Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
|
|
- Anita Laustsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
2 Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi... 5 Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi... 6 Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi... 7 Sammenhæng mellem projekter og pædagogiske strategi... 8 Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi... 9 Sammenfatning af første del af selvevalueringen... 9 Anden del af selvevalueringen Undervisernes kendskab til den pædagogiske strategi Feedback og læringsmål Praksisnær undervisning Styring og relationer Eleven som producent af viden Sammenfatning af anden del af selvevalueringen Tredje del af selvevalueringen Konklusion på selvevalueringsrapport Processen fremadrettet Side 1 af 17
3 Indledning Randers Social- og Sundhedsskole har i 2016 valgt den pædagogiske strategi som fokus for skolens selvevaluering. Selvevalueringen havde tre fokus områder. Første del af selvevalueringen har haft fokus på, hvordan uddannelseschefen for uddannelserne, uddannelseslederne og underviserne oplever, at den pædagogiske strategi anvendes som retningsviser/styring i til forhold pædagogisk udvikling. Anden del af selvevalueringen skulle undersøge, hvordan elever og undervisere oplever, at undervisningen afspejler den pædagogiske strategi. Tredje del af selvevalueringen skulle undersøge, hvorvidt den pædagogiske strategi understøtter elevernes læring, trivsel og gennemførelse. Første del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af 2 fokusgruppeinterview med henholdsvis uddannelsesledere og undervisere samt 2 interviews med henholdsvis 1 underviser og en uddannelseschef. Anden del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af ét spørgeskema målrettet eleverne og ét spørgeskema målrettet underviserne. Underviserne fik tilsendt linket til undersøgelsen og fik 2 dage til at besvare det. Der er 27 ud af 62 mulige undervisere, der har besvaret spørgeskemaet, svarende til 43,5 % af underviserne. For at sikre en høj svarprocent blandt eleverne blev der valgt undersøgelsen gennemført på en bestemt dato, hvor de undervisere, der underviste hold denne dag, på forhånd havde fået tilsendt linket til undersøgelsen. Underviserne var af ledelsen blevet bedt om at afsætte 10 minutter i undervisningen til, at eleverne kunne besvare spørgeskemaundersøgelsen. Der er 59 elever, som har svaret på undersøgelsen fuldt ud, og 12 elever har åbnet linket til undersøgelsen eller svaret på få spørgsmål. De 12 spørgeskemaer er blevet slettet fra undersøgelsens samlede resultater. Skolen havde på dagen for undersøgelsen ca. 325 elever som kunne deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Svarprocenten for eleverne er således på 18 %. Eleverne blev spurgt om, hvilken uddannelse de går på (figur 1). Ud fra svarene på dette spørgsmål kan vi se, at der er nogle uddannelser, som ikke er repræsenteret i besvarelsen. Da undersøgelsen blev gennemført, var GF1 og GF1 EUX afsluttet, og derfor har disse elever ikke svaret. Derudover har ingen eller meget få elever på GF2 PAU, GF2 SOSU og den pædagogiske assistent uddannelse svaret. Dette kan skyldes en undersøgelses-mæthed blandt eleverne, da skolen har kørt en række undersøgelser kort tid inden denne undersøgelse. Når fordelingen af besvarelsen fra de forskellige uddannelser sammenholdes med svarprocent på 18 %, stemmer fordelingen af besvarelserne godt overens med fordelingen af elevhold inde på skolen. Fordelingen af besvarelser betyder, at det kun er hovedforløbselever, som har svaret på spørgeskemaet. Undersøgelsen er dermed reelt en undersøgelse af hovedforløbselevernes opfattelse af den pædagogiske strategi i undervisningen og ikke hele skolens elevgruppe, da det er muligt, at grundforløbseleverne ville havde svaret anderledes. Side 2 af 17
4 Figur 1: Hvilken uddannelse går du på Eleverne blev spurgt til deres alder (figur 2). Ud fra svarene kan vi se, at eleverne fordeler sig bredt. På tidspunktet, hvor undersøgelsen blev gennemført, havde skolen ikke grundforløbselever på skolen, hvilket forklarer, hvorfor der ikke er flere unge under 20 år. Ellers stemmer aldersgrupperingerne godt overens med fordeling af elevernes alder generelt på skolen. Figur 2: Alder Skolens pædagogiske strategi Skolens pædagogiske strategi har fire fokusområder: Praksisnærhed Eleverne som producent af viden Relation og styring Læringsmål og feedback I skolens strategi er disse beskrevet nærmere. Side 3 af 17
5 Første del af selvevalueringen Første del af selvevalueringen har haft fokus på, hvordan uddannelseschefen for uddannelserne, uddannelseslederne og underviserne oplever, at den pædagogiske strategi anvendes som retningsviser/styring ift. pædagogisk udvikling. Første del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af 2 fokusgruppeinterviews med henholdsvis uddannelsesledere og underviser samt 2 interviews med henholdsvis en underviser og en uddannelseschef. I forbindelse med de to interviews og de to fokusgruppeinterviews er der udarbejdet spørgeguides på baggrund af følgende seks punkter: Kendskab til den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem projekter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi De seks punkter vil også blive brugt til at strukturere dette afsnit i rapporten. Kendskab til den pædagogiske strategi Det første område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens kendeskab til den pædagogiske strategi og dennes indhold. Uddannelseschefen udtaler, at hun kender strategien på et sådan niveau, at det er den, hun tænker alt daglig pædagogisk udvikling ud fra. Uddannelseslederne har tilsvarende opfattelse af deres kendskab til strategien, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: Jeg tænker, vi har den fuldstændig under huden. Mens ledelsen på skolen har indgående kendskab til strategien, forholder det sig lidt anderledes på undervisersiden. Underviserne er blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og her svarer underviserne meget forskelligt. En underviser italesætter, at hun ikke har været længe nok på skolen til at kende strategien, mens følgende citat viser, hvordan flere af underviserne forholder sig til strategien: Jeg tænker ikke: nu skal jeg ind og gennemføre strategien, men jeg kender den, og jeg hører den omtalt hele tiden. I citatet bliver det tydeligt at strategien er i undervisernes bevidsthed, men at de ikke ser udførelsen af den som en integreret del af undervisningen. Underviserne blev bedt om at nævne de fire punkter i den pædagogiske strategi, og her har underviserne svært ved at Side 4 af 17
6 nævne de fire punkter. De fire punkter bliver bl.a. blandet sammen med EUD-reformens indsatsområder, såsom differentiering, talentspor, og at eleverne skal blive så dygtige som mulige. En anden underviser udtaler følgende omkring hendes kendskab til strategien: Den er jo fysisk synlig, fordi den hænger på dørene rundt omkring. Og delelementerne er jeg også bekendt med. Nogle af delene arbejder jeg også med, nogle af dem arbejder jeg med, uden at jeg er bevidst omkring det. Men jeg synes, det forsvinder i mængden nogle gange ift. alle mulige andre arbejdsopgaver. For mig tager det tid, hvis jeg bevidst skal tænke over, hvordan jeg bruger elementerne. Underviseren kender til strategien, men oplever, at den til tider falder i baggrunden, og at hun ikke arbejder bevidst med alle elementer. De andre underviser omtaler også dette og italesætter, at de mangler, at den er ordentligt implementeret i hverdagen, og at strategien ikke har værdi, hvis den ikke er implementeret. En underviser udtaler: Det kan godt være, at vi har en pædagogisk strategi, men derfor betyder det ikke, at vi gør det. En anden underviser supplerer med: Når jeg kigger på den pædagogiske strategi, så er jeg sikker på, ledelsen er meget bevidst om det, men jeg ser det ikke implementeret ift. mig som medarbejder. Underviserne italesætter dog også, at de gerne vil arbejde hen imod den pædagogiske strategi, men at det kræver daglige debatter omkring strategien, og hvordan der konkret skal arbejdes med de forskellige indsatser på skolen, således at de fire punkter kan blive udviklet til netop vores erhvervsskole. Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi Det andet område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes oplevelse af den pædagogiske strategi ift. ledelse og uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af at benytte den pædagogiske strategi i deres ledelse. Uddannelseschefen forklarer således om hendes brug af den pædagogiske strategi ift. ledelse: Side 5 af 17
7 Jeg bruger den til at prioritere, hvad det er for en indsats, vi skal gøre vi gør det også på direktionsmøderne, når vi skal tænke over den ene eller anden løsning og hvilken indsats vi skal prioritere Uddannelseschefen oplever altså, at hun selv og hele direktionen benytter den pædagogiske strategi som et styringsredskab til at træffe beslutninger, og derved rammesætter den også, hvilken retning ledelsen skal bedrives i. Uddannelseslederne italesætter også, at de bruger strategien til at bedrive ledelse ud fra. En uddannelsesleder udtaler følgende: Der er noget, man arbejder med sit team om, og noget man arbejder med ift. den enkelte medarbejder, og hvad vi arbejder med på lederniveau. Der er flere niveauer i måden, vi udfører den på. De andre uddannelsesleder er enige i dette perspektiv og supplerer med eksempler, hvor de har benytte strategien som styringsredskab ift. ledelse. Her nævnes bl.a., at et team har arbejdet med sparringsseancer, hvor der har været fokus på styring og relationer, at det er retningsgivende for pædagogiske dage, at der er udarbejdet læringsmål for alle fag i et team, og at ledelsen har arbejdet med klasserumsobservationer med fokus på læringsmål, feedback samt relationer og styring. Underviserne oplever ikke den synlige sammenhæng mellem den daglige ledelse og den pædagogiske strategi. Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi Det tredje område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem pædagogiske dage og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen fortæller følgende: Jeg har løbende møder med [den pædagogiske supporter], som overordnet står for planlægningen af de pædagogiske dage. Her snakker vi om, hvad der står i den pædagogiske strategi. Men vi tager også udgangspunkt i, hvad der er de aktuelle udfordringer på det enkelte uddannelsesniveau. Dette citat viser, at de pædagogiske dages indhold opstår i en kombination af den pædagogiske strategi og aktuelle udfordringer. Uddannelseschefen uddyber efterfølgende, at den pædagogiske supporter også drøfter det aktuelle indhold med uddannelseslederne. Uddannelseschefen oplever derved, at der er sammenhæng mellem indhold på de Side 6 af 17
8 pædagogiske dage og den pædagogiske strategi, dog i et godt samspil og balance med aktuelle udfordringer. Uddannelseslederne oplever en sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og de pædagogiske dage. De fortæller, at de pædagogiske dage er med til at skabe et fælles fundament for underviserne og give dem et fælles sprog med udgangspunkt i strategien. I interviewet svarer underviserne ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de kan se sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og de pædagogiske dage direkte. I forbindelsen med et andet spørgsmål siger en underviser dog følgende: men den (den pædagogiske strategi ligner jo det, vi har haft folk ude og snakke om (pædagogiske dage) Her ses det, at underviserne oplever en sammenhæng, dog omvendt af intentionen. Nemlig at den pædagogiske strategi er skabt på baggrund af de oplægsholdere, skolen har haft i huset på pædagogiske dage, og ikke at det er den pædagogiske strategi, som styrer, hvilke oplægsholdere som deltager på de pædagogiske dage. Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi Det fjerde område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen oplever en klar sammenhæng mellem ledelseseksperimenterne og den pædagogiske strategi, da disse tager udgangspunkt i feedback. Ift. undervisernes eksperimenter udtaler uddannelseschefen følgende: De eksperimenter, som underviserne laver, er aftalt ud fra den pædagogiske strategi, så når [den pædagogiske supporter] og uddannelseslederne kigger på, hvilke eksperimenter der kan gå i gang, så er det med udgangspunkt i den pædagogiske strategi Der opleves på chefniveau derfor en klar sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi på alle niveauer i organisationen. Uddannelseslederne har lidt forskellige opfattelser af sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi, hvilket kommer til udtryk i de følgende tre citater: Da vi startede med eksperimenterne, fortæller vi om strategien, og at man vælger inden for det. Side 7 af 17
9 Jeg har svært ved at se den røde tråd mellem eksperimenterne og den pædagogiske strategi, og sådan tror jeg også, det er for underviserne. Jeg har to undervisere, der laver eksperiment om simulation, og det er jo praksisnærhed. Så jeg synes, der er en sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og eksperimenter. De ovenstående citater viser, at uddannelsesledergruppen ikke er enige, om hvor tydelig sammenhængen er. Dog italesætter 2 ud af 3, at de oplever en sammenhæng. Underviserne har svært ved at svare på spørgsmålet, da de italesætter, at de ikke kender til de andre eksperimenter i deres team. En enkelt underviser er selv i gang med et eksperiment og kan i dette se en tydelig sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi, da hendes eksperiment handler om synlige læringsmål. Sammenhæng mellem projekter og pædagogiske strategi Det femte område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem projekter og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen oplever en klar sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og projekterne, da strategien bliver brugt til at vurdere, om skolen skal deltage i projekter. Hun udtaler også, at de projekter, som ikke passer ind ift. den pædagogiske strategi, i stedet passer ind ift. skolens overordnede strategi. Uddannelseslederne oplever lige som uddannelseschefen, at der er en god sammenhæng mellem projekterne og den pædagogiske strategi. Underviserne har forskellige perspektiver på dette, idet ikke alle underviserne kan se en sammenhæng mellem projekter og den pædagogiske strategi. Dette kommer til udtryk i følgende citater: Jeg er med i to projekter, og jeg tænker ikke det er oplagt at pædagogisk strategi samtidig med jeg har været med i et og jeg synes, det var tydeligt ift. den pædagogisk strategi Oplevelsen omkring sammenhæng mellem projekter og den pædagogiske strategi er ikke nødvendigvis afhængigt af, om underviserne selv deltager i projekterne. Nogle undervisere, som deltager i projekter, kan ikke se sammenhængen, mens andre undervisere, som deltager i projekter, godt kan se sammenhængen. Side 8 af 17
10 Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi Det sjette område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen udtaler, at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt dels i den pædagogiske strategi og dels i individuelle behov. Der tages også udgangspunkt i ETU og andre undersøgelser, hvor skolen får feedback fra eleverne. Det er med udgangspunkt i dette krydsfelt, at der planlægges kompetenceudvikling på individ-, gruppe- og skoleniveau. Uddannelseslederne oplever i høj grad, at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i den pædagogiske strategi. De udtaler bl.a.: Man kan ikke undgå at inddrage den pædagogiske strategi. Vi tænker ikke kompetenceudvikling, andet end at det bunder over i strategien. Og det er så naturligt for os. Vi er også blevet bedre til, når vi sender folk på konference, så at tænke over, om det er noget, vi skal (står det i den pædagogiske strategi). Uddannelseslederne oplever således, at den pædagogiske strategi benyttes som styringsredskab for kompetenceudviklingen i organisationen. Underviserne oplever også, at den pædagogiske strategi er styrende for deres kompetenceudvikling, da denne er med til at bestemme, hvilke konferencer man må deltage i, samt hvilke diplom-moduler underviserne kan tage som valgfag i deres diplomuddannelse. Underviserne oplever dog ikke dette som udpræget positivt, da de synes, det indsnævrer deres mulighed for at lære nyt samt tilføre organisationen ny viden. Sammenfatning af første del af selvevalueringen Igennem behandlingen af de to fokusgruppeinterviews og de to interviews ses der en klar tendens, ift. hvordan uddannelseschefen, uddannelseslederne og underviserne oplever den pædagogiske strategi som retningsviser/styringsredskab ift. de 6 punkter, undersøgelsen omhandlede: Kendskab til den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem projekter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi Side 9 af 17
11 Igennem databehandlingen ses der en tendens til, at uddannelseschefen og uddannelseslederne ser den pædagogiske strategi som et synligt styringsredskab i langt højere grad end underviserne. Dette kommer til udtryk ved, at uddannelseschefen og uddannelses lederne kan se en klar sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og ledelse, pædagogiske dage, eksperimenter, projekter og kompetence udvikling. Dette er ikke på samme måde klart for underviserne. Underviserne efterlyser flere drøftelser om den pædagogiske strategi, således at den bliver tilpasset til Randers Social- og Sundhedsskole, og hvad dette konkret betyder for deres undervisning. Underviserne oplever den pædagogiske strategi som for stærkt rammesættende, ift. hvad der er af muligheder inden for kompetenceudvikling. Anden del af selvevalueringen Anden del af selvevalueringen skulle undersøge, hvordan eleverne og underviserne oplever, at undervisningen afspejler den pædagogiske strategi. Anden del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af ét spørgeskema målrettet eleverne og ét spørgeskema målrettet underviserne. Spørgeskemaet er bygget op omkring de fire hovedområder i den pædagogiske strategi. Spørgsmålene har været vinklet ift. henholdsvis eleverne og underviserne. Spørgsmålene til både eleverne og underviserne har været bygget op med samme struktur, som ser således ud: I hvor høj grad oplever du, og dertil har der været fem svar muligheder: Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Undervisernes kendskab til den pædagogiske strategi Underviserne er blevet spurgt om deres kendskab til den pædagogiske strategi, og om de planlægger deres undervisning med baggrund i den pædagogiske strategi (Figur 3). 22 % af underviserne svarer, at de i meget høj grad oplever at kende til skolens pædagogiske strategi, 52 % af underviserne svarer i høj grad, 22 % svarer i nogen grad, mens 4 % svarer i lav grad. Til spørgsmålet om underviserne har fokus på skolens pædagogiske strategi, når de planlægger deres undervisning, svarer 15 % af underviserne i kategorien i meget høj grad, 41 % af underviserne svare: i høj grad, 41 % svarer i nogen grad, mens 4 % svarer i lav grad. Figur 3: Undervisernes kendskab til den pædagogiske strategi Side 10 af 17
12 Figur 3 viser, at underviserne kender til den pædagogiske strategi 74 % af svarene er i kategorierne i meget høj grad og i høj grad. Figuren viser også, at 96 % af underviserne ofte benytter strategien i planlægning af undervisningen, og kun 4 % af underviserne gør det i lav grad. Feedback og læringsmål Eleverne er blevet spurgt om fire spørgsmål ift. feedback og læringsmål (Figur 4), og underviserne er blevet stillet to spørgsmål (Figur 5). Det første spørgsmål eleverne har svaret på lyder: I hvor høj grad oplever du, at din undervisere fokuserer på at gøre læringsmålene tydelige og letforståelige? Her svarer 56 % af eleverne i høj grad, og 31 % af eleverne svarer i meget høj grad, 2 % af eleverne svarer i lav grad, mens ingen elever svarer slet ikke. Det andet spørgsmål eleverne har svaret på lyder: I Hvor høj grad oplever du, at du er klar over præcist, hvad du skal lære? Her svarer 19 % af eleverne i meget høj grad, og 53 % svarer i høj grad. Disse to spørgsmål viser, at eleverne oplever, at de får præsenteret læringsmålene, og at de forstår disse, og at størstedelen af eleverne oplever, at dette også gør det tydeligt, hvad de skal lære. Dog er der 25 % af eleverne, som svarer i kategorien i nogen grad, på spørgsmålet, om de er klar over, hvad de skal lære, ift. de blot 12 % som svarede i nogen grad på spørgsmålet om tydelige og forståelige læringsmål. Det er altså ikke lige tydeligt for alle eleverne, at læringsmålene viser dem, hvad de skal lære. Underviserne er blevet bedt om at vurdere, om de har fokus på at planlægge deres undervisning, så læringsmålene er tydelige for eleverne. Her svarer 26 % i meget høj grad, 37 % i høj grad og 33 % i nogen grad. Kun 4 % svarer i lav grad. Tallene viser, at eleverne i højere grad end underviserne oplever, at læringsmålene er tydelige i undervisningen. 87 % af eleverne har svaret i meget høj grad eller i høj grad til spørgsmålet om tydelige læringsmål, sammenlignet med at 63 % af underviserne oplever, at de har ekstra fokus på læringsmålene. Eleverne er blevet spurgt om følgende spørgsmål ift. feedback: I hvor høj grad oplever du at få den feedback fra din underviser, du har behov for. Her svarer 8 % af eleverne i meget høj grad, 41 % af eleverne svarer i høj grad, 37 % af eleverne svarer i nogen grad, mens der er samlet 13 %, der svarer i de to laveste kategorier i lav grad og slet ikke. Underviserne er blevet bedt om at vurdere, om de oplever at have fokus på at give brugbar feedback til eleverne. Her svarer 37 % af underviserne i meget høj grad, 41 % svarer i høj grad, 15 % svarer i nogen grad, mens 7 % svarer i lav grad. Det ses her at underviserne og eleverne har meget forskellige opfattelser af mængden af brugbar feedback der gives, idet 78 % af underviserne svarer i meget høj grad eller i høj Side 11 af 17
13 grad til spørgsmålet om de har fokus på at give brugbar feedback. Her svarer 49 % af eleverne, at de får den feedback fra deres underviser, som de har brug for. Figur 4: Elevernes svar om feedback og læringsmål Figur 5: Undervisernes svar på feedback og læringsmål Praksisnær undervisning Eleverne er blevet stillet tre spørgsmål om praksisnærhed (Figur 6). Det første spørgsmål lyder: I hvor høj grad oplever du, at din underviser fokuserer på at gøre undervisningen praksisnær. Her svarer 57 % af eleverne i de to kategorier i høj grad og i meget høj grad, mens de resterende 43 % af eleverne har svaret i nogen grad. Det andet spørgsmål, eleverne er blevet stillet, handler om, hvorvidt de oplever at være godt forberedt til at komme i praktik. Her svarer 57 % af eleverne i de to kategorier i høj grad og i meget høj grad, mens 34 % svarer i nogen grad, og 9 % svarer i lav grad. Underviserne er blevet stillet 2 spørgsmål om praksisnærhed (Figur 7). Underviserne er spurgt om følgende: I hvor høj grad oplever du, at din undervisning forbereder elever på, hvad de møder ude i praktikken. Her svarer 70 % af underviserne i høj grad og i meget høj grad, mens de resterende 30 % svarer i nogen grad. Underviserne er også blevet spurgt om, hvorvidt de føler sig klædt på til at have fokus på praksisnærhed. Her svarer 63 % af underviserne i høj grad og i meget høj grad, mens de resterende 37 % svarer i nogen grad. Ift. praksisnærhed i undervisningen er underviserne mere positive end eleverne, som dog trods alt stadigvæk svarer overvejende meget positivt. Side 12 af 17
14 Figur 6: Elevernes svar på praksisnærhed Figur 7: Undervisernes svar på praksisnærhed Styring og relationer Eleverne er blevet stillet 2 spørgsmål om styring og relationer (Figur 8), og underviserne er blevet stillet 2 spørgsmål om samme emne (Figur 9). Ift. relationer blev eleverne stillet følgende spørgsmål: I hvor høj grad oplever du at have gode relationer til dine undervisere. Her svarer 12 % af eleverne i meget høj grad, 49 % af eleverne svarer i høj grad, 37 % af eleverne svarer i nogen grad, mens 2 % svarer i lav grad. Underviserne er blevet stillet følgende spørgsmål: I hvor høj grad oplever du at have gode relationer til dine elever. Her svarer 48 % af underviserne i kategorien i meget høj grad, og 52 % svarer i høj grad. Tallene viser, at eleverne i lavere grad end underviserne oplever at have gode relationer. 61 % af eleverne har svaret i meget høj grad eller i høj grad til spørgsmålet om gode relationer, sammenlignet med at 100 % af underviserne svarer i meget høj grad eller i høj grad til samme spørgsmål. Figur 8: Elevernes svar om styring og relationer Side 13 af 17
15 Figur 9. Undervisernes svar om styring og relationer Ift. styring i klasserummet blev eleverne stillet et spørgsmål om, hvorvidt de oplever, at underviserne tydeligt viser, hvad der skal foregå i løbet af dagen. Her svarer 29 % af eleverne i meget høj grad, 59 % af eleverne svarer i høj grad, og 12 % af eleverne svarer i nogen grad. Underviserne blev spurgt om, i hvor høj grad de oplever, at eleverne synes, de er tydelige i deres klasserumsledelse. Her svarer 41 % af underviserne i kategorien i meget høj grad, 56 % af underviserne svarer i høj grad, og 4 % af underviserne svarer i nogen grad. Elevernes oplevelser af styring stemmer meget godt overens med undervisernes oplevelse, og generelt er der et meget positivt billede. Eleven som producent af viden Eleverne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de selv deltager aktivt i f.eks. gruppearbejde og fremlæggelser (figur 10). Her svarer 24 % af eleverne i meget høj grad, 68 % svarer i høj grad, og 8 % af eleverne svarer i nogen grad. Eleverne er også blevet spurgt om, i hvor høj grad de oplever, at deres klassekammerater deltager aktivt i gruppearbejdet og fremlæggelser. Her svarer 10 % af eleverne i meget høj grad, 56 % svarer i høj grad, 32 % af eleverne svarer i nogen grad, og 2 % svarer i lav grad. Det er altså tydeligt, at eleverne oplever, at de selv er mere aktive i gruppearbejdet end deres klassekammerater. Figur 10: Elevernes svar på deres oplevelse af deres deltage i gruppearbejde Underviserne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de har fokus på at planlægge undervisningen, således at det aktiverer eleverne, i form af f.eks. gruppearbejde og fremlæggelser (figur 11). Her svarer 59 % af underviserne i meget høj grad, 33 % svarer i høj grad, 4 % svarer i nogen grad, og 4 % svarer i lav grad. Side 14 af 17
16 Figur 11: Undervisernes svar på eleven som producent af viden Underviserne oplever, at de i meget høj grad er fokuseret på at planlægge en undervisning med aktiviteter, der aktiverer eleverne. Sammenfatning af anden del af selvevalueringen Underviserne kender den pædagogiske strategi, og de arbejder ud fra denne i hverdagen. Eleverne oplever også den pædagogiske strategi i undervisningen, og generelt er eleverne meget positive i deres besvarelse, ang. hvor gode underviserne er til at implementer den pædagogiske strategi i undervisningen. Dog har eleverne og underviserne ikke helt samme oplevelse af tydeligheden af de enkelte elementer i undervisningen: - Eleverne oplever i højere grad, at læringsmålene er synlige i undervisningen, end underviserne oplever det - Underviserne oplever i højere grad end eleverne, at de giver feedback - Underviserne er mere positive end eleverne, ift. hvor praksisnær undervisningen opleves - Underviserne oplever i højere grad end eleverne, at de har gode relationer til eleverne - Underviserne oplever i højere grad end eleverne, at de har tydlige klasserumsledelse Tredje del af selvevalueringen Tredje del af selvevalueringen skulle undersøge, hvorvidt den pædagogiske strategi understøtter elevernes læring, trivsel og gennemførelse. Skolen har i 2016 arbejdet med at lave eksperimenter i undervisernes hverdagspraksis, hvor der skulle ske en systematisk vurdering af, om eksperimenterne virker efter hensigten. Skolen har derfor også arbejdet med at evaluere eksperimenternes effekt, herunder at sikre, at evaluering af eksperimenter giver valide resultater. Skolen startede med en metode til evaluering af eksperimenter, som vi har været nødsaget til at forkaste, da den ikke ville give valide resultater. og derfor ikke er brugbar. Denne metode var forudsætningen for, at eksperimenterne kunne indgå som en del af evalueringen af den pædagogiske strategi, og det har derfor ikke været muligt at medtage eksperimenterne i selvevalueringen. Side 15 af 17
17 Konklusion på selvevalueringsrapport Underviserne arbejder aktivt med den pædagogske strategi, og eleverne oplever den værende aktiv i undervisningen. Dog efterspørger eleverne mere feedback. Der er behov for øget kommunikation mellem ledelsen og underviserne for at skabe synlighed omkring sammenhængen mellem den pædagogiske strategi og ledelse, projekter, eksperimenter, pædagogiske dage, kompetenceudvikling og ministerielle krav. Underviserne efterlyser flere debatter om den pædagogiske strategi og en mere konkret operationalisering af de enkelte elementer, således at der skabes en øget tydlighed om, hvilke forventninger der er omkring den pædagogiske strategi, og hvordan denne opgave løftes. Processen fremadrettet Selvevalueringsrapporten præsenteres for skolens to chefer (januar 2017). Herefter præsenteres rapporten for skolens pædagogiske udvalg (januar 2017), som udarbejder handleplaner på baggrund af rapporten. Der arbejdes i resten af 2017 med at implementere handleplanerne. Side 16 af 17
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereBaggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm EUD/EUX tillægsspørgsmål... 16
INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Processen... 1 Svarprocent... 2 Resultater... 3 Herningsholm EUD/EUX tillægsspørgsmål... 16 Baggrund Hvert år gennemfører Herningsholm trivselsundersøgelser blandt eleverne
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen
Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer
Læs mereopfølgningsplan TVC auto: PV & LV mekaniker
opfølgningsplan 2018 TVC auto: PV & LV mekaniker Opfølgningsplanens indsatsområder tager bl.a. afsæt i: ETU Løbende evalueringer Undervisningsevalueringer Virksomhedstilfredshedsmålinger Audit Fokusgruppeinterview
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereNovember Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen
November 2013 Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Formål 3 Evalueringens hovedområder 3 Undersøgelsens målgruppe 3 Metode og dataindsamling
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereOpgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C
Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte
Læs mereopfølgningsplan Afdeling (evt. uddannelsesområde):
opfølgningsplan 2018 Afdeling (evt. uddannelsesområde): Opfølgningsplanens indsatsområder tager bl.a. afsæt i: ETU Løbende evalueringer Undervisningsevalueringer Virksomhedstilfredshedsmålinger Audit Fokusgruppeinterview
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereInformation om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor
Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Indhold Intentionerne bag EUD-reformen... 2 Præstationsstandarder... 2 Avanceret niveau... 2 Ekspertniveau... 2 Randers Social- og Sundhedsskoles
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereAt elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.
Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne
Læs mereResultatlønskontrakt 2016 evaluering
Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Basisramme Emne Evaluering Vægtning Målopfyldelse 1. Fokus på uddannelserne og rekruttering Sikre at flere unge vælger uddannelsesområdet sundhed-, omsorg og pædagogik
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mereGennemgang og drøftelse af skolepraktikplaner for: GF2 rettet mod det pædagogiske område
Referat fra mødet i lokalt uddannelsesudvalg for det pædagogiske område Randers Social og Sundhedsskole. Mødet afholdes på skolen Tirsdag d.5.maj fra kl.13.00 til 16.00 Deltagere: Kenneth Pedersen, Birthe
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereKonference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.
Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus 2018 Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag. Camusa Hatt Hvordan studieaktivitetsmodellen har kunnet fungere som et
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereProjekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016
Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Indholdsfortegnelse Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016... 1 Indledning... 2 Afprøvning i uge 50 2015... 2 Evaluering af den tekniske løsning...
Læs mere2013 Elevtrivselsundersøgelsen December 2013
13 Elevtrivselsundersøgelsen December 13 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 585 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning af undersøgelsens
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereSelvevaluering Praksisnær undervisning. Ajourført juni Indholdsfortegnelse
Ajourført juni 2017 Selvevaluering 2016 Praksisnær undervisning Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 2 2. Formål 2 3. Evalueringens hovedområder og målgrupper 2 4. Metode og dataindsamling 3 5. Sammenfatning
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereDidaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN
2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereSelvevaluering Skolens værdigrundlag:
Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,
Læs mereGodt du kom
Godt du kom 06.-2.- 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 10-02-2012 23-12-20111 Kvalitetspatruljen 2 ¼ -årigt projekt Formål: at vidensdele mellem skolerne om god praksis med henblik på fastholdelse
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereSELVEVALUERING forår 2019
SELVEVALUERING forår 2019 Bestyrelsen for skolen har valgt, at vi dette år skal evaluere på: Hvordan elevernes progression foregår Hvilke metoder bruger vi Hvilke resultater giver det. Vil vi derfor undersøge
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereEvaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mere2017 Elevtrivselsundersøgelsen
217 Elevtrivselsundersøgelsen December 217 ESB - SOSU Antal svar: 4648 Benchmarking rapport - ESB Netværket Fortroligt Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning af undersøgelsens
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereDecember Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. SCU - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne SCU - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Svarprocent: 95% (94 besvarelser ud af 99 mulige) Elevtrivsel SCU - Skanderborg-Odder
Læs mereSelvevaluering af Uddannelsesvejledningen
Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012
12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne SOPU Svarprocent: 99% (1325 besvarelser ud af 1343 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning
Læs mereGF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereUMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017
UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mere2017 Elevtrivselsundersøgelsen
17 Elevtrivselsundersøgelsen December 17 Antal svar: 16565 Benchmarking rapport - ESB Netværket Fortroligt Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning af undersøgelsens resultater
Læs mereEvaluering af MED-aftalen / MED-sekretariatet
Evaluering af MED-aftalen 2018 / MED-sekretariatet FORMÅL MED EVALUERINGEN Det overordnede formål med evalueringen af MED-aftalen er at evaluere implementering og virkning af MED-aftalen hvor langt er
Læs mereOverordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017
Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.
Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, foråret 2011
Evaluering af Pædagogisk Sociologi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der udbudt tre moduler på suppleringsuddannelsen i, Pædagogisk teori, Sociologisk teori og videnskabsteori. Modulerne er dog evalueret
Læs mereTech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015
Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold og opbygning... 2.0 Elevernes valg af Tech College...
Læs mereOpfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019
Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer
Læs mereDecember Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne UC SYD. Svarprocent: 49% (49 besvarelser ud af 101 mulige)
December 2017 Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne UC SYD Svarprocent: 49% (49 besvarelser ud af 101 mulige) Elevtrivsel UC SYD Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler 95 [+5] 83 [-2]
Læs mereDecember Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. SOSU Østjylland. Svarprocent: 75% (452 besvarelser ud af 600 mulige)
December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 75% (452 besvarelser ud af 600 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler 84 [-3] 83 84 [-3] 82 84
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereDecember Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne UC SYD. Svarprocent: 65% (77 besvarelser ud af 119 mulige)
December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne UC SYD Svarprocent: 65% (77 besvarelser ud af 119 mulige) Elevtrivsel UC SYD Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler 91 [-4] 83 93
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet
Læs mereEvalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole
Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereFravær på erhvervsskoler og VUC
Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Ledelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)...
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereEvaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark
Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen
12 Elevtrivselsundersøgelsen Viden Djurs Svarprocent: % (436 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Viden Djurs Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland) Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mere