Resultatet af offentlighedsfasen om Forslag til Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001

Transkript

1 Bilag A Resultatet af offentlighedsfasen om Forslag til Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 Indhold 1. Skema med bidragydere fordelt på hovedspørgsmål side 2 2. Hovedspørgsmål, kommentarer og anbefalinger side 3 3. Resumé af alle bidrag side juni 2005

2 1. Skema med bidragydere fordelt på hovedspørgsmål BIDRAGYDERE HOVEDSPØRGSMÅL A. Kvalitetshåndbogen generelt s. 3 B. Grundlæggende kvaliteter s. 5 C. Havnebyrummet og Pier 2 s. 13 D. Nordhavnen s. 16 E. Midtkraft og Slagtehusområdet s. 17 F. Området ved Østbanegården s. 18 G. Området ved Skovvejen/Grenåbanen s. 18 H. Fiskeri- og Træskibshavnen s. 20 I. Området nord for Træskibshavnen s. 21 J. Århus Lystbådehavn s. 22 K. Marselisborg Lystbådehavn s. 23 L. Eksisterende bygninger s. 24 M. Eksisterende havnevirksomheder s. 24 N. Bygge- og anlægsfasen s. 25 O. Detailhandel s. 26 P. Forurenende-/risikovirksomheder s Offentlige myndigheder og institutioner 1.1 DSB Salg x 1.2 Århus Amt x x 2. Organisationer og foreninger 2.1 Træskibsforeningen i Århus x 2.2 By Senior Bofællesskabet i Århus x x 2.3 Ejerforeningen Kystvejen 27 x 2.4 Århus City Forening x x 2.5 Århus Sejlklub & Sejlklubben "Bugten" x 2.6 Dansk Cyklist Forbund x 2.7 Aarhus Studenter Roklub x x 2.8 Århus Sømandshjem x 2.9 Træskibsforeningen i Århus x 2.10 Aarhus Søhistoriske Selskab x x 2.11 Jørgen Bargisen x 2.12 Århus Radikale Vælgerforening x x x 2.13 Fonden Marselisborg Lystbådehavn x 3. Privatpersoner 3.1 Rune Fink Isaksen x x x 3.2 Jørgen Aakjær x 3.3 Jarl Hansen x 3.4 Lektor Ib Poulsen x x 3.5 Lars Boye & Christian Thue Frank x 3.6 Professor Arkitekt MAA. Johannes Exner x x 3.7 Cand. mag. Erland Egefors x x 3.8 Arkitekt MAA. Rie Øhlenschlæger x 3.9 Kurt Wilkens x 3.10 Arkitekt MAA. Elsebeth Terkelsen x 3.11 Kenny Antonsen x x x 4. Magistratsafdelinger, udvalg osv Århus Kommunes Biblioteker x 4.2 Udv. for Bygnings - og Miljøbevaring x 4.3 Århus Kommune/Miljøkontoret x 4.4 Magistratens 4. Afdeling, Skoler og Kultur x x 5. Virksomheder 5.1 Jacob's Administration v/inger Evar x 5.2 Aarhus Transport Group x 5.3 HIRC x 5.4 Århus Havn x x 5.5 Birch & Krogboe A/S x x x 5.6 TLK Ejendomshandel v/preben Kjær Pedersen x 6. Borgermøde 6.1 Debatindlæg x x x x x x 2

3 2. Hovedspørgsmål, kommentarer og anbefalinger A. Kvalitetshåndbogen - generelt (Bidrag ) Forslaget mangler en ønskelig præcisering. Der er for mange hensigtserklæringer, og man viger tilbage fra at stille egentlige krav både til kommunens egne dispositioner og til fremtidige bygherrer. Man kan sagtens stille mere præcise krav uden, at fremtidige arkitekter og bygherrer opfatter det som spændetrøjer. Flere steder signaleres med forbeholdne formuleringer, at der kan afviges fra principperne i planen. Der savnes mere detaljerede kvalitetskrav vedrørende bygningsvolumenernes dimensionering, materialevalg, detailudformning, parkering og kanaler. Endvidere savnes særlige kvalitetsovervejelser vedrørende bastionernes udformning, samt konkrete anvisninger på hvordan der sikres en balance mellem den eksisterende havnefrontbebyggelse langs Kystvejen, Skolebakken, Strandvejen m.v. og de nye bebyggelser. Kvalitetshåndbogen bør suppleres med et katalog over "gode løsninger" til inspiration for bygherrer og arkitekter. Der bør bruges arkitektkonkurrencer til at opnå et højt kvalitetsniveau i hele havneområdet. Det påpege s, at der stadig er mange muligheder for at udvikle idéen bag Kvalitetshåndbogen, så den bliver et godt politisk redskab for fremtidens byplanlægning. Der savnes blandt andet en kraftigere styrkelse af det samlede overordnede perspektiv for området. Man kan opfatte den nuværende udgave som i for høj grad tilrettelagt som en serie af kapitler, der direkte skal bruges til lokalplanarbejdet. Århus Havn forudsætter, at de nye kommuneplanrammer først får retsvirkning fra det tidspunkt Århus Kommune overtager arealerne. Kommentarer: Detaljeringsgrad Formålet med Kvalitetshåndbogen er at skabe et værktøj, der kan medvirke til at sikre de kvaliteter der er indarbejdet i Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer. Kvalitetshåndbogen er udformet som et tillæg til Kommuneplanen og udgør som sådan det overordnede plangrundlag for omdannelsen. Planintentionerne er beskrevet dels i form af en hovedstrukturtekst som udgør et supplement til Kommuneplanens Hovedstruktur, dels i form af konkrete rammebestemmelser for de enkelte områder. Ved udformningen er der lagt vægt på at Kvalitetshåndbogen både på kort og på lidt længere sigt vil kunne fungere som et robust og brugbart redskab, der på samme tid både udtrykker Byrådets ambitioner og kan fungere som idégrundlag og vejledning til kommende bygherrer, arkitekter m.fl. Derudover har det været en forudsætning, at Kvalitetshåndbogen ikke må virke begrænsende i forhold til at udvikle nye idéer og løsninger. Det er vurderingen at Kvalitetshåndbogen i den foreliggende form og detaljeringsgrad vil være et godt og fremtidssikret redskab til varetagelsen af overordnede planlægningsmæssige hensyn i forbindelse med den fremtidige udvikling og omdannelse af De Bynære Havnearealer. Mere detaljerede krav til udformningen af bebyggelse, kanaler, pladser m.v. vil kunne indarbejdes i forbindelse med udbud af arealerne og den efterfølgende lokalplanlægning. Det gælder for såvel Nordhavnsområdet som for de øvrige delafsnit. De i bemærkningen foreslåede idéer til kvalitetskrav vil kunne indgå som inspiration i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte udbud. 3

4 På den baggrund vurderes der ikke at være behov for at gøre Kvalitetshåndbogen mere detaljeret eller at den suppleres med det nævnte katalog over "gode løsninger". Kommuneplanen indeholder en generel målsætning om, at Kommunen skal kendetegnes ved god arkitektur og visuelle kvaliteter, samt som én af strategierne at det ved planlægning af nye byvækst og omdannelsesområder bør overvejes at udskrive idé- eller projektkonkurrencer. Der er endnu ikke taget beslutning om hvordan De Bynære Havnearealerne skal udbydes men der er mulighed for at anvende projektkonkurrence eller tilsvarende som udbudsform. Kommuneplanrammer - Retsvirkning Baggrunden for Århus Havns bemærkning er primært en bekymring for, at arealernes grundværdi - på trods af at arealerne fortsat anvendes til havnevirksomhed m.v. - allerede nu kan stige væsentligt med deraf følgende øgede grundskatter som følge af aftalen mellem Århus Havn og Århus Kommune om successiv overdragelse af dele af De Bynære Havnearealer. Århus Havn er p.t. i dialog med ToldSkat om ansættelse af grundværdierne pr. 1. oktober Juridisk Afdeling, Borgmesterens Afdeling har deltaget i disse drøftelser. Med nedenstående anbefalingen søges der opnået en vis samtidighed mellem på den ene side mulighederne for ændret anvendelse af dele af De Bynære Havnearealer til byformål (som forudsætter udarbejdelse og godkendelse af lokalplaner) og på den anden side havnens ophør af havnevirksomhed m.v. på arealerne og i sammenhæng hermed havnens successive overdragelse af arealerne til Århus Kommune. Hermed søges opnået en tidsmæssig sammenhæng mellem ændrede anvendelsesmuligheder for de enkelte arealer og stigninger i arealernes grundværdi. Anbefaling Detaljeringsgrad Det anbefales, at bemærkningerne om detaljeringsgrad ikke giver anledning til ændringer i Kvalitetshåndbogen, men at idéerne til kvalitetskrav henvises til den videre planlægning. Kommuneplanrammer - Retsvirkning Det anbefales at det i kommuneplanrammerne for arealer der er omfattet af overdragelsesplanen mellem Århus Havn og Århus Kommune præciseres, at den endelige afgrænsning af arealer, der etapevis overføres til byformål, sker i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning, og at indtil der foreligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmelser. Konkret foreslås følgende ændringer: Delområde CY tilføjes: "Den endelige afgrænsning af arealer der etapevis overføres til byformål sker i forbindelse den efterfølgende lokalplanlægning. Indtil der foreligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmelser som er fastlagt til: Anvendelsen for Pier 1 og Pakhusområdet er fastlagt til passager-, bil- og godshavnformål samt til stykgodshavnformål og sådanne værksteds-, handels-, oplags-, kontor-, restaurations- og kantinevirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har en naturlig tilknytning til en færgeog stykgodshavn. Der skal forefindes 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. 4

5 Anvendelsen for Pier 2 er fastlagt til havneformål og sådanne industri-, værksteds-, håndværks, handels-, oplags-, kontor- og kantinevirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en stykgods-, ro-ro- og færgehavn. Området må endvidere anvendes til containerhavn, indtil containeraktiviteterne er flyttet ud til den nye terminal på Østhavnen. Maks. bygningshøjde: 12 m. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 3 m3 pr. m2 af delområdets totale landareal. Kraner og losseanlæg er undtaget højdebestemmelserne. Virksomhedsklasse 1-5." Delområde CY tilføjes: "Den endelige afgrænsning af arealer der etapevis overføres til byformål sker i forbindelse den efterfølgende lokalplanlægning. Indtil der foreligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmelser som er fastlagt til: Anvendelsen af Pier 2 er fastlagt til havneformål, herunder containerhavn og sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, kontor- og kantinevirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en stykgods-, ro-ro- og færgehavn. Maksimal bygningshøjde er 12 m. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 3 m3 pr. m2 af delområdets totale landareal. Kraner og losseanlæg er undtaget højdebestemmelserne. Virksomhedsklasse 1-5." Delområderne BL og BL tilføjes: "Den endelige afgrænsning af arealer der etapevis overføres til byformål sker i forbindelse den efterfølgende lokalplanlægning. Indtil der foreligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmelser som er fastlagt til: Anvendelsen er fastlagt til fiskeri-, lystbådehavneformål og sådanne industri, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, restaurations- og klubvirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en fiskeri-, lystbådehavn. Maks. bygningshøjde: 8,5 m. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 1,5 m3 pr. m2 af delområdets totale landareal. Kraner og losseanlæg er undtaget højdebestemmelserne. Virksomhedsklasse 1-4." Delområde BL tilføjes: "Den endelige afgrænsning af arealer der etapevis overføres til byformål sker i forbindelse den efterfølgende lokalplanlægning. Indtil der foreligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmelser som er fastlagt til ". Hermed er eventuelle uhensigtsmæssigheder eller utilsigtede problemstillinger som følge af den lovgivning, der regulerer Århus Havn, søgt imødegået. B. Grundlæggende kvaliteter (Bidrag ) Omkring halvdelen af bidragyderne forholder sig til forskellige emner der vedrører de grundlæ g- gende kvaliteter i planen. Disse bemærkninger fordeler sig på emnerne: varierede boligformer, den 5

6 rekreative forbindelse, udsigt, opholds- og færdselsmuligheder, trafikbetjening, Grenåbanen, bæredygtighed, mangfoldighed samt besejlings- og anløbsmuligheder. Varierede boligformer handler om at De Bynære Havnearealer skal indeholde boliger til alle befolkningsgrupper. Derfor skal grundpriserne fastsættes således, at der også er mulighed for at etablere almene boliger. Én foreslår at mindst 50 % skal være familieboliger. Der efterlyses stillingtagen til placering af husbåde i området. Kommentarer: Boliger til alle befolkningsgrupper: Kvalitetshåndbogen indeholder en intention om, at de nye byområder skal indeholde den samme mangfoldighed af byfunktioner og aktiviteter som kendetegner de eksisterende Midtbyområder. Heri ligger også, at der skal være en bred variation af boligtyper og plads til alle befolkningsgrupper. Det indgår endvidere som målsætning i Kommuneplanens Hovedstruktur: "Ved byudvikling af nye store områder og bydele skal muligheden for en bred vifte af byfunktioner og boligtyper til de forskellige behov overvejes med henblik på at skabe levende byområder og dermed højne kvaliteten". Der er således god overensstemmelse mellem de fremsendte forslag på dette område og kommunens intentioner. Da der ikke skal herske tvivl om kommunens intentioner er det ønskeligt at imødekomme forslagene ved at præcisere i Kvalitetshåndbogens hovedstrukturtekst for de store sammenhængende boligarealer, at det er et krav i det fremtidige udbudsmateriale, at der skal gives tilbud om etablering af forskellige former for boligbyggeri med varierede ejerformer - herunder støttet byggeri. Den præcise udformning af disse krav vil blive fastlagt i forbindelse med de fremtidige udbudsbetingelser. Det skal for eksempel afklares, om der i udbudsbetingelserne skal opfordres til, at forskellige bygherrer (private kontra almennyttige) byder på opgaverne via partnerskabsaftaler. Fastlæggelse af grundpriser: Med hensyn til de økonomiske forudsætninger henvises til kommentarer og anbefalinger hertil i forbindelse med den endelige vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer: "I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Helhedsplan blev der i 2002 gennemført et udredningsarbejde, der har resulteret i nogle overordnede modelberegninger vedrørende økonomien forbundet med udviklingen af De Bynære Havnearealer. De økonomiske beregninger er afhængige af en lang række forhold, der har betydning for den økonomiske balance ved havnens omdannelse. For det første har den generelle samfundsøkonomiske udvikling - konjunkturerne - stor betydning for mulighederne for at gennemføre udviklingen. Det skyldes blandt andet, at de eksternt skønnede salgsindtægter, er særdeles konjunkturfølsomme. For det andet er planens forudsætninger indbyrdes forbundne. Hvis der således gennemføres et grundsalg på et område til priser, der er lavere end de forholdsvis høje forventede salgsindtægter, nødvendiggør dette, at bebyggelsesprocenten forøges eller, at der gennemføres udgiftsreduktioner i de planlagte infrastrukturprojekter (broer, kanaler etc.) for at balancen kan opretholdes. Det vurderes realistisk, at der kan etableres boligbyggeri med både forskellige ejerformer (ejer-, lejer- og andelsboliger) og orienteret mod forskellige målgrupper, idet det dog som nævnt forudsættes, at de relativt høje salgspriser på De Bynære Havnearealer realiseres i forbindelse med dette byggeri." 6

7 I forbindelse med udarbejdelsen af udbud og vurdering af tilbud er det naturligvis en forudsætning, at de kommunalretlige regler om at sælge arealer til private til markedsprisen overholdes. Husbåde: Kvalitetshåndbogen fastlægger følgende vedrørende husbåde: "Bebyggelse på vandarealer eller anbringelse af husbåde i bassiner og kanaler vil som hovedregel ikke kunne finde sted i områderne." Det har i forbindelse med udarbejdelsen af Kvalitetshåndbogen været overvejet om husbåde kan indpasses i det nye byområde. Konklusionen er, at placering af husbåde langs kaj- eller kanalkanter eller i klynger i tilknytning til større vandflader hverken synes at være forenelig med intentionen om at sikre og forbedre det visuelle samspil mellem byen havnen og bugten, eller ønsket om at respektere og tage hensyn til de eksisterende miljøer og funktioner omkring småskibskavnene, idet husbåde vil optage vandarealer og være begrænsende i forhold til udsigten til vandet og benyttelse af bassiner, kanaler, kajkanter og promenader til offentlige formål og formål knyttet til sejlads. Dertil kommer at husbåde ikke kun optager vandarealer, men ofte også kræver at der disponeres over landarealer i form af parkeringsarealer, adgangsarealer, arealer til teknisk forsyning m.m. De bebyggelsesregulerende bestemmelser for de enkelte delområder, herunder de fastlagte nye byggemuligheder, omfatter derfor udelukkende bebyggelse m.v. på landarealerne, og rummer som udgangspunkt ikke mulighed for placering af husbåde. Enkelte husbåde til særlige formål vil eventuelt kunne komme på tale, hvis de ud fra en nærmere arkitektonisk og byplanmæssig vurdering kan indpasses i områderne. Anbefaling: Det anbefales, at følgende indføjes i hovedstrukturteksten for Nordhavnen: " I forbindelse med udbud af arealer til boliger vil der blive stillet krav om etablering af forskellige boligformer med varierende ejerformer - herunder støttet byggeri." Derudover anbefales at hovedstrukturteksten vedrørende "Nye byområder" side 10, 2. afs. præciseres som følger: "Det er intentionen, at de nye byområder kommer til at indeholde den samme mangfoldighed af byfunktioner og aktiviteter, herunder boligtyper med varierede ejerformer, som kendetegner de eksisterende Midtbyområder." Bemærkningen vedrørende husbåde giver ikke anledning til at anbefale ændringer i Kvalitetshåndbogen. Den rekreative forbindelse: Det anbefales, at genoverveje en sejlbar kanal fra Toldboden til Tangkrogen. Nogle mener, at det ved lokalplanlægningen og grundsalget skal sikres, at der kan etableres reelle kanaler og ikke kun "kanalmotiver". Cykeltrafikken bør tilgodeses i forbindelse med planlægningen af promenader. Kommentarer: Kvalitetshåndbogen indeholder en intention om at kanaler i videst muligt omfang skal gøres sejlbare for mindre både. Vedrørende bemærkningen om at gøre kanalen sejlbar på hele strækningen fra Træskibshavnen til Tangkrogen henvises til kommentarer og anbefalinger i forbindelse med den endelige vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer: "Ønsket om en gennemgående kanal fra nord til syd er registreret. Imidlertid må det understreges, at den sydlige kanal vanskeligt kan gøres gennemsejlbar på grund af de fysiske og topografiske forhold ved Marselis Boulevard. Dette er baggrunden for, at forslaget til Helhedsplan indeholder følgende om den sydlige del: 7

8 Det vandmotiv, der tilstræbes at følge den rekreative forbindelse, vil på denne strækning ikke kunne opnå den status af kanal, som er en nærliggende mulighed inden for de øvrige Bynære Havnearealer. Der vil dog i en første fase kunne tilstræbes et eller flere landskabsarkitektoniske udtryk for vandmotivet, der med en vis symbolværdi fuldender den tilstræbte målsætning fra nord til syd. Det rekreative forløb er på dette grundlag på kortet vist ledsaget af en signatur for tilstedeværelsen af vandmotivet, der vil kunne bearbejdes varierende med de udfordringer de enkelte afsnit frembyder. I lighed med kanalmotivet på Slagtehusarealet vil en nyttiggørelse af overfladevand fra byen eventuelt kunne finde sted på strækningen. Der er langt bedre muligheder for at etablere en sejlbar kanal på den nordlige del af strækningen." Med hensyn til realiseringen af kanaler og "kanalmotiver" vil principper om udformningen m.v. kunne indgå i udbudsmaterialet for de enkelte arealer. Det er intentionen, at den rekreative forbindelse skal indgå som en del af det overordnede rutenet for gående og cyklende. Derudover skal det i forbindelse med den detaljerede planlægning nærmere fastlægges hvordan cyklisttrafikken i øvrigt kan indpasses i områderne. Anbefaling: "Der skal i forbindelse med den videre detailplanlægning og projektering arbejdes på, at den nordlige kanal gøres sejlbar - medens der i den sydlige del af De bynære Havnearealer på en anden måde skal arbejdes med vandmotivet." På baggrund af ovenstående anbefales at bemærkningen ikke giver anledning til ændringer i Kvalitetshåndbogen, men at bemærkningen vedrørende cyklisttrafikken henvises til den videre planlægning Det anbefales at principper vedrørende etablering/udformning af kanaler og kanalmotiver indgår i udbudsmaterialet for de berørte arealer. Udsigt: Der efterspørges en grundig undersøgelse som dokumenterer de nuværende og kommende udsigtskorridorer. Udsigtskorridorer mod bugten og Molslandskabet bør defineres og markeres nø j- agtigt på et kortmateriale og såvel de nuværende som ønskede fremtidige situationer bør visualiseres i fotografier og pålidelige 3D-animationer, således at forbedringer og forringelser klarlægges inden planen realiseres. Kommentarer: Kvalitetshåndbogen fastlægger en række - store og små - udsigtskiler/-linier fra byen mod havnen og bugten, som det er hensigten at understrege eller vise hensyn til i forbindelse med omdannelsen af arealerne. I forhold til det overordnede planlægningsmæssige niveau, som planen endnu befinder sig på, vurderes disse i tilstrækkelig grad at kunne belyse de udsigtsmæssige intentioner i forbindelse med omdannelsen. Der foreligger p.t. ikke materiale der mere detaljeret dokumenterer de nuværende og kommende udsigtskorridorer. Det medgives, at der i forbindelse med den detaljerede planlægning er behov for at få de udsigtsmæssige konsekvenser nærmere belyst. I den forbindelse er det planen, at VVP - 3D-bymodellen over Århus - som i en særskilt udgave er blevet suppleret med den bebyggelse der er vist i Helhedsplanen, skal anvendes som ét af redskaberne i vurderingen af kommende projekter, herunder også de udsigtsmæssige konsekvenser. 8

9 Anbefaling: Det anbefales at der for delområderne CY, CY, ER, ER, CY, ER, BL, BL, BL, ER, BL, RE indføjes følgende fodnote til rammebestemmelserne: "Til belysning af ny bebyggelses indvirkning på det omgivende bymiljø herunder udsigtsmæssige konsekvenser, kan der stilles krav om visualiseringer blandt andet via kommunens VVP-3D-bymodel. Derudover giver bemærkningen ikke anledning til ændringer i Kvalitetshåndbogen. Opholds- og færdselsmuligheder: Planen ma ngler stillingtagen til adgangen til områder med specielle udsigtsforhold, specielt på Nordhavnen. Disse bør udformes som grønne lommer. Det præciseres at opholdspladser skal udformes på en måde så de indbyder til ophold. Kommentarer: Kvalitetshåndbogen indeholder følgende intentioner vedrørende tilgængelighed til rekreative områder: "Generelt vil der i byområderne skulle sikres offentlig adgang til udendørs arealer, kajkanter og ydermoler og udformningen af kajer og pladser skal indbyde til ophold og promenade. Kajkanter skal gives en varieret udformning med forskellige muligheder for kontakt med vand. For Nordhavnen anføres specielt: "Overalt i området skal arealer langs kaj- og kanalkanter være offentligt tilgængelige og bydelen skal rumme offentlige pladser og opholdsarealer placeret direkte ud mod bugten og internt på øerne. Udformningen af opholdspladser m.v. fastlægges nærmere i forbindelse med den detaljerede planlægning. Bemærkningerne betragtes som præciseringer og peger ikke på nye forhold, der giver anledning til at supplere ovenstående formuleringer i Kvalitetshåndbogen. Anbefaling: Det anbefales at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i Kvalitetshåndbogen men at idéerne til udformning af pladser m.v. henvises til den videre planlægning. Trafikbetjening: Det understreges at planerne for nordbastionen skal blandt andet indeholde en stillingtagen til trafikspørgsmålet på et bæredygtigt grundlag. Der peges på, at en forudsætning for aktivitet og byliv er, at der også sikres gode adgangsforhold for biler. Enkelte forholder sig kritisk til den overordnede trafikplanidé herunder, at Nørreport vil blive den eneste vejadgang til Nordhavnen samt planen om at henvise den gennemkørende trafik langs havnefronten til ringgaderne. Ét forslag går på at etablere en havneringvej via Mellemarmen og Sydhavnsgade. Et andet forslag handler om at trafikken langs Havnegade, Skolebakken og Kystvejen ledes igennem en tunnel hvorfra der skal være adgang til underjordiske parkeringsanlæg. Et tredje - at vejstrækningen fra Marselis Boulevard til Nørreport udbygges og forbedres således, at strækningen kan indgå i ringgadesystemet. Dette forslag indebærer, at der anlægges en bred boulevard på strækningen Marselis Boulevard-Værkmestergade, samt en tunnel på strækningen Værkmestergade-Kystvejen. Endelig er der et par forslag om at etablere en supplerende vejforbindelse mellem Nordhavnen og Østbane-området. Der advares imod at planen splittes op i enkeltheder hvor der tages kortsigtede hensyn. Planerne om den nordlige bastion skal blandt andet indeholde en stillingtagen til trafikspørgsmålet på et bæredygtigt grundlag. Det påpeges at en forudsætning for at De Bynære Havnearealer kan blive et dynamisk og rekreativt byområde er at der sikres aktivitet, byliv og adgang trafikalt. 9

10 Derudover rejses en række infrastrukturspørgsmål der relaterer sig til de eksisterende havneaktiviteter og muligheden for at genindføre sporvogne i Århus. Kommentarer: Det indgår som en bærende idé i forslag til Trafikplan for Århus Midtby, at den gennemkørende trafik langs havnen skal ledes udenom Midtbyen via Ringgaden og i nogen grad Ringvejen. En sådan trafikplan, hvor trafikken langs havnen dæmpes og hvor der ikke indgår nogen østlig ring, er også en del af det trafikale grundlag for den vedtagne Helhedsplan for De Bynære Havnearealer. Rambøll Nyvig har i tilknytning til udarbejdelse af Helhedsplan for De Bynære Havnearealer skitseret en mulig udformning af Nørreport-krydset, som vil kunne afvikle den forventede trafik til området. Det fremtidige trafikale knudepunkt - der er vist i helhedsplanen - består i et ombygget, signalreguleret kryds ved Nørreport/Kystvejen samt på havnesiden en rundkørsel i så stor afstand fra Nørreport som muligt. Rundkørslen - hvorfra der i øvrigt kan være adgang til den nordlige bastion og Pier 2 - skal sikre at den indkørende trafik til Nordhavnen m.v. ikke hober sig op bagud i krydset ved Nørreport. Biladgangen til Nordhavnen og den nordlige bastion vil absolut mest hensigtsmæssig skulle være for enden af en af byens hovedindfaldsveje - Nørrebrogade/Nørreport. Det vil her være muligt at etablere en adgang, hvor trafikken vil kunne afvikles forsvarligt. Adgangen og krydset vil blive et stærkt trafikeret knudepunkt, og det vil indgå i projekteringen af trafiksystemet, at der skal afvikles mange biler. Udbygning vil omfatte en strækning på havnesiden, hvor der skal sikres forbindelser til både Nordhavn, den nordlige bastion og Pier 2. Det vurderes som problematisk - både trafikalt og i forhold til de disponeringsmuligheder, som er vist i Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen - at etablere en ekstra vejforbindelse fra Østbanetorvet til De Bynære Havnearealer. En forbindelse her vil - hvis den skal være attraktiv og i betydende grad kunne aflaste krydset ved Nørreport - skulle ligge i direkte forlængelse af forbindelsen via Østboulevarden. Dette vil indebære en nedrivning af Østbanegården, hvilket ikke kan anbefales. Det er en forudsætning i Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer, at Grenåbanen i sin nuværende form opretholdes i en længere årrække, og sporene kan derfor ikke inddrages til vejformål. Dette vil også være i strid med den vedtagne løsning i Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer. Adskillige dele af forslaget om at udbygge og forbedre hele vejstrækningen mellem Marselis Boulevard og Nørreport er ikke umiddelbart i overensstemmelse med de allerede vedtagne infrastrukturløsninger fra Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer, hvor det forudsættes, at trafikken langs havnen skal dæmpes. Det drejer sig om de foreslåede løsninger for udbygning af Strandvejen/Spanien samt tunnellægning af vejforbindelsen mellem Værkmestergade og Kystvejen. Desuden vurderes de stillede forslag at være særdeles investeringstunge og vil i givet fald forudsætte en nærmere undersøgelse. Overordnet er tanken om trafikal bæredygtighed tænkt ind i Kvalitetshåndbogen med et mål om at trafikken skal domineres af kollektiv trafik og bløde trafikanter. Der er dog også indtænkt gode adgangsforhold for biler. Dog lægges der op til at begrænse mængden af parkeringsfaciliteter i forhold til Kommunens normale normer for på den måde at styre mængden af biltrafik. Den nordlige 10

11 bastion, med et forventet større parkeringsanlæg, ligger centralt placeret ved den trafikale hovedadgang til De Bynære Havnearealer. Derudover bemærkes følgende til de øvrige rejste infrastrukturspørgsmål: Når den nye Østhavn er udbygget, som fastlagt i Masterplanen for Århus Havn fra 1997 kan Nordhavnen frigøres til byformål. Dermed er der ikke behov for det foreslåede godsspor til Nordhavnen, ligesom der ikke vil være udveksling af tung trafik mellem Nordhavnen og Østhavnen. Dermed er også den foreslåede klapbro ved Mindet overflødig. Der har gennem længere tid været arbejdet på en forbedret banebetjening af Østhavnen, så mere gods kan transporteres til havnen på bane. Der foreligger aktuelt et anlægsprogram for et nyt godsspor, som efter planen kan være anlagt i Staten har i alt afsat 130 mio. kr. til projektet. Et forslag til lokalplan for projektet er offentligt fremlagt. I perioden gennemførte Århus Kommune - i samarbejde med Århus Amt og Staten - et større analysearbejde omkring muligheden for at genindføre sporvogne i Århus. Dette arbejde resulterede blandt andet i udpegningen af et muligt, fremtidigt rutenet i byen bestående af tre radialer. Det er vedtaget - på lang sigt - at arbejde for etablering af et sporvognsnet. På kort sigt arbejdes der konkret med busprioritering på de strækninger, der udgøres af det udpegede sporvognsnet. Anbefaling: Bemærkningerne om infrastruktur anbefales ikke at medføre ændringer i Kvalitetshåndbogen. Grenåbanen: Nogle af bemærkningerne peger på Grenåbanen som en barriere mellem by og havn. Det foreslås at Grenåbanen nedlægges på strækningen langs Havnefronten og i stedet omlægges via Mundelstrup/Lystrup. Banen vil skabe store trafikproblemer i forbindelse med krydset Nørreport/Kystvejen. Andre foreslår toget erstattet med en sporvogn eller letbane. Som led i en større samlet trafikløsning af byens trafikproblemer foreslås, at banestrækningen fra Hovedbanegården til Østbanegården ombygges til en højbane og efter Riis Skov videreføres i en tunnel frem til Grenåvej. Jernbanestrækningen skal betjene både fjerntog og nærbanetog til Randers og Grenå/lufthavnen. Løsningen indebærer, at der ikke opføres bebyggelse på De Bynære Havnearealer fordi det blokerer for en løsning af byens trafikproblemer. Kommentarer: Det er en forudsætning i Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer, at Grenåbanen i sin nuværende form opretholdes i en længere årrække, og sporene kan derfor ikke inddrages til vejformål. Dette vil også være i strid med den vedtagne løsning i Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer. Byrådet har dog samtidig tilkendegivet, at der skal arbejdes for at få etableret en sporvognslignende drift langs De Bynære Havnearealer. Konkret har Århus Kommune og Trafikstyrelsen udarbejdet et kommissorium for en undersøgelse, der skal belyse mulighederne for en sporvognslignende drift. Aktuelt afventes en tilbagemelding fra Trafikministeriet. Der er endvidere udarbejdet en analyse af muligheden for at etablere en letbane fra City til Lisbjerg via Randersvej. Omkring Nørreport vurderes to alternativer: For det første en linieføring via Nørregade, som forudsat i Sporvognsundersøgelsen, og for det andet en liniføring via baneforbindelsen langs havnen og Nørreport. I analysen ses også på muligheden for at forlægge Grenåbanen 11

12 fra Lystrup og til Lisbjerg. Analysen er offentliggjort i rapporten 'Vision om letbaner i Århusområdet'. Rapporten forelægges Byrådet til vedtagelse i efteråret De foreslåede løsninger for fjerntog og Grenåbanen strider imod allerede vedtagne infrastrukturløsninger fra for eksempel Infrastrukturudvalgets Handlingsplan og Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer. Desuden vurderes de stillede forslag at være urealistiske i forhold til det krævede investeringsbehov. Anbefaling: Det anbefales, at bemærkningerne om baneinfrastruktur ikke medfører ændringer i Kvalitetshåndbogen. Bæredygtighed og mangfoldighed: I nogle bemærkninger efterlyses strategier for hvordan bæredygtighed indgår i De Bynære Havnearealer. Det drejer sig om såvel social og økonomisk som fysisk og miljømæssig bæredygtighed. Der foreslås indarbejdet en målsætning i Kvalitetshåndbogen der kan sikre både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Derudover foreslås forskellige miljø- og energimæssige tiltag inddraget ved planlægningen af de nye bebyggelser. Det påpeges, at Århus med udviklingen af de Bynære Havnearealer som en bæredygtig bydel har muligheden for at markere sig både nationalt og internationalt. Flere lægger vægt på at den nye bydel skal være mangfoldig. Der skal være boliger til alle befolkningsgrupper, forskellige typer erhverv, butikker og servicefunktioner, så det bliver et levende byområde. Kommentarer: Det er hensigten, at Kvalitetshåndbogen primært skal omfatte kvalitetsbetragtninger med hensyn til byplanmæssige og bebyggelsesmæssige forhold i forbindelse med omdannelsen. I forbindelse med den efterfølgende detaljerede planlægning vil der være en lang række tekniske og miljømæssige forhold der skal afklares og findes løsninger på, ligesom der skal tages stilling til fordelingen af boligtyper samt placering af erhvervs-, service- og rekreative funktioner. Miljømæssige krav til de fremtidige bebyggelser vil kunne indgå i udbudsmaterialet for de enkelte arealer. Generelle målsætninger om bæredygtighed og mangfoldighed indgår flere steder i Kommuneplanen - som Kvalitetshåndbogen fremover vil være en del af - herunder blandt andet: "Århus Kommune skal være en foregangskommune på miljøområdet med en vedvarende og omfattende reduktion af energi og ressourceforbrug til følge." "Generelt skal byomdannelse og fortætning ske på et helhedsorienteret grundlag, der tager hånd om en række forhold som bygnings- og boligforhold, sociale forhold, erhvervsforhold, trafik, miljø, energiforsyning og kultur." "Ved byudvikling af nye større områder og bydele skal muligheden for en bred vifte af byfunktioner og boligtyper til de forskellige behov overvejes med henblik på at skabe levende byområder og hermed højne kvaliteten." Derudover har Århus Kommune i vejledningen "Miljøorienteret byggeri" formuleret en række miljømæssige krav og anbefalinger til kommunale byggerier, støttet byggerier og byfornyelsesprojekter 12

13 med hensyn til el, vand, varme, materialer, affald, friarealer samt miljørigtig projektering, hvor miljøhensyn skal ind i planlægningen på lige fod med økonomi, arkitektur og funktionalitet. Vejledningen retter sig således primært mod Kommunens egne byggerier men Kommunen anbefaler også det private byggeris parter at anvende vejledningen som inspiration. Vejledningen er p.t. under revision og en ny udgave forventes at foreligge ultimo Anbefaling: Det anbefales, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i Kvalitetshåndbogen, men at der i udbudsmaterialet indgår en anbefaleling om at vejledningen "Miljøorienteret byggeri" anvendes som inspiration. Besejlings- og anløbsmuligheder: Det påpeges at det er vigtigt at der fortsat er fortøjningsmuligheder i havnebassinerne således at havneatmosfæren kan opretholdes. Derudover skal der sikres kajfaciliteter m.v. til forskellige maritime arrangementer, herunder vandsportsarrangementer. Der gøres opmærksom på en uoverensstemmelse mellem illustrationer og tekst vedrørende det bevaringsværdige miljø i Fiskeri- og Træskibshavnen, idet det bemærkes at alle bådebroerne er forsvundet på illustrationerne. Kommentarer: I Kvalitetshåndbogen udtrykkes intentioner om, at der skal tages hensyn til eksisterende bevaringsværdige miljøer ved blandt andet at sikre besejlings- og anløbsmuligheder og andre funktioner der bidrager til at opretholde havneatmosfæren. Det er ligeledes intentionen, at de nye offentlige pladser, kajområder m.v. der etableres i området skal være tilgængelige for alle og være anvendelige til forskellige aktiviteter der relaterer sig til havnebassiner og kanaler. Bemærkningerne betragtes som præciseringer og peger ikke på nye forhold, der giver anledning til at supplere formuleringerne i Kvalitetshåndbogen. Såvel Helhedsplanen som Kvalitetshåndbogen fastlægger de overordnede sammenhænge og principper for anvendelsen af De Bynære Havnearealer, hvilket afspejles i illustrationernes detaljeringsgrad. Når planen skal bearbejdes på et mere detaljeret niveau vil der blandt andet indgå bevaringshensyn i forhold til eksisterende anvendelser og miljømæssige kvaliteter. Der vil således også blive taget hensyn til at de nødvendige bådebroer m.v. skal være til stede. Anbefaling: Det anbefales at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i Kvalitetshåndbogen, men at de nævnte forhold og idéer henvises til den videre planlægning. C. Havnebyrummet og Pier 2 (Bidrag ) Flere af bidragene indeholder kommentarer til udformningen af havnebyrummet, de to bastioner og bebyggelsen på Pier 2. Heraf er enkelte kritiske overfor proportionerne i havnebyrummet og bastionernes dimensioner. 13

14 F.eks. anføres, at planen om to bastioner der skal indramme havnebyrummet er helt forkert. Mellemarmen skal indtænkes i planen. Bastionerne er helt ude af skala i forhold til de eksisterende bebyggelser og spærrer for udsigten fra en stor del af havnefronten. Det frygtes, at bastionerne afgrænser havnebyrummet så stærkt, at det virker indelukket og måske sært lille samt at de med deres volumenmæssige fremmedartede dimensioner med op til 200 meter lange facadeforløb vil være trælse at omgås, og trættende for fodgængere at krydse igennem eller på tværs. Det frygtes ligeledes, at bastionerne vil efterlade store døde bagsider og bagarealer, som ved nordbastionen oven i købet vil ligge i skygge. Et ugemytligt miljø, kendt fra stadionanlæg og lignende. Der bør formidles nogle andre og mindre havne- og udsigtsmiljøer udenfor det store rum, så dette ikke er det eneste. Andre understreger, at det er vigtigt at der sikres liv i og omkring bastionerne. En foreslår at de derfor også bør indeholde boliger. Et andet forslag går på at planlægge for store hoteller i det indre havneområde og på Nordhavnen, for at tiltrække store hotelkæder som Hilton og Sheraton. Vedrørende den sydlige bastion foreslås et større spillerum for den arkitektoniske udformning og at man ikke på forhånd låser sig fast på en maksimal bygningshøjde på 22 meter. Én foreslår at der anlægges torveplads i stedet for bebyggelse i området der omfatter det sydlige byggefelt. Den sydlige bastion skjuler åens udløb. Åen bør derfor ledes ud i en nordlig retning mod indsejlingen. Vedrørende Nordbastionen er der et synspunkt om, at den sydlige facade bør rykkes længere mod nord så udsynet fra Skt. Olufs Plads ikke indsnævres. Andre anfører at der ikke er overensstemmelse mellem ønsket om på den ene sige at bevare den karakteristiske byprofil der opleves fra Pier 2 og ved indsejlingen til byen og på den anden side at opføre den nordlige bastion i 22 meters højde og enkelte bygningsdele i større højde foran den eksisterende havnefrontbebyggelse. Der bør desuden tages hensyn til udsigts- og lysforhold for de bagvedliggende boliger. Det anføres, at der er uoverensstemmelse mellem Kvalitetshåndbogens illustrationer vedr. Nordbastionen. Det viste snit i Nordbastionen viser ikke bygningens fulde udstrækning, som ifølge byggefeltet går helt frem til Nørreport. Endvidere viser snittet en bygning som er ca. 10 me ter høj. Det anbefales, at der arbejdes videre med en maksimal bygningshøjde på 10 meter. I ét bidrag udtrykkes opbakning til planen om at anvende Nordbastionen til uddannelsesinstitutioner, men det understreges at det er vigtigt at kombinere funktionen med aktiviteter, som kan sikre liv i området ud over uddannelsesinstitutionernes åbningstid. Det anføres at bebyggelsen på Pier 2 spærrer for udsigten mod bugten og højhuset virker umotiveret. En foreslår at bebyggelsen på Pier 2 suppleres med yderligere et højhus. Enkelte foreslår med forskellige begrundelser at Pier 1 skal bevares. Det foreslås at anvende Pier 1 til rekreativt aktivitetsområde til større begivenheder. Der er brug for kajerne i forbindelse med fo r- skellige maritime arrangementer, anlægsplads for gæsteskibe m.v. Pier 1 giver læ for især nordlige vindretninger. Pier 1 skal anvendes til boliger med henblik på at skabe liv i havnebyrummet. Kommentarer: Kvalitetshåndbogen tager udgangspunkt i Helhedsplanens bebyggelsesplan, som er en illustration af hvordan arealerne kan bebygges. 14

15 Den konkrete udformningen af Havnebyrummet, herunder de to bastioner, havnepladsen og bebyggelsen på Pier 2, er en særskilt opgave, der skal videreudvikles i forbindelse med den detaljerede planlægning med blandt andet gennemførelse af udbud og konkurrencer. Det er intentionen, at de i Kvalitetshåndbogen fastlagte byggefelter og -volumener på den ene side skal rumme en tilpas fleksibilitet og rummelighed til at kunne danne udgangspunkt for denne videre udvikling og på den anden side sikre, at udformningen af de nye bebyggelser sker i overensstemmelse med de overordnede intentioner i Helhedsplanen. Udgangspunktet er, at de nye bebyggelser i skala skal afvejes med havnefronten, Domkirken og de fredede bygninger Toldboden og Pakhus 13. Det er dog ikke ønskeligt på forhånd at udelukke projektløsninger, hvor eventuelt dele af bebyggelsen udføres i en større højde hvis det overbevisende kan dokumenteres, at projektet kan indpasses i den arkitektoniske helhed som havnebyrummet udgør. På den baggrund kan ønsket om et større spillerum for den arkitektoniske udformning af den sydlige bastion anbefales imødekommet, samt at dette også er gældende for den nordlige bastion. Opmærksomheden henledes på, at større bygningshøjde medfører mindre bebyggede arealer som følge af, at bruttoetagearealet ikke ændres. Derudover vil der være mulighed for at stille yderligere krav til bebyggelsernes udformning og anvendelse i forbindelse med den detaljerede planlægning og i konkrete programmer for udbud af arealerne. Mellemarmen ligger udenfor det område, som Helhedsplanen omfatter, hvorfor bemærkninger hertil ikke giver anledning til kommentarer. Illustrationerne viser bebyggelser der svarer til en maksimal udnyttelse af rammerne. Det er korrekt, at der ikke er overensstemmelse mellem den viste snit-illustration (side 17) i Nordbastionen og Kvalitetshåndbogens 3D-illustrationer. Det skal understeges, at der er tale om principsnit som - tegneteknisk - er forenklet for at gøre dem lettere at aflæse. Det er intentionen, at rammebestemmelserne skal indeholde en stor grad af fleksibilitet for ikke at begrænse mulighederne for at der via projektkonkurrencer kan komme bud på nye spændende arkitekturformer. Derfor er der således indlagt mulighed for enten at udnytte hele byggefeltet til en forholdsvis lav bebyggelse eller at udnytte en mindre del af byggefeltet til en højere bebyggelse, samt at placere parkeringsarealerne enten over eller under terræn. Der er i Kvalitetshåndbogen udtrykt intentioner om, at de to bastioner anvendelsesmæssigt og indretningsmæssigt skal medvirke til at skabe liv i hele området, og man er opmærksom på, at der også skal sikres et højt aktivitetsniveau efter kl Disse hensyn skal indarbejdes i de konkrete programmer for udbud af arealerne. Ovennævnte intentioner vedrørende havnepladsen og bastionerne synes ikke at være forenelige med den foreslåede boliganvendelse som derfor ikke kan anbefales. Derimod vil der på Pier 2 være mulighed for at etablere boliger, såfremt disse kan forenes med cityfunktionen. Bebyggelsen på Pier 2 vil ligeledes kunne anvendes til hotelformål. Med hensyn til Pier 1 besluttede Byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse af Helhedsplanen, at "Valg af det endelige alternativ i relation til Pier 1 sker senest, når der skal åbnes op for en byudvikling på Bastion 1 eller Bastion 2 som en af forudsætningerne for programmering af konkurrence om bebyggelse på bastionerne - idet en stillingtagen hertil vurderes at være af betydning for, hvordan bastionerne nærmere kan disponeres." 15

16 Kommunen har efterfølgende udarbejdet et skøn over de forventede fremtidige indtægter og udgifter ved omdannelsen af De Bynære Havnearealer ud fra de arealangivelser m.v. der fremgår af Helhedsplanen. Det er vurderingen, at der vedrørende disse salgsindtægter er tale om en betydelig usikkerhed. For at sikre en balance mellem indtægter og udgifter besluttede Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af en indstilling om køb og salg af De Bynære Havnearealer, at den fremtidige hele eller delvise bevarelse af Pier 1 afventer, at der er opnået større sikkerhed for de samlede salgsindtægter. Anbefaling: Det anbefales at den overordnede proportionering af havnebyrummet herunder bastionernes volumener fastholdes, men at bestemmelsen vedr. maksimal bygningshøjde for delområde CY udtages. Derudover anbefales følgende tilføjelse (markeret med fed skrift) til rammebestemmelserne for delområde CY: "Bygningernes udformning skal med hensyn til volumen og højde afstemmes både indbyrdes og med den eksisterende havnefrontbebyggelse, herunder Århus Domkirke." Endelig anbefales at det i Kvalitetshåndbogen tydeliggøres at der er tale om principsnit. D. Nordhavnen (Bidrag ) Det påpeges, at det er vigtigt at afklare muligheden for de enkelte typer af servicebutikker og virksomheder, der kan indgå i beboelsesområderne på Nordhavnen, så der skabes et levende område. Vedrørende bebyggelsen på Nordhavnen mener én at bebyggelsen ikke bør overstige tre etager. I et konkret skitseprojekt foreslås to markante boligtårne placeret på den yderste del af Nordhavnen, kombineret med badeområde og café. Et andet konkret forslag går på at opføre 3-4 punkthuse samt en sandstrand på den sydøstlige del af Pier 4. Den eksisterende Kystpromenade der forløber langs Pier 4's nord- og østlige kajkant foreslås udbygget således, at den består af et bredt fortov ud mod vandet, en cykelsti, et vejareal samt areal til parkering af biler. Endvidere foreslås, at der forinden der udarbejdes en mere detaljeret lokalplan, gennemføres en dispositionsplanlægning for hele Pier 4. En foreslår at bygge højt på Nordhavnen, således at den gode beliggenhed udnyttes til gavn for flest mulige. Endelig foreslås etableret en "Central Park" i forbindelse med Pier 4's udnyttelse med høje huse for at sikre ét stort rekreativt (grønt) område i stedet for en række mindre af ringe kvalitet. Kommentarer: Der er i Kvalitetshåndbogen udtrykt intentioner om, at den nye bydel på Nordhavnen skal have samme tæthed/bymæssighed som de eksisterende midtbyområder. Det vil med andre ord sige en bydel fuld af liv og variation, med åbne pladser, hyggelige kroge med sol og læ, smukke bygninger, udsigt og ikke mindst - med plads til alle. Da der er tale om en helt ny bydel, der skal realiseres over mange år forudsættes det, at der udarbejdes en dispositionsplan, der fastlægger hoveddisponeringen af hele arealet. Dispositionsplanen skal blandt andet fastlægge principper for byggehøjder og -tætheder, fordelingen af bebyggelsestyper og anvendelser, placering af veje, kanaler, større offentlige pladser og rekreative områder, landfaciliteter i tilknytning til lystbådehavnene m.v. samt en plan for en etapevis udbygning. 16

17 Den samlede dispositionsplan kan eventuelt være en del af programmet for udbuddet af de første arealer. Forslaget om placering af højhuse og punkthuse på Nordhavnen er i overensstemmelse med ovennævnte intentioner. Det kan endvidere oplyses, at der p.t. arbejdes på at færdiggøre et forslag til konkrete planlægningsprincipper for placering af høje huse i Århus Kommune. En nærmere vurdering af eventuelt højhusbyggeri på Nordhavnen vil skulle ske i forbindelse med ovennævnte dispositionsplan og i henhold til de kommende principper. Forslaget om at bebyggelsen ikke må overstige 3 etager kan ikke anbefales. Dels rummer Nordhavnens store flade areal og rumlige dimensioner potentiale til byggeri i en større skala, med mulighed for nye og spændende arkitekturformer og eventuelt enkelte høje huse, dels vil en forholdsvis lav udnyttelsesgrad ikke være i overensstemmelse med de økonomiske forudsætninger for omdannelsen af De Bynære Havnearealer (se også under punkt B. Grundlæggende kvaliteter). Offentlige badeanlæg anses for en realistisk mulighed i forbindelse med den nye bydel på Nordhavnen. Muligheden for at etablere offentlige badeanlæg bør derfor indgå i overvejelserne i forbindelse med dispositionsplanlægningen for Nordhavnen. Forslaget om at etablere vej- og parkeringsarealer langs de nord- og østlige kajkanter på Pier 4 kan ikke anbefales. Idéen om en central park/plads findes spændende og i god overensstemmelse med intentionerne i Kvalitetshåndbogen. Anbefaling Det anbefales at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i Kvalitetshåndbogen, men at idéen om placering af enkelte højhuse og punkthuse på Pier 4 samt badeanlæg og en central park/plads medtages i den videre planlægning. Det anbefales endvidere at det i forbindelse med den videre planlægning sikres, at den nye bydel kommer til at indeholde funktioner, der kan medvirke til at sikre liv i området. E. Midtkraft- og Slagtehusområdet (Bidrag ) Århus Havn foreslår vedr. delområde ER, at formuleringen "med naturlig tilknytning til Århus Havn" udgår. Et forslag går på at omslutte Midtkraftskorstenen med et 120 meter højt boligtårn. Kommentarer: Der er ingen indvendinger imod at formuleringen "med naturlig tilknytning til Århus Havn" udgår af rammebestemmelserne vedr. delområde ER. På grund af beliggenheden tæt på de tunge industriområder på Havnen er der ikke mulighed for at opføre boliger i området og i øvrigt kan idéen om at placere boliger udenpå en fungerende skorsten ikke anbefales. 17