Orientering om 44. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Transkript

1 Til samtlige kommuner Slotsholmsgade København K Telefon oim@oim.dk Orientering om 44. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr Doknr Dato Hermed orienteres om ændringer og præciseringer m.v. i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Ændringer i bekendtgørelsen I bekendtgørelsens 5, stk. 1, ændres vedkommende statsforvaltning til tilsynsmyndigheden, da der kun er én landsdækkende myndighed, som pr. 1. april 2017 er Ankestyrelsen. Endvidere ændres "tilsynsmyndigheden" til "Ankestyrelsen" i bekendtgørelsens 7, stk. 3, 8, stk. 5, 10, stk. 3 samt i kapitel 7. Ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 2 1. Ændring af reglerne for artskontering ved medfinansiering af ydelser mv., som udbetales af Udbetaling Danmark. Kapitel 3 og 4 Hovedkonto Præcisering af konteringsreglerne på funktion , gruppering Oprettelse af nye grupperinger på funktion Justering af grupperinger på funktion Ændring af funktionerne Nedlæggelse af gruppering på funktion Ny gruppering på funktion Ændring på funktion , gruppering Præcisering af konteringsreglerne på funktion Præcisering af konteringsreglerne på funktion Præcisering af konteringsreglerne på funktion , gruppering 011

2 12. Nye grupperinger på funktion Oprettelse af grupperinger til berigtigelser Hovedkonto Nedlæggelse af gruppering 012 på funktion Oprettelse af gruppering på funktion Præcisering vedr. midler på særlig henlæggelseskonto for kommunale almene ældreboliger på funktion Ændring af reglerne vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser på funktion Kapitel Ophævelse af pligten til at indberette et skøn over det forventede årsregnskab Alle kapitler 19. Øvrige ændringer og præciseringer 2

3 Ad 1 Ændring af reglerne for artskontering ved medfinansiering af ydelser mv., som udbetales af Udbetaling Danmark Fra budget 2018 skal kommunernes medfinansiering af ydelser mv., som udbetales af Udbetaling Danmark, herunder førtidspension, boligsikring, særlig støtte, varmetillæg og efterlevelseshjælp mv. registreres på art 4.6 Betalinger til staten. I konteringsreglerne på funktion og slettes henvisningen til, at udgifterne skal registreres på art 5.2. Der er fortsat en række udgifter under de to funktioner, herunder helbredstillæg og personlige tillæg, der skal registreres på art 5.2, men der er også udgifter på de to funktioner, som udbetales af Udbetaling Danmark, og som derfor skal registreres på art 4.6. Reglerne for artskontering fremgår af kapitel 2.5, og slettes derfor under de nævnte funktioner. Det bemærkes, at kommunernes medfinansiering af udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales af a-kasser allerede på nuværende tidspunkt skal registreres på art 4.6 Ændringen har virkning fra budget Ad 2 Præcisering af konteringsreglerne på funktion , gruppering 003 På funktion er foretaget en præcisering af grundlaget for, at kommunerne kan hjemtage refusion efter boligstøtteloven for udgifter i forbindelse med at opfylde behovet for at sikre flygtninge boliger. Præciseringen har virkning fra budget Ad 3 Oprettelse af nye grupperinger på funktion På funktion nedlægges den nuværende gruppering 001, og der oprettes en række nye grupperinger: Dranst 1: 002 Linjefagskompetence finansieret af statslige tilskud 003 Understøttelse af øget inklusion finansieret af statslige tilskud 004 Klasseledelse finansieret af statslige tilskud 005 Løbende faglig opdatering finansieret af statslige tilskud 006 Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog finansieret af statslige tilskud 007 Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen finansieret af statslige tilskud 008 Indsatsområder der omfatter flere af ovennævnte formål finansieret af statslige tilskud Ændringerne sker med henblik på at kunne opgøre anvendelsen af de statslige kompetenceudviklingsmidler, der årligt overføres til kommunerne. Ændringen træder i kraft med virkning fra budget Ad 4 Justering af grupperinger på funktion Som følge af lov nr af 13. december 2016 om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge sammenlægges gruppering 003 og 006 på funktion Opholdssteder for børn og unge på gruppering 003, således alle udgifter efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 5, skal registreres her, mens udgifter til pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling efter lovens 66, stk. 1, nr. 7, skal registreres på gruppering 004. Det bemærkes endvidere, at udgifter vedr. 66, stk. 1, nr. 6, skal registreres på funktion Døgninstitutioner for børn og unge eller Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge, afhængig af typen. 3

4 Ændringen træder i kraft med virkning fra budget Ad 5 Ændring af funktionerne Den ny kontoplan for udsatte voksne, som blev udmeldt ved 43. omgang rettelsessider til Budget- og regnskabssystem for kommuner, og som gælder for budget 2018, indeholder et overlap til den nuværende kontoplan, når der alene ses på 1., 4. og 5. ciffer i kontoplanen. Funktion Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem nedlægges fra budget 2018 og en ny funktion Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til personer med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandør (servicelovens 83, jf. 91 samt 94), samt rehabiliteringsforløb ( 83 a) oprettes. Da der i visse it-systemer ikke anvendes 2. og 3. ciffer, kommer begge funktioner til at hedde 5.xx.37, og det kan være uheldigt af hensyn til bl.a. kommunernes kontering og muligheden for at udarbejde rapporter indeholdende tidsserier. Kontoplanen ændres derfor som anført nedenfor: Udmeldt kontoplan for budget 2018 Ny kontoplan for budget Personlig og praktisk hjælp og Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til personer madservice (hjemmehjælp) til personer med handicap mv. omfattet af frit valg af med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandør (servicelovens 83, jf. 91 leverandør (servicelovens 83, jf. 91 samt 94), samt rehabiliteringsforløb ( 83 samt 94), samt rehabiliteringsforløb ( 83 a) a) Personlig støtte og pasning af Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. (servicelovens personer med handicap mv. (servicelovens 85, 95-96, 102 og 118) 85, 95-96, 102 og 118) Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til personer med ligindretning og befordring til personer med Hjælpemidler, forbrugsgoder, bo- handicap (servicelovens 112, 113, 114, handicap (servicelovens 112, 113, 114, 116 og 117) 116 og 117) Ændringen træder i kraft med virkning fra budget Ad 6 Nedlæggelse af gruppering på funktion På funktion nedlægges gruppering 098. Efterregulering af relevante tilskud skal fremover registreres på den relevante gruppering. Ændringen træder i kraft med virkning fra budget Ad 7 Ny gruppering på funktion Som led i finanslovsaftalen for 2017 er der indgået en delaftale om tilskyndelse til frivillig hjemrejse. Formålet med delaftalen er at motivere flere herboende udlændinge til at benytte sig af muligheden for frivillig repatriering til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Delaftalen er udmøntet med lov nr. 704 af 9. juni 2017 om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven. På den baggrund oprettes følgende nye gruppering på funktion Repatriering: Dranst 1: 002 Resultattilskud ved repatriering af udlændinge efter 1. juli 2017, jf. repatrieringslovens 13, stk. 2. Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab

5 Ad 8 Ændring på funktion , gruppering 004 Konteringsreglerne på gruppering 004 under funktion tilrettes, så det fremgår, at der for så vidt angår udgifter efter 26 og 42, stk. 2 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er tale om udgifter frem til 1. april 2017 og herefter alene afløbsudgifter. Det skyldes, at 26 og 42, stk. 2 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel ophæves pr. 1. april Det betyder, at ophævelse af kommunernes pligt til at medfinansiere 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter barselslovens 26 sker med virkning fra den 1. april 2017, således at udgifter til dagpenge efter barselslovens 26, som dækker fraværsperioder fra og med den 1. april 2017, finansieres 100 pct. af staten. Dog skal dagpenge, som udbetales efter barselslovens 26, og som dækker en periode før den 1. april 2017, fortsat medfinansieres med 50 pct. af kommunerne. Det gælder, uanset om dagpengene udbetales før eller efter den 1. april Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab Ad 9 Præcisering af konteringsreglerne på funktion På funktion præciseres det, at det kun er afløbsudgifter til løntilskud samt efterbetalinger og tilbagebetalinger vedr. forsørgelse under aktivering, som vedrører perioden før 1. januar 2016, der skal registreres på funktion Dette er en konsekvensrettelse som følge af, at de øvrige afløbsgrupperinger på blev nedlagt i forbindelse med orienteringsskrivelse nr. 42 af 22. december Præciseringen har virkning fra regnskab 2017 Ad 10 Præcisering af konteringsreglerne på funktion Som følge af spørgsmål fra flere kommuner er det i indledningen til funktionsområdet præciseret, at de autoriserede grupperinger til ikke-refusionsberettigende udgifter kun kan anvendes til udgifter, der ellers skulle have været registreret på autoriserede grupperinger til refusionsberettigende udgifter, hvis udgifterne havde været refusionsberettigende for de pågældende målgrupper. Det betyder, at der på gruppering 018 alene kan registreres mentorudgifter, der ville have været omfattet af gruppering 017 eller 019, hvis de havde været refusionsberettigende for disse målgrupper. Øvrige ikke-refusionsberettigende udgifter forbundet med at levere mentorydelsen som fx sygdom, transport m.v. af kommunalt ansatte, der er mentorer, kan ikke medtages på gruppering 018 (uanset målgruppe for borgeren, der modtager mentorstøtte). På tilsvarende vis kan der på gruppering 013, 014 og 016 alene registreres udgifter, der ville have været omfattet af gruppering 002, 003, 004, 011 og 012, hvis de havde været refusionsberettigende for disse målgrupper. Udgifter til fx VLV-test (læse-, skrive- og regnetest) kan således ikke registreres på nogle af de autoriserede grupperinger på funktionsområdet. Derudover er det præciseret på gruppering 017 og 019, at henvisningen til målgrupper vedrører målgruppetilhørsforhold, når mentoraftalen indgås (jf. at man kan have en fastholdelsesmentor i op til seks måneder, herunder efter overgang til ordinær beskæftigelse/uddannelse). Præciseringen har virkning fra regnskab Ad 11 Præcisering af konteringsreglerne på funktion , gruppering 011 Konteringsreglerne på gruppering 011 under funktion tilrettes, så det fremgår, at der for så vidt angår udgifter efter 34a og 34b i lov om aktiv socialpolitik er tale om afløbsudgifter. Det skyldes, at 34a og 34 b i lov om aktiv social politik er ophævet pr. 1. januar

6 Præciseringen har virkning fra regnskab Ad 122 Nye grupperinger på funktion Der tilføjes nye grupperinger på funktion : Dranst 1: 090 Efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere vedrørende Dranst 2: 009 Refusion af udgifter til efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere (vedrørende ) Grupperingen skal anvendes ved registrering af ekstraordinær efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere vedrørende Der henvises til, at kommunerne af STAR ved brev af 24. maj 2017 er orienteret om, at det er konstateret, at en gruppe af borgere, der var i målgruppen for den tidligere jobpræmieordning for enlige forsørgere (jf. Lov nr af 22. december 2010 om en 2-årig forsøgsordning for enlige forsørgere) ved fejl er blevet undtaget for muligheden for at modtage en jobpræmie i forbindelse med lønindkomst inden for forsøgsperioden (1. januar december 2012). De pågældende borgere har et retskrav på at få efterbetalt en jobpræmie under forudsætning af, at de har modtaget en lønindkomst inden for forsøgsperioden. Kommunernes udgift til efterbetaling af jobpræmie til enlige forsørgere refunderes 100 pct. af staten. Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab Ad 133 Oprettelse af grupperinger til berigtigelser Der oprettes generelle berigtigelsesgrupperinger under dranst 2 på funktion , , og som anført nedenfor: Funktion , dranst 2: 004 Berigtigelser Funktion , dranst 2: 004 Berigtigelser Funktion , dranst 2: 003 Berigtigelser Funktion , dranst 2: 003 Berigtigelser Ændringen træder i kraft med virkning for budget Ad 144 Nedlæggelse af gruppering 012 på funktion På funktion nedlægges gruppering 012 Bidrag og tilskud vedr. tilskud til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer, da denne har virkning til og med Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab Ad 15 Oprettelse af gruppering på funktion På funktion oprettes gruppering 022 Tilskud til kommuner med vanskelige vilkår. På grupperingen registreres tilskud til kommuner med vanskelige vilkår, jf. 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Ændringen træder i kraft med virkning for regnskab

7 Ad 16 Præcisering vedr. midler på særlig henlæggelseskonto for kommunale almene ældreboliger I punkt 9 i orienteringsskrivelse nr. 23 af 10. januar 2012 blev det præciseret, at henlæggelse af midler på en særlig henlæggelseskonto for almene ældreboliger ejet af en kommune, jf. 43 i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., skal ske på en frivillig gruppering på funktion Mellemregningskonto. Det præciseres yderligere, at likvide midler, som fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i ældreboliger, og som skal henlægges på en særlig henlæggelseskonto, jf. bekendtgørelsens 43, stk. 1, skal registreres på funktion med modpost på funktion Mellemregningskonto. Ved indbetaling til Landsbyggefonden af 2/3 af de anførte midler, jf. bekendtgørelsens 43, stk. 2, registreres indbetalingen ved nedskrivning direkte på funktion med modpost på likvide midler. Endvidere præciseres det, at faktisk forbrug af henlagte midler til vedligeholdelse samt kommunens andel af henlagte midler fra udamortiserede lån sker ved nedskrivning af henlæggelseskonto på funktion med modpost på balancekontoen. Præciseringen har virkning for regnskab 2017 Ad 177 Ændring af reglerne vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser på funktion Der foretages en opdatering af reglerne for beregning af forpligtelsen for ikkeforsikringsdækkede tjenestemandspensioner, så de svarer til sædvanlig praksis i pensionsbranchen. De væsentligste ændringer vedrører forudsætningerne for opgørelsen af forpligtelsen. De nye forudsætninger er følgende: En pensionsalder svarende til 2 år efter tidligste pensionsudbetalingsalder iht. pensionsregulativet for kommuner. Det er i praksis identisk med det nuværende opgørelsestidspunkt, som er 62 år, idet dette pensioneringstidspunkt svarer til det tidligste tidspunkt, hvor tjenestemanden i henhold til det gældende pensionsregulativ kan førtidspensioneres uden fradrag i førtidstillægget. Forventet levealder baseres på Finanstilsynets senest offentliggjorte benchmark for levetidsforudsætninger inkl. benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer. Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende dødelighed beregnes på baggrund af indberetninger fra en række danske pensionsselskaber. Dette benchmark afspejler sektordødeligheden for pensionsforsikrede danskere, hvilket må antages at være et mere retvisende niveau for ansatte tjenestemænd end den nuværende antagelse baseret på Danmarks Statistik, som inkluderer alle danskere. Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer beregnes på baggrund af befolkningsdata fra hele Danmark. Renteniveau baseres på EIOPA s risikofrie diskonteringsrentekurve uden volatilitetsjustering. I de nuværende regler er renten fastsat til en konstant (2 pct.). I henhold til internationale regnskabsstandarder (IAS 19) bør forpligtelsen opgøres under hensyntagen til det bedste skøn på det fremtidige renteniveau. Renteniveauet baseres derfor på European Insurance Occupational Pensions Authority s (EIOPA) risikofrie diskonteringsrentekurve uden volatilitetsjustering, som Finanstilsynet kræver anvendt i forbindelse med måling af forsikringsforpligtelser. 7

8 Inflationsniveau og dermed ydelsesreguleringsniveau baseres på samfundsforudsætningerne, som årligt offentliggøres af Forsikring og Pension. Inflationen fastsættes ud fra det langsigtede skøn. I de nuværende regler er det forudsat, at inflationen er konstant. Ved at basere inflationen på samfundsforudsætningerne anvendes samme faktor, som pensionsbranchen bruger i sine fremskrivninger. Inflationen fastsættes ud fra det langsigtede skøn. For alle tjenestemænd beregnes forpligtelsen som den tilbagediskonterede kapitalværdi af de forventende fremtidige udbetalinger. For erhvervsaktive skal der indregnes anciennitetsstigninger indtil pensionering, mens øvrige regnes som opsatte pensioner. I den nuværende regler forudsætter beregningen, at alle tjenestemænd ikke optjener anciennitet fra og med beregningsdatoen, hvormed de tidligere er blevet opgjort som værende opsatte pensioner. Dette har bevirket betydelige stigninger i forpligtelsen på gruppen af erhvervsaktive tjenestemænd. Hvis man allerede er ansat som tjenestemand, så er det overvejende sandsynligt, at man også pensioneres som tjenestemand. For at basere forpligtelsen på det bedste skøn indregnes anciennitetsstigninger fremadrettet. Afslutningsvis skal det bemærkes, at der ikke ændres på, at forpligtelsen kun skal opgøres aktuarmæssigt hvert femte år. Imidlertid henledes opmærksomheden på, at ændringer i renteniveauet kan have betydelig indflydelse på opgørelsen af forpligtelsen. Ændringen træder i kraft med virkning fra regnskab Kommunerne kan dog vente med at implementere ændringen til det år, hvor kommunen i sin 5-års turnus skal have udarbejdet ny aktuarberegning. Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller således ikke krav om, at der skal foretages en ny aktuarmæssig beregning for Ad 188 Ophævelse af pligten til at indberette et skøn over det forventede årsregnskab Regeringen og KL blev i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 enige om at afskaffe kravet om et halvårligt regnskab. Det er hensigten at fremsætte lovforslag i efteråret 2017, så pligten til at udarbejde halvårsregnskab kan ophæves med virkning for halvårsregnskabet for Kommunerne skal således fortsat udarbejde et halvårsregnskab for Derimod ophæves med virkning for halvårsregnskabet 2017 pligten til, at halvårsregnskabet skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet ligesom kravet om, at der i forbindelse med halvårsregnskabet skal indberettes et skøn over det forventede regnskab. Indberetningen af regnskabet for 2. kvartal 2017 til Danmarks Statistik foretages uændret på samme måde som de øvrige kvartalsregnskaber. Ændringen har virkning fra regnskab Ad 199 Øvrige ændringer og præciseringer. a) I beskrivelsen af målgruppeopdelingen på hovedkonto 5, ændres følgende: Beskæftigelse, overførsler m.v. ændres til også at omfatte funktion Tilbud til børn og unge med særlige behov ændres til også at omfatte funktion b) I kapitel 4 præciseres det vedr. funktionerne og (hjælpemidler til henholdsvis ældre og personer med handicap mv.), at det er "paragraffen", der er 8

9 styrende for, hvor udgifter til hjælpemidler skal konteres. Hvis hjælpemidlet er nødvendigt som en del af genoptræningen efter servicelovens 86 eller sundhedslovens 140, konteres udgiften på funktion , mens udgiften konteres på funktionerne / , hvis hjælpemidlet er bevilget efter servicelovens kapitel 21. c) "Tilsynsmyndigheden" ændres til "Ankestyrelsen" i kapitel 7, jf. de indledende bemærkninger til ændring af bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. d) På funktion slettes ordet udgifter på gruppering under dranst 2. Hermed sikres overensstemmelse i ordlyden i forhold til gruppering under dranst 1. e) I forbindelse med 42. omgang rettelsessider blev det præciseret, at tilskud fra staten til lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne, jf. 21 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt tilskud til nedsættelse af færgetakster til passagerer og biler mv. til og fra øer, skal indtægtsføres på funktion Færgedrift. Funktion gruppering 004 konsekvensrettes i overensstemmelse med præciseringen. f) Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 10. februar 2017 udtalt, at hjælpemidler efter 112 i lov om social service altid vil være kommunens ejendom. Dette uanset om hjælpen er ydet som udlån, kontantydelse eller udleveret som naturalhjælp. Dette medfører, at indkøb af hjælpemidler efter 112 ikke skal konteres på art 5.2, og der vil som følge heraf være mulighed for fuld momsrefusion i forbindelse med indkøbet. Konteringsreglerne på funktion Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til ældre (servicelovens 112, 113, 116 og 117) samt Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til personer med handicap (servicelovens 112, 113, 114, 116 og 117) konsekvensrettes. g) Der foretages en række mindre redaktionelle ændringer. Punkterne 19a 19g træder i kraft med virkning for regnskab 2017 Følgende sider ændres i Budget- og regnskabssystem for kommuner : Afsnit Side Punkt Kapitel og 12 1 Kapitel og og d) og

10 Afsnit Side Punkt Kapitel g) g) a) ,2,3,6 og og 7 19f) b) ,2,4,5, og f) b) g) d) ,9 og og og , g) , 26,27 og g) e) og Kapitel 7 7 (indhold) c) g) c) Spørgsmål til Budget- og regnskabssystem for kommuner kan rettes til budregn@oim.dk. Med venlig hilsen Jonatan Kjældgaard Kristensen/ Nicolai Pallisborg 10

11 Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, fastsættes: Kapitel 1 Budget- og regnskabssystem for kommuner 1. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter i bilag 1 i denne bekendtgørelse om»budgetog regnskabssystem for kommuner«regler vedrørende formen for kommunernes årsbudget, flerårige budgetoverslag, årsregnskab og halvårsregnskab, regler om specifikation af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen ved dettes endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, samt regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen om kommunens økonomiske forhold. Kapitel 2 Årsbudgettet og flerårige budgetoverslag 2. Forslag til kommunernes årsbudget og flerårige budgetoverslag udarbejdes af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen senest den 15. september forud for det pågældende regnskabsår. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens 2. behandling af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag foretages senest den 15. oktober. 3. Der skal i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag være balance mellem indtægter og udgifter, som de fremgår af hovedkonto 0-8 i budget- og regnskabssystemet, jf. 1. Stk. 2. Ændringsforslag til forslag til årsbudget skal angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret. Balancen i årsbudgettet tilvejebringes ved forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde. Stk. 3. Perioden for de flerårige budgetoverslag fastsættes til 3 år. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal have en sådan specifikationsgrad, at oversigter i budget- og regnskabssystemet, som enten skal indsendes til staten, eller som skal foreligge i forbindelse med budgetbehandlingen, umiddelbart skal kunne udfyldes. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal angive med hvilket beløb, posten ønskes ændret. Balancen i de flerårige budgetoverslag tilvejebringes ved forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde. Stk. 4. I årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal indtægterne (ekskl. anlægsindtægter) være større end eller lig med driftsudgifterne, som de fremgår af hovedkonto 0 og 2-7 i budget- og regnskabssystemet, jf. 1. Ved opgørelsen af indtægterne ses der bort fra reduktion af statens bloktilskud i henhold til 15, stk. 1 og 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Stk. 5. I årsbudgettet er der adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov. Kapitel 3 Regnskabsmæssig supplementsperiode 4. Den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af januar måned i det følgende regnskabsår. Kommunalbestyrelsen kan i kommunens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere supplementsperiode, som dog ikke må fastsættes til at udløbe før den 15. januar. Stk. 2. Den regnskabsmæssige forsupplementsperiode omfatter december måned i året før regnskabsåret. Kommunalbestyrelsen kan i kommunens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere forsupplementsperiode.

12 Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 4 Årsregnskabet og revision m.v. 5. Enhver kommune skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Kommunens revision skal være sagkyndig og uafhængig. Kommunalbestyrelsen antager kommunens revision, der skal godkendes af Ankestyrelsen, jf. 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser, revisionen finder nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler om revisionen i et revisionsregulativ. 6. Revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af årsregnskabet. Revisionen afgiver endvidere beretning i årets løb, når det er foreskrevet, eller revisionen finder det hensigtsmæssigt (delberetninger), jf. 42, stk. 4, i lov om kommuners styrelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens formand sørger for, at revisionens årsberetning og delberetninger udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen, jf. 42 b i lov om kommuners styrelse. 7. I delberetninger redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet anledning til at fremdrage. Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at regnskabet ikke er rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. 42, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Revisionen skal tillige gøre bemærkning, hvis den mener, at udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, jf. 42, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Revisionens bemærkninger efter 2. pkt. henholdsvis 3. pkt. skal fremgå særskilt af beretningen. Stk. 2. Beretningen forelægges økonomiudvalget og for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under økonomiudvalget tillige den pågældende kommunale myndighed til besvarelse, inden kommunalbestyrelsen i et møde træffer afgørelse om revisionens bemærkninger og om eventuelle andre spørgsmål vedrørende det pågældende regnskab. Stk. 3. Beretningen og kommunalbestyrelsens afgørelse herom indsendes til Ankestyrelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen, dog senest samtidig med afgørelsen vedrørende revisionsberetningen om årsregnskabet, jf. 8. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen. 8. Årsregnskabet aflægges af økonomiudvalget eller magistraten til kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj det følgende år. Stk. 2. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal dette af revisionen forsynes med påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsregulativets bestemmelser. Stk. 3. Revisionen afgiver inden den 15. juni beretning om revisionen af årsregnskabet til kommunalbestyrelsen. Stk. 4. Fremgangsmåden i 7, stk. 1 og 2, finder også anvendelse på revisionens og kommunalbestyrelsens behandling af årsregnskabet. Årsregnskabet skal tillige godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk. 5. Kommunens årsregnskab sendes inden udgangen af august måned til Ankestyrelsen sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen.

13 Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 5 Halvårsregnskabet 9. Halvårsregnskabet aflægges af økonomiudvalget eller magistraten til kommunalbestyrelsen, inden økonomiudvalget udarbejder forslag til næste års budget til kommunalbestyrelsen, jf. 2, stk. 1. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer senest på sit 1. møde i september måned og inden 1. behandlingen af forslag til næste års budget afgørelse med hensyn til halvårsregnskabets godkendelse. Kapitel 6 Københavns Kommune 10. Årsregnskabet aflægges i Københavns Kommune af økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden 1. maj det følgende år. Stk. 2. Revisionen afgiver inden den 15. august beretning om revisionen af årsregnskabet til Borgerrepræsentationen. Stk. 3. Københavns Kommunes årsregnskab sendes inden den 30. november til Ankestyrelsen sammen med økonomiudvalgets revisionsbetænkning og de afgørelser, som Borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen og 8, stk. 2 og 4, og 9 finder tilsvarende anvendelse på Københavns Kommune. Kapitel 7 Dispensation 12. Økonomi- og indenrigsministeren kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelsen i 3, stk. 4. Kapitel 8 Ikrafttræden 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2017 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. ophæves. Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 5. juli 2017 P.M.V. E.B. Torben Buse / Birgitte Olesen

14 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab Artsinddelingen Den autoriserede artsinddeling Kontonummerets to sidste cifre indeholder en opdeling af de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter hovedart - det 15. ciffer - og art - det 16. ciffer. Der er i kontoplanen autoriseret i alt 8 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede arter. Den autoriserede artsinddeling er følgende: HOVEDARTER ARTER 1 Lønninger 2 Varekøb 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms) 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb 4 Tjenesteydelser m.v. 4.0 Tjenesteydelser uden moms 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.6 Betalinger til staten 4.7 Betalinger til kommuner 4.8 Betalinger til regioner 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 5 Tilskud og overførsler 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 5.2 Overførsler til personer 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 6 Finansudgifter 7 Indtægter 7.1 Egne huslejeindtægter 7.2 Salg af produkter og ydelser 7.6 Betalinger fra staten 7.7 Betalinger fra kommuner 7.8 Betalinger fra regioner 7.9 Øvrige indtægter 8 Finansindtægter 8.6 Statstilskud 9 Interne udgifter og indtægter 9.1 Overførte lønninger 9.2 Overførte varekøb 9.4 Overførte tjenesteydelser 9.7 Interne indtægter

15 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 2 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 Herudover er der i kontoplanen hovedart 0 Beregnede omkostninger, som er frivillig at anvende. Hovedart 0 er opdelt i følgende arter: HOVEDART ARTER 0 Beregnede omkostninger 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto Formål og anvendelse Med artsinddelingen sker der en specifikation af de kommunale udgifter og indtægter m.v. efter deres art - løn, varekøb, tjenesteydelser etc. - og dermed efter karakteren af det ressourceforbrug, de indebærer. En hovedbegrundelse for artsinddelingen er, at de centrale myndigheder har behov for at kunne opgøre det ressourceforbrug, som kommunernes aktiviteter giver anledning til. Dels samlet - bl.a. til brug for opgørelsen af nationalregnskabet - og dels inden for de enkelte sektorer. Artsinddelingen danner også grundlag for de centrale myndigheders opgørelse af prisog lønudviklingen i den kommunale sektor til brug for reguleringen af de generelle tilskud m.v. Artsinddelingen tjener samtidig forskellige formål i den enkelte kommunes budget og regnskab. Foruden at muliggøre vurderinger af udviklingen i den enkelte kommunes ressourceforbrug, anvendes artsinddelingen bl.a. ved indarbejdelsen af skøn over pris- og lønudviklingen i budgettet. Endvidere foretages der gennem artsinddelingen en opdeling på momsbelagte og ikkemomsbelagte udgifter, som er nødvendige af hensyn til administration af momsrefusionsordningen. Det sker ved, at artsinddelingen indeholder en klar adskillelse mellem arter vedrørende udgifter med moms - nemlig art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, art 4.5 og og de øvrige arter. De særlige forhold omkring registreringen i forbindelse med moms er omtalt i afsnit 2.6. Herudover kan der benyttes de frivillige arter under hovedart 0 Beregnede omkostninger til registrering af indirekte udgifter i form af beregnede omkostninger som eksempelvis forrentning og afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve budget- og regnskabssystemet. En modregningskonto (art 0.9) sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på bevillingsstyringen af den samlede økonomi. Således neutraliseres posteringer under hovedart 0 i forhold til det samlede driftsbudget henholdsvis regnskab.

16 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 3 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Regler for kontering på arterne I budgettet skal der som minimum foretages en specifikation af udgifter og indtægter m.v. på de autoriserede hovedarter. Derudover er der i budgettet autoriseret en specifikation på art 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, art 5.1, 5.2, 5.9, art 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.6. Af hensyn til budgetteringen vedrørende momsrefusionsordningen (og anvendelsen af de til dette formål udviklede systemer) vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at kommunen foretager en budgettering af de momsbærende udgiftsarter, dvs. art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, samt art 4.5 og 4.9. Der er imidlertid ikke noget krav om, at art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7 og 2.9 skal fremgå af budgettet. I regnskabet skal udgifter og indtægter m.v. specificeres på de autoriserede arter. I det omfang, der i kommunernes udgifts- og indtægtsbilag er indeholdt en specifikation, der omfatter flere arter, skal der som hovedregel foretages registrering på hver af disse. En undtagelse herfra er dog udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, der ikke udføres af kommunens eget personale, herunder varekøb og anskaffelser i tilknytning hertil. Disse udgifter registreres samlet, under art 4.5 Entreprenør- og håndværksydelser. De ikke benyttede numre i artsinddelingen kan anvendes frit af kommunerne, såfremt der ønskes en yderligere specifikation. I så fald skal der imidlertid i indberetningerne til de centrale myndigheder, jf. kapitel 7, ske en opsummering til de autoriserede arter. Anvendelsen af hovedart 9 til registrering af interne overførsler af udgifter og indtægter er frivillig for den enkelte kommune, jf. nærmere nedenfor. Ønsker kommunen at benytte hovedart 9, skal dette imidlertid ske ved anvendelsen af de herunder autoriserede arter. Arterne under hovedart 9 må ikke benyttes til andre formål end de anførte. Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de enkelte hovedarter og arter. HOVEDART 0 BEREGNEDE OMKOSTNINGER (FRIVILLIG) Hovedart 0 kan benyttes til registrering af beregnede omkostninger og indtægter som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve regnskabssystemet samt indregne materielle aktiver mv. i balancen. Hovedart 0 anvendes ikke i budgettet. Det er frivilligt at anvende hovedart 0 i regnskabet. Flere af arterne, bl.a. art 0.1 Afskrivninger og art 0.2 Lagerforskydninger, refererer til udgifter eller omkostninger, som beregnes i anlægskartoteket for materielle aktiver og herefter overføres til hovedart 0. Jævnfør endvidere beskrivelsen af materielle aktiver i kapitel 8 samt kapitel 9 om omkostninger. Registreringen af de beregnede omkostninger foretages under arterne , mens beregnede indtægter registreres under art 0.8. Posteringer under art og 0.8 modposteres på art 0.9 Modregningskonto. Hovedart 0 indgår ikke i udgiftsregnskabet eller budgettet og har derfor ikke indflydelse på bevillingsstyringen af den samlede økonomi. Medtages hovedart 0 i regnskabet fås et omkostningsregnskab på hovedkonto 0-7. Undlades hovedart 0 fås udgiftsregnskabet.

17 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 4 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Beregnede omkostninger mv. er i artsopdelingen opdelt på 9 arter: 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger 0.2 Lagerforskydninger 0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd 0.4 Forrentning 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger 0.7 Feriepenge 0.8 Beregnede og overførte indtægter 0.9 Modregningskonto Vedrørende forhold, der gælder for de enkelte arter, kan der peges på følgende: 0.0 Statuskonteringer I det udgiftsbaserede system udgiftsføres aktiver ved tilgang (og indtægtsføres ved afgang) som drifts- eller anlægsudgifter (-indtægter), mens status ikke påvirkes af tilgangen/afgangen. Da der skal etableres en samlet statusbalance for hele det kommunale område opgjort efter omkostningsbaserede principper, skal status påvirkes på alle områder ved tilgang/afgang af alle aktiver. Beløbsmæssigt er det kun aktiver med en værdi på over kr., som det er obligatorisk at indregne i status. Det er frivilligt at indregne aktiver til en værdi på mellem kr. Dette svarer til de aktiver, som kommunen skal optage i anlægskartoteket, jf. kap. 8. Optagelsen af anskaffelsesudgiften kan ske ved, at denne omkonteres til de relevante statuskonti via hovedkonto 8 og anvendelse af art 0.0. Ved omkonteringen til balancen anvendes samme dranstværdi som ved bogføringen af anskaffelsesudgiften. Det er frivilligt at anvende art 0.0, men såfremt kommunen anvender art 0.0 skal der etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af anskaffelser i anlægskartoteket også indregnes i status, således at der altid er overensstemmelse mellem til- og afgange i anlægskartoteket og bevægelserne på hovedkonto 8. Såfremt kommunen ikke anvender hovedart 0.0 skal der under alle omstændigheder etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af til- og afgange i anlægskartoteket også indregnes i status. Eksempel på anvendelse af art 0.0: Eksemplet viser omkonteringen af anskaffelsesudgiften til balancen ved køb af en grund til 2 mio. kr. Grunden skal i dette eksempel anvendes til opførelse af en ny skole.

18 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 5 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab ) Købesum Anlæg x-skole Kassen sted zzzz.zz.zz ) Omkontering til status via art 0 3) Afledte posteringer på hovedkonto 9 Anlæg x-skole Bygninger sted xxxx Modpost skattefinansierede aktiver Bygninger xxxx xxxx Afskrivninger Aktiver, der indgår i produktionen/udførelsen af produkter/ydelser, vil med tiden typisk blive forbrugt. Som et led i opgørelsen af omkostninger registreres et sådant forbrug i form af beregnede afskrivninger på bygninger, inventar, materiel m.v. Disse afskrivninger kan registreres under art 0.1 Afskrivninger. 0.2 Lagerforskydninger I forbindelse med opgørelsen af omkostninger er der behov for at foretage en periodisering af udgifterne. Der kan således være tale om omkostninger til vareforbrug, som ikke er udgiftsregistreret i det år, hvor forbruget finder sted, fordi der forbruges fra lager. Omvendt vil registrerede udgifter til varekøb ikke skulle medregnes i omkostningsregnskabet, i det omfang der alene er tale om lageropbygning. Registreringen af sådanne forskydninger vedrørende henholdsvis forbrug fra eller opbygning af lager sker ved at registrere forskydningerne under art 0.2 Lagerforskydninger. Det er frivilligt at anvende art 0.2 Lagerforskydninger. 0.3 Pensionshensættelse for tjenestemænd Art 0.3 kan anvendes til at omkostningsregistrere ændringer i kommunens pensionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd. Hensættelse til tjenestemandspensioner med anvendelsen af art 0.3 er frivillig. Betaling af forsikringspræmier registreres ved brug af hovedart 1.

19 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 6 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab Forrentning I en given aktivitet vil der typisk være bundet en vis kapital. Ved omkostningsberegning er der behov for at indregne en forrentning af den kapital, der er investeret i tilknytning til den omhandlede aktivitet. Forrentning skal f.eks. beregnes i forbindelse med kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig pleje og praktisk hjælp for ældre. Registreringen sker på art 0.4 Forrentning. Det bemærkes, at kommunernes mellemværende med forsyningsvirksomhederne ikke registreres under hovedart 0, men på hovedart 6 og 8. Det er frivilligt at anvende art Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger Der kan forekomme beregnede udgiftsbeløb/omkostninger, som kan være relevante i de enkelte omkostningsberegninger. Som eksempel kan nævnes indirekte omkostninger, der er forbundet med kommunal levering af personlig pleje og praktisk hjælp til ældre, f.eks. andel af fællesomkostninger til ledelse, administration, husleje mv. Disse registreres under art 0.6 Øvrige beregnede og overførte udgifter/omkostninger. Derudover benyttes art 0.6 til registrering af overførte udgifter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens udgiftsregnskab. Det bemærkes, at overførte udgifter, der skal indgå i kommunens udgiftsregnskab herunder overførsler til og fra forsyningsområdet ikke registreres under hovedart Feriepenge Art 0.7 kan anvendes til at registrere omkostninger til feriepenge. Det er frivilligt at anvende art Beregnede og overførte indtægter Under art 0.8 registreres beregnede og overførte indtægter, der ikke skal øve indflydelse på kommunens regnskaber. Det bemærkes, at overførte indtægter, der indgår i kommunens udgiftsbaserede regnskab herunder overførsler til forsyningsområder - ikke registreres under hovedart 0. Anvendelsen af art 0.8 Beregnede og overførte indtægter er frivillig. 0.9 Modregningskonto Under art 0.9 modposteres registreringer foretaget under art , dvs. registreringen på art 0.9 foregår med modsat fortegn af registreringen på art Modregningskontoen er en teknisk konto, der sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på kommunens samlede udgiftsregnskab. Det er således modregningskontoens funktion at neutralisere de nye posteringer i forhold til udgiftsregnskabet. Anvendelsen af art 0.9 Modregningskonto er obligatorisk at anvende som modpost for art 0.1. HOVEDART 1 LØNNINGER På hovedart 1 Lønninger registreres kommunens lønudgifter, herunder lønbidrag af enhver art. Godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjenesten, dvs. udgifter til repræsentation, rejser, brug af eget motorkøretøj og lignende, registreres ikke under hovedart 1 Lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Det samme gælder vederlag til sagkyndige og specialister i liberale erhverv samt vederlag og lignende til medlemmer af kommissioner, råd og nævn, hvor medlemmerne hverken er kommunalt ansatte eller medlemmer af kommunalbestyrelsen.

20 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 7 Dato: December 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2017 I visse tilfælde kan det være vanskeligt at sondre mellem lønninger og tjenesteydelser. Det vil her være afgørende, om den pågældende person er kommunalt ansat. Udbetalinger til personer, der ikke er ansat i kommunen, registreres ikke som lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Kommunalbestyrelsesmedlemmer betragtes i denne forbindelse som kommunalt ansatte. Skattepligtige mødediæter, vederlag og honorarer til kommunalbestyrelsesmedlemmer registreres på hovedart 1 Lønninger, mens ikke-skattepligtige diæter og lignende til disse personer registreres på hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Pensionsforsikringspræmier registreres på hovedart 1, mens direkte udbetalt pension, ventepenge, rådighedsløn og understøttelse registreres på hovedart 5 Tilskud og overførsler. Pensionsforsikringspræmier vedrørende tjenestemandspensioner skal registreres på funktion Bonus og lignende vedrørende pensionsforsikringspræmier samt refusion af dagpenge vedrørende kommunalt ansatte skal minusposteres som udgift under hovedart 1 Lønninger. Forsikringsordninger, der knytter sig til et kommunalt ansættelsesforhold registreres på hovedart 1, i modsætning til andre forsikringer, der knytter sig til. kommunens bygninger, som registreres på hovedart 4. Det bemærkes, at udgiften til løntilskud til personer i løntilskudsstillinger, herunder personer i fleksjob (gammel ordning), jobrotation, voksenlærlinge og personer i målgruppen i 2, nr. 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) registreres under anvendelse af art 5.2, jf. konteringsreglerne herfor. Lønudgiften til f.eks. personer i kommunale fleksjob, jobrotation, voksenlærling og personer i målgruppen i 2, nr. 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) registreres på art 1 under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor de er ansat. På de samme funktioner indtægtsføres endvidere løntilskuddet på art 1. Under hovedart 1 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 1 kan anføres: 1 Lønninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden ATP Beklædningsgodtgørelse (skattepligt) Direkte udbetalt løn Døgnplejeløn Feriegodtgørelse Fond til uddannelse af tillidsmænd Godtgørelse fra dagpengefond vedr. løn under barsel Godtgørelse fra dagpengefond vedr. sygdom over 5. uge Kursusgodtgørelse fra arbejdsløshedskasser Lønmodtagernes garantifond Mødediæter, honorarer og vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer (skattepligtige) Overtidsgodtgørelse Pensionsforsikringspræmier Løntilskud til personer i fleks- og skånejob

21 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 8 Dato: December 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2017 Lønudgift til personer ansat i fleksjob (ny og gammel ordning) og i løntilskud i kommunale virksomheder Tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for skattepligtig.

22 Budget- og regnskabssystem for kommuner side 9 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 HOVEDART 2 VAREKØB Under hovedart 2 Varekøb registreres kommunens udgifter til køb af momsbelagte varer, jord og nye bygninger. Endvidere registreres udgifter til køb af bygninger, der ikke er nye og momsbelagte. Varekøb er i artsinddelingen opdelt på 6 arter: 2.2 Fødevarer 2.3 Brændsel og drivmidler 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms) 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 2.7 Anskaffelser 2.9 Øvrige varekøb Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 2 kan anføres: 2.2 Fødevarer Brød Dybfrostvarer Kaffe, te og kakao Kartofler, grøntsager og frugt Kolonialvarer Konservesvarer Kød, fjerkræ og fisk Mejeriprodukter Øl, vand og andre drikkevarer 2.3 Brændsel og drivmidler Benzin Dieselolie Elektricitet Fast brændsel (kul, koks) Fjernvarme Flydende brændsel (olie) Forsyningsvirksomheders køb af energi med henblik på videresalg Gas Petroleum 2.5 Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms) Køb af nye bygninger med tilhørende jord Køb af byggegrunde 2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) Køb af bygninger med tilhørende jord, der ikke er afgiftspligtige 2.7 Anskaffelser Her registreres større og bekostelige indkøb af genstande med levetid på over 1 år (eksklusiv køb af jord og bygninger), f.eks.: Maskiner Motorkøretøjer og andet kørende materiel Tekniske anlæg og installationer, f.eks. elevatorer, forbrændingsanlæg, kedelanlæg, køleanlæg, sanitære anlæg, varme- og ventilationsanlæg, større apparaturer såsom f.eks. røntgenanlæg, scannere o. lign. 2.9 Øvrige varekøb