LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Metode Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg 2

Transkript

1 SYDDJURS KOMMUNE LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark TLF FAX WWW cowi.dk LANDSKABSVURDERINGER INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Metode Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg 2 3 1n Halling Nord 5 4 1s Halling Syd Lime Andi Mørke Kolind Skiffard Tirstrup Kolstrup Rosmus 34 1 Baggrund Dette notat har sammenhæng med igangværende planlægningsopgave for lokalisering af biogasanlæg i Syddjurs Kommune. Der skal udpeges og afgrænses lokalise- PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 2 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT LRLU HSLY HSLY

2 2/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE ringsområder til den kommende Kommuneplan 2013, herunder til planlægning for et konkret anlæg i Mørke-Hornslet området. Der er gennemført en lokaliseringsanalyse ud fra en række nærmere fastlagte kriterier (afstandskrav mv.), som har resulteret i et antal mulige biogasområder i analysens trin1. Alle disse områder ligger uden for landskabsområder, der i Kommuneplan 2009 er udpeget som "særlige landskabelige områder", og områder der i kommunens gældende Landskabskarakterplan er udpeget som områder med "særlige visuelle oplevelser" og "visuelle oplevelser". De mulige biogasområders egnethed vurderes herefter i trin 2 nærmere i forhold til en række parametre, herunder i forhold til landskabelig indvirkning, jf. nærværende notat. 2 Metode Vurderingerne er foretaget ved besigtigelse, suppleret med oplysninger hentet fra den eksisterende landskabskarakterkortlægning, samt supplerende orientering fra kort af Per Smed (landskabsdannelse), samt historiske kort (hovedsageligt høje og lave målebordsblade). For hvert enkelt område er kortfattet opsummeret landskabskarakterkortlægningens resultater, herunder strategiske mål. Landskabskarakterkortlægningens overordnede betragtninger suppleres i denne analyse med konkrete vurderinger af landskabet i de udpegede områder. Områdets beliggenhed i forhold til væsentlige landskabstræk beskrives, og der gives en kortfattet vurdering af, om der er geologiske (landskabelige) interesser i området, som har betydning for områdets egnethed til placering af biogasanlæg. Landskabets kulturhistoriske dybde vurderes med udgangspunkt i historiske kort, og der gives en vurdering af om der er kulturhistoriske træk med betydning for områdets egnethed til placering af biogasanlæg. Områdets visuelle og rumlige karaktertræk beskrives, og påvirkningen ved indplacering af biogasanlæg vurderes. Endelig gives der eventuelt anbefalinger til afgrænsning af området. I det følgende bruges begrebet "området" om de konkrete afgrænsede områder der undersøges, mens formuleringen som "tilstødende områder" eller "tilstødende landskaber" er brugt til at beskrive konteksten. Notatets beskrivelser og vurderinger er endvidere drøftet med Poul Henning Jensen, der p.t. arbejder for Syddjurs Kommune med nuancering af Landskabskarakterplanen. 2.1 Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg I dette afsnit beskrives generelt den landskabelige påvirkning af biogasanlæg.

3 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 3/37 Biogasanlæg i Maabjerg ved Holstebro, der ligeledes er kraftvarmeværk og et af de største anlæg af sin art, og dermed større end de typiske biogasanlæg. Grundlæggende er et biogasanlæg et ganske omfattende anlæg, som i sit udtryk typisk fremstår meget teknisk, med typisk op til meter høje siloer, trykbeholdere og tilhørende bygningsanlæg, samt skorstene typisk op til m's højde, men i nogle tilfælde betydeligt højere. Med denne størrelse vil biogasanlæg typisk opleves dominerende i anlæggets nærzone, men da lokaliseringskriterierne i trin 1 holder en afstand til beboelser på minimum 500 m til byer og sammenhængende bebyggelser og 300 m til enkeltbeboelser, vil anlægget sjældent opleves i nærzonen udover evt. fra større landevej. Oplevelsen af anlægget i mellemzonen og fjernzonen vil afhænge af landskabets rumlige og visuelle forhold. Et biogasanlæg vil skabe eller forstærke indtrykket af et teknisk landskab, som kan have påvirkning på ganske stor afstand, afhængigt at synligheden. Anlæggets højde gør, at det typisk ikke kan skjules helt med træer. Anlæggets konkrete påvirkning afhænger i større grad af landskabets terrænformer og rumlige forhold, herunder om landskabet er åbent med lange kig eller om det er mere lukkede rum, f.eks. på grund af skove mv. Anlæggets tekniske karakter gør det egnet til indplacering i landskaber, der i forvejen er præget af tekniske anlæg, industrilandbrug, store infrastrukturanlæg og lignende. Anlægget vil derimod være uegnet i uberørte landskabsområder og områder med store visuelle kvaliteter.

4 4/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Biogasanlæg i Maabjerg i en afstand på 1-1½km. En række vindmøller på tilsvarende afstand Som det ses af ovenstående virker biogasanlægget mere teknisk og dominerende i landskabet end vindmøllerne. Biogasanlæg fremstår med betydelig tyngde, hvorimod vindmøller er enkle konstruktioner. Skorstenen kan til gengæld som vindmøller være højere og ses på endnu større afstand.

5 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 5/37 3 1n Halling Nord Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Hornslet Moræneflade Landskabskarakter Nøglekarakter Strategisk landskabsmål Karakteristisk Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovområder. Vedligeholde og styrke Landskabskarakteren i området svarer til den overordnede karakter i landskabskarakterområdet. Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv landbrugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger, vindmøller mv. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensivt landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.

6 6/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Landskabsdannelse og geologi Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika som har betydning for eventuelle anlæg i området. Kulturhistoriske forhold Området ligger i et åbent udskiftningslandskab mellem Halling, Skader og Voldum. Udskiftningsmønsteret fremstår hverken på kortet eller i felten markant. Dog er bebyggelsesstrukturen omkring området med en række udflyttede gårde og et par husmandssteder spredt i landskabet karakteristisk. Samlet vurderes de kulturhistoriske forhold ikke at have væsentlig betydning. Området ligger højt på en sydvendt skråning, som kulminerer nord for området umiddelbart syd for Voldum, og ender mod syd ved Halling Bæk. Landskabet er åbent og frit for hegnsplantninger. Centralt i området omkring et par mindre vandhuller er der lav, kratlignende beplantning. Omkring området ses fritliggende gårde med beplantning omkring. Vest for området ses en række vindmøller. Området er ikke rumligt afgrænset mod tilstødende arealer. De omkringliggende områder har samme karakter. Kig ind over området fra Lyngvej mod Vest

7 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 7/37 Den vestlige del af området set fra Voldumvej mod Syd. Områdets høje beliggenhed og åbne karakter gør, at et anlæg i området vil være synligt fra store afstande. Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, men i samspil med de øvrige store landbrugsbygninger og vindmøller. Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Samlet konklusion Ingen særlig betydning Ingen særlig betydning Anlægget vil fremstå synligt i det åbne landskab, der i forvejen er teknisk præget af landbrugsbygninger, gylletanke, vindmøller mv. Samlet vurderes området at være egnet til biogasanlæg. 4 1s Halling Syd Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Hornslet Moræneflade Landskabskarakter Karakteristisk

8 8/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Nøglekarakter Strategisk landskabsmål Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovområder. Vedligeholde og styrke Landskabskarakteren i området svarer til den overordnede karakter i landskabskarakterområdet. Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv landbrugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensiv landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde. Landskabsdannelse og geologi Området ligger på en storbakket moræneflade. Umiddelbart syd for området løber Halling Bæk. Ådalen er ikke ret markant, men fornemmes dog i terrænet. Omkring åen ses kun meget begrænsede engarealer. De geologiske og topografiske karakteristika vurderes ikke at have væsentlig betydning for eventuelle anlæg i området. Kulturhistoriske forhold Området ligger i det udskiftede dyrkningslandskab syd for Halling. De få udskiftningshegn som oprindeligt har været i området er fjernet, så området fremstår som en samlet markflade. Vest for området ligger Sønderskovvej/Bygballevej, som er en del af det oprindelige vejnet omkring Halling (Landevejen kom først til i anden halvdel af 1900-tallet), og som stadig til dels kantes af hegn og vejtræer. Samlet vurderes de kulturhistoriske forhold dog ikke at have væsentlig betydning. Området ligger i bunden af skråningen ned mod Halling Ådal, og afgrænses rumligt mod syd og sydvest af beplantningen langs Halling Bæk, og i lidt større afstand af mindre skovområder mod syd og vest, samt af bebyggelsen ved Halling Autoophug. Mod øst og nord indgår området i et åbent landbrugslandskab, karakteriseret ved spredte gårde og store åbne markflader.

9 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 9/37 Området set fra Voldumvej mod syd Området set fra Voldumvej mod nordvest Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, der dog afbødes af nærliggende skovområder. Et biogasanlæg i dette område vil til gengæld være mere dominerende set fra Halling By end det nordlige område 1n. Det vil eventuelt kunne indpasses i den vestligste del af området, hvor Halling Autoophug i forvejen udgør et synligt landskabselement. I givet fald anbefales det at bebyggelsen afskærmes med træplantning.

10 10/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Samlet konklusion Ingen særlig betydning Ingen særlig betydning Anlægget vil fremstå synligt, men vil eventuelt kunne indpasses i den vestlige del. Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning som et muligt, men ikke optimalt område for biogasanlæg. 5 2 Lime Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau

11 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 11/37 Landskabskarakter Nøglekarakter Strategisk landskabsmål Karakteristisk Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen Vedligeholde og styrke Landskabet i området svarer godt til den overordnede beskrivelse af landskabskarakteren. Området afgrænses mod vest og syd af landsbyerne Lime og Lemmer. Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv landbrugsdrift med spredte landbrugsbygninger. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensiv landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde. Landskabsdannelse og geologi Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika som har betydning for eventuelle anlæg i området. Kulturhistoriske forhold Området ligger i udskiftningslandskabet omkring Lime og Lemmer. Udskiftningen er en forholdsvis konsekvent blokudskiftning (regulære, rektangulære markflader), og de oprindelige skel og til dels udskiftningshegn og diger er i nogen grad bevaret - særligt er et hegn centralt i området markant. Områdets kulturhistoriske struktur fremstår således i store træk velbevaret. Indplacering af et biogasanlæg vil i nogen grad virke forstyrrende på oplevelsen af kulturlandskabet. Området er overvejende fladt til let bølget, men mod øst stiger terrænet (særligt uden for området), så man fra Landevejen umiddelbart nord for Skomagerhuse ikke kan se ind i området. Det kan man dog igen lidt længere mod nord, og fra Skovbakkevej er hele området synligt. Området fremstår rumligt afgrænset af bebyggelse og beplantning omkring Lime og Lemmer mod vest og syd, og i en vis grad af terrænstigningen mod øst. En række udskiftningshegn såvel i selve området som umiddelbart nordvest, syd og øst for området er med til at definere områdets rum, uden at de dog af den grund fremstår som lukkede, men snarere som delvist lukkede. Området fremstår som en del af et større sammenhængende område med samme overordnede karakter.

12 12/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Kig ind over området fra den østlige ende af Skovbakkevej. Områdets delvist åbne karakter med en del bevarede udskiftningshegne ses tydeligt. Kig mod syd fra Randersvej. Bebyggelse og beplantning omkring Lemmer ses på den modsatte side af området. Fra en visuel betragtning vil det være vanskeligt at indpasse et biogasanlæg i området, uden at sætte områdets visuelle kvaliteter og sammenhængen med tilstødende landskaber over styr. Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, men i samspil med de øvrige fritliggende store landbrugsbygninger i området. Områdets høje beliggenhed og åbne karakter gør, at et anlæg i området vil være synligt fra store afstande.

13 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 13/37 Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Samlet konklusion Ingen særlig betydning Området fremstår delvist velbevaret, og et biogasanlæg vil svække oplevelsen af kulturlandskabet Anlægget er betydeligt større end de fritliggende gårde og vil være synligt over store afstande Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning som et muligt, men ikke optimalt område for biogasanlæg.

14 14/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 6 3 Andi Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau og Rosenholm Ådal Landskabskarakter Nøglekarakter Strategisk landskabsmål Særligt Karakteristisk (hovedparten) Karakteristisk Mørke Moræneplateau: Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen Rosenholm Ådal: Ådal med små landsbyer og landbrugsarealer på dalsiderne og ekstensiv drift på lavbundsarealer i dalbunden. Bevare og beskytte (hovedparten) Vedligeholde og styrke Området ligger i overgangen mellem de to landskabskarakterområder - på kanten af moræneplateauet. Visuelt indgår området som en del af overgangen til ådalen.

15 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 15/37 Områdets karakter svarer godt til beskrivelsen af Mørke Moræneplateau, og den del af Rosenholm ådal som refererer til dalsiderne. Indpasning af et biogasanlæg vil være i modstrid med det strategiske landskabsmål om bevare og beskytte, og også mod målet om at vedligeholde, i henhold til nøglekarakterens beskrivelse af en åben flade med mange spredte gårde og huse. Landskabsdannelse og geologi Området ligger på kanten af morænefladen oven for en flade der er dannet som en issø ved afslutningen af sidste istid. Områdets karakter af overgangszone er tydelig når man kører på Randersvej, hvor overgangen fra morænefladen til issøfladen er meget tydelig. Overgangen fra morænefladen til issøfladen set fra nordvest på toppen af morænebakken. Områdets geologi er samlet set ganske markant, og spiller en væsentlig rolle for landskabsoplevelsen. Ud fra en geologisk betragtning er området ikke egnet til biogasanlæg, da det vil påvirke den tydelige oplevelse af den landskabelige overgang. Kulturhistoriske forhold De oprindelige udskiftningsstrukturer i selve området er helt forsvundet og erstattet af nyere markskel. Landskabet omkring er præget af de udflyttede gårde og enkelte huse, og netop fraværet af udskiftningshegn (som formentlig aldrig har været særlig fremtrædende) gør, at den karakteristiske bebyggelsesstruktur opleves særligt tydeligt i det kuperede landskab.

16 16/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Udflyttede gårde er jævnt fordelt på toppen af morænefladen. Set fra Randersvej mod nordøst med området i forgrunden. Et biogasanlæg vil virke voldsomt i sin skala og tekniske karakter i forhold til det udskiftede landskabs karakter. Området fremstår helt åbent, med spredte gårde i det omkringliggende landskab. Området ligger på den øverste del af skråningen ned mod Rosenholm Ådal, og udsigten både til og fra området er markant, ikke mindst på grund af Randersvej, der virker som en understregning af den landskabelige overgang. Området er ikke rumligt afgrænset. Kig mod øst ind gennem området fra den vestlige afgrænsning.

17 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 17/37 Et biogasanlæg vil være forstyrrende for landskakbsoplevelsen uanset hvor det placeres i området. Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i modstrid med det strategiske landskabsmål. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Samlet konklusion Etablering af et biogasanlæg vil sløre den landskabelige overgang mellem moræneflade og issøplateau. Anlægget vil virke forstyrrende på oplevelsen af det karakteristiske bebyggelsesmønster. Ingen betydning inden for selve området. Anlægget vil fremstå meget dominerende og fremmed for området Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning ikke at være egnet til biogasanlæg.

18 18/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 7 4 Mørke Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau Landskabskarakter Nøglekarakter Strategisk landskabsmål Karaktersvag Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen Vedligeholde og styrke Området svarer godt til den overordnede beskrivelse af landskabskarakteren. Området fremstår en anelse mere afgrænset end det ses mange andre steder, til dels på grund af nærheden til Mørke by tæt på. På den baggrund vurderes udnyttelse af området til biogasanlæg ikke at være i direkte modstrid med det strategiske landskabsmål. Landskabsdannelse og geologi Området ligger på morænefladen. Der er ikke særlige geologiske forhold af betydning for udpegningen til biogasanlæg.

19 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 19/37 Kulturhistoriske forhold Området ligger tæt på Mørke Stationsby, som er opstået på bar mark i starten af 1900-tallet. Der er ikke bevaret markante spor af udskiftningslandskabet i området, udover det lille vandløb som slynger sig uden om området, og som kantes af spredt, kratagtig beplatning. Der er ikke noget i de kulturhistoriske forhold der har betydning i forhold til udpegning af området til biogasanlæg. Området ligger afskærmet fra Randersvej af beplantning og bebyggelse. Selve området fremstår ret åbent, og med svagt stigende terræn fra syd mod nord. Området er ret synligt fra boligerne langs Stationsvej og fra Skaføgårdsvej og Trælgårdsvej. Landskabet omkring er præget af spredt bebyggelse og beplantning, som samlet danner et mellemskalalandskab med delvist afgrænsede rum. Kig fra Trælgårdsvej ind i området

20 20/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Kig fra Skaføgårdsvej mod området. Herfra vil anlægget fremstå meget synligt og dominerende. Kig fra området mod Mørke. Beplantningen langs bækken ses mellem området og byen. Anlægget vil særligt fra Skaføgårdsvej og fra boligerne langs Stationsvej fremstå meget synligt og dominerende. Samlet set vurderes de landskabelige værdier dog sådan, at der ud fra en landskabelig betragtning godt vil kunne indpasses et biogasanlæg i området, givet at der etableres skærmende beplantning omkring anlægget. Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet vurderes ikke i væsentlig grad at være i modstrid med det strategiske landskabsmål, da området ikke entydigt rummer de

21 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 21/37 kvaliteter som er grundlaget for vurderingen af landskabskarakteren i karakterområdet. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Samlet konklusion Ingen særlig betydning Ingen særlig betydning Anlægget vil i nogen grad fremstå dominerende, men vil dog kunne indpasses uden at miste væsentlige landskabelige værdier. Samlet vurderes det, at området ud fra en landskabelig betragtning vil kunne anvendes til biogasanlæg.

22 22/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 8 5 Kolind Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Thorsager Smeltevandsterasse Landskabskarakter Nøglekarakter Strategisk landskabsmål Særligt Karakteristisk Smeltevandsterrasse med erosionsdale. På smeltevandsterrassen lukket middelskala landskab med mosaik af yngre nåletræsplantager og landbrug i omdrift samt bebyggelse i randen. I erosionsdalene åbent til transparent middelskalalandskab mosaik af eng, rørskov, mosearealer, græsning og landbrug i omdrift samt meget lidt bebyggelse i det åbne land. Bevare og beskytte Området svarer fint til beskrivelsen af den overordnede landskabskarakter, idét det ligger på smeltevandsterrassen, og indgår i en landskabelig sammenhæng der har form af en mosaik af små skovområder og dyrkede marker, som delvis afgrænses af levende hegn.

23 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 23/37 Det strategiske landskabsmål er "bevare og beskytte". Området repræsenterer netop det lukkede middel-småskala landskab som defineres i nøglekarakteren. På den baggrund vil etablering af et biogasanlæg medføre en svækkelse af landskabskarakteren. Området ligger delvist i et mindre, lukket rum - delvist afgrænset af læhegn og skov. På den baggrund vil det kunne overvejes om placeringen af et biogasanlæg alligevel kan accepteres. Landskabsdannelse og geologi Området ligger på en afvandingsflade, dannet da isen trak sig tilbage mod nordøst i slutningen af sidste istid. Samlet vurderes der ikke at være geologiske værdier, som er uforenelige med etablering af et biogasanlæg i området. Kulturhistoriske forhold Udskiftningsstrukturen i området er forholdsvis velbevaret, med en række udskiftningshegn der markerer de forholdsvis små, blokudskiftede marker. Dog er de tidligere markveje for hovedpartens vedkommende sløjfet. Samlet vurderes de kulturhistoriske værdier ikke at være uforenelige med en udpegning af området til biogasanlæg. Området karakteriseres af en række delvist afgrænsede landskabsrum af mindre skala, adskilt af bevarede udskiftningshegn. Mod vest findes en bebyggelse af huse og Bugtrup Mølle langs Ebdrupvej. Kig gennem området mod vest fra Frellingvej. De bevarede udskiftningshegn inddeler området i mindre, delvist lukkede rum. Som udgangspunkt er der ikke væsentlige landskabelige værdier, som vil blive påvirket af et anlæg. Området indgår dog i en større sammenhængende helhed med samme karakter, og denne helhed vil umiddelbart blive svækket ved etablering af

24 24/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE et biogasanlæg. Et biogasanlæg vil dog kunne indpasses i området, hvis anlægget afskærmes med kraftig træbeplantning som en fortsættelse af eksisterende skovbeplantning. Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet vurderes ikke at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Samlet konklusion Ingen særlig betydning Ingen særlig betydning Anlægget vil virke forstyrrende i forhold til områdets karakter medmindre markfelter afgrænset af hegn og skoveplantninger. Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning at være egnet til biogasanlæg, omend det ikke er optimalt.

25 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 25/ Skiffard Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Nimtofte Moræneflade Landskabskarakter Nøglekarakter Strategisk landskabsmål Særlig Karakteristisk Bølget morænelandskab med intensivt dyrkede marker omkranset af lange levende hegn, anden småbevoksning og gårde samt mange husmandsbebyggelser. Bevare og beskytte Området ligger umiddelbart nord for landskabskarakterområde Kolindsund. Overgangen mellem de to landskabskarakterområder er den markante kystskrænt, som findes umiddelbart syd for området. Området understøtter fint nøglekarakteren. Overordnet fremstår det måske mere åbent, idét der indenfor området ikke er levende hegn, og der kun ses spredt bebyggelse omkring området. Det strategiske landskabsmål er "bevare og beskytte". Det gælder også syd for området i Kolindsund. Området fremstår helt uforstyrret af tekniske anlæg, og den

26 26/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE skovbevoksede kystskrænt mod Kolindsund er det mest markante landskabselement. Opførelse af større tekniske anlæg vurderes ikke at være i overensstemmelse med landskabsmålet, da det vil sløre afgørende landskabsværdier og områdets karakter helt vil ændres. Landskabsdannelse og geologi Kolindsund er dannet som en smeltevandsdal, og har frem til stenalderen været i forbindelse med havet som en fjordarm. Selve området ligger på kanten af den overvejende sandede morænebakke nord for smeltevandsdalen. Morænelandskabet er storbakket, og fremstår på grund af fraværet af beplantning meget tydeligt. Kystskrænten er en markant formation, som dog i nogen grad sløres af skovplantning. En del af den gamle kystskrænt er ryddet for beplantning. Set fra Dæmningen mod nordøst. Samlet set er områdets geologi, og særligt overgangen til området syd for, så markant, at opførelsen af et stort teknisk anlæg som et biogasanlæg vil virke slørende på oplevelsen, ligesom selve anlægsprocessen vil forstyrre de geologiske lag i et større område. Kulturhistoriske forhold Området er udskiftet fra Skiffard i en stjerneform, hvilket forklarer, at der ikke er udflyttet gårde i området. De oprindelige udskiftningsskel synes i hovedtræk bevaret. Der er ikke udskiftningshegn, men det er ikke sikkert at der har været hegn i området. Overordnet er områdets kulturhistoriske træk velbevarede, men ikke af en karakter der hindrer anlæg i området. Området fremstår med åbne, dyrkede marker, som gennemskæres af en nordsydgående markvej. Mod syd afgrænses området rumligt af træbeplantning på kystskrænten mod Kolindsund, men på grund af det kuperede terræn er der flere

27 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 27/37 steder udsyn hen over træerne mod Kolindsund og kystskråningen på sydsiden af sundet. På lidt længere afstand er området også på de øvrige sider rumligt afgrænset af skov. Udsyn mod nord fra en position centralt i området. Landskabet er storbakket og åbent, men afgrænses i det fjerne af skov. Landskabsformerne fremstår tydelige på grund af fraværet af anlæg og beplantning. Det vurderes vanskeligt at placere et anlæg i området uden at det bliver stærkt synligt fra flere steder i omgivelserne, selv om det godt vil kunne skjules fra visse synsvinkler. Anlægget vil være et afgørende brud med landskabets nuværende fremtræden og de store visuelle kvaliteter i området.

28 28/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasanlæg vurderes at være på i modstrid med det strategiske landskabsmål. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Samlet konklusion Området er ikke egnet til biogasanlæg Ingen særlig betydning Anlægget vil fremstå meget dominerende og fremmed for området Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning ikke at være egnet til biogasanlæg Tirstrup Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Pederstrup Moræneflade Landskabskarakter Særlig Karakteristisk

29 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 29/37 Nøglekarakter Strategisk landskabsmål Højtliggende transparent til åben bølget landbrugsflade med en tiltagende bebyggelses- og beplantningsgrad fra øst mod vest. Bevare og beskytte Området ligger i en del af landskabskarakterområdet som har en større tidsdybde end det øvrige karakterområde: "Den del af Høgholm Hovedgårdsejerlav, der strækker sig ind i området repræsenterer en ældre historisk periode end reformtiden som følge af ældre karaktergivende elementer." (Fra beskrivelsen af landskabskarakterområdet). Områdets karakter af herregårdslandskab fremstår ret tydeligt. Etablering af et større teknisk anlæg vil være et væsentligt indgreb i områdets landskabskarakter (herregårdslandskab med store åbne marker, afgrænset af skove og vådområder), og vurderes derfor ikke at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål. Landskabsdannelse og geologi Området ligger på den nordlige kant af morænefladen, på grænsen til smeltevandsdalen Skodå Ådal. Hovedgården Høgholm er anlagt på en forhøjning ude i selve ådalen syd for Hallendrup Å. Ådalen har en sidegren som strækker sig umiddelbart øst for området. Sidegren til Hallenbæk ådal, der løber øst for områdeafgrænsningen Overgangene mellem moræneflade og ådal fornemmes i landskabet, uden dog at være meget markant, til dels fordi ådalen i dag er drænet og dyrket på lige fod med morænefladen. Dog vil etablering af et biogasanlæg yderligere sløre landskabsovergangene.

30 30/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Kulturhistoriske forhold Området ligger i Høgholm hovedgårds ejerlav, og hovedgårdslandskabet fremstår forholdsvis velbevaret med sin vekslen mellem store, åbne markflader og skovområder, og landskabselementer som allé-beplantede adgangsveje til hovedgårdens bygninger, ligesom enkelte driftsbygninger spredt i landskabet er typiske elementer i nyere herregårdslandskaber. Allékantet adgangsvej til Høgholm nord for området På trods af at selve hovedgårdsanlægget ikke fremstår velbevaret ud over selve hovedbygningen, har det omkringliggende herregårdslandskab bevaret en række karakteristiske træk, som vil blive svækket ved opførelsen af et biogasanlæg. Selve området fremstår som en svagt bølget, dyrket landsbrugsflade. Udenfor området afgrænses det mod syd og øst af skovområder, og mod nord af beplantning og bebyggelse omkring Høgholm. Mod vest passerer Århus Landevej forbi området på en lav dæmning. Området er meget synligt fra vejen.

31 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 31/37 Kig ind over området fra sydvest. Et anlæg i området vil skærme for oplevelsen af kulturlandskab og landskabsovergange. Indplacering af et biogasanlæg i området vil være stærkt synligt, og vil som ovenfor beskrevet svække oplevelsen af kulturlandskabet. Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet vurderes at være i modstrid med det strategiske landskabsmål. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Samlet konklusion Nogen betydning Udpegning af området vil svække de kulturhistoriske værdier. Anlægget vil fremstå dominerende og fremmed for området Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning ikke at være egnet til biogasanlæg.

32 32/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 11 8 Kolstrup Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Nimtofte Moræneflade Landskabskarakter Nøglekarakter Strategisk landskabsmål Karakteristisk Bølget morænelandskab med intensivt dyrkede marker omkranset af lange levende hegn, anden småbevoksning og gårde samt mange husmandsbebyggelser. Vedligeholde og styrke Området er omgivet af mindre skovområder, og fremstår i sin skala og åbenhed i nogenlunde overensstemmelse med nøglekarakteren. Dog gør beliggenheden i en issølavning, at landskabet er fladt frem for kuperet som i resten af karakterområdet. Placering af et biogasanlæg vurderes at kunne indpasses uden at det forringer nøglekarakteren, som netop karakteriseres af en blandet arealanvendelse præget af intensiv landbrugsdrift.

33 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 33/37 Landskabsdannelse og geologi Området ligger i en issølavning, som er afvandet gennem en tunneldal fra Nimtofte mod syd. Dette er årsagen til landskabets flade fremtræden, og forklarer også den høje grad af plantageplantning, da jordbunden i issølavningen er mindre frugtbar end på morænefladen. Etablering af et biogasanlæg vil dog ikke påvirke oplevelsen af issølavningen, der i forvejen sløres af skovplantningerne. Kulturhistoriske forhold Ingen væsentlige bemærkninger Området fremstår med lukkede eller delvist lukkede landskabsrum i middel skala. Mod øst og vest afgrænses området af skovplantninger, ligesom der er skov syd for Grenåvej. Indpasning af et biogasanlæg vil fint kunne finde sted. Kig ind over området fra Grenåvej. Området ligger bag Smedebækken, der ses som en linje af spredt beplantning i markfladen. Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet kan være på kanten af det strategiske landskabsmål, men vurderes umiddelbart at være ok. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Rumlige visuelle for- Ingen særlig betydning Ingen særlig betydning Anlægget vil ikke påvirke væsentlige landskabsværdier

34 34/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE hold Samlet konklusion Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning at være egnet til biogasanlæg Rosmus Forhold til Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterområde Pederstrup Moræneflade Tirstrup Hedeslette B Landskabskarakter Nøglekarakter Særlig karakteristisk (hovedparten) Karakteristisk Pederstrup Moræneflade: Højtliggende transparent til åben bølget landbrugsflade med en tiltagende bebyggelses- og beplantningsgrad fra øst mod vest. Tirstrup Hedeslette B: Intensivt landbrug i fladt til bølget terræn, med mellemstore til store gårde, omgivet af småbevoksninger. Store transparente landskabsrum med en del levende hegn og landsbyer. Strategisk landskabsmål Pederstrup Moræneflade: Bevare og beskytte (hovedparten)

35 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 35/37 Tirstrup Hedeslette B: Genoprette og styrke Området ligger på overgangen mellem to landskabskarakterområder, men hovedsageligt i landskabsområde Pederstrup Moræneflade, og områdets karakter svarer godt til den beskrevne landskabskarakter i dette karakterområde. Det strategiske landskabsmål for denne del af Pederstrup Moræneflade er "bevare og beskytte". Områdets karakter som åben, dyrket, bølget moræneflade vil umiddelbart svækkes ved etablering af et stort teknisk anlæg som et biogasanlæg. Særligt fordi området ligger på overgangen mellem de to landskabstyper. Overgangen er dog allerede svækket af nuværende og tidligere råstofgrave. På den baggrund vil det kunne overvejes om placeringen af et biogasanlæg alligevel kan accepteres. Landskabsdannelse og geologi Den nordlige del af området ligger på moræneflade, mens den sydlige del ligger på kanten til Tirstrup Hedeslette. Forskellen mellem de to landskabstyper er dog ikke så tydelig på dette sted, da hedesletten her er karakteriseret ved et forholdsvis bakket terræn, sammensat af hovedsageligt sand- og grusholdige aflejringer afsat af smeltevandet ved afslutningen af sidste istid. Denne sammensætning afspejles i den nuværende aktivitet med mange grusgrave i området. Udsyn fra Enghaven på morænefladen over hedesletten mod syd med den tydelige råstofgraveaktivitet. Samlet vurderes det, at et anlæg ikke vil betyde afgørende forringelser af de geologiske værdier, men omvendt er placeringen heller ikke optimal, på grund af beliggenheden i en overgangszone mellem to landskabstyper.

36 36/37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE Kulturhistoriske forhold Området er blokudskiftet, og udskiftningsstrukturen er delvist bevares med et oprindeligt udskiftningshegn og dige i den nordlige del af området. Diget har oprindeligt strakt sig hele vejen gennem området, men er nu sløjfet i den sydlige del. Samlet er de kulturhistoriske værdier i området ikke væsentlige for beslutning om udpegning. Området fremstår som en bølget, sydvendt skråning, karakteriseret ved åbne, dyrkede marker, delvist afgrænset af levende hegn mod nord og øst. Sydøst for området findes en sløjfet grusgrav, som dyrkes i bunden, men er tydeligt genkendelig på grund af de afgravede skråninger på siden. Mod sydvest ligger en nyetableret grusgrav. Vest for området ligger en markant gravhøj på Snoghøj. Området gennemskæres af en mindre højspændingsledning. Området indgår i et større sammenhængende landskab med mellemstore til store dyrkede markflader og en del hegn. Den markante gravhøj på Snoghøj med området til højre i baggrunden.

37 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 37/37 Den nedlagte grusgrav øst for området, med området i baggrunden. Et biogasanlæg i området vil være meget synligt fra alle sider, og vil trods de eksisterende tekniske anlæg virke fremmed og forstyrrende for landskabsoplevelsen i området. Konklusion og anbefalinger Landskabskarakterplan Udpegning af området til biogasområdet kan være på kanten af det strategiske landskabsmål, men vurderes umiddelbart at være ok. Geologi og landskabsdannelse Kulturhistorie Samlet konklusion Nogen betydning. Anlægget vil yderligere sløre landskabsovergangene. Ingen særlig betydning Anlægget vil være dominerende og forstyrrende for landskabsoplevelsen Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning at være mindre egnet til biogasanlæg.