Resultatrevision 2008

Transkript

1 Resultatrevision 2008 M

2 Indhold 1. Indledning Side 3 2. Sammenfatning 5 3. Resultat 2008 Jobcenter Syddjurs Bilag: Ministermål Aktiveringsgrad Rettidighed Ydelsesgrupper Besparelsespotentiale 1. Resultatrevision del 1: Scorecard ministermål (jobindsats.dk) a) Arbejdskraftreserven (mål 1): andel i forhold til arbejdsstyrke, samt udviklingen i 2008 b) Sygedagpengeforløb (mål 2): andel i forhold til arbejdsstyrken, samt udvikling i 2008 c) Ungeledigheden (mål 3): andel i forhold til arbejdsstyrken, samt udvikling i 2008 d) Samlet resultat på de prioriterede indsatsområder 2. Resultatrevision del 2: Scorecard rettidighed (jobindsats.dk) 3. Resultatrevision del 3: Besparelsespotentiale (jobindsats.dk) 4. Resultatrevision del 4: Resultatoversigt, februar 2009 (jobindsats.dk) 5. Kort beskrivelse af rammevilkår og klynger 6. Høringssvar, det lokale beskæftigelsesråd (LBR) Resultatrevision

3 Resultatrevision Indledning Resultatrevisionen har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelses-indsatsen i jobcenteret. Ideen med resultatrevisionen er, at jobcenteret får adgang til et enkelt styringsinstrument, som kan give et godt grundlag for justering af indsatsen og danne udgangspunkt for det kommende års beskæftigelsesplan med formulering af mål og strategier. Resultatrevisionen kan således fungere som redskab for dialog med fagudvalg, kommunalbestyrelsen, beskæftigelsesregionen, samt det lokale og det regionale beskæftigelsesråd. Resultatrevisionen giver en status for indsats og resultater i jobcenteret i det forgangne år og jobcenteret har mulighed for at sammenligne resultater med sammenlignelige jobcentre (klyngen) 1. Resultatrevisionen består af fire dele: scorecard for ministermål, scorecard for rettidighed, besparelsespotentiale, samt resultatoversigten februar Scorecard Ministermål Scorecard ministermål viser det seneste års udvikling inden for de tre ministermål for jobcenteret. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling inden for de tre ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i klyngen. Scorecardet giver således jobcenteret en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Scorecard Rettidighed Scorecard rettidighed indeholder kvartalsvise opgørelser af hvor stor en andel af beskæftigelsesindsatsen, der gives til tiden sammenlignet med hele landet. Målingerne viser jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for hhv. a-dagpenge, kontant- og starthjælp. Første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for kontant- og starthjælp er opdelt på arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate, fordi målsætningerne er forskellige for disse grupper. Besparelsepotentiale Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Det antages at jobcenteret har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse som det gennemsnitlige niveau i klyngen. 1 Bilag 5, side 29 2 Bilag 1, 2, 3 og 4, side 18, 23, 26 og 27 Resultatrevision

4 Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårligere end gennemsnittet i klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). Resultatoversigt, februar 2009 I resultatoversigten er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlig forsørgelsesydelser og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover med fordel bør kunne sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af personer. Resultatrevisionen er ændret i forhold til sidste år, men formål og koncept er grundlæggende det samme. Intentionen med justeringerne har været at simplificere og forbedre resultatrevisionen, samt gøre processen for udarbejdelse af resultatrevisionen mere fleksibel. Modsat tidligere stilles der ikke præcise formkrav til udformningen af resultatrevisionen. Det forventes dog, at jobcentrene i et særskilt notat som minimum kommenterer på alle dele af resultatrevisionen 3 og forholder sig til både jobcenterets positive resultater og hvor udfordringerne for jobcentrets indsats ligger. Resultatrevisionen for Jobcenter Syddjurs kommenteres i kapitel 3 under fem overskrifter: Ministermål, aktiveringsgrad, rettidighed, ydelsesgrupper og besparelsespotentiale. Jobcenter Syddjurs kommentarer til resultatrevisionen er sammenfattet i kapitel 2. 3 Bilag 1, 2, 3 og 4, side 18, 23, 26 og 27 Resultatrevision

5 2. Sammenfatning Resultaterne Jobcenter Syddjurs kommer ud af 2008 med det sammenlagt bedste resultat på ministermålene i en benchmarking med sammenlignelige jobcentre 4. Jobcenter Syddjurs har opnået de bedste resultater i forhold til at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb og antallet af unge på offentlig forsørgelse. Jobcenter Syddjurs præsterer det tredje bedste resultat i forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven og det er lykkedes fastholde det positivt resultat ind i 2009 trods stigende ledighed. Ved indgangen til 2008 var udfordringerne i forhold til ministermålene store. De målgrupper, som er omfattet af ministermålene, udgjorde en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken. Det betyder, at Jobcenteret til trods for en meget positiv udvikling i 2008 fortsat står overfor udfordringer i forhold til at nedringe arbejdskraftreserven og antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger, idet disse målgrupper stadig udgør en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken 5. Nedbringe arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er nedbragt med 8,8 % i forhold til året før(februar måned). Arbejdskraftreserven er under indflydelse af konjunkturudsvinget og indsatsen må fremadrettet tilpasses dette nye vilkår. Aktiveringsindsatsen forventes i 2009 at blive fremrykket og jobsøgningsaktiviteter vil i videre udstrækning blive suppleret af opkvalificering og omskoling gennem uddannelse og praktik. Nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger reduceres med 21,3 % i forhold til året før (januar måned). Der har været iværksat et større kompetenceudviklingsprojekt i forhold til sygedagpengeindsatsen i 2008 og i forlængelse heraf er der sket en kvalificering af indsatsen i jobcenteret. Der synes at være grund til at antage, at de flotte resultater er frugten af en forbedret indsats og på baggrund heraf fortsættes den nuværende indsats i Jobcenter Syddjurs har opmærksomhed på vigtigheden af fortsat udvikling på området og i 2009 iværksættes et nyt projekt, som sigter på at forbedre den forebyggende indsats. Dertil kommer, at tilbudsviften udbygges i løbet af 2009 for at imødekomme lovændringer, som træder i kraft ved årsskiftet. Nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse Syddjurs har det bedste resultat i forhold til at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse og Syddjurs har i begyndelsen af 2009 den anden laveste andel unge på offentlig forsørgelse i sammenligning med andre jobcentre med samme rammevilkår. Det er dog svært at betragte et resultat, 4 Bilag 1, side 18 5 Bilag 1d, side 22 Resultatrevision

6 der viser en stigning ledighed blandt unge på 24,3 %, som et godt resultat. Stigningen i ledigheden viste sig svagt først på sommeren og tog fart i løbet af efteråret. Vi kan se af ledighedsudviklingen på landsplan og sammenligning med tidligere konjunktursvingninger, at det er de unge, der er først og hårdest ramt i en tid med faldende beskæftigelse. Syddjurs vil derfor fortsat have fokus på indsatsen i forhold til at få unge i uddannelse og arbejde. Indsatsen I resultatrevisionen måles indsatsen på aktiveringsgrad 6 og rettidighed 7. Aktiveringsgraden siger noget om, i hvilket omfange redskaberne i beskæftigelsesindsatsen har været anvendt. Aktiveringsgraden indregner imidlertid ikke anvendelsen revalidering i indsatsen. Rettidigheden siger noget om, i hvilket omfang der har været løbende kontakte til de ledige. Aktiveringsgrad Aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere er 22 % i februar Det er den højeste aktiveringsgrad i klyngen. De arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har en aktiveringsgrad på 40 %, hvilket er 1 % under gennemsnittet for klyngen i februar Aktiveringsgraden for de ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er meget lav i sammenligning med klyngen. I februar 2009 er aktiveringsgraden i Syddjurs 19 %, mens gennemsnittet er 27 %. Jobcenteret vil i forlængelse af den stigende ledighed have øget fokus på opkvalificering og omskoling. Dette forhold forventes at afspejle sig i en stigning i aktiveringsgraden, særligt i forhold til de arbejdsmarkedsparate. I forhold til de ikke arbejdsmarkedsparate er udfordringen at få udviklet og tilpasset tilbuddene i forhold til målgruppen. Revalideringsforløb Der er det seneste år sket et fald i anvendelsen af revalideringsforløb i beskæftigelsesindsatsen. Revalideringsydelse er ikke en passiv forsørgelsen, men et aktivt redskab som kan anvendes kvalitativt i forhold til at sikre udsatte målgrupper en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan derfor være gode grunde til at anvende redskabet i videst omfang og dermed få en stigning i antallet af revalideringsforløb. Mulighederne i at anvende revalideringsforløb i øget omfang med henblik på at opnå bede resultater kan overvejes i forhold til den aktuelle situation, hvor antallet af ikke arbejdsmarkedsparate øges betydelig hurtigere end gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige. Rettidighed i indsatsen Målsætningen for rettidighed er indfriet for a-dagpengemodtagerne i forhold til såvel jobsamtaler som første og gentagne aktiveringstilbud. 6 Bilag 4, side 27 7 Bilag 2, side 23 Resultatrevision

7 Den største udfordring i forhold til at sikre rettidigheden i indsatsen synes at være i forhold til aktiveringsindsatsen for både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Jobcenteret har opmærksomhed på, at der er et behov for at skaffe flere aktiveringstilbud med en tilpas brede, samt at der skal strammes op på de procedurer i jobcenteret, som kan fremme, at aktivering iværksættes til tiden. Besparelsespotentialet Ifølge resultatrevisionens opgørelse vil der alt i alt kunne spares 24,8 mill. under forudsætning af, at de områder, der ikke omfattes af besparelser, kan fastholdes på nuværende niveau. Besparelsespotentialet for kommunen ved fratræk af den mulige besparelse på a-dagpenge vil være 17,4 mill. Ovenstående kommentarer til resultatrevisionen giver perspektiv på det besparelsespotentiale der er udregnet for Syddjurs i resultatrevisionens del 3. Det vurderes at være urealistisk at antage at besparelser indenfor enkelte ydelsesgrupper ikke vil give udslag på andre ydelsesgrupper. Der er i nogen grad tale om forbundne kar, da det ikke altid er muligt at bringe de berørte til selvforsørgelse. Det er endvidere af betydning for det samlede resultat, at revalidering og forrevalidering ikke er passive ydelser med aktive redskaber i beskæftigelsesindsatsen og at en reduktion i anvendelsen af disse redskaber kan betyde tab i kvalitet og udeblivelse af positive resultater. En begrænsning i anvendelsen af revalidering og forrevalidering i indsatsen kan således betyde øget udgiftsniveau indenfor andre ydelsesgrupper. Til trods for at Syddjurs det seneste år har haft en stigning i antal personer på førtidspension, som ligger over gennemsnittet for klyngen, må vi påregne en fortsat stigning i 2009, da der nu pågår et arbejde med at afklare en del sager på ledighedsydelse og integrationsydelse i forhold til om de er berettiget til førtidspension. I forlængelse af afklaringen af berettigelse til førtidspension kan vi have forventning om, at antallet af personer, der modtager ledighedsydelse vil kunne bringes ned i løbet af Dog er det vigtig her at have for øje, at personer ansat i fleksjob generelt er mere udsatte for fyring i en konjunkturnedgang. Resultatrevision

8 3. Resultat 2008 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs kommenterer resultatrevisionen under følgende overskrifter: Ministermål Aktiveringsgrad Rettidighed Ydelsesgrupper Besparelsespotentiale Kommentarerne er i øvrigt disponeret med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning til udarbejdelse af resultatrevisionen. Jobcenteret anbefales at forholde sig til de væsentligste problemstillinger, hvor resultater i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i jobcenteret resultater i jobcenteret er mindre gode end for klyngen resultaterne i jobcenteret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet Ministermål Scorecard ministermål 8 viser det seneste års udvikling inden for de tre ministermål for det valgte jobcenter. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling inden for de tre ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i klyngen. Scorecardet giver således jobcenteret en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Resultatoversigten 9 indeholder også data vedrørende udviklingen i indsatsen indenfor de tre ministermål. 8 Bilag 1, side 18 9 Bilag 4, side 27 Resultatrevision

9 Nedbringe arbejdskraftreserven 10 Arbejdsreserven er nedbragt med 8,8 % i forhold til året før (februar måned), hvilket er det 3. bedste resultat i forhold til klyngen af sammenlignelige jobcentre og et resultat der placere sig bedre end gennemsnittet for hele klyngen (-3,5 %), samt gennemsnittet for hele landet (-2 %). 11 Arbejdskraftreserven reduceredes markant i de 9 første måneder af I september 2008 var arbejdskraftreserven reduceret med 39,9 % siden januar 2008, men herefter stiger antallet af ledige i arbejdskraftreserven. Stigningen i arbejdskraftreserven de sidste måneder af 2008 og begyndelsen af 2009 er alene i forhold til a-dagpengemodtagerne. På en måned (fra januar til februar 2009) er arbejdskraftreserven blandt a- dagpengemodtagere steget med 26 %. Et resultat på -8,8 % på udviklingen i arbejdskraftreserven synes at være et godt resultat i en benchmarking. Men det må også iagttages, at Syddjurs fortsat står overfor en større opgave i forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er 11,7 pr i arbejdsstyrken. Det er sammenlignet med klyngen den 5. største arbejdskraftreserve i forhold til arbejdsstyrken og tæt på gennemsnittet for klyngen. 12 Nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb Antallet af langvarige sygedagpengeforløb over 26 uger er nedbragt med 21,3 % i forhold til året før (januar måned), hvilket er det bedste resultat i klyngen, hvor gennemsnittet er - 4,2 %. Resultat er også bedre end gennemsnittet for hele landet (-8 %). 13 Den positive udvikling i antal sygedagpengeforløb over 26 uger viser sig fra april 2008 og synes at fortsætte ind i Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger falder med 25 % fra april 2008 til januar 2009 svarende til en reduktion på 106 langvarige sygedagpengeforløb. Jobcenter Syddjurs præsenterer et godt resultat i sammenligning med andre jobcentre. Men Syddjurs står fortsat overfor en stor udfordring, idet andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger i forhold til arbejdsstyrken er den 3. største i klyngen. For hver 1000 i arbejdsstyrken er 15,6 sygemeldt mere end 26 uger Arbejdskraftreserven er ledige arbejdsmarkedsparate (a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere) med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed. Antallet opgøres som helårspersoner. 11 Bilag 1, side Bilag 1a, side Bilag 1, side Bilag 1b, side 20 Resultatrevision

10 Nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse Det er ikke lykkedes at nedbringe antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i forhold til året før (februar måned). Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget med 24,3 %. Det kan være svært at se en stigning i ledigheden blandt unge, som et godt resultat, men i sammenligning med jobcentre med samme rammevilkår præsterer Syddjurs det bedste resultat. Gennemsnittet for klyngen er en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse på 39,5 %. 15 Der kan frem til maj 2008 iagttages et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, herefter stiger ledigheden blandt unge med 39,8 % i perioden frem til februar Dette svarer til, at antallet af fuldtidsledige unge stiger med 84 unge. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i forhold til arbejdsstyrken er den 2. laveste i klyngen. For hver 1000 i arbejdsstyrken er 14,5 unge på offentlig forsørgelse. Gennemsnittet for klyngen er 19 unge på offentlig forsørgelse for hver 1000 i arbejdsstyrken. 16 Udfordringerne og mulighederne for at forbedre resultaterne Jobcenter Syddjurs kommer ud af 2008 med det sammenlagt bedste resultat i klyngen, men synes alligevel fortsat at stå over for store udfordringer i forhold til at nedbringe antallet af ledige i arbejdskraftreserven og antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger. 17 I Syddjurs har udfordringen i forhold til ministermålene været stor ved indgangen til De målgrupper, der er omfattet af ministermålene, har været meget store i forhold til arbejdsstyrken og synes fortsat at være det, hvad angår arbejdskraftreserven og sygedagpengeforløb over 26 uger. Arbejdskraftreserven er under indflydelse af konjunkturudsvinget (den finansielle krise) og indsatsen må fremadrettet tilpasses dette nye vilkår. Aktiveringsindsatsen forventes i 2009 at blive fremrykket og jobsøgningsaktiviteter vil i videre udstrækning blive suppleret af opkvalificering og omskoling gennem uddannelse og praktik. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger reduceres betydeligt i 2008, særligt i den sidste halvdel af året. Der har været iværksat et større kompetenceudviklingsprojekt i forhold til sygedagpengeindsatsen i 2008 og i forlængelse heraf er der sket en kvalificering af indsatsen i jobcenteret. Der synes at være grund til at antage, at de flotte resultater er frugten af en forbedret indsats og på baggrund heraf fortsættes den nuværende indsats i Jobcenter Syddjurs har opmærksomhed på vigtigheden af fortsat udvikling på området og i 2009 iværksættes et nyt projekt, som sigter på at forbedre den forebyggende indsats. Dertil kommer, at tilbudsviften udbygges i løbet af 2009 for at imødekomme lovændringer, som træder i kraft ved årsskiftet. 15 Bilag 1, side Bilag 1c, side Bilag 1d, side 22 Resultatrevision

11 Syddjurs har det bedste resultat i forhold til at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse og Syddjurs har i begyndelsen af 2009 den anden laveste andel unge på offentlig forsørgelse i sammenligning med andre jobcentre med samme rammevilkår. Det er dog svært at betragte et resultat, der viser en stigende ledighed blandt unge, som et godt resultat. Stigningen i ledigheden viste sig svagt først på sommeren og tog fart i løbet af efteråret. Vi kan se af ledighedsudviklingen på landsplan og sammenligning med tidligere konjunktursvingninger, at det er de unge, der er først og hårdest ramt i en krisetid med faldende beskæftigelse. Syddjurs vil derfor fortsat have stærkt fokus på indsatsen i forhold til at få unge i uddannelse og arbejde. Aktiveringsgrad Aktiveringsgraden fremgår af resultatoversigten 18. Aktiveringsgraden viser hvor stor en andel af tiden ydelsesmodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgt periode. Aktiveringsgraden er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for alle ydelsesmodtagerne indenfor en valgt periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. Udviklingen i aktiveringsgraden i forhold til de arbejdsmarkedsparate Aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere er 22 % i februar Det er den højeste aktiveringsgrad til klyngen og 4 % højere end gennemsnittet. De arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har en aktiveringsgrad på 40 %, hvilket er 1 % under gennemsnittet for klyngen i februar Udviklingen i aktiveringsgraden i forhold til de ikke arbejdsmarkedsparate Aktiveringsgraden for de ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er meget lav i sammenligning med klyngen. I februar 2009 er aktiveringsgraden i Syddjurs 19 %, mens gennemsnittet er 27 % og den højeste aktiveringsgrad i klyngen er på 43 %. Udfordringerne og mulighederne for at forbedre resultaterne gennem øget aktivering Jobcenteret vil i forlængelse af den stigende ledighed have øget fokus på opkvalificering og omskoling. Dette forhold forventes at afspejle sig i en stigning i aktiveringsgraden, særligt i forhold til de arbejdsmarkedsparate. I forhold til de ikke arbejdsmarkedsparate er udfordringen at få udviklet og tilpasset tilbuddene i forhold til målgruppen. 18 Bilag 4, side 27 Resultatrevision

12 Rettidighed Scorecard rettidighed 19 indeholder opgørelser af hvor stor en andel af beskæftigelsesindsatsen, der gives til tiden sammenlignet med hele landet (opgjort samlet for 4.kvartal 2008). Målingerne viser jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for hhv. A-dagpenge og kontant- og starthjælp. Første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for kontant- og starthjælp er opdelt på arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate, fordi målsætningerne er forskellige for disse grupper. Data for rettidighed fremgår også af resultatoversigten 20, men her gælder, at data er trukket for januar Data om rettidighed i scorecard - rettidighed og resultatoversigten er ikke samstemmende, da der er tale om opgørelser for to forskellige perioder hhv. samlet for 4 kvartal 2008 og januar Målsætningen er, at minimum 90% af alle a-dagpengemodtagere skal have deres jobsamtale, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. For kontant- og starthjælpsmodtagere, at minimum 90% af jobsamtalerne, 80% af første og gentagne aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate og 75% af første og gentagne aktiveringstilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate gives til tiden. Rettidigheden indenfor de enkelte indsatsområder og målgrupper Målsætningen for rettidighed er indfriet for a-dagpengemodtagerne i forhold til såvel jobsamtaler som første og gentagne aktiveringstilbud. 96 % af jobsamtalerne med a-dagpengemodtagere er gennemført til tiden. Første aktiveringstilbud er iværksat til tiden for 93 % af a-dagpengemodtagerne og gentagne aktiveringstilbud er iværksat rettidigt for 90 % af denne målgruppe. Målsætningen for rettidighed er ikke indfriet for kontant- og starthjælpsmodtagere. Jobsamtaler er iværksat rettidigt for 79 % af kontant- og starthjælpsmodtagerne. Dette svarer til, at 79 samtaler ikke er gennemført til tiden i forhold til 100 % rettidighed (målsætningen er 90 %). Første aktiveringstilbud er iværksat rettidigt for 57 % af de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og gentagne tilbud er rettidige for 46 % i denne målgruppe. Det svarer til, at 17 arbejdsmarkedsparate ikke har fået aktiveringstilbud rettidigt i forhold til 100 % rettidighed (målsætningen er 80 %). Første aktiveringstilbud er iværksat til tiden for 43 % af de ikke arbejdsmarkedsparate og gentagne aktiveringstilbud er rettidige for 64 % af de ikke arbejdsmarkedsparate. Det svarer til, at 39 ikke arbejdsmarkedsparate ikke får aktiveringstilbud til tiden i forhold til 100 % rettidighed (målsætningen er 75 %). 19 Bilag 2, side Bilag 4, side 27 Resultatrevision

13 Jobcenter Syddjurs placerer sig omkring gennemsnittet for hele landet i forhold til målsætningen for rettidighed. Udfordringerne i forhold til at sikre rettidigheden i indsatsen Den største udfordring synes umiddelbart at være i forhold til aktiveringsindsatsen for både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Jobcenteret har opmærksomhed på, at der er et behov for at skaffe flere aktiveringstilbud med en tilpas brede, samt at der skal strammes op på de procedurer i jobcenteret, som kan fremme, at aktivering iværksættes til tiden. Ydelsesgrupper I resultatoversigten 21 er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlig forsørgelse og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover med fordel kan sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af personer. Udviklingen indenfor gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige Antallet af arbejdsmarkedsparate som modtager a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp er steget med 7 % i forhold til for et år siden. Det er det bedste resultat i klyngen, hvor det næst bedste resultat er en stigning på 14 % og gennemsnittet er 33 %. Mens ledigheden stiger kan der iagttages et fald i antal berørte personer på kontant- og starthjælp, som er arbejdsmarkedsparate. Dette forhold afviger fra det generelle billede. Udviklingen indenfor gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate ledige Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate (fuldtidspersoner) er steget med 22 % i forhold til året før. En udvikling der afviger noget fra den generelle udvikling i klyngen. Gennemsnittet for klyngen er en stigning på 11 % i gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate og det bedste resultat er et fald i antallet af ikke arbejdsmarkedsparate på 3 %. Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb Antallet af sygedagpengemodtagere målt i fuldtidspersoner er reduceret med 12 % i forhold til året før. Jobcenter Syddjurs har oplevet en meget positiv udvikling i antallet af sygedagpengemodtagere i sammenligning med klyngen. Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger er forholdsmæssigt faldet mest (27 %) og Syddjurs har her opnået det bedste resultat i klyngen, hvor gennemsnittet er et fald på 2 %. 21 Bilag 4, side 27 Resultatrevision

14 Udviklingen i antal personer, som er i revalideringsforløb Der kan iagttages et fald i antal personer i revalideringsforløb. Et fald på 7 %, hvilket ligger tæt på gennemsnittet for klyngen (8 %). I alt er 133 personer i revalideringsforløb i februar Udviklingen i gruppen af personer der søger fleksjob Antallet af personer på ledighedsydelse målt i fuldtidspersoner er faldet med 1 % i forhold til året før. Det er langt fra det bedste resultat, men da gennemsnittet for klyngen er en stigning på 9 %, kan Syddjurs glæde sig over, at der dog er tale om et fald i antal på ledighedsydelse. Udviklingen i antal personer ansat i fleksjob Der kan ses en stigning på 19 % i antal personer ansat i fleksjob siden sidst år. Det er på et niveau pænt over gennemsnittet på 11 %. I alt er 625 personer ansat i fleksjob i februar Udviklingen i antal personer på førtidspension Antal personer på førtidspension er steget med 5 % i Det er den største stigning i klyngen. I februar 2009 er der i Syddjurs i alt personer på førtidspension. Udfordringerne og mulighederne for at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse Der er det seneste år sket et fald i anvendelsen af revalideringsforløb i beskæftigelsesindsatsen. Revalideringsydelse er ikke en passiv forsørgelsen, men et aktivt redskab som kan anvendes kvalitativt i forhold til at sikre udsatte personer en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan derfor være gode grunde til at anvende redskabet i videst omfang og dermed få en stigning i antallet af revalideringsforløb. Mulighederne i at anvende revalideringsforløb i øget omfang med henblik på at opnå bede resultater bør overvejes i forhold til den aktuelle situation, hvor antallet af ikke arbejdsmarkedsparate øges betydelig hurtigere end gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige. Til trods for at Syddjurs det seneste år har haft en stigning i antal personer på førtidspension, som ligger over gennemsnittet for klyngen, må vi påregne en fortsat stigning i 2009, da der nu pågår et arbejde med at afklare en del sager på ledighedsydelse og integrationsydelse i forhold til, om de er berettiget til førtidspension. I forlængelse af afklaringen af berettigelse til førtidspension kan vi have forventning om at antallet af personer der modtager ledighedsydelse vil kunne bringes ned i løbet af Dog er det vigtig her at have for øje, at personer ansat i fleksjob generelt er mere udsatte for fyring i en konjunkturnedgang. Resultatrevision

15 Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet 22 viser hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårligere end gennemsnittet i klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). Potentielle muligheder for besparelser ved sammenligning med klyngen Jobcenter Syddjurs synes at have det største besparelsespotentiale på sygedagpengeområdet. En reduktion i antal fuldtidspersoner til det gennemsnitlige niveau for sammenlignelige jobcentre (klyngen) svarende til 118 fuldtidspersoner - vil betyde en besparelse på sygedagpengeforsørgelse på 9,7 mill. Udgifterne til a-dagpenge skulle kunne reduceres med 7,4 mill. ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner med 56 til det gennemsnitlige niveau for klyngen. Ved en nedbringelse af antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse med 30 personer kan der opnås en besparelse på 3,9 mill. Hvis Jobcenter Syddjurs nedbringer anvendelsen af revalidering og forrevalidering i beskæftigelsesindsatsen til det gennemsnitlige niveau for klyngen, vil der på denne konto kun spares 3,5 mill. Ifølge resultatrevisionens opgørelse vil der alt i alt kunne spares 24,8 mill. under forudsætning af, at de områder, der ikke omfattes af besparelser, kan fastholdes på nuværende niveau. Besparelsespotentialet for kommunen ved fratræk af den mulige besparelse på a-dagpenge vil være 17,4 mill. Mulighederne for besparelser i beskæftigelsesindsatsen Det er vigtigt her at have øje for, at en nedbringelse af antallet af fuldtidspersoner inden for en forsørgelsesydelse ikke nødvendigvis giver en samlet besparelse for kommunen, da det må antages, at det ikke i alle tilfælde lykkes at bringe de berørte personer ud af offentlig forsørgelse. Indsatsen vil i nogle tilfælde resultere i overgang til anden offentlig forsørgelse. Ex. fra sygedagpenge til førtidspension. Det vurderes at være urealistisk at antage at besparelser indenfor enkelte ydelsesgrupper ikke vil give udslag på andre ydelsesgrupper. Der er i nogen grad tale om forbundne kar, da det ikke altid er muligt at bringe de berørte til selvforsørgelse. 22 Bilag 3, side 26 Resultatrevision

16 Det er endvidere af betydning for det samlede resultat, at revalidering og forrevalidering ikke er passive ydelser men aktive redskaber i beskæftigelsesindsatsen og at en reduktion i anvendelsen af disse redskaber kan betyde tab i kvalitet og udeblivelse af positive resultater, hvilket igen betyder øgede udgifter på andre områder. Resultatrevision

17 Bilag Resultatrevision

18 Bilag 1 Resultatrevision del 1: Scorecard - ministermål Scorecard - Syddjurs Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Feb 2009 Jan 2009 Feb 2009 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Syddjurs 237-8, , ,3 1 Hjørring 491-9, , ,5 2 Sønderborg , , ,6 3 Odsherred 245-2, , ,7 4 Silkeborg 431-1, , ,5 5 Mariagerfjord 268-7, , ,4 6 Rebild 132-7, , ,3 7 Skive , , ,9 8 Ikast-Brande 232 5, , ,1 9 Struer , , ,8 10 Hele klyngen , , ,5. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Resultatrevision

19 Bilag 1a Arbejdskraftreserven Jobcenter Arbejdsstyrken (2007) Arbejdskraftreserven februar 2009 Arbejdskraftreserven pr i arbejdsstyrken Udvikling i arbejdskraftreserven ift. sammen måned 2008, pct Rating arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken Rating udviklingen i arbejdskraftreserven Syddjurs ,7-8,8 5 3 Hjørring ,8-9,4 8 2 Sønderborg ,3-16,1 6 1 Odsherred ,1-2,8 9 6 Silkeborg ,5-1,8 2 7 Mariagerfjord ,6-7,3 7 5 Rebild ,8-7,7 1 4 Skive ,3 26,9 3 9 Ikast-Brande ,3 5,0 3 8 Struer ,6 33, hele klyngen ,9-3,5 Kilde: Statistikbanken og Jobindsats Arbejdskraftreserven opgøres her, som antal arbejdsmarkedsparate ledige på dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp der har været ledige i mere end 3 måneder Resultatrevision

20 Bilag 1b Sygedagpengeforløb over 26 uger Jobcenter Arbejdsstyrken (2007) Sygedagpengeforløb over 26 uger januar 2009 Sygedagpengeforløb over 26 uger pr i arbejdsstyrken Udvikling i sygedagpengeforløb over 26 uger ift. sammen måned 2008, pct Rating sygedagpengeforløb over 26 uger s andel af arbejdsstyrken Rating udviklingen i antal sygedagpengeforløb over 26 uger Syddjurs ,6-21,3 7 1 Hjørring ,1-19,0 5 2 Sønderborg ,8 13, Odsherred ,4-18,1 9 3 Silkeborg ,0-0,6 4 5 Mariagerfjord ,6-0,3 7 6 Rebild ,6 9,6 1 9 Skive ,4-1,6 6 4 Ikast-Brande ,3 8,9 3 8 Struer ,3 0,7 2 7 hele klyngen ,9-4,2 Kilde: Statistikbanken og Jobindsats Resultatrevision

21 Bilag 1c Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Arbejdsstyrken (2007) Unge på offentlig forsørgelse februar 2009 Unge på offentlig forsørgelse pr i arbejdsstyrken Udvikling i unge på offentlig forsørgelse ift. sammen måned 2008, pct Rating unge på offentlig forsørgelses andel af arbejdsstyrken Rating udviklingen i unge på offentlig forsørgelse Syddjurs ,5 24,3 2 1 Hjørring ,3 30,5 9 3 Sønderborg ,2 29,6 8 2 Odsherred ,9 38, Silkeborg ,9 35,5 3 4 Mariagerfjord ,9 40,4 5 6 Rebild ,8 60,3 1 8 Skive ,6 60,9 7 9 Ikast-Brande ,0 52,1 4 7 Struer ,1 69, hele klyngen ,0 39,5 Kilde: Statistikbanken og Jobindsats Unge på offentlig forsørgelse opgøres her, som unge der modtager dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse omregnet i fuldtidspersoner Resultatrevision

22 Bilag 1d Samlet resultat på de prioriterede indsatsområder Jobcenter Rating på andel i forhold til arbejdsstyrken Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Rating på udviklingen i forhold til året før Samlet placering i forhold til andel af arbejdsstyrken Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Samlet placering i forhold til udviklingen Syddjurs Hjørring Sønderborg Odsherred Silkeborg Mariagerfjord Rebild Skive Ikast-Brande Struer Kilde: Statistikbanken og Jobindsats Resultatrevision

23 Bilag 2 Resultatrevision del 2: Scorecard - rettidighed Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikkearbejds- markeds- parate Ikkearbejds- markeds- parate Målsætning Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Randers Skive Slagelse Egedal Hedensted Middelfart Stevns Struer Holbæk Ikast-Brande Odense Skanderborg Thisted Vesthimmerland Aabenraa Allerød Frederikshavn/Læsø Guldborgsund Haderslev Kalundborg Kerteminde Lemvig Lolland Mariagerfjord Norddjurs Nordfyns Nyborg Rebild Billund Esbjerg/Fanø Faaborg-Midtfyn Faxe Fredensborg Fredericia Furesø Gentofte Gribskov Helsingør Herning Placering Resultatrevision

24 Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikkearbejds- markeds- parate Ikkearbejds- markeds- parate Målsætning Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Horsens Hvidovre Høje-Tåstrup Jammerbugt Morsø Odder Ringsted Roskilde Silkeborg Sorø Syddjurs Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Varde Vejen Vejle Viborg Vordingborg Århus/Samsø Halsnæs Holstebro Ringkøbing-Skjern Aalborg Albertslund Bornholm Brøndby Favrskov Frederiksberg Frederikssund Gladsaxe Herlev Hillerød Hjørring Kolding København Køge Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Rudersdal Solrød Sv.borg/Langel./Ærø Sønderborg Placering Resultatrevision

25 Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikkearbejds- markeds- parate Ikkearbejds- markeds- parate Målsætning Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Hørsholm Placering Ballerup Brønderslev Glostrup Greve Lejre Rødovre Tønder Assens Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. Resultatrevision

26 Bilag 3 Resultatrevision del 3: Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale - Syddjurs Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2008 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidsperson er ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 1,62 1, ,4 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate 0,36 0, ,9 1,23 1, ,7 Introduktionsydelse 0,11 0, ,3 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,70 0, ,5 Sygedagpenge 3,20 2, ,7 Ledighedsydelse 0,51 0, ,9 Førtidspension 5,88 6, ,8 I alt 13,62 13, ,8 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Resultatrevision

27 Bilag 4 Resultatrevision del 4: Resultatoversigt Resultatoversigt - Syddjurs Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. Ift. samme Gnsn. Bedste Antal måneden måned året udvikling i udvikling i klyngen ift. før, pct. før, pct. klyngen ift. året før, året før, pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan Unge under 30 år i alt Feb A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp Feb Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan Antal forløb (26-52 uger) Jan Antal forløb (over 52 uger) Jan Revalidering - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Fleksjob - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Antal berørte personer Feb Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb Antal berørte personer Feb Antal forløb (over 13 uger) Jan Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Resultatrevision

28 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Feb Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Jan Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb Første tilbud - a-dagpenge Jan Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan arbejdsmarkedsparate Jan ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. Resultatrevision

29 Bilag 5 Kort beskrivelse af rammevilkår og klynger Rammevilkår At jobcentre har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. SFI og AKF har udarbejdet en rammevilkårsanalyse for Arbejdsmarkedsstyrelsen. SFI / AKF estimerer hvor mange dage en gennemsnitsborger i en given kommune kan forventes at modtage en bestemt forsørgelsesydelse i løbet af ét år. Dette estimat fremkommer på baggrund af forhold på det lokale arbejdsmarked (den lokale ledighedsprocent, sæsonvariationer og antal jobåbninger i lokalområdet), forhold der knytter sig til den enkelte (andel enlige forsørgere, indvandre, lavtuddannede og lejere), samt andre forhold (køn, a-kassemedlemsskab, erhvervserfaring, flyttemønster, brug af lægemidler, sygesikringsydelser og antallet af indlæggelsesdage) Rammevilkårsanalysen lister / rangordner jobcentrene efter deres rammevilkår. (I rangordenen er 1 det jobcenter der har de bedste rammevilkår, mens 91 er jobcenteret med de ringeste vilkår). Syddjurs har rang 25 for kontanthjælp, rang 72 for a-dagpenge og rang 66 for sygedagpenge. Klynger At jobcentre er i samme klynge beror på, at de ligger inden for samme interval for antal dage på offentlig forsørgelse i de enkelte forsørgelsestyper; kontanthjælp, a-dagpenge og sygedagpenge. Arbejdsmarkedsstyrelsen har søgt at omsætte rammevilkårsanalysen til et praktisk værktøj, som både er fagligt korrekt og let tilgængelig ved at danne klynger af jobcentre med samme rammevilkår. På hver ydelsestype er kommunerne opdelt i tre intervaller. For at tilhøre en bestemt klynge skal en kommune både ligge i det samme kontanthjælpsinterval, det samme a-dagpengeinterval og det samme sygedagpengeinterval. Når man grupperer på denne måde tager man højde for kommunernes forskellige profil med hensyn til forventet antal dage på hhv. kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Syddjurs er i klynge med; Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer og Sønderborg. Resultatrevision

30 Bilag 6 Høringssvar LBR Resultatrevision 2008 har været til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd - LBR Syddjurs i perioden fra 1. maj 2009 til den 19. maj LBR Syddjurs drøftede Resultatrevision 2008 på møde den 19. maj På mødet var der enighed om, at tage Resultatrevision 2008 til efterretning uden yderligere kommentarer. Resultatrevision