Social-, Børne- og Integrationsministeriet

Transkript

1 1 of 35 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Generelle oplysninger Indsatser og fokusområder i denne ansøgning tager udgangspunkt i Syddjurs Kommunes status i forhold til Hjemmehjælpskommissionens og Ældrekommissionens anbefalinger. Derudover er der taget afsæt i interne brugertilfredshedsundersøgelser og etnografisk undersøgelse af brugeres oplevelse af og behov for tilbud inden for trænings- og aktivitetscentrene. Indsatserne er behandlet i Udvalget for sundhed, ældre og socialområdet og godkendt af Byrådet. Ældreråd, ledere og medarbejdere har været inddraget. Vi har den 6. feb været i dialog med Dorthe Hansen fra Puljestyring. Hun har orienteret os om, at der ikke stilles krav om konkrete SMART-sikre mål (jf. formålsbeskrivelse). Derudover har hun orienteret om, at målgruppebeskrivelsen ikke behøver være mere detaljeret talmæssigt end det, vi fremsender. Skulle dette have ændret sig, efter samtale med Dorthe Hansen, vil vi blive kontaktet. Kommune Angive kommunens navn Syddjurs Kommune. Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på den tilskudsansvarlige Ingelise Juhl, Sundheds og omsorgschef. Tilskudsansvarliges adresse iju@syddjurs.dk Ansøgt beløb af reservationen Angiv det samlede beløb, der ansøges om. Brug ikke komma eller punktum i feltet

2 2 of 35 Angiv kort resumé af de samlede indsatser Indhold 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Styrket rehabilitering og genoptræning på midlertidige døgnpladser på Rehabiliteringsafdeling Kvalitet i hverdagsrehabilitering i plejeboliger Kvalitetsløft rehabilitering i hjemmeplejen Etablering af udetræningsfaciliteter Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Tidlig opsporing og tidlig indsats Indsats for ældre med begyndende funktionstab - forebyggende medarbejdere Fleksibel rengøringshjælp Heldagstilbud til borgere med demens Fleksible tilbud om aflastning - Weekendophold i sommerhus Fleksible tilbud om aflastning Weekend dagtilbud Pårørendegrupper Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Flere sociale aktiviteter Styrket sundhedsfaglig indsats for beboere i plejeboliger Indsats for svært demente - implementering af projekt Udadreagerende adfærd Ernæringsindsats og forebyggelse af madspild Andre initiativer, som ikke er foreslået i vejledningen, men som kommunen ønsker at gennemføre for midler fra puljen Indsats for ensomme og socialt udsatte dagcenter Frivillighed, social inklusion og livskvalitet udviklingsprojekt

3 3 of 35 Ansøgte midler til løft af ældreområdet Hvilke indsatser ansøges der om midler til (jf. vejledningen) 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Vælg en eller flere fra listen. x Styrke rehabiliteringsindsatsen x Styrke genoptræningsindsatsen x Kompetenceudvikling af medarbejdere x Andet Der søges om 4 indsatser inden for Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats : 1. Styrket rehabilitering og genoptræning på midlertidige døgnpladser på Rehabiliteringsafdeling. 2. Kvalitet i hverdagsrehabilitering i plejeboliger. 3. Kvalitetsløft rehabilitering i hjemmeplejen. 4. Etablering af udetræningsfaciliteter. 1. Styrket rehabilitering og genoptræning på midlertidige døgnpladser på Rehabiliteringsafdeling. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund Syddjurs Kommune har en rehabiliteringsafdeling med 24 midlertidige døgnpladser, heraf 2 akutpladser. Afdelingen skal varetage en opgaveløsning indenfor kerneopgaverne i det nære sundhedsvæsen ved at tilbyde den ældre borger intensiv rehabilitering, genoptræning, og sygepleje efter udskrivelse fra hospital eller som alternativ til indlæggelse eller genindlæggelse på sygehus. Udviklingen på sygehusene med accelererende patientforløb betyder, at den ældre borger udskrives tidligere med komplekse problemstillinger til Rehabiliteringsafdelingen. Dette kræver en tidligere iværksat og mere specialiseret og intensiv rehabilitering, genoptræning og sygepleje af den ældre borger. Mellem 45-50% af henviste borgere til indlæggelse på afdelingen sker via hospitalet. Den ældre borger og de pårørende skal opleve, at deres møde med det nære sundhedsvæsen er smidigt og hensigtsmæssigt, så overgangene mellem sygehus, Rehabiliteringsafdelingen og eget hjem fungerer og opleves som koordinerede og sammenhængende. Dette skal ske ved et styrket tværfagligt samarbejde mellem sygehus, egen læge, Rehabiliteringsafdelingen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og andre relevante samarbejdspartener både internt og eksternt 3

4 4 of 35 De ergo- og fysioterapeutiske og sygeplejemæssige ydelser på Rehabiliteringsafdelingen er af stor betydning for indsatsen i de komplekse rehabiliteringsforløb, da disse ydelser er med til at fremme den ældre borgers aktive deltagelse i de hverdagsaktiviteter, som er meningsfulde for borgeren. Ergoterapeuter og fysioterapeuter genoptræner i samarbejde med sygeplejen den ældre borger ud fra borgerens egne mål og behov og med en bred forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske, kognitive og sociale dimension indgår i træningen. I dag er der terapeuter til stede i dagtimerne på hverdage. Vi ønsker at intensivere det rehabiliterende fokus i afdelingen, og i den sammenhæng er det vigtigt, at der ved en bedre terapeutdækning kan tilbydes genoptræning i rehabiliteringsindsatsen på døgnpladserne gennem hele døgnet og alle ugens dage. På den måde får den ældre borger den største effekt og kvalitet af forløbet i afdelingen. Derudover kan en intensiveret sygeplejeindsats med fordel understøtte den terapeutiske indsats. Formål Overordnet formål: Styrke den rehabiliterende indsats, så borgeren kan genvinde mest mulig funktionsevne og mestre hverdagen både fysisk, psykisk og socialt. Sikre, at borgeren igen kan komme til at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt i egen bolig, ved at indsatsen for borgeren intensiveres på Rehabiliteringsafdelingen. Projektet skal: Udvide tilbuddet om rehabilitering via terapeuter og sygeplejersker til hele døgnet og alle ugens dage. Styrke kvaliteten og effekten af den rehabiliterende indsats for borgeren. Styrke et sammenhængende og koordineret forløb på tværs for borgeren. Sikre en smidig, sammenhængende og koordineret overgang mellem sygehus, rehabiliteringsafdeling og borgerens eget hjem. Dette skal ske ved et styrket tværfagligt samarbejde mellem sygehus, egen læge, Rehabiliteringsafdelingen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og andre relevante samarbejdspartener både internt og eksternt. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Ansættelse af 2 fysio/ergoterapueter Ansættelse af 2 sygeplejersker. Uddannelse af det tværfaglige og tværsektorielle team af medarbejdere (ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere). Koordinering af sammenhæng og overgange i borgerforløb mellem sektorer og afdelinger 4

5 5 of 35 De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Med et øget rehabiliterende fokus i afdelingen skal der hele døgnet indgå målrettet sygepleje og genoptræning i alle de hverdagsaktiviteter, som er betydningsfulde for, at de ældre borgere kan komme til at leve det liv, de ønsker derhjemme. Hvis ikke det er muligt at genvinde den tidligere funktionsevne, kan sygeplejen og genoptræningsindsatsen rettes mod at opøve alternative strategier og løsninger for at opnå en tilfredsstillende hverdag med større selvhjulpenhed og kontrol over egen omverden. Her kan der tænkes på nye løsninger via velfærdsteknologi, hjælpemidler, boligændringer m.v. 1.Sammenhængende forløb for borgere med komplekse behov. For effektivt at kunne udnytte de fælles ressourcer i det nære sundhedsvæsen er det vigtigt at styrke det tætte tværfaglige samarbejde mellem Rehabiliteringsafdelingen, visitator, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og egen læge for at kunne skabe sammenhængende og koordinerede forløb for den ældre borger i forhold til de komplekse rehabiliteringsforløb, hvor der er et stort plejebehov og en omfattende terapeutindsats. For at fremme og sikre det sammenhængende og koordinerede forløb vil afdelingen som nye indsatser: Tage på hjemmebesøg hos den ældre borger allerede tidligt i forløbet i de komplekse rehabiliteringsforløb for at kunne målrette indsatsen i afdelingen efter de hjemlige forhold og rammer. Etablere en tværfaglig følge hjem-ordning, som vil give den ældre borger tryghed og en god opstart derhjemme, og derved vil det være lettere for borgerne at fastholde de genoptrænede daglige aktiviteter efter udskrivelsen fra afdelingen. Dette vil også bidrage til at forebygge og reducere indlæggelser og genindlæggelser på sygehuset. I følge hjem-ordningen vil der også indgå en sikring af overføringsværdien af indsatsen i afdelingen i forhold hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, idet vi vil møde dem ude hos den ældre borger, hvor vi dels kan give råd og vejledning i de komplekse forløb og dels være med i en naturlig vidensdeling mellem tætte tværfaglige samarbejdspartener, hvilket vil fremme vidensniveauet i hele organisationen. 2. Bedre genoptræning i døgnafdeling dag, aften og weekender. De ergo- og fysioterapeutiske ydelser er af stor betydning for indsatsen i de komplekse rehabiliterings-forløb, da disse ydelser er med til at fremme den ældre borgers aktive deltagelse i de hverdagsaktiviteter, som er meningsfulde for borgeren. Terapeuterne genoptræner den ældre borger ud fra borgerens egne mål og behov og med en bred 5

6 6 of 35 forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske, kognitive og sociale dimension indgår i træningen. Nye indsatser: I dag er der terapeuter til stede i dagtimerne på hverdage, men med det rehabiliterende fokus i afdelingen er det vigtigt, at der kan tilbydes terapeutdækning i rehabiliteringsindsatsen på døgn-pladserne gennem hele døgnet alle ugens dage for derved at give den ældre borger den største effekt og kvalitet af forløbet. Der ville blive større mulighed for at have fokus på at opøve alternative strategier og nye løsninger sammen med den ældre borger for dermed at opnå en tilfredsstillende hverdag med større selvhjulpenhed og kontrol over egen omverden. Her tænkes på nye løsninger via velfærdsteknologi, hjælpemidler, boligændringer. 3. Kompetenceudvikling: For at kunne fastholde et specialiseret og rehabiliterende fokus i døgnindsatsen for den ældre borger, hvor alle faggrupper skal arbejde helhedsorienteret og efter kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer, er det nødvendigt løbende at efteruddanne personalet i forhold til nyeste viden indenfor både rehabilitering og genoptræning og sygepleje til komplekse og plejekrævende forløb. Derudover er der behov for mere viden om nye træningsredskaber og metoder, redskaber til løsning af sygeplejefaglige opgaver, samt brug af velfærdsteknologi i forhold til alternative løsninger til fremme af den ældre borgers selvhjulpenhed og kontrol over egen omverden. Kursus i Klinisk sygepleje til 12 sygeplejersker delt mellem Rehabiliteringsafdelingen og hjemmesygeplejen. Kursus om dysfagi hos den ældre medicinske patient. Diplomuddannelse i Rehabilitering for 1 ergoterapeut og 1 fysioterapeut. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde Intensiveret tværfaglig, sammenhængende og koordineret indsats. Ekstra træning for borgeren. Ekstra sygepleje for borgeren. Hjemmebesøg og følge hjem-ordning er nyt. Øget vidensdeling på tværs i forbindelse med en koordineret indsats. Større fokus på den enkelte borgers behov i forhold til at opøve alternative strategier og løsninger med henblik på selvhjulpenhed. Opkvalificering af medarbejdere. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Ældre borgere med komplekse problemstillinger og stort plejebehov, som har behov for en målrettet tværfaglig rehabiliteringsindsats på en midlertidig døgnplads. 6

7 7 of 35 Det drejer sig om: Den ældre borger med en eller flere komplekse kroniske sygdomme, og som har ringe omsorgsevne bl.a., borgere med KOL, diabetes, hjertesygdomme og multidiagnoser. Den demente borger og borgere med erhvervet hjerneskade, samt borgere med misbrugsproblematikker og/eller manglende socialt netværk Den ældre borger, som uventet har fået akutbehov for døgndækkende observationer, pleje og genoptræning. Den ældre borger, som i en periode har et særligt behov for omsorg/pleje og genoptræning på en aflastningsplads 2. Kvalitet i hverdagsrehabilitering i plejeboliger. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund Syddjurs kommune har siden 2010 arbejdet med hverdagsrehabilitering i kommunens plejeboliger. Initiativet blev igangsat efter at kommunen havde deltaget i KL projekt Sådan virker træning i plejeboliger. Tilsynsrapporter synliggjorde endvidere, at der var behov for et kvalitetsløft af den trænings og aktivitetsmæssige indsats for beboerne. Hensigten har været at få rehabilitering integreret i hverdagslivet som en naturlig del af omsorgen for de svageste ældre og derved øge beboernes mobilitet, funktionsevne og livskvalitet. Indsatsen har haft positiv effekt målt på tilsynsrapporternes vurdering af træningsindsatsen. Der spores tillige et fald fra 2012 til 2013 vedr. hospitalsindlæggelser med efterfølgende genoptræningsbehov. Til formålet er der tilknyttet 2 deltids terapeuter ud fra den antagelse, at plejepersonalets kompetencer til vedligeholdende eller trænende indsats kan løftes i et tæt samspil med terapeuter. Men kompetenceudviklingen har hidtil været baseret på sidemandsoplæring. Nu ses der via herværende pulje en mulighed for at tilbyde det samlede plejepersonale på i alt ca. 280 personer et tiltrængt kvalificeret kompetence løft. Der er ligeledes i kommunen iværksat en indledende indsats vedr. faldforebyggelse i plejeboliger, som forventes at kunne nedbringe antallet af faldulykker og mindske udgiften til sygehusindlæggelser. Koncept og procedurer for faldforebyggelse er udarbejdet, men kun delvis implementeret i samtlige plejeboliger. De 2 terapeuter, nævnt ovenover, er tilknyttet de 8 plejecentre adresser, hvor antallet af plejeboliger i 2013 er udvidet med 39 nye boliger. Denne forøgelse af plejeboligernes antal har sat de indarbejdede metoder under stort pres både med hensyn til den systematiske screening via Barthel 100 og via den målrettede indsats med vedligeholdende træning, samt anden opfølgning på handleplanerne omkring den enkelte beboer. Kort sagt vores muligheder for at tage udgangspunkt i den enkelte beboers 7

8 8 of 35 ønsker og muligheder for at vedligeholde og evt. genoptræne færdigheder og dermed øge livskvaliteten er blevet reduceret. Formål Flere beboere får større udbytte af hverdagsrehabiliteringen, øget mobilitet, funktionsevne og livskvalitet. Fald og afledte komplikationer for den ældre beboer reduceres. Hospitalsindlæggelser reduceres. Dette sker på følgende måde: Kvaliteten og omfanget af hverdagsrehabiliteringen i plejeboliger forøges, så den kommer op på samme gamle niveau som før, rehabiliteringen blev udvidet med 39 nye boliger. Terapeuterne får mulighed for igen at revurdere potentiale for beboere, som scorer rød i Barthel 100, dvs.at terapeuterne kan indgå i planlægning af støtte og omsorg til de beboere, der skal have den kompenserende pleje. Halvårlige revurderinger genindføres, så beboeren sikres kontinuerlig opfølgning på indsats. Alle beboere i plejeboligerne får samme tilbud og ydelse især forstået som samme tilgang til, at der medvirker terapeuter i de tværfaglige vurderinger og handleplaner. Terapeuterne har ressourcer til at deltage i alle faglige konferencer omkring beboerne, på de forskellige centre. Nedsættelse af antal adresser pr. terapeut. Give øget fleksibilitet, kontinuitet og bedret tilhørsforhold til de enkelte huse, beboere og personale. Hverdagsrehabiliteringen skal ikke gå ud af døren sammen med terapeuten. Terapeuterne har ressourcer til at øge fokus på hverdagsrehabilitering hele døgnet rundt. Terapeuten har mulighed for bedre at implementere hverdagsrehabilitering som en arbejdsmetode fremfor en ekstra opgave for plejepersonalet. Ressourcer til at implementere udviklet koncept og procedurer for faldforebyggelse i fuldt omfang og i alle kommunens plejecentre. F.eks. er samspil med sygeplejersker omkring medicin vigtigt, idet ældres fald ofte skyldes medicin. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Der ansættes en ekstra fysio- eller ergoterapeut, så vi kan leve op til efterspørgslen og sikre den ønskede kvalitet for beboerne. Kompetenceudvikling af social og sundhedspersonale i plejeboliger. 8

9 9 of 35 De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Udover de daglige aktiviteter, der finder sted i hverdagsrehabiliteringen i plejeboliger, vil en bevilling til en ekstra terapeut (1) og kompetenceudvikling af medarbejdere (2) muliggøre følgende. 1)Terapeut: Samtale, undersøgelse og observation af beboerens træningspotentiale ved indflytning, igen halvårligt. Der vil være tale om en forøgelse af denne indsats. Flere ressourcer til at udarbejde træningsplaner, foretage vejledninger og oplæring af plejepersonalet. Indsatsen vil blive intensiveret og kvalificeret. Forbedret og øget tværfagligt samarbejde med plejen omkring at tilrettelægge døgnrytmen, så den enkelte beboer får hjælp og støtte til at vedligeholde og om muligt genvinde sine færdigheder. Vi skal understøtte beboerens selvstændighed og uafhængighed i større grad. Mulighed for tidsbegrænsede målrettede træningsforløb x 2 ugl. ved terapeut. Jf. 86 stk. 1 og 2 og øget opmærksomhed på effektmåling (fysiske/kognitive tests). Mulighed for at skelne fagligt mellem fysioterapeutisk og ergoterapeutisk intervention og bedre mulighed for at supplere hinanden fagligt i tidsbegrænsede forløb. 2) Kompetenceudvikling af personale: Kompetenceudviklingsforløbet udvikles i samarbejde med konsulentfirmaet Type2Dialog. Udbytte, der ønskes af kompetenceforløbet: Fortsat og øget fokusering på at skabe og udvikle den rehabiliterende kultur. Øget fælles sprog og fundament. Øget forståelse af sundhedsbegrebet og dets betydning for livskvalitet. Øget forståelse af rehabiliteringsbegrebet, herunder den kompenserende og aktiverende tilgang. Øget forståelse af betydning af tværfaglighed koblet til den rehabiliterende tilgang sammen er vi bedre end hver for sig. Øget fokus på muligheder og det meningsfyldte for borgeren. Øget fokus på egen rolle. Styrkelse af evne til relevant dokumentation. Metoder er bl.a. workshops, undervisning, arbejdsgrupper, facilitering. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Borgere i plejeboliger. 9

10 10 of Kvalitetsløft rehabilitering i hjemmeplejen. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund Syddjurs kommune har været undervejs med en rehabiliterende indsats i hjemmeplejeregi siden årsskiftet 1. jan Det første års indsats var projektbaseret, og fra 2012 blev den rehabiliterende indsats integreret i organisationen som en driftsopgave. Vi arbejder på at øge borgerinddragelsen, lave en mere målrettet og koordineret indsats. Vi arbejder på at sikre screening af træningspotentiale, ernæring, medicin, inkontinens, hjælpemidler m.m. Vi har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Alt dette kræver, at det tværfaglige samarbejde fungerer optimalt, samt at alle faggrupper har opdateret monofaglig viden samt viden om rehabilitering. Det er af stor betydning, at der er tilknyttet en terapeut i hvert af de fire hjemmeplejedistrikter, således at hjemmeplejen har terapeutfaglig sparing til rådighed. Der er desuden behov for løbende sidemandsoplæring i hjemmeplejen for at sikre det aktiverende sigte samt den rehabiliterende tilgang. Der er i 2013 gennemført et tværfagligt kompetenceudviklingsforløb i rehabilitering, herunder et særligt forløb for social og sundhedshjælpere i hjemmeplejen. Derudover har alle hjemmesygeplejersker gennemført diplommodul i rehabilitering. De trænende terapeuter er i forløb med gennemførelse af tilsvarende diplomuddannelse. Medarbejdere i visitationsafdelingen har deltaget i det tværfaglige forløb, men har brug for kompetenceudvikling på niveau med terapeuter og sygeplejersker. Hverdagsrehabilitering starter ved visitation til pleje og praktisk hjælp. Mange ældre kan ved hjælp af den rette indsats opnå eller opretholde et funktionsniveau, så deres afhængighed af andre i det daglige kan mindskes, og deres livskvalitet øges. Det kræver særlig kompetence hos medarbejderen, der skal visitere til pleje og praktisk hjælp, at interviewe borgeren om behovet og at inddrage borgeren i at finde den rette løsning for vedkommende. Det er nødvendigt, at medarbejderen har kendskab til konkrete træningsmuligheder såvel som relevante hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger og kan vejlede borgeren om disse. Der sker aktuelt en større udvikling på området. Det er nødvendigt, at Syddjurs Kommune løfter serviceniveauet på visse hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, som derved bliver til serviceydelser, der stilles til rådighed som supplement til hidtidige lovhjemlede bevilling efter ansøgning for at efterleve træning før hjælpemidler og hjælpemidler før praktisk hjælp og pleje. Formål At gøre borgeren mere selvhjulpen og i længere tid ved at øge kvaliteten af den tværfaglige rehabiliteringsindsats i alle hjemmeplejedistrikter. At borgeren i forbindelse med visitation til pleje og praktisk hjælp inddrages og sikres kompetent vejledning og vurdering ud fra en rehabiliterende tankegang. 10

11 11 of 35 Formålet nås ved: o Forøgelse af kompetenceniveauet hos visitationsmedarbejderne. Kommunens succes med rehabilitering starter i Visitationen allerede ved den første kontakt til borger. Forbedret screening af træningspotentiale, ernæring, medicin, inkontinens, hjælpemidler m.v. i visitationen. o Øget borgerinddragelse. En respektfuld sagsbehandling med den nødvendige inddragelse af den ældre og dennes pårørende. o Intensiveret dialog med leverandøren af hjælpemidler til hverdagsrehabilitering og indsats. o Lettilgængelig terapeutisk faglig bistand. o Opjustering af sidemandsoplæring i hjemmeplejen. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Der ansættes en ekstra terapeut. Medarbejdere i visitationen opkvalificeres. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Ansættelse af 1 ekstra terapeut til hverdagsrehabilitering i hjemmeplejeregi. Hermed vil der være den nødvendige terapeutfaglige ekspertise til rådighed i alle 4 distrikter. Det er af stor betydning, af der er tilknyttet en terapeut i hvert hjemmeplejeområde, således at hjemmeplejen har terapeutfaglig sparing til rådighed. Der er desuden behov for løbende sidemandsoplæring i hjemmeplejen for at sikre det aktiverende sigte samt den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen. Kompetenceudvikling af 14 medarbejdere i visitationen - 7 forløb i 2014 og 7 forløb i 2015 i særligt tilrettelagt diplomuddannelse i rehabilitering for visitatorer to moduler á 5 ECTS-point. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Målgruppen er borgere med funktionsfald f.eks. efter sygehusophold eller sygdom, der har træningspotentiale, hvilket eksempelvis er: Borgere med risiko for nedsat funktionsevne. Borgere, som første gang søger om hjemmehjælp Borgere, som søger om en større pakke af hjemmehjælp. 11

12 12 of Etablering af udetræningsfaciliteter. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund At være i naturen har betydning for menneskers velvære både fysisk, psykisk og socialt. Forskning viser bl.a. at selv korte ophold udendørs giver nedsat puls og færre muskelspændinger, stabilt blodtryk og øget optagelse af D-vitamin. Formålet med etablering af udetræningsfaciliteter er således at optimere den funktionelle genoptræningsindsats på TRÆNING & SUNDHED TIRSTRUP; at skabe et alternativ til den traditionelle træningssal med henblik på at opnå større udbytte af træningsindsatsen, styrke det fysiske og mentale overskud og immunforsvar samt skabe høj overføringsværdi i forhold til livet efter endt genoptræningsforløb. Udetræningsfaciliteterne - i daglig tale en træningshave - kan endvidere benyttes af ældre i lokalområdet. Træningshaven vil således kunne betragtes som et træningsmiljø for naturlig fysisk aktivitet for ældre, hvor balance, koordination og fysik stimuleres, samtidig med at den enkelte får oplevelser. Formål Projektets formål er i hovedtræk, at give ældre og andre aldersgrupper mulighed for: Bedre funktionsniveau og større mentalt velvære. Bedre overføringsværdi af genoptræningsindsatsen og dermed fastholdelse af opnået funktionsniveau. Flere ressourcer fysisk og psykisk.. Indsatsen ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Kommunen råder i dag ikke over et sådant alternativt træningsmiljø og der er ikke afsat midler i budgettet hertil. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Etablering af træningsareal, der i så vid udstrækning som muligt gengiver naturens udfordringer med henblik på funktionel træning: etablering af niveauforskelle / couperet terræn. benyttelse af forskellige overflader at gå og træne på (ex. hårdt, blødt, ru, glat). etablering af ujævnt underlag (ex. hængebro over lille kunstigt anlagt vandløb, balancerende træstammer el. lign.). 12

13 13 of 35 etablering af afvekslende lysforhold (skygge, halvskygge, sol m.v.). Etablering af et egentligt træningshjørne til holdtræning omkranset af let beplantning, så borgerne ikke føler sig udstillet i træningssituationen. Etablering af udendørs samtalerum. Etablering af Petanquebane. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde Vi har pt. ikke noget udendørs træningsareal, der kan supplere og kvalificere træningsindsatsen for ældre. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Alle borgere, der kommer til almindelig ambulant genoptræning, vil som udgangspunkt kunne profitere af de udendørs træningsfaciliteter. I særdeleshed den ældre del af de borgere, der kommer til ambulant genoptræning, vil kunne drage nytte af den større overføringsværdi, idet opnået funktionsniveau i højere grad fastholdes også, når borgeren kommer hjem i de vante omgivelser. Målgruppen er desuden borgere med kroniske lidelser - herunder også kræftramte borgere - der modtager rehabiliteringstilbud efter Sundhedslovens 119 (jvf. regionale og nationale forløbsprogrammer). Trænings og sundhedscentret i Tirstrup rummer også en række frivillige brugerstyrede aktiviteter for ældre, der ligeledes kan have glæde af selvtræning i udendørs arealer. Ældre i lokalområdet. 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Vælg en eller flere fra listen. x Øge serviceniveauet på praktisk hjælp Øge serviceniveauet på personlig pleje Øge serviceniveauet indenfor madservice x Styrke den sociale dimension i plejen Velfærdsteknologiske løsninger x Styrke den forebyggende og sundhedsfaglige indsats x Kompetenceudvikling af medarbejdere x Andet Der søges om 7 indsatser inden for Bedre praktisk hjælp og personlig pleje : 1. Tidlig opsporing og tidlig indsats. 2. Indsats for ældre med begyndende funktionstab - forebyggende medarbejdere. 3. Fleksibel rengøringshjælp. 4. Heldagstilbud til borgere med demens. 5. Fleksible tilbud om aflastning - Weekendophold i sommerhus. 6. Fleksible tilbud om aflastning Weekend dagtilbud. 7. Pårørendegrupper. 13

14 14 of Tidlig opsporing og tidlig indsats. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund Som led i udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient har Sundhedsstyrelsen kortlagt og sammenfattet anbefalinger af systematiske værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring. Syddjurs Kommune har et mål om at forebygge hospitalsindlæggelser (genindlæggelser) og sikre den ældre et meningsfuldt liv med egen styring og mestring og størst mulig selvhjulpenhed og livskvalitet. Tidlig opsporing retter sig mod de forebyggelige diagnoser som blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, blærebetændelse, nedre luftvejssygdom, forstoppelse, væskemangel, tryksår, sociale og plejemæssige forhold og diabetes. I Syddjurs oplever vi endvidere, at en følge af begyndende sygdom hos den ældre ofte medfører mistrivsel og social isolation, så ved at implementere værktøjerne, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, vil vi også i højere grad kunne forebygge social isolation. Det vil være frontpersonalet i ældreområdet som skal anvende de systematiske værktøjer Det er frontpersonalet, der ser borgerne på daglig basis, og kan reagere på forandringer. Det drejer sig om sygeplejersker, sosu-personale, køkkenpersonale, chauffører og terapeuter. Det vil derfor være nødvendigt med kompetenceudvikling af frontpersonalet så de kan medvirke i den tidlige systematiske opsporing. Formål Gennem tidlig opsporing og tidlige indsatser at forebygge udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, underernæring og social isolation. Sikre størst mulig selvhjulpenhed hos flere ældre og øge livskvaliteten hos flere ældre. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Kompetenceudviklingen indgår ikke i det eksisterende budget for Ansættelse af koordinator til implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger indgår ikke i budget for De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Tværgående Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse/sundhedsteamet organiserer, planlægger og koordinerer implementering af systematiske 14

15 15 of 35 metoder/værktøjer til tidlig opsporing af sygdom, faldende funktionsniveau, underernæring og social isolation. Der ansættes en koordinator til formålet. Udarbejdelse af retningslinier/instrukser for anvendelse af værktøjer samt for intervention. Kompetenceudvikling i form af en temadag for frontpersonalet i ældreområdet Personalet i ældreplejen foretager daglige observationer, melder tilbage til eks. sygeplejersken og der iværksættes intervention. Implementering af tidlig opsporing værktøjer, instruktioner og kompetenceudvikling vil medføre en mere systematisk og tidlig opsporing og dermed mere sikker, præcis og kvalitetssikret opsporing og intervention til gavn for den ældre. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde Pt. har vi ikke implementeret Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Pt. er medarbejderne ikke blevet kompetenceudviklet inden for dette felt. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Ældre borgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp, sygepleje, træning og aktivitet, genoptræning, madservice, forebyggende hjemmebesøg m.v. samt ældre, der benytter kommunens åbne ældretilbud. Frontpersonale inden for ældreområdet. 2. Indsats for ældre med begyndende funktionstab - forebyggende medarbejdere. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund I ordningen forebyggende hjemmebesøg i Syddjurs har vi et forebyggende og sundhedsfremmende sigte, hvor målet er at forebygge sygdom, at styrke sundhedsfremmende livsstil, at skabe afklaring, at skabe tryghed og trivsel i dagligdagen. Vi oplever glædeligvis, at der er et stigende antal friske og raske ældre blandt de +75årige, der besøges, og der er også et stigende antal, der takker nej til besøget, og en del angiver samme årsag. Nogle takker nej af andre årsager, ønsker måske ikke besøg i hjemmet. Vi oplever også, at skiftet til pensionstilværelsen kan give udfordringer. Derfor vil vi gerne tilbyde +65årige et forebyggende tilbud. Vi kan med fordel invitere de ældre i grupper. Vi vil gerne afprøve om de ældre +65årige også dem der siger nej tak til forebyggende hjemmebesøg, vil være interesseret i åbne arrangementer og gruppetilbud for ældre i 15

16 16 of 35 lokalområdet. Arrangementerne kan være temadage med sundhedsfremmende og forebyggende emner og korte kursusforløb med viden om kommunens tilbud, oplæg om sund aldring og træning i sund livsstil. Tilbuddet vil supplere de forebyggende besøg og vil også være en delindsats af tidlig opsporing i den forstand, at den ældre gennem temaarrangementer og gruppetilbuddene får skærpet sin opmærksomhed omkring tegn på forandring hos sig selv, sin ægtefælle, nabo osv. og kan reagere på tegnene i tide. Desuden vil underviserne i åbne arrangementer og gruppetilbud være medarbejdere i ældreområdet og dermed også være deltagere i tidlig opsporingsindsatsen, og vil også få skærpet sin opmærksomhed på tegn. Endvidere vil vi kunne iværksætte interventioner på baggrund af de kliniske fund i tidlig opsporing, f.eks. underernæring, som kan tematiseres med kostvejledning, se Tidlig opsporing-tidlig indsats. Formål Forebygge sygdom og bevare og fremme sund livsstil og det gode liv. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Der er ikke afsat midler til disse gruppetilbud og åbne arrangementer, herunder midler til en koordinator. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Tværgående Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse/sundhedsteamet organiserer, planlægger og koordinerer som noget helt nyt åbne arrangementer og gruppetilbud til +65årige. Der ansættes en koordinator til formålet. Indlån af undervisere fra ældreområdet i kommunen. Månedlige åbne cafe arrangementer med tema, se eksempler. Gruppetilbud i forløb over 4-6 møder med deltagere. Rekruttering gennem avisannonce i lokalavisen og ved brev til udvalgte postområder og tilbud om kørsel (sårbare ældre). Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde I dag gives individuel vejledning ved de forebyggende hjemmebesøg til +75årige om sund aldring, styrke, bevaring af det gode liv samt oplysning om kommunens tilbud, se eksempler herunder. I det nye tilbud vil en ny gruppe +65 årige få tilbuddet i de åbne lokale arrangementer og ved evt. at tilmelde sig et gruppeforløb. Desuden vil deltagerne drage fordel af at kunne netværke med andre ældre og deltage i gruppeaktiviteter. Eksempler på temaer, der kan anvendes i de åbne arrangementer og gruppetilbud: Kost (undervægt/overvægt). Motion, Motionsvenner, Selvtræning, Træn livet. Alkohol information om fysiologiske forandringer i alderdommen. Rygning. Søvn. Faldforebyggelse. Inkontinens hygiejne. Medicin. Risikofaktorer for at opleve ensomhed 16

17 17 of 35 social, emotionel og eksistentiel ensomhed. Tilbud i kommunen og hos frivillige foreninger. Osv. Osv. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. +65årige i Syddjurs Kommune. 3. Fleksibel rengøringshjælp. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen Baggrund I Syddjurs Kommune møder vi en række borgere, der af sociale, personlige eller fysiske årsager, har brug for ekstra rengøring. Nogle af borgerne har ikke pårørende, der kan hjælpe med hovedrengøring. Andre har sociale og personlige problemstillinger, der gør, at de har brug for ekstra rengøring til at holde hjemmet rent. Andre igen kan ikke selv hjælpe til overhovedet pga. svækket fysik. Der er brug for en fleksibel rengøringshjælp til disse grupper af ældre eller socialt udsatte borgere, så rengøringsniveauet kan hæves. Formål Øget velvære i hjemmet. Forbedret hygiejne Øget livskvalitet. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Der er tale om en fleksibel rengørings-pakke, der går ud over den daglige og almindelige rengøring. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Som supplement til nuværende serviceniveau på den praktiske hjælp (rengøring) gives der mulighed for at visitere til ekstra rengøring eller hovedrengøring som enkeltstående ydelser. Der ses i dag tilfælde, hvor der i forbindelse med etablering af rengøring hver 14. dag kan være behov for en ekstra rengøring, for at kunne holde hjemmet rent. Muligheden for at få gjort ekstra rent eksempelvis en gang i kvartalet kan i visse tilfælde have den virkning at borgerne selv kan klare dele af den daglige rengøring. 17

18 18 of 35 Nuværende serviceniveau med rengøring suppleres med følgende fleksible ydelser: Der tilbydes ugentlig 1 times praktisk hjælp til udsatte svage borgere. Der kan visiteres til en opstartsrengøring. Der er ved særligt behov mulighed for at supplere vanlig rengøringshjælp med ekstra rengøring. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde Der er tale om ekstra rengøring, der ligger udover nuværende serviceniveau. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Ældre borgere, hvor det vurderes nødvendigt. Socialt svage borgere, f.eks. kroniske alkoholikere og borgere med psykiatrinære problemstillinger, der ikke magter at tage vare på deres eget hjem. 4. Heldagstilbud til borgere med demens. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen. Baggrund Kommunen har igennem de forløbne år haft fokus på at styrke demensindsatsen, så der leves op til den nationale handlingsplan for demensindsatsen samt de indgåede sundhedsaftaler på området. Kommunens demografiske udvikling medfører efter alle prognoser at dømme et stigende antal borgere med demenssygdomme over de kommende år. Det konstateres allerede, at der er en stigende efterspørgsel på de kommunale tilbud, f.eks. meningsfulde halv og heldagstilbud samt aflastningsmuligheder for de pårørende. Kommunen råder i dag over ét heldagstilbud til hjemmeboende demente, Værestedet i Rønde. Aktuelt er der venteliste til kommunens heldagstilbud. Ventelisten ses mest udtalt fra Ebeltoft området, hvor andelen af ældre er markant højest. Der ønskes derfor etableret et nyt heldagstilbud 2 gange ugentligt netop i dette geografiske område. Der er i kommunen en øget efterspørgsel efter aflastning (SEL 84) i hjemmet. Det vurderes at kunne skyldes, at der er et øget behov for aflastning samt, at der ikke er tilstrækkelige alternative muligheder for aflastning for de pårørende. Formål Skabe et meningsfuldt heldagstilbud. 18

19 19 of 35 Forebygge marginalisering, ensomhed og isolation. Skabe livskvalitet og livsglæde. Aflaste pårørende. Styrke sociale og fysiske færdigheder. Leve op til efterspørgslen. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde I budgettet er der ikke afsat midler til etablering af et ekstra heldagstilbud. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Konkret fysisk etablering af heldagstilbud to gange ugentligt. Åbningstid: Der ansættes to medarbejdere. Aktiviteter i tilbuddet: Madlavning, bordopdækning, oprydning. Fællessang. Spil. Læsning. Gåture. Udflugter. Musik. Cykling. Gymnastik. Fællesspisning. Kreative tilbud. Havearbejde. Film. Avislæsning. Reminiscens aktiviteter. Et godt grin. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde Der vil være tale om en serviceudvidelse. Aktuelt er der ikke et heldagstilbud til demensramte i Ebeltoft området. Demensramte fra dette område henvises til tilbud i Rønde. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. Tilbuddet vil dagligt kunne rumme 8 hjemmeboende borgere med demens eller demenslignende symptomer. 19

20 20 of Fleksible tilbud om aflastning - Weekendophold i sommerhus. Formålet med indsatsen. Beskriv kort formålet med indsatsen. Baggrund Pårørende til en borger med en demenssygdom efterspørger mulighed for, at de i god tid kan få tilsagn om afløsning og aflastning udenfor normal åbningstid, hvis den pårørende har brug for dette. Vi ser i øvrigt en stigning i henvendelser vedr. aflastning. Vi vil derfor gerne ansøge om midler til at opjustere kapaciteten og oprette et tilbud i weekender. Socialstyrelsens undersøgelse af behov for afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom i 2013 viser, at der er et generelt behov for sådanne tiltag 1. Formål Sikre, at demente borgere kan forblive længst muligt i eget hjem sammen med deres ægtefælle. Aflaste ægtefæller til demente borgere. Skabe oplevelser og glæde for demente og dermed livskvalitet. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Der er ikke i budget for 2014 afsat midler til etablering og drift af dette tilbud. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Aflastning af ægtefæller i forårsweekender og op til jul, så de har mulighed for at deltage i sammenkomster, fester o.l. med familie og venner, hvor den demensramte ikke kan eller ønsker at deltage. 3 weekender fra fredag kl 16 til mandag kl. 10. Fastlagte weekender så pårørende har mulighed for at planlægge deres frihed. Weekend opholdene afholdes i et lejet sommerhus. Weekendens aktiviteter skal være genkendelige i forhold til tidligere oplevede ophold i sommerhus, afhængig af vejret og årstiderne. Der søges om støtte til medarbejdere. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde Pt. er der ikke sådant et tilbud om weekendophold

21 21 of 35 Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. 6 til 8 hjemmeboende borgere (pr. weekend) med demens eller demenslignende symptomer, som ikke kan være alene i længere tid. 6. Fleksible tilbud om aflastning Weekend dagtilbud. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen. Baggrund Pårørende efterspørger mere støtte til afløsning og aflastning i dagtimerne i weekender. Socialstyrelsens undersøgelse af behov for afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom i 2013 viser, at der er et generelt behov for sådanne tiltag 2. Formål Sikre, at demente borgere kan forblive længst muligt i eget hjem sammen med deres ægtefælle. Aflaste ægtefæller til demente borgere. Skabe oplevelser og glæde for demente og dermed livskvalitet. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Der er ikke i budget for 2014 afsat midler til etablering og drift af dette tilbud. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Etablering af aflastningstilbud 3 weekender, hvor der er åbent 8 timer i tidsrummet På den måde kan den pårørende aflastes eller afløses en eller to dage i weekenden, således at de har mulighed for at være sammen med børn og venner og deltage i sociale arrangementer. Der tilrettelægges 3 fastlagte weekender, så pårørende har mulighed for at planlægge deres fritid. Hvilke aktiviteter, der tilbydes den demente, afhænger af ønsker og behov hos de demensramte borgere, der gør brug af tilbuddet den pågældende weekend. Af aktiviteter kan nævnes: sang, musik, madlavning, fysiske aktiviteter, køreture i kommunens busser,

22 22 of 35 reminiscens aktiviteter, spil, hygge m.v. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde Pt. har vi ikke et weekend dagtilbud. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. 6-8 hjemmeboende borgere med demens eller demenslignende symptomer pr. weekend. Det drejer sig om borgere, som ikke kan være alene i længere tid, eller ikke uden særlig hensynstagen magter fællesskabet i længere tid ad gangen. 7. Pårørendegrupper. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen. Baggrund Demensteamet i kommunen får løbende henvendelser fra borgere, der ønsker at deltage i pårørendegrupper. Derudover er pårørendegrupper et af de opmærksomhedspunkter, der er fremhævet i Socialstyrelsens Undersøgelse af behov for afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom fra Når en ældre borger har demens, er det ikke kun borgeren, der rammes, men hele familien. Formål Sikre, at demente borgere kan forblive længst muligt i eget hjem sammen med deres ægtefælle. Forebygge, at pårørende ikke mister gejsten for og modet på at tage sig af deres demente pårørende. Aflaste pårørende og ægtefæller til demente borgere for de tanker og bekymringer, de går med i dagligdagen. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Der er ikke afsat midler i eksisterende budget for 2014 i tilstrækkeligt omfang til at løfte opgaven. De afsatte midler er meget begrænsede. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Etablere et særligt tilbud, der består af følgende: 22

23 23 of Selvhjælpsgruppe for pårørende, herunder ægtefæller. 2. Aktiviteter for demente ægtefæller/pårørende (forudsætning for, at den pårørende kan deltage i gruppen, idet den demente ikke kan være alene hjemme). De to aktiviteter kører samtidigt. Ægteparrene møder op sammen, og derefter går de hver til sit/sin aktivitet. De mødes senere til fælleskaffe. Vedr. 1): De pårørende får grundlæggende information om demenssygdomme. De klædes på til at klare hverdagen med den demente pårørende. Problemer og udfordringer diskuteres, og de pårørende får mulighed for at tale med andre pårørende i samme situation. Der tages udgangspunkt i de problemer, som de pårørende oplever, og fokus er at finde konstruktive løsninger. Der etableres tre hold i foråret og tre hold i efteråret med 6-8 deltagere pr. hold. De 2 hold bliver for ægtefæller/samboende og det tredje hold for børn og andre nære pårørende. Gruppen for ægtefæller afholdes i dagtimerne. Gruppen for børn afholdes fra kl Hvert hold skal mødes seks gange á 2 timer. På møderne vil der være en planlagt dagsorden, hvor der bl.a. vil være et oplæg fra Demenskonsulenten med udgangspunkt i de problematikker der er for pårørende til en dement. Oplæggene vil omhandle følgende: Forandringer under demensforløbet, kommunikation, rolle ændringer, livshistoriens betydning, økonomiske og juridiske forhold i forbindelse med en demenssygdom, egenomsorg, kommunens tilbud. Der vil ligeledes være mulighed for, at de pårørende kan fortælle om deres egne oplevelser i hverdagen med den demente og dele oplevelser/erfaringer med andre. Vedr. 2): Mens ægtefælle/samboende er i pårørende gruppe tilbydes borgeren med demens eller demenslignende symptomer et meningsfuldt aktivitetstilbud. Dette ses som en forudsætning for, at den pårørende kan deltage i pårørendetilbuddet, idet den demente ofte ikke vil kunne være alene hjemme. Der etableres 2 hold i foråret og 2 hold i efteråret med max 8 deltagere pr. hold. Hvert hold skal mødes 6 gange af 2 timer. Der vil hver gang være planlagt aktiviteter, som er målrettet gruppen, eksempelvis motion i form af at spille krolf, gymnastik, styrketræning, små udflugter, besøg i kommunens kolonihaver, forberedelse af fælles kaffe m.v. Aktiviteter adskiller sig fra nuværende praksis på følgende måde Syddjurs Kommune har ikke tidligere haft specifikke pårørendegrupper rettet mod børn og andre nære pårørende. Der har været grupper for ægtefæller/samboende, men ikke i samme omfang og med så korte intervaller mellem møderne. Derudover har undervisningen ikke været planlagt og struktureret i samme grad som der nu lægges op til. Initiativets målgruppe Beskriv kort den målgruppe, der er omfattet af initiativet. 32 demensramte borgere. 23

24 24 of ægtefæller, samboende, børn og andre nære pårørende. Borgere med demens eller demenslignende symptomer, hvis ægtefælle/samboende deltager i en pårørendegruppe. 3. Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem Vælg en eller flere fra listen. x Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende Styrket kontinensindsats Velfærdsteknologiske løsninger Bedre palliativ indsats x Flere sociale aktiviteter x Kompetenceudvikling af medarbejdere x Andet Ernæringsindsats Der søges om 5 indsatser inden for Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem : 1. Flere sociale aktiviteter. 2. Styrket sundhedsfaglig indsats for beboere i plejeboliger. 3. Indsats for svært demente - implementering af projekt Udadreagerende adfærd. 4. Ernæringsindsats og forebyggelse af madspild. 1. Flere sociale aktiviteter. Formålet med indsatsen Beskriv kort formålet med indsatsen. Baggrund Generelt er der mangel på sociale tilbud til ældre, og analyser viser, at ensomhed og social isolation er udpræget blandt ældre. Ifølge Ældresagen føler danskere over 65 år sig ensomme. Dette skal ses i sammenhæng med, at for nogle ældre, er livet efter pensionsalderen præget af tab; det kan være tab af arbejdsidentitet, ægtefælle eller førlighed. For nogle ældre kan hverdagen være svær. F.eks. er én ud af ti sjældent i kontakt med familie og venner. Et mangelfuldt socialt liv gør det samme ved ens sundhed, som 15 cigaretter om dagen eller alkoholafhængighed (Det nationale Forebyggelsesråd i Kristeligt Dagblad, 29. juli 2010). En brugertilfredshedsundersøgelse gennemført ultimo 2012 i kommunen viste, at der var høj tilfredshed med pleje og omsorg, men lidt mere vigende og usikre svar vedr. tilfredshed med aktiviteter og eksempelvis muligheden for at komme udendørs. 24

25 25 of 35 I Syddjurs Kommune efterspørges to aktivitetstilbud til ældre: 1) musik, 2) aktiviteter i naturen. Musik og sang indgår i det socialpædagogiske arbejde med personer med demens. Forskning i effekten af musik og sangterapi ved demens har ikke givet entydige resultater, men nogle undersøgelser peger i retning af, at musik og sang kan have positive virkninger med hensyn til at dæmpe uro, irritabilitet, vrede, vandren, rastløshed og andre neuropsykiatriske symptomer. Naturens positive påvirkning på krop og sind er allerede dokumenteret 3. Formål Skabe glæde og livskvalitet. Skabe ro fysisk og psykisk. Øget fysisk bevægelse og velvære. Forebygge ensomhed. Indsatser ligger udover det eksisterende budget på følgende måde Der er ikke i budget for 2014 afsat midler til denne indsats. De planlagte aktiviteter Beskriv kort hvilke indsatser og aktiviteter der planlægges gennemført og hvordan de adskiller sig fra nuværende praksis. Aktiviteter Ansættelse af musikpædagog på 37 timer. Pædagogen skal dele sin arbejdstid mellem de forskellige plejecentre i kommunen. Der skal primært være tilstedeværelse i tidsrummet kl samt weekend. Der søges desuden om plejepersonaletimer til understøttelse af disse tiltag. I forbindelse med musik og musikterapi er der opstået et behov for en foldedør til det ene demensafsnit i kommunen, for at skærme og dermed skabe mere ro omkring aktiviteten og de beboere, der deltager i den. Udflugter ud i naturen med naturvejleder for de borgere, som magter dette. Alternativt tænkes ture ud i haven eller i afd., hvor naturvejleder bringer naturen ind i afdelingen. Der søges om plejepersonaletimer til understøttelse af disse tiltag. I begge aktiviteter lægges der vægt på hensyntagen til de svageste beboere og beboere med specielle handicaps f.eks. blinde Christensen, B, S. (2013): Terrængående forskning. Et litteraturstudie omhandlende friluftsliv i terapeutisk og pædagogisk arbejde med funktionshæmmede personer. Odense: Speciale afhandling. 25