Den Jyske Sparekasse KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN PR

Transkript

1 Den Jyske Sparekasse KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN PR

2 Indhold 1. INDLEDNING ANVENDELSESOMRÅDE MÅLSÆTNINGER OG RISIKOPOLITIKKER Kreditrisici Markedsrisici Likviditetsrisici Operationelle risici Forretningsrisici Øvrige risici SOLVENSBEHOV Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af pengeinstituttets solvensbehov SOLVENSOPGØRELSE Basiskapital Solvensprocent MODPARTSRISIKO AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER KREDITRISIKO MARKEDSRISIKO OPERATIONEL RISIKO EKSPONERINGER I AKTIER M.V., DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN RENTERISIKO UDENFOR HANDELSBEHOLDNINGEN AFSLUTNING

3 1. Indledning Nærværende risikorapport, der offentliggøres på er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Rapporten offentliggøres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelse af koncernens årsrapport for det foregående år, dog offentliggøres solvensbehovet kvartalsvis. I rapporten omtales kun de områder, som koncernen beskæftiger sig med. Det vurderes, at de offentliggjorte oplysninger samt offentliggørelsesfrekvensen er hensigtsmæssig, set i forhold til risikoeksponeringen. Oplysningerne i denne risikorapport er ikke revideret. 2. Anvendelsesområde Koncernrisikorapporten dækker aktiviteterne for Modervirksomheden Den Jyske Sparekasse CVR-nr Ud over Den Jyske Sparekasse består koncernen af følgende: fuldt konsoliderede selskaber: - DJS Leasing A/S, CVR.-nr Ejerandel 100 % - DJS Erhvervsinvest A/S, CVR.-nr Ejerandel 100 % pro rate konsoliderede selskaber: - Amanah Kredit A/S, CVR.-nr Ejerandel 25 % - Spar Pantebrevsinvest A/S, CVR.-nr Ejerandel 25 % Midlertidig overtaget selskab (fuldt konsolideret): - Ejendomselskabet Haverne ApS, CVR.-nr Ejerandel 32,5 % (stemmeret 77,5 %) Generelt er rapporten opgjort med koncerntal, men solvensbehovet i afsnit 4 er alene opgjort for Den Jyske Sparekasse. 1

4 3. Målsætninger og risikopolitikker Den Jyske Sparekasse er som pengeinstitut eksponeret overfor forskellige risikotyper: Kreditrisici: o Kunder med finansielle problemer o Store engagementer o Erhvervsmæssig koncentration o Geografisk koncentration o Koncentration af sikkerheder Definition: Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at en eller flere modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser. Under kreditrisiko hører landerisiko og afviklingsrisiko: o Landerisiko er risikoen for tab på grund af de økonomiske eller politiske forhold i et land, samt risikoen for nationalisering, ekspropriation og gældsrestruktureringer. Markedsrisici: o Afviklingsrisiko er den risiko, der opstår, når betalinger afvikles ved blandt andet handel med værdipapirer og derivativer. Der opstår risiko, såfremt betalinger afsendes, inden det kan konstateres, at de modgående betalinger er gået ind på bankens konti. Definition: Markedsrisici vedrører rente-, valuta- og aktiepositioner, og påvirkes af såvel generelle som specifikke markedsbevægelser. Ved opgørelse af markedsrisikoen, anvendes både de mere traditionelle risikomål og mere avancerede, interne matematiske/statistiske modeller. Operationel risici Definition: Operationel risiko er risikoen for tab på grund af: o utilstrækkelige eller fejlagtige interne procedurer og processer o menneskelige eller systemmæssige fejl o eksterne begivenheder, herunder juridiske risici Dette indebærer, at operationel risiko ofte forbindes med bestemte og enkeltstående begivenheder, eksempelvis fejlagtig overholdelse af forretnings- eller arbejdsprocedurer, fejl eller nedbrud af teknisk infrastruktur, kriminelle handlinger, brand- og stormskader eller retssager. Operationelle risici er derfor ikke-finansielle. 2

5 Øvrige risici: o Strategiske risici o Omdømmerisici o Risici i relation til pengeinstituttets størrelse o Ejendomsrisici o Koncernrisici o Kapitalfremskaffelse o Likviditetsrisici o Afviklingsrisici o Andre forhold Det er den overordnede politik, at koncernen kun påtager sig risici, som er i overensstemmelse med de forretningsmæssige principper, som koncernen drives efter, og der er kompetencemæssige ressourcer til styring heraf. 3.1 Kreditrisici Kreditrisici påtages ud fra en kreditpolitik fastlagt med følgende mål: at der skal være et velafbalanceret forhold mellem påtagne risici og det opnåede afkast at tab skal være på et acceptabelt niveau i forhold til sammenlignelige danske pengeinstitutter at årets tab skal kunne rummes inden for årets driftsresultat at engagementer, der udgør mere end 10,0 pct. af egenkapitalen begrænses (må ikke komme over 100 pct. af egenkapitalen) Kreditrisikoen er spredt på en lang række mindre engagementer. Summen af store engagementer (dvs. engagementer, der udgør mere end 10,0 pct. af basiskapitalen efter fradrag ekskl. finansielle modparter) andrager i alt 11,9 pct. af basiskapitalen efter fradrag. Den samlede gearing af udlån er, og har altid været, moderat. Ved udgangen af 2010 var den således 5 gange egenkapitalen. 3

6 I forbindelse med kreditgivningen tilstræbes den højest opnåelige sikkerhedsmæssige afdækning af engagementerne. Ved kreditgivning til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer og biler. Ved kreditgivning til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre, debitorer og kautioner. Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt af ledelsen. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til ledelsen er centralt forankret i kreditkontoret. 3.2 Markedsrisici Det er den grundlæggende politik, at markedsrisiciene (dvs. risikoen for, at markedsværdien af aktiver og passiver ændres som følge af forandringer i markedsforholdene) skal holdes på et lavt niveau. Ledelsen har for hver markedsrisikotype fastlagt konkrete risikorammer. Udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med andre kreditinstitutter er for hovedpartens vedkommende indgået på variabel basis. Desuden er over halvdelen af obligationsbeholdningen placeret i variabelt forrentede obligationer. Renterisikoen (dvs. det tab koncernen vil lide ved en stigning i den effektive rente på 1 procentpoint) på de fastforrentede eksponeringer androg ultimo ,5 pct. af kernekapitalen efter fradrag. Hovedvalutaen er danske kroner, men der er også indgået forretninger i fremmed mønt. I forbindelse med sparekassen fundingtransaktioner er der periodevis uafdækkede euro-positioner. Da danske kroner er tæt knyttet til euroen vurderes det at koncernen kun i beskedent omfang er disponeret for udsving i valutakursen. Ultimo 2010 androg summen af lange valutapositioner 8,5 mio. kr. opgjort til markedsværdi og summen af korte valutapositioner 31,9 mio. kr. opgjort til markedsværdi. Koncernen er medejer af en række sektorvirksomheder (Forsikringssamarbejde A/S, VP Securities A/S, Bankernes Kontantservice A/S, Garanti Invest A/S, BankInvest Holding A/S, Sparinvest Holding 4

7 A/S, DLR Kredit A/S, PRAS A/S, Nets Holding A/S, Multidata Holding A/S, Egnsinvest Holding, Let Pension Holding og Skandinavisk Data Center). Disse ejerandele, som beløber sig til i alt 365,3 mio. kr., kan sammenlignes med større bankers helejede dattervirksomheder, og investeringerne anses dermed ikke som værende en del af aktierisikoen. Herudover ejes en portefølje af børsnoterede aktier. Beholdningen androg ultimo ,1 mio. kr. svarende til 4,4 pct. af egenkapitalen. Såfremt det er muligt, ønsker koncernen at eje de lokaler, hvorfra der drives virksomhed. Ud over domicilejendomme inkluderer forretningen også investeringsejendomme, som primært er erhvervet/opført med henblik på hjælp til igangsætning af nye tiltag i virkeområderne. Beholdningen af investeringsejendomme androg ultimo ,2 mio. kr. svarende til 5,9 pct. af egenkapitalen Likviditetsrisici Med likviditetsrisici forstås risikoen for: at virksomhedens omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholdsmæssigt meget, at manglende finansiering forhindrer virksomheden i at opretholde sin nuværende forretningsmodel, og at virksomheden ultimativt ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser på grund af manglende finansiering Likviditeten skal til enhver tid være forsvarlig. Ved forsvarlig likviditetsrisici (dvs. risikoen for, at betalingsforpligtelserne ikke kan honoreres under likviditetsberedskabet) menes, at likviditetsoverdækningen i forhold til lov om finansiel virksomhed 152 s krav til enhver tid mindst skal være på 50,0 procent. Ved forsvarlig likviditet forstås også: at koncernen har tilstrækkelige lines hos andre pengeinstitutter til at kunne dække det løbende daglige likviditetsbehov, at den kortfristede gæld (< 1 måned) til indenlandske og udenlandske kreditinstitutter ikke må overstige 200,0 procent af basiskapitalen. at et eventuelt udlånsoverskud altid er inddækket via længere løbende funding bestående af seniorgæld med en restløbetid på mindst 6 måneder, udstedte obligationer med en restløbetid på mindst 6 måneder, supplerende/ansvarlig kapital samt garantkapital, 5

8 at likviditetsberedskabet er så robust, at der under det af ledelsen valgte stressscenarium vil være likviditet nok til at overholde grænsen i 152 i lov om finansiel virksomhed i mindst 3 måneder. Ultimo 2010 androg udlånsoverskuddet 0,4 mia. kr. Udlånsoverskuddet var inddækket via længere løbende funding og garantkapital på i alt 2,8 mia. kr. Ultimo 2010 var likviditetsprocenten på 233,8 %, og ved det af ledelsen valgte stressscenarium var likviditetsprocenten på 3 måneders sigt på 1,5 %. I likviditetsprocenten på 233,8 % var der indeholdt midlertidig lånemulighed i Nationalbanken på basis af overskydende solvens, belåningen af unoterede aktier samt belåning af aktier i puljepension. Uden disse lånemuligheder udgjorde likviditetsprocenten 171,2 % og ved det af ledelsen valgte stressscenarium var likviditetsprocenten på 3 måneders sigt stadig på 1,5 %, da de midlertidige lånemuligheder er fraregnet i stresstesten. 3.3 Operationelle risici Der foretages en løbende rapportering til ledelsen af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle risici (dvs. risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne hændelser). Med baggrund i denne rapportering foretages der vurdering af, om forretningsgange m.v. skal justeres og forbedres med henblik på undgåelse af eller minimering af de operationelle risici. IT-forsyningen, der er det væsentligste område ved vurdering af de operationelle risici, er outsourcet til Skandinavisk Data Center. IT-sikkerheden vurderes løbende og der foretages i den forbindelse de nødvendige justeringer af beredskabsplanerne Forretningsrisici Forretningsrisici (dvs. risiko for tab, der opstår i forbindelse med ændringer i eksterne omstændigheder eller begivenheder, der skader koncernens image eller operationelle indtjening, og forretningsrisici inkluderer strategisk risiko samt risiko for tab af anseelse) viser sig i form af et uventet tab af indtægter. Der kan for eksempel være tale om fald i lånemarginal som følge af stigende konkurrence, fald i udlånsvolumen forårsaget af, at konkurrenter indfører nye produkter, strejker, ny 6

9 lovgivning eller negativ pressedækning. Såfremt koncernen ikke formår at tilpasse udgifterne, forøges påvirkningen af udsvinget i indtægterne. 3.4 Øvrige risici Øvrige risici dækker over: Strategiske risici: Defineres som risici, der kan påvirke indtjening eller kapitalen, som følge af ændringer i konkurrencesituationen, forkerte beslutninger, utilstrækkelig gennemførsel af vedtagne beslutninger eller manglende evne til at tilpasse sig. Omdømmerisici: Defineres som risiko for tab af kapital eller indtjening som følge af dårlig omdømme blandt kunder, garanter, investorer, leverandører og offentlige myndigheder. Risici i relation til pengeinstituttets størrelse: Definition - samlebetegnelse for de ressourcer, der anvendes for at minimere de risici, der er ved at udøve finansiel virksomhed. Fagområderne har ekspertisen såvel lovgivningsmæssigt som edb-mæssigt til at kontrollerer området. Kontrollen sker stikprøvevis og det vurderes ud fra disse stikprøver, at den foretagne kontrol kan dokumenteres. Ledelsen anser denne kontrol som kompetent. Ejendomsrisici: Defineres som risiko for fald i ejendomsværdien. Koncernrisici: Definition - koncernrisiko er de risici, som datterselskabernes aktiviteter påfører sparekassen. Aktiviteterne i associerede og tilknyttede virksomheder er aktiviteter, som også kunne have foregået direkte i sparekassens bøger. Aktiviteterne er primært placeret herpå grund af juridiske eller afgiftsmæssige forhold. Aktiviteterne påfører således ikke sparekassen yderligere risici. Likviditetsrisici: Definition - risikoen for at sparekasse ikke har likviditet til at opfylde sine betalingsforpligtelser til tiden. Afviklingsrisici: Definition - risikoen der opstår ved afvikling af betalinger f.eks. for valutatransaktioner eller handler med finansielle instrumenter, herunder derivater. Denne risiko opstår, såfremt 7

10 betalinger afsendes af koncernen, inden det kan konstateres, at modparten har opfyldt sine forpligtelser. Kapitalfremskaffelse: Definition - risikoen for at koncernen ikke kan fremskaffe kapital. 4. Solvensbehov Nedenstående oplysninger vedrører alene sparekassen. 4.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Pengeinstituttets bestyrelse har kvartalsvise drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen af solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af solvensbehovet, som skal være tilstrækkeligt til at dække sparekassens risici. Herudover drøfter bestyrelsen to gang om året indgående processen og opgørelsesmetoden for solvensbehovet, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer, der bør tages i betragtning ved beregningen. Ledelsen har valgt, at der ved opgørelsen af solvensbehovet tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter, i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter samt ledelsesmæssige skøn. Det er ledelsens vurdering, at pengeinstituttet ved at tage udgangspunkt i denne model, vejledningen fra Finanstilsynet samt ledelsen skøn får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække sparekassens risici. Metoden der anvendes til at opgøre solvensbehovet, afsætter kapital inden for fire risikoområder (kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og øvrige risici ). Den første del af modellen indeholder en række stresstests. I disse stresses de enkelte regnskabsposter/budgetposter via en række variabler. Variablerne tager udgangspunkt i nogle usandsynlige, men alligevel ikke helt utænkelige hændelser. Pengeinstituttet stresstestes i relation til fastsættelsen af solvensbehovet 8

11 Kapital til dækning af kreditrisici Kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af øvrige forhold Nedskrivninger på udlån mv.: 4,27 pct. af de samlede udlån og garantier I beregningen indgår uudnyttede kassekreditter med følgende andel af ovenstående vægte: 10 % hvis de kan opsiges uden varsel 20 % hvis der er et opsigelsesvarsel på under 1 år 50 % hvis der er et opsigelsesvarsel på over 1 år Risikoen for at kunder eller brancher der er særligt udsat for rente- og/eller valutarisici. Aktiekursfald: 30,00 pct., dog kun med 15,00 pct. på aktier i sektorselskaber. Rentestigning: 1,35 pct. på handelsbeholdningen og 2,00 pct. udenfor handelsbeholdningen Valutarisiko: For euro: valutaindikator 1* x 2,25 pct. Andre valutaer: valutaindikator 1* x 12,00 pct. Risiko på Finansielle instrumenter: 8,00 pct. af den positive markedsværdi Herudover tippes den korte og lange rentekurven med 0,7 procentpoint til ugunst for pengeinstituttet Generelt fald i netto renteindtægterne: 12,00 pct. Generelt fald i netto gebyrindtægterne: 17,00 pct. Egne grunde og bygninger: 18,00 pct. * Valutaindikator 1: Risikoen beregnes overordnet som den største sum af henholdsvis positioner i valutaer, hvor koncernen har et nettotilgodehavende, og sum af positioner i valutaer med nettogæld. Ud fra den konkrete situation samt krav i bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter fastsættes det, hvilke risici pengeinstituttet bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer, der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte regnskabstallene for en række negative begivenheder for derved at se, hvorledes reaktionen på det givne scenarium vil være. Ved opgørelsen af solvensbehovet er der taget udgangspunkt i et lavkonjunktur-scenarium, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. tabellen ovenfor. 9

12 Resultatet af de gennemførte stresstests indgår i solvensbehovsmodellen ved, at pengeinstituttet som minimum skal opretholde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestens samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til, for at pengeinstituttet kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstests, er der en lang række risikoområder, som er fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af operationelle risici Kapital til dækning af øvrige risici Herunder: Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Herunder: Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til pengeinstituttets størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Andre forhold Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. 10

13 De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, opfattes som dækkende for alle de risikoområder, som lovgivningen kræver, at ledelsen skal tage højde for, samt dækkende for de risici, som ledelsen finder, at pengeinstituttet har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. 4.2 Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Pengeinstituttets solvensbehov opdelt på risikoområder Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital kr. Pengeinstituttets overdækning/ kapitalforhold Basiskapital efter fradrag Tilstrækkelig basiskapital Solvensprocent 16,62 pct. Solvensbehovet Pct. Kreditrisici ,93 pct. Markedsrisici ,24 pct. Operationelle risici ,56 pct. Øvrige risici ,49 pct. Internt opgjort solvensbehov ,22 pct. Tillæg som følger lovbestemte krav 0 0 pct. I alt ,22 pct. Solvensbehov Solvensoverdækning 9,22 pct. 7,40 pct. 4.3 Kommentering af pengeinstituttets solvensbehov Pengeinstituttet har opgjort solvensoverdækningen til 7,40 pct. ud fra et solvensbehov på 9,22 pct. og en faktisk solvensprocent på 16,62 pct. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre den fortsatte drift og udvikling. 11

14 Kreditrisici Kreditrisiko er det største risikoområde, hvorfor den største del af solvensbehovet kan henføres hertil. Der er derfor også stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentligste del af den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstests samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af sidst nævnte er afhængig af konjunktursituationen. Markedsrisici Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på pengeinstituttets fastforrentede obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstests. Operationelle risici Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Øvrige risici Under kategorien Øvrige risici er der afsat solvensbehov til kapitalfremskaffelse, likviditet og kontrolmiljø. Der henvises endvidere til beskrivelsen af den anvendte solvensbehovsmodel (under afsnit 4.1) for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke risici, der henføres til de forskellige kategorier. 12

15 5. Solvensopgørelse 5.1 Basiskapital Pr kr kr. Kernekapital Garantkapital Reserver Overført overskud eller underskud Kernekapital i alt Primære fradrag i kernekapital Immaterielle aktiver Udskudte aktiverede skatteaktiver Primære fradrag i kernekapital i alt Hybrid kernekapital Kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 pct Andre fradrag, i alt Kernekapital, efter fradrag Supplerende kapital Ansvarlig lånekapital Opskrivningshenlæggelser Medregnet supplerende kapital Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 pct Fradrag i basiskapital, netto Basiskapital efter fradrag

16 5.2 Solvensprocent Opgørelse af de risikovægtede poster med kreditrisiko Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Institutter Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter Vægtede poster med kreditrisiko i alt Opgørelse af de risikovægtede poster med markedsrisiko Ved beregning af de risikovægtede poster anvendes standardmetoden for markedsrisiko. Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Gældsinstrumenter Aktier Kollektive investeringsordninger Valutakursrisici Vægtede poster med markedsrisiko i alt Opgørelse af de risikovægtede poster med operationel risiko Ved opgørelse af solvenskravet til den operationelle risiko anvendes basisindikatormetoden. Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med operationel risiko i alt

17 Samlet opgørelse af de risikovægtede poster Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med kreditrisiko i alt Vægtede poster med markedsrisiko i alt Vægtede poster med operationel risiko i alt Gruppevise nedskrivninger under standardmetoden I alt Solvensprocenten andrager 16,26 pct. Kernekapitalprocenten andrager 14,95 pct. 6. Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Ved opgørelse af modpartsrisikoen anvendes markedsværdimetoden til at opgøre eksponeringernes størrelse. I forbindelse med fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital indregnes 8 % af den positive markedsværdi af derivaterne. Ved bevillingsprocessen og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi, således at det sikres, at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. Værdien af den samlede modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetoden androg i alt t.kr. 7. Kreditrisiko Ved fastsættelse af værdiregulering og nedskrivninger af udlån og tilgodehavenderne anvendes bestemmelserne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.v

18 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker vurderes alle individuelt for objektiv indikation for værdiforringelse. For væsentlige udlån foretages der ligeledes en individuel vurdering af, om der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse. Nedskrivningsbehovet opgøres individuelt, når der på individuelt niveau foreligger objektiv indikation for værdiforringelse. Individuelt vurderede udlån, der ikke er nedskrevet samt øvrige udlån, vurderes efterfølgende på porteføljebasis. Der foretages en porteføljemæssig vurdering af nedskrivningsbehovet som følge af objektiv indikation for værdiforringelse af grupper på udlån, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Porteføljevurderingen baseres på rating af kunderne med baggrund i økonomiske nøgletal. Ved beregning af behovet for gruppevise nedskrivninger anvendes en bruttotilgangsmetode. Metoden medfører, at de samlede gruppevise nedskrivninger udgøres af summen af de enkelte kunders forværring i ratingklasserne uden hensyn til, at andre kunder i perioden har fået en bedre rating. Et individuelt udlån eller en gruppe af udlån anses som værdiforringet, hvis og kun hvis, der er objektiv indikation for værdiforringelse som et resultat af en eller flere begivenheder, der er indtruffet efter den første indregning af lånet, og denne eller disse begivenheder har indflydelse på de forventede fremtidige betalingsstrømme, som kan estimeres pålideligt. Som diskonteringsfaktor på individuelle udlån anvendes den aftalte effektive rentesats. For porteføljer af udlån anvendes det vejede gennemsnit af den aftalte effektive rentesats på de enkelte udlån i porteføljen som diskonteringsfaktor. Nedskrivningerne opgøres som forskellen mellem den amortiserede kostpris og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, herunder realisationsværdien af eventuelle sikkerheder. De fremtidige betalinger er opstillet på baggrund af det mest sandsynlige udfald. Porteføljemæssig vurdering af nedskrivningsbehovet for grupper af udlån, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko baseres på rating af kunderne med baggrund i økonomiske nøgletal. Ved beregning af behovet for gruppevise nedskrivninger anvendes en bruttotilgangsmetode. Metoden medfører at, de samlede gruppevise nedskrivninger udgøres af summen af de enkelte 16

19 kunders forværring i ratingklasserne uden hensyn til, at andre kunder i perioden har fået en bedre rating. Den samlede værdi af eksponeringer efter nedskrivninger og før hensyntagen til kredit risikoreduktion kr Centralregeringer eller centralbanker Institutter Erhvervsvirksomheder m.v Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk * Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter Eksponeringer i alt * Udlån og tilgodehavender (hvorpå der er restancer eller overtræk) klassificeres iflg. regnskabsbekendtgørelsen og kapitaldækningsbekendtgørelsen som misligholdte, når der har været restance i en sammenhængende periode på 90 dage på minimum kr. 17

20 Udlån og andre tilgodehavender Relativ fordeling af udlån og garantier på sektorer og brancher (sparekasseniveau) Pct. ultimo året 2010 Offentlige myndigheder 0,1 Erhverv Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 19,0 Industri og råstofudvinding 3,8 Energiforsyning 1,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 6,3 Handel 6,0 Transport, hoteller og restauranter 3,5 Information og kommunikation 0,3 Finansiering og forsikring 8,3 Fast ejendom 14,3 Øvrige erhverv 9,1 Erhverv i alt 71,6 Private 28,3 Udlån og garantier i alt 100,0 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og udlån fordelt efter restløbetid Kreditinstitutter Udlån kr. Anfordringstilgodehavender Til og med 3 mdr Over 3 mdr. til og med 1 år Over 1 år til og med 5 år Over 5 år I alt

21 Misligholdte og værdiforringede fordringer fordelt på eksponeringskategorier (sparekasseniveau) kr. Udlån og garantidebitore med væsentlige svagheder Udlån og garantier med forringet bonitet Individuelle nedskrivninger/hensættelser ultimo året Årets udgiftførte nedskrivninger/hensættelser ultimo året Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt

22 Bevægelser på værdiforringede fordringer, som følge af værdireguleringer og nedskrivninger pr kr. Individuelle nedskrivninger Udlån Garantier Nedskrivninger primo Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførte nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår Andre bevægelser Endeligt tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Nedskrivninger ultimo Gruppevise nedskrivninger/hensættelser Nedskrivninger primo Nedskrivninger/hensættelser i årets løb 0 0 Tilbageførte nedskrivninger/hensættelser hvor der ikke længere er objektiv indikation Andre bevægelser Nedskrivninger ultimo Nedskrivninger/hensættelser på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko Nedskrivninger primo Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførte nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidl. regnskabsår Andre bevægelser 0 0 Endeligt tabt (afskrevet) 0 0 Nedskrivninger ultimo Endeligt tabt(afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet/hensat Indgået på tidligere afskrevne fordringer

23 8. Markedsrisiko Opgørelse af solvensrisici på poster med positionsrisiko Pr kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Gældsinstrumenter Aktier Kollektive investeringsordninger Valutakursrisici Sparekassen har derudover en beholdning af aktier og investeringsordninger i handelsbeholdningen, som fradrages for finansielle aktier større end 10 pct. af basiskapitalen, og derfor ikke vægtes. Markedsværdien udgør t.kr Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal operationelle risici afdækkes kapitalmæssigt. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Koncernen anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til 15 pct. af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Der gennemføres imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor, vil der blive taget højde herfor under opgørelsen af solvensbehovet. 10. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen I samarbejde med andre pengeinstitutter er der foretaget kapitalindskud i en række sektorvirksomheder. Disse sektorvirksomheder har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Det påtænkes ikke at afhænde 21

24 disse kapitalindskud, idet en deltagelse i disse sektorvirksomheder anses for nødvendig for koncernens virksomhed. Kapitalindskudene betragtes derfor som værende uden for handelsbeholdningen. I flere af sektorvirksomhederne omfordeles kapitalandelene således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Kapitalandele i disse sektorvirksomheder er værdiansat til dagsværdi. Ved fastsættelse af dagsværdien tages udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om aktuelle handler. Såfremt der ikke foreligger aktuelle markedsdata, er dagsværdien fastlagt på grundlag af selskabernes senest aflagte og godkendte årsrapporter. Øvrige unoterede værdipapirer er optaget til anskaffelsesværdi eller en eventuel lavere dagsværdi. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. Herudover har koncernen mindre beholdninger af unoterede aktier, der er erhvervet som et led i at understøtte erhvervsfremme i lokalområdet, samt en mindre beholdning af investeringsforeningsbeviser. Regnskabsmæssig værdi på kr kr. beholdning af aktier m.v. Pr Aktier noteret på børser I alt uden for handelsbeholdningen: - Unoterede aktier m.v. optaget til dagsværdi, sektoraktier Øvrige unoterede aktier Aktier m.v. i alt Renterisiko udenfor handelsbeholdningen Pr kr. Balanceførte poster, dvs. udlån og tilgodehavender samt indlån og gæld * *Total renterisiko udgør -9,2 mio. kr., hvoraf -8,9 mio. kr. er i Euro. 22

25 12. Afslutning Supplerende oplysninger omkring risikostyring findes i Årsrapporten. 23