Regler, standarder og CE-mærkning

Transkript

1 Regler, standarder og CE-mærkning test af handskernes beskyttelsesevne og certificering. Lovgivningen er udformet generelt, og derfor er standarderne udformet på mere detaljeret niveau for at kunne give brugeren mere tydelig information. 89/686 /EG EU 2016/ /656 /EG EU-direktiv och EU-forordninger EN 511 EN 388 EN 407 Europæisk lovgivning regulerer, hvilke krav der skal opfyldes, for at individuelt udstyr kan blive CE-mærket. I hvert enkelt land er der en myndighed med ansvar for arbejdsmiljø, og disse myndigheder kan også tilvejebringe mere information på landets sprog. Hvis en beskyttelseshandske er vurderet til at opfylde sikkerhedskravene og CE-mærkes i et EU-land, kan den også eksporteres og sælges i hele EU. For at opfylde kravene i lovgivningen kan producenten følge forskellige EN-standarder, hvis formål er at afspejle risici inden for forskellige arbejdsområder, for eksempel EN 407, som omhandler arbejde, hvor varme på en eller flere måder er en risikofaktor. En EN-standard indeholder prøvningsmetoder og krav. Det betyder, at det er beskrevet, hvordan de beskyttende egenskaber skal vises, hvordan produktet skal mærkes ud over CE-mærkningen, og hvad der skal indgå i brugsanvisningen. I april 2016 blev der vedtaget en ny forordning, der omfatter personlige værnemidler, 2016/425 EU, fordi EU-direktivet 89/686/EØF gradvist udfases og holder op med at være gældende i april For arbejdsgivere og arbejdstagere er der et separat direktiv, 89/656/EØF om individuelt udstyr. Det omhandler krav om foretagelse af risikovurderinger, anvendelse m.m., og formålet er at fremme arbejdstagerens sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. forklaring af risikokategorierne Standarder I lovgivningen inddeles individuelt udstyr i tre kategorier, alt efter graden af de risici, de skal værne imod. Jo højere risiko, brugeren udsættes for, desto større krav er der til Kategori I / Minimale risici Handsker i denne kategori bør kun anvendes til arbejdsopgaver med sikkerhedsmæssig lavrisiko. Kategori I omfatter handsker af mere enkel karakter som f.eks. havehandsker og montagehandsker. Producenten skal kunne vise, at produktet opfylder de grundlæggende krav til beskyttelseshandsker (i henhold til EN 420), og står som garant for CE-mærkningen. Det gælder alle beskyttelseshandsker. kategori II / MIDDELHØJ RISIKO Mange beskyttelseshandsker tilhører denne kategori. Handsker, hvor der stilles krav til mekanisk modstandsdygtighed mod f.eks. snitskader hører til denne kategori. For at få CE-mærket handskerne, skal producenten vise, at produktet opfylder de grundlæggende krav samt yderligere standarder, som kan gælde for specifikke anvendelsesområder (f.eks. svejsehandsker). Handskerne skal være testet af et godkendt testinstitut og typegodkendt af et bemyndiget organ, som udsteder certifikater. Handsker i kategori II skal være påført piktogram, et symbol der viser, hvad handsken er prøvet mod og til hvilket beskyttelsesniveau. kategori III / HØJ RISici Disse handsker kan eksempelvis beskytte mod stoffer med sikkerhedsmæssig højrisko. De skal beskytte mod vedvarende skader i situationer, hvor brugeren kan have vanskeligt ved at opdage risiciene i tide. Handsker til beskyttelse mod varme (over +100 C), ekstrem kulde (under -50 C) og til håndtering af de fleste kemikalier hører til i denne kategori. Handskerne skal være testet af et godkendt laboratorium og godkendt af et bemyndiget organ. Desuden kræves en årlig kontrol af fremstillingen, og at handskerne kontrolleres for at sikre den rigtige kvalitet. Først når dette er sket, kan handskerne blive CE-mærket. Det pågældende testinstituts identitetsnummer (fire cifre) skal stå ved siden af CE-mærket, f.eks. CE 0123.

2 beskyttelseshandsker - generelle krav og prøvningsmetoder EN 420: A1:2009 Kravene i sammenfatning Handskerne skal være fremstillet til at give den beskyttelse, de er beregnet til. Brugeren må ikke få skader på grund af sømme og kanter. Handskerne skal være lette at tage på og af. Materialet må ikke skade brugeren. Handskernes ph-værdi skal ligge mellem 3,5 og 9,5. Kromindholdet (VI) skal være mindre end 3 mg/kg i læderhandsker. Producenten skal angive, om handsken indeholder stoffer, som kan fremkalde allergier. Beskyttelseseffekten må ikke blive påvirket, hvis vaskeanvisningerne følges. Handskerne skal give bedst mulig fingerbevægelighed under hensyn til beskyttelsesbehovet. Størrelse Håndens omkreds (mm) Længde af hånd (mm) Handskelængde i mm min Det er vigtigt at vælge den rigtige størrelse i handskerne (se tabel ovenfor) Brugen af for store handsker kan øge risikoen for ulykker. Størrelsessystemet i ovenstående tabel tager udgangspunkt i håndens størrelse, dvs. omkreds og længde. Standarden indeholder også krav til, at modstand mod vandgennemtrængning, som måles efter behov. Handsker, som tilhører kategori II og III, skal desuden mærkes med: Piktogram, der viser risikotype, som handsken er testet mod. Beskyttelsesniveauerne og reference til EN-standard, f.eks. EN 388, ved siden af piktogrammet. Kode på 4 cifre ved siden af CE-mærket (gælder kun for beskyttelseshandsker i kategori III højrisiko). krav til brugsanvisning Piktogrammet viser, at en brugsanvisning medfølger i handskernes emballage. Brugsanvisningen skal opbevares tilgængeligt på arbejdspladsen og indeholde: Producentens/repræsentantens navn og adresse. Handskens varenavn og størrelse. EN-standard, som handsken er testet efter. Forklaring af piktogrammer og mærkning. Information om stoffer, som kan fremkalde allergi. Håndterings- og opbevaringsråd. Råd til hvordan handsken skal bortskaffes efter brug. Vejledning i begrænset anvendelse. Advarsler ved mekaniske, termiske risici og/eller kemiske sundhedsfarer. Oplysninger om, hvilke kemikalier der er testet og til hvilket niveau (gælder kemikaliebeskyttelseshandsker). Gælder de kemikalier, der ligger til grund for certificeringen, øvrige findes separat. krav til mærkning Hver handske skal være mærket med: Producentens navn. Varenavn, f.eks. TEGERA Størrelse. CE-mærke.

3 Håndbeskyttelse mod mekaniske risici en 388:2003 Dette piktogram viser, at handsken er beregnet til at beskytte mod mekaniske risici. Får at kunne få dette piktogram skal handsken testes i henhold til standard EN 388 og godkendes af bemyndiget organ. Her testes handskens modstandsdygtighed overfor slid, gennemskæring, rivstyrke og punktering. Disse egenskaber er valgt for nogenlunde at kunne efterligne virkeligheden. Efter testen får handsken en værdi på beskyttelsesniveauet for hver enkelt af de nævnte mekaniske risici. Denne værdi består af cifrene 1-5. Bedste værdi er 4 eller 5. Handsken mærkes med cifrene på de værdier, som er opnået ved prøvningen. Cifferkoden er placeret i forbindelse med piktogrammet. Handskens beskyttelsesevne mod forskellige mekaniske risici testes på følgende måde: A. Slidstyrke Handskmaterialet udsættes for rivning med sandpapir under tryk. Man måler det antal perioder, der er nødvendige for at slide hul i materialet. Højeste beskyttelsesniveau er 4, hvilket modsvarer perioder. B. Snitbestandighed Her måler man det antal perioder, som er nødvendig for, at en roterende cirkelkniv med konstant hastighed skærer gennem handsken. Resultatet sammenlignes med et referencemateriale, og man opnår et indeks. Højeste beskyttelsesniveau er 5, hvilket modsvarer et indeks på 20. C. Rivebestandighed Handskematerialet snittes. Derefter måler man den kraft, der er nødvendig for at rive materialet fra hinanden. Højeste beskyttelsesniveau er 4, hvilket modsvarer en kraft på 75 Newton. D. Stikbestandighed Man måler, hvor høj kraft, der er nødvendig, for at stikke hul i handsken med et søm med et bestemt mål, og en vis hastighed (10 cm/min.). Her er højeste beskyttelsesniveau 4, som svarer til en kraft på 150 Newton. Egenskab (Maksimal ydelse) A) Slidstyrke (antal omdrejninger) (4) B) Snitbestandighed (indeks) (5) C) Rivebestandighed (Newton) (4) D) Stikbestandighed (Newton) (4) Beskyttelsesniveau A) Slidstyrke (antal omdrejninger) B) Snitbestandighed (indeks) 1,2 2,5 5,0 10,0 20,0 C) Rivebestandighed (Newton) D) Stikbestandighed (Newton) Af tabellen fremgår de krav, der stilles til de respektive beskyttelsesniveauer. ADVARSEL Hvis du arbejder med bevægelige maskindele, er det ekstra vigtigt at vælge en handske i den rigtige størrelse og i mindre slidstærkt materiale. Årsagen er, at handsken let kan gå i stykker, hvis du sidder fast i noget.

4 NY! Beskyttelseshandsker mod mekaniske risici, EN 388:2016 Dette piktogram viser, at handsken er beregnet til at beskytte mod mekaniske risici. Ændringen i navnet henviser til årstallet. I slutningen af 2016 blev den nye version af EN 388 færdig. Publiceringen, som gør den brugbar, finder sted i 2017, hvor også de respektive EU-lande skal acceptere den som national standard. Der er ændringer, men meget forbliver uændret. Test af handskens modstandsdygtighed overfor slid, rivstyrke og punktering, bliver udført som tidligere. De opnåede testresultater inddeles i beskyttelsesniveauer på samme måde som i versionen fra 2003, hvilket for disse tre test er 0-4, hvor 4 er maksimal ydelse. Se tabellen nedenfor for detaljer. De store forskelle i den nye version, i forhold til tidligere, vedrører snitbestandighed og beskyttelse mod slag. Der er nu to metoder til test af snitbestandighed, og det står tydeligt i standarden, at der ikke er nogen korrelation mellem dem. Nyt om snitbeskyttelse i EN 388:2016 Der tilføjes yderligere en testmetode i EN 388:2016. Metoden beskrives i standarden EN ISO 13997, der også bliver kaldt TDM, som er en forkortelse af det udstyr, der benyttes: tomodynamometer. I EN ISO beskrives nøjagtigt, hvordan testen foregik. Kravene og beskyttelsesniveauerne findes derimod i EN 388:2016, og for denne metode er de A-F, hvor F er den maksimale ydelse. Testmetoden for tidligere version, den såkaldte Coup-metode, findes stadig, men forskellen er, at den nu kun bliver anvendt til materialer, der ikke påvirker knivbladets skarphed. Med det menes, at nogle snitbeskyttelsesmaterialer, som f.eks. glasfiber, allerede i starten af testen beskadiger knivbladets skarphed, og det medfører at testresultatet ikke bliver helt relevant. Nyt om slagdæmpning i EN 388:2016 At kunne verificere beskyttelse mod slag er tilføjet i EN 388:2016. Testmetoden findes i motorcykelstandarden EN 13594:2015. Den del af handsken, der har ydet beskyttelse, hvilket kan varieres ud fra tænkt anvendelse, bliver testet, men på grund af tekniske årsager kan man ikke teste fingrerne.

5 Her beskrives kort henholdsvis testmetode og beskyttelsesniveauerne: a. Slidstyrke Handskematerialet udsættes for rivning med sandpapir under tryk. Man måler det antal perioder, der er nødvendige for at slide hul i materialet. Højeste beskyttelsesniveau er 4, hvilket modsvarer perioder b. Snitbestandighed, Coup-metode Her måler man det antal perioder, som er nødvendig for, at en roterende cirkelkniv med konstant hastighed skærer gennem handsken. Resultatet sammenlignes med et referencemateriale, og man opnår et indeks. Højeste beskyttelsesniveau er 5, hvilket modsvarer et indeks på 20. c. Rivebestandighed Handskematerialet snittes. Derefter måler man den kraft, der er nødvendig for at rive materialet fra hinanden. Højeste beskyttelsesniveau er 4, hvilket modsvarer en kraft på 75 newton. d. Punkteringsmodstand Man måler hvor høj kraft, der er nødvendig, for at stikke hul i handsken med et søm med et bestemt mål, og en vis hastighed (10 cm/min.). Her er højeste beskyttelsesniveau 4, som svarer til en kraft på 150 newton. e. Snitbestandighed, TDM, EN ISO Grundprincippet er at måle, hvordan snitbestandigheden påvirkes af, hvor meget kraft, der lægges på ved testen. Et nyt, skarpt knivblad anvendes til hver delprøve, og måleresultatet er, hvor langt kniven kan bevæge sig, inden den skærer gennem handsken. Enheden er millimeter (mm). Der foretages flere snit, og for hvert snit er der et nyt blad, en ny prøveflade og specifik kraft (i form af vægte). Forskellig vægt giver forskellige kraft, hvilket gør at knivbladet bevæger sig med forskellig længde, inden det skærer igennem. Der bliver udført mange deltests, specifik vægt kobles til en merværdi i millimeter. Der udarbejdes et diagram ud fra forskellig kraft i form af newtonværdier (x) og længden i mm, hvor handskematerialer går i stykker (y). Testresultatet er den newtonværdi, der er nødvendig for at skære hul på handskematerialet ved 20 mm. Det højeste snitbeskyttelsesniveau er F, hvilket svarer til 30 newton. f. Slagdæmpning Prøvningen for beskyttelse mod slag udføres i henhold til en standard for beskyttelseshandsker til motorcyklister, EN 13594:2015. Den flade, der har beskyttet, er den, der testes, men på grund af lille flade kan området for fingrene ikke prøves efter denne metode. Slagkraften er 5 J, og kraften, som går igennem, skal være i overensstemmelse med højeste niveau, i dette tilfælde niveau 1, enkelt resultat 9,0 kn, middelværdi 7,0 kn. Egenskab Opnået niveau (Maks. ydeevne) a) Slidstyrke (antal omdrejninger) (4) b) Snitbestandighed (indeks) (5) c) Rivebestandighed (Newton) (4) d) Stikbestandighed (Newton) (4) e. Skæremodstand EN ISO (N) (F) f. Slagdæmpning, EN 13594:2015 (P) EN 388 Afprøvning (angiver de krav, der gælder for hvert sikkerhedsniveau). Beskyttelsesniveau a) Slidstyrke (antal omdrejninger) b) Snitbestandighed (indeks) 1,2 2,5 5,0 10,0 20,0 c) Rivebestandighed (Newton) d) Stikbestandighed (Newton) Beskyttelsesniveau A B C D E F e. Skæremodstand, EN ISO (N) Beskyttelsesniveau f. Slagdæmpning, EN 13594:2015 Pass (Level 1 9 kn) P

6 Disse mærkninger kan du møde på vores kemikaliebeskyttelseshandsker en 374:2003 Handsker, som er godkendt i henhold til EN 374, er altid mærket med piktogrammet til venstre samt et af de tre piktogrammer til højre. Hvis produktet følger en tidligere version af standarden (1994) er piktogrammet yderst til højre med. Penetrationstest er handsken tæt? EN 374-2:2003 Handsker, som skal beskytte mod mikroorganismer og kemikalier skal være tætte (uden huller). På tynde engangshandsker kontrolleres det ved, at handsken fyldes med vand eller luft. Handsken er fejlbehæftet, hvis den lækker vand eller luft. Resultatet angives som det største antal fejlbehæftede handsker pr. hundrede, hvilket betegnes som et acceptabelt kvalitetsniveau (AQL). Niveau 2 er det laveste godkendte niveau for, at handsken kan mærkes med piktogrammet til venstre. Penetration AQL Niveau 1 < 4,0 Niveau 2 < 1,5 Niveau 3 < 0,65 EN 374-3:2003 AHL Handsker, mærket med dette piktogram, angiver, at den beskytter mod tre kemikalier i tabellen List of chemicals EN 374 i mindst 30 minutter (niveau 2). I tilslutning til piktogrammet er der tre bogstaver, der angiver hvilke kemikalier, det handler om. Handsken kan også være testet for andre kemikalier end dem, der er i tabellen List of chemicals. Hvilke kemikalier, den er testet for, og hvilke gennemtrængningstider der gælder, angives i separat information. Kontakt din salgskonsulent. EN 374-3:2003 "List of Chemicals" Kodebogstav Kemikalie CAS nr. A Metanol B Acetone C Acetonenitril D Dichlormethan E Svovlkulstof F Toluen G Dietylamin H Tetrahydrofuran I Ethylacetat J n-heptan K Natriumhydroxid 40% L Svovlsyre 96% Permeationstest hvor hurtigt sker gennemtrængningen af kemikaliet? EN 374-3:2003 Handsker, som skal beskytte mod kemikalier og er mærket med et af piktogrammerne til venstre, skal først gennemgå en penetrationstest. Permeationen måles i gennemtrængningstid permeationen dvs. den tid det tager for et kemikalie at passere handskematerialet. For det laveste niveau, dvs. 1, er tiden mindst 10 minutter. Højeste niveau er 6, som svarer til mindst 8 timer. EN 374-3:2003 Dette piktogram fra EN 374:2003 betyder, at handsken ikke har bestået niveau 2 i permeationstesten for tre af kemikalierne i tabellen List of chemicals EN 374. Men handsken kan modstå flere kemikalier end tre eller kortere tid end 30 minutter. Handsken kan også være testet for andre kemikalier end dem, der er i tabellen List of chemicals EN 374. Hvilke kemikalier, den er testet for, og hvilke gennemtrængningstider der gælder, angives i separat information. Gennemtrængningstid Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 Gennemtrængningstid > 10 min > 30 min > 60 min > 120 min > 240 min > 480 min ADVARSEL Varme og slitage påvirker handskens modstand mod kemikalier. En handske, som beskytter mod et kemikalie, kan beskytte meget dårligt mod et andet kemikalie. BEMÆRKAlle handsker skal bortskaffes (i miljøaffald, hvis krævet) efter maks. 8 timer efter første kontakt med kemikaliet.

7 Beskyttelseshandsker mod termiske risici (varme og/ eller ild) EN 407:2004 Standarden handler om prøvning af beskyttelseshandsker mod termiske risici. Disse risici udgøres hovedsageligt af kontakt med høj varme, frembragt gennem antændelse, stråling eller smeltet metal. Handsker, mærket med dette piktogram, viser, at handsken beskytter mod et eller flere af de termiske risici. Hvad handsken beskytter imod (A-F i højre spalte) og til hvilket beskyttelsesniveau (1-4) skal stå ved siden af piktogrammet. Handskerne skal opnå minimum beskyttelsesniveau 1 for slitage og rivstyrke i henhold til EN 388. TESTEN OMFATTER: A. Modstand mod antændelse Her måler man den tid, det tager for handskemateriale at holde op med at brænde og gløde, efter det blev udsat for en gasflamme mindre end 15 sekunder. Højeste beskyttelsesniveau er 4, hvilket betyder en efterbrænding på højst to sekunder og en efterglødetid på højst fem sekunder. Hvis handsken kan komme i kontakt med en flamme, skal den klare mindst beskyttelsesniveau 3. B. Modstand mod kontaktvarme Man måler den temperatur (100 C 500 C), som handsken beskytter imod i 15 sekunder, uden at indersiden bliver ti grader varmere. Højeste beskyttelsesniveau er 4, hvilket betyder, at handsken er modstandsdygtig ved +500 C. C. Modstand mod konvektionsvarme (= gradvis gennemtrængende varme) Beskyttelsen gælder den tid, handsken kan forsinke, at varmen fra en flamme trænger ind, så temperaturen på indersiden øges med 24 C. Højeste beskyttelsesniveau 4. D. Modstand mod strålingsvarme Handsken udsættes for varmestråling. Man måler den tid, det tager inden en bestemt varmemængde er trængt igennem. Højeste beskyttelsesniveau er 4, hvilket betyder, at handsken beskytter i mindst 95 sekunder. E. Modstand mod stænk af smeltet metal Her måler man, hvor mange dråber smeltet metal, der er nødvendigt for at øge temperaturen mellem handskemateriale og huden med 40 C. Højeste beskyttelsesniveau er 4, hvilket står for 35 dråber eller flere. F. Modstand mod smeltet metal Testen giver svar på, hvor mange gram smeltet jern der skal til for at beskadige en kunstig hud af PVC, som fæstnes på indersiden af handskematerialet. Højeste beskyttelsesniveau er 4, hvilket svarer til 200 gram flydende metal. EN Testmetoder Beskyttelsesniveau A. Antændingsmodstand (s) Efterbrændetid Efterglødetid B. Kontaktvarme (s) 20 ingen krav 100 C C C C 15 C. Konvektionsvarme (s) D. Strålingsvarme (s) E. Små stænk af metal (antal) F. Store metalstænk (g) ADVARSEL Handsken må ikke komme i kontakt med flammer, hvis handsken ikke består beskyttelsesniveau 3 ved test af modstand mod antændelighed.

8 Beskyttelsenshandsker mod kulde EN 511:2006 Hvis handsken har dette piktogram, opfylder den kravene til beskyttelse mod kulde. Det beskyttelsesniveau handsken er modstandsdygtig overfor står ved siden af piktogrammet. Beskyttelseshandsker testet mod to forskellige kuldesituationer: A, konvektionskulde (luftbåren kulde) respektive B, kontaktkulde (direkte berøring af kolde genstande). I begge tilfælde er højeste beskyttelsesniveau 4. Hvis det er relevant, kan handskens modstand mod vandgennemtrængning, C, også testes. Handskerne dyppes i vandbad og bøjes med visse intervaller. Hvis vand ikke er trængt igennem efter 5 minutter bliver resultatet 1, ellers 0. X betyder, at test ikke er udført. Grundkrav til handsker, som giver beskyttelse mod kulde, er, at de skal bestå mindst beskyttelsesniveau 1 for slitage og rivstyrke i henhold til EN 388. Kravet til mekanisk modstand er højere for handsker mod ekstrem kulde. Fra niveau 3 og opefter skal handskerne mindst klare beskyttelsesniveau 2 for slitage og rivstyrke. Beskyttelseshandsker med elektrostatiske egenskaber EN 16350:2014 Anvendelsen af antistatiske (dissipative) handsker er vigtigt i miljøer med risiko for brand og/eller eksplosion. Her skal det undgås, at der opstår en spændingsforskel mellem brugeren og omgivelserne, som udløses, når der opstår kontakt det, vi i daglig tale plejer at kalde, at man får et stød. Potentialeforskellen skal forhindres i at opstå i miljøer, hvor det vurderes, at der er eksplosionsrisiko og/eller brandfare. Disse situationer kræver en helhedspræget tilgang, hvor man skal tænke i systemer, hvor handskerne kun udgør en enkelt del. Den egenskab, der er brug for, er lav modstand, så ladningerne ikke akkumuleres. I EN 16350:2014 er kravet, at handskernes vertikale modstand skal være < 108 Ω. Den anvendte prøvningsmetode er EN :1997, og forholdene ved prøvningen er 25 % relativ luftfugtighed og en temperatur på 23 oc. Metoden kan også anvendes i andre situationer, og derfor er det vigtigt at fokusere på kravspecifikationen, som i dette tilfælde findes i EN 16350:2014. EN Testmetoder Beskyttelsesniveau A. Konvektionskulde (isolering ITR/m²) I<0,10 0,1<I <0,25 0,15<I <0,22 022<I <0,30 0,30<I B. Kontaktkulde (termisk modstand R/m²) R<0,025 0,025<R <0,050 0,050<R <0,100 0,100<R <0,150 0,050<R C. Vandgennemtrængning, 5 min. penetration ingen gennemtrængning

9 Handsker egnet til fødevarehåndtering I EU's hoveddirektiv for materialer i kontakt med fødemidler, EC/1935/2004, fastlægges generelle retningslinjer for alle materialer, som kan komme i kontakt med fødevarer eller f.eks. handsker. De materialer, der bruges, må ikke påvirke fødevarens bestanddele i et sådant omfang, at det kan betyde en risiko for menneskers helbred. Materialet må heller ikke forvolde nogen uacceptabel modificering af fødevareprodukternes sammensætning eller medføre, at produkternes smag og lugt bliver påvirket. Forordningen for materialer i kontakt med fødevarer Forordningen 10/2011 erstattede flere tidligere direktiver, men omfatter kun plaster. For øvrige materialer, f.eks. gummi, er der endnu ikke en forordning, men i stedet henvises til anbefalinger fra det tyske BfR, Das Bundesinstitut für Risikobewertung. Alle materialer analyseres, for at man skal kunne vurdere i hvilken grad stoffer overføres migrerer fra plastmaterialet til forskellige fødevarer. Fødevarer inddeles i fire grupper; vandholdige, syreholdige, alkoholholdige og fedtholdige. De handsker, der godkendes til fødevarehåndtering, mærkes med piktogrammet gaffel og glas. Bemærk, at en handske kan være egnet til nogle fødevaregrupper, men ikke til andre. Kontakt din salgskonsulent, hvis du ønsker mere information. Testen for fede fødevarer udføres med en simulant, der svarer til 100 procent fedt, men fødevarer kan have varierende fedtindhold. I den forbindelse divideres analyseværdierne med reduktionsfaktorerne 2 5, som svarer til forskellige fødevarer. Til håndtering af f.eks. kød gælder analyseværdien for fedtrige fødevarer, divideres med 4 (reduktionsfaktor 4). Det værdi, som man får frem, skal være under grænseværdien 10 mg/dm 2, for at en handske skal være godkendt. Testen udføres gennem en vis periode og ved en vis temperatur. For gummimaterialer er det 10 min, 40 o C. Overføringen fra handskematerialet til fødevaresimulanten må ikke overstige 10 mg/dm materiale. Specifikke grænseværdier findes for særlige stoffer og tilsætninger i materiale, som kommer i berøring med fødevarer. I forordningen 10/2011 er der flere grupper. En simulant, som skal efterlignede de respektive fødevaregrupper, anvendes ved migrationsanalysen. Et handskemateriale kan testes mod en eller flere grupper. Fødevaregrupper Simulator Eksempler på fødevarer Vandholdige Destilleret vand Grøntsager, drikke med ph >4,5 Syreholdige 3% eddikesyre Juice, frugtstykker, sovs, dressing osv. med ph<4,5 Alkoholholdige 10% alkohol Vin, vineddike Fedtholdige Olivenolie eller anden modsvarende simulator Smør, ost, kød, fisk, fjerkræ, chokolade, osv. Specifikke såkaldte reduktionsfaktorer gælder for forskellige fødevarer

10 ESD ESD betyder Electro Static Discharge (elektrostatisk udladning). Alle, der arbejder med produktion eller vedligeholdelse af følsomt, elektronisk udstyr behøver beskyttelse fra genstande med afgivelse af statisk elektricitet. Det gælder for både hele fremstillingsprocessen og vedligeholdelse. Både handsker og sko er en vigtig del af denne beskyttelse, og det er afgørende at hele systemet fungerer sammen og anvendes på den rigtige måde. Produkter, som er mærkede med ESD, opfylder gældende krav og standarder for ESD-beskyttelse. HVAD BETYDER ESD? ESD forvoldes af en potentialforskel mellem forskellige genstande. Det kan være mennesker ved fysisk kontakt eller umiddelbar nærhed mellem en genstand og et menneske. Udladningen varer normalt kun en brøkdel af et sekund, ofte i form af en gnist. Ofte forvolder elektrostatisk udladning skjulte skader, som viser sig i form af nedsat funktionalitet eller lignende problemer efter en tids anvendelse. Ved produktion af elektronisk udstyr (printkort, osv.) kan selv en meget lille udladning forvolde usynlige skader. Det anbefales, at brugere af ESD-handsker og sko regelmæssigt kontrollerer deres resistansegenskaber. Forkerte eller snavsede produkter kan forstyrre funktionen af ESD-beskyttelsen. PRØVNINGSMETODE Den internationale standard IEC anvendes for at sikre, at ESD-handsker klarer systemresistanskravet, hvilket betyder, at resistansen gennem operatøren til jord er lavere 10 9 Ω. Prøvningen udføres ved 12 % luftfugtighed. Sko prøves i henhold til understandarden IEC , hvor man forsikrer sig om, at skoene har en resistans til jord, som er lavere end 10 8 Ω. BEGRÆNSNINGER ESD-godkendelsen må ikke blandes sammen med elsikkerhed. Hvis arbejde udføres i nærheden af spændingsførende ledninger, skal kravene i henhold til nationale bestemmelser følges. HVAD PÅVIRKER ESD? For at ESD-handsker og sko skal fungere tilfredsstillende skal såvel det personlige udstyr som arbejdspladsen være afledende. Faktorer, som påvirker den elektrostatiske udladning, er det stofmateriale, der anvendes, hvordan berøring sker, jordende armbånd, bevægelsernes hurtighed, hvor relativt rent arbejdsmiljøet er og luftens fugtighed. m.m. Ved alt arbejde bør en grundig risikobedømmelse gennemføres for at garantere sikkerheden for såvel den enkelte, emne/materiale, der bearbejdes/forædles som for det udstyr, der anvendes. Kontakt venligst nationale arbejdsmiljøorganer, brancheforeninger eller lignende instanser for mere information.