4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN I RAPS 17/ 42/ 38/ STOR forskel. på firmaernes kornafregning
|
|
- Rasmus Hans Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NR. 8 // AUGUST 2015 STOR forskel på firmaernes kornafregning PLØJEFRI DYRKNING skal ikke tænkes for firkantet Engelsk Frontløber:»Rapsen må gerne være lidt spids i foråret«4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN I RAPS 17/ Sådan tackles havrerødsot ved tidlig såning 38/ Prøvekørt: Lemken Albatros marksprøjte 42/ Udsigt til større N-kvoter i 2016
2 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS Jagten på ny verdensrekord i vinterraps Ny verdensrekord: I løbet af det næste år vil fire danske landmænd dyste mod hinanden i kampen om at slå verdensrekorden på 6,31 ton vinterraps pr. hektar. Af Lars Kelstrup lke@landbrugsmedierne.dk tlf I løbet af de kommende uger indleder Mark sammen med fire danske landmænd jagten på en ny verdensrekord for udbytte i vinterraps. I skrivende stund tilhører verdensrekorden den newzealandske planteavler Chris Dennison, der i januar 2015 høstede 6,31 ton raps pr. hektar. Men rekorden jagtes også af den engelske landmand Tim Lamyman, som for et år siden høstede 6,14 ton raps pr. hektar. Selvom det er betydeligt højere udbytter end gennemsnitsudbyttet på en dansk rapsmark, så burde der ikke være noget til hinder for, at en dansk landmand kan blive ny indehaver af verdensrekorden. For danske landmænd mestrer håndværket, og flere landmænd har allerede oplevet, at de på enkelte marker - eller dele af en stor mark - høster udbytter på den rigtige side af 6 ton pr. hektar. Maksimalt udbytte Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler altså ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold. Det udelukker dog ikke, at de fire deltagere fortæller, hvad de mener vil være økonomisk optimalt, og hvilken dyrkningsstrategi de har valgt på ejendommens øvrige rapsmarker. De danske kvælsto voter Vinterraps Produktionen af raps er steget meget i de senere år. Ifølge FAO blev der produceret 36 mio. ton raps på verdensplan i vækstsæsonen 2003/2004, mens produktionen i vækstsæsonen 2010/2011 var steget til 58,4 mio. ton. Den største produktion af raps finder sted i EU, Canada, Kina, Indien og Australien. I EU er Frankrig og Tyskland de største producenter med raps på henholdsvis 1.5 og 1.4 mio. hektar. I Danmark dyrkes der raps på cirka hektar. I EU dyrkes der mest vinterraps, mens især Canada er kendt for en stor produktion af vårraps. I Nordamerika kaldes raps for canola, som er en 32 MAGASINET MARK AUGUST 2015
3 Fire danske landmænd dyster i det kommende år mod hinanden om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. Lige nu er det den newzealandske landmand, Chris Dennison, der har verdensrekorden med et udbytte på 6,31 ton pr. hektar. Foto: Agrofoto. Yara anbefaler Raps er en af de afgrøder, som har det største behov for næringsstoffer. Allerede i efteråret skal forsyningen af de essentielle næringstoffer være til rådighed. Samtidig med såning anbefaler vi en moderat tildeling af kvælstof, fosfor, kalium, svovl, magnesium og bor. Ved anvendelse af 300 kg YaraMila Raps NPK med S, Mg, B pr. hektar ved såning får rapsen blandt andet 14 kg fosfor og 30 kg kailum pr. ha. Netop de 30 kg kalium pr. hektar ved såning har i Landsforsøgene 2011 givet et merudbytte på 230 kg frø pr. hektar i syv forsøg. Den høje mængde fosfor ved såning er med til at øge rodudviklingen i efteråret. Det resulterer i en kraftig og veludviklet pælerod, som sikrer en bedre overvintring. YaraMila Raps har i de to forgangne sæsoner været afprøvet hos en række landmænd rundt om i landet, og der har været en tydelig effekt på udvikling hen over efteråret, som gjorde, at rapsen samtidig var kraftigere ved vækststart i foråret. levner ikke plads til at gøde vinterrapsen optimalt. Derfor er de fire landmænd nødt til at flytte kvælstof fra de øvrige marker på ejendommen til arealet med rekord-rapsen. I det hele taget er de fire landmænd indstillet på at give den fuld gas og ofre ekstra penge på rekordmarken, hvis det skal lykkes at slå verdensrekorden. Derfor får alle deltagere kroner for at deltage, og vinderen får kroner. Guiness Rekordbog har ikke hidtil haft en verdensrekord for udbytte i vinterraps. Men med pres fra både England, Sverige, New Zealand og Danmark kan man håbe, at de godkender rekordforsøget. For at slå verdensrekorden for hvede skal man høste et areal på minimum otte hektar. Derfor vil de fire landmænd, som jagter udbytterekorden i vinterraps, også skulle opgøre deres udbytter på et sammenhængende areal på minimum otte hektar. Skærpet faglighed Ud over jagten på verdensrekorden er rekordforsøget også en kærkommen mulighed for at stille skarpt på fagligheden i rapsdyrkningen. Mark vil i løbet af vækstsæsonen sætte fokus på en række faglige problemstillinger i rapsdyrkningen. Det gør vi ved, at de fire landmænd, som jagter verdensrekorden, løbende fortæller om de valg og overvejelser, de står over for i løbet af vækstsæsonen. Derudover vil de tre sponsorer Monsanto, BASF og Yara på skift få lejlighed til at præsentere deres anbefalinger. På den måde er det også et mål, at verdensrekord-forsøget kan skærpe fagligheden og interessen for at optimere dyrkningen af vinterraps i Danmark. Ved udelukkende at fokusere på udbyttet får de fire landmænd lov at vise, hvor store udbytter danske landmænd er i stand til at høste, hvis de får frit valg på alle hylder og ikke skal tage hensyn til kvælstofkvoter, behandlingsindeks og andre forhold, som virker begrænsende for udbyttet. Det bliver derfor spændende at se, om en eller flere af de fire landmænd kan høste mere end 6,31 ton vinterraps pr. hektar, og hvem af dem der i givet fald kan bryste sig af at være indehaver af verdensrekorden for udbytte i vinterraps. sammentrækning af CANada og OLA - Oil Low Acid. Raps dyrkes til vegetabilsk olie, foder i den animalske produktion samt til biodiesel. Ifølge det amerikanske landbrugsministerium er raps den tredje største kilde til vegatabilske olier kun overgået af sojabønner og palmeolie. Stort uudnyttet potentiale Mange danske landmænd har oplevet, at udbytterne i vinterraps er steget i de seneste år. Men der er også en generel opfattelse af, at vi langt fra udnytter rapsens udbyttepotentiale fuldt ud. I England mener eksperter, at udbyttepotentialet er på mere end 6,5 ton pr. hektar. Det fik de en lille forsmag på i 2011, hvor gennemsnitsudbyttet hos de engelske landmænd steg fra 3,1 ton pr. hektar til 3,9 ton pr. hektar. Eksperterne understreger, at den kraftige stigning i udbyttet i 2011 ikke kun skyldes, at der gennem de seneste år er kommet nye og mere højtydende sorterogbedredyrkningsteknikker.men, at det store udbytte i 2011 også skyldes en række andre forhold. Blandt andet: En god etablering med få bare pletter. Et tørt forår, der begrænsede den vegetative vækst, og som gjorde muligt for planterne at sætte flere skulper. Et solrigt forår, som fik planterne til at danne flere frø pr. skulpe, og som samtidig gav en tidligere frøudvikling. En kølig sommer, som gav en lang periode til frøudviklingen og frøfyldningen. Et lavt smittetryk af svampesygdomme - og gode muligheder for at holde angreb under kontrol. Generelt bedre dyrkningsteknik. Erfaringerne fra England tydeliggør, at vækstbetingelserne i det enkelte år har stor betydning for rapsens ydeevne. Men de seneste års rapsdyrkning har også tydeliggjort, at landmænd i både England og Danmark langtfra udnytter rapsens udbyttepotentiale fuldt ud og, at det ikke kun er vækstbetingelserne, der er afgørende for, hvor høje udbytter vi dyrker i rapsen. I løbet af det næste år kan du her i Mark læse, hvordan de fire danske landmænd, der dyster om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps, griber rapsdyrkningen an. Læs mere næste side Mød de fire deltagere MAGASINET MARK AUGUST
4 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS 4 LANDMÆND JAGTER Svenstrup & Giesegaard Landbrug I/S Fionia Agro I/S * * 34 Henrik Severin, driftsleder. Rekord-rapsen må ikke mangle noget»for 10 år siden lå vores udbytter i vinterraps på ton pr. hektar. Det fik vi øget til 4-4,5 ton pr. hektar. Men sidste år avlede vi cirka 5 ton pr. hektar på 400 hektar,«fortæller Henrik Severin. Han mener derfor ikke, at det er urealistisk at slå verdensrekorden på 6,31 ton pr. hektar. Men han er indstillet på, at det kræver en ekstra indsats og, at der skal ofres ekstra kvælstof og øvrige indsatsfaktorer på rekord-marken, hvis det skal lykkes. I år skal han dyrke vinterraps på 450 hektar ud af de hektar, der dyrkes på Svenstrup & Giesegaard Landbrug.»Jeg håber, at vi når at få resultaterne af sortsforsøgene, inden vi skal så rapsen. Jeg har planlagt at så DK Explicit, DK Exclusiv, DK Extension og Einstein, men vælger eventuelt en af dem fra, hvis den skuffer i forsøgene. På rekord-marken sår jeg formentlig den nye sort DK Exception, men Einstein er også en mulighed,«siger Henrik Severin. Rapsen på rekord-marken sås pløjefrit med 30 cm mellem rækkerne med en Horsch Fokus. Henrik Severin sigter efter at etablere 25 rapsplanter pr. kvadratmeter og placerer gødning både ved og under frøene i forbindelse med såningen.»normalt er det nettoudbytterne, der tæller. Men rapsen i rekord-marken vil blive dyrket mere intensivt. Det betyder, at jeg måske vil tilføre helt op til 250 kg N pr. hektar. Derudover vil jeg vækstregulere, bruge mikronæringsstoffer og eventuelt sengødske med en mindre mængde kvælstof under blomstringen,«fortæller Henrik Severin. MAGASINET MARK AUGUST 2015 Lars Langskov Nielsen. En tør sommer kan ramme mig ekstra hårdt»for mange landmænd er en god etablering den vigtigste forudsætning for, om de avler gode udbytter i rapsen. Vi har normalt ikke problemer med at etablere rapsen godt. Derfor er min største bekymring i forhold til at slå verdensrekorden, om vi får det for tørt. Vi bor nemlig i et område, hvor bygerne ofte trækker udenom, og det kan vores jord ikke bære,«siger Lars Langskov Nielsen. Sammen med Sten Rasmussen driver han Fionia Agro med knap hektar, hvoraf de cirka 350 er med vinterraps.»i de seneste to år har vi avlet i gennemsnit cirka kg raps pr. hektar. Vi har sænket plantetallet med cirka fem planter pr. kvadratmeter hvert år. Det vil vi også gøre i år, hvor vi sigter efter at etablere planter pr. kvadratmeter,«siger Lars Langskov Nielsen. Han afventer resultaterne af sortsforsøgene, inden han lægger sig fast på, hvilken sort han vil så i rekord-marken. Men han har lagt sig fast på, at han på de øvrige marker vil så DK Explicit, DK Extrovert og Einstein. Rekord-rapsen sås på en mark med jomfruelig rapsjord.»jeg regner med at tilføre rekord-rapsen kg N pr. hektar a ængig af, hvordan den står i foråret. Hvis jeg beslutter at sengødske den under blomstring, bruger jeg eventuelt lidt mere. Han har ikke en selvkørende sprøjte. Derfor er han indstillet på at leje en for at undgå for megen køreskade i rekord-rapsen, hvis den skal sprøjtes mod svampesygdomme og sengødskes under blomstring.
5 VERDENSREKORDEN I/S Gammeleje Kalsbøl Gods * * Sten Sigersted, driftsleder. Dyrker rekordraps på jomfruelig rapsjord»sidste år avlede vi kg raps pr. hektar i gennemsnit på de 63 hektar, vi havde raps på. Hvis ikke tørke havde brændt rapsen af op til høst, tror jeg, at vi kunne have avlet op mod seks ton i gennemsnit,«siger Sten Sigersted, driftsleder på Gammeleje. Til den kommende sæson skal han dyrke vinterraps på 113 ud af de ha, der dyrkes på Gammeleje.»Rekord-rapsen dyrkes på halvdelen af en mark på 78 hektar, hvor der ikke har været dyrket raps i 20 år,«fortæller Sten Sigersted. Han mener, at især to ting bliver afgørende for, om han kan slå verdensrekorden: Plantetal og tidlig etablering.»hidtil har jeg sigtet efter at etablere 35 planter i efteråret. Men i år sigter jeg efter at etablere 30 rapsplanter pr. kvadratmeter,«siger Sten Sigersted. Rekord-rapsen skal sås efter rødsvingel. Han er derfor afhængig af, at der falder regn, så jorden bliver tilstrækkelig fugtig til, at den kan pløjes, og rapsen kan spire.»jeg vil sprede gødning, når jeg har pløjet. Det gør jeg for at hjælpe rapsen godt igang, da tørven efter rødsvingel binder meget kvælstof. I 2014 spredte jeg 80 kg N pr. hektar, og det var i hvert fald ikke for meget,«fortæller Sten Sigersted. Han vil for første gang så rapsen med en rækkeafstand på 30 cm. Der bliver sået DK Explicit og DK Exclusiv. På rekordmarken sår han DK Explicit. Johan (fraværende) og Michael Levy. Etableringen bliver afgørende»for ti år siden, var vi tilfredse, hvis vi avlede 4,5-4,8 ton pr. hektar i vinterraps. Men nu sigter vi efter 6 ton pr. hektar,«siger Michael Levy, som sammen med sin bror Johan driver Kalsbøl Gods. Han mener især, at udbyttet i rapsen er steget i de to seneste år.»sidste år avlede vi knap 6 ton pr. hektar i gennemsnit på de knap 100 hektar, vi havde med raps. Derfor var udbyttet helt sikkert over 6 ton pr. hektar på nogle af markerne,«siger Michael Levy. I år skal der etableres vinterraps på 120 hektar ud af de 700 hektar brødrene Levy driver.»vi sår DK Explicit og DK Exalte. DK Explicit har en lidt langsommere vækst i efteråret og kan derfor sås tidligt, mens DK Exalte er lidt hurtigere i væksten,«fortæller Michael Levy. Han vil så DK Explicit på rekord-marken, som skal etableres efter rødsvingel.»etableringen er vigtig for, hvor meget vi kan avle i rapsen. Jeg håber, at vi får tilstrækkeligt med nedbør til, at vi kan pløje efter rødsvingel og så rapsen med vores Väderstad Rapid. Ellers bliver den grubbe-sået med vores Sumo Trio kultivator.vi sigter efter at etablere planter i eftråret. Det er tilstrækkeligt. Det ser godt ud med mange planter og en tæt afgrøde i efteråret. Men det er antallet af skulper og frø, der tæller i høst, og så dur det ikke, at afgrøden er for tæt,«siger Michael Levy. MAGASINET MARK AUGUST
6 » Vi kan sagtens gå ned i plantetal ved etablering af raps «36 Etablering af raps: I teorien er fem rapsplanter pr. kvadratmeter tilstrækkeligt. Skadedyr, såteknik og vejrlig gør dog, at vi anbefaler, at man sigter efter at etablere planter pr. kvadratmeter. Af Søren Lykkegaard Hansen, planteavlskonsulent, Centrovice. slh@centrovice.dk En god etablering er meget afgørende for udbyttet i vinterraps. Raps sås første gang, forholdene er gunstige, og der ikke er udsigt til kraftig regn de efterfølgende dage. Væksten styres herefter via gødningstildeling og vækstregulering, så rapsen ikke MAGASINET MARK AUGUST 2015 bliver for kraftig inden vinteren. Tyske forsøg viser, at tidlig etablering er med til at stimulere rodudviklingen, så forholdet mellem top og rod i starten er 2:5. En dyb og kraftigt rodudvikling er nemlig nødvendig for at sikre tilstrækkelig tilgang af næringsstoffer og ikke mindst vand i foråret. Ved senere såning er forholdet vendt rundt, Målet er at etablere rapsplanter, hvor rødderne har en diameter på otte millimeter ved vækstpunktet, når vinteren sætter ind. Foto: Centrovice. Plantetal i raps Det er en almindelig fejl, at der udsås for mange frø. Der bør tilstræbes rapsplanter pr. kvadratmeter i efteråret. Ved en rækkeafstand på mere end 30 cm anbefales rapsplanter pr. kvadratmeter. og toppen udgør en større del af planten end roden. Et mål for etableringen kan være reglen, hvor rapsen har 8 blade, en 8 cm lang pælerod og en rod på 8 mm i diameter ved vækstpunktet, når vinteren sætter ind. 5-6 blade vil dog normalt også være tilstrækkeligt. Raps gror som et ugeblad Væksten i efteråret er meget sortsa ængig. De hurtigst voksende sorter vil typisk kun skulle bruge graddage for at udvikle et blad. Det betyder, at de i august måned typisk vil gro som et ugeblad - og udvikler et blad om uge. Langsommere sorter vil have brug for graddage eller cirka 10 dage for at udvikle et nyt blad. Antallet af graddage udregnes ved at akkumulere en periodes gennemsnits døgntemperatur over fem grader C. Rapsen skal bruge cirka 500 graddage, hvis den skal nå at udvikle minimum 5-6 blade inden 1.november, hvor man normalt antager at væksten stopper. Det betyder, at rapsen i de sydlige dele af Danmark kan sås hen til slutningen af august, hvis man vælger en hurtigt voksende sort planter er nok Det optimale plantetal pr. kvadratmeter er jævnligt til diskussion. Men der har i en årrække været en tendens til at sigte efter færre planter pr. kvadratmeter. Teoretisk vil fem planter
7 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS Både danske og udenlandske forsøg viser, at det typisk koster et udbyttetab på 5-10 procent at så direkte eller efter øverlig opharvning. Det skyldes formentlig, at rodudviklingen er op til procent større i løs og veldrænet jord. Agrofoto. pr. kvadratmeter af moderne sorter, jævnt placeret og med perfekte vækstvilkår være tilstrækkeligt for at opnå det maksimale udbytte. De betingelser findes dog ikke i marken. Men vi har set mange eksempler på, at der kan avles høje udbytter ved helt ned til 10 planter pr. kvadratmeter. Så lave plantetal anbefaler vi dog ikke. Men et sted mellem planter pr. kvadratmeter er rigeligt. I praksis betyder det, at en unit med 1,5 millioner frø skal kunne række til 4,5-7 hektar. Det gælder både for hybrider og linjesorter. Ved relativ sen såning er det ikke min opfattelse, at man bør gå op i udsædsmængde. Med mindre man regner med lavere fremspiring. Det er bedre, at planterne får tilstrækkelig plads til at blive store end, at vi får en tættere plantebestand, der giver mange små planter med større risiko for udvintring. Ved såning med større rækkeafstand end 30 cm, for eksempel ved gruppesåning, er det vigtigt at komme tilstrækkeligt ned i plantetal. Her er planter pr. kvadratmeter at foretrække, så planterne får tilstrækkelig plads i rækken. Er jorden bekvem og tilstrækkelig fugtig, placeres frøene i to cm dybde. Er forholdene tørre, kan frøene placeres i ned til tre til fire cm dybde for at sikre tilstrækkelig jordfugtighed. Man skal dog være opmærksom på, at hvis frøene placeres dybere end fem cm, falder fremspiringen drastisk. Det ses delvis også ved såning uden egentligt såskær, hvor frøene typisk drysses ud foran pakvalsen, så de typisk er placeret fra 0-10 cm dybde. Op til 90 kg N i efteråret I marker, der ikke er regelmæssigt gødet med husdyrgødning, marker efter frøgræs eller med halm-nedmuldning, kan der være behov for relativt meget kvælstof for at sætte omsætningen i gang. Normalt vil kg N pr. hektar være tilstrækkeligt til at få rapsen godt i gang i efteråret. Mere end 70 procent af den samlende rodudvikling sker i de første 5-6 uger efter, at rapsen er sået. Det betyder, at rapsen hurtigt kan få etableret et dybt rodnet, der kan optage den løbende minerelisering af kvælstof i efteråret. Man kan dog også give rapsen helt op til kg N pr. hektar i efteråret og efterfølgende det mindre i foråret uden, at det koster udbytte. Det vil ofte være tilfældet, hvis man bruger lidt startgødning og samtidig gerne vil af med noget husdyrgødning. I det varme efterår i 2014 havde de fleste rapsmarker på Fyn optaget mellem kg i efteråret. Kvælstoffet kommer hovedsageligt fra minereliseringen af kvælstof fra jordpuljen. Optagelsen af kvælstof i efteråret kan registreres ved at veje én kvadratmeter overjordisk biomasse og gange vægten i kg med 45. Ved kendskab til optagelsen og biomassen tyder det på, at vi kan blive bedre til at justere og time kvælstoftildelingen i foråret, hvilket vores nabolande arbejder meget med. MAGASINET MARK AUGUST
6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør
NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD
Læs mereLØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.
NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning
Læs mere1 STOR MEJETÆRSKER ERSTATTER 2 MINDRE. Frontløber: 26/ 38/ 36/ Aktuelt om: Sådan bekæmpes græsukrudt i korn
NR. 9 // SEPTEMBER 2015 Aktuelt om: Sådan bekæmpes græsukrudt i korn Ny UK-udbytterekord er sat i raps på 7,2 ton/ha Frontløber: Kløver hæver udbyttet i pil - og hæmmer ukrudtet 1 STOR MEJETÆRSKER ERSTATTER
Læs mereFÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/
NR. 4 // APRIL 2016 Ny rekord fra N.Z. 16,7 ton hvede pr. ha Frontløber: FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein Sprøjt ikke ukrudt for tidligt i vårsæd 23/ Nye
Læs mereBIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET kr SNEGLE TØRKE TRUER 46/ 42/ 38/ Slam og aske sparer let. rekordraps. pr. hektar.
NR. 7 // JULI 2016 Aktuelt om SNEGLE skal harves væk Slam og aske sparer let 1.000 kr pr. hektar TØRKE TRUER rekordraps Tysk Frontløber: BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET 38/ Stubharven er blevet
Læs mereSATSER STORT PÅ HAMPEFRØ TIL FØDEVARER
NR. 8 // AUGUST 2016»Der er mange flere penge i jagtindtægter, end jeg anede«gødskning EFTERÅR: Her kan gødning betale sig i vintersæd Sådan får du bugt med SPILDFRØ efter høst FRONTLØBER: SATSER STORT
Læs mereKvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen
Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med
Læs mereSÅDAN FÅR DU SUCCES MED VÅRBYG
NR. 3 // MARTS 2016 Sådan omfordeler du N ud fra nye satellitfotos N Seges sadler om: Flyt noget til rapsblomstring Frontløber: Det er ikke bedre at drive landbrug i Sverige. Vi har fri kvælstof, men færre
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereMAN KAN IKKE SPARE SIG TIL EN GOD BUNDLINIE
NR. 6 // JUNI 2016 FOKUS PÅ ØKONOMI: S Stor forskel på bedrifters dækningsbidrag d Kend dine fremstillingspriser K FFraktilanalyser er nyttige Hold fokus på bundlinien H Afgrødeøkonomi: Spinat, A græsfrø
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereTilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mereMaksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen
Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg Søren Lykkegaard Hansen Agenda Stærke og sunde planter før vinter Forårs vækst, biomasse, lejesæd og sygdomme Høst,- lad rapsen modne helt af
Læs mereOpsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.
Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereMonsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful
Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereGødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Læs mereCaryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow
Mere energi til din raps Ready-to-grow Vækstreguleringsmiddel med sideeffekt mod rodhalsråd (phoma) Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs merePå vej mod verdensmesterskabet. Vi vil slå verdensrekorden i hvedeudbytte i 2018
På vej mod verdensmesterskabet Vi vil slå verdensrekorden i hvedeudbytte i 2018 Regler Min 8 hektar Tilmeldt til Guinness World Records inden etablering Kontrollører fra GWR ved høst Ellers er alting tilladt
Læs mereHVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?
HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereVINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereKan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa
Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Munk, KU-LIFE Sygdomscyklus, Knoldbægersvamp (Sclerotinia
Læs mereKonsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten
Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereDK EXLIBRIS
DK EXLIBRIS 04-04-2018 DK Exlibris er et af de nyeste skud på stammen fra DEKALB s euræpiske team af dygtige forædlere. Sorten er så ny at den kun i meget begrænset omfang har været testet i Denmark, hvor
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereNyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Læs mereFosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereBlog: Sådan høster vi topudbytter i raps OBS: Bloggen var aktiv fra 3. 14. januar 2008.
Blog: Sådan høster vi topudbytter i raps OBS: Bloggen var aktiv fra 3. 14. januar 2008. Denne blog sætter fokus på praktiske erfaringer med at hæve udbyttet i rapsmarken. Her kan landmænd, konsulenter
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereOmsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST
Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST Hvorfor så om? For dårligt udbyttepotentiale For stor udbytte-usikkerhed hvordan bliver vejret resten af sæsonen? Risiko
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereDyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen
Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper
Læs mereEstimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.
Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereStivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Læs mereTummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter
Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise
Læs mereOverfrodig hvede og raps:
Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereHestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info
Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mere10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program
10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889
Læs mereHvorfor svigtede rapsen i 2016?
Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Strategi for 2017 Claus S. Madsen Agropro Planteavlsmøde den 25. januar 2017 Undersøgelse udbytte og behandling Variationen i udbytte er fra 2750 4880 kg frø pr. ha en forskel
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereKonsulenttræf d. 23. august 2016
Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.
Læs mereHAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereVINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION
VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 NAG 50 års jubilæum 17. juni 2015 Åbent hus på dagen kl. 14-19 I NAG Borup Borupvej 65, 3320 Skævinge DANISH VALG AF AGROS
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn
Læs mereEventyrlig bygmark efter ti år uden plov
Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 5-13. april 2016 INDHOLD Aktuelt Vigtige datoer Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring Knækkefodssyge i vintersæd Ally og Express har mange navne Aktuelt i marken Selvom vi snart
Læs mereAktuelt om vinterraps til 2017
Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereVækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2
Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereMere gødning mere lejesæd?
Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mere