Health literacy. Dagens program

Transkript

1 Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og grupper af borgere? Hvordan kan de professionelles kompetence til at arbejde med health literacy styrkes? Hvordan skaber vi 'health literacy venlige' sundheds- og forebyggelsescentre? Helle Terkildsen Maindal 1

2 Ulighed i sundhed Health literacy som en modificerbar social determinant Socioøkonomisk og politisk kontekst Sociale sundhedsdetermina nter og social position Materielle og psykosociale forhold Sundhedsadfærd og biologiske faktorer Fordeling af sundhed og velvære Sundhedssystemet 2 Sundhedsloven taler om lige adgang men siger intet om lige udgang... Baseret på: CSDH (2008). Closing the gap in a generation: health equity through action on the social determinants of health. Final Report of the Commission on Social Determinants of Health. Geneva, World Health Organization. Helle Terkildsen Maindal 2

3 Arenaer for arbejdet med health literacy Det kommunale niveau/sundhedscenter niveau Sundheds- Professionelle Kontekst Individ Lav health literacy har sammenhæng med Utilstrækkelig viden om sundhedsvæsenets muligheder, øget hospitalisering Forkert brug af sundhedsvæsenet Dårligere selvvurderet helbred Helbredsmæssige effekter De Walt DA, et al. Literacy and health outcomes: a systematic review of the literature. J Gen Intern Med 2004:12: Helle Terkildsen Maindal 3

4 Hvor stort er problemet 19 million (60%) voksne canadiere mangler evne til at forstå og handle på sundhedsinformation og foretage hensigtsmæssige sundhedsbeslutninger på egen hånd (2007) Europæisk undersøgelse (HLS-EU 2012) viste 47% med begrænset health literacy'... ( Sørensen et al, 2012) England (2012) - 43 % med lav HL 8 Helle Terkildsen Maindal 4

5 Sorensen K et al: Health literacy and public health: A systematic review and integration of definitions and models, BMC Public health, Europæisk undersøgelse % af undersøgelsens deltagere havde enten problematisk eller utilstrækkeligt niveau, hvilket kombineret bliver kaldt et begrænset sundhedskompetenceniveau. Helle Terkildsen Maindal 5

6 HLQ: Måling af SK Komponenter Støtte af sundhedsprofessionelle Har tilstrækkelig information Aktivt kan tage hånd om sin sundhed, har social støtte, kan vurdere den information, man får, kan samarbejde aktivt med sundhedsprofessionelle, kan navigere i sundhedssystemet har evne til at finde relevant informationer om sundhed, kan forstå information om sundhed Deakin, 2011 Sundhedskompetence Mellem 9 og 20 % af den danske befolkning oplever, at det er svært at forstå forskellige former for sundhedsinformation, så man ved hvad man skal gøre. De oplever også, at det kan være svært at snakke godt med sundhedspersonale og få stillet de spørgsmål, som kan gøre det nemmere at forstå f.eks. hvordan man skal håndtere en sygdom. Lav sundhedskompetence, 9%-20,2% Lav sundhedskompetence er associeret med lav indkomst, lavt uddannelsesniveau, bo alene og ikke-dansk etnicitet Helle Terkildsen Maindal 6

7 Helle Terkildsen Maindal 7

8 Formål med rapport region Midtjylland/Aarhus kommune Hvor stor en andel af personer med hjertesygdom, KOL og diabetes har svært ved at: læse og forstå sundhedsinformation kommunikere med sundhedspersonale. Hvad kendetegner dem, der finder det vanskeligt? Køn Alder Uddannelse Etnisk baggrund Samlivssituation Komorbiditet Anbefalinger Helle Terkildsen Maindal 8

9 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og grupper af borgere? Hvordan kan de professionelles kompetence til at arbejde med health literacy styrkes? Hvordan skaber vi 'health literacy venlige' sundheds- og forebyggelsescentre? Hvilke målgrupper skal have særlig opmærksomhed? Alle med lav uddannelse? Alle der bor alene? Mennesker med psykiske problemer? Ja, måske men vi skal blive dygtigere til at forstå de forskellige målgrupper og lave systemændringer Helle Terkildsen Maindal 9

10 Ulighed i patientuddannelse for sårbare Svær sygdom Undersøgelser viser, at en gruppe patienter med kronisk sygdom enten ikke får tilbudt ikke har gavn af, eller fravælger at deltage i patientuddannelse Personlige forhold/ sygdomsforståelse Afhængig af sundheds- og sociale ydelser Personlige forhold - sproglige, kulturelle Kort eller ingen uddannelse Svagt personligt netværk Multi-sygdom Psykiske problemer og misbrug Funktions-tab Sårbarhed en mange-facetteret udfordring. Johansen K S, Rasmussen P S, Christiansen A H. Hvem deltager og hvem deltager ikke i patientuddannelse. Evaluering af sygdomsspecifik patientuddannelse i Region Hovedstaden. KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. KORA. December Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ulighed i Sundhed. Marts 2013 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og grupper af borgere? Hvordan kan de professionelles kompetence til at arbejde med health literacy styrkes? Hvordan skaber vi 'health literacy venlige' sundhedsog forebyggelsescentre? Helle Terkildsen Maindal 10

11 Sundhedskompetence er afhængig af individuelle og system faktorer Afdækning og udvikling af en organisation, der tager højde for health literacy 1: Lederskab og ledelse 2: Brugerinvolvering 3: Medarbejderne 4: Opfyldelse af borgernes/befolkningens behov 5: Adgang og navigation 6: Kommunikation. Helle Terkildsen Maindal 11

12 Ideer til undersøgelse Ideer til undersøgelse Helle Terkildsen Maindal 12

13 Et par resultater Kræver forbedring Telefon adgang Billede materiale mangler Adgang svær for gangbesværede Flere skilte Ingen personer ved indgang Fungerer fint Bliver ringet op ved udeblivelse Venligt personale Kort ventetid Hjælp til udfyldelse af papirer Mangler engelske skilte Rima E. Rudd, Harvard Health Literacy Studies Ideer til undersøgelse Helle Terkildsen Maindal 13

14 Heart Skills and health literacy - improving cardiac rehabilitation services through co-creation A PhD project on health literacy by Anna Aaby Main supervisor: Helle Terkildsen Maindal Sundhedskompetence profiler af ca 120 borgere i hjerterehab Kvalitative interviews med borgere Ekspertmøder med borgere, fagpersoner og ledelse Ideer til afdækning af en HL venlig organisation (6 grupper) Gruppe 1: Lederskab og ledelse. Er HL en organisatorisk værdi kan det ses i strategier Gruppe 2: Brugerinvolvering. Er brugere involveret i udviklingen af strategier, strukturer, ydelser? Gruppe 3: Medarbejderne. Hvordan støttes de til HL arbejde, er deres kompetencer evalueret? Gruppe 4: Opfyldelse af borgernes/befolkningens behov hvordan tages hensyn til dem med lav HL? Gruppe 5: Adgang og navigation. Hvordan er der skabt god koordination, hvordan hjælpes borgerne? Gruppe 6: Kommunikation. Er information og kommunikation med fokus på HL, hvordan deles information Helle Terkildsen Maindal 14

15 Helle Terkildsen Maindal 15