Interview with Jacob Tilma,

Transkript

1 Interview with Jacob Tilma, Location: Tempelvej 32, Vipperød. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvis du måske kunne starte med at fortælle lidt om dig selv, hvem du er og hvad du laver herude på Bæredygtigt Landbrug. Jacob: Jeg hedder Jacob Tilma, jeg er uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole. Uddannet I I praktik har jeg været et år på Danmarks Radio, som sportsjournalist. Så har jeg arbejdet på I Form, som redigerende journalist. Så har jeg arbejdet næsten 4 år på BT, som journalist med nettet som primært område. Så har jeg været selvstændig som VJ, Video Journalist. Så har jeg siden august 2011 været ansat I Bæredygtigt Landbrug som journalist og fra juli 2012 som mediechef. Interviewer: Kan du fortælle os lidt om Bæredygtigt Landbrug. Hvorfor det eksisterer, hvad jeres funktion er? Jacob: Ja, Bæredygtigt Landbrug opstod I 2010, som en protestorganisation, fordi man mente at Landbrug og Fødevarer, som er landbrugets store organisation, simpelthen ikke gjorde sit politiske arbejde godt nok. Og Bæredygtigt Landbrug er en 100% medlemsorganisation. Vi lever kun på vores medlemmers penge, altså kontingent er de eneste penge vi har. Vi kører nogle meget dyre retssager også og pengene til dem kommer udelukkende også kun fra medlemmer. Så 100% medlemsfinansieret. Interviewer: Hvordan er det så forskellig fra Landbrug & Fødevarer? Er de finansieret andre steder fra? Hvordan kan det være at deres politiske indflydelse ikke var god nok til jer? Jacob: De medlemmer der startede Bæredygtigt Landbrug mente at der var for mange interesser I Landbrug & Fødevarer. Landbrug & Fødevarer er en sammenslutning af forskellige ting, der er både producent organisation, landmænd og nogle af de virksomheder som er landbrugsrelaterede. Det vil sige, de sidder med for eksempel mejerierne ARLA, Danish Crown, grovvarerselskaberne. Det vil sige de skal behandle deres interesser samtidig med at de skal behandle landmandens interesser. Og vi er 100% landmandens. Interviewer: Hvordan er jeres proces når I forhandler med regeringen? Hvordan foregår det helt præcist? Jacob: Jamen, direkte forhandlinger med regeringen har vi lidt svært ved at køre. Som I nok er vidne om så skulle vi have været med til et møde sidste forår omkring vandkanten, hvor vi blev bedt 1

2 om at holde os væk. Så den direkte kontakt med regeringen foregår som oftest igennem pressen, fordi vi simpelthen har svært ved at få adgang til regeringen. Interviewer: Så den her indflydelse I får igennem pressen, den kommer også direkte fra medlemskontingenter? Ifølge finansiering. Jacob: Det må man sige, ja. Medlemmerne og foreningen har bestemt at der skal være ansat journalister og jurister, jeg er selv journalist, også varetager vi vores medlemmers politiske holdninger på landbrugsområdet. Og det gør vi jo med mandat fra vores medlemmer. Interviewer: Der er forskellige termer indenfor den her verden, kan man sige, og lobbyisme blandt andet bliver brugt meget. Hvad er jeres definition på lobbyisme og ser I jer selv som lobbyister? Og hvordan kan I se forskellen mellem interesseorganisationer og lobbyisme? Jacob: Altså, vi ser os selv primært som en interesseorganisation, da vi varetager landmandens interesser. Så mener jeg vi dyrker en masse lobbyisme. En stor del af vores arbejde er at gå ind og påvirke politikere, det er næsten hver uge vi har møder på Christiansborg. Så det jeg mener er at det er en udøvende lobbyisme, så det er bestemt en bevidst del af det vi gør. Vi er en presseorganisation og vi bruger vores presseafdeling til at få vores interesseområder ud I verden for at fortælle hvad vi gør. Nogen ting kan man sagtens gøre bag lukkede døre, det her lobbyisme, altså hvor man sidder I forhandlinger med primært oppositionens politikere. Man kan gøre nogen ting, men for at skabe en opbakning for det man skal have gjort, så har foreningen jo valgt at det er nødvendigt med en stærk presseafdeling som kan gå ud og underbygge det her, med case-historier blandt andet. For at komme tilbage til uddannelse, så har jeg studeret PR på et universitet I Australien der hedder RNET. Interviewer: Så man kan egentlig sige at der er to afdelinger indenfor den her interesseorganisation, som sådan. I har PR afdelingen, som går ud og lægger pres på pressen. Jacob: Det kan man ikke helt sige. Vi er meget små. Jeg plejer at sige at vi er lidt en guerillabevægelse. Vi pinpointer, og siger; den der sag, den går vi efter. Det store brede behøver vi egentlig ikke at behandle. Det er vi simpelthen nød til fordi vi ikke er ret mange. Vi er ansat syv mand, inklusiv administration. Så har vi en frivillig bestyrelse. Så det vil sige, vi er tre journalister, en jurist I huset og en direktør. Det er sådan set de aktive betalte. Så er der så to I administration. Men det sådan set kun det team der er betalt for at lave det og derfor er vi nød til at nøje udvælge hvilke sager vi vil støtte. Interviewer: Lige præcis I denne her sag om randzoneloven, har I da været inde og lægge pres bag lukkede døre på Christiansborg. 2

3 Jacob: Meget. Interviewer: Hvordan foregår det? Jacob: Jamen, det foregår ved at, ja altså de fleste folketingspolitikere er egentlig ret nemme at få I tale, hvis man har en god sag. Vi undersøger så tingene rigtig rigtig nøje også kontakter vi dem og siger; prøv lige at se det her problem og vi kan underbygge det sån' og sån' og sån'. Var det ikke en sag for jer at tage det op? Det bliver så gjort på forskellige måde. Jeg ved ikke om I er meget inde I om hvad paragraf 20 spørgsmål er for noget? Interviewer: Nej. Jacob: Nej. Paragraf 20 spørgsmål det er folketingets medlemmer der kan stille spørgsmål til ministeren, som så skal svare efter tro og love på, altså skal kunne stå inde for det svar der kommer. Der går hun typisk tilbage til sit embedsværk og siger; jeg har fået det her spørgsmål, det skal vi lige have svaret på. Får man et forkert svar, så kan der opstå mistillidsvotum I sidste ende, kan man sige. Man skal svare på tro og love. Her er der rigtigt mange interesseorganisationer der kontakter til folketingsmedlemmer og spørger om de ikke kunne tænke sig at stille det her spørgsmål til ministeren? Det gør vi meget og det er der mange interesseorganisationer der gør. Så det er faktisk en måde at få direkte adgang til ministeren, via folketingsmedlemmer kan stille sådan et paragraf 20 spørgsmål. Det er også det der ligger til grund for de møder der har været omkring randzoner. Interviewer: Okay. Hvem har I primært haft kontakt til af oppositionen I forhold til denne randzonelovgivning? Jacob: Jamen, det har faktisk været hele den blå opposition, altså Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Venstre, Konservativ. Derudover er Enhedslisten også interesseret I sagen, de har for eksempel bedt om en skriftlig redegørelse for ministerens gøren og laden I den her sag. Så det er hele oppositionen vi har interesseret I denne her sag. Interviewer: Så det her samråd her med Fødevareministeren, er det et I specifikt har bedt om igennem oppositionen? Jacob: Nej, det kan vi ikke gøre. Men vi har I hvert fald fået lagt noget dokumentation frem for oppositionen som de har ment var interessant nok til at man har kaldt en minister ind til samråd, på baggrund. Interviewer: På jeres hjemmeside står der noget om at regeringen har fejlfortolket EU's vandrammedirektiv og på baggrund af det her er randzoneloven fejlfortolket. Jacob: Det er en del af det, ja. Interviewer: Hvordan er randzoneloven en fejlfortolkning af EU's vandrammedirektiv? 3

4 Jacob: Vi kan starte med at randzoneloven er en del af direktivets vandplan og der står I specifikt I randzoneloven at randzoneloven skal hænges på at der er en gyldig vandplan. Så hvis der ikke er nogen gyldig vandplan, så er der sådan set heller ikke nogen randzonelov, fordi der står I randzoneloven at de er lagt op ad vandplanen. Og vandplanerne de blev forkastet den tredje december 2012, på grund af at der var for kort høringsfrist. Der var en frist på 8 dage og det mente Natur & Miljø klagenævnet det var for lidt. I hvert fald findes der lige nu ingen vandplan og derfor siger vi så også at der ikke findes nogen randzonelov. Uden vandplan, ingen randzonelov. Det står I begge love, hver for sig. Og de henviser til hinanden på det punkt, kan man sige. Der har man så fra regeringens side sagt; jamen, der eksisterer en randzonelov, men det er egentlig kun formelt at der eksisterer en lov fordi at som regel er der ikke noget I den. Der står at der skal være en kompensationsordning, men den kan man kun få hvis vandplanerne er godkendt af EU. Og det er den ikke. Interviewer: Har EU blandet sig? Jacob: Fødevareministeriet har bedt EU om at fortælle dem om det kan lade sig gøre at få en lovlig kompensationsordning på det nuværende grundlag og det er der så kommet et svar på. Og EU som vi tolker, siger at det kan man under ingen omstændigheder, hvor fødevareministeren har tolket det som at de siger at kompensationen, den er bare fin. Det er sådan set det samrådet på onsdag handler om, det er om jamen har ministeren vildledt folketinget når hun siger den her kompensationsordning den er godkendt, fordi der står ikke mange indikationer om det I EU papirerne. Interviewer: Hvordan vil I mene, at man vil kunne tilgodese EUs vandrammedirektiv? Jacob: Det mener vi, at vi har... Professor i Miljøret Peter Pagh (?)... Han, vi mener, at der er nogle helt grundlæggende ting i vandplanerne som aldrig blev gjort i Danmark. Det vil sige en konsekvensanalyse af hvad bevirker de økonomiske konsekvenser vil der blive af vandplanerne. Det er sådan noget som, hvis vandet stiger op i et vandløb, op over drænrørenes udløb, så vil det betyde en stor skade på afgrøderne langt inde i marken og mange marker vil blive ødelagt og i mange områder, så vil husenes kældre blive fyldt med vand og, ja, mange af sådan nogle ting. Der ikke lavet udregninger af præcist hvad konsekvenserne vil blive, og en af de første krav af vandrammedirektivet er, hvis man laver et tiltag, så skal man have regnet ud, hvad konsekvenserne af tiltaget vil blive. Det har man ikke gjort i Danmark. Derfor mener professor Peter Pagh, at man bør simpelthen starte vandplanerne helt forfra, og så få lavet den udregning. Det er en del af det. Vi har en stævning på 1600 sider vedrørende hvordan vandplanerne er lavet forkert. 4

5 Interviewer: Og det er den, som er at finde på Jeres hjemmeside? Jacob: Det er den ene. Vi har en randzonestævning, og vi har en vandplanstævning. Så har vi så også en gødningssagstævning. Vi har 3 retssager kørende imod staten. Interviewer: Er der nogle af de retssager som er kommet længere i processen end andre? Jacob: Jamen, man kan sige at vandplanssagen... da vandplanerne blev kendt ugyldige sidste år, så røg den sag sådan set af bordet indtil videre, men vi har mulighed for, lige så snart der bliver lagt nye vandplaner på bordet, at føre den her sag videre. Landbrug & Fødevarer havde også en sag kørende imod vandplanerne. Den er faktisk lagt helt ned. Det vil sige, at man skal starte forfra med en retssag. Gødningssagen er... jeg kan ikke huske om den er kommet til Vestre Landsret eller om den ligger i Byretten i Hjørring. Og randzonesagen, der ved vi ikke helt hvor langt den er. Landbrug & Fødevarers randzonesag ligger i Landsretten og vores er ikke kommet til landsretten endnu. Interviewer: Hvis vi går tilbage til Landbrug & Fødevarer. Er der tidspunkter hvor i samarbejder med hensyn til at lægge pres på staten og eventuelt samarbejde med oppositionen? Jacob: Formelt har vi ikke ret meget samarbejde, men så godt som alle vores sager har egentlig det samme mål. Men Landbrug & Fødevarer er meget mere dialogsøgende end vi er, og vi er så dem, der kommer lidt og bider i haserne og prøver at lægge pres på. Set udefra kan det egentlig ses som værende ret smart. Der er en stor, lidt mere stille og rolig organisation og så (??). Men formelt kører vi ikke (??), det har vi ikke gjort meget de sidste par år. Interviewer: Men I er dem, så går hen og lægger større pres på den dialog som Landbrug & Fødevarer har med staten? Jacob: Ja. Vi synes de er for tamme, simpelthen. En af grundende er at vi mener, at man sidder med for mange interesser. Man skal kigge på hvad begge sider af bordet vil. Man sidder både med lønmodtagersiden, arbejdsgiversiden og simpelthen det hele. Vi sidder kun med landmænd. Interviewer: I er selvfølgelig interesserede i, at varetage landmændenes interesser. Hvor meget fylder miljø i det her? Jacob: Det fylder rigtig meget. Interviewer: Hvad betyder miljø for Jer hvis man kan sige det meget bredt? Jacob: Det betyder flere ting. For det første, hvis miljøet ikke fungerer, hvis økosystemet i en mark ikke fungerer, så får vi dårlige produkter, og det samme, hvis dyrene har det dårligt, så får man nogle dårlige produkter. Så helt basalt skal man have styr på de ting, og tænke på de ting for at man overhovedet kan have produktion man kan leve af. Derudover er der selvfølgelig meget miljøplanlægning som foregår i form af restriktioner overfor til landbruget. Her bliver det 5

6 selvfølgelig mere en interessekamp imellem... nu her er der meget en tendens til at befolkningen vil kræve sådan og sådan, man vil have det på den og den måde, og så bliver reglerne lagt efter det. Så er det i sidste ende landmændene, der må rette sig ind efter det. Så mange gange bliver det set som en begrænsning. Det kan være en begrænsning i produktionen. Men der er ikke noget fjendebillede, hvor man tænker? miljø. Slet ikke. Men der er nogle regler som styrer, hvordan økosystemet fungerer, hvor han [landmanden] simpelthen kan se "Det her er forkert" og det er et af de steder som gælder vandplanerne eksempelvis når man siger redaktionen i grødeskæring, og sådan noget. Det ødelægger marken og det frigiver mere lattergas og vandløbene mister ilten og der er mange negative ting landmændene godt kan se, hvor det man får udefra siger "det skal man bare gøre", og man står derude og siger, "Jamen, det er så forkert. Det virker ikke, som I gerne vil have det til at virke." På den måde, vil jeg sige at landmændene kæmper en miljøsag fordi man laver nogle ting som ikke virker (?). Det virker i en beregning, men ikke i virkeligheden. Interviewer: Har du en teori på hvordan det kan være at staten mener, at det her virker iflg. specifikt randzoneloven? Jacob: Randzoneloven er lavet efter en modelberegning. Der er beregnet efter, at man gerne vil have den her reduktion, hvordan opnår man den. Det vil sige, man laver en beregning. Man starter med resultatet og ser hvordan laver vi en udregning, som kan lede frem til det resultat. Så viser det sig måske efterfølgende, at der er nogle af de faktorer, som ikke helt passer. Man fastholder det samme resultat. Så det er bare en skrivebordsmåde man gør tingene på. Man glemmer at komme ud og se hvad de faktiske forhold er, hvad betyder det rent praktisk. Landmændene vil gerne have, at man kommer ud og tager målinger i vandløbene. "Hvad er tilstanden"? I stedet for, at man laver en skrivebordsberegning af, "Sådan her må tilstanden være, sådan her må det blive." Alle er klar på at fjerne forureningen, det gælder om at finde det nærmeste måde at gøre det på. Det man gør nu, er at man alt over en kam og siger "Potentielt er alle skyldige". Vi ville gerne have at man fandt det reelle problem og gik efter det. Interviewer: Hvis vi tager tilbage til forhandlingerne med staten og oppositionen. Du sagde der er tidspunkter, hvor I foretager forhandlinger med oppositionen lidt mere bag lukkede døre. Føler I nogensinde der er behov for at foretage forhandlinger bag lukkede døre? Jacob: Forhandlinger bag lukkede døre er jo bare lobbyisme. "Bag lukkede døre" synes jeg lidt dæmoniserer det. Det er nogle mennesker, som inviterer folk ind for at vise at man gerne vil være mere oplyst, og man vil gerne se denne sag fra flere sider end det, man har i forvejen. Så at det 6

7 foregår bag lukkede døre, er egentlig bare at politikerne sørger for, at de har ryggen fri når man søger inspiration. Interviewer: Så det er ikke er fordi, I søger at gøre det bag lukkede døre? Jacob: Som oftest er det for politikernes skyld. Men der som oftest også de ting vi står og siger i medierne. Vi prøver at dokumentere alt vi gør. Vi er ikke bange for, at få noget ud. Men der kan helt klart være noget taktik i, hvornår nogle ting kommer ud. Interviewer: Kan du uddybe det, med hensyn til taktik? Jacob: Det kan jo være at der et parti man kan hjælpe med at få en sag ud. Det vægter mere hvis der er fem folketingspolitikere der siger noget, end hvis det er noget, vores formand står og siger. Hvis vi ved noget, kan det godt være, vi giver det her materiale til nogle andre, så det har en bedre platform at få tingene ud på. Rent praktisk gør vi også det, at hvis vi har en historie, som vi synes er rigtig god, så kontakter vi Jyllandsposten eller Politiken eller nogle som vi mener, kunne få det ud over en bredere platform. Vi behøver bestemt ikke få æren for noget, rigtig meget af det arbejde vi laver, lægger vi ikke navn til. Men vi vil gerne have det ud til nogle, som har en større berøringsflade hos befolkningen end vi selv har. Interviewer: Er der tidspunkter, iflg. randzonelovgivningen, at I følte, taktikken spillede ind? Jacob: Det foregår hele tiden. Vi sørger for, hvis vi ved der kommer et vigtigt samråd eller andre ting, så har vi varslede vores medlemmer rundt i landet og sagt "Det og den dag sker der det og det, er I klar til, når medierne kontakter os, og vi skal bruge en case på det og det, så er I klar". Så er vi klar til at have nogle cases og så videre. Dagene op til har vi gerne skrevet nogle historier som vi har sendt ud til de relevante medier, så vi kan få det på dagsordnen op til. Det er ikke noget mediefører sig selv. Der er helt klart interesseorganisationer som prøver, at få dette på dagsordnen op til at det sker. Interviewer: Det er igen noget med lobbyisme: Der er mange, som har en lidt negativ tilgang til ordet lobbyisme. Hvordan har i det med ordet "lobbyisme"? Jacob: Jeg tror at man i Danmark ser rigtig dårligt på det. Men fornemmelsen når man taler med folk i EU er at der er det ikke en dårlig ting. Lobbyister er bare nogle man bruger til at få en større indsigt i tingene. Så jeg ser det ikke som en negativ ting. Man lægger nogle oplysninger frem for nogle beslutningstagere og de kan vælge at bruge dem eller lade dem være. Interviewer: Vil det være muligt for os at komme med, når I har de her forhandlinger, eller samtaler med oppositionen? 7

8 Jacob: Det vil det ikke. Det er en fortrolig samtale. Det er selvfølgelig også et sted, hvor politikerne kan stille nogle dumme spørgsmål. Så det vil det ikke. Interviewer: Er der andet som du synes er relevant? Jacob: Hvordan er opgavens proces? Kronologisk eller..? Interviewer: Vi tager forskellige synspunkter og stiller dem op imod de teorier, vi har. Så det er ikke så meget kronologisk som "Det her er Landbrug & Fødevarer. Det her er Bæredygtigt Landbrug. Regeringen mener det her". Jacob: Som jeg ser på det, Landbrug & Fødevarer er så store, at de er jo... hvis man ser på, hvem der er i Landbrug & Fødevarers top, og hvem der sidder i Venstres landbrugsudvalg og fødevareudvalg, så er det nogle, der går begge veje. Se Søren Gade, gammel Venstremand. Henrik Høegh, gammel Landbrug & Fødevarer-mand. Så det går frem og tilbage. De har en meget tilknyttet politisk indflydelse især i Venstre. Så er de jo så store og så uskadelige til tider, så de er nogle, ministeren gerne vil tale direkte med. Der bliver vi nødt til at råbe lidt højere og gå til oppositionen for at få skubbet til nogle af de meninger, som vi mener, er forkerte. Det der sker mellem regeringen og Landbrug & Fødevarer er vi nødvendigvis ikke uenige i, vi bliver bare nødt til at påvirke kraftigt på de ting, fordi vi vil ikke have, at Landbrug & Fødevarer for lov til at forhandle på landbrugets vegne. Vi forhandler faktisk på rigtig mange landmænds vegne. Der er mange landmænd, der er medlem hos Landbrug & Fødevarer, som også er medlem hos os, som ser os som deres politiske talerør men er med i Landbrug & Fødevarer fordi de er med i en Landbrugsforening, i form af deres regnskab, og har deres advokat hos dem, så der er mange som er medlem begge steder. Interviewer: Hvad er Jeres holdning til at presse på og råbe højt overfor staten og regeringen? Jacob: Det er en nøje overvejelse af det politiske billede og tidspunkt. Vi har et eksempel hvor natur- og vandproduktionen (?)... der har været nogle eksperter som vi har været fredet i en periode fordi de skulle have arbejdsro og vi har egentlig troet det ville komme noget godt ud af det. Der er nogle sager vi har valgt ikke at røre ved imens de har arbejdet med dem, og så er der nogle eksperter so vil skal ind og have fat i igen efter arbejdet er færdigt. Så helt klart... man vælger hvornår man tager hvilke kampe. Timing er noget af det vigtigste, men også noget der er svært at styre. Vi holder i hvert fald en gang om året en stor konference i København og sidste år var vi i Den Sorte Diamant, og det var en rigtig god konference, og vi var blevet lovet en masse mediedækning. Men det var så dagen hvor betalingsringen faldt. Så når man er en interesseorganisation er man altid mere uinteressant end hvis der sker noget stort med regeringen. 8

9 Så det er noget man bare må leve med. Vi kan sætte det helt store op men det kan falde hvis der kommer den helt store, spændende historie. Interviewer: Du snakkede tidligere om, at I prøver at få Jeres historier ud til andre store nyhedsbureauer, såsom Politiken osv. Hvem er Jeres primære samarbejdspartnere i denne sammenhæng? Jacob: Jamen, jeg ved ikke om jeg synes, vi har nogle primære. Vi har et nationalt fokus og et lokalt fokus. Nogle gange bliver de lokale fokus opløftet til at være nationalt. Men det kan typisk være,... vores styrke er, at vi er meget tætte på vores medlemmer, så vi kan præsentere nogle rigtig gode case-personer. Via case-personerne, kan vi udbringe vores budskab. Men de regionale Tvstationer,... vi havde en historie hvor vi havde en journalist herude fra TV2 for noget tid siden, og hun kommer ud til den her historie som handler om randzoner, og så når hun kommer ud tænker vi "Vi har også det og det, der kunne være spændende", så hun er ude hos en af vores medlemmer som hun talte med i forbindelse med en anden af vores medlemmer sidste gang. Således er der kommet to historier som er rigtig positive for os. Selvfølgelig plejer vi sådan en som hende. Hun kommer til os og får den idé, hun er ude efter, og vi leverer varen, så bliver hun ved at komme tilbage. Så det bruger man rundt omkring. Det gælder TV2 og Danmarks Radio. Ved nogle af aviserne kan der også være nogle interessekonflikter imellem os og... Landbrug & Fødevarer har en avis, der hedder "Landbrugsavisen", og den er styret af Landbrug & Fødevarer, og Landbrugsavisen har en samarbejdsaftale med Jyllandsposten om at de leverer landbrugsnyheder til deres hjemmeside. Og det vil sige, at Jyllandsposten tager historier der kommer fra Landbrug & Fødevarer i stedet for fra os, da de har en samarbejdsaftale. Så er der også journalister, der siger "Min personlige holdning er, at det I gør, er forkert, så derfor vil vi ikke udgive Jer". Interviewer: Hvad er Jeres holdning EUs vandrammedirektiv? Jacob: Det skal vi efterleve fuldstændig efter reglerne. Men der er meget forskellige tolkning af reglerne. Et eksempel kan være, at i Tyskland tolker man at 90% af vandløbene er unaturlige, og i Danmark tolker man at 90% af vandløbende er naturlige i områder, der tilsvarer hinanden. Man tolker tingene så forskelligt. Der mener vi, at man tolker dem alt for striks i Danmark, hvor man ikke kan konkurrere med tyske landmænd, når man har vidt forskellige vilkår, selvom de vilkår stammer fra det samme regelset. Så der er vi ude og sige, helt forenklet, at vi vil gerne have de samme vilkår som tyskerne. Der er 86 mio. tyskere, dem kan 5 mio. danskere ikke få til at mene noget andet. Interviewer: Hvad er forskellen på naturlige og unaturlige vandløb? 9

10 Jacob: Der er mange forskellige definitioner. En af dem er at hvis der er dræn til landbrugsmæssige brug, som løber ud i et vandløb, så kan det ikke kaldes naturligt. Den har vi valgt at se bort fra i Danmark. Det er også noget, som er med i vores retssag. I Tyskland tænker man, at hvis der er dræn ud til, så er det et unaturligt vandløb. Det betyder meget om hvordan man skal forholde sig i forhold til forhandlinger. Interviewer: Helt præcist når i skal have Jeres historier ud, hvad er Jeres arbejdsværktøjer? Hvad gør I, helt præcist? Jacob: Vi kører det efter, at det er journalist vi laver. Vi går efter at faktatjekke alt. Vi er 3 journalister, som sidder og laver de her ting. Så det er lavet som lydig journalistik og så sender vi det ud til mange meder bredt, og så er det "take it or leave it". Og der er rigtig mange, der tager det. Så vi har meget faste regler for at lave kvalitetstjek af vores egne ting. Vi taler ikke med kilder uden at det er optaget med diktafon. Alle artikler skal gennemtjekkes af minimum én kollega før vi sender det ud. Selvfølgelig, har vi ikke diktafon til rådighed så får kilden det til gennemsyn. Det er der helt faste procedure for. Så vi kører det som journalistik. Interviewer: Du nævnte tidligere en professor som kunne være interessant at snakke med. Jacob: Professor Peter Pagh. P-A-G-H-. Han er professor i Miljøret og ekspert i EU-ret. Meget inde over randzonesagen. Han har skrevet et 10-sider langt - jeg tror jeg sendte det til jer - Interviewer: Ja. Jacob: Det er Peter Pagh, der har skrevet det. Han mener, at ministeren vildledte. Han er god at have i baghovedet i forhold til på onsdag, for den skal nok blive bragt frem. Samrådet foregår ved, at dem der har tilkaldt samrådet sidder på en sidde, og ministeren sidder på en anden side, og så sidder de og stiller spørgsmål som ministeren så skal svare på. Og så svarer de så frem og tilbage, og alle andre i lokalet sidder stille, vi sidder ude i kanten og tier stille. Interviewer: Har du nogle gode råd til hvordan vi ellers vil kunne forberede os grundigt til denne høring? Jacob: Følg med på hvad der står inde på Folketingets hjemmeside. Der plejer at stå noget om hvorfor mødet er indkaldt, hvem der har indkaldt det, hvad baggrunden for mødet er. Så er det... ja, læs de 10 sider fra Peter Pagh, for det kommer det til at handle meget om. Så er det bare at nyde at være der inde når det sker, det er lidt sjovt. Det er sådan noget med at rejse sig når ministeren kommer, man føler man er med, hvor det sker. Før og efter står folk i klynger ude på gangen. Interviewer: Har du eller noget du synes ville være relevant? Jacob: I betragtning af hvordan man laver dette lobby arbejde? 10

11 Interviewer: Ja. Jacob: Ja, men, vi laver vores lobby-virksomhed primært ved at via medierne. Vi har jo de politiske forhandlinger som ikke kommer frem. Det er jo ligesom ganske almindelige lobbyist forhandlinger er. Men så bruger vi vores medier - vi har video, vi har en internetside, og vi sender en masse pressemeddelelser. Det bruger vi til at prøve at påvirke de forskellige processer. Og så laver vi en påvirkning af befolkningen så vi får vores budskaber ud. Og jeg tror faktisk altid vi er stolte af det, vi laver, fordi vi kører det fuldstændig efter den måde man lære at lave journalistik på, på journalisthøjskolen. Så vi kører det som om, det var et medie. Interviewer: Føler I nogle gange, I går på kompromis helt etisk når I har Jeres forhandlinger med oppositionen som ikke kommer ud til offentligheden? Demokratisk? At der er noget som evt. ikke kommer ud, som offentligheden ikke har mulighed for at tage stilling til, demokratisk..? Jacob: Det vil jeg ikke umiddelbart sige. Tingene kommer jo ud, er det i forhold til...? Interviewer: Til forhandlingerne. Hvis I skulle have noget indflydelse på oppositionen som kan presse på de rigtige steder... Jacob: Nej, fordi som oftest er det oplysninger som bare kommer ud lige på den anden side af at politikerne kan bruge det til noget. Det er meget sjældent, det aldrig bliver brugt. Der kan selvfølgelig være nogle personfølsomme ting, som man ikke vil bruge, hvis man ved hvem der har sagt hvad på hvilket tidspunkt. Det bliver ikke nødvendigvis brugt. Men som oftest, de ting man taler om kommer jo frem, enten fordi politikkerne selv kommer frem med det, eller fordi vi selv skriver om det bagefter. Men der er jo selvfølgelig ikke nødvendigvis referater og sådan noget, det er der jo ikke. I forhold til lukkethedsloven, eller hvad man skal kalde det, så er.., ja, det er jo ikke noget formelt i det, så jeg kan ikke se, der er et problem i det. Interviewer: Jeg tror, vi kom rundt omkring det hele. Jacob: Ellers ringer i eller skriver. 11