KØBENHAVNS KOMMUNES RESTAURATIONS- OG NATTELIVSPLAN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS KOMMUNES RESTAURATIONS- OG NATTELIVSPLAN"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNES RESTAURATIONS- OG NATTELIVSPLAN

2

3 VISION FOR ET BÆREDYGTIGT RESTAURATIONS- OG NATTELIV Et alsidigt kultur- og fritidsliv - herunder restaurations- og forlystelsesliv - bidrager til, at København flere gange er blevet kåret som verdens bedste by at bo og leve i. København er i en positiv udvikling, og antallet af københavnere, turister og arbejdspladser inden for restaurationsbranchen er stigende. Det er positivt for København, at byen vokser og udvikler sig, men en by og et restaurations- og natteliv i vækst giver også udfordringer i forhold til plads og gener. Det er i sig selv en udfordring, at vi bliver flere på samme sted. København skal også i fremtiden være en attraktiv by, som udfordrer og ændrer sig. Derfor skal der fortsat være plads til et levende restaurations- og natteliv i udvikling. Men det skal samtidig sikres, at restaurations- og nattelivet er i balance og at generne begrænses. Byens åbne rum, faciliteter og kulturelle tilbud, skal kunne imødekomme presset fra flere københavnere og turister i de kommende år. Med væksten følger et ansvar for, at der samtidig gøres en målrettet indsats for at nedbringe de nattelivsgener, der nogle steder i byen har taget overhånd. Restaurations- og nattelivet tager afsæt i Københavnerfortællingens indsatsområde om Storbykultur. Det betyder, at restaurations- og nattelivet skal bidrage til København som en eksperimenterende, mangfoldig storby med livskvalitet og kant. Kant handler om at slippe byen fri, så de mange aktører kan sætte deres præg på udviklingen af byen, mens livskvalitet handler om at sikre københavnerne et godt og behageligt hverdagsliv. Storbykultur indebærer, at restaurations- og nattelivet ligesom det øvrige kultur- og fritidsliv bæres frem af principper om fællesskab, respekt og kvalitet. Storbykultur betyder, at der også er aktivitet og fællesskaber i byen om natten. Med både tilvækst i antallet af københavnere og et stigende antal turister vokser behovet for service på alle tider af døgnet, hvad enten det drejer sig om indkøb, kulturelle oplevelser eller det at gå ud at spise. Det betyder, at der samlet set vil være kundegrundlag for flere alkoholbevillinger og nattilladelser i København men de skal placeres med øje for byens samlede balance. En voksende storby skal følges af et voksende fællesskab. Mødet over måltidet er vigtig for byens liv. Restauranter, caféer, food courts og pop up-events skal medvirke til at udvikle det lokale byliv og skabe nye fællesskaber på tværs af kulturelle skel og sociale lag. En stigende mængde streetfood-markeder og en vedvarende opblomstring af nye madoplevelseskoncepter er en væsentlig del af Københavns brand og dynamiske byudvikling. Madoplevelser har været i centrum for de senere års spændende udvikling på f.eks. Papirøen og i Kødbyen. Yderligere har restaurationsbranchen skabt et stigende antal arbejdspladser. I Region Hovedstaden alene har restaurationsbranchen oplevet en stigning på ca arbejdspladser inden for de seneste seks år. Men den positive udvikling har også negative effekter. Gener fra især det sene restaurations- og natteliv opleves i stigende grad af nattelivets naboer, der bor og lever i byen. Mange borgere og beboerforeninger tilkendegiver, at særligt Indre By har nået et mætningspunkt, og at støjen fra mennesker på gaden om natten er et voksende problem. Det er ikke alle steder i byen, hvor grundlaget for flere alkoholbevillinger og nattilladelser er til stede. Især støj og affald fra festen i gaden opleves som problematisk i nogle områder. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at begrænse generne i de mest belastede områder. I byens øvrige områder skal opblomstringen af nye virksomheder ske på en afbalanceret og varieret måde, så udviklingen giver færrest mulige gener for naboer. Med denne plan gives en politisk mulighed for udvikling af restaurations- og nattelivet, hvor hensynet til naboerne vægtes højt. Med planen skal Københavns Bevillingsnævn bremse op for tildeling af nye alkoholbevillinger og nattilladelser i de områder, som er belastede, eller i områder, som har en høj koncentration af privat beboelse. Som en del af denne plan har kommunen udarbejdet en handleplan, der skal medvirke til at begrænse generne fra nattelivet. Til gavn for både naboer, turister, foreninger og byens øvrige erhvervsliv. Såvel private aktører som offentlige myndigheder har ansvar for et velfungerende restaurations- og natteliv. Derfor er det afgørende, at der er en vedvarende og naturlig dialog mellem de relevante aktører om eventuelle problemers omfang, fælles løsninger og fælles tilførsel af ressourcer til løsningerne. Kommunen vil opsøge partnerskaber omkring by- og nattelivet og bl.a. sikre, at den nyeste teknologi - fx indenfor støjbekæmpelse bliver koblet til og afprøvet i Københavns natteliv. Storbykultur indebærer, at restaurations- og nattelivet skal folde sig ud i trygge og inkluderende rammer. Men storbykultur indebærer også, at der vises hensyn og respekt for de københavnere, der generes af nattelivet. Gennem tillidsfuldt samarbejde mellem nattelivets aktører vil restaurations- og nattelivet bidrage positivt til, at København præges af både vækst og livskvalitet, som er kernen i Københavnerfortællingen. Såvel kommunen som de private aktører har et ansvar for at skabe den ønskede udvikling for København. 3

4

5 VISIONEN FOR RESTAURATIONS- OG NATTELIVET SKAL I PRAKSIS UDFOLDE SIG I FIRE INDSATSOMRÅDER: 1. Begrænsning af gener fra nattelivet 2. Et trygt og inkluderende natteliv 3. Udvikling af Københavns bydele 4. Service og partnerskaber omkring by- og nattelivet

6 Indsatsområde 1. BEGRÆNSNING AF GENER FRA NATTELIVET Kommunen har kortlagt nattelivet i København. Kortlægningen viser, at der især er høj aktivitet om natten i dele af Indre By, Nørrebro og Vesterbro, og at det er her, der opleves flest gener i form af støj, affald og urin. Det første indsatsområde handler om, hvordan balancen kan ændres i de mest belastede områder. Generne kommer både fra den uorganiserede fest i gaden og fra områder, som kommunen regulerer gennem påbud og tilladelser, fx udendørsserveringer, arrangementer og nattilladelser. Kommunens kortlægning viser, at det i særlig grad er den uregulerede fest i gaden, der er årsag til generne. Kommunen har ikke myndighed til at regulere festen i gaden, men vil arbejde målrettet på at mindske generne og lede festen hen, hvor den ikke generer. Det kan ske gennem initiativer i forhold til drift, indretning af byrum og samarbejde med politiet og andre aktører. Festen i gaden er mest udpræget, hvor der også er en høj koncentration af restaurationer med nattilladelse. Om sommeren er der dog også høj natteaktivitet i flere af kommunens grønne og rekreative områder, hvor særligt havneløbet langs Islands Brygge er udsat for gener. Det er væsentligt, at der tages højde for de forskellige områders karakteristika i arbejdet med at mindske generne fra festen i gaden. De enkelte restaurationer kan ikke stilles til ansvar for festen i gaden, men da der er en tydelig sammenhæng mellem en høj koncentration af natåbne restaurationer og øget fest i gaden, er restaurationerne væsentlige samarbejdspartnere i forhold til at begrænse generne fra festen i gaden. Bevillingsnævnet skal i sin praksis for nattilladelser lægge øget vægt på, at krav om samarbejde og ansvar for at nedbringe gener strammes op, og bliver et vilkår for at drive restaurationsforretning i København. Kommunen præsenterer i en handleplan en række initiativer, der kan nedbringe generne fra nattelivet de konkrete steder, hvor belastningen er størst. Der er også enkelte overordnede initiativer, som kan være med til fremover at skabe et natteliv i København med færre gener for de omkringboende. Fordi byen vokser er det nødvendigt at finde nye steder til nattelivet, hvis belastningen ikke skal øges i de områder, hvor der allerede er et højt niveau af gener fra nattelivet. Analysen af nattelivet i København viser, at forudsigelighed spiller en væsentlig rolle i forhold til oplevelsen af gener. Der er fx få klager over støjgener i historiske festområder som Nyhavn, mens kommunen modtager væsentligt flere klager over støjgener i områder, hvor nattelivet først er ved at etablere sig. Der kan derfor tænkes i at finde nye områder med begrænset beboelse, hvor der kan gives plads til nattelivsaktiviteter enten permanent eller midlertidigt som led i byudviklingen. STØJ OG AFFALD FRA FESTEN I GADEN Festen i gaden er i høj grad uorganiseret og sker spontant. Rammebetingelserne har ændret sig, og en mindre restriktiv lukkelov samt rygeloven har blandt andre faktorer medvirket til, at der i dag er langt mere fest i gaden end tidligere. Københavns Kommune har ikke beføjelser til at skride ind overfor højlydt adfærd på åben gade, som kan være til gene for de omkringboende. Det er vanskeligt at pege på effektive sanktionsmuligheder ud over rammerne af gældende lovgivning om adfærd i det offentlige rum, og overtrædelse af ordensbestemmelserne håndhæves udelukkende af politiet. I handleplanen indgår dog initiativer, som kommunen kan arbejde med for at afhjælpe generne. Københavns Kommune har fx mulighed for at udvide dialogen og samarbejdet med politiet, forældrenetværk, natteravne og andre aktører, som på forskellig vis indgår i festen i gaden. Kommunen kan også arbejde på at lede festen i gaden hen, hvor den generer færrest muligt, gennem ændringer i byens rum. Kommunen kan fx undersøge mulighederne for at udpege områder, hvor der kan etableres nye, velfungerende festområder. Formålene med nye festområder er at tage højde for befolkningstilvæksten i byen og at aflaste de mest belastede områder. De nye områder bør etableres, hvor der ikke er nærtliggende boliger, så støjgenerne ikke blot flyttes til et nyt område. Samtidig skal kommunen føre en stram praksis for natbevillinger til restaurationer i de områder som er belastede, og dermed bremse op for, at flere natrestaurationer etablerer sig, hvor der allerede er en høj aktivitet om natten. Festen i gaden efterlader spor i form af glasskår, cigaretskodder og fastfoodemballage. Kommunen er i gang med at udvikle en systematisk metode til registrering af affald fra nattelivet, så udviklingen kan følges og bruges som grundlag for indsatser og dialog med erhvervslivet i de mest belastede områder. Smartere teknologiske løsninger med brug af bl.a. GPS, sensorer og video skal sikre en målrettet og optimal drift i forhold til fx ruteplaner for fejemaskiner, spulevogne og pustere, så 6

7 indsatsen løbende tilpasses byens reelle behov. Disse værktøjer kan bruges både til at følge udviklingen i nattelivet og til at begrænse affald og uringener fra nattens fest i forhold til de mest belastede områder. STØJ OG AFFALD FRA RESTAURATIONER OG ARRANGEMENTER Københavns Kommunes restaurationsforskrift stiller klare krav til indretning og drift af virksomheder. Forskrift for udendørs musikarrangementer stiller krav til arrangører, der ønsker at afholde et arrangement med forstærket musik. Københavns Kommune udfører løbende kontrolbesøg i forhold til støj-, affalds- og lugtgener fra virksomhederne, og der er mulighed for at udvide denne indsats. I dag håndhæver kommunen primært reglerne ved opstart af nye virksomheder og ved klagebaserede tilsyn. Kommunen kan derudover gennemføre en målrettet og forebyggende kontrolindsats hos restaurationerne de kommende år. Kommunen har erfaring med at dialog og samarbejde med restauratørerne er effektivt i forhold til at håndhæve vilkår i tilladelser og påbud. Da generne i nattelivet overvejende stammer fra festen i gaden, er det kommunens vurdering at øget samspil med restaurationerne kan medvirke til at nedbringe disse gener. Kommunen kan også skærpe sin praksis over for restauratørerne, så gentagne overskridelser af vilkår vil blive indbragt til behandling hos Bevillingsnævnet. Ved klager sker den hurtigste og mest målrettede indsats på selve stedet og tidspunktet for klagen. Kommunens støjvagt fører tilsyn på baggrund af klager over især støj fra natåbne restaurationer. Der er derfor muligheder i at udvide den eksisterende støjvagt, så de i højere grad kan være til stede i nattelivet og tilgængelige for byens borgere. Samtidig kan man udvide med forebyggende tilsyn i de aktive timer om natten. Det primære formål med støjvagten er at: Lave observationer og målinger, når problemet er der. Indgå i dialog og løse problemer på stedet, hvor det er muligt. Forebygge ved tilstedeværelse i nattelivet. Tilsyn med restaurationerne i drift i forbindelse med bevillingssager. FESTIVALER OG ARRANGEMENTER Arrangementer i byens åbne rum bidrager til at give byen kant, og musik og liv i gaden understøtter tankerne i Storbykultur. Arrangementer kan dog også medføre gener for de omkringboende. Derfor vil Københavns Kommune med Forskrift for Udendørs Musikarrangementer bidrage til en bedre og mere tydelig regulering af arrangementerne, der vil bidrage til at skabe balance i byen. Kommunen har erfaring med, at forudsigelighed omkring arrangementerne er vigtig for borgerne og reducerer oplevelsen af gener. Forskriften skal medvirke til forudsigelighed omkring, hvad naboerne kan forvente af musikarrangementer på specifikke pladser i forhold til antal, varighed, sluttidspunkt og støjniveau. Rammerne er fastlagt ud fra en miljøfaglig vurdering af de enkelte lokaliteter, hvor der bl.a. er lagt vægt på pladsens størrelse og indretning samt baggrundsstøj. 7

8 Spredning af festivaler og arrangementer kan desuden medvirke til at mindske belastningen på de mest anvendte pladser, og forskriftens begrænsning af antallet af arrangementer på en række pladser understøtter denne spredning. Spredningen kan også medvirke til at udvikle nye byområder i København. NATTILLADELSER TIL RESTAURATIONER Bevillingsnævnet har ændret praksis to gange efter vedtagelsen af den første restaurationsplan i Den gældende praksis betyder, at der bremses op for tildeling af nye sene nattilladelser på visse gadestrækninger i Indre by og på Nørrebro. Hensigten har været at begrænse generne i de mest belastede og tæt befolkede områder. Den restriktive praksis i disse områder skal opretholdes, og det henstilles, at det samtidig undersøges, om der er behov for at udvide til større områder, indtil generne har et omfang, som kan begrunde, at Bevillingsnævnet igen kan tildele nye nattilladelser. Københavns Kommune ønsker, at Bevillingsnævnet fører en fast praksis gældende for hele byen: 1. Bevillingsnævnet skal i afgørelser lægge vægt på, at restauratøren har iværksat positive og betryggende initiativer. Positive og betryggende initiativer kan være: Etablering af rygerum, frivillig brug af dørmænd, øget renholdelsesindsats omkring restaurationen, naboinddragelse, dokumentation for begrænsede gener, ekstra lydisolering, skærpet fokus på kontrol i døråbningen, uddannelse af personale mv. Det bemærkes, at der for fornyelser af eksisterende nattilladelser gælder anderledes skærpede krav for eventuelt at meddele et afslag end ved ansøgninger om nye eller udvidede nattilladelser. Dette skyldes, at ansøger har indrettet sin virksomhed på at have en nattilladelse til et bestemt tidspunkt. ET VELDREVET RESTAURATIONSMILJØ Københavns Kommune ønsker, at restaurationsmiljøet skal være veldrevet og understøtte en bæredygtig byudvikling. Bevillingsnævnet behandler for ofte sager, hvor underskudsgivende restaurationsvirksomheder må gives betingende bevillinger for en kortere periode. Restaurationsvirksomheder der mistrives, kan også have vanskeligere ved at samarbejde om at begrænse gener. Ansøgere, der ikke lever op til restaurationslovgivningens regler om gæld, strafbare forhold og øvrige personlige krav, opnår ikke bevilling. Bevillingsnævnet ser med alvor på ansøgere, som udviser manglende forretningsmæssige kvalifikationer, og vil give afslag eller indføje skærpede vilkår i bevillinger, såfremt det vurderes, at virksomheden ikke kan drives på betryggende måde. I samarbejde med restauratørerne kan konkrete konkurrenceforvridende forhold undersøges, fx hvor udendørsserveringstilladelserne er forskellige i områder, der grænser op til hinanden, som fører til lavere priser og mere fuldskab og larm. 2. Foretages ingen positive og betryggende initiativer, skal nattilladelser begrænses, såfremt det kan dokumenteres at: beboelsestætheden tilsiger at udvise tilbageholdenhed, og der i forvejen er et højt niveau af gener i området, eller risikoen for, at området udvikler et højt niveau af gener, er stor. Bevillingsnævnet skal altid foretage en individuel behandling og konkret afvejning af omstændighederne i hver enkelt sag indenfor rammerne af bl.a. restaurationsloven. Et samarbejde om positive og betryggende initiativer vil ske som led i partshøringen, så den enkelte restauratør ved, hvornår der kræves noget særligt. 8

9

10 Indsatsområde 2. ET TRYGT OG INKLUDERENDE NATTELIV Det andet indsatsområde handler om, at nattelivet skal være trygt og inkluderende. Københavns Kommune ønsker et natteliv, der hviler på principper om fællesskab, respekt og kvalitet. I en storby med kant skal alle mennesker føle sig velkommen. Arbejdet med at få diskrimination ud af nattelivet kan styrkes ved, at kommunen og restauratørerne går sammen om indsatsen. I samarbejde med bl.a. HORESTA og DRC vil kommunen udvikle et respektfuldt natteliv med plads til alle. Principperne om ansvarlig udskænkning til unge skal udbredes og anerkendes, så antallet af ulykker og episoder med overdreven fuldskab i nattelivet kan nedbringes. Det er afgørende, at både restauratører og detailforretninger tager et medansvar for, at unge mennesker ikke tilskyndes til at komme i situationer, som kan medføre fare og overdreven fuldskab. DISKRIMINATION Københavns Kommune tager kraftigt afstand fra diskrimination også i nattelivet. Bevillingsnævnet skal se med stor alvor på og aktivt handle i tilfælde, hvor restaurationer dømmes for diskrimination. I bevillingssager ser Bevillingsnævnet positivt på restauratører, som bidrager til bekæmpelse af diskrimination i nattelivet, fx ved at underskrive det fælles charter for et trygt natteliv som Københavns Kommune har udarbejdet. Indsatsen for bekæmpelse og forebyggelse af diskrimination i nattelivet er udmøntet i en fælles indsats imellem Københavns Kommune, DRC og Horesta. I samarbejdet er udviklet et fælles charter for et fair natteliv uden diskrimination, som alle restauratører, barer og diskoteker opfordres til at underskrive. Indsatsen skal løbende udvikles og evalueres i det dialogforum, der samler restauratørerne og kommunen om diskrimination. De restaurationer, der underskriver charteret, tilbydes et undervisningsforløb, der skal hjælpe restaurationerne med at forbygge situationer, hvor borgeren oplever at blive diskrimineret. Gennem Stemplet App en er det muligt at tilkendegive, hvis man ønsker at indgå i en dialog med den restauration/bar, hvor man har oplevet at blive diskrimineret. App en vil dermed indgå som et værktøj i en løbende og åben dialog imellem restauratørerne og de personer, som oplever en diskriminerende behandling. Københavns Kommune vil fortsat registrere og årligt afrapportere til Kultur- og Fritidsudvalget om diskrimination. ANSVARLIG UDSKÆNKNING Københavns Kommune vil arbejde for et trygt natteliv, så københavnerne møder en ansvarlig salgs- og udskænkningspraksis blandt byens detailhandlende og beværtninger med en alkoholbevilling. Målsætningen er at skabe et trygt natteliv med fornuftige rammer for de unges færden og derved opnå en reduktion i antallet af voldssager og overdreven fuldskab, i brugen af stoffer i nattelivet og i antallet af ulykker og skader, samt at der ikke serveres for mindreårige. Københavns Kommune og nattelivets aktører vil arbejde for: Ansvarlig udskænkning skal sikre, at alkoholbevillinger og lejlighedstilladelser administreres med et alkoholforebyggende sigte, og sådan at både ønsket om et godt erhvervsmiljø og forventninger om et trygt natteliv i lokalområdet tilgodeses. Det vil sige, at udskænkning af alkohol foregår på ansvarlig vis og i tråd med det øvrige forebyggende arbejde på alkohol- og stofområdet, der pågår i kommunerne. Bevillingsnævnet skal se med stor alvor på tilfælde af udskænkning af alkohol til mindreårige eller personer der er til fare for sig selv eller andre. Københavns Kommune vil arbejde for et lokalt ejerskab til rusmiddeldagsordenen på ungdomsuddannelserne. KRIMINALITETEN UD AF NATTELIVET Kriminalitet er udtryk for det modsatte af fællesskab og respekt. Derfor skal kriminaliteten ud af nattelivet. Københavns Politi er den udøvende myndighed i kriminalitetsbekæmpelse. Københavns Kommune ønsker i videst muligt omfang at støtte politiet og styrke den forebyggende indsats: 10

11 Københavns Kommune vil samarbejde med Københavns Politi om at fortsætte trygnattelivsindsatsen med fast patruljering om natten i weekenderne i årene fremover i det omfang Københavns Politi har ressourcer til det. Kommunen ser med meget stor alvor på kriminelle bander, der skaber utryghed blandt de øvrige gæster, og i betydelig grad forringer virksomhedernes betingelser for at drive forretning. Kriminelle bander som forsøger at afpresse restaurationer beskyttelsespenge er helt uacceptabelt og kommunen opfordrer til øjeblikkelig politianmeldelse i sådanne sager. Bevillingsnævnet arbejder tæt sammen med Københavns Politi ved vurderingen af, om omfanget og typen af politiforretninger i de ansøgende restaurationer er af et sådant omfang, at der ikke vil kunne ske en fornyelse, eller at en bevilling skal inddrages.

12 Indsatsområde 3. UDVIKLING AF KØBENHAVNS BYDELE Restaurations- og nattelivet kan på en gang være med til at udvikle nye bydele og aflaste de områder, der i forvejen er mættede. Med dette indsatsområde vil kommunen både aflaste nattelivet i de belastede områder og udvikle byens nye områder ved at flytte aktiviteter ud af centrum uden at flytte generne med. Det kan ske ved at placere aktiviteterne, hvor der ikke er tæt beboelse, så aktiviteterne medvirker til at løfte områder, uden at naboer generes af det. Aktører og ressourcer inden for restaurations- og nattelivet kan bringes aktivt i spil, når det handler om at skabe lokalt byliv og etablere nye fællesskaber på tværs af kulturelle skel og sociale lag. Madoplevelser og mødet over måltidet er en væsentlig del af Københavns byliv, og arbejdet med mad og lokalt byliv kan tænkes sammen med kommunens restaurations- og nattelivspolitik, så flere kulturelle tilbud spredes ud til de nye bydele. OMRÅDER MED POTENTIALE FOR FLERE BEVILLINGER OG NATTILLADELSER Det voksende antal københavnere og turister skal have et omfattende og alsidigt restaurations- og natteliv, der er en metropol værdig. Populært sagt skal det være lige så attraktivt at gå ud i f.eks. Kødbyen, Carlsberg og andre nye bydele som at gå ud i Middelalderbyen. Det er kommunens opfattelse, at et alsidigt og varieret café- og restaurationsliv vil understøtte den positive udvikling af nye bydele. Det er erfaringen, at et udbud af restaurationer fra starten kan være med til at skabe liv i de nye byområder. Ved at tænke restaurations- og nattelivet ind i byudviklingsplanerne fra starten, vil man kunne minimere risikoen for gener og skabe et attraktivt og balanceret byrum. Ved den fremtidige lokalisering af restaurationer i København ser kommunen derfor gerne, at der kommer mere liv i de nye københavnske bydele. Dette ligger i forlængelse af kommuneplanens ønske om vækst, beskæftigelse og plads til de nye københavnere, der i vidt omfang skal bo i de nye bydele, og det kan bidrage til at mindske belastningen i de mest aktive kvarterer i dag. Det er som udgangspunkt muligt at få alkoholbevilling til alle former for restaurationer og nattilladelse i hele kommunen, medmindre der er miljømæssige, politimæssige eller andre hensyn, der konkret taler imod. Det er en forudsætning, at placeringen er i overensstemmelse med kommuneplanens udlægning af områder i byen til forskellige formål. Ønsker restaurationen også at holde åbent om natten, skal der tages hensyn til naboerne jf. den gældende bevillingspraksis. De nye bydele, som har stort potentiale for flere alkoholbevillinger og nattilladelser, er følgende områder: Ørestad Valby Nordhavn Sydhavn Carlsberg Tilladelser beror fortsat på en konkret vurdering af restaurationens beliggenhed inden for bydelene. Kommunen vil konkret arbejde med at finde flere områder ligesom Kødbyen, hvor der vil være mulighed for udvikling af mere natteliv med få eller ingen gener for naboerne. I Nyhavn og Metropolzonen har Borgerrepræsentationen givet generel tilladelse til udendørsservering til kl Nyhavn er: Nyhavn (på restaurationssiden, dvs. ulige husnumre), Store Strandstræde 1-4, Lille Strandstræde 1-4, Toldbodgade 1-4 samt Det kongelige Teater i Kvæsthusgade. Metropolzonen er: Vesterbrogade 1A-4A bortset fra Tivoli, Axeltorv, Studiestræde (lige numre) og (ulige numre), H.C. Andersens Boulevard 8-16 (lige numre) og (ulige numre) samt Rådhuspladsen og Jernbanegade. Det betyder, at det er tilladt at have udendørsservering til kl , hvis restaurationen i forvejen har tilladelse til at holde åbent til kl og tilladelse til udendørsservering. Der er endvidere mulighed for at få tilladelse til udendørsservering til kl i havneområder og tidligere industriområder, fx i Kødbyen og på Carlsberg efter en konkret vurdering. LOKALT BYLIV OG FÆLLESSKAB Et stigende antal streetfood-markeder og opblomstring af nye koncepter for mad er en væsentlig del af Københavns brand. 12

13 Torvehallerne ved Israels Plads og Copenhagen Street Food på Papirøen har skabt øget forståelse af værdien ved samspillet mellem måltidet og det offentlige rum, ligesom den positive udvikling i Kødbyen i høj grad hænger sammen med udbuddet af madoplevelser. Tankerne bag disse koncepter har kommunen bl.a. bragt videre i projektet Copenhagen Food Court, der som noget nyt søger at medvirke til at øge den sociale integration og beskæftigelse omkring Nørrebro Station. I det fortsatte arbejde med at bringe borgere sammen i nye lokale fællesskaber om bl.a. mad, kan restaurations- og nattelivets aktører byde ind med idéer, perspektiver og inspiration til potentielle restaurationsområder i nye kvarterer. RESTAURATIONERS KONCEPTER Det har betydning for genernes type og omfang, om en restauration f.eks. er drevet som et spisested eller et diskotek. Kommunens kortlægning af nattelivet viser, at områder med en høj koncentration af restaurationer med nattilladelse og ens koncepter øger risikoen for gener i omgivelserne. hidtil har været brugt til restauration, kan man som udgangspunkt få alkoholbevilling til en restauration med et tilsvarende eller mindre intensivt koncept, medmindre konkrete forhold taler imod. Er der tale om ændring af koncept eller om drift i et lokale, som hidtil har været brugt til andre formål f.eks. butik, vil ansøgningen blive betragtet som en nyetablering. Ved nyetableringer foretages en indgående vurdering af, om der kan gives alkoholbevilling (og evt. nattilladelse) til den pågældende adresse og pågældende koncept i henhold til restaurationsloven og den gældende bevillingspraksis. Udendørsservering bidrager positivt til byens liv og stemning. De gældende vilkår for udendørsservering skal dog håndhæves særlig opmærksomhed skal rettes mod de mindre byrum, hvor støjen fra udendørsservering forstærkes. Københavns Kommune ser med alvor på overtrædelser af vilkårene for udendørsservering. Inventarets design og udseende skal tilpasses områdets æstetik og kultur. Bevillingsnævnet skal så vidt muligt tage hensyn til et afbalanceret og varieret bybillede med respekt for de lokale særpræg. Er der tale om en ansøgning om drift i et lokale, som 13

14 Indsatsområde 4. SERVICE OG PARTNERSKABER OMKRING BY- OG NATTELIVET Det fjerde og sidste indsatsområde handler om service og partnerskaber. Københavns Kommunes erhvervspolitik sætter bl.a. fokus på de kreative erhverv, kulturturismen og oplevelsesøkonomien i øvrigt. Kommunen skal fortsat levere en god service, så de kreative erhverv kan blomstre. Samtidig vil kommunen forsøge at indgå partnerskaber med andre offentlige og private aktører, der medvirker til aktiviteter i by- og nattelivet. Indsatsområdet kan skabe bedre rammer om restaurations- og nattelivet og samtidig udvide dialogen om bl.a. gener. SERVICE OG DIGITALISERING Virksomheder i København - herunder restaurationsvirksomhederne - skal opleve Københavns Kommune som en medspiller og serviceleverandør. Restaurationsvirksomheder, som bidrager til vækst og flere arbejdspladser, skal også have de bedste betingelser for at udvikle sig i fremtiden. Københavns Kommune vil arbejde for at restaurationsvirksomheder mødes med en høj grad af service, en nem adgang til kommunen og en forudsigelig sagsgang, hvor der er en åben og direkte dialog med den enkelte restauratør. Restauratører skal have en hurtig og kvalificeret support, og der skal være en tydelig angivelse af, hvilke myndigheder man som restauratør og arrangør kan indhente vejledning hos, hvad enten det gælder nyetablering, fornyelse eller enkeltstående arrangementer i byrummet. Kommunen har blandt andet bidraget til dette ved at digitalisere ansøgningsproceduren og udarbejdet en særskilt vejledning om betingelserne for opnåelse af alkoholbevilling og nattilladelse. Kommunen vil støtte arbejdet med at få etableret restaurationer, som opfylder de gældende krav ved at udbrede kendskabet til stjernemøder. På et stjernemøde deltager foruden og restauratøren, Københavns Kommune, Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab. Formålet med møderne er bl.a. at servicere og øge overblikket for ansøger og hermed lette ansøgningsprocessen. Formålet er også at ansøgere ikke forgæves køber eller ombygger lokaler med henblik på restaurationsdrift, hvis det alligevel ikke er muligt at få en alkoholbevilling til adressen. MERE SAMARBEJDE MELLEM OFFENTLIGE OG PRIVATE AKTØRER OMKRING BY- OG NATTELIVET Såvel private aktører som kommunen har et ansvar for et velfungerende restaurations- og natteliv. Derfor er det afgørende, at der er en vedvarende og naturlig dialog mellem de relevante aktører om eventuelle problemers omfang, fælles løsninger og fælles tilførsel af ressourcer til løsningerne. Kommunen har altid myndighedsansvaret for f.eks. klager over støj og tildeling af alkoholbevillinger, men en metode til at opretholde en vedvarende kontakt mellem offentlig og private aktører kan være at etablere en koordinerende funktion for by- og nattelivet i et partnerskab med private aktører. I Amsterdam har man gode erfaringer med en form for nattelivskoordinator, der er en privat enhed, som alene beskæftiger sig med at sikre dialog og samarbejde omkring løsninger vedr. by- og nattelivet. De muligheder vil kommunen opsøge. TEKNOLOGI OG FYSIK Innovation inden for teknologi og fysik gør, at mulighederne for bekæmpelse af f.eks. støjgener hele tiden ændrer sig. Som eksempel på et relevant innovationsprojekt kan nævnes det ambitiøse EU-projekt, MONICA. Projektet er igangsat efter initiativ fra Københavns Kommune og en lang række private aktører som Lydens Hus, Tivoli og musikkens medlemsorganisation Gramex. MONICA projektet, er siden vokset til et EU-projekt med 28 partnere fra seks lande og et samlet budget på 122 millioner kroner. Årsagen til det internationale perspektiv er, at rigtig mange andre storbyer er optaget af balancen mellem en levende by og hensynet til beboernes daglige liv. Bliver MONICA en succes kan dele af problematikken således løses med nye teknologier. Partnerskabet går ud på at udvikle nye teknologiske løsninger til bedre styring af lyd i forbindelse med større events i byens rum. De nye teknologiske løsninger vil bl.a. blive afprøvet til Tivolis fredagskoncerter. ORGANISERING, OPFØLGNING, OG REVISION Med vedtagelsen af denne restaurations- og nattelivsplan nedsættes samtidig en styregruppe på tværs af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen på direktørniveau. Styregruppen skal følge op på implementering af initiativerne vedrørende nedbringelse af gener fra nattelivet. Styregruppen kan løbende udvides med repræsentanter fra Politiet og relevante erhvervsinteressenter. Styregruppen mødes efter behov, men mindst fire gange årligt 14

15 Kultur- og Fritidsforvaltningen har ansvaret for den løbende opfølgning og afrapportering på de tiltag i restaurations- og nattelivsplanen, der rækker ud over nedbringelse af gener. Der afrapporteres samlet på restaurations- og nattelivsplanen én gang årligt. Restaurations- og nattelivsplanen revideres efter behov dog mindst én gang i hver valgperiode. Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling kan revideres af Kultur- og Fritidsforvaltningen i overensstemmelse med løbende lovgivningsmæssige eller administrative ændringer. For så vidt angår bortfald, fratagelse og straffebestemmelser i relation til alkoholbevillinger henvises til Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling.

16 RESTAURATIONS OG NATTELIVSPLAN KØBENHAVNS KOMMUNE Oktober 2017 Design TMF Design Foto Ursula Bach, Københavns Kommune, Troels Heien, Københavns Kommune, Ulrich Jakobsson, Københavns Kommune, Gitte Lotinga, Københavns Kommune 16

Københavns Kommunes Restaurations- og nattelivsplan

Københavns Kommunes Restaurations- og nattelivsplan 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Københavns Kommunes Restaurations- og nattelivsplan Sammenfatning Med denne restaurations- og nattelivsplan får København en vision for restaurations- og nattelivet. En vision,

Læs mere

Bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Restaurations- og nattelivsplan

Bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Restaurations- og nattelivsplan Bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Restaurations- og nattelivsplan. Lokaludvalgets bemærkninger til Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling Side Afsnit / Tekst i udkast til

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar vedrørende restaurationsplan for Københavns Kommune

Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar vedrørende restaurationsplan for Københavns Kommune Bilag 1: Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar vedrørende restaurationsplan for Københavns Kommune Teknik- og Miljøudvalget støtter op om den restriktive praksis, der lægges op til i udkastet til restaurationsplanen

Læs mere

Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling

Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling 02-09-2016 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår skal du have alkoholbevilling og/eller nattilladelse?... 3 1.2. Sådan søger du en alkoholbevilling

Læs mere

Notat om mulighederne for at give afslag på ansøgninger om 05- tilladelser i især Indre By

Notat om mulighederne for at give afslag på ansøgninger om 05- tilladelser i især Indre By KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Til Bevillingsnævnet Notat om mulighederne for at give afslag på ansøgninger om 05- tilladelser i især Indre By Bevillingsnævnet

Læs mere

UDKAST. til. Restaurationsplan for Københavns Kommune

UDKAST. til. Restaurationsplan for Københavns Kommune UDKAST til Restaurationsplan for Københavns Kommune Københavns Kommune Bevillingsnævnet 16. februar 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 4 2. Formål 4 3. Lokalisering af alkoholbevillinger 4 Særlige forhold

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN FOR KØBENHAVNS KOMMUNE. 3. udkast

RESTAURATIONSPLAN FOR KØBENHAVNS KOMMUNE. 3. udkast KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT 08-09-2011 RESTAURATIONSPLAN FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 3. udkast Sagsnr. 2011-9767 Dokumentnr. 2011-635899 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

VEJLEDNING OG BETINGELSER FOR OPNÅELSE AF ALKOHOLBEVILLING

VEJLEDNING OG BETINGELSER FOR OPNÅELSE AF ALKOHOLBEVILLING VEJLEDNING OG BETINGELSER FOR OPNÅELSE AF ALKOHOLBEVILLING INDHOLD 1. INDLEDNING...3 1.1. Hvornår skal du have alkoholbevilling og/eller nattilladelse? 1.2. Sådan søger du en alkoholbevilling og/eller

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN RANDERS KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN RANDERS KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN RANDERS KOMMUNE 1.VISION Randers Byråd fastlægger med denne restaurationsplan rammerne for et mangfoldigt og levende restaurationsliv i Randers Kommune. Byrådet ønsker, at Randers skal

Læs mere

Restaurationsplan. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Restaurationsplan. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Restaurationsplan Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen November 2013 1 Indhold Vision for et bæredygtigt restaurations- og natteliv i København... 4 Formål... 7 Vejledning og information

Læs mere

Hvis man ønsker at servere stærke drikke, dvs. drikkevarer med 2,8 % volumen alkohol eller derover, er det et krav, at man har en alkoholbevilling.

Hvis man ønsker at servere stærke drikke, dvs. drikkevarer med 2,8 % volumen alkohol eller derover, er det et krav, at man har en alkoholbevilling. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at fremme et liv med muligheder gennem udfoldelse og oplevelser. Derfor skaber vi rammer, der skal være med til at give et aktivt, trygt og velfungerende liv for vores

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN SAMSØ KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN SAMSØ KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN SAMSØ KOMMUNE 1 1 MÅLSÆTNING... 3 2 BAGGRUND... 3 3 HVORNÅR SKAL MAN HAVE EN ALKOHOLBEVILLING?... 3 4 KAN DU FÅ BEVILLING?... 4 4.1 Lovens grundlæggende krav til ansøgeren... 4 4.2 Hvilke

Læs mere

Resumé af høringssvar til udkast til restaurationsplan med sekretariatets bemærkninger

Resumé af høringssvar til udkast til restaurationsplan med sekretariatets bemærkninger KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Til Bevillingsnævnet 22-08-2012 Sagsnr. 2012-80552 Resumé af høringssvar til udkast til restaurationsplan med sekretariatets

Læs mere

Restaurationsplan for Svendborg Kommune

Restaurationsplan for Svendborg Kommune Restaurationsplan for Svendborg Kommune Indhold Forord 3 Målsætning 3 Hvordan søger man en bevilling 4 Hvem behandler ansøgningen 5 Hvad lægger bevillingsnævnet vægt på 6 Hvornår skal man have bevilling

Læs mere

De konkrete initiativer, der følger af restaurationsplan og budget er:

De konkrete initiativer, der følger af restaurationsplan og budget er: NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Notat om status på implementering af restaurationsplanen Baggrund KFU og TMU vedtog i møder i december 2013 udmøntningen af 3,8 mio. kr. i 2014 og 3,5 mio. kr. de efterfølgende

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Restaurationsplan. for Slagelse Kommune

Restaurationsplan. for Slagelse Kommune Restaurationsplan for Slagelse Kommune dtaget af e v r e n e n la p s n Restauratio bruar 2013. fe. 5 2 n e d t e d Byrå 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord................................................

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Restaurationsplan for Københavns Kommune

Restaurationsplan for Københavns Kommune Restaurationsplan for Københavns Kommune Københavns Kommune Kultur og Fritidsforvaltningen Udgave af 5. april 2013 1 Indhold Indledning... 4 Formål... 5 Vejledning og information om ansøgninger om alkoholbevillinger

Læs mere

Kultur- og Fritidsforvaltningen. Indre By Lokaludvalgs input til restaurationsplanen

Kultur- og Fritidsforvaltningen. Indre By Lokaludvalgs input til restaurationsplanen Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Kultur- og Fritidsforvaltningen Indre By Lokaludvalgs input til restaurationsplanen

Læs mere

Kilde Regulering Handlemuligheder Konsekvenser

Kilde Regulering Handlemuligheder Konsekvenser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 2 Oversigt over støjkilder og regulering 17-11-2016 Sagsnr. 2016-0382335 Dokumentnr. 2016-0382335-7 Kilde Regulering Handlemuligheder

Læs mere

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland 1 Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 Forord 3 Udfordringer 4 Mission og Vision, / Overordende mål 5 1 / Mål for

Læs mere

Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune

Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse Side Formålet med planen...3 Næringsbrev...3 Bevillingsnævnet...3 Hvem kan få alkoholbevilling:...4 Midlertidig

Læs mere

Standardvilkår til alkoholbevillinger

Standardvilkår til alkoholbevillinger September 2011 Efter en drøftelse i bevillingsnævnene er der udarbejdet følgende vejledende Standardvilkår til alkoholbevillinger som herefter følges i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Der kan til alkoholbevillinger

Læs mere

Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune

Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune Formål: Dato: 13.05.2015 Formålet med denne restaurationsplan er at: skabe gode planlægningsmæssige rammer omkring restaurationsvirksomhederne til glæde

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Indstilling. Ændring af Restaurationsplan for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Ændring af Restaurationsplan for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 28. maj 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Det indstilles, at byrådet godkender vedlagte forslag til revision af

Læs mere

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 10. april

Læs mere

Restaurationsplan for Sorø Kommune

Restaurationsplan for Sorø Kommune Restaurationsplan for Sorø Kommune - for et sundt, sjovt og trygt festmiljø og natteliv 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med Restaurationsplanen 3. Sådan arbejdet Bevillingsnævnet 4. Det

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Vejledning om alkoholbevillinger 00.01.00-A23-18-10 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 1. Baggrund for udarbejdelse af en restaurationsplan

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Alkoholforebyggelse i kommunen Temadag, 27. oktober 2010 Nationalmuseet Disposition Alkoholpolitiske målsætninger på Bornholm 3 eksempler på tværgående

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Restaurationsplan for Holbæk Kommune

Restaurationsplan for Holbæk Kommune Restaurationsplan for Holbæk Kommune 2013 1 Indhold 1. Baggrund og målsætning for udarbejdelse af restaurationsplanen... 3 2. Alkoholbevillinger til personer og selskaber... 3 3. Det lovmæssige grundlag

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

Til NUS/NUS ApS Refshalevej 167A 1432 København K Att.: Thomas Flerquin. Sagsnr Dokumentnr.

Til NUS/NUS ApS Refshalevej 167A 1432 København K Att.: Thomas Flerquin. Sagsnr Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Bilag 2 Til NUS/NUS ApS Refshalevej 167A 1432 København K Att.: Thomas Flerquin 04-01-2017 Sagsnr. 2017-0005968 Dokumentnr. 2017-0005968-1

Læs mere

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Foto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København

Foto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København Fleksible byrum i København Foto: Ursula Bach Indledning For at sikre en bedre udnyttelse af byrummets kapacitet, skal gaderne tilpasses byens døgnrytme. Som beskrevet i ITS-handlingsplan 2015-2016 vil

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Indstilling. Ændring af Restaurationsplanen for Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27.

Indstilling. Ændring af Restaurationsplanen for Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. oktober 2005 Ændring af Restaurationsplanen for Århus Kommune. 1. Resume Det indstilles, at byrådet godkender vedlagte forslag

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Beretning for Bevillingsnævnets arbejde i 2016

Beretning for Bevillingsnævnets arbejde i 2016 Beretning for Bevillingsnævnets arbejde i 2016 Bevillingsnævnets sammensætning Der har ikke været ændringer i nævnets sammensætning i 2016. Nævnets arbejde og debatter Nævnets debatter sker som hovedregel

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Københavnerfortællingen

Københavnerfortællingen KØBENHAVNERFORTÆLLINGEN - KORT FORTALT Visionen for Københavns Kommune. København skal være en by præget af både vækst og livskvalitet. For vækst og livskvalitet er hinandens forudsætninger. Det kræver

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

2 BAGGRUND... 3 5 SÅDAN GØR DU... 6. 8 SAGENS GANG FRA ANSØGNING TIL BEVILLING... 11 8.1 Midlertidig tilladelse... 12

2 BAGGRUND... 3 5 SÅDAN GØR DU... 6. 8 SAGENS GANG FRA ANSØGNING TIL BEVILLING... 11 8.1 Midlertidig tilladelse... 12 1 VISION... 3 2 BAGGRUND...... 3 3 HVORNÅR SKAL MAN HAVE EN ALKOHOLBEVILLING?... 3 4 KAN DU FÅ BEVILLING?... 4 4.1 Lovens grundlæggende krav til ansøgeren... 4 4.2 Hvilke hensyn skal afvejes?... 4 4.3

Læs mere

Drøftelsen af støj og byliv, som var på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden d. 28. november 2016, blev udsat til mødet d. 19. december 2016.

Drøftelsen af støj og byliv, som var på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden d. 28. november 2016, blev udsat til mødet d. 19. december 2016. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 2 Oversigt over støjkilder og regulering Drøftelsen af støj og byliv, som var på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden d. 28.

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

Vejledning til Forskrift om Restaurationsdrift

Vejledning til Forskrift om Restaurationsdrift Vejledning til Forskrift om Restaurationsdrift Indledning Rebild Kommune ønsker en god sammenhæng mellem at være borger og virksomhed, og der skal være plads til begge. Mulighederne og det liv, som restaurationer

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 1. Baggrunden for udarbejdelse af en restaurationsplan... 2

INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 1. Baggrunden for udarbejdelse af en restaurationsplan... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Baggrunden for udarbejdelse af en restaurationsplan... 2 2. Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevillinger... 2 Næringsbrev... 2 Odense Kommunes Bevillingsnævn...

Læs mere

Tillæg til Restaurationsplanen for Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Tillæg til Restaurationsplanen for Syd- og Sønderjyllands politikreds. ESBJERG KOMMUNE Restaurationsplan for Esbjerg Kommune Tillæg til Restaurationsplanen for Syd- og Sønderjyllands politikreds. Byrådet i Esbjerg Kommune Indhold 1. FORORD... 3 2. BEVILLINGSMYNDIGHEDEN...

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Restaurationsplan for Nordfyns Kommune

Restaurationsplan for Nordfyns Kommune Restaurationsplan for Nordfyns Kommune Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. august 2008 og revideret af Bevillingsnævnet den 16. januar 2013. Sagsnummer: 480-2012-108380 Dokumentnummer: 480-2012-288835

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Siden sammenlægningen den 1. januar 2007 har Langeland Kommune ikke haft en restaurationsplan.

Siden sammenlægningen den 1. januar 2007 har Langeland Kommune ikke haft en restaurationsplan. Restaurationsplan INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrunden for udarbejdelse af en restaurationsplan... 1 2 Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevillinger... 1 2.1 Næringsbrev... 1 2.1.1 Næringsbasen...

Læs mere

Madmarkeder og byudvikling i Købenavn

Madmarkeder og byudvikling i Købenavn Madmarkeder og byudvikling i Købenavn Program Baggrund og rammer Lokal forankring Erfaringer med madmarkeder Spørgsmål og svar Baggrund og behov En by med fokus på sundhed, mad og bæredygtighed, men uden

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Beretning for Frederiksberg Kommunes Bevillingsnævn

Beretning for Frederiksberg Kommunes Bevillingsnævn Beretning for 2015 Frederiksberg Kommunes Bevillingsnævn April 2016 1 BERETNING FOR FREDERIKSBERG KOMMUNES BEVILLINGSNÆVN 2015 Nævnets lovgrundlag og medlemmer. Bevillingsnævnets lovgrundlag er lovbekendtgørelse

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kommunen sendte den 28. april 2017 Restaurations- og nattelivsplan 2017 i offentlig høring via bliv hørt-portalen med svarfrist den 1. juni 2017.

Kommunen sendte den 28. april 2017 Restaurations- og nattelivsplan 2017 i offentlig høring via bliv hørt-portalen med svarfrist den 1. juni 2017. Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Kommunen sendte den

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Indhold 1. Baggrund og formå 2. Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevilling 3. Næringsbrev 4. Bevillingsmyndigheden

Indhold 1. Baggrund og formå 2. Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevilling 3. Næringsbrev 4. Bevillingsmyndigheden Indhold Side 1. Baggrund og formål 1 2. Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevilling 1 2.1. Restaurationslovens område 1 2.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed 1 2.3. Servering 1 2.4. Stærke

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Restaurationsplan vejledning til ansøgning om alkoholbevilling mv. Februar 2015. Natur og Udvikling

Restaurationsplan vejledning til ansøgning om alkoholbevilling mv. Februar 2015. Natur og Udvikling Restaurationsplan vejledning til ansøgning om alkoholbevilling mv. Februar 2015 Natur og Udvikling Indhold Indledning... 3 Målsætning og baggrund... 3 Alkoholbevillinger til personer og selskaber... 5

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

AARHUS UNIVERSITY PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PROBLEMER MED ALKOHOL I NATTELIVET - OG MULIGE LØSNINGER SÉBASTIEN TUTENGES, LEKTOR, CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING DAGENS STORE SPØRGSMÅL Hvorfor kommer folk til skade i nattelivet? Hvordan kan vi minimere

Læs mere