Post intensive care syndrome

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Post intensive care syndrome"

Transkript

1 Post intensive care syndrome Tilde Skovkær Withen Olesen 1, 2, Mary Kruse 3, Malgorzata Pawlowicz-Dworzanska 3, Kirsten Klostergaard 1, 2 & Peter Derek Christian Leutscher 1, 2 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Center for Klinisk Forskning, Regionshospital Nordjylland 2) Klinisk Institut, Aalborg Universitet 3) Anæstesiafsnit, Regionshospital Nordjylland Ugeskr Læger 2017;179:V HOVEDBUDSKABER Hvert år indlægges et stort antal patienter på intensivafdelinger i Danmark med efterfølgende risiko for, at de får udvikle post intensive care syndrome (PICS). I takt med at intensivpatienter generelt bliver ældre og mere syge og at overlevelsen øges pga. bedre behandlingsmuligheder, vil vi kunne forvente flere patienter med PICS. På trods af en høj 30-dagesmortalitet i forbindelse svær kritisk sygdom og intensiv terapi overlever årligt af patienterne i Danmark [1]. Dette antal forventes at stige i årene fremover pga. både en aldrende population og forbedrede behandlingsmuligheder. Ofte er patienterne prædisponerede for udvikling af svær kritisk sygdom, bl.a. grundet høj alder, komorbiditet og livsstilsfaktorer. 30-dagesmortaliteten er fortsat høj. Hos de patienter, der overlever, er der risiko for udvikling af vedvarende neuropsykiatriske og fysiske senfølger. Disse senfølger har fået betegnelsen post intensive care syndrome (PICS) [2-4]. Konstellationen af de forskellige senfølger kan potentielt forekomme hos alle post intensive (PI)-patienter, men er særligt hyppigt rapporterede i studier med patienter med svær sepsis/ septisk shock og/eller acute respiratory distress syndrome (ARDS) [2, 5-8]. Neuropsykiatriske senfølger Depression, angst, posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) og kognitiv dysfunktion er de væsentligste neuropsykiatriske senfølger af PICS (Figur 1) [2-4, 9-13]. Disse senfølger tenderer til at persistere i måneder til flere år efter udskrivelsen [7, 9-13]. Senfølgerne er associeret med nedsat dagligt funktionsniveau, forringet erhvervsevne og nedsat livskvalitet for den enkelte patient. Tilsvarende befinder de nærmeste pårørende sig ofte i en svært belastende situation i den tætte pleje- og PICS er en kompleks tilstand med neuropsykiatriske senfølger, herunder depression, angst, kognitiv dysfunktion, kronisk træthed og muskelsvækkelse/-smerter med nedsat livskvalitet til følge. Den bagvedliggende patofysiologiske årsag til PICS er multifaktorielt betinget. Forekomst af delirium synes at være associeret med øget risiko for udvikling af kognitiv dysfunktion. Der er behov for systematisk og ensartet ambulant opfølgning efter udskrivelse af patienter i Danmark fra intensivafdelinger for at identificere patienter, der har PICS og behov for, at der iværksættes neuropsykologisk rehabilitering samt øvrige støttende foranstaltninger. Figur 1 Neuropsykiatriske og fysiske senfølger ved post intensive care syndrome [2-4, 9-13]. Kognitiv dysfunktion Angst Depression Posttraumatisk stress-syndrom Muskelsvækkelse/parese Kontrakturer Kroniske smerter Nedsat lungefunktion Dysfagi Vægttab og underernæring Forringet livskvalitet Kronisk træthed omsorgskrævende kontakt med patienten. Familiemedlemmer til PI-patienter er i risiko for selv at få symptomer som depression, angst og PTSD, hvilket går under betegnelsen PICS-F [14]. Tabel 1 viser forekomsten af psykiatriske senfølger blandt PI-patienter [7, 10-13]. Således rammes hver tredje patient af depression, angst eller begge dele. Tilsvarende ses en høj forekomst af PTSD. Tidligere psykiatrisk anamnese og erindringer om angst og psykotiske episoder under det intensive forløb er risikofaktorer for udvikling af depression, angst og PTSD [10-12]. Ligeledes forekommer der hos en stor andel af patienterne kognitiv dysfunktion i form af nedsat eksekutiv funktion og psykomotorisk hastighed samt forringet visuel hukommelse og arbejdshukommelse [2, 5, 7]. Forringelse af de kognitive funktioner opleves mest udtalt hos de patienter, der havde et højt dagligt aktivitetsniveau forud for indlæggelsen [2]. Udvikling af delirium under indlæggelse på en intensivafdeling, og i særligt grad en indlæggelse af længere varighed, prædikterer udvikling af kognitiv dysfunktion [15, 16]. Forringet eksekutivt funktionsniveau hos PI-patienter er i sig selv fundet at være associeret til efterfølgende udvikling af depression, angst, PTSD og nedsat livskvalitet [17, 18]. Tilsvarende er depression i sig selv årsag 2

2 Tabel 1 Reference Patienter og studier, n PICS-senfølge Metode Forekomst Herridge et al, 2016 [7] Rabiee et al, 2016 [10] Nikayin et al, 2016 [11] Davydow et al, 2008 [12] Stevens et al, 2007 [13] og 12 Kognitiv dysfunktion Neuropsykologiske test-batteri af forskellige kognitive domæner, WAIS-R, MMSE, MAC og 38 Depression HADS-D: 58% samt andre diagnostiske instrumenter og 27 Angst HADS-A: 80% samt andre diagnostiske instrumenter Kognitiv dysfunktion hos % af patienterne ved hospitalsudskrivelse, 46-80% efter 12 mdr. og 20% efter 5 år Depression: HADS-D 8, hos 29% af patienterne efter 2-3 mdr., 34% efter 6 mdr. og 29% efter mdr. Angst: HADS-A 8, hos 32% af patienterne efter 2-3 mdr., 40% efter 6 mdr. og 34% efter mdr og 15 PTSD IES, PDS, DTS, TSQ, SCID-PTSD PTSD hos 19-22% af patienterne og 24 Neuromuskulær dysfunktion: CINMA Kliniske og elektrofysiologiske undersøgelser CINMA hos 46% af patienterne, undersøgt under indlæggelse og/eller ved opfølgning 1-12 mdr. post-icu CINMA = critical illness neuromuscular abnormalities; DTS = Davidson Trauma Scale; HADS-A = The Hospital and Anxiety Depression Scale-Anxiety Subscale; HADS-D = The Hospital and Anxiety Depression Scale-Depression Subscale; ICU = intensive care unit; IES = Impact of Events Scale; MAC-5 = Memory Assessment Clinics Self-rating Scale; MMSE = Mini Mental State Examination; PDS = Posttraumatic Diagnostic Scale; PICS = post intensive care syndrome; PTSD = posttraumatisk stress-syndrom; SCID-PTSD = Structured Clinical Interview for DSM-IV; TSQ = Trauma Stress Questionnaire; WAIS-R = Wechsler Adult Intelligence Scale-Revised. Metaanalyse af studier omhandlende neuropsykiatriske og fysiske senfølger i forbindelse med udvikling af post intensive care syndrome blandt overlevende patienter indlagt med svær kritisk sygdom. til kognitiv dysfunktion, og der sker således en gensidig selvforstærkende negativ påvirkning af de neuropsykiatriske senfølger i forløbet af PICS [18]. Fysiske senfølger Af fysiske senfølger efter svær kritisk sygdom indgår et spektrum fra generel muskelsvækkelse til egentlig parese, som er associeret til critical illness myopathy og/ eller critical illness polyneuropathy (Figur 1) [2, 3, 6, 7]. Den samlede betegnelse for denne gruppe af fysiske senfølger benævnes critical illness neuromuscular abnormalities og er rapporteret at forekomme hos 40% af PI-patienterne (Tabel 1) [13]. Den patofysiologiske årsag til disse senfølger er formentlig relateret til det systemiske inflammatoriske respons under det intensive forløb. Tillige indgår anvendelse af kortikosteroider og neuromuskulært blokerende midler som mulige faktorer. Kontrakturer, kroniske smerter, nedsat lungefunktion samt dysfagi og vægttab er andre hyppigt forekommende fysiske senfølger efter svær kritisk sygdom [3, 4, 13]. Det nedsatte fysisk funktionsniveau er i høj grad medvirkende til udvikling af neuropsykiatriske senfølger som depression og angst [7]. Ligeledes kan disse neuropsykiatriske senfølger i sig selv have en negativ effekt på patientens egen perception af de fysiske senfølger og ydermere forringe dennes motivation og indsats i et rehabiliteringsforløb. BAGVEDLIGGENDE ÅRSAGER TIL UDVIKLING AF Senfølgerne ved PICS kan som udgangspunkt relateres til patientens kritiske tilstand, der førte til indlæggelse på en intensivafdeling. De risikofaktorer, som indgår i udvikling af delirium, gælder i høj grad også for udvikling af PICS. Delirium kan betragtes som en akut stressreaktion, der signalerer, at kroppen, og i særlig grad hjernen, befinder sig i en alvorlig belastningstilstand. Delirium prædikterer mange af de senfølger, der indgår i det samlede PICS-billede, men i særlig høj grad udviklingen af kognitiv dysfunktion (Figur 2) [2-5, 9-16, 19, 20]. Ved sygdomsforløb som sepsis/septisk shock og ARDS fremhæves oxidativ stress og frigivelse af proinflammatoriske cytokiner som en central patofysiologisk mekanisme i udvikling af septisk encefalopati og efterfølgende PICS [20]. Øvrige patofysiologiske tilstande, der indgår i udvikling af PICS, er hypoksi, hypoperfusion og dysreguleret glukoseniveau i det intensive forløb [4, 5]. Som tidligere anført indgår også prædisponerende patientfaktorer som somatisk og psykiatrisk komorbiditet, misbrug og alder i den samlede PICSrisikoprofil. Endvidere indgår flere elementer i den intensive terapi som risikofaktorer, f.eks. langvarig mekanisk ventilation, utilstrækkelig smertedækning og/eller sedering [3, 4, 9, 15, 16]. Der har i de senere år været øget opmærksomhed på mulige utilsigtede konsekvenser af conservative fluid management strategy som behandlingsmodalitet ved respirationssvigt. Denne behandling kan afkorte forløbet med mekanisk ventilation, men kan have den utilsigtede konsekvens, at den øger risikoen for, at patienten udvikler kognitiv dysfunktion [5]. FOREBYGGELSE OG OPFØLGNING AF Som udgangspunkt er det en vanskelig opgave at fore- 3

3 Figur 2 Elementer i den samlede risikovurdering for post intensive care syndrome (PICS) [2-5, 9-16, 19, 20]. Før Disponerende patientkarakteristika Alder Komorbiditet f.eks: alkoholmisbrug diabetes psykiatrisk sygdom Under Behandlingsmæssige risikofaktorer Lang ventilation Utilstrækkelig smertedækning Lang og tung sedering Conservative fluid management strategy Medicinering benzodiazepiner opioider antikolinergika Efter ARDS = acute respiratory distress syndrome. Eventuel udvikling af delirium PICS Risikodiagnoser Sepsis ARDS Patofysiologiske tilstande Hypoksi Hypoperfusion Hypoglykæmi bygge udvikling af PICS, som på mange måder i sig selv må betragtes som en konsekvens af svær kritisk sygdom. Endvidere er PICS ofte multifaktorielt betinget med flere bidragende risikofaktorer og varierende klinisk præsentation, hvilket gør det svært at intervenere specifikt med et målrettet forebyggende udkomme. Der kan dog foretages forskellige generelle præventive tiltag, som kan reducere omfang og forløb af PICS-senfølger, og som der allerede er klinisk opmærksomhed på (Tabel 2) [21-28]. Først og fremmest er det af altafgørende betydning med tidlig opsporing og kliniske interventioner af svær kritisk sygdom, herunder svær sepsis/ septisk shock og ARDS. Tilstande med hypovolæmi og hypoksi samt dysregulering af glukose og natrium bør nøje korrigeres. En metaanalyse har vist, at tidlig indsat ergo- og fysioterapi har givet bedre livskvalitet, fysisk funktionsevne samt perifer og respiratorisk muskelstyrke og har øget antallet af respiratorfrie dage samt forkortet længden af intensiv behandling og hospitalsindlæggelse [22]. I den samlede strategi bør delirium monitoreres med anvendelse af Confusion Assessment Method Intensive Care Unit-score med fokus på tidligt indsat forebyggelse og behandling, herunder tiltag som skærmning, tæt patientkommunikation og -orientering samt søvnhygiejne, smertelindring og nøje afstemt sederingsregime i kombination med de øvrige grundlæggende intensive behandlingstiltag [23]. Om end der har været sat spørgsmålstegn ved den dokumenterede effekt af antidelirøs medicinsk behandling [24], synes der dog at være bred konsensus om rationalet for brug af risperidon, olanzapin, lavdosis haloperidol eller dexmedetomidin som tillægsbehandling af kortere varighed hos delirøse patienter med utilstrækkelig respons på nonfarmakolgisk intervention [23, 25, 26]. I Danmark er der p.t. ingen egentlig konsensus om opfølgning af patienter, som har eller er i risiko for at få PICS. Således varierer tilbud og omfang af opfølgning på de enkelte intensivafdelinger rundt om i regionerne. I flere tilfælde eksisterer et sådan specifikt tilbud ikke, men er blot en del af et normalt udskrivelsesforløb med en rehabiliteringsplan, der er baseret på en umiddelbar vurdering af patienten på stamafdelingen. Ofte inddrages vigtige oplysninger fra det tidligere intensive forløb ikke i den endelige rehabiliteringsplan, som således ikke i tilstrækkelig omfang dækker de behov, som patienten reelt måtte have i forbindelse med udvikling af PICS. Sikring af en mere sammenhængende overgang fra intensivafdeling til stationær afdeling mht. monitorering, behandling, pleje og omsorg af patienten i det samlede hospitalsforløb har derfor stor betydning [27]. Om end internationale forskning i det seneste årti har tilvejebragt megen ny vigtig viden om forekomsten af PICS, er kendskabet til effekt af forskellige former for intervention, såvel forebyggende som opfølgende, fortsat begrænset. Der er udført flere studier, men disse er ofte af heterogen karakter og metodologisk svære at sammenligne, hvilket gør det vanskeligt at overføre viden til evidensbaseret praksis [28]. Der er dog dokumentation for, at tidlig iværksat fysisk rehabilitering på intensivafdeling og stamafdeling samt efter udskrivelsen har en væsentlig positiv effekt på patienternes funktionsniveau og samtidig reducering af de neuropsykiatriske senfølger [21]. Ligeledes synes anvendelse af patientdagbøger at kunne bidrage til et positivt rehabiliteringsforløb. Endelig er der høstet gode erfaringer med psykologisk terapi til støtte af patienterne i opnåelsen af bedre selvindsigt og forståelse for de PICSrelaterede senfølger som forudsætning for at træne de nødvendige mestringsfærdigheder. Der er brug for et sundhedsfagligt team i tilknytning til den intensivafdeling, hvor patienten har været indlagt med svær kritisk sygdom, for i ambulant regi at give patienten og de pårørende mulighed for at blive debriefet af en læge og/eller en sygeplejerske om det intensive forløb og for efterfølgende at planlægge det videre rehabiliteringsforløb hos fysioterapeut og ergoterapeut. Eftersom de neuropsykiatriske senfølger udgør en så væsentlig del af symptombilledet ved PICS, bør disse senfølger evalueres af en neuropsykolog som led i den samlede rehabiliteringsstrategi [21]. I Danmark er klinisk neuropsykologi desværre et lavt prioriteret speciale i relation til somatiske sygdomsom- 4

4 råder, og som konsekvens heraf er mulighederne for neuropsykologisk vurdering og vejledning generelt ganske begrænsede på danske sygehuse, hvor der ellers kunne være klinisk indikation for en sådan vurdering, som det f.eks. er tilfældet for patienter, der har PICS med neuropsykiatriske senfølger, herunder kognitiv dysfuntion. Mini Mental State Examination anvendes hyppigt af ergoterapeuter og praktiserende læger til screening for demens og kognitiv status. Der dog vigtigt at gøre opmærksom på, at testen ikke i tilstrækkelig grad har den nødvendige sensitivitet til undersøgelse af kognitiv funktion ved udredning for PICS [29]. Det er tilsvarende vigtigt at have opmærksomheden rettet mod forekomsten af PICS-F blandt de nærmeste pårørende [13]. Disse har ofte brug for både psykologisk støtte og støtte på anden vis, f.eks. bevilling af plejeorlov, for at kunne varetage de mange hjælpefunktioner i forbindelse med patientens rehabiliteringsforløb. KONKLUSION PICS er en hyppigt forekommende og sammensat tilstand med længerevarende psykiatriske, kognitive og Tabel 2 Forebyggelse og opfølgning af post intensive care syndrome [21-28]. Forebyggelse Tidlig intervention: Tidlig opsporing af kritisk sygdom på afdelingen Sepsisscore på afdelingen Mobilt akutteam tilgængeligt Fokus på risikopatienter: Sepsis ARDS Fokus på kliniske parametre og behandling: Blodsukkerkontrol Kontrol af S-natriumkoncentration Feberkontrol Reduktion af abstinenser og smerter Deliriumscreening samt forebyggelse: Confusion Assessment Method Intensive Care Unit-score Fokus på omgivelser Tidlig rehabilitering: Fysioterapi Ergoterapi Øget fokus på sedering: Kortere afstemt sedering Opfølgning Opfølgende møde med læge og sygeplejerske fra en intensivafdeling Individuelt tilrettelagt rehabiliteringsprogram Opfølgning af specialuddannet personale, f.eks. neuropsykolog Dagbog i intensivregi til understøttelse af hukommelse og perception af forløbet ARDS = acute respiratory distress syndrome. fysiske senfølger hos patienter, som har været indlagt med svær kritisk sygdom. Tilstanden er hyppigt rapporteret i studier med patienter, der har været indlagt med svær sepsis/septisk shock og ARDS. I det intensive forløb indgår der flere patofysiologiske risikofaktorer for udvikling af PICS, ligesom præmorbiditet kan disponere for tilstanden. Den samlede risiko for udvikling af PICS kan i et vist omfang mindskes ved forskellige forebyggende tiltag. Særligt ved opsporing og intervention rettet mod akut delirium, som i høj grad prædikterer udvikling af kognitiv dysfunktion. Patienter med PICS bør have tilbud om et tværdisciplinært rehabiliteringsforløb i fysioterapeutisk og neuropsykologisk regi. Summary Tilde Skovkær Withen Olesen, Mary Kruse, Malgorzata Pawlowicz-Dworzanska, Kirsten Klostergaard & Peter Derek Christian Leutscher: Post intensive care syndrome Ugeskr Læger 2017;179:V Patients surviving severe critical illness commonly develop post intensive care syndrome (PICS). The syndrome consists of a constellation of cognitive dysfunction, depression, anxiety and post-traumatic stress disorder combined with physical weakness. Different contributing risk factors for development of PICS have been identified. Furthermore, close family members of the patient are at risk of developing similar psychiatric manifestations. Focus should be on early preventive measures during hospitalization and post-icu follow-up with a multidisciplinary approach. Korrespondance: Peter Derek Christian Leutscher. Antaget: 17. august 2017 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 6. november 2017 Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk En fuldstændig referenceliste kan rekvireres ved kontakt til forfatterne. LITTERATUR 1. Dansk Intensiv Database. Årsrapport 2014/2015. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-) Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Iwashyna T, Ely E, Smith D et al. Long-term cognitive impairment and functional disability among survivors and severe sepsis. JAMA 2010; 16: Desai SV, Law TJ, Needham DM. Long-term complications of critical care. Crit Care Med 2011;39: Needham DM, Davidson J, Cohen H et al. Improving long-term outcomes after discharge from intensive care unit: report from a stakeholders conference. Crit Care Med 2012;40: Mikkelsen M, Christie J, Lanken P et al. The adult respiratory distress syndrome cognitive outcomes study long-term neuropsychological function in survivors of acute lung injury. Am Respir Crit Care Med 2012;185; Herridge MS, Tansey CM, Matté A et al. Functional disability 5 years after acute respiratory distress syndrome. N Engl J Med 2011;364: Herridge M, Moss M, Hough C et al. Recovery and outcome after the acute respiratory distress syndrome (ARDS) in patients and their family caregivers. Intensive Care Med 2016;42; Jones C, Griffiths RD. Mental and physical disability after sepsis. Minerva Anestesiol 2013;79: Jackson JC, Mitchell N, Hopkins R. Cognitive functioning, mental health 5

5 and quality of life in ICU survivors: an overview. Psychiatr Clin N Am 2015;38; Rabiee A, Nikayin S, Hashem MD et al. Depressive symptoms after critical Illness: a systematic review and meta-analysis. Crit Care Med 2016;44: Nikayin S, Rabiee A, Hashem MD et al. Anxiety symptoms in survivors of critical illness: a systematic review and metaanalysis. Gen Hosp Psychiatry 2016;43: Davydow DS, Gifford JM, Desai SV et al. Posttraumatic stress disorder in general intensive care unit survivors: a systematic review. Gen Hosp Psychiatry 2008;30: Stevens RD, Dowdy DW, Michaels RK et al. Neuromuscular dysfunction acquired in critical illness: a systematic review. Intensive Care Med 2007;33: Jezierska N. Psychological reactions in family members of patients hospitalised in intensive care units. Anaesthesiol Intensive Ther 2014;46: Davydow DS, Zatzick D, Hough CL et al. In-hospital acute stress symptoms are associated with impairment in cognition 1 year after intensive care unit admission. Ann Am Thorac Soc 2013;10: Girard TD, Jackson JC, Pandharipande PP et al. Delirium as a predictor of long-term cognitive impairment in survivors of critical illness. Crit Care Med 2010;38: Bienvenu J, Colantuoni E, Mendez-Tellez P et al. Cooccurrence of and remission from general anxiety, depression and posttraumatic stress disorder symptoms after acute lung injury: a 2-year longitudinal study. Crit Care Med 2015;43: Duggan MC, Wang L, Wilson JE et al. The relationship between executive dysfunction, depression, and mental health-related quality of life in survivors of critical illness: Results from the BRAIN-ICU investigation. J Crit Care 2017;37: Pandharipande PP, Girard TD, Jackson JC et al. Long-term cognitive impairment after critical illness. N Engl J Med 2013;369: Streck EL, Comim CM, Barichello T et al. The septic brain. Neurochem Res 2008;33: Parker A, Sricharoenchai T, Needham DM. Early rehabilitation in the intensive care unit: preventing physical and mental health impairments. Curr Phys Med Rehabil Rep 2013;1: Kayambu G, Boots R, Paratz J. Physical therapy for the critically ill in the ICU: a systematic review and meta-analysis. Crit Care Med 2013;41: National Institute for Health and Excellence guidelines. Delirium: prevention, diagnosis and management. National Institute For Health and Care Excellence, London, Barr J, Fraser GL, Puntillo K et al. Clinical practice guidelines for the management of pain, agitation, and delirium in adult patients in the intensive care unit. Crit Care Med 2013;41: Lonergan E, Britton AM, Luxenberg J. Antipsychotics for delirium. Cochrane Database Syst Rev 2007;2:CD Reade MC, Eastwood GM, Bellomo R et al. Effect of dexmedetomidine added to standard care on ventilator-free time in patients with agitated delirium: a randomized clinical trial. JAMA 2016;315: Häggström M, Bäckström B. Organizing safe transitions from intensive care. Nurs Res Pract 2014;2014: Jensen JF, Thomsen T, Overgaard D et al. Impact of follow-up consultations for ICU survivors on post-icu syndrome: a systematic review and meta-analysis. Intens Care Med 2015;41; Pfoh E, Chan KS, Dinglas VD et al. Cognitive screening among acute respiratory failure survivors: a cross-sectional evaluation of the Mini-Mental State Examination. Clin Care 2015; 19:

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv

Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv FSAIO s forårslandskursus 2015 Munkebjerg Hotel d. 20. marts 2015 Anne Sophie Ågård Klinisk

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Klinisk vejledning for Patientdagbøger

Klinisk vejledning for Patientdagbøger Whiston Hospital Intensivafdeling og Intermediært afsnit Klinisk vejledning for Patientdagbøger Oktober 2006 Opdateres oktober 2007 Dr. Christina Jones 061128 Klinisk vejledning for patientdagbøger Whiston

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn

Læs mere

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015 Århus Universitetshospital Risskov Afd. P - Afdeling for Psykoser Forskningsplan for Afd. P Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 7847 1627 www.regionmidtjylland.dk Afdeling for Psykoser, AUH Risskov

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

Rehabilitering af prospektiv hukommelse

Rehabilitering af prospektiv hukommelse Hospitalsenhed Midt Rehabilitering af prospektiv hukommelse Prospektiv hukommelse Our capacity to shape and direct our future behavior is of fundamental importance in the development, pursuit, and maintenance

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Demens og organisk delirium Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Lydfil Delirium Hvad er det patienterne oplever? Ved interview efter delirium episoder

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi virker Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko

Læs mere

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Forskning i neurorehabilitering

Forskning i neurorehabilitering Af Trine Schow, Ph.d. forskningsergoterapeut. Afdeling for Ergoterapi, Hvidovre Hospital. Afdeling Stine for Holm, Højt børneergoterapeut Specialiseret, og kandidat i Glostrup Hospital med pædagogisk udefunktion

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

13 års forskel i Ålborg

13 års forskel i Ålborg MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere