itide Læsevejledning:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "itide Læsevejledning:"

Transkript

1 itide Læsevejledning: Dette dokument indeholder det samlede materiale for den reviderede version af itide. Det betyder, at al tekst er med - også det, der i den endelige version skal være i tekstbokse. Det gør, at dokumentet i sin nuværende form indeholder flere gentagelser. itide er et opslagsværk som medarbejdere skal bruge, når de vil finde svar på specifikke spørgsmål. itide er altså ikke tænkt som et dokument der skal læses fra start til slut. Med afsæt i evalueringen af itide bliver følgende områder styrket: Samarbejde med forældrene, den nødvendige samtale Fokus på bekymringstegn i alle aldre Samarbejde med Børne- og Familieafdelingen Kontaktinformationer Tydelighed omkring hvem der tager sig af hvad Kapitlet om handlemodel ved overgreb eller seksuelt misbrug, bliver mere overskueligt ligesom kapitlet om handleveje. Den nye version af itide vil grafisk komme til at ligne den tidligere version, dog vil der blive arbejdet med at gøre den nye version endnu mere brugervenlig. 1

2 2

3 Indhold Hvad vil vi med itide?... 3 Hvad er itide... 4 Sådan bruger du itide Børnelinealen Grund til bekymring for barnet eller den unge Handleveje Underretning til Børne- og Familieafdelingen Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt Handleveje ved overgreb og krisesituationer Liste over nyttige links Bilag Bilag 1 Den nødvendige samtale Bilag 2 Observation Bilag 3 Udviklingsplan Bilag 4 - Underretningsskema Hvad vil vi med itide? Den fælles vision for børne- og ungeområdet i Hvidovre Kommune er, at uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem. Det politiske omdrejningspunkt er derfor, at alle børn og unge med afsæt i deres forudsætninger trives og udvikler sig i en positiv retning. Dette skal ske i samarbejde med forældrene, som har hovedansvaret for deres børns opvækst. Langt de fleste børn og unge i Hvidovre har en sund og tryg opvækst, men kommunen har en særlig forpligtelse over for børn og unge, der giver anledning til bekymring eller er i vanskeligheder. Vi har et fælles ansvar for, at vores børn og unge i videst muligt omfang oplever, at de bliver inkluderet i vores institutioner og skoler og vi skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem den generelle indsats, den forebyggende indsats og den målrettede indsats i forhold til børn og unge med særlige behov. Formålet med indsatsmodellen itide er en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge i vanskeligheder. Modellen skal medvirke til at sikre en systematisk og ensartet indsats fra alle, der arbejder med børn og unge i Hvidovre Kommune. Indsatsmodellen ITIDE er et konkret værktøj, der understøtter den sammenhængende børne- og ungepolitik, itide skal anvendes af samtlige medarbejdere i det daglige arbejde med børn og unge i Hvidovre Kommune. Børne- og ungemedarbejdere i Hvidovre kommune arbejder ud fra et fælles fagligt fundament. Det betyder, at børn, unge og deres familier kan forvente at alle vi, der arbejder på børneområdet har særligt fokus på sammenhæng i børn og unges liv, tidlig indsats og inklusion. Det skal medvirke til, at sikre at forældrene oplever en ensartethed og høj faglig kvalitet i institutioner, skoler. Hvidovre Kommune arbejder målrettet med at sikre en tidlig indsat i nærmiljøet. Det er vigtigt, at alt forebyggende arbejde foregår i respekt for barnet, den unge, familien og det daglige netværk. 3

4 Helle Adelborg Borgmester Christine Brochdorf Børne- og ungedirektør Hvad er itide Indsatsmodellen itide er et redskab, som alle børne- og ungemedarbejdere i Hvidovre Kommune skal anvende. Det vil sige børne- og ungemedarbejdere, der er ansat i kommunens: dagpleje vuggestuer børnehaver selvejende institutioner skoler fritidshjem klubber øvrige kommunale tilbud, der retter sig mod børn og unge. Du skal bruge itide, hvis du som børne- og ungemedarbejder bliver bekymret for et barn eller en ung. Indsatsmodellen giver retningslinjer for, hvornår og hvordan, der skal gribes ind, og for hvordan du som medarbejder vurderer, om barnet eller den unge ikke trives eller bliver udsat for omsorgssvigt. Det gælder om at gribe ind på en hensigtsmæssig måde i en kortere eller længere periode. Hvad er dit ansvar? Medarbejdere i Hvidovre Kommune, der til dagligt arbejder med børn og unge, har et særligt ansvar. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere på sin egen bekymring for et barn/en ung. Derfor er det vigtigt, at alle børne- og ungemedarbejdere har kendskab til indsatsmodellen itide, der giver retningslinjer for hvornår og hvordan, kommunen skal gribe ind på en hensigtsmæssig måde. Det er lederens ansvar, at sikre at alle deres medarbejdere kender og handler efter retningslinjerne i ITIDE. Stol på din fornemmelse I dit daglige arbejde med børn og unge bruger du din faglige viden og indsigt om børn på forskellige udviklingstrin. Du har desuden et godt kendskab til barnet via de daglige fælles rutiner og det løbende samarbejde med forældrene. Når du som professionel bliver opmærksom på, at et barn er udsat for omsorgssvigt eller af andre årsager giver grund til bekymring eller ikke trives, er det vigtigt, at du stoler på din fornemmelse og intuition. Derefter skal du drøfte din bekymring med kollegaer og leder. Tal med din leder Det er vigtigt, at du i samarbejde med din leder handler på en hensigtsmæssig måde, hvis: barnet ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende barnet ikke er som det plejer at være forældrene håndterer barnet på en ikke hensigtsmæssig måde samspillet mellem barn og forældre foruroliger dig Du har pligt til at handle 4

5 Loven siger, at de sociale myndigheder, dvs. Børne- og Familieafdelingen i Hvidovre Kommune, skal underrettes, hvis barnet eller den unge er udsat for omsorgsvigt eller er i andre vanskeligheder. Ifølge lovgivningen har du pligt til at være opmærksom og handle, hvis du som børne- og ungemedarbejder oplever børn og unge, der på den ene eller anden måde udviser en bekymrende adfærd. Det er afgørende, at hjælpen sker i et samarbejde med forældrene. Hvis der er tale om seksuelt misbrug eller om vold og mishandling, skal du være opmærksom på, at det er nogle helt andre regler, der gør sig gældende. Se del 6. Sådan bruger du itide I samme form som tidligere HUSK at sæt sider på i forhold til den gamle 1. Børnelinealen Bliver som tidligere 2. Grund til bekymring for barnet eller den unge I dit arbejde med børn eller unge bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du opmærksom, hvis et barn eller en ung ikke trives. Du observerer måske, at et barn eller ung ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der giver dig mistanke om, at noget er galt. Hvad skal du lægge mærke til? Når du skal observere, om barnet eller den unge er i vanskeligheder, kan der være flere forskellige signaler, som du skal være opmærksom på. Disse signaler kan hver for sig eller sammen være udtryk for, at der er noget galt i barnets eller den unges liv. Men det behøver ikke være tilfældet. Det er derfor vigtigt med en hurtig afklaring af, om barnets/den unges adfærd giver anledning til at tage spørgsmålet op med forældrene. Du skal være opmærksom på signaler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. På den måde kan der ske en rettidig og hensigtsmæssig indgriben, hvis det er nødvendigt. I første omgang skal du rette opmærksomheden mod barnets/ den unges adfærd og udvikling og ikke mod, hvad du tror adfærden konkret er udtryk for. Nedenfor finder du en liste med signaler, som du skal lægge mærke til. Signalerne kan være tegn på, at barnet eller den unge er i vanskeligheder. SIGNALER Fælles for alle børn og unge Virker angst/ skræmt Koncentrationsvanskeligheder Indlæringsvanskeligheder Bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne Hyppige raserianfald, vanskeligheder med at kontrollere impulser, manglende kontrol over sin vrede Ændring i adfærd, som ikke kan henføres til den almindelige udvikling Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne 5

6 Klæber sig til de voksne eller tager afstand fra voksne Fysiske tegn på omsorgssvigt (forsømt mht. mad, bad, søvn, påklædning mv.) Tegn på fysisk vold (blå mærker eller mistanke om seksuelle overgreb) Har spiseforstyrrelser (stærkt over- eller undervægtig) Forsømmer ofte skole eller dagtilbud Virker trist og ulykkelig og/eller socialt isoleret Bliver meget indadvendt eller aggressiv Er ukritisk i sin kontakt Motoriske problemer Ikke alderssvarende udvikling Ringe selvværdsfølelse Mistænksomhed og manglende tillid til omgivelserne Manglende tandhygiejne Dårlige tænder på grund af fejlernæring Manglende tandeftersyn på trods af gentagne henvendelser Fornemmelse af, at barnet måske lever under forhold i hjemmet, der kan give grund til bekymring Søvnproblemer/ trivselsproblemer Barnet er uroligt, omkringfarende og hyperaktivt Barnet har svært ved at slappe af Barnet afviser eller undviger kontakt Ambivalens i kontakten til forældre 0-2 år 3-6 år Hypersensitiv for stimuli (lyde, synsindtryk, smag lugt) Barnet er passivt eller sløvt Barnet er utilfreds, græder meget, langvarig skrigen Barnet er svær at trøste, berolige, stille tilfreds, virker utrygt Kontakten er for intens Barnet er svær at få øjenkontakt med Barnet udforsker omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre Barnet har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring mm.) Barnet har ofte psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring Barnet udviser voksenadfærd, dvs. forsøger at opføre sig som en voksen Barnet er utilfreds, græder meget, langvarig skrigen år Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre Barnet har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring mm.) Barnet har ofte psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring Barnet udviser voksenadfærd, dvs. forsøger at opføre sig som en voksen Kammerater udtrykker bekymring Kriminalitet Teenagere/ unge Den unge holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre 6

7 Den unge har mange fysiske klager (hovedpine, mavesmerter, ufrivillig afføring mm.) Den unge har ofte psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og ufrivillig afføring Den unge har stofmisbrug eller alkoholproblemer Den unge udviser voksenadfærd, dvs. forsøger at opføre sig som en voksen Kammerater udtrykker bekymring Kriminalitet Cutting eller anden form for selvskade Den unge udviser stor mangel på empati og situationsfornemmelse Den unge er sløv (under stofmisbrug) Den unge opfører sig ikke alderssvarende Den unge udviser en pludselig voldelig adfærd Hvem skal inddrages - og hvordan? Hvis en medarbejder bliver bekymret for et barns/en ungs udvikling og trivsel, skal der handles hurtigt for at sikre en tidlig indsats. En hensigtsmæssig deadline er 3 måneder. Inden for de tre måneder skal du have delt bekymringen med din leder og forældrene, gennemført en observation af barnet eller den unge og have foretaget en evaluering af denne. Tal med forældrene NB! Vær opmærksom på, om der er behov for tolkebistand. Du skal tidligt i forløbet inddrage forældrene og fortælle dem om din bekymring. Forældrene har den primære omsorg for barnet /den unge og forældremyndigheden og dermed retten til at træffe afgørelser på barnets vegne.. Desuden kan det gøre det videre forløb lettere, hvis du tidligt har fortalt forældrene om din bekymring, så det ikke kommer som lyn fra en klar himmel. Måske har forældrene også gjort sig nogle tanker, som ligner dine. Spørg forældrene om deres iagttagelser og beskriv den adfærd, som bekymrer dig, så forældrene inddrages i dialog om barnet/den unge. Selvom forældrene ikke er enige med dig i din bekymring, er det vigtigt, at du fortsat er opmærksom på, om der er grund til at være særligt opmærksom på barnet/den unge. Tal med din leder Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du har fortalt om problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb. I skal finde ud af, hvordan I vil handle ud fra de oplysninger og iagttagelser, I har gjort. Aftager din bekymring ikke over nogen tid, er der grund til faglige og personlige overvejelser om problemets karakter. Lav en systematisk observation Hvis bekymringen fortsætter, kan I foretage en systematiseret observation. Systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk. Brug de tværfaglige netværk til at dele din bekymring med andre faggrupper og få flere perspektiver på de vanskeligheder barnet eller den unge er i. I de tværfaglige netværk vil der være repræsentanter fra institutionsområdet, skoleområdet, sundhedsplejen, PPR og Børne- og Familieafdelingen. I vurderingen af dine iagttagelser skal du både inddrage din faglige viden om børn/unge og familier, men du 7

8 bør også inddrage dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne overbevisninger kan være forskellige, vær opmærksom på hvilken indflydelse de har på dine vurderinger og overvejelser. Brug de tværfaglige netværk I de tværfaglige netværk kan børn og unge, der vækker bekymring blive drøftet. Her er det muligt at få råd og vejledning fra flere forskellige faglige perspektiver. Det kan være med til at sikre en sammenhængende indsat over for det barn eller den unge der vækker bekymring. Den nødvendige samtale bilag 1 Det er ved en hver bekymring vigtigt at have en konstruktiv dialog med forældrene. Vores udgangspunkt er at forældrene altid vil deres børns bedste. Det er ikke altid lige let at drøfte barnet eller den unges vanskeligheder, men for at sikre en tidlig indsats det nødvendigt i respekt for banet, den unge og familien at inddrage dem. Bilaget giver gode råd til, hvordan den nødvendige samtale kan gribes an. Observationsskema bilag 2 Brug bilag 2 til en systematisk observation. Observationsskemaet er børne- og ungemedarbejderens eget interne arbejdsredskab til brug for en afklaring af den bekymring, du bærer på. Andre faggrupper ved således, at der ligger en ganske bestemt vurdering til grund for bekymringen, og med dette som fælles udgangspunkt kan I starte de faglige drøftelser. Tag stilling til det videre forløb Som fagpersonale skal I tage stilling til følgende: Skal der laves en udviklingsplan i samarbejde med forældrene? Er situationen bekymrende men ikke akut? Er det akut? Udviklingsplan - bilag 3... opstilles sammen med forældrene på basis af evt. rådgivning og observationer. Udviklingsplanen kan bl.a. indeholde forhold af betydning for barnet/den unges udvikling i: Hjemmet Dagplejen Institutionen, skolen Fritiden I planen afklares desuden: Hvad skal forældrene gøre? Skal andre faggrupper og personer inddrages? Hvornår og hvordan kan barnet/den unge inddrages bedst muligt? Hvor længe varer forløbet? Hvor ofte skal vi mødes? På alle tidspunkter i forløbet kan de tværfaglige samarbejdspartnere kontaktes for råd og vejledning. Sagen kan enten fremlægges som anonym sag eller med forældrenes samtykke. Under hele forløbet kan situationen og problemstillingen give anledning til, at der udarbejdes en egentlig underretning som beskrevet i del 4. Realiseringen og forløbet efter udviklingsplanen evalueres skriftligt sammen med forældrene. 8

9 Det skal understreges, at den særlige indsats over for et barn eller en ung indstilles, når bekymringen ophører. Er situationen bekymrende, men er du/i i tvivl om, hvorvidt den også er akut, kan du i samarbejde med din leder tage sagen op i de tværfaglige netværk eller drøfte sagen med Børne- og Familieafdelingen: EKSEMPLER Det kan være fysisk omsorgssvigt, hvor barnet /den unge ikke får nok eller får forkert ernæring, har påfaldende forkert påklædning i forhold til årstid, hygiejnen er utilstrækkelig, der er mangel på opsyn i og uden for hjemmet, og de påkrævede lægeundersøgelser mangler. Det kan være psykisk omsorgssvigt, hvor barnet/den unge mangler at få tryghed, omsorg og kærlighed fra forældrene, og barnets/den unges behov, følelser og interesser ikke registreres af forældrene. Det kan også være, at barnet/den unge overværer vold i hjemmet. Oftest bunder det i forældrenes manglende evne til at forstå barnet/den unge, og manglende viden om, hvad børn/unge har behov for, eller manglende ressourcer til at dække disse behov. Psykisk omsorgssvigt kan også dreje sig om tab af kærlighed eller en vigtig relation, at barnet/den unge i perioder bliver ignoreret af sine forældre og/eller bliver forhindret i samvær med andre børn eller voksne. Er det akut? Kontakt Børne- og familieafdelingen straks! Det er afgørende, at I overvejer og vurderer, om situationen er akut. Hvis et barn/ung viser tegn på, at der er udøvet vold mod det, eller hvis barnet/den unge udviser symptomer på at være udsat for seksuelt overgreb, skal der OMGÅENDE tages kontakt til Børne- og Familieafdelingen. Med omgående menes samme dag. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på de forklaringer, barnet eller den unge giver på skaderne. Hænger forklaringerne sammen, og stemmer de overens med de skader, som barnet/den unge har? Det er ikke din opgave at kontakte forældrene i denne type sager. Det gør Børne- og Familieafdelingen, som har myndighedsansvaret og er den instans, som beslutter, hvilke undersøgelser, der skal sættes i værk og om det eksempelvis er nødvendigt at tage på skadestuen. Det er vigtigt, at du som børne- og ungemedarbejder er opmærksom på, at der er andre procedurer, der skal anvendes i disse akutte tilfælde. 3. Handleveje (vejledning: Dette Kapitel bliver opbygget ligesom i den tidligere itide, hvilket gør det mere overskueligt i forhold til her) Når der opstår bekymring omkring barnet eller den unges trivsel, er det vigtigt, du handler på en hensigtsmæssig måde. For at du kan gøre det, er det nødvendigt at vide, i hvilket omfang barnet eller den unge har behov for særlig støtte (se del 1 - børnelinealen). For at sikre en helhedsorienteret indsats, er det også nødvendigt, at du kender reglerne om videregivelse af oplysninger (se del 5). 9

10 Inden du begynder at handle, er det væsentligt, at du beslutter, HVORDAN der skal handles. Du skal gøre dig klart, om vanskelighederne kan klares inden for institutionens/skolens eller sundhedsplejens egne rammer, eller i de tværfaglige netværk, om det er nødvendigt at inddrage Børne- og Familieafdelingen. Desuden skal du sammen med din leder vurdere, om det er en akut situation eller ej. I Hvidovre Kommune arbejder vi med tre handleveje: Første handlevejvej... skal anvendes, når det handler om vanskeligheder, der kan løses inden for hjemmets, institutionens eller skolens egne rammer i samarbejde med forældrene. Det kan eventuelt ske i et samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen eller de tværfaglige netværk. Anden handlevej... skal anvendes, når der er tale om vanskeligheder, der er så alvorlige, at Børne- og Familieafdelingen skal inddrages. Her skal der udarbejdes en underretning. Hvordan den skal udarbejdes, fremgår af del 4. Tredje handlevej... skal bruges, når I vurderer, at situationen er akut og kræver øjeblikkelig indgriben. Er der i den forbindelse tale om overgreb af fysisk eller seksuel karakter, skal du og din leder anvende de procedurer, der fremgår af del handlevej Fase 1. Børne- og ungemedarbejderens første iagttagelse og bekymring for barnet. 2. Systematiske observationer af barnets særlige vanskeligheder og behov - se bilag Børne- og ungemedarbejderen formidler bekymring til forældrene. Der henvises til afsnittet om den nødvendige samtale. 4. Sagen drøftes i de tværfaglige netværk hvis hovedopgave det er at drøfte børn og unge, der vækker bekymring, her kan der komme flere faglige perspektiver på sagen. 5. Institution eller skole arbejder med beslutningen og fastsætter målsætning. Det kan være særlige pædagogiske eller indlæringsmæssige indsatser eller forløb. 6. Opfølgningsmøder afholdes. 7. Visitation til andre faggrupper. 8. Interne indsatser igangsættes. Hvem gør hvad? Børne- og ungemedarbejderen deler sin bekymring for barnet med kolleger og leder. Børne- og ungemedarbejderen gennemfører systematiske observationer. Barnet beskrives. Børnelinealen anvendes internt. 10

11 Skole, fritidshjem, sundhedsplejen, dagtilbud og familierådgivere kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets personlige og familiemæssige omstændigheder på ét møde, hvis det er nødvendigt i forhold til det tidlige eller forebyggende arbejde. I særlige tilfælde kan udvekslingen ske på ét opfølgende møde. Selvejende eller private institutioner, der løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt ovenfor er omfattet af reglerne. De af jer, der har brug for oplysningerne indkalder til mødet. Du er ikke forpligtet til at videregive oplysninger. Børne- og ungemedarbejderen orienterer forældrene om deres iagttagelser og bekymringer. Forældrene inviteres til et samarbejdsmøde om det videre forløb, hvor også leder eller skoleleder deltager. Mødes afsluttes med en beslutning (om hvad/af hvilken karakter). Børne- og ungemedarbejderen sætter barnet i fokus og gennemfører de planlagte indsatser ud fra barnets ressourcer og behov. Der gøres eventuelt yderligere observationer. Børne- og ungemedarbejderen skal i samarbejde med lederen samle op på aftalerne/målene og vurdere, om målsætningen er opfyldt og barnet hjulpet, eller om andre samarbejdspartnere skal inddrages. Barnets vanskeligheder giver anledning til særlig indsats fra andre faggrupper. Barnet får hjælp i form af skolepsykolog, specialundervisning, inklusionspædagog eller andet. Samarbejdet Internt i institutionen, skolen eller sundhedsplejen Internt i institutionen, skolen eller sundhedsplejen Mellem samarbejdspartnerne Mellem forældre og institution, skole eller sundhedsplejen Det er primært pædagogerne eller lærerne, men også forældrene planlægger at støtte barnet. Institution eller skole og forældre vurderer eventuel inddragelse af sundhedspleje, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller andre i samarbejdet. Pædagoger, lærere, ledere, psykologer, tale-hørepædagoger, sundhedsplejersker med flere. Forældre, leder, lærer, pædagog, psykolog, inklusionspædagog eller andre medarbejdere. 2. handlevej Fase 1. Underretning til Børne- og Familieafdelingen - se del 4. 11

12 2. Sagen drøftes i de tværfaglige netværk. Underretningssagerne kan være indstillet fra eksempelvis det faglige personale, der gerne vil have rådgivning i forhold til barnet eller den unges trivsel. Underretningssagerne kan fremlægges af alle faggrupper. Endvidere kan de tværfaglige netværk behandle problemstillinger, der er mere generelle i forhold til børn og unges trivsel. 3. Underretningen modtages i Børne- og Familieafdelingen. 4. Møde om underretningen. 5. Familierådgiveren iværksætter en børnefaglig undersøgelse i henhold til serviceloven. 6. Familierådgiveren iværksætter indsats med henblik på at skabe forandring for barnet. En undersøgelse kan også munde ud i, at der ikke skal ske en handling. 7U Familierådgiveren følger op på indsatsen. Hvem gør hvad? Underretningen skrives af medarbejdere i sundhedsplejen eller i den institution eller skole, barnet er tilknyttet. Lederen skal være medunderskriver. Børne- og Familieafdelingen sender kvitteringsskrivelse til underretter inden 6 dage. Er kvitteringen ikke modtaget efter 6 arbejdsdage, skal du kontakte Børne- og Familieafdelingen. Familierådgiver sender invitation til møde i Børne- og Familieafdelingen inden for 10 arbejdsdage. Udgangspunktet er at der indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år til at iværksætte den børnefaglige undersøgelse er, hvis det ikke kan lade sig gøre er det alligevel muligt, at iværksætte en undersøgelse, som stadig, så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældre og den unge. Familierådgiveren indhenter informationer om den unge trivsel fra andre relevante professionelle parter og fra netværket, som kender barnet. Dette kan blandt andet ske i de tværfaglige netværk. Familierådgiveren kan iværksætte yderligere undersøgelse af barn og familie hos eksperter. Familierådgiveren udarbejder en handleplan med mål for indsatsen. Familierådgiveren informerer andre professionelle om oplysninger om barnet, der har betydning for, at de kan udføre deres arbejde til barnets bedste. Desuden informerer familierådgiveren når en sag afsluttes og oplyser om, hvad der skal til, for at sagen eventuelt kan genoptages. Samarbejdet Daginstitution, dagpleje eller skole forelægger underretningen for forældrene. Administrative medarbejder i Børne- og Familieafdelingen og Familierådgiveren Familierådgiver, forældre og underretter deltager i mødet, hvor indholdet i underretningen drøftes. 12

13 Samarbejde med andre professionelle, som kender barnet. Samarbejde med forældrene om beskrivelse af barnets og familiens historie. Familierådgiveren samler og nedskriver alle udsagn fra samarbejdspartnere, netværk, forældre og barn. Familierådgiveren indleder samarbejde med de professionelle, der skal udføre indsatsen eller behandlingen. Forældre og barn inddrages i udformning af mål for indsatsen. Familierådgiveren er ansvarlig for at koordinere indsatsen. Familierådgiveren, de ansvarlige for indsatsen, forældrene og barnet samarbejder og vurderer om målene nås eller skal ændres. 3. handlevej - Når situationen er akut I rådhusets åbningstid: Lederen kontakter omgående Børne- og Familieafdelingen, der som myndighedsudøver afgør, om barnet skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke mener, det er nødvendigt. Kontakt: Børne- og Familieafdelingen Rådhuset Hvidovrevej Hvidovre Tlf Hvidovrevej Hvidovre Uden for rådhusets åbningstid: Kontakt politiet på tlf Politiet kan herefter kontakte Børne- og Familieafdelingens døgnvagt. OBS! Hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb eller seksuelt misbrugt skal du som børne- og ungemedarbejder i Hvidovre Kommune vide, hvilke arbejdsgange du skal følge. Se del 6. Hvis du har mistanke om et barn eller en ung bliver udsat for overgreb eller seksuelt misbrug skal Børne- og Familieafdelingen kontaktes samme dag. Derefter er det familierådgiveren, der har ansvar for det videre forløb. OBS! Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette, når de gennem deres arbejde får kendskab til et barn eller ung under 18 år, de mener, har behov for særlig støtte. 4. Underretning til Børne- og Familieafdelingen Der er tale om en underretning, når du første gang oplyser Børne- og Familieafdelingen om, at et barn har særlig behov for støtte. Det er ikke en underretning, når familierådgiveren indhenter supplerende oplysninger om et barn eller en ung. Det hedder en udtalelse. 13

14 Generel underretningspligt Alle borgere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der truer barnets sundhed eller udvikling. Udvidet underretningspligt Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette, når de gennem deres arbejde får kendskab til et barn eller ung under 18 år, de mener, har behov for særlig støtte. Den udvidede underretningspligt behøver ikke at handle om, at barnet eller den unge udsættes for omsorgssvigt, overgreb eller lignende meget alvorlige situationer. Den udvidede underretningspligt indtræder også, når der ikke er rimelig mulighed for i tide at hjælpe barnet/den unge i eget regi. Det kan fx være, at I har prøvet at rådgive forældrene og barnet/den unge eller har sat pædagogisk tiltag i gang. Mødet med forældrene Din leder skal, som allerede nævnt, i samarbejde med dig og forældrene holde et møde om, at I vil udarbejde en skriftlig underretning til Børne- og Familieafdelingen. Vær opmærksom på, om der er behov for tolkebistand. Lederen har ansvaret for at formidle de svære ting til forældrene. På den måde kan du opretholde en god kontakt til forældrene i fremtiden. I bør indlede mødet med, at lederen fortæller om formålet med mødet, og fortæller forældrene om bekymringerne for barnet. Her er det vigtigt, at lederen helt konkret forholder sig til problemerne, iagttagelserne og bekymringerne. Det er vigtigt, at I ikke begynder at fortolke, hvad I tror, adfærden er udtryk for, men holder jer til, hvad I har set og oplevet. I skal altid udlevere underretningen til forældrene. Til samtalen drøfter I den med forældrene. Det er godt med beskrivelser af konkrete eksempler over for forældrene. Forældrenes eventuelle bemærkninger og kommentarer skrives ned og vedlægges underretning til Børne- og Familieafdelingen. Efter mødet sender lederen eller du underretningen. Underretningsmetode I Hvidovre Kommune bruger vi et underretningsskema. Det er en fortrykt blanket, som du kan se på bilag 4. Der er dette bilag underretningen skal skrives på. Den indeholder en række punkter om de iagttagelser, I har gjort. De er nødvendige for Børne- og Familieafdelingens behandling af underretningen. Underretningen skal underskrives af din leder. Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved, og hvad du formoder. Det, du VED, er det, du har IAGTTAGET. Iagttagelserne skal være så deltaljerede som muligt også gerne så flere personer kan bekræfte iagttagelserne. Kom gerne med eksempler. Underretningen skal ikke indeholde jeres egne vurderinger eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. OBS: vi vil gerne have at der er mest fokus på denne kasse på siden HUSK! Punkter der skal med i underretningen: Barnets/den unges navn, personnummer, adresse og telefonnummer 14

15 Navn på mor/far/værge, evt. personnummer og adresse Hvor længe problemet har eksisteret og hvor længe institutionen/skolen har kendt barnet/den unge Beskrivelse af barnets ressourcer, problemer og vanskeligheder Samarbejdet med forældrene hvordan har de reageret på din bekymring? Dit navn, stilling, dato og underskrift Underretningens vej En underretning skal altid sendes til Børne- og Familieafdelingen. En henvendelse til andre myndigheder om særlig støtte til et barn fritager dig ikke fra din pligt til at underrette Børne- og Familieafdelingen i sager, hvor en underretning er påkrævet. Hvis du som børne- og ungemedarbejder har brug for en opfølgning i sagen, så har du altid den mulighed at kontakte Børne- og Familieafdelingen. I udgangspunktet følger Børne- og Familieafdelingen ikke løbende op på sagerne i forhold til samarbejdspartnere. Der er stor respekt for, at I også efter at have afleveret underretningen stadigvæk skal have et samarbejde med forældrene, derfor kan I også til hver en tid kontakte Børne- og Familieafdelingen om nødvendigt. Familierådgiverens rolle Når Børne- og Familieafdelingen modtager en underretning, fremsender afdelingen en kvitteringsskrivelse til underretter senest 6 arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen. En underretning medfører, at en familierådgiver inddrages som myndighedsudøver. Familierådgiveren har nu ansvaret for, hvad der skal ske. Han eller hun koordinerer det videre samarbejde om barnet og skal fra starten medtænke de samarbejdspartnere, der i det daglige har kontakt med barnet/den unge. Familierådgiveren vil i løbet af senest 10 arbejdsdage sende en indkaldelse til familien og dig, som underretter, til et møde. Formålet med underretningsmødet er at få mere viden om, hvordan barnet/den unge har det. Oplysningerne danner grundlag for en senere vurdering af, hvilken støtte barnet har behov for. Mødet finder altid sted i Børne- og Familieafdelingen. På mødet uddyber du din underretning. Det er familierådgiverens ansvar at stille spørgsmål, der kan hjælpe til at uddybe og konkretisere underretningen. På mødet får forældrene mulighed for at få større indsigt i problemerne. I den forbindelse kan du som underretter blive bedt om at komme med flere eksempler, der underbygger oplysningerne i underretningen. Familierådgiveren er ansvarlig for at bevare fokus på barnet eller den unge og han/hendes kompetencer. Det gælder også, hvis underretningen handler om forældrenes problemer (som for eksempel alkoholmisbrug). Når Familierådgiveren har sikret sig, at der er indsamlet tilstrækkelig viden om barnet eller den unge og familien, vurderer han/hun: om sagen falder ind under serviceloven om oplysningerne er alvorlige nok til at indlede en børnefaglig undersøgelse. 15

16 Det kan efterfølgende være en god ide at tale med familien om de har fået den fornødne hjælp og støtte. Du kan som underretter kontakte familierådgiveren, hvis du er i tvivl om der sker noget for den familie I har underrettet om. Familierådgiveren kan da oplyse om der er sat en undersøgelse eller foranstaltning i værk, men ikke konkret hvilken. OBS! Den beskrevne procedure skal ikke følges, hvis barnet/den unge er udsat for fysisk/psykisk vold og mishandling, fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt) eller seksuelt misbrug. Hvis sagen er akut (enten fordi den underrettes som en akut sag, eller hvis familierådgiveren vurderer sagen som akut), skal der handles hurtigt. Ved disse alvorlige underretninger vil familierådgiveren ikke vente på det førnævnte underretningsmøde. I sådanne tilfælde tilrettelægger familierådgiveren forløbet i hver enkelt sag. Børnefaglige undersøgelser Hvis der er grund til at tro, at barnet eller en ung trænger til særlig støtte, skal kommunen (ifølge serviceloven) sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges. Dette kaldes en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen udarbejdes i samarbejde med forældrene. Den unge inddrages hvis denne er fyldt 15 år ved at familierådgiveren taler med den unge om hvordan den unge oplever sin situation. Undersøgelsen er forudsætningen for, at familierådgiveren kan iværksætte en hjælpeforanstaltning. Undersøgelsen må ikke være mere om fattende end formålet tilsiger. Hvis Børne- og Familieafdelingen ikke kan opnå samtykke, skal afdelingen vurdere, om undersøgelsen skal opgives, eller om bekymringen for barnet er så alvorlig, at der alligevel skal udfærdiges en undersøgelse. En sådan undersøgelse foretages ud fra de oplysninger, Børne- og Familieafdelingen ligger inde med, sammen med de oplysninger, afdelingen kan indhente uden samtykke. (Se afsnit 5 om videregivelse af oplysninger). Familierådgiveren skal sikre sig tilstrækkelig viden til at vurdere barnets situation. I den forbindelse er det oplagt, at familierådgiveren får mere at vide fra de mennesker, der indtil nu har haft med barnet at gøre. Det kan fx være barnets dagtilbud, fritidshjem, klub, skole, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller sundhedsplejen. Familierådgiveren vurderer, om der er behov for at indhente specialviden om barnet. Det kan fx være en speciallægeundersøgelse eller en psykologisk undersøgelse. Familierådgiveren skal i sin undersøgelse bruge de tværfaglige samarbejdspartnere, der er i daglig kontakt med barnet. På den måde får barnet også støtte i undersøgelsesforløbet. På baggrund af risikovurderingen vurderer familierådgiveren, om barnet eller den unge har et væsentligt behov for særlig støtte eller ej. Ifølge Børnelinealen vil det være de børn, vi har betegnet sårbare børn og unge, truede børn og unge og børn og unge med svære problemer. Din rolle i institutionen og skolen En underretning og et undersøgelsesforløb medfører som regel et samarbejde mellem Børne- og Familieafdelingen, barnet/den unge, forældrene og de fagpersoner, der i hverdagen kan støtte barnet. Formålet er at ændre barnets/den unges situation. I samarbejdet er det nødvendigt, at fagpersonernes rolle under forløbet aftales, så alle er klar over hinandens forskellige indsatser for at hjælpe. Sagen overdrages ikke til Børne- og Familieafdelingen, men vi samarbejder tværfagligt. Børne- og Familieafdelingen arbejder videre ud fra et helhedssyn på barnets/familiens samlede situation, mens institutionen/skolen fortsat arbejder med støtten til barnet/den unge. Hvis der sker PLUDSELIGE ændringer med barnet eller den unge i sagsforløbet, skal du orientere 16

17 familierådgiveren, eller skrive en ny underretning, da det kan have betydning for det videre sagsforløb. Alle underretninger har betydning! Lav klare aftaler ved underretningsmødet I et underretnings- og undersøgelsesforløb mødes en række forskellige fagpersoner fra forskellige steder i kommunen. For at samarbejdet kan fungere bedst muligt, er det familierådgiverens opgave at få klarhed over, hvem der gør hvad og hvorfor. Udgangspunktet ser sådan ud: Forældrene deltager i alle møder, medmindre de klart giver udtryk for, at de ikke ønsker at deltage. Det er vigtigt at huske, at de er de vigtigste personer i barnets liv. Når I mødes, skal formålet med mødet være klart defineret allerede ved indkaldelsen til mødeti en dagsorden. Vær opmærksom på at lave en klar aftale om, hvem der er den ansvarlige tovholder i den efterfølgende periode, så I undgår uklarhed og forvirring. Ved et underretningsmøde og møder vedrørende en socialfaglig undersøgelse er det altid familerådgiveren, der er tovholder. Det er også nødvendigt tydeligt at aftale, hvilke opgaver den enkelte pædagog, lærer, sundhedsplejerske, familierådgiver, psykolog eller andre påtager sig for at hjælpe barnet/den unge. Den gode dialog i samarbejdet er en forudsætning for at yde den gode og rigtige indsats. Støtten til barnet/den unge og familien er et tilbud. Familierådgiveren kan som udgangspunkt kun iværksætte en hjælpeforanstaltning, hvis der i samarbejde med forældrene er udarbejdet en undersøgelse efter serviceloven, og hvis forældrene er enige i og ønsker iværksættelsen af en hjælpeforanstaltning. Det er vigtig at være åben og nysgerrig på familiens behov og ressourcer i forhold til barnet. Se også bilag om den nødvendige samtale. 6. Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt Boks Af hensyn til samarbejdet med forældrene skal du altid forsøge at få forældrenes samtykke til at videregive oplysninger. NB! Privat: Private oplysninger fx religion vedrører enkeltpersoners rent private forhold. De må som hovedregel ikke gives videre. Fortroligt: Fortrolige oplysninger må gerne gives videre, hvis de er af væsentlig betydning for den afgørelse, myndigheden skal træffe. Giv og få oplysninger Alle medarbejdere bør være opmærksomme på, at ens samarbejdspartnere kan have brug for oplysninger, man selv ligger inde med. Det betyder, at man både efter anmodningen og af egen drift (dvs. på eget initiativ) skal formidle viden til samarbejdspartneren. I Børne- og Familieafdelingen er familierådgiverne bevidste om, at institutionen eller skolen også arbejder med barnets sociale udvikling og derfor kan have behov for at kende til Børne- og Familieafdelingens indsats i forhold til familien. Af hensyn til samarbejdet med forældrene skal du altid forsøge at få forældrenes samtykke til at videregive oplysninger. 17

18 Hvis det ikke er muligt at få forældrenes samtykke, må det undersøges om oplysningerne kan videregives med hjemmel i forvaltningslovens 28, som henviser til persondatalovens 7 og 8, der omhandler behandling af oplysninger i en sag og retssikkerhedslovens 11c. Videregivelse af oplysninger og tavshedspligt Hvad enten du er ansat i en institution, på en skole eller i en forvaltning, har du som udgangspunkt tavshedspligt. Det står i forvaltningsloven ( 27). Tavshedspligten omfatter alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Studerende, eksterne konsulenter og vikarer, der kommer i institutionen eller på skolen, har også tavshedspligt. Oplysninger som med sikkerhed er omfattet af tavshedspligten er: Race Religion Politisk tilhørsforhold Foreningsmæssige forhold som ikke er sædvanlige. At man er medlem af den lokale fodboldklub er ufarligt, men at man er medlem af en national rockerklub skal ikke videreformidles af offentlige myndigheder Seksuelle forhold Strafbare forhold Helbredsoplysninger Misbrug Indtægts- og formueforhold Interne familieforhold, eksempelvis problematiske skilsmisser, samværsproblemer etc. Andre forhold som selvmordsforsøg, ulykkestilfælde mv. Videregivelse af oplysninger i anonymiseret form er ikke brud på tavshedspligten. Det er dog en forudsætning at det ikke kan identificeres hvem oplysningerne drejer sig om. Som medarbejder har du tavshedspligt med hensyn til både de almindelige personoplysninger, følsomme personoplysninger, som er fortrolige og andre fortrolige personoplysninger, du erfarer gennem dit arbejde. Tavshedspligten gælder imidlertid kun til en vis grænse. I visse situationer har medarbejderen pligt til at videregive oplysninger. Tavshedspligt og oplysninger til forældre, der ikke har del i forældremyndigheden Den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at få en mundtlig orientering om sit barn direkte fra skole, daginstitution, social- og sundhedsvæsenet, private hospitaler, privatpraktiserende læger og tandlæger, hvis han eller hun beder om det. Oplysningerne om barnet må indeholde udsagn om barnets udvikling og trivsel, om barnets ressourcer og problemer og om barnets faglige standpunkt og helbredsmæssige tilstand. Oplysningerne må ikke gives, hvis det skønnes at være til skade for barnet eller den unge. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren. Samarbejde og videregivelse af oplysninger 18

19 Dette afsnit beskriver mulighederne for at udveksle oplysninger. De medarbejdere, der løser opgaverne omkring et barn eller en ung og dennes familie har mulighed for at samarbejde. Det gælder også i det daglige arbejde, hvis et barn eller en ung har brug for ekstra støtte. Videregivelse med hjemmel i forvaltningsloven Der er forskel på de regler, der gælder ved videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed, og de regler, der gælder ved videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed. Man må kun indhente fortrolige oplysninger, der har betydning for udførelsen af ens arbejdsopgave. (forvaltningslovens 32). Videregivelse af oplysninger INDEN FOR samme forvaltningsmyndighed (enhedsforvaltningen) Alle relevante og væsentlige oplysninger, der er af betydning for arbejdet, må videregives inden for den kommunale enhedsforvaltning. Videregivelsen skal tjene et klart sagligt formål. Det er ikke nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af fortrolige oplysninger. Den kommunale enhedsforvaltning omfatter: Børne- og Familieafdelingen Sundhedsplejen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Skoleafdelingen Daginstitutioner (også selvejende, hvis de efter aftale udfører opgaver for kommunen) Dagplejen Ungdomsskolen Folkeskolen er ikke en del af den kommunale enhedsforvaltning. Det skyldes, at en skole betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed, hvis sagen vedrører det enkelte barn. Skolen er ved lov tillagt selvstændig kompetence på en række områder. Videregivelse af oplysninger til en ANDEN myndighed Følgende myndigheder, institutioner mv. er ikke omfattet af den kommunale enhedsforvaltning: Den enkelte folkeskole Statsforvaltningen Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Politiet Krisecentre Hospitaler Daginstitutions- og skolebestyrelser Hvis du skal videregive oplysningerne til en anden myndighed, skal du finde ud af, hvilken slags oplysning, du vil give videre. Persondataloven deler nemlig oplysningerne i tre kategorier: Almindelige personoplysninger reguleres af persondatalovens Følsomme oplysninger, som er fortrolige reguleres af persondatalovens Andre fortrolige oplysninger reguleres af persondatalovens Har den som oplysningen drejer sig om givet samtykke kan alle ovenstående typer oplysninger videregives. Har vedkommende ikke givet samtykke hertil kan informationen kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed hvis der findes hjemmel herfor i lov. 19

20 Der gælder forskellige regler for de tre slags oplysninger: Persondatalovens 6 regulerer de situationer, hvor der ønskes videregivelse af personoplysninger som ikke er fortrolige samt oplysninger som er fortrolige men ikke følsomme. Videregivelse af disse oplysninger kan ske hvis det er nødvendigt for, at den som får oplysningerne kan udføre sin opgave, herunder også faktisk forvaltningsvirksomhed. Persondatalovens 7 regulerer de situationer, hvor følsomme personoplysninger skal videregives. Udgangspunktet er igen at der skal ske samtykke fra den person oplysningerne drejer sig om. Oplysningerne kan dog videregives, hvis de er nødvendige for myndighedsudøvelsen hos den myndighed, som får dem. Persondatalovens 8 regulerer de situationer hvor der skal ske videregivelse af andre fortrolige personoplysninger. Her er der samme betingelser som til videregivelse af oplysninger under Persondatalovens 7. Dog kan oplysninger også ske efter værdispringsreglen, hvilket betyder, at hensynet til andre private eller offentlige interesser klart overstiger hensynet til den som ønsker oplysningen hemmeligholdt. Herudover kan oplysningerne videregives hvis de er nødvendige for, at udøveren kan udføre sin faktiske forvaltningsvirksomhed. Persondatalovens 8 stk.3 er en regel som specifikt regulerer området for de sociale myndigheder. Her gælder det, at alle følsomme og heraf også ikke følsomme personoplysninger kun må videregives, hvis den oplysningerne drejer sig om har givet samtykke eller hvis videregivelsen sker for at varetage private eller offentlige interesser og hensynet til disse klart overstiger hensynet til den, som ønsker oplysningen hemmeligholdt. Bemærk: Hvis en myndighed må videregive en oplysning, skal den videregives, når der kommer anmodning fra en anden forvaltningsmyndighed herom (forvaltningslovens 31). Eksempler på de forskellige former for oplysninger: Følsomme personoplysninger er delt i to: Særligt følsomme personoplysninger som fx: Racemæssig eller etnisk baggrund Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning Fagforeningsmæssige forhold Oplysninger om fysiske og psykiske helbredsmæssige forhold herunder misbrug Oplysninger om seksuelle forhold Andre følsomme personoplysninger som fx: Strafbare forhold Væsentlige sociale problemer Andre foreningsmæssige forhold end fagforening Cpr-nummer Adoptionsforhold Familiestridigheder, herunder skilsmisse 20

21 Særlige opdragelsesmetoder i hjemmet Eksempler på fortrolige oplysninger som ikke er følsomme: Økonomiske forhold Forældremyndighed Barnets dårlige karakterer Barnets særlige støtte i skole eller daginstitution Indlæringsvanskeligheder/talevanskeligheder Svag forældrestøtte fx i forbindelse med lektier Barnets usædvanlige spisevaner, som dog også kan være en særligt følsom personoplysning hvis barnet har en spiseforstyrrelse da det da er en oplysning vedrørende helbredsmæssige forhold Mobning At indhente og videregive oplysninger efter retssikkerhedsloven Retssikkerhedsloven regulerer myndigheders herunder skolers, lægers, psykologers pligt til at videregive oplysninger når den myndighed som beder om oplysningen har et samtykke fra den som oplysningerne vedrører. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Har myndigheden som udbeder sig en oplysning ikke samtykke fra den, hvem oplysningen drejer sig om, har myndigheden, som bliver bedt om at videregive en oplysning, stadig en pligt til at videregive oplysningen, hvis oplysningen er nødvendig for behandlingen af sager om støtte til børn og unge efter Serviceloven eller i forbindelse med en 50 undersøgelse (også serviceloven). Det er dog et krav at samtykke er forsøgt. 6. Handleveje ved overgreb og krisesituationer (vejledning:bliver opbygget som kapitel om handleveje i den tidligere itide mere systematisk) Overgreb mod børn eller seksuelt misbrug, for eksempel fysisk eller psykisk, virker hæmmende eller i værste fald ødelæggende for børns og unges naturlige udvikling. Vi må derfor aldrig acceptere eller ignorere overgreb. Vi har et fælles ansvar for, at det ikke sker og hvis det sker, at det bliver stoppet. For at kunne forebygge eller stoppe overgreb mod børn er det nødvendigt, at du har tilstrækkeligt kendskab til, hvad det er, du skal være opmærksom på, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal forholde sig, hvis man opdager/ser/hører noget. Det er vigtigt, at alle, der beskæftiger sig med børn og unge, er fortrolige med de muligheder, der er for at handle i sager om overgreb, fordi reglerne og procedurerne er væsentlig anderledes i forhold til andre sager. Når mistanken opstår hvad gør du? Tro på det, du hører og ser i for hold til de børn, som du kender fra dit daglige arbejde. Tal om det med dine kollegaer og leder 21

22 Lyt til din intuition og handl professionelt ud fra denne. Barnet eller den unge har tillid til dig, som drager omsorg og er deres tætte kontakt i dagligdagen. Derfor må du tage barnet alvorligt og give dig tid til at være lydhør og opmærksom over for de signaler, barnet sender, og det, som barnet fortæller dig. OBS: Vær opmærksom på hvem du må tale om sagen med se afsnit 5 om videregivelse af oplysninger og tavshedspligt. Som offentligt ansat har du en særlig underretningspligt Det er fastsat ved lov, at offentligt ansatte (medarbejdere, der beskæftiger sig, underviser og fører tilsyn med børn og unge i det daglige arbejde) skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligt: Hvad gør vi så? Hvis du har en mistanke om, at et barn udsættes for overgreb, enten fra en voksen eller fra et andet barn, (barnet ændrer adfærd over tid, barnet fortæller/antyder, at der foregår noget, som er uacceptabelt), skal du straks give besked til din daglige leder. Hvis henvendelsen til lederen ikke bliver taget alvorligt, har du stadig pligt til at underrette Børne- og Familieafdelingen i henhold til lov om social service om skærpet underretningspligt. Det gælder uanset, om barnet er udsat for overgreb uden for institutionen eller fra en ansats side. Hvis du får mistanke om, at et barn er udsat for overgreb, er det vigtigt, at du eller din leder reagerer på mistanken. Der er forskellige handleveje alt efter hvor overgrebene foregår Overgreb uden for institutionens regi Hvis du har mistanke om, at et barn bliver misbrugt af familie eller andre børn eller voksne i barnets netværk, skal du straks henvende dig til din daglige leder. Lederen skal da i samarbejde med dig udarbejde en underretning til Børne- og Familieafdelingen, og I skal afholde et underretningsmøde jf. kapitel 4 side???? Hvis I er i tvivl, kan I altid kontakte ledelsen i Børne- og Familieafdelingen for sparring og rådgivning. Hvis der er tale om åbenlyse og synlige tegn på overgreb - kontakt straks Børne- og Familieafdelingen, og Børne- og Familieafdelingen vil da overtage sagen med det samme. Misbrug inden for institutionens regi Hvis du har mistanke om, at en kollega udsætter nogle af institutionens børn for overgreb, skal du straks henvende dig til din daglige leder. Det samme gælder, hvis du undrer dig over, at en kollega eller nogle børn udsender signaler, som kunne tyde på, at der opstår situationer/hændelser i institutionen, som du ikke kan forstå eller acceptere. På samme måde kan en leder opleve, at en eller flere forældre retter henvendelse og forelægger en mistanke om, at en ansat begår seksuelle overgreb/misbrug på nogle børn. Det er lederens opgave at videreformidle mistanken til Børne- og Familieafdelingen. Børne- og Familieafdelingen har ansvaret for at tage stilling til, om indsatsgruppen skal indkaldes. 22

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Underretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne

Underretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan

Læs mere

Underretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk

Underretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

U N D E R R ET NINGER

U N D E R R ET NINGER U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE?

HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? Roskilde modellen HVAD GØR VI, HVIS OMSORGEN SVIGTER, ELLER ET BARN HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE? a 1 R O S K I L D E KO M M U N E a 1 side 1 2 6 6 8 10 13 14 16 17 19 20 22 24 25 26 30 30 34 35 39 40 indhold

Læs mere

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger

PÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen

Læs mere

SSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger

SSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................

Læs mere

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger

Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for børnefamilier med særlige behov NOTAT Retningslinjer for indgriben på baggrund af underretninger Dato: 16-05-2007 Sagsnr.: 312815 Dok.nr.: 1877420 Socialforvaltningen

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

UNDERRETNING UNDERRETNING

UNDERRETNING UNDERRETNING UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for

Læs mere

Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden

Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden NOTAT 28-03-2018 Relevante bestemmelser om indsamling og udveksling af personoplysninger ift. myndighedssamarbejdet i koordineringsenheden 1. Persondataloven 1.1 Grundlæggende principper Efter persondatalovens

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2 Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Beredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave

Beredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger

Læs mere

Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder

Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder Forvaltningslovens 27 og 32 Retsplejelovens 115 Persondatalovens 6, 7 og 8 Ny databeskyttelsesforordning 25/5-18 Retshåndhævelseslov (i kraft 30/4-17) 1,

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Næstved Kommune. Team Holsted

Næstved Kommune. Team Holsted Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Familier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):

Familier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier): Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk

Læs mere

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn. Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019

Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn. Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019 Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019 1 Indhold Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn... 3 Mistanke mod en ansat... 3 Hvad gør lederen/medarbejderen

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger

Læs mere

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn Hørsholm Kommune Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn 2013 1 Indholdsfortegnelse: Indledning.............................3 Forebyggelse...........................3 Bekymring mistanke

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning

Læs mere

1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1

1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1 GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere