Prognose for landbrugets økonomiske resultater

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2013-2015"

Transkript

1 Prognose for landbrugets økonomiske resultater December / 17

2 INDHOLD SIDE Sammendrag Resultatopgørelse Heltidsbedrifter Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne Alle bedrifter Følsomhedsberegninger Aktiver, gæld, investeringer og likviditet Heltidsbedrifter Alle bedrifter Bilag 1 og 2: Prisforventninger, forudsætninger, datamateriale og definitioner SAMMENDRAG Fortsat bedre økonomi i landbruget En gennemsnitlig heltidsbedrift forventes at opnå et driftsresultat på kr. i 2013 og ca kr. i Det er en lille stigning fra ca kr. i 2012, og indkomsten ligger dermed fortsat på et historisk højt niveau. Driftsresultatet viser resultatet før aflønning af ejerens arbejdskraft og egenkapital. Afkast af investeret kapital ligger i perioden på 6-6,5 pct., hvilket historisk set er et højt niveau for landbruget. Årsagen til det høje indkomstniveau i landbruget i disse år er de synkront høje salgspriser, som har medført et højt bytteforhold. Samtidig medvirker de ekstremt lave renter til at begrænse landbrugsvirksomhedernes finansielle omkostninger trods højere bidragssatser og rentemarginaler. Også i de næstkommende år forventes renten at forblive lav i lyset af den svage europæiske vækst og lave inflation. Endelig foregår der løbende en effektivitets- og produktivitetsforbedring. Pelsdyr tegner sig for en stor andel af indtjeningen. Ekskl. pelsdyr forventes et gennemsnitligt heltidsbrug at opnå et driftsresultat omkring en halv mio. kr. i både 2013 og Mælkeproducenterne har udsigt til et driftsresultat på mellem og kr. - det bedste resultat nogensinde. Resultatet skyldes høje mælkepriser på grund af produktionsfald, små lagre og stærk efterspørgsel. Svineproducenterne ventes at nå et driftsresultat på over 1 mio. kr. i 2014, efter kr. i 2013 og knap 1 mio. kr. i En del af udsvingene fra år til år skyldes værdiansættelse af besætning/beholdning. Planteproducenternes driftsresultat ventes at falde fra ca kr. i 2013, til kr. i Det historisk gode resultat giver for første gang i historisk tid en gennemsnitlig heltidsbedrift et likviditetsoverskud. Det giver landmanden mulighed for at nedbringe (dyr) gæld, spare op eller investere mere. Der er fortsat meget stor spredning i virksomhedernes resultater. Således ventes den bedste tredjedel af heltidsbedrifterne at opnå et resultat på ca. 2,1 mio. kr. pr. bedrift i 2013 og Grænsen for at komme op i den bedste tredjedel ligger omkring 1 mio. kr. Kontaktperson: Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser T M E 2 / 17

3 RESULTATOPGØRELSE Heltidsbedrifter Heltidsbedrifternes gennemsnitlige indkomst ventes i perioden at ligge på et nogenlunde stabilt niveau, som er væsentligt højere end de gennemsnitlige driftsresultater i perioden Figur 1 viser det forventede driftsresultat, og resultatopgørelsens hovedposter fremgår af Tabel 1 nedenfor. FIGUR 1: FORVENTEDE DRIFTSRESULTATER PR. BEDRIFT, KR. Alle bedrifter Heltidsbedrifter Kr Gns * 2014* 2015* * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. Heltidsbedrifters gennemsnitlige driftsresultat nåede i 2012 op på ca kr. pr. bedrift. Dette niveau ventes opretholdt i 2013, efterfulgt af en stigning til godt kr. i Driftsresultatet er opgjort før aflønning af ejerens arbejdskraftindsats og før aflønning af egenkapitalen. Der hersker i sagens natur stor usikkerhed om driftsresultatet for 2015, så dette år er primært indikativt. Indregnes den personlige indkomst, nettorenteindtægter mv. uden for landbruget samt indtægter fra anden virksomhed hvilket udtrykker virksomhedens samlede økonomi opnås et positivt resultat før skat på 1-1,2 mio. kr. pr. heltidsbedrift i perioden I forhold til prognosen fra september 2013, ventes indtjeningen i 2013 og 2014 at blive lidt højere. Det skyldes et lidt bedre resultat for svine-, plante- og mælkeproducenter på grund af en lille opjustering af priserne (mælk dog lidt lavere i 2013). En væsentlig del af indtjeningen på kr. i disse år stammer fra pelsdyr. Hvis pelsdyravleres resultater ikke medregnes, ligger resultatet for et gennemsnitligt heltidsbrug kr. lavere i / 17

4 Renteforventningerne er stort set uændrede i forhold til prognosen fra september. Landbruget nyder således fortsat godt af særdeles lave markedsrenter på baggrund af udsigten til fortsat svag europæisk vækst og lav inflation. Rentefaldet modgås dog delvist af højere bidragssatser og rentemarginaler. Det forventes, at disse fortsat vil udgøre en stor del af finansieringsudgifterne i de kommende år. Det er i EU-regi vedtaget, at EU-støtten reduceres i 2013 og i årene frem til Dels som følge af budgetdisciplin, budgetreduktioner samt landbrugsreformen CAP2020. Støttereduktionen er inkluderet i prognosen. De generelt relativt høje produktpriser understøttes af en skarp forsyningsbalance og ventes for størstedelens vedkommende at forblive høje i hele prognoseperioden, jf. Bilag 1. Efterspørgslen efter fødevarer er fortsat stærk på en række af Danmarks vigtigste eksportmarkeder og i de nyudviklede lande. Samtidig er udbuddet blevet begrænset af de senere års stramme produktionsøkonomi og nye skrappere krav til produktionsforholdene. Endvidere forventes de seneste års forbedringer af produktiviteten at fortsætte. TABEL 1: RESULTATOPGØRELSE PR. HELTIDSBEDRIFT Gns Kr * 2014* 2015* Produktion: Antal, vejet Årskøer Producerede slagtesvin Årssøer Areal, ha Resultat: Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat, landbrug heraf konjunktur Personlig indtjening Årets resultat før skat Likviditet: Likviditet før investering** Likviditetsoverskud/-behov** Nøgletal: Afkast af investeret kapital, pct.** 1,7 3,2 6,3 6,1 6,5 5,2 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. ** Jf. definition i Bilag. Approksimation i årene / 17

5 Som følge af en årrække med svag indtjening i landbruget kombineret med skærpede krav til den finansielle sektor har der de senere år været stor fokus på bedrifternes likviditet. Et likviditetsbehov kræver enten højere indtjening, realisation af aktiver eller optagelse af yderligere gæld. I 2013 og 2014 er der dog for første gang i nyere tid udsigt til et likvditetsoverskud for landbruget som helhed. Den gode likviditetssituation giver mulighed for at afdrage gæld, øget opsparing eller kan give et ekstra råderm til investeringer. Det pæne driftsresultat afspejler sig i et for landbruget højt afkast. I perioden ligger afkast af investeret kapital (se definition i bilag 2) på et relativt højt niveau i forhold til tidligere med et afkast på godt 6 pct. Sektorprognosen er primært et resultat af aggregerede prognoser for de enkelte driftsgrene, hvoraf de største fremgår af Tabel 2 nedenfor. TABEL 2: DRIFTSRESULTATER FOR GENNEMSNITLIGE HELTIDSBRUG* kr * 2014* 2015* Svineproduktion* Kvægbedrifter* Planteproduktion* Mink Heltidsbrug (alle) * I driftsgrensprognoserne er der yderligere foretaget opdeling i bedriftstyper og størrelser. Der henvises til prognoserne for driftsgrenenes resultater på Landbrugsinfo.dk/okonomianalyser. FIGUR 2: FORVENTEDE DRIFTSRESULTATER PR. BEDRIFT I UDVALGTE DRIFTSGRENE, KR. Landbrugets driftsresultater Heltidsbrug Kvæg Planter Svin Mink kr * 2014* 2015* * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. I 2013 og 2014 er indtjeningen moderat til høj i alle driftsgrene. Mink-, svine- og mælkeproducenterne opnår gennemsnitlige driftsresultater, der er på et historisk højt niveau for deres respektive driftsgrene i prognoseperioden. Den gennemsnitlige mælkeproducent kommer for første gang i en længere årrække til at tjene 5 / 17

6 tilstrækkeligt til at aflønne ejeren og en del af egenkapitalen i både 2013 og Planteproducenternes driftsresultat ventes ganske moderat efter 2013, mens svineproducenternes driftsresultat bliver mere uensartet. En del heraf skyldes dog påvirkning fra værdiansættelse af besætning og beholdning (konjunktur). Det skal pointeres, at der er særdeles stor spredning i indtjeningen inden for hver driftsgren. Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne Den bedste tredjedel af bedrifterne har i lighed med tidligere år udsigt til særdeles positive resultater. En landmand tilhørende den bedst indtjenende tredjedel forventes at kunne opnå en indtjening fra landbrugsdriften på over 2 mio. kr. frem til Forskellen mellem gennemsnittet til bedste tredjedel er generelt øget til 1,2-1,4 mio. kr. i perioden Ikke overraskende er der uforholdsmæssigt mange minkproducenter i bedste tredjedel. Der er stort set samme forskel fra gennemsnittet til dårligste tredjedel. TABEL 3: DRIFTSRESULTAT FOR GENNEMSNITLIGE HELTIDSBRUG OG BEDSTE TREDJEDEL* Gns Kr ** 2014** 2015** Gns. alle heltidsbrug Gns. bedste tredjedel af heltidsbrug Grænseværdi for bedste tredjedel * Der henvises til analysen Voksende spredning i landbrugets indtjening, som kan findes på Landbrugsinfo.dk/okonomianalyser. ** Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. For at tilhøre bedste tredjedel af alle heltidsbedrifterne, skal driftsresultatet op på ca. 1 mio. kr. Der er dog igen forskelle inden for driftsgrenene. FIGUR 3: FORVENTEDE DRIFTSRESULTATER PR. BEDRIFT FOR ALLE HELTIDSBEDRIFTER OG DEN BEDSTE TREDJEDEL, KR kr Alle heltidsbedrifter Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne Gns * 2014* 2015* 6 / 17

7 Alle bedrifter Det gennemsnitlige driftsresultat for alle bedrifter ventes fra at ligge på et nogenlunde stabilt niveau omkring kr. Det er væsentligt højere end de gennemsnitlige driftsresultater i perioden Forbedringen skyldes især et bedre bytteforhold og lave renter. Tabel 4 viser resultatopgørelsens hovedposter. TABEL 4: RESULTATOPGØRELSE PR. BEDRIFT - ALLE BEDRIFTER Gns Kr * 2014* 2015* Produktion: Antal, vejet Årskøer Producerede slagtesvin Årssøer Areal, ha Resultat: Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat, landbrug heraf konjunktur Personlig indtjening Årets resultat før skat Likviditet: Likviditet før investering** Likviditetsoverskud/-behov** Nøgletal: Afkast af investeret kapital, pct.** 0,7 0,9 2,7 2,4 2,5 1,6 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. ** Jf. definition i Bilag. Approksimation i årene Indregnes den personlige indkomst, nettorenteindtægter mv. uden for landbruget samt indtægter fra anden virksomhed opnås et positivt resultat før skat kr. pr. bedrift i prognoseperioden. 7 / 17

8 Akkumuleres gennemsnitsbedrifternes resultat, stiger den samlede indtjening for landbrugserhvervet fra 5,7 mia. kr. i 2011 til ca mia. kr. fra 2012 til Medregnes indtjening uden for landbruget forventes den samlede indtjening at stige fra 16,8 mia. kr. i 2011 til niveauet mia. kr. i prognoseperioden. TABEL 5: RESULTATOPGØRELSE PÅ SEKTORNIVEAU Gns. Mia. kr * 2014* 2015* Driftsresultat, landbrug -0,6 5,7 11,1 10,7 8,9 4,5 Årets resultat før skat 9,3 16,8 23,6 23,4 21,7 16,8 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. Følsomhedsberegninger De senere år har markedsforholdene for landbrugsprodukter været meget svingende. Det afspejler sig i prognoserne i form af øget usikkerhed om driftsresultaterne. I Bilag 1 gengives baggrunden for estimaterne for de væsentligste priser og renter. I tabellen nedenfor er der angivet følsomhedsberegninger for ændringer i nogle af de væsentligste priser og renter. TABEL 6: DRIFTSRESULTATERNES FØLSOMHED PR. BEDRIFT, 2014* Kr. Alle bedrifter Heltidsbedrifter Driftsresultat centralt skøn Mælkeafregning bliver 16 øre/kg lavere Mælkeafregning bliver 0 øre/kg højere Korn og soyapriser bliver hhv.20 og 30 kr./hkg lavere Korn og soyapriser bliver hhv. 30 og 40 kr./hkg højere Svinenotering bliver 1,00 kr./kg lavere Svinenotering bliver 1,00 kr./kg højere Renten bliver ca. 0,2 pct.point** lavere Renten bliver ca. 0,3 pct.point** højere * Pris- og renteudsvingene er valgt ud fra et sandsynlighedsinterval, der ventes at opfange ca. 2/3 af prisbevægelserne. Som i det centrale skøn er pris-/renteprognosen et udtryk for den forventede gennemsnitligt handlede pris/rente, og ikke højest/lavest pris/rente. ** Der forudsættes et parallelskifte for hele rentekurven, da der indgår rentesatser med forskellige løbetider og underliggende aktiver. Der er forskel på, hvordan og i hvilken udstrækning ændringer i priser og renter påvirker landbrugssektoren. Landbruget som helhed er meget eksponeret over for en ændring i renterne på grund af det forholdsvis høje gældsniveau. Ændringer i renten påvirker alle bedriftstyper i samme retning. En stigning i renten på et procentpoint vil medføre et fald i driftsresultatet på ca kr. for heltidsbedrifter. Ændres produktpriserne, rammer det i reglen kun en del af landbruget. Ændringer i produktpriserne kan derfor slå kraftigt igennem i den enkelte produktionsgren, men kun moderat i hele landbrugssektoren. Ændrede produktpriser kan også påvirke produktionsgrenene modsatrettet. For eksempel påvirker ændringer i kornpriser forskelligt. Ved en stigning i kornprisen tjener planteproducenterne, mens animalske producenter taber, i den udstrækning de ikke er selvforsynende med foder og såsæd. 8 / 17

9 AKTIVER, GÆLD, INVESTERINGER OG LIKVIDITET Heltidsbedrifter Op gennem 00 erne steg landbrugets gældsætning kraftigt. Der ses dog kun en mindre stigning i gældsprocenten, og tages der højde for strukturudviklingen med stadig større bedrifter, tyder meget nu på, at gældsætningen stagnerer i disse år. Det skyldes blandt andet, at indtjeningen er markant forbedret, og at investeringsniveauet er relativt lavt efter en længere periode med store investeringer. Endvidere er såvel ejendomspriserne som antallet af ejendomshandler faldet. Endelig omsættes der relativt flere højt belånte ejendomme, og den finansielle sektor bidrager undertiden til konsolidering ved ejerskifter. Vanskeligere adgang til kapital er medvirkende til at begrænse investeringsniveauet og aktiviteten på ejendomsmarkedet. Heltidsbedrifternes gældsprocent forventes at falde fra toppen i 2012 på 66,6 procent til 63,2 procent i 2014, dog er gældsprocenten ligesom Aktiver i alt og Egenkapital i Tabel 7 afhængig af aktivernes værdiansættelse, hvorom der fortsat hersker en del usikkerhed. TABEL 7: AKTIVER, GÆLD, INVESTERINGER OG LIKVIDITET PR. HELTIDSBEDRIFT Kr. Gns * 2014* 2015* Fast ejendom** Landbrugsaktiver i alt Aktiver i alt Realkreditlån Bank-/sparekasselån Gæld i alt Egenkapital Investeringer i alt Nøgletal: Soliditetsgrad (pct.)**** 38,5 25,7 24,8 25,7 26,7 27,1 Gns. gældsprocent 59,2 66,0 66,6 65,0 63,2 62,2 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. ** I prognoseperioden forudsættes det, at ejendomspriserne følger den generelle inflationsudvikling. *** Approksimation i årene **** Indtil 2009 er soliditetsgraden lig 100 minus gældsprocent. Fra 2009 er hensættelser til skat fratrukket egenkapitalen, inden der divideres med det samlede antal aktiver. Realkreditgælden udgør ca. 71 procent af heltidsbedrifternes samlede gæld. Ca. 85 procent af den samlede gæld er med variabel rente. Dette forventes ikke at ændre sig nævneværdigt i prognoseperioden. Investeringsomfanget er fortsat lavt, og investeringer ekskl. jord ligger omtrent på niveau med afskrivningerne. Det forholdsvis lave investeringsniveau skyldes, at landbruget har haft et højt investeringsniveau i de forudgående år, og nu har større fokus på konsolidering. Derudover har landbruget oplevet en længere periode med beskeden indtjening, et fald i egenkapitalen samt kreditmæssigt stramme vilkår, der gør det vanskeligt at fremmedfinansiere investeringer. Kreditadgang og -vilkår udgør et stort usikkerhedsmoment for 9 / 17

10 heltidsbrugene i forbindelse med investeringsprocessen. Den forbedrede indtjening i de fleste driftsgrene kan afstedkomme let øgede investeringer. Investeringerne ventes i prognoseperioden kun at udgøre godt to tredjedele af det gennemsnitlige investeringsniveau i perioden Dele af heltidsbrugene har oparbejdet et investeringsbehov i disse år. Heltidsbedrifternes investeringskvote (se definition i Bilag 1) ligger betydeligt lavere end i , hvor den udgjorde 7,1 procent. Investeringskvoten ventes at ligge på ca. 3,3 procent i prognoseperioden. Historisk har den gennemsnitlige investeringskvote for heltidsbedrifter typisk ligget på 5-7 procent. I forhold til produktionsapparatets størrelse vil investeringsomfanget således være relativt lavt i de kommende år. Alle bedrifter TABEL 8: AKTIVER, GÆLD, INVESTERINGER OG LIKVIDITET PR. BEDRIFT ALLE BEDRIFTER Kr. Gns * 2014* 2015* Fast ejendom** Landbrugsaktiver i alt Aktiver i alt Realkreditlån Bank-/sparekasselån Gæld i alt Egenkapital Investeringer i alt Nøgletal: Soliditetsgrad (pct.)**** 44,2 32,9 31,2 31,7 32, Gns. gældsprocent 53,0 56,7 58,4 57,2 56,2 55,8 * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. ** I prognoseperioden forudsættes det, at ejendomspriserne følger den generelle inflationsudvikling. *** Approksimation i årene **** Indtil 2009 er soliditetsgraden lig 100 minus gældsprocent. Fra 2009 er hensættelser til skat fratrukket egenkapitalen, inden der divideres med det samlede antal aktiver. Også for alle bedrifter er der udsigt til et omtrent uændret gældsniveau i prognoseperioden. Årsagerne er de samme som anført ovenfor for heltidsbedrifter, dvs. forbedret indtjening, et lavt investeringsniveau, faldende ejendomspriser og antal handlede ejendomme samt omsætning af relativt flere højt belånte ejendomme. Vanskeligere adgang til kapital er ligeledes medvirkende til at begrænse investeringsniveau og aktiviteten på ejendomsmarkedet. Der er udsigt til, at landbrugets gældsprocent vil falde lidt i de kommende år fra toppen i 2012 på 58,4 procent. Det skal dog nævnes, at gældsprocenten er afhængig af aktivernes værdiansættelse, hvorom der frotsat hersker en del usikkerhed. 10 / 17

11 Realkreditgælden udgør ca. 73 procent af alle bedrifternes gæld. Ca. 83 procent heraf er med variabel rente. Dette forventes ikke at ændre sig nævneværdigt i prognoseperioden. På sektorniveau stabiliserer gælden sig på ca. 330 mia. kr. i perioden TABEL 9: AKTIVER, GÆLD OG INVESTERINGER PÅ SEKTORNIVEAU Mia. kr. Gns * 2014* 2015* Aktiver i alt Gæld i alt Egenkapital** Investeringer i alt * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. ** Differencen mellem aktiver og hhv. gæld og egenkapital skyldes hensættelser til udskudt skat. Investeringsomfanget er fortsat lavt, og investeringer i bygninger, maskiner, inventar mv. ligger omtrent på niveau med afskrivningerne. Det forholdsvis lave investeringsniveau skyldes, at landbruget i en længere forudgående periode har haft et højt investeringsniveau, og derfor af konsolideringsmæssige hensyn reducerer investeringerne. Derudover har landbruget oplevet en længere periode med beskeden indtjening, et fald i egenkapitalen samt kreditmæssigt stramme vilkår, der gør det vanskeligt at fremmedfinansiere investeringer. Bedre indtjening i de fleste driftsgrene kan afstedkomme let øgede investeringer. Landbrugssektorens aktivmasse ventes let stigende i prognoseperioden fra ca. 580 mia. kr. i 2011 til 589 mia. kr. i Egenkapitalen ekskl. hensættelser nåede bunden på 175 mia. kr. i 2010, og stiger herefter til 189 mia. kr. i Stigningen forudsætter en moderat fremgang i aktivpriserne. Den viste fremskrivning til 2014 med et omtrent uændret gældsniveau og stigende egenkapital forudsætter, at virksomhedernes adfærd er nogenlunde uændret i forhold til 2010 og 2011, dvs. at der fortsat udvises en relativt restriktiv ekspansions- og investeringsadfærd. 11 / 17

12 Bilag 1: Prisforventninger og forudsætninger Prognosen for år bygger på forudsætningerne gengivet i Tabel 1. Tabel 1: Prisforventninger** * 2014* 2015* Bytteforhold Hele landbruget Mælkeproducenter Svineproducenter Planteproducenter Mælkeproduktion Mælkepris (kr./kg. standard mælk) 2,10 2,37 2,64 2,54 2,86 2, Mælkepris (kr./kg. økologisk) 2,71 2,97 3,22 3,09 3,42 3, Mælkeydelse pr. ko (stigning i pct. pa.) 1,00 1,00-1,00 1,00 1,00 1, Oksekødproduktion Oksekød ældre køer ( ) 12,50 13,65 16,54 20,46 20,77 20,03 20,48 Svineproduktion Svinekød (kr./kg.) 9,33 9,83 10,68 11,85 11,94 12,11 11,55 30 kg beregnet smågris (kr./stk.) kg beregnet smågris (kr./stk.) Grise pr. årsso 27,5 28,1 28,8 29,6 30,2 30,8 31,4 Planteproduktion Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg (kr./hkg.) Maltbyg (kr./hkg.) Raps (kr./hkg.) Kartofler, konsum (kr./hkg.) Foder mv. Soyaskrå (kr./hkg.) Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg Rapsskrå (kr./hkg.) Gødning (indeks) Dieselolie (øre/l) * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. Prisprognosen udtrykker forventningerne til den gennemsnitligt handlede pris for alle mængder; spot, kontrakt og internt på bedrifterne. ** Priserne er plus efterbetaling og minus diverse produktionsafgifter. Prognosen for 2015 er behæftet med stor usikkerhed. Både på grund af prognoseperiodens længde og en meget usikker konjunktursituation. Prognosen for 2015 bygger derfor på forsigtige forudsætninger, herunder pejlinger fra FAO/OECD s forventede prisbevægelser og er udelukkende at betragte som retningsgivende. 12 / 17

13 Salgspriser Kornpriserne holder sig nogenlunde i ro, og der forventes ikke væsentlige forskydninger i den nærmeste fremtid. Hvedeprisen forventes på samme niveau i 2014, som i slutnignen af 2013 dog med et svagt fald i høsten Der er meget foderbyg på markedet, og bygprisen forventes derfor reduceret til omkring 125 kr. hkg. i første halvdel af Sojaprisen har ligget højt, dog tyder det på, at prisen er under pres nedad. Over 80 pct. af sojamarkederne i Brasilien er tilsået, og såningen skrider hurtigt frem. Kina har annulleret en ordre på tons soja fra USA, så det kunne tyde på, at markedet er mættet. Vi skønner derfor, at sojaprisen i 2014 kommer ned under 300 kr. pr. hkg. Rapsprisen er fortsat under pres, og prisen ventes ikke at komme over 300 kr./hkg. i Prisen på mælk i EU følger verdensmarkedet, som domineres af få store udbydere og få store importører. Det gør verdensmarkedet følsomt overfor disse aktørers ageren. På udbudssiden er produktionen i New Zealand, Australien og Argentina primært græsbaseret, hvilket gør produktionen afhængig af vejrforholdene. I EU og USA er produktionen mere intensiv og følsom overfor ændringer i prisen på indkøbt foder. Mælkeproduktionen faldt i starten af I Europa som følge af et usædvanligt koldt forår, mens tørke var årsag til et markant fald i mælkeproduktionen på New Zealand. Den samlede produktion i år har indtil nu ligget under niveauet sidste år. Europæerne og amerikanerne spiser flest mejeriprodukter, men forbruget vokser mest i lande, som oplever stor økonomisk vækst - eksempelvis Kina. Den stigende økonomiske vækst giver flere forbrugere mulighed for at købe mejeriprodukter, ligesom forbruget pr. indbygger stiger. Derimod vil efterspørgslen i USA og Europa fortsat være præget af lav til moderat økonomisk vækst i USA og Europa. Da efterspørgslen uden for Europa og Nordamerika fortsat er stærk og lagrene små, har dette medført markante stigninger i mælkeprisen henover året. Produktionen er begyndt at stige, og generelt forventes produktionen at stige i alle de store eksportlande. Det betyder mere mælk på verdensmarkedet i løbet af Det betyder bedre balance på mælkemarkedet i løbet af 2014 og et faldende prisniveau. Prognosen for svinenoteringen er stort set uændret i forhold til prognosen fra september. I 2014 forventes en produktion af svinekød i EU, der ikke vil ligge langt fra niveauet året før. Dermed er der også udsigt til en udvikling i noteringen i 2014, der ikke vil afvige voldsomt fra Til forskel fra 2013 er der dog mulighed for en mere normal vejrsituation i forårsmånederne 2014, som kan danne baggrund for et bedre forårssalg af grillprodukter end året før. Ud over et skuffende salg af grill produkter i foråret 2013 er noteringen i år også blevet negativt påvirket af en styrket euro (og kronekurs) overfor en række eksportvalutaer. Til gengæld har et fald i EU produktionen af svinekød i størrelsesorden 1-2 pct. påvirket priserne positivt i Samlet for 2013 ser den gennemsnitlige notering ud til at lande tæt på niveauet i Prognosen for 2015 er sat ned med 25 øre, hvorved noteringen ventes at ligge 50 øre under niveauet i Købspriser Vedr. afgrødepriser se ovenfor. 13 / 17

14 Det længe ventede prisfald på handelsgødning er indtruffet, og vi forventer, at gødningspriserne falder i både 2014 og 2015, da billige varer bider sig fast i det danske marked. Der er fortsat stor geopolitisk og konjunkturel usikkerhed om energipriserne, som også har stor indflydelse på gødningsprisen. Priserne på reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt at følge den almindelige pris- og lønudvikling. Vi forventer, at priserne på bekæmpelsesmidler vil stige med knap 10 pct. i løbet af 2014 på grund af nye afgifter. Hele afgiftsstigningen slår igennem i løbet af Konjunktur og renter Gennem det meste af 2013 har den globale vækst befundet sig på et stabilt, men ganske moderat niveau et stykke under det langsigtede vækstpotentiale. I løbet af andet halvår har der dog været tegn på vækstafmatning. Hovedscenariet for prognosen er en fortsat svag, men positiv vækst i den globale økonomi i hele prognoseperioden. Og inflation vil fortsat ikke være et tema i denne periode. USA s vækst har gennem året været stigende, men mod slutningen af året er væksten aftaget. Den amerikanske centralbank (FED) stimulerer økonomien med massive likviditetsudpumpninger og nul-renter. Afgørende for, hvornår FED begynder at trappe likviditetsprogrammet ned, bliver i inflationen og ledigheden. Ledigheden skal under 6,5 pct., før likviditetsudpumpningen ophører. I det lys ligger en aftrapning endsige ophør ikke lige om hjørnet, og også de amerikanske renter vil forblive ekstremt lave en rum tid endnu. Kina oplever en styret økonomisk afmatning. Japan derimod har i lighed med USA indledt en voldsom ekspansiv pengepolitik, hvilket har ført til kraftigt stigende vækst. Japan ridder fortsat på bølgen. Siden den Europæiske Centralbank tilkendegav ubegrænset støtte til de kriseramte europæiske lande i august 2012, har situationen på de finansielle markeder været mere stabil. De store rentespænd mellem Tyskland og de sydeuropæiske lande er indsnævret, og det spekulative pres er aftaget. Gældssituationen i euroområdet vil dog sammen med likviditetstilførsler lægge loft over de danske renter. Danmarks favorable makroøkonomiske balancer giver fortsat kronens status som flugtvaluta og sikrer meget lave renter. Der er dog fortsat en række risici, som kan føre til uro på de finansielle markeder. For eksempel konflikter i Mellemøsten og stigende oliepriser, skuffende vækst i Kina samt gældskrisen i Sydeuropa, hvor Grækenland får brug for endnu en hjælpepakke, flere lande fortsat er i recession, og gælden stadig stiger,. Selvom renten allerede er meget lav, kan yderligere rentenedsættelser fra den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank ikke helt udelukkes. En rentestigning fra ECB og dermed også Nationalbanken vil dog næppe finde sted i 2014 eller Tabellen viser, hvilke renteforudsætninger prognosen bygger på. Tabel 2: Renter inkl. bidrag mv * 2014* 2015* Realkredit, fast, dkr. 5,31 5,16 4,78 4,83 4,98 5,13 Realkredit, flex, dkr. 2,59 2,41 2,11 1,85 1,92 2,13 Realkredit, flex, euro 1,87 2,21 1,95 1,67 1,74 1,95 Finanslån, valuta 4,86 5,37 5,86 5,80 5,87 5,98 Kassekredit, dkr. 6,50 7,04 7,42 7,46 7,53 7,64 Banklån, dkr 5,67 5,72 5,97 5,92 6,12 6,22 14 / 17

15 Bilag 2: Datamateriale og definitioner Datamateriale Udarbejdelsen af prognosen sker ud fra historiske regnskabsresultater samt forventede ændringer i produktion, effektivitet, købs- og salgspriser, investeringer og finansielle forhold m.v. Prognosen er baseret på de endelige vejede 2012 regnskabsresultater fra økonomidatabasen. Regnskabsresultaterne er repræsentative for hele landbruget, idet de er vejet op til det samlede antal landbrugsbedrifter, der var i 2012 i Danmark i henhold til Danmarks Statistisk landbrugstælling. I de endelige vejede resultater for 2012 indgår 7548 regnskaber, der er vejet op til landbrugsbedrifter. Af de bedrifter, der indgår, er de heltidsbedrifter, der er vejet op til heltidsbedrifter. I 2011 resultater indgik regnskaber. Disse blev vejet op til de bedrifter heraf heltidsbedrifter. Bedrifterne, der indgår, skal være på mindst 10 ha, eller værdien af et standardoutput (omsætning) skal være på mindst euro. Årsrapporten skal derudover indeholde privatøkonomiske data. Kun kalenderårsbedrifter indgår i 2012 resultaterne. For at være defineret som et landbrug skal mindst halvdelen af omsætningen stamme fra landbrugsproduktionen. Indkomstprognoserne for er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR s økonomidatabase for 2012 samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår ovenfor. Analysen indeholder en særskilt opgørelse for heltidsbrug. Heltidsbrug står for ca. 85 pct. af den samlede landbrugsproduktion. Et heltidsbrug er defineret som et brug, hvor årets produktion kræver en arbejdsindsats, der er på mindst normtimer. Klassifikationen af bedriftstyper (Planteavl, kvæg, svin, pelsdyr, fjerkræ) er baseret på EU s standarder om dette. Grundprincippet er at mindst 50 % af omsætningen skal komme fra en bestemt driftsgren, for at bedriften tilhører denne driftsgren. Definitioner Alle bedrifter: Inkluderer alle bedrifter over 10 ha eller med et standardoutput over euro. Investeringskvote: Investeringer i alt divideret med aktiver i alt. Udtrykker investeringsniveauet i forhold til produktionsapparatets størrelse. Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo minus hensættelser til skat i procent af samlede aktiver ultimo. Gældsprocent: Gæld (ekskl. hensættelser) i procent af samlede aktiver som gennemsnit af primo og ultimo. Årets resultat: Driftsresultat plus nettoindtjening uden for landbruget. Likviditet før investeringer: Årets resultat minus private udtræk minus tilbageførsel plus/minus ændring i beholdninger. Likviditetsoverskud/-behov: Årets resultat minus private udtræk minus tilbageførsel plus/minus ændring i beholdninger minus faktiske investeringer. Afkast af investeret kapital: (Resultat af primær drift plus EU-støtte plus anden virksomhed plus nettoforpagtning minus ejerløn) divideret med (nettorentebærende gæld plus egenkapital (investeret kapital)). Indtil juni 2013 har Afkastningsgrad og Lønningsevne været anvendt til at vise indtjeningsevnen i landbruget. Disse erstattes nu af Afkast af investeret kapital, da dette nøgletal giver bedre overensstemmelse mellem det afkast, der måles, og den kapitalindsats, afkastet måles i forhold til. Derudover medtages kun den del af 15 / 17

16 kapitalen i nævneren, som kræver et afkast den forpligtende kapital - dvs. nettorentebærende gæld og egenkapitalen. For det tredje er der bedre sammenlignelighed over til virksomheder i andre brancher. Afkast af investeret kapital giver således samlet set et godt billede af landbrugets evne til at forrente den indsatte kapital. Bytteforhold Bytteforholdet beskriver udviklingen i producenternes salgspriser i forhold til deres købspriser. Der tages udgangspunkt i gennemsnittet af de månedlige observationer i årene , som angives med indeks 100. En værdi over 100 betyder, at bytteforholdet er bedre end gennemsnittet af og vice versa. ø Indeksene for salgs- og købspriserne er vægtede ud fra de enkelte salgsprodukters og omkostningsarters gennemsnitlige andel i årene af henholdsvis den samlede omsætning og de samlede omkostninger. Der er kun medtaget indtægter og omkostninger, der er en del af resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte. Udviklingen i renteniveauet påvirker således ikke bytteforholdet. 16 / 17

17

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2014

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2014 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2014 December 2013 1 / 16 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 5 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 5 Konventionelle

Læs mere

Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2014-2016

Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2014-2016 Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 1 / 17 INDHOLD SIDE Sammendrag.... 2 Resultatopgørelse Heltidsbedrifter.... 3 Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne..... 6 Alle bedrifter....

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 December 2013 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

SAMMENDRAG. Kontaktperson: Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser T +45 8740 5175 M +45 2013 5175 E kak@vfl.dk

SAMMENDRAG. Kontaktperson: Erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser T +45 8740 5175 M +45 2013 5175 E kak@vfl.dk 1 / 16 INDHOLD SIDE Sammendrag.... 2 Resultatopgørelse Heltidsbedrifter.... 3 Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne..... 6 Alle bedrifter.... 7 Følsomhedsberegninger.... 8 Aktiver, gæld, investeringer

Læs mere

Prognose for landbrugets økonomiske resultater

Prognose for landbrugets økonomiske resultater Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2010-2012 Marts 2011 1 / 13 INDHOLD SIDE Sammendrag... 2 Resultatopgørelse Alle bedrifter.... 3 Heltidsbedrifter.... 5 Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne.....

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 Støttet af: 1 / 14 SAMMENDRAG De stærkt faldende svinepriser, sænker driftsresultatet markant for de danske svineproducenter.

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk.

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 og 2017 direkte i www.farmtal.dk. 1 / 14 Sammendrag Der er fortsat pres på de danske svinebedrifter, grundet i en lav notering. Noteringen er blevet nedjusteret med 12 øre i 2015, i forhold til sidste prognose. Desuden er eksportprisen

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2014-2016

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2014-2016 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 1 / 17 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2014-2016. December 2014

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2014-2016. December 2014 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 1 Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse...

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

De ekstremt lave renter medvirker fortsat til at begrænse landbrugsbedrifternes finansielle omkostninger.

De ekstremt lave renter medvirker fortsat til at begrænse landbrugsbedrifternes finansielle omkostninger. 1 / 16 INDHOLD SIDE Sammendrag.... 2 Resultatopgørelse Heltidsbedrifter.... 3 Bedste tredjedel af heltidsbedrifterne..... 6 Alle bedrifter.... 7 Følsomhedsberegninger.... 8 Aktiver, gæld, investeringer

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013 Juni 2012 SAMMENDRAG For 2012 og 2013 ventes det, at resultaterne vil blive væsentligt bedre end i 2011. Dette skyldes forventninger om

Læs mere

SAMMENDRAG. Maj prognosen ser på udviklingen i bedrifternes økonomi fra 2013 til 2016.

SAMMENDRAG. Maj prognosen ser på udviklingen i bedrifternes økonomi fra 2013 til 2016. 1 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle bedrifter med 240-320 køer... 6 Økologiske bedrifter med 80-160

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse Indhold Sammendrag... 2 Tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse... 6 Den bedste tredjedel målt på driftsresultat...

Læs mere

PROGNOSE FOR PLANTEPRODUCENTERNES ØKONOMISKE RESULTATER 2014-2016

PROGNOSE FOR PLANTEPRODUCENTERNES ØKONOMISKE RESULTATER 2014-2016 PROGNOSE FOR PLANTEPRODUCENTERNES ØKONOMISKE RESULTATER 2014-2016 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Erik

Læs mere

Driftsresultat - Planteavlsbedrifter

Driftsresultat - Planteavlsbedrifter 1.000 kr. pr. bedrift Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 3 Planteavlsbedrifter inddelt efter størrelse... 5 Den bedste tredjedel målt på driftsresultat...

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Juni 2014 1 / 14 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2014-2015 Juni 2014 1 / 15 Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter

Læs mere

SAMMENDRAG. September-prognosen ser på udviklingen i malkekvægbedrifternes økonomi fra 2014 til 2017.

SAMMENDRAG. September-prognosen ser på udviklingen i malkekvægbedrifternes økonomi fra 2014 til 2017. Indhold SAMMENDRAG... 2 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle bedrifter med 240-320 køer... 5 Økologiske bedrifter med 80-160 køer...

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2014 Juni 2013 1 / 15 SAMMENDRAG I 2012 blev svineproducenternes driftsresultat det bedste i mange år. Indtjeningen i 2013 bliver på et lavere

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Marts 2013

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Marts 2013 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2014 Marts 2013 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat bliver kraftigt forbedret i 2012 i forhold til 2011. De integrerede producenter

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Juni 2014 1 / 15 SAMMENDRAG I 2014 bliver indtjeningen i svineproduktionen forbedret for smågriseproducenterne og de integrerede producenter.

Læs mere

Der forventes en højere afregningspris i 2017, i forhold til 2016, og et foderprisniveau på foder der ligner det i 2016.

Der forventes en højere afregningspris i 2017, i forhold til 2016, og et foderprisniveau på foder der ligner det i 2016. 1 / 17 Sammendrag Den fortsat lave afregningspris presser stadigt de danske svinebedrifter. På grund af en dårlig start på året, samt en mindre effekt af den private oplagring, ender noteringen i første

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-1 år v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Resultat KONTAKT: Finn Udesen T M +45. E Side 2 af 13. Smågriseproducenter

Resultat KONTAKT: Finn Udesen T M +45. E Side 2 af 13. Smågriseproducenter Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2014 September 2012 SAMMENDRAG For 2012 ventes det, at resultaternee bliver bedree end i 2011 og der ventes yderligeree forbedringer af driftsresultatet

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Prisen på foder er faldet med omkring 5% fra 2014 til Afregningsprisen er faldet 9%, og samlet set har dette resulteret i dårlig indtjening.

Prisen på foder er faldet med omkring 5% fra 2014 til Afregningsprisen er faldet 9%, og samlet set har dette resulteret i dårlig indtjening. 1 / 15 Sammendrag Den fortsat lave afregningspris presser de danske svinebedrifter. Grundet højere efterbetaling ender 2015 med en afregningspris, der er 13 øre højere end den seneste prognose fra september

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SAMMENDRAG Konjunktur og driftsresultat... 28

SAMMENDRAG Konjunktur og driftsresultat... 28 1 Indhold SAMMENDRAG... 3 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS RESULTATER... 4 Baggrund... 4 Resultater for heltidsbedrifter... 4 Følsomhed... 5 Aktiver, gæld og investeringer... 6 MÆLKEPRODUCENTER... 7 SAMMENDRAG...

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Det er tiltrængt efter to hårde år i 2015 og 2016, hvor de konventionelle bedrifter havde et samlet underskud efter ejerløn mv. på godt 1,1 mio. kr.

Det er tiltrængt efter to hårde år i 2015 og 2016, hvor de konventionelle bedrifter havde et samlet underskud efter ejerløn mv. på godt 1,1 mio. kr. 1.000 kr. MÆLKEPRODUCENTER SAMMENDRAG Indtjening ventes at falde i 2018 Mælkeprisen i 2017 lå 60 øre over niveauet i 2016, hvilket kan ses på indtjeningen. Driftsresultat efter ejerløn mv. i 2017 ventes

Læs mere

SVINEPRODUCENTER SAMMENDRAG

SVINEPRODUCENTER SAMMENDRAG 1.000 kr. SVINEPRODUCENTER SAMMENDRAG Svineproducenternes indtjening forventes at toppe i 2017 2017 blev et godt år for svineproducenterne. Afregningsprisen blev i Danmark 1,6 kr. højere end i 2016 og

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme

Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

REDAKTION: Sammendrag. 28

REDAKTION: Sammendrag. 28 1 INDHOLD SIDE Indhold og redaktion 2 Sammendrag.... 3 Prognose for landbrugets resultater Baggrund.... 4 Resultater for heltidsbedrifter..... 4 Følsomhed.. 6 Aktiver, gæld og investeringer. 7 Mælkeproducenter

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Sådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden

Sådan gik det i Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Sådan gik det i 2016 Jørgen Cæsar Jensen Henrik Eeg Knuden Regnskabsanalysen 2016 et samarbejde 118 regnskaber: 51 mælkeproducenter 47 svineproducenter 12 minkavlere 8 planteavlere Overordnede resultater

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder

Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder. Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Landbrugets aktuelle økonomiske situation og fremadrettede muligheder Sønderjysk landboforening Økonomiorienteringsmøde 22. marts 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncenter for Landbrug Landbrugets

Læs mere