DØDSÅRSAGSREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10

Transkript

1 DØDSÅRSAGSREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Kategori: Udredning Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner, der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

3 Dødsårsagsregisteret Hermed foreligger den endelige dødsårsagsstatistik for , opgjort på baggrund af Dødsårsagsregisteret. Statistikken er baseret på de dødsattester der er indberettet til Sundhedsstyrelsen. Overgang til brug af automatisk kodning (ACME) Sundhedsstyrelsen har ved udarbejdelsen af Dødsårsagsregisteret taget automatisk kodning efter ACME-systemet i brug. ACME anbefales af EU som standard for udarbejdelsen af dødsårsagsstatistik, og Danmark har som et af de første lande implementeret denne metode. Det påvirker på visse måder data. Erfaringsmæssigt vil ACME, set i forhold til ren manuel kodning - føre til en vis overrepræsentation i infektionssygdomme og sygdomme i urin- og kønsorganer, samt en mindre underrepræsentation i hjertesygdomme. Det skal i denne forbindelse også bemærkes, at ca. 12% af årgang 2002 er rent manuelt kodet, hvilket betyder, at den fulde effekt af ACME først slår igennem i statistikken for Kodning af årgangene Data for er ikke manuelt bearbejdet hos Sundhedsstyrelsen, men råkodet hos Kræftens Bekæmpelse og herefter er den tilgrundliggende dødsårsag fastslået af ACME. Ca. 12% af årgang 2002 er manuelt kodet af Sundhedsstyrelsen. Data for alle 3 årgange er dog valideret af Sundhedsstyrelsen. Der er ikke for disse årgange foretaget det normale opfølgende arbejde på enkeltsager overfor de indberettende læger, og specielt ikke indhentet retspatologiske rapporter. Der er derfor i disse årgange en underrepræsentation af narkotikadødsfald og dødsfald som følge af forgiftninger. Kodning af årgangene Dødsårsagsstatistikken Data for 2005 og 2006 er kodet, ACME-behandlet og valideret af Sundhedsstyrelsen. Dødsårsagsstatistikken for bygger i lighed med tidligere år på dødsattester, der er udstedt på personer med fast bopæl i Danmark. Statistikken omfatter ikke danskere døde i udlandet. For 2002 dækker statistikken personer. Af disse mangler i 548 tilfælde oplysninger om dødsårsag. For 2003 dækker statistikken personer. Af disse mangler i 604 tilfælde oplysninger om dødsårsag. For 2004 dækker statistikken personer. Af disse mangler i 637 tilfælde oplysninger om dødsårsag. For 2005 dækker statistikken personer. Af disse mangler i 523 tilfælde oplysninger om dødsårsag. For 2006 dækker statistikken personer. Af disse mangler i 718 tilfælde oplysninger om dødsårsag. Årsagsspecifik dødelighed Dødsårsagerne tegner den årsagsspecifikke dødelighed. Den afdøde kan have haft konkurrerende sygdomme, der hver især kan have bidraget til Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

4 døden. Den årsagsspecifikke dødelighed er dødeligheden af den vigtigste af eventuelt konkurrerende årsager. Det er kravet til den læge, der udfylder en dødsattest, at foretage en prioritering af den klinisk set vigtigste eller mest sandsynlige dødsårsag. Tilgrundliggende dødsårsag Denne publikation viser statistik over tilgrundliggende dødsårsag. En dødsattest registrerer et forløb af lidelser eller hændelser, der fører til døden. Den tilgrundliggende dødsårsag er den lidelse eller hændelse, der starter dette forløb. Den tilgrundliggende dødsårsag kan således være noget andet end den umiddelbare dødsårsag, der afslutter kæden. Som eksempel på ovenstående begreber, kan en patient have både en cancer og en hjertesygdom. Ved patientens død må lægen vælge, hvilken der var den mest sandsynlige dødsårsag, og denne bliver udtryk for den årsagsspecifikke dødelighed. Vælges cancersygdommen, kan denne føre til en infektionssygdom, som er det, der umiddelbart slår patienten ihjel. Men cancersygdommen begyndte forløbet og registreres derfor som tilgrundliggende dødsårsag. Nye diagnosegrupper Harmonisering af grupper for kræft Data på Internettet Med denne udgivelse introduceres nye diagnosegrupperinger til afløsning for de gamle lister med 14 og 49 grupper. De nye lister, betegnet A- og B-listen, er på henholdsvis 24 og 108 grupper. De er designet for at give et bedre overblik over data og nemmere tilgang til svar på ofte stillede spørgsmål. B-listen er en udfoldning af A-listen eventuelle undergrupper til grupperne i A-listen vil således kunne findes i B-listen. Oversigt over de anvendte intervaller i ICD-10-klassifikationen kan findes sidst i publikationen. A- og B-listen er sammenstillet i Tabel 31. Kræft-grupperne i de nye diagnoselister er harmoniseret med opdelingerne i Kræftprofilerne og Kræftplan II Nærværende publikation indeholder data for 1995 og Det vil fremover blive muligt at finde data tilbage til 1977 efter de nye grupperinger på Dødsårsagerne kommentarer Udviklingen i mønsteret for dødsårsagerne fortsætter tidligere års tendenser, idet der målt i rater fortsat ses fald i ikke-naturlige årsager (ulykker og selvmord) og hjertesygdomme. Efter et fald i dødeligheden af kræft fra 2000 til 2002 er tallene for kræft konstante. Det samlede antal dødsfald falder i opgørelsesperioden primært pga. mindre populationsårgange (i 1920-erne), men også i mindre grad, fordi levealderen stiger for befolkningen som helhed. Fra 1995 til 2006 er gennemsnitsalderen ved død steget fra 74 til 76 år, og medianalderen er steget fra 77 til 79 år. Ses der på de kvantitativt største dødsårsager er der fald især i de absolutte tal for hjertesygdomme, andre kredsløbssygdomme og ulykker. Der er til gengæld stigninger i død af demens og Alzheimer s demens, der er alderdomssygdomme, samt af alkoholmisbrug og andre infektionssygdomme. Den sidste kategori er dog mest udtryk for manglende kvalitet af nogle dødsattester, hvor lægen kun har angivet den umiddelbare dødsårsag og ikke, som hun skal, den bagved liggende årsag til den umiddelbare. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

5 I det følgende findes mere specifikke kommentarer til udvalgte dødsårsager. Aldersstandardiserede rater De store dødsårsager For sammenlignelighed over flere år er der i mange tabeller herunder benyttet aldersstandardiserede rater. Alle rater er pr indbyggere, standardiseret efter befolkningen i år I Tabel 1 ses en oversigt over de 8 kvantitativt største dødsårsager efter A-listens overordnede grupper. Tabel 1: De store dødsårsager A-listens største grupper (top 8 absolutte tal) Kræft Hjertesygdomme Andre kredsløbssygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i fordøjelsesorganer Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme Ulykker I alt udvalgte grupper Procent af alle dødsfald Tabel 2: Der ses markante fald i antallet af dødsfald i grupperne hjertesygdomme, andre kredsløbssygdomme og ulykker. Den kraftige stigning i Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser skyldes stigning i ikke-alzheimer demens og kronisk alkoholmisbrug se B- listen (Tabel 31). Dette skal dog sammenholdes med et løbende fald i Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager, der indeholder uspecificeret senilitet (alderdomssvækkelse). Der er tale om en ændret diagnosticeringspraksis mod flere specificerede tilfælde af demens frem for senilitet se også Tabel 12 og tilhørende kommentarer. Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager Procent af alle dødsfald Ratetallene for de store dødsårsager svarende til ovenstående er vist i Tabel 3. Her genfindes de samme udviklinger som i de absolutte tal. Det ses dog mere tydeligt her, at efter et fald fra 2000 til 2002 har dødeligheden af kræft været konstant. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

6 Tabel 3: De store dødsårsager A-listens største grupper (top 8 aldersstandardiserede rater pr indbyggere) Kræft 303,4 290,0 287,1 276,1 273,5 275,9 274,2 276,6 Hjertesygdomme 330,5 253,5 257,7 240,8 230,4 209,8 200,1 188,6 Andre kredsløbssygdomme 153,9 131,2 130,2 137,5 135,1 129,9 118,7 113,8 Sygdomme i åndedrætsorganer 108,6 97,8 99,4 107,9 108,2 99,5 94,8 94,1 Sygdomme i fordøjelsesorganer 55,2 52,5 52,0 52,2 50,3 50,3 51,6 51,9 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige 18,4 29,8 33,8 41,5 37,6 40,0 45,6 48,2 forstyrrelser Endokrine og ernæringsbetingede 20,0 35,3 32,9 39,7 36,7 33,8 35,1 34,2 sygdomme samt stofskiftesygdomme Ulykker 47,5 44,4 39,6 32,5 32,5 30,3 31,3 32,8 I alt udvalgte grupper 1 037,6 934,5 932,6 928,1 904,4 869,5 851,4 840,2 Procent af alle dødsfald Kræftsygdomme Tabel 4 herunder viser de absolutte tal for død af udvalgte kræftsygdomme. Der ses en markant stigning i grupperne kræft i blærehalskirtlen (prostatakræft) og svulster i hjernen, hjernehinder og centralnervesystem samt en mindre stigning i kræft i luftrør, bronkier og lunge, hvorimod der er fald i brystkræft, kræft i urinblæren samt i livmoderhalskræft. Oversigten indeholder kræftprofil-grupperne Neoplasi i hjerne, hjernehinder og centralnervesystem og hoved-halskræft. Disse er udspecificeret nedenfor. Tabel 4: Kræft udvalgte grupper, heltal Kræft i luftrør, bronkie, lunge Kræft i tyktarm Kræft i bryst Kræft i blærehalskirtel Kræft i endetarm Kræft i urinblære Neoplasi i hjerne, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet ) Kræft i æggestok og nærliggende strukturer Hoved-halskræft #) Kræft i nyre (excl. nyrebækken) Ondartet modermærkekræft i hud Kræft i andre dele af livmoderen Kræft i livmoderhals ) #) Se nedenfor Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

7 ) Svulster (neoplasi) i hjerne, hjernehinder og centralnervesystem består af følgende 2 undergrupper: Kræft i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet Andre svulster (neoplasi) i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet I alt svulster (neoplasi) i hjerne, hjernehinder og centralnervesystem Det giver i forhold til dødelighed god mening at se på den samlede gruppe af alle svulster i hjernen. Også godartede typer er pga. placeringen ofte dødelige, fordi de ved væksten trykker på og dermed påvirker vitale funktioner. #) Hoved-halskræft består af følgende 3 undergrupper: Kræft i læbe, mundhule og svælg Kræft i næsehule, mellemøre og bihuler Kræft i skjoldbruskkirtlen I alt hoved-halskræft Der er en del årlige udsving i grupperne neoplasi (svulster) i hjerne, hjernehinder og centralnervesystem og hoved-halskræft, der i forhold til gruppernes størrelse gør, at det er svært tale om tydelige tendenser i disse grupper. Raterne for samme udvalgte kræftsygdomme er vist i den næste tabel. Tabel 5: Kræft udvalgte grupper, aldersstandardiserede rater pr indbyggere Kræft i luftrør, bronkie, lunge 67,7 64,3 64,0 61,3 62,7 65,3 64,4 66,7 Kræft i tyktarm 28,4 27,7 26,9 26,5 26,0 25,2 26,7 26,6 Kræft i bryst 29,0 25,1 25,0 25,8 23,6 23,1 22,8 22,2 Kræft i blærehalskirtel 20,0 20,3 21,0 21,2 19,7 20,4 20,1 21,1 Kræft i endetarm 11,2 10,6 11,5 9,6 9,5 10,2 9,3 10,0 Kræft i urinblære 11,9 11,3 10,4 9,3 10,6 10,7 9,8 9,8 Neoplasi i hjerne, hjernehinder og 8,3 8,3 9,0 8,4 9,1 8,5 7,9 9,0 andre dele af centralnervesystemet ) Kræft i æggestok og nærliggende 8,7 8,7 8,3 8,0 7,8 7,4 7,2 7,5 strukturer Hoved-halskræft #) 5,9 7,0 6,1 6,3 6,8 6,3 6,8 6,1 Kræft i nyre (excl. nyrebækken) 6,5 6,9 6,8 5,0 5,7 5,7 6,2 5,6 Ondartet modermærkekræft i hud 4,2 4,0 4,4 3,8 4,2 3,9 4,2 4,1 Kræft i andre dele af livmoderen 4,3 3,4 3,1 3,4 3,5 3,1 3,1 3,3 Kræft i livmoderhals 3,4 2,7 2,8 2,1 2,6 2,6 2,5 1,9 Der ses ingen reelle stigninger i raterne for de viste kræftformer. Der er fald i den specifikke dødelighed for kræft i tyk- og endetarm, brystkræft, kræft i urinblæren, kræft i æggestokke, livmoderhalskræft og kræft i (andre dele af) livmoderen. Sammenholder man tendenserne i de absolutte tal med de tilsvarende rater, ses det tydeligt, hvorfor det i de fleste (epidemiologiske) sammenhænge er Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

8 vigtigt at anvende standardiserede ratetal. Korrigeres der ikke for befolkningens sammensætning, kan der drages forkerte konklusioner. Hjertesygdomme Der ses et fortsat stort fald i død af iskæmisk hjertesygdom og som følge heraf i gruppen af primære hjertesygdomme som helhed. Der er til gengæld en stigning i blodtryksforhøjelse (hypertension), men dette er i en meget mindre størrelsesorden. Tabel 6: Hjertesygdomme, antal Faldet i hjertedødelighed skyldes, at flere hjertepatienter går i behandling, og at selve behandlingen er blevet bedre. Dertil kommer en styrket hjerterehabiliteringsindsats. Det betyder generelt, at flere personer lever med hjertesygdom og de lever længere. Iskæmiske hjertesygdomme Blodtryksforhøjelse Andre hjertesygdomme I alt hjertesygdomme Udviklingen skal i øvrigt holdes op mod tallene for hjerneblødning og blodprop i hjernen samt sukkersyge som i forhold til årsag, sygdomsmanifestationer og død er interagerende. Se de følgende afsnit. Raterne for de samme grupper ses i Tabel 7. Tabel 7: Hjertesygdomme, aldersstandardiserede rater Iskæmiske hjertesygdomme 246,0 170,7 172,2 152,6 143,6 131,1 121,2 111,1 Blodtryksforhøjelse 6,6 9,4 10,6 11,8 11,2 12,0 12,0 11,4 Andre hjertesygdomme 77,9 73,4 74,8 76,3 75,7 66,7 66,9 66,1 I alt hjertesygdomme 330,5 253,5 257,7 240,8 230,4 209,8 200,1 188,6 Apopleksi hjerneblødning og blodprop i hjernen Hjerneblødning og blodprop i hjernen er andre manifestationer af de samme tilgrundliggende sygdomsårsager som iskæmiske hjertesygdomme og til dels sukkersyge. Det giver derfor mening at se på disse grupper samlet i forhold til primære og sekundære forebyggelsesindsatser. Tabel 8: Karsygdomme i hjerne (haemorrhagia et apoplexia cerebralis) Antal Aldersstandardiserede rater pr ,7 93,6 94,2 99,7 97,1 92,1 86,3 82,7 Sygdomme i karrene i hjernen er fortsat en stor gruppe, men tallene falder jævnt over årene og følger dermed, omend ikke helt i samme grad, udviklingen for hjertesygdommene. Det er en bemærkelsesværdig udvikling, der klart er behandlingsrelateret. Sukkersyge (diabetes mellitus) Sukkersyge som registreret dødsårsag steg kraftigt i årene , men har siden holdt sig nogenlunde konstant. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

9 Tabel 9: Sukkersyge Antal Aldersstandardiserede rater pr ,4 26,8 25,5 27,0 25,0 23,5 24,1 23,1 Man kunne måske forvente en fortsat stigning i død som følge af sukkersyge, fordi der tales meget om sukkersyge som en folkesygdom i kraftig vækst. Der går dog mange år, før der eventuelt kan ses en stigning i dødeligheden, hvis og når denne kommer. På især ratetallene er der faktisk et registreret fald over den seneste 5 års periode. Kroniske sygdomme i nedre luftveje De kroniske sygdomme i nedre luftveje er først og fremmest miljøsygdomme og i største grad rygerelaterede. Sygdommene og død som følge heraf skal især forebygges primært ved at nedsætte tobaksforbruget, men også behandling af især astma og astmatiske symptomer ved kronisk bronkitis har en betydning, som det ses i tallene for astma. Der er således fald i dødeligheden af astma over hele den opgjorte periode og i kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL/COLD) i perioden efter 2002/2003. Dette mønster findes både i de absolutte tal og i raterne. Tabel 10: Kroniske sygdomme i nedre luftveje, antal Astma Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL) I alt Tabel 11: Kroniske sygdomme i nedre luftveje, aldersstandardiserede rater pr indbyggere Astma 4,7 3,4 3,0 3,1 3,2 2,6 1,6 1,5 Andre kroniske sygdomme 55,2 65,2 65,0 62,8 60,6 54,3 53,5 54,3 i nedre luftveje (KOL) I alt 59,9 68,6 68,1 65,9 63,8 56,9 55,1 55,7 Det er især bemærkelsesværdigt, at død af astma er reduceret til en 1/3-del af 1995-niveauet, hvilket givetvis skyldes mere dækkende og bedre behandling, der forebygger alvorlige anfald og udvikling af sekundær svær lungesygdom. De senere års intensive fokusering på rygning og følgesygdomme hertil vil i givet fald først kunne ses på dødeligheden om måske tidligst år. Demens og alderdomssvækkelse Befolkningens alderssammensætning ændres, og alder ved død stiger. Dette fører naturligt til, at alderens sygdomme vil kunne have en stigende betydning for dødsårsagerne. En ældre befolkning og stigende alder ved død betyder teoretisk flere tilfælde af kræft (se dette ovenfor) og flere tilfælde af Alzheimer demens, anden demens og måske alderdomssvækkelse (senilitet). Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

10 I Tabel 12 ses det, at der samlet for Alzheimer demens, anden demens og alderdomssvækkelse (senilitet) er tale om en væsentlig stigning, som også kan ses i raterne i Tabel 12 nedenfor. Tabel 12: Demens og alderdomssvækkelse, antal Demens (excl. Alzheimers demenssygdom) Alzheimers demenssygdom Alderdomssvækkelse (senilitet (uden specifikation)) I alt Det ses, at der er en omfordeling grupperne i mellem, idet der er et fald i almindelig alderdomssvækkelse. Tallene for de specificerede sygdomme afspejler dermed muligvis ikke kun en reel stigning i sygdommenes forekomst og dødelighed, men måske snarere en øget diagnosticering af disse sygdomme inden døden på bekostning af uspecificeret død som dødsårsag. Sammenholdes ovenstående yderligere med Ukendt og uspecificeret årsag til død, ses det, at stigningen i ovenstående til dels også kan forklares ved et (stort) fald i sidstnævnte. Tabel 13: Ukendt og uspecificeret årsag til død Ukendt og uspecificeret årsag til død I alt (sammen med forrige tabel) Raterne for demens (ikke-alzheimer og Alzheimer demens) samt alderdomssvækkelse ses i følgende tabel. Tabel 15: Demens og alderdomssvækkelse, aldersstandardiserede rater pr indbyggere Demens (excl. Alzheimers demenssygdom) 12,7 19,0 21,5 25,5 22,7 22,9 28,2 30,2 Alzheimers demenssygdom 2,8 4,9 6,4 7,2 7,8 9,2 10,1 11,0 Alderdomssvækkelse 18,9 12,0 13,7 10,5 8,3 7,2 11,2 10,9 (senilitet (uden specifikation)) I alt 34,5 35,8 41,7 43,2 38,8 39,3 49,5 52,0 En anden (neurologisk) lidelse, der også kan medregnes til alderdommens sygdomme er Parkinsons sygdom (paralysis agitans). Der er dog her ingen synlig udvikling i de absolutte dødstal i perioden efter Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

11 Tabel 16: Parkinsons sygdom (paralysis agitans) Antal Aldersstandardiserede rater pr ,8 5,9 5,8 6,0 5,5 4,7 4,9 5,4 Psykoser og affektive sindslidelser Psykiatriske lidelser som registreret dødsårsag har været diskuteret en del i forbindelse med mulige medicinrelaterede dødsfald. Sædvanligvis er psykose ikke den direkte årsag til, at døden indtræder, men de internationale regler for kodning (WHO/ACME) foreskriver, at den psykiske lidelse bliver registreret som dødsårsag i visse tilfælde. Dette gælder således, når: lægen har angivet den psykiatriske diagnose som tilgrundliggende dødsårsag (og der er ikke angivet en mere oplagt årsag til død) der i dødsattestens Del I (tilgrundliggende dødsårsag) er skrevet ukendt, og første diagnose i Del II er en psykisk lidelse (ACME) dødsårsagen er bivirkninger (naturlig død) til behandling af psykisk lidelse (WHO) Tallene for schizofreni og affektive sindslidelser (depressioner og maniodepressiv sygdom) ses i Tabel 17. Tabel 17: Skizofreni og affektive sindslidelser, antal Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paraniode psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser Affektive sindslidelser I alt Niveauet er efter indførelsen af ACME i 2002 konstant. Alkohol-relateret død I Tabel 18 ses antal dødsfald og rater for registrerede tilfælde af kronisk alkoholmisbrug som dødsårsag. Tabel 18: Alkohol-relateret død Der er, som det ses, en kraftig stigning i antallet af registrerede tilfælde af død som følge af alkoholmisbrug. Det er dog uklart om, det er udtryk for en reel udvikling eller for et ændret fokus på alkohol som årsag til sygdom og død. Antal Aldersstandardiserede rater pr ,4 8,9 9,3 11,2 10,4 13,0 12,9 13,6 Tallene inkluderer ikke død som følge af alkoholisk leversygdom, der udgør den største del af gruppen (B-069) kronisk leversygdom, der til gengæld er konstant over årene med ca. 850 tilfælde. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

12 Samlet er kronisk alkoholmisbrug således primært skyld i mindst 1600 (tidlige) dødsfald, men hertil skal også lægges et ukendt antal dødsfald ved ulykker og selvmord, der er direkte alkohol-relaterede. Andre steder er dette set estimeret til at være af mindst samme størrelsesorden. AIDS Der skete især pga. nye behandlingsmetoder i slutningen af 90-erne ( ) et kraftigt fald i dødeligheden ved AIDS. Det lave niveau er fortsat til stede. Tabel 19: AIDS, antal AIDS (HIV-sygdom) Ydre årsager ikkenaturlig død Ydre årsager er dødsfald, der primært skyldes en ydre hændelse, dvs. ikke sygdom eller lidelse. Dødsfald som følge af ydre årsager opdeles i ulykker, selvmord, vold og legal intervention, samt uvisse hændelser, der trods udredning ikke kan specificeres som en af de nævnte. Tabel 20: Ydre årsager, antal I Tabel 20 ses den samlede oversigt over de overordnede typer af ikkenaturlig død. Der er for gruppen som helhed et fald i antal og rater (Tabel 21) fra periodens start til slutning. Ulykker Selvmord og selvmordsforsøg Drab, overfald Hændelser med uvis omstændighed I alt ydre årsager (= ikke-naturlig død) Der er for alle typer af ikke-naturlig død et fald frem til 2002, hvorefter niveauet er nogenlunde konstant. Se nedenfor vedrørende ulykker og selvmord. Der er i ingen af årene registreret dødsfald som legal intervention, dvs. dødsfald opstået som følge af politi-, militær- eller krigshandlinger. Tabel 21: Ydre årsager, aldersstandardiserede rater pr Ulykker 47,5 44,4 39,6 32,5 32,5 30,3 31,3 32,8 Selvmord og selvmordsforsøg 17,8 13,6 13,5 12,8 11,7 12,2 11,6 11,9 Drab, overfald 1,2 1,3 0,9 0,9 1,1 0,7 1,0 0,7 Hændelser med uvis omstændighed 3,3 3,6 3,3 2,1 1,9 1,8 3,5 3,1 I alt ydre årsager (= ikke-naturlig død) 69,8 62,9 57,4 48,3 47,2 45,0 47,4 48,5 Ulykker I Tabel 22 ses en opdeling af ulykkerne. Den samlede gruppe af ulykker faldt fra 2001 til 2002, hvilket falder sammen med og er begrundet i indførelsen af ACME s internationale koderegler. Efter indførelsen af ACME er niveauet konstant for gruppen som helhed. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

13 Tabel 22: Ulykker, antal Faldulykker Transportulykker på land Transportulykker på vand Drukneulykker Forgiftningsulykker med lægemidler * 39* 29* Forgiftningsulykker med narkotika, * 45* 47* psykodysleptika og psykotrope stoffer Andre forgiftningsulykker * 16* 19* Uheld under kirurgisk og medicinsk behandling Andre ulykker I alt ulykker *Tallene for forgiftninger for årene skal tages med et stort forbehold, som omtalt under Narkotika-relateret død. Det samlede fald i ulykker skyldes store fald i faldulykker og trafikulykker. Faldet i faldulykkerne er dog kun delvis reelt, hvilket skyldes ændrede internationale koderegler (WHO) i år 2000, hvor tidligere praksis med at kategorisere uspecificerede ulykker med knoglebrud og hjernetraumer som faldulykker fordi det var det mest sandsynlige ændredes til andre ulykker, idet fald kun skulle kodes ved eksplicit udtrykt faldulykke. Dette forklarer således også stigningen i andre ulykker fra 1999 til Beslutningen kan bestemt diskuteres, men det er baggrunden for omfordelingen af tallene. Ses der på summen af grupperne faldulykker og andre ulykker, observeres der samlet set et fald fra (1995) 1562 til (2006) Dette er formentlig størrelsesordenen altså ca. 300 tilfælde - af det reelle fald i antallet af registrerede dødsfald som følge af faldulykke. Under hovedgruppen Hændelser med uvis omstændighed findes tal for forgiftning hhv. drukning med uvis omstændighed samt Andre hændelser med uvis omstændighed. Kategorierne anvendes, når det efter embedslægens udredning og vurdering ikke kan afklares, om et givet dødsfald var ulykke eller anden ikke-naturlig omstændighed. Nogle af disse har i virkeligheden været ulykker og selvmord. Niveauet er konstant over årene. Tabel 23: Hændelser med uvis omstændighed, antal Forgiftning med uvis omstændighed * 60* 59* Drukning med uvis omstændighed Andre hændelser med uvis omstændighed I alt "uvis hændelse" * 101* 99* * tallene for forgiftninger skal, som nævnt ovenfor, tages med stort forbehold. Selvmord Antallet af registrerede selvmord er faldet frem til 2003, hvorefter niveauet er nogenlunde konstant. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

14 Tabel 24: Selvmord, antal Det er embedslægen, der udreder og afgør, om et givet dødsfald skal kategoriseres som selvmordsforsøg eller ulykke. Det er i en del tilfælde en svær afgørelse. Hvis baggrunden ikke kan afklares, skal kategorierne under uvis hændelse (Tabel 23) anvendes. Selvforgiftning Selvmord og selvmordsforsøg ved hængning, strangulation og kvælning Selvmord og selvmordsforsøg ved drukning Andre former for selvmord og selvmordsforsøg I alt selvmord Dødsfald uden medicinske oplysninger Der er desværre hvert år et antal dødsattester, hvor der ikke findes eller kan rekvireres medicinske oplysninger, der kan anvendes til at fastslå dødsårsagen. Tabel 25: Dødsfald uden medicinske oplysninger, antal Dødsfald uden medicinske oplysninger Der findes ikke data for manglende antal for Antallet af manglende attester var før indførelsen af dødsattesten med to ark i 1998 ret lavt. Det høje tal for 2006 er formentlig delvis begrundet i, at der i denne årgang er flere glemte og forsinkede side 2 pga. indføringen af den elektroniske dødsattest. Oversigtstabeller Dødsfald efter alder Dødsfald efter A-listen Dødsfald efter A og B- listen Tabel 26a-26c viser dødsfald fordelt på aldersgrupper. Tabel viser dødsfald efter den aggregerede liste (A) over 24 diagnosegrupper. Dødsfaldene opgøres i absolutte tal, i aldersstandardiserede rater pr indbyggere og i procent af samtlige dødsfald. Tabel 30a-30f viser dødsfald opgjort samlet efter den aggregerede liste (A) over 24 diagnosegrupper og den aggregerede liste (B) over 108 diagnosegrupper. Dødsfaldene opgøres i absolutte tal og i aldersstandardiserede rater pr indbyggere. Henvendelse: Jesper Marcussen, tlf , jmm@sst.dk Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

15 Tabel 26a: Antal dødsfald for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper og år 0 år år år år år år år år år år år Total Tabel 26b: Antal dødsfald for mænd fordelt på aldersgrupper og år 0 år år år år år år år år år år år Total Tabel 26c: Antal dødsfald for kvinder fordelt på aldersgrupper og år 0 år år år år år år år år år år år Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

16 Tabel 27a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

17 Tabel 27b: Aldersstandardiserede rater for mænd og kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

18 Tabel 27c: Dødsfald for mænd og kvinder. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 1,0 0,7 0,7 1,3 1,5 1,5 1,3 1,4 A-02 Kræft 25,0 27,1 26,8 25,6 26,0 27,3 28,0 28,3 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme 0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 0,5 0,4 0,3 1,6 3,3 3,1 3,7 3,5 3,3 3,6 3,5 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 1,5 2,8 3,2 3,8 3,6 3,9 4,6 4,9 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1,4 2,0 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 A-08 Hjertesygdomme 27,1 23,7 24,1 22,3 21,8 20,6 20,3 19,2 A-09 Andre kredsløbssygdomme 12,6 12,2 12,2 12,7 12,8 12,7 12,0 11,6 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 9,0 9,1 9,3 10,0 10,2 9,7 9,5 9,5 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4,5 4,9 4,9 4,8 4,8 5,0 5,2 5,3 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0,4 0,6 0,6 0,7 0,7 0,6 0,6 0,7 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,1 1,2 1,2 1,5 1,7 1,7 1,6 1,8 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 0,2 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,4 0,4 0,4 0,3 0,4 0,4 0,3 0,3 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 7,5 4,5 4,3 4,0 3,8 3,6 2,9 3,2 A-19 Ulykker 3,9 4,1 3,7 3,0 3,1 2,9 3,1 3,3 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 1,5 1,3 1,3 1,2 1,1 1,2 1,2 1,2 A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 0,4 0,9 1,1 1,1 1,0 1,3 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

19 Tabel 28a: Dødsfald for mænd i absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

20 Tabel 28b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

21 Tabel 28c: Dødsfald for mænd. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 1,2 0,6 0,7 1,3 1,4 1,4 1,3 1,4 A-02 Kræft 25,6 28,1 27,7 26,8 27,0 28,8 29,2 29,9 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,8 0,9 0,8 0,8 0,7 0,8 0,6 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,3 0,3 1,5 3,4 2,9 3,7 3,4 3,3 3,4 3,5 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 1,4 2,6 2,8 3,6 3,3 3,9 4,4 4,5 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1,5 2,0 2,0 2,1 2,3 2,2 2,3 2,5 A-08 Hjertesygdomme 27,8 24,4 25,0 22,8 22,3 21,3 21,0 19,7 A-09 Andre kredsløbssygdomme 10,9 10,7 11,0 11,7 11,7 11,5 10,9 10,4 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 9,0 8,7 9,1 9,8 10,0 9,2 9,2 8,8 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4,5 5,2 4,8 4,7 4,9 5,0 5,2 5,5 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0,2 0,3 0,3 0,4 0,3 0,4 0,3 0,5 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,2 1,2 1,3 1,4 1,7 1,8 1,8 1,9 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,4 0,4 0,4 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 6,8 3,7 3,4 3,5 3,2 3,1 2,3 2,5 A-19 Ulykker 4,2 4,3 4,1 3,5 3,5 3,3 3,6 3,7 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 2,0 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,7 1,7 A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0,4 0,5 0,4 0,2 0,2 0,2 0,5 0,4 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 0,4 1,0 0,9 1,2 0,9 1,3 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

22 Tabel 29a: Dødsfald for kvinder i absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

23 Tabel 29b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

24 Tabel 29c: Dødsfald for kvinder. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 0,8 0,7 0,7 1,2 1,5 1,6 1,4 1,5 A-02 Kræft 24,4 26,0 25,9 24,5 25,1 25,9 26,8 26,8 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,9 0,8 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme 0,2 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4 1,8 3,2 3,2 3,7 3,5 3,3 3,7 3,5 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 1,6 2,9 3,4 4,1 3,8 4,0 4,9 5,3 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1,4 2,0 2,3 2,5 2,5 2,7 2,8 2,9 A-08 Hjertesygdomme 26,5 22,9 23,2 21,8 21,3 19,9 19,6 18,7 A-09 Andre kredsløbssygdomme 14,2 13,7 13,2 13,7 13,8 14,0 13,0 12,6 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 8,9 9,5 9,4 10,2 10,4 10,3 9,9 10,2 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4,5 4,6 4,9 5,0 4,7 4,9 5,3 5,1 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0,5 0,8 1,0 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,0 1,1 1,1 1,5 1,6 1,6 1,5 1,8 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0,2 0,2 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 0,2 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 0,4 0,3 0,2 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 8,1 5,2 5,0 4,4 4,3 4,1 3,6 3,8 A-19 Ulykker 3,6 4,0 3,3 2,5 2,7 2,6 2,7 2,9 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 0,9 0,7 0,7 0,6 0,5 0,7 0,6 0,6 A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 0,3 0,8 1,2 1,1 1,0 1,3 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september

25 Tabel 30a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal, A- og B-listen A-grupper indeholder de nedenunder stående B-grupper I visse tilfælde er A- og B-grupper sammenfaldende A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme B-001 Tuberkulose B-002 Infektion med meningokokker B-003 AIDS (HIV-sygdom) B-004 Viral leverbetændelse B-005 Andre infektionssygdomme A-02 Kræft B-006 Kræft i læbe, mundhule og svælg B-007 Kræft i spiserør B-008 Kræft i mavesæk B-009 Kræft i tyktarm B-010 Kræft i endetarm B-011 Kræft i endetarmsåbning (ekskl. hud) B-012 Kræft i lever og intrahepatiske galdeveje B-013 Kræft i bugspytkirtel B-014 Kræft i næsehule, mellemøre og bihuler B-015 Kræft i strubehoved B-016 Kræft i luftrør, bronkie, lunge B-017 Kræft i lungehinder B-018 Kræft i knogler og ledbrusk B-019 Ondartet modermærkekræft i hud B-020 Kræft i bryst B-021 Kræft i livmoderhals B-022 Kræft i andre dele af livmoderen B-023 Kræft i æggestok og nærliggende strukturer B-024 Kræft i blærehalskirtel B-025 Kræft i testikel B-026 Kræft i nyre (excl. nyrebækken) B-027 Kræft i urinblære B-028 Kræft i andre dele af urinveje B-029 Kræft i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet B-030 Kræft i skjoldbruskkirtlen B-031 Kræft i lymfatisk væv B-032 Leukæmi B-033 Anden og ikke specificeret kræft i lymfatisk og bloddannende væv B-034 Kræft i andre og uspecificerede lokalisationer og kræft uden specifikation A-03 Andre svulster (anden neoplasi) B-035 Andre svulster (neoplasi) i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet B-036 Godartede svulster og svulster af uklar natur og uden specifikation incl. carcinoma in situ excl. hjerne og andre dele af centralnervesystemet A-04/ B-037 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme B-038 For lavt stofskifte B-039 Sukkersyge Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 12 Nr. 10, september