Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise"

Transkript

1 Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise Afleveret september 2014 Udarbejdet af: Anne-Lise Jensen Rosenholmvej 15, 7400 Herning Tlf , ALJ@fvst.dk 1

2 Tak til Fagdyrlæge Anne Ovesen for at finde besætningen til mig, og at bruge en fridag plus lidt ekstra på at hjælpe med at drive grise frem og holde dem for mig. Besætningsejeren, som jeg har lovet forbliver anonym, for at stille sin besætning til rådighed for mig. Mette Herskin og Sarah Linah Aagaard Shild, Danmarks jordbrugsforskning, for indput til protokollen. Dyrlæge Anni Arvad Andersen for korrektur og faglig sparring. Professor Jens Peter Nielsen, KU SUND, for at lede mig på rette spor. Herning d. 2. september Anne-Lise Jensen 2

3 Resume Generelt: Udposning på navlestedet findes udbredt i svineproduktionen, og er en af de mest uønskede erhvervede/medfødte defekter hos svin. Øget tab som følge af øget morbiditet og nedsat tilvækst (13), fokus på velfærd i besætninger og under transport(18), får mange landmænd til at vælge at aflive svinene i stedet. Velfærd og vurdering af denne forudsætter viden om dyrs adfærd (19), men der findes meget ringe litteratur om adfærd hos svin, i relation til udposninger på navlested. Ny viden har vist, at blandt grise med udposninger på navlested der slagtes, er kun 36% af tilfældene reelt brok(4). I en anden undersøgelse udført med det formål at vurdere transportegnethed hos grise med udposninger på navlestedet, fandt man i et eksperimentelt forsøg en signifikant forskel på sidde- og ligge adfærd hos grise med reelt brok, kontra øvrige udposninger og raske kontroldyr(17). Formålet med dette studie var derfor at afprøve, om der kunne påvises en forskel i adfærd hos grise med udposninger på besætningsniveau, og om resultater fra undersøgelsen (17) kunne genskabes. Endvidere var ønsket at få bekræftet, at opstaldning af svin på strøelse havde en gavnlig effekt på udvikling af læsioner. Materiale og metode: Ved en case-control undersøgelse blev 28 matchede par af grise med udposninger på navlested og raske kontroldyr observeret for adfærd ved novel arena test. Endvidere blev grise med udposninger på navlested klinisk vurderet for udvikling af læsioner på udposningerne. Undersøgelsen blev foretaget i én besætning, som var udvalgt på baggrund af viden om stor forekomst af grise med udposninger, samt ejers velvillighed til deltagelse i undersøgelsen. Resultater: Der kunne ikke påvises en signifikant forskel på adfærd mellem grise med udposninger på navlested og raske kontroldyr. Dog fandtes en tendens til, at grise med udposninger i mindre grad udfører gå-, stå, undersøge, defækere og urinere adfærd end raske kontroldyr. Ved at kigge på grupperne hver for sig, blev der fundet en signifikant forskel på, hvordan de raske kontroldyr vælger at placere 3

4 sig i observationsområdet (p<0.05). Der kunne ikke påvises en signifikant forskel på udviklingen af sår/skrammer på udposninger. Der fandtes, at omtrent lige mange grise får en score der er højere, som lavere på dag 28 uanset de er opstaldet på strøelse. Ved klinisk undersøgelse fandtes 28,6% af udposningerne at kunne reponeres. 4

5 Indhold Tak til... 2 Resume... 3 Indledning... 7 Generelt om brok... 7 Velfærd... 9 Måling af adfærd Adfærd og Brok Betydning Relevans Formål og hypotese Formål med studiet Hypotese Materiale og metode Materiale Metode Udvælgelse Klinisk undersøgelse Observationsstudiet Resultater Statistik Kliniske undersøgelse Resultat H1 hypotesen Resultat H2 Hypotesen Resultat H3 hypotesen Resultat H4 hypotesen Diskussion Adfærdsobservationerne Kliniske undersøgelser Konklusion Perspektivering Referencer Bilag 1: Vurdering af huldscores

6 Bilag 2. Omregning fra reg læsioner til score for posen Bilag 3. Observations område inddelt i zoner Bilag 4 Skema til adfærdsregistrering Bilag 5. Skema til klinisk vurdering

7 Indledning Generelt om brok Udposning på navlestedet findes udbredt i svineproduktionen, og er en af de mest uønskede erhvervede/medfødte defekter hos svin(13). Dette skal ses i lyset af en øget omkostning som følge af højere morbiditet og flere dødsfald blandt disse svin(1)(14) og en lavere tilvækst(14) før fravænning(13). Øget fokus på velfærd i forbindelse med opstaldning (14) og betingelser for transport,- og skærpede retnings linjer for opstaldning af disse grise (18), får i højere grad landmænd til at vælge at aflive svin med udposninger fremfor at fede dem op til slagtning Navlebrok antages at være en multifaktoriel lidelse (8)(6) hvor både miljø og genetik spiller en rolle i forekomsten. Der er set raceforskelle, der indikerer en genetisk variation (1)(13), men en lav genetisk variation sammenholdt med relativ lav prævalens, og et fokus på andre avlsmål, gør udryddelse af lidelsen ved selektion uinteressant(5) Miljømæssige forhold tillægges også betydning i årsagskomplekset. En undersøgelse (8 cit. Vestergaard, K & H Wachmann(2002)) har vist, at navlebrok kan reduceres med 1/3 ved tildeling af antibiotika inden for 24 timer efter fødslen, hvilket indikerer en infektiøs årsag. Searcy-Bernal et. al fandt dog ingen sammenhæng i deres undersøgelse mellem navlebrok og profylaktisk behandling med oxytetracyclin(13), hvilket kan skyldes resistens hos bakterierne. Navle brok forekommer hoved sagligt som følge af svækket muskulatur omkring navle stump eller område hos grisen(1)(14). Ascenderende bakterier via navlestrengen kan medføre infektion og bylddannelse (5) og dermed forværre problemet med navlebrok. De fleste tilfælde af brok ses første gang ved kg (2), eller fra 9-14 ugers alderen(13) og der er ingen forskel på fordeling blandt køn (13)(14). 7

8 I 2012 fik 1,17 % af alle svin slagtet i Danmark diagnosen navlebrok ved kødkontrollen (4). Prævalensen af navlebrok er i litteraturen angivet til mellem 0,4 til 1.5 % (13). I et studie foretaget over 15 mdr. blandt 90 slagtesvin besætninger fandt man en prævalens på 0,78% ved klinisk undersøgelse af slagtesvin(9). Diagnosen navle brok er i flere sammenhænge blevet defineret ved en visuel konstatering af en udposning på navlested. Således bliver udposning på navlestedet ved slagtning registreret under koden brok ( 4), og dækker under flere diagnoser som enterocystomer(3), cyste komplexer, brok, flap, kronisk subcutan fibrosering, samt præputial diverticulitis (4). Blandt 162 tilfælde af udposning på navlested blev der hos slagtesvin undersøgt på et dansk slagteri, fundet at kun 36% af de grise, der fik diagnosen brok, reelt havde et navlebrok(4). En svensk undersøgelse fra 2013 af 217 grise i opvækstperiode, fandt ved klinisk undersøgelse og palpation, at 68/217 (31,3%) grise havde navlebrok (2). Navlebrok er i en undersøgelse(14) fundet at have en højere dødelighed end normale grise. Dødeligheden steg i takt med størrelsen på brok sækken. Akutte dødsfald ses når der sker inde klemning af brokket pga. en snæver brok ring, eller hvis der går hul på brok sækken. Begge tilstande kan medføre, at grisen går i chok og dør.(15) Kirurgisk behandling med det formål at elimere brok er ikke aktuelt i Danmark af økonomiske årsager. I litteraturen er beskrevet ikke-kirurgiske metoder, dels ved vævsnekrose efter applikation af Nitritsyre (7), og dels ved elestrator metode (11). Det veterinære sundhedsråd har på baggrund af en konkret forespørgsel om anvendelse af denne metode udtalt, at dette ikke er i overensstemmelse med beskyttelse af dyr efter dyreværnsloven (22). Håndtering af udposninger på navlestedet hos grise tager derfor sigte på en profylaktisk behandling af pattegrise med antibiotika kombineret med optimeret hygiejne for at undgå navleinfektioner (15). 8

9 Velfærd Velfærd og betragtninger om opfattelse af dyr som følende væsener blev første gang nævnt i England ved nedsættelse af Brambell komiteen i Den var afstedkommet af en kontroversiel bog Animal maschines: the new factory farming industry af Ruth Harrison, om brug af landbrugsdyr med profit for øje, som fik igangsat en debat blandt den britiske befolkning.(19) De toneangivende anbefalinger komiteen fremsatte var Dyr er følende væsener. Studier af dyrs adfærd er af betydning for vurdering af dyrs velfærd Dyr har adfærdsmæssige behov, som ikke kan tilfredsstilles i en række af de gængse produktionssystemer, og at manglende tilfredsstillelse af adfærdsmæssige behov medfører lidelse. Komiteen fremkom med et forslag om, at alle dyr skulle have et vis niveau af velfærd, det medførte de såkaldte 5 friheds krav.(20) Disse krav er siden hen blevet accepteret og danner grundlag for den Europæiske velfærds lovgivning. 1. Frihed fra tørst, sult og fejlernæring. 2. Frihed fra ubehag forårsaget af omgivelserne 3. Frihed fra smerte, skade og sygdom 4. Frihed til at udtrykke artens normale opførsel 5. Frihed fra frygt og lidelse Velfærd hos danske svin er reguleret overordnet efter Dyreværnsloven og afledte bekendtgørelser heraf. Lovgivningen er dels en oversættelse af EU direktiver på 9

10 området, og retningslinjer baseret på videnskabelig evidens og/eller etik. Der findes således ingen konkret lovgivning der beskriver håndtering af grise med udposning på navlested, men kun regler om beskyttelse mod lidelse, smerte, angst og varige mén. Hvordan det så i praksis skal fortolkes baseres i Danmark på udtalelser fra Det veterinære sundhedsråd. Håndtering af svin med brok over 15 cm i besætningen og under transport, er af Det veterinære sundhedsråd beskrevet ved udtalelse af 2. december 2008; (18) Vedr. ophold i besætningen: Rådet skal anføre, at grise med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr. Grise hvor broklidelsen medfører dårligt almenbefindende, væksthæmning eller tydelig bevægelses-hæmning, skal aflives straks. Såfremt det vurderes, at et stort brok hos en gris ikke er af en sådan karakter, at dyret skal aflives/slagtes straks, skal dyret anbringes i sygesti med tykt lag strøelse, da det er stærkt udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød, ligesom der er stor risiko for sårdannelse på broksækken. Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning, samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o. l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Vedr. transporten: Rådet finder, at transport af grise med store navlebrok kan indebære en risiko for, at de ved sammenblandingen med mange dyr under begrænsede pladsforhold kan blive påført smerte og lidelse. Rådet finder derfor, at grise med store brok, såfremt de af ejer/chauffør vurderes at være transportegnede, skal transporteres adskilt fra andre dyr på vognen, således at dyreværnskritisable situationer undgås. 10

11 Levering af et større antal grise med store brok fra en besætning til slagtning kan efter rådets opfattelse finde sted, hvis en dyrlæge på baggrund af en grundig undersøgelse af grisene tidligst 7 dage inden transporten ved sin skriftlige tilladelses indestår for, at hver enkelt brokgris er transportegnet. I sådanne tilfælde skal dyrene transporteres med op til 5 brokgrise i hvert aflukke på vognen og med et ekstra tykt lag strøelse og ekstra gode pladsforhold. Brokgrisene må ikke sammenblandes med andre grise, eller brokgrise fra andre besætninger for at sikre, at transporten kan foregå så skånsomt som muligt. Fælles for vurderingen af, hvorvidt svinet er egnet til at leve videre og til at sende til slagtning er, en visuel bedømmelse af brok sækken for sår, en vurdering af grisens størrelse samt eventuelt unormalt bevægelsesmønster. Dyrets almenbefindende skal ligeledes vurderes. De tre førstnævnte parametre er relative nemme at konstatere, hvorimod en vurdering af dyrets almenbefindende er noget vanskeligere. Heri forudsættes kendskab til dyres normale adfærd og en praktisk færdighed i at genkende symptomer på unormal adfærd. Måling af adfærd Måling af adfærd kan ske ved at observere hvorledes et dyr opfører sig (dets struktur), eller dets påvirkning på omgivelserne (konsekvensen af adfærd på omgivelser og andre individer)(23). Indsamling af data bør ske systematisk og kan ske ved focal sampling, hvilket vil sige fokus på et enkelt individ og dets adfærd, eller ved group or behavior sampling hvor der ses på flere dyr samtidig og registres alle adfærdsparametre uden hensyn til hvilket dyr der udfører det(25). Opsamling af data kan ske vedvarende over tid eller kan inddeles i intervaller (time-sampling). Opsamling af data vedvarende over tid kan være vanskeligt og tidskrævende, hvorimod time-sampling er en metode hvorpå man kan observere flere adfærdsparametre på samme tid. Time sampling kan udføres på to måder, enten ved at konstatere hvilken adfærd der udføres på et øjeblikkeligt tidspunkt i intervallet ( instantaneous sampling) eller ved one-zero sampling, der registrerer 11

12 hvorvidt en adfærd i intervallet observeres eller ej. Fordelen ved sidstnævnte er den, at der bevares en større grad af information om adfærden idet data om alle de valgte adfærdsparametre opsamles i hele intervallet, i modsætning til kun registrering af adfærden på et bestemt tidspunkt.(25) I dette studie er valgt focal og time sampling, idet der ønskes belyst det enkelte individs adfærd. Metoden one-zero er valgt ud fra et ønske om at indhente mange data på relativ kort tid. Adfærd og Brok Danmarks jordbrugsforskning har i perioden november 2012 til marts 2013 gennemført et projekt, der skulle belyse, hvorvidt grise med brok er påvirket af transport. (17) I to mindre forsøgsdesign, den første hvor grise med udposning på navlestedet blev adfærdsobserveret på dagen for slagtning, før -, under- og efter pålæsning, - blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem adfærd og størrelse på udposningen ligesom der heller ikke kunne påvises en forskel mellem grise med udposninger og raske kontroldyr. (17) I et andet eksperimentelt forsøg, hvor udleveringsfaciliteter blev forsøgt efterlignet, blev grise med udposninger adfærdsvurderet over 6 timer. Resultaterne blev herefter sammenlignet efter gruppeinddeling af grise med reelt brok og grise med udposninger af anden årsag, samt kontrolgrise. Her fandtes flere signifikante forskelle i adfærd mellem grise med udposninger og raske kontroldyr, men også imellem grise med reelt brok og grise med udposninger af anden årsag. (17) Projektet viste, at der var en generel stigning i hudlæsioner ved ophold i udleveringsfaciliteterne, ligesom der sås en signifikant mindre liggeadfærd hos grise med reelt brok, og grise med udposninger af anden årsag og kontrolgrise. Brokgrise udviste ligeledes en længere siddeadfærd end grisene med udposninger og kontrolgrisene.(17) 12

13 Betydning Der findes kun begrænset litteratur, der belyser adfærd i relation til udposninger hos grise (17). Dette studie vil derfor uanset udfaldet give ny viden på området. Kan der påvises en adfærdsforandring, vil det underbygge den antagelse, at dyr med udposninger i en eller anden grad er påvirket af deres lidelse. På sigt vil viden om svinenes adfærd i relation til udposning på navlestedet kunne inddrages i vurderingen af, hvorvidt velfærden er kompromitteret. Relevans 1,17 % af svin fik i 2012 kødkontrolbemærkningen brok ( visuelt bedømt, som pungbrok, lyskebrok og navlebrok)(cit.4). Ifølge Landbrug og Fødevare statistik for 2012, blev der slagtet svin i Danmark i 2012.(26) Andelen af grise med udposninger der findes i besætningerne er dog langt større, idet mange af disse grise bliver aflivet før de når slagtevægten. At disse grise aflives, skyldes dels manglende mulighed for opstaldning som foreskrevet af det veterinære sundhedsråd (18), men også transport til slagtning kræver særlige forholdsregler. Viden om grises adfærd i relation til brok er relevant i forhold til at kunne udtale sig om velfærd, men også hvorvidt det giver mening, at aflive disse grise før de er slagteklare. Studiet har derfor sin relevans for såvel forskere, fagfolk og landmænd. 13

14 Formål og hypotese Formål med studiet At undersøge på baggrund af adfærdsobservationer hos svin ved Novel arena test, om der kan påvises en forskel i adfærd mellem grise med udposninger og raske kontrolgrise. At undersøge på baggrund af kliniske observationer, om der udvikles flere/færre sår/skrammer på broksækken over tid. Hypotese Nedenstående hypoteser testes for at finde ud af, om H0 hypotesen kan forkastes. Hypotese Variabel H1: Der er en signifikant forskel på adfærd hos grise med udposninger og kontrol grise Gå adfærd Stå adfærd Ligge adfærd Undersøge adfærd Sidde adfærd Defækere Urinere Forskel i bevægelsesadfærd over et større område (kvadrat) H2: Der er en signifikant forskel på, hvilket område (kvadrat) kontrolgrise vælger at placere sig i For adfærdsvariablen bevægelse over et større område, ønskes testet, om grupperne placerer sig i forskellige områder af observationsområdet. 14

15 H3: Der er en signifikant forskel på, hvilket område (kvadrat) grise med udposninger vælger at placere sig i. For adfærdsvariablen bevægelse over et større område, ønskes testet, om grupperne placerer sig i forskellige områder af observationsområdet. H4: Der er en signifikant forskel på sår/skrammer på broksæk på dag 28 og dag 0. Læsioner omregnet til scores Tabel 1 Oversigt over opgavens hypoteser En forventning om, at grise med udposninger til en vis grad er påvirket i en negativ retning og dermed er mindre aktive, er baggrunden for en vurdering af placering i kvadranter. Ubehag ved udposningens tilstedeværelse forventes tillige at give sig til udtryk ved en mindre grad af motivation for at afsøge området, herunder at finde mulige udgange og at undersøge et fremmed objekt, (i denne undersøgelse observatøren) 15

16 Materiale og metode Materiale I dette observationsstudie indgår en besætning, - der er udvalgt på baggrund af kendskab til stor andel af brokgrise, der opfedes til slagtning, samt ejers velvillighed ved deltagelse i undersøgelsen. Besætningen er en produktionsbesætning med 1650 svin over 30 kg. Alle grise indkøbes ved fravænning fra fast leverandør, og opfedes til 30 kg på anden ejendom. Der er i besætningen etableret dybstrøelsesstier med lav belægningsgrad til opstaldning af brokgrise med udposninger på over 15 cm i diameter. Øvrige svin, herunder grise med udposninger under 15 cm. opstaldes i almindelige stier med betonbelægning, 1/3 fast gulv og 2/3 spalter og med normal belægning. Stikprøvestørrelsen for at påvise en 25% forskel i tid brugt på en given adfærd hos grise med udposning på navlested er udregnet i WinEpiscope 2.0, ved estimate difference between means. Standardspredningen er fiktiv, og anslået til +/- 50 registreringer fra middelværdien. Dette giver en stikprøvestørrelse på 34 dyr ved en et- side test, og 44 dyr ved en to-side test. Dette studie blev begrænset af prævalensen af udposninger i besætningen, hvorfor stikprøvestørrelsen kun består af 28 dyr i hver gruppe. Metode Udvælgelse I dette observationsstudie indgår 28 grise med udposning på navlested, matchede med 28 kontrolgrise. Studiet blev udført som en case-kontrol undersøgelse med 28 grise matchet alene efter vægt. Der blev tilladt +/- 2 kg s afvigelse. Case grise var i besætningen 16

17 opstaldet i dybstrøelsesstier, hvis landmanden havde skønnet udposninger var over 15 cm. For at have udposninger under 15 cm med i studiet, blev øvrige case grise udvalgt fra forskellige normal stier. Alle grise med udposning på navlestedet, uanset udposningens størrelse, i besætningen på undersøgelsesdagen (dag 0) er inkluderet i undersøgelsen under forudsætning, at der ikke fandtes halthed hos dyret, eller dyret i øvrigt virkede alment upåvirket. Kontrolgrise blev udvalgt fra normal stier, idet ingen kontrolgrise fandtes opstaldet i dybstrøelsesstier. Kontrolgrise indgik i studiet, hvis den målte vægt kunne matches med en casegrise +/- 2 kg, og der i øvrigt ikke fandtes haltheder, eller dyret i øvrigt virkede alment upåvirket. På dag 28 indgik grise med udposninger konstateret ved dag 0. Grise aflivet eller slagtet i den mellemliggende periode er ekskluderet af undersøgelsen. Klinisk undersøgelse Grise med udposning blev fastholdt ved trynebrems, og øremærket for videre identifikation. Der blev registreret køn, foretaget huldbestemmelse efter VSP vejledning ( bilag 1) og grise med udposninger fik målt udposningens størrelse,- afstand fra udposning til gulv, hvorvidt udposning var reponibel, delvis reponibel, ikke reponibel,- og læsioner blev talt og vurderet og efterfølgende blev beregnet en samlet score (0-3) for læsionerne( bilag 2). Udposningens størrelse målt i cm midt på udposningen, er brugt efterfølgende til beregning af diameter efter matematisk formel. Endvidere blev registreret om grisen var opstaldet på strøelse eller på betongulv. Grise udvalgt til kontrol blev drevet ud af deres stier, vejet og øremærket for videre identifikation. Der blev registreret køn, foretaget huldbestemmelse( bilag 1). Kontrolgrise blev ikke fastholdt ved trynebrems. Observationsstudiet Efter klinisk undersøgelse blev grisene adfærdsobserveret enkeltvis for udvalgte adfærdsparametre. De valgte parametre er valgt ud fra viden om grisens normaladfærd ved en novel arena test (21) og en teori om at der hos brokgrise 17

18 kan påvises en forskel i ligge og sidde adfærd ( 17). Observationsområdet var et gangareal 10,7 m. x 1,3 m. adskilt ved 2 låger. Bag begge låger fandtes 4 døre til 4 sektioner med svin. Observationsområdet blev inddelt ved stregmarkering på gulvet i 6 zoner. (bilag 3). Billede 1 Observationsområdet 10,7 m x 1,3 m. Adfærdsobservationerne blev foretaget i 5 min pr. gris og yderligere inddelt i 15 sek. intervaller, hvor der for hvert interval blev registreret; sidder, - går, - ligger, - står, - defækerer, - urinerer, - undersøger. Alle adfærdsparametre blev forud for studiet, defineret: Parameteren kvadrat blev taget med for at se, om grisene flyttede sig mere rundt i observationsområdet. Tiden blev målt med stopur og adfærdsparametrene blev markeret i et skema(bilag 4). Adfærdsobservationen blev udført af den samme observatør. 18

19 Tabel 2 Definition af adfærdsparametre. Adfærdsparameter Beskrivelse Afkryds går Grisen bevæger sig ved hjælp af alle 4 ben. Ja: sæt kryds Nej: ingen markering Står Grisen står stille med forbenene, men kan tage enkelte skridt med bagbenene Ja: sæt kryds Nej: ingen markering. Ligger Grisen lægger sig frivilligt ned Ja:sæt kryds Nej: ingen markering Undersøger Grisen anvender trynen ved at have kontakt til andre overflader/objekter Ja: sæt kryds Nej: ingen markering. sidder Grisen sidder på sin bagpart med forben strakt ud foran sig Ja: sæt kryds Nej: ingen markering Defækerer Ja: sæt kryds Nej: ingen markering Urinerer Ja: sæt kryds Nej: ingen markering 19

20 kvadrat Observationsområdet er inddelt i 6 kvadrater. De kvadrater som grisen befinder sig i i tidsperioden afkrydses. Efterfølgende blev grisene placeret i den sti, hvorfra de var udtaget. På dag 28 blev grise med udposninger som var undersøgt på dag 0 (undtaget dyr slagtet eller døde i perioden), fikseret ved trynebrems og udposningen blev igen undersøgt og vurderet for læsioner, og efterfølgende blev læsioner omregnet til scores(bilag 2). 20

21 Resultater Statistik Dette studie er en case-controlundersøgelse med 28 matchede prøver. Der blev anvendt 2 x 2 tabeller, Fishers eksakte test til beregning og analyse af de indsamlede data. Data er undersøgt på et 5% signifikans niveau. Kliniske undersøgelse Vægten hos 28 grise med udposninger varierer fra 20 kg til 115 kg 0,016 0,014 0,012 0,01 0,008 0,006 0,004 0,002 0 Vægt Vægt Figur 1 Vægtfordeling hos brokgrise. Middelvægt 62 kg, og en spredning på 28,21 kg. Der var blandt grise med udposninger 13 so grise og 15 galtgrise. 17 grise havde en udposning på under 15 cm, 11 grise havde en udposning på over 15 cm. 21

22 antal Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise 0,12 størrelse på udposning 0,1 0,08 0,06 0,04 størrelse på udposning 0, Figur 2 middelstørrelse på udposning 14,25 cm med en spredning på 3,88 cm Evne til at reponere reponibelt delvis ikke reponibel Evne til at reponere. Figur 3 28 grise med udposninger, klinisk palperet og vurderet for evne til reponering af indhold 28,57% (15,25%-47,06%)af udposningerne kunne reponeres tilbage til bughulen, og var således reelt brok. 53,6 % og 17,6% kunne henholdsvis ikke og - kun delvis reponeres tilbage. 22

23 antal registreringer Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise Resultat H1 hypotesen H1: Der er en signifikant forskel på adfærd hos grise med udposninger og kontrolgrise Adfærd udposning Kontrol Figur 4 Adfærd fordelt på grise med udposning og kontrolgrise Adfærds parametrene ligger og sidder er ikke medtaget, da de hver især kun er registreret én gang hos henholdsvis 2 grise. Umiddelbart ses af figuren kun en meget lille forskel på adfærden, dog med en tendens til at kontrolgrisene udviser mere aktivitet på parametrene står, går og undersøger. Adfærdsparametrene blev registreret efter antal gange udført i observations perioden på 5 min. Maksimale antal gange en adfærd kan udføres er 20 gange pr. gris. Ved den statistiske beregning er middelværdien for den enkelte adfærd sat som referenceværdi. Dog er der for urinere og defækere brugt det faktiske antal individer som har udført handlingen. 23

24 Tabel 3 Den gennemsnitlige tid, grisene i henholdsvis forsøgs- og kontrolgruppe bruger på adfærden går er 70% Aktivitet Går>70% Går<70% I alt brokgrise kontrolgrise I alt Fisher eksakt test OR 0,462 p-værdi 0,7 Ikke signifikant Tabel 4 Den gennemsnitlige tid, grisene i henholdsvis forsøgs- og kontrolgruppe bruger på adfærden står er 80%. Aktivitet Står > 80% Står < 80% I alt brokgrise kontrolgrise I alt X 2 3,041 OR 0,290 p-værdi 0,081 Ikke signifikant 24

25 Tabel 5 Den gennemsnitlige tid grise med udposninger og kontrolgrise bruger på adfærden undersøge er 50% Aktivitet Undersøger>50 % Undersøger <50 % I alt brokgrise kontrolgrise I alt X 2 1,795 OR 0,417 p-værdi 0,180 Ikke signifikant Tabel 6 Antallet af grise der defækerer i observationsperioden. Aktivitet defækerer Defækerer ikke I alt brokgrise kontrolgrise I alt Fisher eksakt test OR 0,258 p-værdi 0,068 Ikke signifikant 25

26 antal grise Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise Tabel 7 Antallet af grise der urinerer i observationsperioden. Aktivitet urinerer Urinerer ikke I alt brokgrise kontrolgrise I alt Chi i anden 0,106 OR 0,652 p-værdi 0,745 Ikke signifikant Observationsområdet blev inddelt i 6 zoner. For statistisk sammenligning er zoner A + B, C+ D og E + F slået sammen. (bilag 3). I gennemsnit placerer grisene sig 4 gange i en zone. 25 Placering i observationsområde udposning kontrol 5 0 placering A + BPlacering C + D placering E + F Figur 5 grisens placering i observationsområdet; A+B længst væk fra observatør, C+D midt i observationsområdet, E + F tættest på observatør Af fig.5 ses en tendens til, at grise med udposning helst vil placere sig midt i 26

27 observationsområdet, og kontrolgrisene helst vil placere sig længst væk fra observatøren. Endvidere synes det som om, at der er en forskel mellem grise med udposninger og kontrolgrise på valg af placering i det enkelte observationsområde. Aktivitet Zone A+B>4 Zone A+ B<4 I alt brokgrise kontrolgrise I alt X 2 1,416 OR 0,574 p-værdi 0,234 Ikke signifikant Tabel 8 Det gennemsnitlige antal gange der placeres i en zone er 4 gange. > 4 gange udtrykker, at grisene opholder sig i området flere gange end gennemsnittet. Forskel mellem brokgrise og kontrolgrises placering i zone A+B Aktivitet Zone C+D>4 Zone C+D<4 I alt brokgrise kontrolgrise I alt X 2 3,668 OR 2,556 p-værdi 0,055 Ikke signifikant Tabel 9 Forskel i brokgrise og kontrolgrises placering i zone C+D 27

28 Aktivitet Zone E+F>4 Zone E+F<4 I alt brokgrise kontrolgrise I alt X 2 0,548 OR 1,636 p-værdi 0,459 Ikke signifikant Tabel 10 Forskel i brokgrise og kontrolgrises placering i zone E+F I ovenstående udregninger kan H0 hypotesen ikke forkastes, hvilket betyder, at der IKKE KAN påvises en signifikant forskel i adfærd hos grise med udposninger versus kontrolgrise på et 5% signifikans niveau. 28

29 Resultat H2 Hypotesen Der er en signifikant forskel på, hvilket område (kvadrat) kontrolgrise vælger at placere sig i. Af fig. 5 ser det ud som om, at kontrolgrise i højere grad vil opholde sig i område A+B end i område C+D og E+F. Aktivitet >4 registreringer <4 registreringer I alt Zone A+B Zone C+D I alt X 2 6,186 OR 3,206 p-værdi 0,013 Signifikant Tabel 11 Forskel i kontrolgrisens placering i zone A+B og C+D Aktivitet >4 registreringer <4 registreringer I alt Zone A+B Zone E+F I alt X 2 8,742 OR 4,182 p-værdi 0,003 Signifikant Tabel 12 Forskel i kontrolgrises placering i zone A+B og E+F 29

30 Aktivitet >4 registreringer <4 registreringer I alt Zone C+D Zone E+F I alt X 2 0,066 OR 1,304 p-værdi 0,797 Ikke signifikant Tabel 13 Forskel i kontrolgrises placering i zone C+D og E+F H0 hypotesen kan forkastes. Der er påvist en signifikant forskel mellem kontrolgrises placering i observationsområdet A+B og C+D og mellem placering A+B og E+F på et 5% signifikans niveau. Kontrolgrise placerede sig i studiet så langt fra observatøren som muligt. Derimod kunne hypotesen ikke forkastes for placering mellem område C+D og E+F. 30

31 Resultat H3 hypotesen H3: Der er en signifikant forskel på, hvilket område (kvadrat) grise med udposninger vælger at placere sig i. Samme analyse er fortaget på grise med udposninger. Aktivitet >4 registreringer <4 registreringer I alt Zone A+B Zone C+D I alt X 2 0,368 OR 0,720 p-værdi 0,544 Ikke signifikant Tabel 14 Forskel i grise med udposningers placering imellem zone A+B og C+D Aktivitet >4 registreringer <4 registreringer I alt Zone A+B Zone E+F I alt X 2 0,429 OR 1,467 p-værdi 0,513 Ikke signifikant Tabel 15 Forskel i grise med udposningers placering imellem zone A+B og E+F 31

32 Aktivitet >4 registreringer <4 registreringer I alt Zone C+D Zone E+F I alt X 2 2,144 OR 2,037 p-værdi 0,143 Ikke signifikant Tabel 16 Forskel i grise med udposningeres placering imellem zone C+D og E+F H0 hypotesen kan ikke forkastes. Der kan ikke påvises en signifikant forskel på hvilken zone grise med udposninger placerer sig i på et 5% signifikans niveau. 32

33 antal dyr Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise Resultat H4 hypotesen H4: Der er en signifikant forskel på sår/skrammer på broksæk på dag 28 og dag 0. Læsioner blev registreret som rifter/skrammer og sår over- og under 2 cm, og er omregnet til en score jf. bilag 2. På dag 0 indgik 28 grise i studiet, på dag 28 indgik 19 grise i studiet, idet 7 grise i mellemtiden var slagtet og 2 grise aflivet. fordeling af læsioner beregnet score dag 0 dag 28 Figur 6 Fordeling af læsioner på udposning på dag 0 og dag 28, baseret på 19 grise, som blev vurderet på dag 0 og dag 28. Af fig. 6 ses, at der sker et markant fald i scores bedømmelse 2 fra dag 0 til dag 28. Samtidig ses også, at der sker en udvikling af flere grise med score 3 samt score 0 og 1 på dag 28. Et fald i scores udtrykker en forbedring, en stigning udtrykker en forværring. 33

34 scores Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise scores udvikling 3 2,5 2 1,5 1 dag 0 dag 28 0, dyr nr. Figur 7 Viser 19 grise med udposning på navlested, og udviklingen af sår angivet ved scores på dag 0 og dag 28. (manglende søjler hos gris nr. 4,11,12,15,17 og 18 udtrykker en score 0) Af de 19 grise, er der 8 grise som får en mindre score bedømmelse på dag grise får en større score på dag 28 og 2 grise får den samme score. ( gris nr. 3,4,6,7 og 8 går på fast gulv uden strøelse) 21 grise med udposning blev opstaldet på dybstrøelse, og 7 grise med udposning blev opstaldet i almindelige stier med betongulv på dag 1. På dag 28 var 14 grise opstaldet på dybstrøelse, og 5 grise opstaldet på betongulv (dyr nr. 6 på fig. 7 blev dog flyttet fra betongulv til dybstrøelse) 34

35 Scores Scores Adfærd i relation til udposning på navlested hos grise 3 Udvikling scores grise på strøelse 2,5 2 1,5 1 dag 0 dag 28 0, Figur 8 Hos 14 grise opstaldet på strøelse, ses 7 grise bedømt til en lavere score på dag 28, og 7 grise bedømt til en højere score på dag scores udvikling grise på beton 2,5 2 1,5 1 dag 0 dag 28 0, Figur 9 Hos 5 grise opstaldet på betongulv, ses 2 grise med uændret bedømmelse, 2 grise med højere bedømmelse, og 1 gris med lavere bedømmelse Der synes at være den samme tendens hos grise på henholdsvis strøelse samt betongulv til at lige mange enten får højere eller lavere scores efter 28 dage. 35

36 Kigger man nærmere på fordelingen af læsioner og udviklingen hos gruppen af svin på strøelse, ser man, at der tilsyneladende sker en forbedring af sår der er vurderet som over og under 2 cm, hvorimod der ses en forværring ved vurderingen rifter/skrammer. Ved indsamling af data, er der ikke registreret hvilken placering læsionerne har, hvorfor et sår > 2cm ikke nødvendigvis er placeret ventralt Læsionernes udvikling hos 14 dyr på strøelse uforandret bedre værre Figur 10 Ved vurdering på enkeltdyrsniveau ses der hos 14 dyr på dybstrøelse, at der for sår> og < 2 cm sker en forbedring på 28 dage, hvorimod dyr der på dag 0 fandtes med rifter/skrammer sås en forværring i form af udvikling flere rifter/skrammer eller til sår > og < 2 cm. 36

37 Læsioner omregnet til scores er kategoriske variabler og beregnes statistisk ved hjælp af 2 x 2 tabel Aktivitet Score 0 Score 1,2,3 I alt Dag Dag I alt Fisher eksakte test - OR 0,703 p-værdi 1.0 Ikke signifikant Tabel 17 Forskel i score 0 og scores 1,2 og 3 imellem dag 0 og dag 28. Aktivitet Score 1 Score 0,2,3 I alt Dag Dag I alt Fisher eksakte test - OR 0,472 p-værdi 1.0 Ikke signifikant Tabel 18 Forskel i score 1 og score 0,2 og 3 imellem dag 0 og dag

38 Aktivitet Score 2 Score 0,1,3 I alt Dag Dag I alt X 2 1,018 OR 2,520 p-værdi 0,313 Ikke signifikant Tabel 19 Forskel i score 2 og scores 0,1 og 3 på dag 0 og dag 28. Aktivitet Score 3 Score 0,1,2 I alt Dag Dag I alt X 2 0,113 OR 0,635 p-værdi 0,737 Ikke signifikant Tabel 20 Forskel i score 3 og scores 0,1 og 2 på dag 0 og dag 28. H0 hypotesen kan ikke forkastes. Der kan således IKKE påvises, at der sker en udvikling af sår på broksækken fra dag 0 til dag 28 på et 5% signifikans niveau. 38

39 Diskussion Adfærdsobservationerne Adfærdsobservationerne blev foretaget over én arbejdsdag. Grise med udposninger blev undersøgt fortløbende om formiddagen og kontrolgrise blev undersøgt fortløbende om eftermiddagen. Ingen af kontrolgrisene blev fastholdt ved trynebrems, men blev i øvrigt håndteret som grisene med udposninger. De valgte adfærdsvariabler var valgt ud dels på baggrund af viden om dyrets normaladfærd (21), og en teori om, at grise med reelt brok udviser en større siddeadfærd, og mindre liggeadfærd end øvrige svin (17). I nærværende studie var der kun 2 svin, der udviste henholdsvis sidde- og liggeadfærd, hvorfor de udgik af den statistiske beregning. Dette skal nok ses i lyset af forsøgs designet, idet kilde (17) konstaterede adfærden hos flokvis opstaldede svin i en udleveringssti i 6 timer, hvorfor denne sti må antages at være kendt af svinene. Desuden vil svin der isoleres til et ukendt observationsområde i højere grad udvise adfærd relateret til separations angst, herunder bevægelse (21) og kun ved længere tids observation udvise liggeadfærden. Der kunne ikke påvises en signifikant forskel på de valgte adfærdsparametre. Fælles for den statistiske analyse for adfærd; går, står, defækerer, urinerer og undersøger, ses en OR på under 1 hvilket indikerer, at adfærden udføres i mindre grad hos grise med udposninger end hos kontroldyrene. Data var forholdsvise nemme at opsamle, dog var der hos enkelte meget urolige dyr, en øget frekvens at bevægelse i løb, hvilket vanskeliggjorde registrering af placering i kvadrat. De to grupper blev undersøgt på forskelligt tidsrum af dagen, hvilket kan have en indflydelse på resultatet. Grisene har forskelligt aktivitetsniveau på forskellige tidspunkter af døgnet og optimalt burde de mathcede grise være undersøgt i samme tidsrum. Kontrolgrisene blev håndteret som grise med udposninger, dog uden fastholdelse ved trynebrems. Dette er en væsentlig fejl i udførelsen af novel arena testen og har sandsynligvis påvirket resultatet, idet dyr som udsættes for stimuli over længere tid, kan nedsætte grænsen for hvornår der udtrykkes frygt 39

40 (21). I dette tilfælde blev det fundet signifikant, at kontrol grise der ikke havde været holdt fast ved trynebrems i højere grad placerer sig længst væk fra stimuli ( observanten). OR for placering indikerer også, at grise med udposninger oftere placerer sig i nærheden af observanten ( C+D og E+F), end kontrolgrisene der oftere placerer sig længst væk( A+B). Formålet med placering i kvadranter, at påvise at dyr med udposninger er mindre villige til at flytte sig rundt i observationsområdet, og til at ville afsøge mulige udgange og undersøge fremmede objekter, blev i dette studie ødelagt af en uhensigtmæssig håndtering i forbindelse med klinisk undersøgelse af case dyrene. I dette studie er der set på grise fra 20 til 115 kg, hvilket også udtrykker en forskel i alder. Der er dog matchet efter vægt, og dermed også tilnærmelsesvis alder, hvorfor en forventet alderseffekt må antages udlignet. Observationsområdet fandtes i dette forsøg mest praktisk placeret på et gangareal. Dog var der ved begge ender 2 døre med indgang til sektioner med svin. Ved den ene ende var observanden placeret, hvorfor en effekt af dennes tilstedeværelse samt lyde fra sektionerne også kan have påvirket udfaldet af resultaterne. Kliniske undersøgelser Undersøgelse af brok sækken blev udført hos grise der var fastholdt ved trynebrems. På dag 0, hvor også adfærds observationerne blev udført, var grisen placeret på et gangareal. På dag 28 blev brok sækken undersøgt for sår/ skrammer mens grisene var placeret i deres hjemmesti. Undersøgelsen var visuel inspektion og palpation, hvilket var en smule besværligt, eftersom nogle brok var meget store og tunge, og det hele foregik mens grisen stod i sin naturlige stilling. Der blev ved palpation fundet 28,6 % af grise med udposninger, hvor indholdet kunne reponeres tilbage til bughulen. Dette svarer nogenlunde til det fund (2) fandt ved klinisk undersøgelse af 217 svin men lidt mindre en det der blev påvist ved et dansk eliteprojekt(4). En mulig forklaring kan være, at store udposninger fysisk ikke lader sig reponere uden at der lægges mange kræfter i. Ved vurdering af sår/skrammer er der ikke taget stilling til, hvor på brok sækken de var placeret. Ved omregning til scores for en sammenligning forsvinder værdifuld information 40

41 om læsionens natur. Dette studie viser, at der ikke var signifikant forskel på forekomst af scores på dag 0 og dag 28, og at der var lige mange grise på dybstrøelse, som fik en henholdsvis lavere og højere scores på dag 28 (8 grise som får en mindre score bedømmelse på dag 28, 9 grise får en større score på dag 28 og 2 grise får den samme score), i modsætning til en forventning om, at grisene ville få færre læsioner ved opstaldning på dybstrøelse (18). Dette resultat kan ikke umiddelbart fortolkes som, en manglende effekt af opstaldning på dybstrøelse, idet scores vurderet højere på dag 28 end dag 0, ikke nødvendigvis afspejler en forværring af et eksisterende slidsår, men kan skyldes rifter/ skrammer som følge af slagsmål. 41

42 Konklusion Der blev ikke fundet en signifikant forskel på adfærd hos grise med udposninger og raske kontroldyr. Dog er der en tendens til, at grise med udposninger i mindre grad udfører en adfærd, end kontroldyrene ( OR<1) Der er en tendens til, at grise med udposninger oftere end kontrolgrise placerer sig i nærheden af observanten ( OR < 1), hvorimod kontrolgrisene oftere placerer sig længst væk ( OR>1) Ved test af placering inden for gruppen, fandtes det signifikant, at kontrolgrise helst placerer sig længst væk fra observatøren ( p=0,013 og p=0,003) I dette studie kunne der ikke påvises en sammenhæng mellem de valgte adfærdsparametre og brok hos grise. For to væsentlige adfærdsvariabler, ligger og sidder, der i et tidligere studie kunne påvises signifikant, viste dette studie, at designet ikke er anvendeligt. En generel tendens til i mindre grad at ville udføre en adfærd på de øvrige variabler indikerer, at grise med udposninger muligvis kan være påvirket af deres tilstand. Dog viste præferencerne for placering i kvadrat, at fejlkilder i forbindelse med forsøgets udførelse spiller en væsentlig rolle for resultaternes udfald, hvorfor resultaterne ikke umiddelbart kan anvendes ved rådgivning eller kontrol i besætninger. Nærværende studie har dog understreget betydningen af, at grisenes adfærd skal observeres over længere tid, og i deres vante miljø, og at vurdering af velfærd på baggrund af adfærd muligvis vil kunne bruges af landmanden, der dagligt har sin gang i besætningen, men ikke i en kontrolsituation, hvor grisene kun observeres kortvarigt. En konkret vejledning til landmanden i vurdering af ændret adfærd i relation til brok er dog langtfra aktuel, idet yderligere studier er nødvendige, for at kunne kortlægge præcis information om hvilke adfærdsvariabler samt niveauet for normal/unormal adfærd. Der blev fundet 28,6% tilfælde af udposninger, som lod sig reponere. 42

43 Tidligere studier har vist, at adfærdsforandringer kan påvises hos grise med reelt brok. Det er relativt nemt, også for lægmand, at palpere en udposning og konstatere, om indholdet kan reponeres. Dette kan være anvendeligt i praksis, som en måde at sortere grise fra med sandsynligt brok, og dermed sætte øget fokus på adfærd/velfærd hos disse grise. Der blev ikke fundet signifikant forskel på udviklingen af scores på brok sækken fra dag 0 til dag 28. Dog fandtes en tendens til en stigning i antallet af scores 0,1 og 3 (OR<1) og en reduktion i scores 2 (OR>1) på dag 28 Læsioner på udposninger hos grise blev i dette studie defineret som rifter/ skrammer, sår under 2 cm og sår over 2 cm. Til trods for opstaldning i overensstemmelse med det veterinære sundhedsråds anbefalinger, blev der i dette studie konstateret, at halvdelen af disse grise efter 28 dage, havde flere rifter/skrammer og sår på udposninger. Ved en vurdering af læsionerne på enkeltdyrsniveau ses det, at det er hos dyr med sår/rifter, at tilstanden forværres, hvorimod der hos svin med læsioner vurderet som sår, overvejende sker en forbedring. Det er nærliggende at antage, at udviklingen til flere rifter/skrammer og sår opstår i forbindelse med rangordens kampe grisene imellem, snarere end ved slid mod underlag, hvorfor dette studie kan bruges til at anbefale opstaldning af grise med udposninger enkeltvis eller i meget små grupper. 43

44 Perspektivering Studier af svins adfærd i relation til udposning på navlested er dårligt belyst i litteraturen, og der er helt klart brug for mere viden på dette område, særligt i forhold til en vurdering af velfærd. Et studie fra 2013 (17) har vist, at der kan påvises en signifikant forskel i sidde og ligge adfærd hos grise med brok under eksperimentelle forhold i forbindelse med sammenblanding af svin. Disse parametre har vist sig ikke anvendelige i denne novel arena test, idet isolation af grisen for individuel observation vil medføre en øget aktivitet, dels ængstelse ved isolationen og et deraf øget afsøgning af mulige udgange, men også som del af grisen natur, at undersøge nye områder (21). Studiet (17) viste også, at det var grise med diagnosen brok, der udviste en signifikant adfærdsforandring. Diagnosen brok blev dog først stillet efter aflivning af grisene. Fokus bør derfor være på identificering af disse dyr på besætningsniveau, sådan at studier af adfærd kan være mere målrettet. Fremtidige studier bør derfor etableres i grisenes hjemmesti under naturlige forhold hvor også grisen i hvile kan observeres. Studier af svin i hjemmesti egner sig i mindre grad til one-zero sampling, - idet der kan være lange perioder hvor grisen ikke foretager sig noget, - her vil en videoovervågning af dyrene og vedvarende dataindsamling være aktuelt. Viden om hvorvidt grise med brok også udviser adfærdsforandring under normale opstaldningsforhold, kan bibringe nyttig viden i forhold til håndtering af svin på besætningsniveau, og på sigt danne grundlag for bedre velfærd. 44

45 Referencer 1. N.S. Ding et al. A genome-wide scan reveals candidate susceptibility loci for pig hernias in an intercross between White Duroc and Erhualian: J ANIM SCI 2009, 87: Petra Mattsson et al.problem I navelregionene hos växande grisar: Pigrapport nr.53, Janurari Erling Bindseil, dr. Med vet. Enterocystom hos grise. 4. Else Marie Overlund Andersen og Rebecca Spangsberg. Patho-anatomical findings in the visible bulge ind the umbilical region of pigs, diagnosed with umbilical hernia at the time of slaughter; Eliteprojekt LVEK Birgitte Ask. Navlebrok kan ikke udryddes via avlen: VSP notat nr P.R.Bampton. The investigation of genetic and heriditary disorders of pigs: Pig Journal 1994 Bd R(Bd31 + Bd32); s W.H. Hall. Nonsurgical repair of umbilical hernias in swine: Modern veterinary practice; 1986 Vol/hft:67:9 år 8. Lisbeth Jørgensen og Kaj Vestergaard. Fodertypen påvirker ikke forekomst af navlebrok: VSP 2013, erfaring nr H.H.Petersen et. Al. Prevalence of clinical signs of disease in Danish finisher pigs; The Veterinary Record, March 22, 2008; 162, Flemming Thorup. Mange navlebrok kan afheles. 11. Paolo Pollicino et. Al. Use of Elestrator rings to repair umbilical hernias in young swine: Journal of Swine Health and Production. 2007;15(2): Stephanie C. Rutten-Ramos et. Al. Association between umbilical hernias and genetic line in swine multiplication herd and methods to differentiate the role of sire in the incidence of umbilical hernias in offspring. Journal of Swine Health production.2006;14(6): Searcy-Bernal, R et. Al. Effects of and factors associated with umbilical hernias in a swine herd: Journal of the American Veterinary Medical Associaltion. 1994; 204: Straw B. et al. Anatomical abnormalities in a group of finishing pigs: 45

46 prevalence and pig performance. Journal of Swine Health and Production. 2009;17(1): Vestergaard Kaj. Navlebrok og lyskebrok. 2010; Videncenter for svineproduktion 16. Walters J. R. Have we forgotten about inherited disesase?. AGBU Pig Genetics Workshop oktober Shild Sarah-Lina. Aa. Selected behavioural and clinical aspects of the fitness for transport in slaughter pigs with umbilical outpouchings. Master thesis. Danmarks Jordbrugsforskning 2014.(personlig meddelelse) 18. Det veterinære sundhedsråds udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok; _om_svin_med_store_navle_eller_lyskebrok.aspx 19. Fødevarestyrelsen Dyrevelfærd i Danmark; Videncenter for Dyrevelfærd; 01.pdf 20. Farm Animal Welfare Comitte: 5 freedoms; B. Forkman et al. A critical review of fear tests used on cattle, pigs, sheep, poultry and horses. Elsevier; Physiology and behavior (2007) Det Veterinære sundhedsråds udtalelse af 13. december 2010 om behandling af navlebrok hos svin ved brug af elestrator; ng_af_brok_hos_svin med_elastrator.aspx 23. Martin, P. & Bateson, P. (1993). Measuring behavior. An introductory guide. Second eddition. Cambridge University Press Appleby, M.C., Mench, J.A., Olsson, I.A.S. & Hughes, B.O. (2011). Animal Welfare. Second edition, pp & pp Notes on behavioural Recording Techniques. 46

47 methods.html 26. Landbrug og Fødevare: Statistik 2012; tikker.aspx 47

48 Bilag 1: Vurdering af huldscores BCS er efter VSP s vejledning: 48

49 Bilag 2. Omregning fra reg læsioner til score for posen Antal hudlæsioner Udposning Rødmen Ridser/skrammer Score 0 Score 1 Score 2 Score 3 Sår 2 cm Sår > 2 cm Kilde: personlig Sarah Lina Aagaard Shild, Danmarks Jordbrugsforskning. 49

50 Bilag 3. Observations område inddelt i zoner Dør Dør A B C D E F Dør Dør Observant 50

51 Bilag 4 Skema til adfærdsregistrering Gris nr. 0:15 0:30 0:45 1:00 1:15 1:30 1:45 2:00 2:15 2:30 Grisen sidder Grisen går Grisen ligger Grisen står Grisen defækerer Grisen urinerer Grisen undersøger Placering i sti Grisen sidder Grisen går Grisen ligger Grisen står Grisen defækerer Grisen urinerer Grisen undersøger Placering i sti 2:45 3:00 3:15 3:30 3:45 4:00 4:15 4:30 4:45 5:00 51

52 Bilag 5. Skema til klinisk vurdering Klinisk undersøgelse UO grise Dato Observatør Gris nr. Køn Vægt BCS (1-4) Brok omkreds ved bug Brok omkreds bredeste sted på sæk Længde brok fra bugvægskant til sækkens underside (cm) Afstand fra sækkens bund til gulvet (cm) Reponibelt? Ja/nej/? læsioner Rødmen (antal) Rifter (antal) Sår < 2 cm. (antal) Sår > 2 cm. (antal) Beregnet score for læsioner Haltheder ja/nej Normal adfærd ja/nej Placeret sygesti/almindelig Klinisk undersøgelse kontrol grise Dato Observatør Gris nr. Køn Vægt BCS (1-4) Haltheder ja/nej Normal adfærd ja/nej 52

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

Rådet udtalte: Af obduktionsattest af 23. marts 2015 fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi fremgår:

Rådet udtalte: Af obduktionsattest af 23. marts 2015 fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi fremgår: 2016-32-0152-00069 Skrivelse af 22. juni 2016 fra Østjylland Politi Fra samme besætning ankom 5 slagtesvin med navlebrok til slagteriet. Under transporten var de adskilt fra de andre grise i samme rum.

Læs mere

På baggrund af sagsakterne skønnes de sygelige tilstande at have været til stede dels uger

På baggrund af sagsakterne skønnes de sygelige tilstande at have været til stede dels uger 2015-32-0152-00049 Udateret skrivelse fra Østjyllands Politi Efter en anmeldelse om mulige dyreværnsmæssige problemer på en svineejendom med plads til ca. 5000 smågrise i vægtintervallet 7-30 kg, aflægger

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Transportegnethed hos svin

Transportegnethed hos svin Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin

Læs mere

Rapport 22. februar 2019

Rapport 22. februar 2019 Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

NAVLEBROK KAN IKKE UDRYDDES VIA AVLEN

NAVLEBROK KAN IKKE UDRYDDES VIA AVLEN NAVLEBROK KAN IKKE UDRYDDES VIA AVLEN NOTAT NR. 1124 Den store indflydelse af miljø kombineret med den lave forekomst, begrænsede information om forskelle grisene imellem og vigtigheden i forhold til avlsmålet

Læs mere

Rapport 8. december 2017

Rapport 8. december 2017 Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok

Læs mere

Rådet udtalte: Af Politiets fremsendelsesskrivelse fremgår blandt andet:

Rådet udtalte: Af Politiets fremsendelsesskrivelse fremgår blandt andet: 2015-32-0152-00042 Skrivelse af 28. august 2015 fra Østjyllands Politi En so med tydelig udspilet bug og gangbesvær blev transporteret levende til slagteriet. Soen var ikke adskilt fra de andre dyr under

Læs mere

Hvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion

Hvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hvornår kan grisen transporteres? Tina Birk Jensen, dyrlæge, SEGES Svineproduktion God dyrevelfærd hele livet Licence to produce Uklarhed om, hvornår grise kan transporteres Behov for guidelines Stort

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

Notat 19. september 2017

Notat 19. september 2017 Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

I en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest.

I en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest. 2015-32-0157-00014 Skrivelse af 29. juni 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Udlejer af et landmandssted fandt 2. marts en død hest i stalden, som han udlejede og anmeldte forholdet. Ved embedsdyrlægens

Læs mere

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden.

At gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden. Vognmanden Landmanden B esætningsdyrlægen Slagteriet At gøre det rigtige Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer SEPTEMBER 2005 FORORD Dyrevelfærd

Læs mere

Patoanatomiske fund pa navlestedet hos aflivede eller selvdøde grise diagnosticeret med navlebrok

Patoanatomiske fund pa navlestedet hos aflivede eller selvdøde grise diagnosticeret med navlebrok Patoanatomiske fund pa navlestedet hos aflivede eller selvdøde grise diagnosticeret med navlebrok Fagdyrlægeopgave af Dyrlæge Aut. Nr. 4394 September 2014 Vejleder: Ken Steen Pedersen, Chefforsker, VSP,

Læs mere

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin

Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer

Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller

Læs mere

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Notat 10. januar 2018

Notat 10. januar 2018 Notat 10. januar 2018 Projektnr. 2004285 WP3. Håndtering af hangrise på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Anbefalinger vedrørende udlevering fra besætning og håndtering på slagteri af intakte hangrise Helle

Læs mere

Slutrapport for kampagnen. Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer

Slutrapport for kampagnen. Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer J. nr.: 2017-10-60-00184 Den 14.12 2018 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer INDLEDNING I forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol i svinebesætninger i de

Læs mere

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version

Læs mere

EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST

EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review

Læs mere

SUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018

SUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018 SUNDHEDSSTYRING Dyrevelfærd 2018 VELFÆRDSUDFORDRINGER I SVINEPRODUKTIONEN ELLER SKULDERSÅR ER DET ET PROBLEM? SKULDERSÅRSMÅLER SKULDERSÅRSMÅLER 3 NIVEAUER Ingen eller små skuldersår: Ingen hudforandringer

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Køers respons på gruppeskift

Køers respons på gruppeskift Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag

Læs mere

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld

Læs mere

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:

Læs mere

27. Februar 2006. Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser

27. Februar 2006. Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser 27. Februar 2006 Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser 2003-20-053-00063 Skrivelse af 4. december 2003 fra politimesteren i Hjørring. Ved det levende syn fandtes en so at have sår på begge skuldre med

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N

Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N Forebyggelse af ulykker og materielle skader ved afprøvning af systemet I_Site på Tulip Vejle Nord K Ø D I N D U S T R I E N Indledning Med henblik på at forebygge ulykker og materielle skader i den interne

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Statistik viden eller tilfældighed

Statistik viden eller tilfældighed MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet

Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011.

VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011. Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 4.1.2012 J.nr.: 2011-V4-791-08991/IDXV/KKM VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011. Formål: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,

Læs mere

Kan man bruge big data diagnostisk?

Kan man bruge big data diagnostisk? Kan man bruge big data diagnostisk? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden Hot Spot 22. November 2016 Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille diagnoser med big data? Kan vi stille

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af sammenhænge mellem anvendelse af sygebokse og demografiske og sundhedsmæssige forhold i danske malkekvægbesætninger Houe, Hans; Forkman, Björn;

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller

Læs mere