skal ikke betales afgift af den del af udbetalingen, der krone-for-krone svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssum Der kan oprettes en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, som kommer til udbetaling som en sum ved pensionsbegivenhedens indtræden. En aldersforsikring kan oprettes i et livsforsikringsselskab, og en aldersopsparing kan oprettes i et pengeinstitut. En supplerende engangssum oprettes i en pensionskasse. Aldersopsparing bruges som en fælles betegnelse for disse produkter. Indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er ikke omfattet af bortseelsesretten. Den ansatte skal derfor betale både arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat af arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen. Der kan efter gældende regler årligt indbetales maksimalt kr. (2017-niveau). Med pensionsaftalen (aftale om flere år på arbejdsmarkedet) fra juni 2017 nedsættes dette beløb til kr. efter skat pr. år. Ligeledes betyder aftalen, at personer, der har 5 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan indbetale op til kr. efter skat i Grænsen stiger med kr. årligt frem til 2023, hvorefter der kan indbetales kr. efter skat pr. år til aldersopsparing. Reglerne for oprettelse og udbetaling er de samme som for kapitalpensioner. Udbetaling kan ske ved udbetalingsalderen, dødsfald eller livstruende sygdom. Udbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden er skatte- og afgiftsfri. Ved ophævelse i utide eller disposition over ordningen betales der en afgift på 20 pct. 10

11 Tvangsudbetaling Nogle pensionsinstitutter har i deres aftaler fastsat, at en opsparing tvangsudbetales, hvis den bliver lavere end et bestemt minimumsbeløb. Dette minimumsbeløb er således en del af aftalegrundlaget for den enkelte ordning. En fastsat minimumsgrænse medfører, at instituttet automatisk udbetaler pengene til lønmodtageren efter at der er trukket 60 pct. i afgift 4. Grænsen for tvangsudbetaling ligger ofte omkring kr., men varierer i øvrigt mellem kr. Overførsel af pensionsordninger Som hovedregel kan en pensionsordning med løbende udbetalinger, herunder en eventuelt tilknyttet supplerende engangsydelse, uden skattemæssige konsekvenser overføres til en anden pensionsordning med løbende udbetalinger. En overførsel forudsætter, at en sådan kan ske efter pensionsaftalen mellem pensionsinstituttet og kunden, ligesom der kan stilles krav om afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger. Som hovedregel kan en ratepension uden skattemæssige konsekvenser overføres til en anden ratepension eller til en pensionsordning med løbende udbetalinger. En overførsel forudsætter, at en sådan kan ske efter pensionsaftalen mellem pensionsinstituttet og kunden. Som hovedregel kan en kapitalpension uden skattemæssige konsekvenser overføres til en anden kapitalpension, til en ratepension eller til en pensionsordning med løbende udbetalinger. En overførsel forudsætter også her, at en sådan kan ske efter pensionsaftalen mellem pensionsinstituttet og kunden. En supplerende engangsydelse kan som en del af en pensionsordning med løbende udbetalinger overføres til en anden pensionsordning med løbende udbetalinger med supplerende engangsydelse tilknyttet. I særlige tilfælde kan en supplerende engangsydelse overføres til en kapitalpension. En kapitalpension kan desuden overføres eller konverteres til en aldersforsikring eller aldersopsparing mod en fremrykket betaling af den afgift, der ville påhvile kapitalpensionen ved udbetalingen efter opnåelse af pensionsudbetalingsalderen. Tilsvarende kan en supplerende engangsydelse overføres eller konverteres til en supplerende engangssum mod betaling af en fremrykket afgift. Den fremrykkede afgift udgør 40 pct. En overførsel eller konvertering forudsætter, at en sådan kan ske efter pensionsaftalen mellem pensionsinstituttet og kunden. Aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssum kan overføres til en anden aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum. En overførsel forudsætter, at en sådan kan ske efter pensionsaftalen mellem pensionsinstituttet og kunden. 4 For kapitalpensioner er afgiften 52 pct. og for aldersopsparinger/aldersforsikringer 20 pct. 11

12 Overføres en aldersopsparing, aldersforsikring eller en supplerende engangssum til en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, anses det som en udbetaling af ordningen, som afgiftsbelægges med 20 pct., hvis pensionsopspareren i øvrigt ikke opfylder betingelserne for udbetaling. Overførslen vil samtidig blive anset som en fradragsberettiget indbetaling til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger. En pensionskundes pensionsdepot vil ofte bestå af flere forskellige pensionstyper, dvs. af en pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension, kapitalpension og aldersopsparing i forskellige kombinationer. Ved overførsel af hele depotet vil hver enkelt pensionstype kunne overføres efter de beskrevne retningslinjer. Flyttes et depot, der eksempelvis indeholder en ratepension og en aldersopsparing, vil ratepensionsdelen uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser kunne flyttes til en anden ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, mens aldersopsparingsdelen alene vil kunne flyttes til en anden aldersopsparing m.v. 6. Skattemæssige, juridiske og administrative forhold i forbindelse med overførsel af en hvilende pension En overførsel af en hvilende pensionsordning består i princippet af en udbetaling og en korresponderende indbetaling. Pensionsbeskatningslovens regler sætter som nævnt ovenfor visse rammer for, i hvilket omfang pensionsordninger kan flyttes og under hvilke vilkår. Disse regler har betydning i forhold til rammerne for og hensigtsmæssigheden af at regulere og flytte små hvilende pensioner. Samling på tværs af skattelovgivningens pensionstyper Som det fremgår ovenfor så er der visse rammer i skattereglerne for, hvilke typer pensioner, der kan sammenlægges. Skattereglerne sætter derfor rammer for, hvornår en hvilende pension overføres til en aktiv ordning, hvis den hvilende ordning er en livsvarig alderspension og den aktive ordning er en ratepension, idet overførslen vil være afgiftspligtig. Overvejelser om mulighed for automatiseret overførsel, herunder til ATP Arbejdsgruppen har set på, om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at etablere en mere automatiseret ordning, hvorefter en pensionsordning, der identificeres som hvilende, efter en periode automatisk overføres til en aktiv ordning eller til ATP. Afdækningen heraf har vist, at der vil være forskellige skattemæssige og juridiske udfordringer knyttet hertil. Skattemæssige forhold I forhold til oprettelse af en eventuel adgang til at overføre små hvilende pensionsordninger under et vist beløb til ATP, udgør de ikke fradragsberettigede aldersopsparinger en udfordring. Ved overførsel af en aldersopsparing til ATP vil overførslen blive afgiftsbelagt med 20 pct. Samtidig vil der være fradrag for den tilsvarende indbetaling, der til gengæld til sin tid vil blive indkomstbeskattet ved udbetaling. Afgiften ville formentlig i sig selv udgøre en hindring for en sådan overførselsadgangs succes. 12

13 Ved overførsel af depoter, der består af flere pensionstyper, herunder en aldersopsparing, kunne man overveje at udbetale aldersopsparingen afgiftsfrit til kunden. Spekulationsmulighederne for derved at få en aldersopsparing udbetalt afgiftsfrit ville være forholdsvist begrænsede, henset til, at muligheden først ville opstå efter en vis periode og for et mindre, afgrænset beløb. Tilstedeværelsen af aldersopsparingen i et givet depot ville med muligheden for udbetaling uden den afgiftsmæssige sanktion, der ellers er knyttet til førtidige ophævelser, dermed ikke forhindre, at andre pensionstyper i depotet blev overført til ATP. Der er dog væsentlige betænkeligheder knyttet hertil. Det taler således imod en afgiftsfri løsning, at pensionsformålet med den oprindelige indbetaling på aldersopsparingen i et vist omfang ville fortabes, idet skattereglerne ikke længere i alle situationer modvirker, at aldersopsparing udbetales førtidigt. Desuden ville aldersopsparinger få lempeligere vilkår for førtidig udbetaling uden skattemæssige sanktioner, end tilfældet er for ratepensioner og livrenter. Og hvis depotet alene består af en aldersopsparing, vil det særlige hensyn til muligheden for overførsel af ratepension og livrente til ATP ikke være tilstede. Hvis man ville lade ATP forvalte aldersopsparingen som en ikke fradragsberettiget del af ATP-formuen det vil sige som en ATP-aldersopsparing ville det kunne fastsættes, at aldersopsparingen overføres til ATP afgiftsfrit, idet pensionsformålet derved opretholdes. Man skal dog være opmærksom på, at en sådan løsning ville kræve væsentlige systemmæssige ændringer. Man kunne også overveje at lade ATP indberette indbetalingen hidrørende fra aldersopsparingen til SKAT, således at pensionskundens fradragsret for indbetalingen sikres. I denne situation ville det kunne fastsættes, at aldersopsparingen overføres afgiftsfrit til ATP. Også her vil man dog skulle være opmærksom på, at en sådan løsning vil kræve systemændringer hos ATP og samtidig medføre øget administration. Juridiske forhold Et centralt tema i forbindelse med overvejelserne om eventuel etablering af en ordning med automatiseret overførsel af hvilende pensioner til aktive ordninger, har været, om - og i givet fald under hvilke nærmere omstændigheder - en sådan overførsel vil kunne ske ved passiv accept fra pensionsopspareren, eller om der kræves aktiv accept fra den, hvis hvilende pension overføres til et andet pensionsinstitut. Den juridiske vurdering har, med et vist forbehold, været, at der ved eksisterende ordninger med en begrænset depotværdi - eventuelt i en størrelsesorden op til kr. - uden garantier eller forsikringsprodukter m.v. ville kunne ske overførsel ved passiv accept, det vil sige hvor pensionsopspareren alene orienteres om, at overførsel vil ske under de givne omstændigheder, medmindre opspareren gør indsigelse herimod. For nye ordninger - uanset garantier og forsikringsprodukter m.v. - ville tærsklen for overførsel ved passiv accept kunne fastsættes på et højere niveau som led i de aftalte vilkår for pensionsordningen. Ordninger med tilknyttede garantier eller andre former for rettigheder ville ikke på samme vis kunne overføres med passiv accept. 13

14 Samlet set har overvejelserne i arbejdsgruppen afdækket, at det vil være forbundet med juridiske og skattemæssige udfordringer at etablere et system, hvor pensionsopspareren ikke aktivt selv vælger at flytte sin hvilende pensionsopsparing. Samtidig vil en sådan ordning være forbundet med betydelig administrativ merbelastning hos pensionsinstitutterne - og eventuelt ATP - samt krav om væsentlige systemmæssige tilpasninger. Disse implikationer skal vurderes på baggrund af en i øvrigt positiv udvikling, hvor pensionsbranchen har taget en række initiativer til nedbringelse af antallet af små hvilende pensioner, og hvor samtidig den seneste undersøgelse fra Forsikring & Pension peger på et væsentligt fald i omfanget af de hvilende pensionsordninger, som er rene opsparingsordninger, jf. nærmere nedenfor under punkt Udvikling i antal og omfang af hvilende pensioner ( ) Forsikring & Pension har via spørgeskemaer til pensionsselskaberne gennemført flere dataindsamlinger med henblik på at belyse omfanget af hvilende pensioner, omfanget af tvangsudbetalinger m.v. De mest grundige dataindsamlinger fandt sted i 2012 og i 2015 af data for henholdsvis 2011 og Der blev ikke indhentet nøjagtig de samme data i 2015 som i Der er derfor ikke fuld sammenlignelighed mellem data fra de to år. Da ikke alle selskaber har kunnet levere data på alle de spørgsmål, der er blevet stillet, skal man være lidt varsom med konklusioner på baggrund af de indsamlede data. Forsikring & Pension har opsummeret de tendenser, data viser, således: Samlede omfang af hvilende policer Antallet af hvilende pensioner med en depotværdi under kr. er ca. 1,2 mio. i begge de to undersøgte år. Værdien af hvilende pensioner med en depotværdi under kr. er faldet fra ca. 38 mia. kr. til ca. 36 mia. kr. i de to undersøgte år. Det er under 1,5 pct. af den samlede pensionsformue i livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser. Færre af de små hvilende policer? I begge år er fordelingen af de hvilende pensioner i forhold til depotstørrelse blevet undersøgt. Der er imidlertid ikke anvendt samme beløbsgrænser, hvorfor en nøjagtig sammenligning ikke kan lade sig gøre. Om der er færre af de små hvilende pensioner med en depotværdi under kr. er svært at afgøre, da forskydningerne kan skyldes forskellige beløbsintervaller i de to år. Omfanget af policer mellem kr. er konstant. Antal Under kr. i pct. 46 pct. Under kr. i 2014 Fra kr. i pct. 30 pct. Fra kr. i kr. 24 pct. 24 pct. 100 pct. 100 pct. 14

15 Færre penge placeret på de små hvilende policer En større del af pengene på de hvilende pensioner er i de større ordninger. Det er positivt, da de større depoter ikke har samme risiko for, at depotet udhules af omkostninger. Værdi Under kr. i pct. 11 pct. Under kr. i 2014 Fra kr. i pct. 32 pct. Fra kr. i kr. 55 pct. 57 pct. 100 pct. 100 pct. Pensionsordninger kan ikke altid sammenlignes med en opsparingskonto i en bank. En tilknyttet garanti kan eksempelvis betyde, at kunden har ret til en pensionsydelse af en bestemt størrelse, og værdien af denne pensionsydelse udhules ikke af omkostninger. Værdien af forsikringsdækninger kan ikke aflæses i størrelsen af depotet på den hvilende ordning. Har en hvilende police en garanti eller en forsikringsdækning tilknyttet, er det ikke sikkert, at det er en god ide at flytte den hvilende ordning over i en alternativ ordning. Færre hvilende policer er ren opsparing Fra 2011 til 2014 er der sket et markant fald i andelen af hvilende policer, som er ren opsparing og som det derfor som hovedregel vil være en fordel at flytte over i en anden ordning. Andelen af hvilende policer med en forsikring tilknyttet er samtidig steget. Antal Ren opsparing 24 pct. 6 pct. Tilknyttet forsikring 20 pct. 39 pct. Tilknyttet garanti 17 pct. 17 pct. Både tilknyttet forsikring 39 pct. 37 pct. og garanti 100 pct. 99 pct. Den samme udvikling - om end lidt mindre udtalt - kan ses, når man i stedet for antallet af hvilende policer ser på værdierne af de hvilende ordninger. Værdi Ren opsparing 27 pct. 10 pct. Tilknyttet forsikring 24 pct. 37 pct. Tilknyttet garanti 12 pct. 17 pct. Både tilknyttet forsikring 37 pct. 37 pct. og garanti En mulig forklaring, der dog ikke dokumenteres i tallene, kunne være, at den oprydningsindsats, pensionsselskaberne har gennemført i den mellemliggende perio- 15

16 de, har været fokuseret på de ordninger, der er nemme at flytte, fordi de er rene opsparingsordninger. Årlig tilvækst i omfanget af små hvilende pensioner I både 2012 og 2015 er det forsøgt undersøgt, hvad den årlige tilvækst i omfanget af små hvilende ordninger er. I 2012-undersøgelsen nåede man på baggrund af et ikke så omfattende datagrundlag frem til en årlig tilvækst på 6,3 pct. Imidlertid har der fra 2011 til 2014 været en 0-vækst i antal og negativ vækst i den samlede værdi af hvilende pensioner under kr. Tvangsudbetalinger Den eneste klare konklusion, der på baggrund af datamaterialet kan drages om omfanget af tvangsudbetalinger, er, at det svinger en del fra år til år. Det skyldes, at nogle selskaber nok tvangsudbetaler, men ikke har en løbende praksis herfor. I stedet kører disse selskaber med nogle års mellemrum oprydningskampagner blandt de små hvilende pensioner. Af 2015-undersøgelsen kan det med en betydelig usikkerhed udledes, at de 10 selskaber, der oplyste, at de tvangsudbetalte i 2014, i gennemsnit tvangsudbetalte policer. Det gennemsnitlige beløb, der blev tvangsudbetalt, var godt og vel kr. Omkostninger og nettotilskrivningen til de hvilende ordninger Både i 2012 og i 2015 blev selskaberne spurgt om nettotilskrivningen på hvilende pensionsordninger. Nettotilskrivningen viser, hvor meget depotet er vokset efter der er fratrukket administrationsomkostninger. I begge år har selskaberne givet oplysninger baseret på eksempelberegninger for de mest udbredte typer pensionsordninger og depotværdier. I 2012 viste undersøgelsen, at en stor del af de hvilende ordninger under kr. var blevet udhulet i perioden 2006 til Det skal bemærkes, at perioden bl.a. dækker de år, hvor finanskrisen udspillede sig og hvor afkastene i pensionsordningerne derfor var usædvanligt lave. I 2015 viste undersøgelsen, at der i perioden fra 2008 til 2014 er få eksempler på udhuling af de helt små hvilende pensioner, mens praktisk talt alle selskaber for hvilende ordninger med depoter på kr. og derover har en positiv nettotilvækst i periode 2008 til Perioden dækker bl.a. nogle år med usædvanligt høje afkast. I perioden har der generelt været stort fokus i pensionsselskaberne på sænke omkostningerne, da omkostningsniveauet er en helt central konkurrenceparameter. Konklusioner om udvikling i antal og omfang af hvilende pensioner I modsætning til den forventning, der var i 2012, er omfanget af fripolicer ikke vokset støt. Antallet af hvilende policer med et depot under kr. er således stabilt på trods af en række faktorer, der isoleret betragtet trækker i retning af en 16

17 stigning i omfanget af hvilende policer. Eksempelvis afskaffelsen af kapitalpensioner undersøgelsen viser, at risikoen for, at en hvilende pensionsordnings depotværdi udhules af omkostninger, alene er til stede for de små depoter. Det er derfor positivt, at de små hvilende pensionsordninger udgør en faldende andel af de hvilende pensionsordninger. Det kan desuden konstateres, at langt hovedparten af de hvilende pensionsordninger i 2015 har garantier eller forsikringsdækninger tilknyttet. Det taler for, at forsikringstagerens nytte af de pågældende policer er større, end hvad den rene depotværdi er udtryk for. I såvel 2012-undersøgelsen som i 2015-undersøgelse er konklusionen, at de depoter, der tvangsudbetales, er ganske små. Tvangsudbetalingerne er derfor stort set uden betydning for den pensionsmæssige forsørgelse. 17

Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen

Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen Baggrund Danmark har et dynamisk arbejdsmarked, hvor mange lønmodtagere ofte skifter job. For en del lønmodtagere indebærer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. til Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2017 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Målretning

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Skattebilag Livs- og pensionsforsikring

Skattebilag Livs- og pensionsforsikring Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter Side 1 af 6 En pensionsordning med løbende udbetalinger omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger

Læs mere

2. marts 2016 FM 2016/21

2. marts 2016 FM 2016/21 2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedsbidrag Du skal betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173537 Dato: 5. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 67 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt.

Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013. Forslag. 3. I 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres 4. pkt. til: 6. pkt. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 283 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0199841 Udkast 21. august 2013 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 4 Offentligt 8. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 76 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 14. december 2010 Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger

Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Anmodning om overførsel af pensionsordning(er) til Topdanmark Personoplysninger Forsikredes fulde navn CPR-nr. 1 Jeg ønsker at overføre en del af min pensionsopsparing kr. 2 Jeg ønsker at overføre en del

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

REGULATIV 4 April 2017

REGULATIV 4 April 2017 REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 16 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 16 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 200 Bilag 16 Offentligt J.nr. 2009-321-0013 Dato: 20. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 200 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed Finanstilsynet Arhusgade 110 2100 København ø Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed I henhold til 20, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal det tekniske grundlag mv.

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland 1 Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland Nr. Spørgsmål Svar 1 Hvem er omfattet af den grønlandske skattereform? Lov om indkomstbeskatning blev ændret ved Forårssamlingen 2016 vedrørende

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skatteudvalget L 16 Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget L 16 Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 L 16 Bilag 5 Offentligt 6. november 2017 J.nr. 2017-3772 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 16 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland

QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland Nr. Spørgsmål Svar 1 Hvem er omfattet af den grønlandske skattereform? Lov om indkomstbeskatning blev ændret ved Forårssamlingen

Læs mere

I I'4 P E N S I 0 N. som er vedlagt dette tillæg. Korrektion af i nvesteringsomkostninger i PFA Investerer

I I'4 P E N S I 0 N. som er vedlagt dette tillæg. Korrektion af i nvesteringsomkostninger i PFA Investerer Tillæg til samarbejdsaftalen om PFA Plus af 23. januar 2014 mellem Centralorganisationen af 2010 og PFA Pension I I'4 P E N S I 0 N Ændringer i samarbejdsaftalen For medlemmer, omfattet af CO1O Pension,

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2011-12 Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. august 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

I forlængelse heraf er overførsel til firmapensionsordning eller individuelle pensionsordninger ikke mulig.

I forlængelse heraf er overførsel til firmapensionsordning eller individuelle pensionsordninger ikke mulig. Udbetaling ved Pensionering Arbejdsmarkeds- / Tillægspensionen kan komme til udbetaling fra det den i kontrakten aftalte pensionsalder og skal være påbegyndt udbetalt senest ultimo december måned i kalenderåret

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 6. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser BEK nr 779 af 11/08/2005 (Gældende) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) I medfør af 21, nr. 1 og 2, og 71,

Læs mere

LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017

LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 LOV nr 1263 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2009-0012669 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1246

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Pensionsregulativet PBU

Pensionsregulativet PBU Pensionsregulativet PBU 1. juli 2014 Østerfælled Torv 3 2100 København Ø Tlf. 35 27 28 00 Fax 35 27 28 29 E-mail: pbu@pbu.dk CVR-nr. 17 34 04 84 Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger Pensionsregulativet

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

Kristian Jensen / Birgitte Christensen

Kristian Jensen / Birgitte Christensen J.nr. 2007-321-0006 Dato: 4. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 10 - Forslag til Pensionsafkastbeskatningslov. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Udkast Forslag. til. (Udvidelse af årsopgørelsesordningen og indberetning af udbytter m.v.

Skatteministeriet J. nr Udkast Forslag. til. (Udvidelse af årsopgørelsesordningen og indberetning af udbytter m.v. Skatteudvalget 2012-13 L 67 Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 12-0173537 Udkast 8.11.2012 Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse

Læs mere

Ordinær generalforsamling 29. april 2009. Dagsordenens punkt 6.A. Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente

Ordinær generalforsamling 29. april 2009. Dagsordenens punkt 6.A. Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente Ordinær generalforsamling 29. april 2009 Dagsordenens punkt 6.A Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente 1 Dagsordenens punkt 6.A - Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ

Læs mere

Når indbetaling til arbejdsmarkedspension ophører

Når indbetaling til arbejdsmarkedspension ophører Når indbetaling til arbejdsmarkedspension ophører 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 3 Metode... 3 Resumé og initiativer... 3 Lovgrundlag... 5 Reglerne om god skik... 5 Muligheder ved indbetalingernes

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling

Læs mere

Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing

Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing Forslag Vedtagelse af ny lov om pensionsbeskatning, herunder særligt ændring af aldersopsparingen, medfører, at

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL

DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL. 17.00 Pkt. 4.1 Redegørelse for gennemførelse af nye, forbedrede pensionsordninger efter pensionsvalget i 2006, fremsat af Hans Hagen Redegørelse,

Læs mere

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION

GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Telia pensionsordning. Pension

Telia pensionsordning. Pension Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn / Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning

Læs mere

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer: xx. november 2015 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret.

Fortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret. Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer Januar 2016 Vilkår for supplerende pensionsopsparing Vilkår for supplerende pensionsopsparing Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr.

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Forudsætninger i Behovsguiden

Forudsætninger i Behovsguiden Forudsætninger i Behovsguiden Formålet med Behovsguiden er ud fra nogle af SEB Pension fastsatte familie- og formuemæssige standardforudsætninger at give dig et konkret forslag på, hvordan du kan sikre

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt 15. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP 3 i 1 Opsparing (3 i 1 Pension med begrænset risikodækning) Din pensionsordning i KP SAMPENSION Tuborg Havnevej 14 DK - 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 Fax 77 33 14 85 www.sampension.dk Pension Betingelser

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Reguleringsvilkår for. Topdanmark Link Livsforsikring

Reguleringsvilkår for. Topdanmark Link Livsforsikring Reguleringsvilkår for Topdanmark Link Livsforsikring 6608-2 December 2009 Indhold Pristalsregulering 1 Regulering af præmien 4 2 Regulering af dækninger 5 3 Tidspunkt for regulering 5 4 Regulering ved

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Til. Folketinget - Skatteudvalget

Til. Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 196 Bilag 6 Offentligt J.nr. 12-0173687 Dato: 30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 196 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Generelle vilkår for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Gældende pr. 1. januar 2015 Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer... 4 Afsnit C Tilmelding og indbetaling

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82

G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 % samt L99 1/7 1. Lovgrundlag

Læs mere

2017/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober Fremsat den 4. oktober 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag.

2017/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober Fremsat den 4. oktober 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag. 2017/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2017-3772 Fremsat den 4. oktober 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning,

Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2019 Cirkulære af 30.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Udkast

Skatteministeriet J.nr Udkast Skatteministeriet J.nr. 2017-3772 Udkast Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om et indkomstregister, kildeskatteloven, opkrævningsloven og skattekontrolloven (Målretning af aldersopsparing

Læs mere

Gældende fra 1. september 2008 til 30. juni 2009

Gældende fra 1. september 2008 til 30. juni 2009 IP-30-110 September 2008 design: Mark Gry Christiansen Tryk: Kerteminde Tryk Gældende fra 2008 45 30-110 08.indd 45 26/09/08 16:52:14 Arbejdsmarkedspensionen 3 Din arbejdsmarkedspension 5 Ydelser ved alderspensionering

Læs mere

Vi holder åbent til kl. 21.00

Vi holder åbent til kl. 21.00 FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos

Læs mere