Referenceområder på Randbøl Hede.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referenceområder på Randbøl Hede."

Transkript

1 Notat. Referenceområder på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt,

2 Referenceområder. Det er velkendt, at heder skal plejes for at vedblive med at være heder, som er domineret af lyng og andre dværgbuske. Der kan dog også være gode grunde til i den fremtidige pleje af Randbøl Hede at lade nogle arealer gennemløbe den naturlige udvikling, så vidt muligt uden menneskelig påvirkning. Dette synspunkt er i overensstemmelse med Naturfredningsrådets (1989) anbefaling. I Degn (1996) er en række forskellige grunde diskuteret (pædagogisk, videnskabeligt, overvågning, kulturhistorie samt variation). Urørte referenceområder i hedevegetation er ellers kun beskrevet fra Nørholm Hede (Riis-Nielsen et al., 2005). For en bedre forståelse af processerne i hedevegetationens udvikling helt generelt er det meget vigtigt også på Randbøl Hede at fortsætte de igangsatte registreringer. De to heder er ikke ens. Nørholm Hede har stort set været uberørt af kulturindgreb siden 1913, mens Randbøl Hede har været udsat for en lang række indgreb, siden 1960 i form af planlagt naturpleje. Disse indgreb er dokumenterede, hvilket også er usædvanligt. I 1992 blev udarbejdet et kort over referenceområder (Degn 1996, fig. 3). De omfatter dels 7 arealer, som med ret stor sikkerhed ikke har været udsat for (væsentlige) indgreb siden ca. 1920, dels 5 arealer som har ligget urørt i meget lang tid, men som på et kendt tidspunkt tidligt i den omtalte periode har været udsat for en kendt påvirkning. I disse referenceområder blev udlagt 10 fikspunkter, som var udgangspunkt for placering af 17 sæt prøveflader. Fra hvert fikspunkt er udlagt en eller to linier, hvor vegetationen i 1992 blev registreret på 10 prøveflader på 1 m 2. Da der kun er få arter til stede, mens disse til gengæld kan være ret dominerende, er det valgt som metode at anvende registrering af dækningsgraden af plantearterne. Dækningsgraden er angivet i en procentisk skala med 10 % intervaller efter Sørensen & Lægaard s (1982) metode. Det betyder, at der i modsætning til den klassiske Hult-Sernander metode med en logaritmisk skala kan udregnes simple gennemsnit. For en nærmere beskrivelse af metoden og referenceområdernes placering se Degn (1996). Et af de udlagte referenceområder (nr. 1) blev i november 1992 afbrændt. Der således kun 9 referenceområder med 15 sæt prøveflader tilbage. Fikspunkterne i de resterende områder blev i 1992 markeret i marken med en nedgravet pæl af egetræ. I 2005 er de blevet indmålt ved hjælp af GPS. Koordinaterne er anført i skemaerne i Bilag 0. Registreringerne, som gengives i denne rapport, er foretaget i Hele metoden og placeringen af prøvefladerne var så vidt muligt den samme som i Registreringerne blev gennemført fra primo juli til primo september 2005, og således at det i de enkelte områder fandt sted på nogenlunde samme tidspunkt af året som i Da blev de med en enkelt undtagelse foretaget fra primo august til primo september. Grunden til også at fokusere på det tidsmæssige aspekt er, at forskellige arter i vegetationen udvikler sig med 2

3 forskellig hastighed i løbet af vækstsæsonen. Det betyder især noget, hvis der er et væsentligt islæt af græsser. Dværgbuske udviser langt mindre variation. Aerts (1989) viste, at den overjordiske biomasse af lyng varierer mindre end 50 % i løbet af et år, mens blåtop stiger med mere end en faktor 6 fra april til september. Det må antages, at dækningsgraden udvikler sig nogenlunde parallelt med biomassen. Også i 2003 foretoges tilsvarende registreringer. Resultaterne gengives dog ikke her. De giver ikke yderligere information, da de ligger meget tæt op ad resultaterne fra 2005, og i givet fald blot ville gøre kurverne mere komplekse. På den anden side viser ligheden mellem de to års resultater, at metoden ikke giver den store variation, som dækningsgradsanalyser ofte forbindes med. Fra fikspunktet og ud langs alle 15 linier der taget fotos af vegetationen til sammenligning med tilsvarende sæt fotos fra Originale fotos befinder sig på Randbøl Statsskovdistrikt. I denne rapport gengives kun to (Figur 8 og 10). Resultater. For hver af de 15 linier med 10 prøveflader er udfyldt et registreringsskema. Heri er dækningsgraden angivet i 10 % intervaller for hver enkelt art og prøveflade på 1 m 2. Yderst til højre i skemaet er den relative dækningsgrad (DG) udregnet som summen af hver arts dækningsgrader divideret med summen af alle arters dækningsgrader. Oplysningerne om den relative dækningsgrad for de 15 linier på de 9 lokaliteter er samlet i Tabel 1. Her er til sammenligning også anført resultaterne fra Her er tilsammen på 15 x 10 prøveflader a 1 m 2 kun fundet 28 arter af karplanter. Mosser og laver er slået sammen i de to nævnte grupper. 3

4 2 (250 gr.) 2 (350gr.) 3 (175 gr.) 3 (391 gr.) 4 5 (0 gr.) 5 (300 gr.) Alm. hvene 0 Alm. star 2 11 Blåtop Bølget bunke Ene 0 Eng-rapgræs Engelsk visse 1 Fåre-svingel Gederams Hedelyng Hirse-star 0 10 Håret visse 1 Klokkelyng Krybende pil 2 Lav skorsoner Lyng-snerre Majblomst 0 Mangeblom. frytle 0 Pille-star Revling Sand-star Skovstjerne Smalbl. mangeløv Stilk-eg Tormentil Tyttebær Tørst 1 Vest. tuekogleaks 1 Laver Mosser Tabel 1. De relative dækningsgrader (udtrykt i procent) af planter for 7 linier i områderne 2-5. Med fede typer er angivet værdierne fra 2005, mens værdierne fra 1992 står umiddelbart til venstre herfor og med normal skrifttype. 4

5 6 (5gr.) 6 (361 gr.) (0 gr.) 9 (200 gr.) 10 (300 gr.) 10 (350 gr.) Alm. hvene Alm. star Blåtop Bølget bunke Ene Eng-rapgræs 0 Engelsk visse 0 Fåre-svingel 2 Gederams 0 Hedelyng Hirse-star Håret visse 0 0 Klokkelyng Krybende pil Lav skorsoner 0 Lyng-snerre Majblomst Mangeblom. frytle Pille-star Revling Sand-star Skovstjerne Smalbl. mangeløv 0 Stilk-eg 0 Tormentil Tyttebær Tørst Vest. tuekogleaks Laver Mosser Tabel 1 (fortsat). De relative dækningsgrader (udtrykt i procent) af planter for linier i områderne Med fede typer er angivet værdierne fra 2005, mens værdierne fra 1992 står umiddelbart til venstre herfor og med normal skrifttype. 5

6 Som det ses, er langt de fleste af arterne særdeles sparsomt forekommende. De tre arter revling, bølget bunke og blåtop udgør den overvejende del af vegetationen, hele 79 % af de 10 m 2 x 15 linier = 150 m 2. Det er illustreret i Figur 1, hvor de tre arters dækningsgrad er angivet for hver enkelt linie. Summen af andre arter herunder hedelyng - er også vist på figuren, men som det ses, udgør de i reglen en underordnet andel af vegetationen. I gennemsnit dækker andre arter de resterende 21 % af prøvefelterne. Relativ dækningsgrad 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andre Revling Bølget bunke Blåtop Figur 1. Den relative dækningsgrad for arterne revling, bølget bunke og blåtop for de 15 linier ved områderne 2-10, ordnet fra venstre mod højre i samme rækkefølge som i Tabel 1. Den ovennævnte figur viser den aktuelle tilstand i hedevegetation af høj alder, de fleste har ligget urørt i hvert fald siden Eftersom tilstanden blev registreret også i 1992, er det oplagt at undersøge om vegetationens sammensætning har ændret sig i den mellemliggende periode. Det er gjort i Figur 2 6 for de 5 arter hedelyng, revling, tyttebær, bølget bunke og blåtop. Linierne viser udviklingen opgjort for hver af de 9 områder, d.v.s. i 3 tilfælde for en enkelt linie, i de resterende 6 tilfælde som et gennemsnit af to linier. Der er ikke vist kurver og signaturforklaring for de områder, hvor de pågældende arter ikke fandtes eller var næsten fraværende. Hedelyngen spiller overalt i disse gamle vegetationer en underordnet rolle (Fig. 2). Med undtagelse af lokalitet 8, hvor dækningsgraden fra 1992 til 2005 stiger fra 18 % til 36 %, overstiger dækningen i ingen andre tilfælde 8 %. 6

7 Hedelyng Figur 2. Udviklingen i den relative dækningsgrad af hedelyng i perioden Revling (Fig. 3), der ofte regnes som en meget stabil klimaksvegetation (=slutprodukt), udviser tilbagegang på 3 lokaliteter (nr. 4, 7 og 8). Mest bemærkelsesværdig er tilbagegangen på den urørte lokalitet 7, hvor revling er faldet i dækningsgrad fra 94 % til 75 %. Her er i stedet fremgang for blåtop og tyttebær (Fig. 7 og 8). De to andre lokaliteter med tilbagegang (nr. 4 og 8) er tidligere marker, men gået ud af drift før 1930, hvorfor de ikke kan tillægges helt samme vægt i en diskussion om udviklingen af meget gammel vegetation. På 3 andre lokaliteter (nr. 3, 5 og 6) er dækningen uændret, mens revling på de 3 resterende lokaliteter kun forekommer i ganske beskedent omfang eller slet ikke. Revling Figur 3. Udviklingen i den relative dækningsgrad af revling i perioden

8 Tyttebær (Fig. 4) registreredes i 2005 på 2 lokaliteter med betydeligt større dækning end tidligere: På lokalitet 2 er den i perioden 1992 til 2005 gået frem fra 2 % til 22 %, og på lokalitet 7 fra 2 til 12 %. Tyttebær er ikke nogen stærk konkurrent, som kan fortrænge andre arter, så spørgsmålet er, hvilke arter der ved deres forsvinden har givet plads til den. På den første lokalitet faldt bølget bunke fra 91 % til 62 %, på den anden faldt revling fra 94 % til 75 %. På de øvrige lokaliteter var dækningsgraden både i 1992 og 2005 under 4%. Tyttebær Figur 4. Udviklingen i den relative dækningsgrad af tyttebær for perioden Kun for to områder ses markante ændringer af dækningsgraden af bølget bunke (Fig. 5). I område 2 og 10 ses store fald i hyppigheden. I område 2 forsvinder rundt regnet en tredjedel af den bølgede bunke på blot 13 år (fra 91 % til 62 %). Den eneste art med markant fremgang her er tyttebær. I område 10 falder hyppigheden fra 42 % til 18 %. Her er det blåtop, som vinder stærkt frem, idet den går fra 41 % til 72 %. For de resterende områder er der kun mindre ændringer. Bølget bunke Figur 5. Udviklingen i den relative dækningsgrad af bølget bunke i perioden

9 Den mest markante ændring med hensyn til blåtop (Fig. 6) er en stigning i område 10 fra 41 % til 72 %. Det er ret dramatisk på kun 13 år. Her falder bølget bunke fra 42 % til 18 %. Mindre stigninger i hyppigheden af blåtop ses i område 7 og 9. Her ses fald i henholdsvis revling og bølget bunke. Blåtop Figur 6. Udviklingen i den relative dækningsgrad af blåtop i perioden Ovenfor er de vigtigste 5 arter gennemgået. I det følgende vil de enkelte områder blive diskuteret. Som en illustration ses på side 11 og 12 fotografier fra 1992 og 2005fra to områder, hvor der er sket en markant udvikling i denne periode. Område 2. Bølget bunke var i 1992 helt dominerende (91%). Den er nu gået tilbage til 62 %. Lyngen dækkede kun 6 % af felterne, men er nu helt forsvundet, formentlig på grund af angrebet af lyngens bladbille i I 2003 noteredes, at lyngen var død. En række arter har nydt godt af bølget bunkes tilbagegang, men kun med beskedne frekvenser (fåre-svingel, lyng-snerre, skovstjerne, m.v.). Kun tyttebær optræder med større hyppighed end tidligere, i gennemsnit 22 %. Ingen af disse arter synes på nogen måde i stand til at udkonkurrere den bølgede bunke, de er altså ikke årsagen til bølget bunkes tilbagegang. De er nærmere virkningen deraf, idet forklaringen efter alt at dømme er, at græsarten er død og derved har givet mere plads til de andre arter. Det er også under registreringen i 2005 noteret, at der sås død bølget bunke. Område 3. Den dominerende art er revling. Det billede, som tallene tegner, bliver dog lidt uklart fordi der i den ene linien indgår både indlandsklit og et fladt område domineret af bølget bunke. Lille tilbagegang for både revling og bølget bunke, og ganske beskedne fremgange for hedelyng, lyng-snerre og mosser. 9

10 Område 4. En meget mosaik-agtig vegetation. Er derfor ikke til at placere i den efterfølgende gruppering af ret ensartede vegetationer. Kraftig tilbagegang for revling, som er erstattet af alm. star, bølget bunke og hirse-star. Område 5. Revling er helt dominerende (70%), og der er ikke sket større ændring heri. Bølget bunke underordnet element (20%) med ubetydelig tilbagegang. Område 6. Både revling (72%) og bølget bunke uændret (13%), andre arter er af mindre betydning. Område 7. Her fandtes i 1992 kun 3 arter med en dækningsgrad på mindst 1 %: Revling 94 %, bølget bunke og tyttebær hver 2 % (Figur 7). I 2005 er revlingen reduceret til 75 %, mens tyttebær og blåtop er gået frem (Figur 8). Område 8. Er utypisk for gammel hedevegetation ved at indeholde en del hedelyng, denne art har endda øget sin frekvens fra 18 % i 1992 til 36 % i Område 9. Helt domineret af græsser: Blåtop 79 % i 1992 til 85 % i 2005, mens der har været en tilsvarende tilbagegang for bølget bunke (10 % til 4 %). Område 10. Tilstanden og udviklingen svarer meget godt til område nr. 9, om end mængden af blåtop (endnu?) er lidt mindre. Blåtop er gået frem fra 41 % til 72 %, og bølget bunke har haft en tilsvarende tilbagegang fra 42 % til 18 % i perioden (Fig. 9 og 10). 10

11 Figur 7. Område 7, august Det lyse græs er bølget bunke. Revling er helt dominerende. Figur 8. Område 7, august Blåtop har indfundet sig, og ses som den kraftige grønne græsart. 11

12 Figur 9. Område 10, 350o, august Det lysegule, dominerende græs er bølget bunke. Figur 10. Område 10, 350o, august Bølget bunke (=de lysegule toppe) er meget reduceret i forhold til 1992, mens blåtop (frisk grøn farve) er gået tilsvarende frem. 12

13 Diskussion. I en vurdering af de beskrevne ændringer i vegetationen er det vigtigt at holde sig for øje, at det der indtil videre er beskrevet, for 7 ud af de 9 områder er udviklingen fra det 72. år til det 85. år, hvor områderne ikke i disse 85 år har været udsat for kendte (væsentlige) indgreb. Antallet af år er endda minimumstal, idet der her ikke er tale om en succession, som starter fra en anden måske ubevokset tilstand. Områderne var allerede hede i De to resterende områder er tidligere marker, som er gået ud af drift før Ændringerne i successioner er normalt størst i de første år efter successionens start. Efter mindst trekvart århundrede ville man forvente, at der havde indstillet sig en ligevægt, eller at ændringerne i hvert fald var beskedne. Helt overordnet er den mest overraskende konklusion derfor, at der i mange af områderne er sket ret store ændringer i nogle af de dominerende arters dækningsgrad i den beskrevne periode, som i forhold til de 85 år er en kort årrække. Når man skal karakterisere de undersøgte vegetationer, falder de i to klart adskilte grupper med hensyn til dominerende planteart. Disse to grupperinger repræsenterer samtidigt de to udviklingsretninger for urørt lynghede, som kan iagttages på Randbøl Hede. Revling. Repræsenteres af områderne 5, 6, 7 og 8 samt linie 175 o i område 3. Gennemsnitligt to tredjedele af arealerne er dækket af revling. Den eneste anden betydende art er bølget bunke. De fleste øvrige arter optræder med en hyppighed på 2 % eller mindre. Vegetationen svarer til Böcher s (1941) Subclimax-Heden: Empetrum Vaccinium vitis-idaea Heden. Ved betegnelsen klimaks-vegetation forstås den vegetation, som udvikler sig i et bestemt klima og på normal jordbund uden menneskelig påvirkning. Når Böcher bruger betegnelsen subklimaks er det fordi han mente, at hedejorden er så forarmet gennem kulturindgreb, at en stabil subklimaks-vegetation nås og ikke det teoretiske klimaks, som er skov. Lyngheden kan blive erstattet af revling, når lyngen dør af alderdom, tørke, frost eller angreb af lyngbladbiller. Det kan direkte iagttages, hvordan døde lyngbuske efter et angreb af lyngbladbiller står som visne skeletter i en måtte af revling, som ikke levner lyngfrøene nogen chance for at etablere sig. Normalt forventer man, at det vil være svært for andre plantearter at etablere sig i en tæt og sammenhængende vegetation af revling. Måtten af grene med grønne blade øverst og bladløse grene længere nede kan være 10 cm tyk eller endog mere. En af de få planter, som man ser etablere sig, er egen som i sit store agern har så megen oplagsnæring, at det kan sende en kimrod ned til jordoverfladen og blade op til lyset, og derved sikre plantens videre vækst. Derfor var det overraskende, at blåtoppen i område 7 har øget sin dækning fra 0 % til 9 %, og har været i stand til at gøre det i en vegetation, som i

14 bestod af 92 % revling. For at blåtoppens meget mindre frø kan etablere sig, kræves der for det første at der dannes huller i revlingmåtten ved at dele af planten dør, for det andet at frøene kan spire selvom der kun kommer meget lidt lys ned til dem. Hvad det første angår, er revlingen følsom over for frost især i forbindelse med stærk vind, som forårsager udtørring (Bell & Tallis 1973). Revling er også følsom over for udtørring om sommeren. Eksempelvis iagttoges det ved undersøgelsen i 1992 (Degn 1996), at der var tydelige tørkeskader på revlingen (Fig. 11). Begge disse påvirkninger kan få dele af en revlingplante til at gå ud og tabe bladene uden at hele planten dør. Hvad det andet punkt angår, anfører Grime et al. (1981), at spiringen af blåtoppens frø faktisk er bedre ved lav lysintensitet end ved fuldt lys. Figur 11. Tørkeskader på revlingen i august Område 6, 361 o. Bølget bunke og blåtop. Den anden udviklingsrække er, at græsserne overtager dominansen. Repræsenteres af område 2, 9 og 10 samt linie 391 o i område 3. Ifølge den almindelige erfaring er der næsten altid bølget bunke til stede i en lynghede i vegetativ og undertrykt form, og den får så chancen for at blomstre op, når lyngen dør. Som det ses i område 2 kan bølget bunke blive meget dominerende med en fekvens på 91 % i Men som resultaterne fra område 10 viser, kan den i løbet af blot 13 år også falde fra 42 % til 18 %, og blåtoppen øges endnu mere fra 41 % 72 %. Det man ser her er, at bølget bunke erstattes af blåtop senere i successionen. Det fænomen, at bølget bunke går ud, er ikke beskrevet i litteraturen. Det er heller ikke et almindelig kendt fænomen på samme måde som hedelyngens 14

15 velkendte død på grund af alder. Man har ikke nogen forklaring, men observationerne her svarer ganske til, hvad der er beskrevet i de hedeplejeforsøg, som Böcher anlagde i 1937 (Degn, upubl. manus.). Udviklingsretningen for græsserne beskrives traditionelt som hedelyng bølget bunke blåtop. Men i de senere år har man på Randbøl Hede set at en blåtopdomineret vegetation kan udvikle sig direkte efter hedelyng. Det gælder også på voksesteder, hvor man normalt ikke tidligere ville vente at finde blåtop, f.eks. på højtliggende steder, selv på indlandsklitter. I relation til beskyttelsen af heder er der det uheldige ved blåtoppen, at den kan blive meget dominerende, og at der ikke er iagttaget eksempler på, at blåtoppen er gået tilbage, hvor den først har etableret sig. Blåtoppen må betragtes som et slutstadium, som ofte afløser bølget bunke. Når blåtoppen ikke etablerer sig i område 2, hvor bølget bunke går drastisk tilbage, kan det sagtens være et spørgsmål om manglende frøspredning til området. Det giver plads til at f.eks. tyttebær opnår en dækning på 22 %. De ovenfor diskuterede referenceområder kunne kaldes de biologiske referenceområder. Der er også i Degn (1996) foreslået områder udpeget som referencer af kulturhistoriske årsager. Det indebærer hensyn i driften / plejen og eventuelt indarbejdelse i en kommende driftsplan for området, men der er ikke nogen registrering af vegetationsudviklingen. (s ) 15

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede - status 2006.

Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede - status 2006. Notat. Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede - status 6. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 6. 1 Indledning. udgør et stigende problem på Randbøl Hede. Dens forekomst

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede.

Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede. Notat. Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede. af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005. Indledning. I sommeren 1996 blev morlaget afskrællet på et areal

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Lyng og græs på Randbøl Hede de store linier.

Lyng og græs på Randbøl Hede de store linier. Notat. Lyng og græs på Randbøl Hede 2005 - de store linier. Af Hans Jørgen Degn. Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. I sidste halvdel af det tyvende århundrede er der sket store

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding

Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Naturpleje på Randbøl Hede

Naturpleje på Randbøl Hede Naturpleje på Randbøl Hede 1998-2005. Af Hans Jørgen Degn. Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Det er efterhånden kendt af mange, at der er behov for naturpleje på heder, hvis

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage

Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage Naturkvalitet for Jensen og Sørensens Plantage Naturforvaltning 2012 Cecilie Grønlund Clausen, Johanne Damgaard, Lærke Heimdal Holm, Kathrine Høyrup, Jacob Krogh Keldsen, Mia Mouridsen, Trine Sofie Nielsen,

Læs mere

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014

Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Notat Botanisk overvågning af naturområdet Korevle i 2010 og 2014 Af Biomedia for Odsherred Kommune Juli 2014 Indhold Opsummering af botanisk overvågning af naturområdet Korevle... 3 Overordnede indtryk

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet

AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR. Effekter på overdrev, heder og klitter. Knud Erik Nielsen Bioscience Aarhus Universitet AMMONIAK OG TERRESTRISK NATUR Effekter på overdrev, heder og klitter Knud Erik Nielsen ken@dmu.dk Bioscience Aarhus Universitet total NO y Kvælstofnedfald 1980 2007 total NO y 10 kg N /ha total NHx total

Læs mere

Nogle emner fra. Deskriptiv Statistik. 2011 Karsten Juul

Nogle emner fra. Deskriptiv Statistik. 2011 Karsten Juul Nogle emner fra Deskriptiv Statistik 75 50 25 2011 Karsten Juul Indhold Hvad er deskriptiv statistik?... 1 UGRUPPEREDE OBSERVATIONER Hyppigheder... 1 Det samlede antal observationer... 1 Middeltallet...

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå.

Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå. Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå. Hvis man fx samler de karakterer, der er givet til en eksamen i én stor bunke (se herunder), kan det være svært

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Gammelmosen i Vangede

Gammelmosen i Vangede Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

Vår-kobjælde 2005 på Randbøl Hede.

Vår-kobjælde 2005 på Randbøl Hede. Notat. Vår-kobjælde 2005 på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn. Udarbejdet for Vejle Amt, 2005. 1 Indledning. Vår-kobjælden findes ifølge den sidst publicerede undersøgelse af denne art (Wind 1993) kun

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Nordisk Matematikkonkurrence Danmarks Matematiklærerforening Skoleåret 2010-2011 Opgaver ved semifinalen

Nordisk Matematikkonkurrence Danmarks Matematiklærerforening Skoleåret 2010-2011 Opgaver ved semifinalen Opgave 1 Sum af produkter i en trekant Antag at der i et koordinatsystem er en trekant hvis vinkelspidser ligger i punkterne ( 2, 1), (3, 3) og (4, 3). Find alle de punkter inden i trekanten hvis koordinater

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning 2015-3026 Velkommen til den første generalforsamling efter det første driftsår. Tak til alle for indsatsen i den forløbne sæson og tak til alle fremmødte. Overordnet set er det gået

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015

Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre. Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)

KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) Vedanatomisk analyse af træ fra palisade/hegnsforløb fra neolitikum Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2016

Læs mere