Post intensive care syndrome
|
|
- Anita Holst
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Post intensive care syndrome Tilde Skovkær Withen Olesen 1, 2, Mary Kruse 3, Malgorzata Pawlowicz-Dworzanska 3, Kirsten Klostergaard 1, 2 & Peter Derek Christian Leutscher 1, 2 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Center for Klinisk Forskning, Regionshospital Nordjylland 2) Klinisk Institut, Aalborg Universitet 3) Anæstesiafsnit, Regionshospital Nordjylland Ugeskr Læger 2017;179:V HOVEDBUDSKABER Hvert år indlægges et stort antal patienter på intensivafdelinger i Danmark med efterfølgende risiko for, at de får udvikle post intensive care syndrome (PICS). I takt med at intensivpatienter generelt bliver ældre og mere syge og at overlevelsen øges pga. bedre behandlingsmuligheder, vil vi kunne forvente flere patienter med PICS. På trods af en høj 30-dagesmortalitet i forbindelse svær kritisk sygdom og intensiv terapi overlever årligt af patienterne i Danmark [1]. Dette antal forventes at stige i årene fremover pga. både en aldrende population og forbedrede behandlingsmuligheder. Ofte er patienterne prædisponerede for udvikling af svær kritisk sygdom, bl.a. grundet høj alder, komorbiditet og livsstilsfaktorer. 30-dagesmortaliteten er fortsat høj. Hos de patienter, der overlever, er der risiko for udvikling af vedvarende neuropsykiatriske og fysiske senfølger. Disse senfølger har fået betegnelsen post intensive care syndrome (PICS) [2-4]. Konstellationen af de forskellige senfølger kan potentielt forekomme hos alle post intensive (PI)-patienter, men er særligt hyppigt rapporterede i studier med patienter med svær sepsis/ septisk shock og/eller acute respiratory distress syndrome (ARDS) [2, 5-8]. Neuropsykiatriske senfølger Depression, angst, posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) og kognitiv dysfunktion er de væsentligste neuropsykiatriske senfølger af PICS (Figur 1) [2-4, 9-13]. Disse senfølger tenderer til at persistere i måneder til flere år efter udskrivelsen [7, 9-13]. Senfølgerne er associeret med nedsat dagligt funktionsniveau, forringet erhvervsevne og nedsat livskvalitet for den enkelte patient. Tilsvarende befinder de nærmeste pårørende sig ofte i en svært belastende situation i den tætte pleje- og PICS er en kompleks tilstand med neuropsykiatriske senfølger, herunder depression, angst, kognitiv dysfunktion, kronisk træthed og muskelsvækkelse/-smerter med nedsat livskvalitet til følge. Den bagvedliggende patofysiologiske årsag til PICS er multifaktorielt betinget. Forekomst af delirium synes at være associeret med øget risiko for udvikling af kognitiv dysfunktion. Der er behov for systematisk og ensartet ambulant opfølgning efter udskrivelse af patienter i Danmark fra intensivafdelinger for at identificere patienter, der har PICS og behov for, at der iværksættes neuropsykologisk rehabilitering samt øvrige støttende foranstaltninger. Figur 1 Neuropsykiatriske og fysiske senfølger ved post intensive care syndrome [2-4, 9-13]. Kognitiv dysfunktion Angst Depression Posttraumatisk stress-syndrom Muskelsvækkelse/parese Kontrakturer Kroniske smerter Nedsat lungefunktion Dysfagi Vægttab og underernæring Forringet livskvalitet Kronisk træthed omsorgskrævende kontakt med patienten. Familiemedlemmer til PI-patienter er i risiko for selv at få symptomer som depression, angst og PTSD, hvilket går under betegnelsen PICS-F [14]. Tabel 1 viser forekomsten af psykiatriske senfølger blandt PI-patienter [7, 10-13]. Således rammes hver tredje patient af depression, angst eller begge dele. Tilsvarende ses en høj forekomst af PTSD. Tidligere psykiatrisk anamnese og erindringer om angst og psykotiske episoder under det intensive forløb er risikofaktorer for udvikling af depression, angst og PTSD [10-12]. Ligeledes forekommer der hos en stor andel af patienterne kognitiv dysfunktion i form af nedsat eksekutiv funktion og psykomotorisk hastighed samt forringet visuel hukommelse og arbejdshukommelse [2, 5, 7]. Forringelse af de kognitive funktioner opleves mest udtalt hos de patienter, der havde et højt dagligt aktivitetsniveau forud for indlæggelsen [2]. Udvikling af delirium under indlæggelse på en intensivafdeling, og i særligt grad en indlæggelse af længere varighed, prædikterer udvikling af kognitiv dysfunktion [15, 16]. Forringet eksekutivt funktionsniveau hos PI-patienter er i sig selv fundet at være associeret til efterfølgende udvikling af depression, angst, PTSD og nedsat livskvalitet [17, 18]. Tilsvarende er depression i sig selv årsag 2
2 Tabel 1 Reference Patienter og studier, n PICS-senfølge Metode Forekomst Herridge et al, 2016 [7] Rabiee et al, 2016 [10] Nikayin et al, 2016 [11] Davydow et al, 2008 [12] Stevens et al, 2007 [13] og 12 Kognitiv dysfunktion Neuropsykologiske test-batteri af forskellige kognitive domæner, WAIS-R, MMSE, MAC og 38 Depression HADS-D: 58% samt andre diagnostiske instrumenter og 27 Angst HADS-A: 80% samt andre diagnostiske instrumenter Kognitiv dysfunktion hos % af patienterne ved hospitalsudskrivelse, 46-80% efter 12 mdr. og 20% efter 5 år Depression: HADS-D 8, hos 29% af patienterne efter 2-3 mdr., 34% efter 6 mdr. og 29% efter mdr. Angst: HADS-A 8, hos 32% af patienterne efter 2-3 mdr., 40% efter 6 mdr. og 34% efter mdr og 15 PTSD IES, PDS, DTS, TSQ, SCID-PTSD PTSD hos 19-22% af patienterne og 24 Neuromuskulær dysfunktion: CINMA Kliniske og elektrofysiologiske undersøgelser CINMA hos 46% af patienterne, undersøgt under indlæggelse og/eller ved opfølgning 1-12 mdr. post-icu CINMA = critical illness neuromuscular abnormalities; DTS = Davidson Trauma Scale; HADS-A = The Hospital and Anxiety Depression Scale-Anxiety Subscale; HADS-D = The Hospital and Anxiety Depression Scale-Depression Subscale; ICU = intensive care unit; IES = Impact of Events Scale; MAC-5 = Memory Assessment Clinics Self-rating Scale; MMSE = Mini Mental State Examination; PDS = Posttraumatic Diagnostic Scale; PICS = post intensive care syndrome; PTSD = posttraumatisk stress-syndrom; SCID-PTSD = Structured Clinical Interview for DSM-IV; TSQ = Trauma Stress Questionnaire; WAIS-R = Wechsler Adult Intelligence Scale-Revised. Metaanalyse af studier omhandlende neuropsykiatriske og fysiske senfølger i forbindelse med udvikling af post intensive care syndrome blandt overlevende patienter indlagt med svær kritisk sygdom. til kognitiv dysfunktion, og der sker således en gensidig selvforstærkende negativ påvirkning af de neuropsykiatriske senfølger i forløbet af PICS [18]. Fysiske senfølger Af fysiske senfølger efter svær kritisk sygdom indgår et spektrum fra generel muskelsvækkelse til egentlig parese, som er associeret til critical illness myopathy og/ eller critical illness polyneuropathy (Figur 1) [2, 3, 6, 7]. Den samlede betegnelse for denne gruppe af fysiske senfølger benævnes critical illness neuromuscular abnormalities og er rapporteret at forekomme hos 40% af PI-patienterne (Tabel 1) [13]. Den patofysiologiske årsag til disse senfølger er formentlig relateret til det systemiske inflammatoriske respons under det intensive forløb. Tillige indgår anvendelse af kortikosteroider og neuromuskulært blokerende midler som mulige faktorer. Kontrakturer, kroniske smerter, nedsat lungefunktion samt dysfagi og vægttab er andre hyppigt forekommende fysiske senfølger efter svær kritisk sygdom [3, 4, 13]. Det nedsatte fysisk funktionsniveau er i høj grad medvirkende til udvikling af neuropsykiatriske senfølger som depression og angst [7]. Ligeledes kan disse neuropsykiatriske senfølger i sig selv have en negativ effekt på patientens egen perception af de fysiske senfølger og ydermere forringe dennes motivation og indsats i et rehabiliteringsforløb. BAGVEDLIGGENDE ÅRSAGER TIL UDVIKLING AF Senfølgerne ved PICS kan som udgangspunkt relateres til patientens kritiske tilstand, der førte til indlæggelse på en intensivafdeling. De risikofaktorer, som indgår i udvikling af delirium, gælder i høj grad også for udvikling af PICS. Delirium kan betragtes som en akut stressreaktion, der signalerer, at kroppen, og i særlig grad hjernen, befinder sig i en alvorlig belastningstilstand. Delirium prædikterer mange af de senfølger, der indgår i det samlede PICS-billede, men i særlig høj grad udviklingen af kognitiv dysfunktion (Figur 2) [2-5, 9-16, 19, 20]. Ved sygdomsforløb som sepsis/septisk shock og ARDS fremhæves oxidativ stress og frigivelse af proinflammatoriske cytokiner som en central patofysiologisk mekanisme i udvikling af septisk encefalopati og efterfølgende PICS [20]. Øvrige patofysiologiske tilstande, der indgår i udvikling af PICS, er hypoksi, hypoperfusion og dysreguleret glukoseniveau i det intensive forløb [4, 5]. Som tidligere anført indgår også prædisponerende patientfaktorer som somatisk og psykiatrisk komorbiditet, misbrug og alder i den samlede PICSrisikoprofil. Endvidere indgår flere elementer i den intensive terapi som risikofaktorer, f.eks. langvarig mekanisk ventilation, utilstrækkelig smertedækning og/eller sedering [3, 4, 9, 15, 16]. Der har i de senere år været øget opmærksomhed på mulige utilsigtede konsekvenser af conservative fluid management strategy som behandlingsmodalitet ved respirationssvigt. Denne behandling kan afkorte forløbet med mekanisk ventilation, men kan have den utilsigtede konsekvens, at den øger risikoen for, at patienten udvikler kognitiv dysfunktion [5]. FOREBYGGELSE OG OPFØLGNING AF Som udgangspunkt er det en vanskelig opgave at fore- 3
3 Figur 2 Elementer i den samlede risikovurdering for post intensive care syndrome (PICS) [2-5, 9-16, 19, 20]. Før Disponerende patientkarakteristika Alder Komorbiditet f.eks: alkoholmisbrug diabetes psykiatrisk sygdom Under Behandlingsmæssige risikofaktorer Lang ventilation Utilstrækkelig smertedækning Lang og tung sedering Conservative fluid management strategy Medicinering benzodiazepiner opioider antikolinergika Efter ARDS = acute respiratory distress syndrome. Eventuel udvikling af delirium PICS Risikodiagnoser Sepsis ARDS Patofysiologiske tilstande Hypoksi Hypoperfusion Hypoglykæmi bygge udvikling af PICS, som på mange måder i sig selv må betragtes som en konsekvens af svær kritisk sygdom. Endvidere er PICS ofte multifaktorielt betinget med flere bidragende risikofaktorer og varierende klinisk præsentation, hvilket gør det svært at intervenere specifikt med et målrettet forebyggende udkomme. Der kan dog foretages forskellige generelle præventive tiltag, som kan reducere omfang og forløb af PICS-senfølger, og som der allerede er klinisk opmærksomhed på (Tabel 2) [21-28]. Først og fremmest er det af altafgørende betydning med tidlig opsporing og kliniske interventioner af svær kritisk sygdom, herunder svær sepsis/ septisk shock og ARDS. Tilstande med hypovolæmi og hypoksi samt dysregulering af glukose og natrium bør nøje korrigeres. En metaanalyse har vist, at tidlig indsat ergo- og fysioterapi har givet bedre livskvalitet, fysisk funktionsevne samt perifer og respiratorisk muskelstyrke og har øget antallet af respiratorfrie dage samt forkortet længden af intensiv behandling og hospitalsindlæggelse [22]. I den samlede strategi bør delirium monitoreres med anvendelse af Confusion Assessment Method Intensive Care Unit-score med fokus på tidligt indsat forebyggelse og behandling, herunder tiltag som skærmning, tæt patientkommunikation og -orientering samt søvnhygiejne, smertelindring og nøje afstemt sederingsregime i kombination med de øvrige grundlæggende intensive behandlingstiltag [23]. Om end der har været sat spørgsmålstegn ved den dokumenterede effekt af antidelirøs medicinsk behandling [24], synes der dog at være bred konsensus om rationalet for brug af risperidon, olanzapin, lavdosis haloperidol eller dexmedetomidin som tillægsbehandling af kortere varighed hos delirøse patienter med utilstrækkelig respons på nonfarmakolgisk intervention [23, 25, 26]. I Danmark er der p.t. ingen egentlig konsensus om opfølgning af patienter, som har eller er i risiko for at få PICS. Således varierer tilbud og omfang af opfølgning på de enkelte intensivafdelinger rundt om i regionerne. I flere tilfælde eksisterer et sådan specifikt tilbud ikke, men er blot en del af et normalt udskrivelsesforløb med en rehabiliteringsplan, der er baseret på en umiddelbar vurdering af patienten på stamafdelingen. Ofte inddrages vigtige oplysninger fra det tidligere intensive forløb ikke i den endelige rehabiliteringsplan, som således ikke i tilstrækkelig omfang dækker de behov, som patienten reelt måtte have i forbindelse med udvikling af PICS. Sikring af en mere sammenhængende overgang fra intensivafdeling til stationær afdeling mht. monitorering, behandling, pleje og omsorg af patienten i det samlede hospitalsforløb har derfor stor betydning [27]. Om end internationale forskning i det seneste årti har tilvejebragt megen ny vigtig viden om forekomsten af PICS, er kendskabet til effekt af forskellige former for intervention, såvel forebyggende som opfølgende, fortsat begrænset. Der er udført flere studier, men disse er ofte af heterogen karakter og metodologisk svære at sammenligne, hvilket gør det vanskeligt at overføre viden til evidensbaseret praksis [28]. Der er dog dokumentation for, at tidlig iværksat fysisk rehabilitering på intensivafdeling og stamafdeling samt efter udskrivelsen har en væsentlig positiv effekt på patienternes funktionsniveau og samtidig reducering af de neuropsykiatriske senfølger [21]. Ligeledes synes anvendelse af patientdagbøger at kunne bidrage til et positivt rehabiliteringsforløb. Endelig er der høstet gode erfaringer med psykologisk terapi til støtte af patienterne i opnåelsen af bedre selvindsigt og forståelse for de PICSrelaterede senfølger som forudsætning for at træne de nødvendige mestringsfærdigheder. Der er brug for et sundhedsfagligt team i tilknytning til den intensivafdeling, hvor patienten har været indlagt med svær kritisk sygdom, for i ambulant regi at give patienten og de pårørende mulighed for at blive debriefet af en læge og/eller en sygeplejerske om det intensive forløb og for efterfølgende at planlægge det videre rehabiliteringsforløb hos fysioterapeut og ergoterapeut. Eftersom de neuropsykiatriske senfølger udgør en så væsentlig del af symptombilledet ved PICS, bør disse senfølger evalueres af en neuropsykolog som led i den samlede rehabiliteringsstrategi [21]. I Danmark er klinisk neuropsykologi desværre et lavt prioriteret speciale i relation til somatiske sygdomsom- 4
4 råder, og som konsekvens heraf er mulighederne for neuropsykologisk vurdering og vejledning generelt ganske begrænsede på danske sygehuse, hvor der ellers kunne være klinisk indikation for en sådan vurdering, som det f.eks. er tilfældet for patienter, der har PICS med neuropsykiatriske senfølger, herunder kognitiv dysfuntion. Mini Mental State Examination anvendes hyppigt af ergoterapeuter og praktiserende læger til screening for demens og kognitiv status. Der dog vigtigt at gøre opmærksom på, at testen ikke i tilstrækkelig grad har den nødvendige sensitivitet til undersøgelse af kognitiv funktion ved udredning for PICS [29]. Det er tilsvarende vigtigt at have opmærksomheden rettet mod forekomsten af PICS-F blandt de nærmeste pårørende [13]. Disse har ofte brug for både psykologisk støtte og støtte på anden vis, f.eks. bevilling af plejeorlov, for at kunne varetage de mange hjælpefunktioner i forbindelse med patientens rehabiliteringsforløb. KONKLUSION PICS er en hyppigt forekommende og sammensat tilstand med længerevarende psykiatriske, kognitive og Tabel 2 Forebyggelse og opfølgning af post intensive care syndrome [21-28]. Forebyggelse Tidlig intervention: Tidlig opsporing af kritisk sygdom på afdelingen Sepsisscore på afdelingen Mobilt akutteam tilgængeligt Fokus på risikopatienter: Sepsis ARDS Fokus på kliniske parametre og behandling: Blodsukkerkontrol Kontrol af S-natriumkoncentration Feberkontrol Reduktion af abstinenser og smerter Deliriumscreening samt forebyggelse: Confusion Assessment Method Intensive Care Unit-score Fokus på omgivelser Tidlig rehabilitering: Fysioterapi Ergoterapi Øget fokus på sedering: Kortere afstemt sedering Opfølgning Opfølgende møde med læge og sygeplejerske fra en intensivafdeling Individuelt tilrettelagt rehabiliteringsprogram Opfølgning af specialuddannet personale, f.eks. neuropsykolog Dagbog i intensivregi til understøttelse af hukommelse og perception af forløbet ARDS = acute respiratory distress syndrome. fysiske senfølger hos patienter, som har været indlagt med svær kritisk sygdom. Tilstanden er hyppigt rapporteret i studier med patienter, der har været indlagt med svær sepsis/septisk shock og ARDS. I det intensive forløb indgår der flere patofysiologiske risikofaktorer for udvikling af PICS, ligesom præmorbiditet kan disponere for tilstanden. Den samlede risiko for udvikling af PICS kan i et vist omfang mindskes ved forskellige forebyggende tiltag. Særligt ved opsporing og intervention rettet mod akut delirium, som i høj grad prædikterer udvikling af kognitiv dysfunktion. Patienter med PICS bør have tilbud om et tværdisciplinært rehabiliteringsforløb i fysioterapeutisk og neuropsykologisk regi. Summary Tilde Skovkær Withen Olesen, Mary Kruse, Malgorzata Pawlowicz-Dworzanska, Kirsten Klostergaard & Peter Derek Christian Leutscher: Post intensive care syndrome Ugeskr Læger 2017;179:V Patients surviving severe critical illness commonly develop post intensive care syndrome (PICS). The syndrome consists of a constellation of cognitive dysfunction, depression, anxiety and post-traumatic stress disorder combined with physical weakness. Different contributing risk factors for development of PICS have been identified. Furthermore, close family members of the patient are at risk of developing similar psychiatric manifestations. Focus should be on early preventive measures during hospitalization and post-icu follow-up with a multidisciplinary approach. Korrespondance: Peter Derek Christian Leutscher. p.leutscher@rn.dk Antaget: 17. august 2017 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 6. november 2017 Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk En fuldstændig referenceliste kan rekvireres ved kontakt til forfatterne. LITTERATUR 1. Dansk Intensiv Database. Årsrapport 2014/2015. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-) Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Iwashyna T, Ely E, Smith D et al. Long-term cognitive impairment and functional disability among survivors and severe sepsis. JAMA 2010; 16: Desai SV, Law TJ, Needham DM. Long-term complications of critical care. Crit Care Med 2011;39: Needham DM, Davidson J, Cohen H et al. Improving long-term outcomes after discharge from intensive care unit: report from a stakeholders conference. Crit Care Med 2012;40: Mikkelsen M, Christie J, Lanken P et al. The adult respiratory distress syndrome cognitive outcomes study long-term neuropsychological function in survivors of acute lung injury. Am Respir Crit Care Med 2012;185; Herridge MS, Tansey CM, Matté A et al. Functional disability 5 years after acute respiratory distress syndrome. N Engl J Med 2011;364: Herridge M, Moss M, Hough C et al. Recovery and outcome after the acute respiratory distress syndrome (ARDS) in patients and their family caregivers. Intensive Care Med 2016;42; Jones C, Griffiths RD. Mental and physical disability after sepsis. Minerva Anestesiol 2013;79: Jackson JC, Mitchell N, Hopkins R. Cognitive functioning, mental health 5
5 and quality of life in ICU survivors: an overview. Psychiatr Clin N Am 2015;38; Rabiee A, Nikayin S, Hashem MD et al. Depressive symptoms after critical Illness: a systematic review and meta-analysis. Crit Care Med 2016;44: Nikayin S, Rabiee A, Hashem MD et al. Anxiety symptoms in survivors of critical illness: a systematic review and metaanalysis. Gen Hosp Psychiatry 2016;43: Davydow DS, Gifford JM, Desai SV et al. Posttraumatic stress disorder in general intensive care unit survivors: a systematic review. Gen Hosp Psychiatry 2008;30: Stevens RD, Dowdy DW, Michaels RK et al. Neuromuscular dysfunction acquired in critical illness: a systematic review. Intensive Care Med 2007;33: Jezierska N. Psychological reactions in family members of patients hospitalised in intensive care units. Anaesthesiol Intensive Ther 2014;46: Davydow DS, Zatzick D, Hough CL et al. In-hospital acute stress symptoms are associated with impairment in cognition 1 year after intensive care unit admission. Ann Am Thorac Soc 2013;10: Girard TD, Jackson JC, Pandharipande PP et al. Delirium as a predictor of long-term cognitive impairment in survivors of critical illness. Crit Care Med 2010;38: Bienvenu J, Colantuoni E, Mendez-Tellez P et al. Cooccurrence of and remission from general anxiety, depression and posttraumatic stress disorder symptoms after acute lung injury: a 2-year longitudinal study. Crit Care Med 2015;43: Duggan MC, Wang L, Wilson JE et al. The relationship between executive dysfunction, depression, and mental health-related quality of life in survivors of critical illness: Results from the BRAIN-ICU investigation. J Crit Care 2017;37: Pandharipande PP, Girard TD, Jackson JC et al. Long-term cognitive impairment after critical illness. N Engl J Med 2013;369: Streck EL, Comim CM, Barichello T et al. The septic brain. Neurochem Res 2008;33: Parker A, Sricharoenchai T, Needham DM. Early rehabilitation in the intensive care unit: preventing physical and mental health impairments. Curr Phys Med Rehabil Rep 2013;1: Kayambu G, Boots R, Paratz J. Physical therapy for the critically ill in the ICU: a systematic review and meta-analysis. Crit Care Med 2013;41: National Institute for Health and Excellence guidelines. Delirium: prevention, diagnosis and management. National Institute For Health and Care Excellence, London, Barr J, Fraser GL, Puntillo K et al. Clinical practice guidelines for the management of pain, agitation, and delirium in adult patients in the intensive care unit. Crit Care Med 2013;41: Lonergan E, Britton AM, Luxenberg J. Antipsychotics for delirium. Cochrane Database Syst Rev 2007;2:CD Reade MC, Eastwood GM, Bellomo R et al. Effect of dexmedetomidine added to standard care on ventilator-free time in patients with agitated delirium: a randomized clinical trial. JAMA 2016;315: Häggström M, Bäckström B. Organizing safe transitions from intensive care. Nurs Res Pract 2014;2014: Jensen JF, Thomsen T, Overgaard D et al. Impact of follow-up consultations for ICU survivors on post-icu syndrome: a systematic review and meta-analysis. Intens Care Med 2015;41; Pfoh E, Chan KS, Dinglas VD et al. Cognitive screening among acute respiratory failure survivors: a cross-sectional evaluation of the Mini-Mental State Examination. Clin Care 2015; 19:
Hvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereKlinisk vejledning for Patientdagbøger
Whiston Hospital Intensivafdeling og Intermediært afsnit Klinisk vejledning for Patientdagbøger Oktober 2006 Opdateres oktober 2007 Dr. Christina Jones 061128 Klinisk vejledning for patientdagbøger Whiston
Læs mereLangsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv
Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv FSAIO s forårslandskursus 2015 Munkebjerg Hotel d. 20. marts 2015 Anne Sophie Ågård Klinisk
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereMeeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune
Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereHVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mere03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme
Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereLIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K
LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereVærdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed
Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale
Læs mereVelkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.
Velkommen Workshop om hypnoterapi og commotio Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. 1 Agenda 1. Post commotio syndrom 2. Hypnose 3. Hvordan et forløb ser ud 4. Resultatet for borgere og jobcentre 5. Spørgsmål
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereGlasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008
GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereCOPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE
COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE 5. Nationale Neurokonference Middelfart 23. - 24.05.2018 Trine Hørmann Thomsen, cand.cur., ph.d.-studerende
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs merePakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013
Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede
Læs mereVi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model
Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereIDÉGRUNDLAG OG STRATEGI
IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereForskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015
Århus Universitetshospital Risskov Afd. P - Afdeling for Psykoser Forskningsplan for Afd. P Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 7847 1627 www.regionmidtjylland.dk Afdeling for Psykoser, AUH Risskov
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereJette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereHoldningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom
Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereFysioterapi til mennesker med skizofreni
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med skizofreni Fysioterapeuter har specifikke kompetencer til at udrede og behandle de mange og komplekse kropslige problemstillinger, som ses hos
Læs mereRehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie
Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereFokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold
Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn
Læs mereKompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition
MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs merePakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau
Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret
Læs mereKvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.
Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,
Læs mereLivskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Læs mereTeamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr
Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret
Læs mereRehabilitering af prospektiv hukommelse
Hospitalsenhed Midt Rehabilitering af prospektiv hukommelse Prospektiv hukommelse Our capacity to shape and direct our future behavior is of fundamental importance in the development, pursuit, and maintenance
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mere