Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi"

Transkript

1 Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

2 Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi... 5 Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi... 6 Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi... 7 Sammenhæng mellem projekter og pædagogiske strategi... 8 Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi... 9 Sammenfatning af første del af selvevalueringen... 9 Anden del af selvevalueringen Undervisernes kendskab til den pædagogiske strategi Feedback og læringsmål Praksisnær undervisning Styring og relationer Eleven som producent af viden Sammenfatning af anden del af selvevalueringen Tredje del af selvevalueringen Konklusion på selvevalueringsrapport Processen fremadrettet Side 1 af 17

3 Indledning Randers Social- og Sundhedsskole har i 2016 valgt den pædagogiske strategi som fokus for skolens selvevaluering. Selvevalueringen havde tre fokus områder. Første del af selvevalueringen har haft fokus på, hvordan uddannelseschefen for uddannelserne, uddannelseslederne og underviserne oplever, at den pædagogiske strategi anvendes som retningsviser/styring i til forhold pædagogisk udvikling. Anden del af selvevalueringen skulle undersøge, hvordan elever og undervisere oplever, at undervisningen afspejler den pædagogiske strategi. Tredje del af selvevalueringen skulle undersøge, hvorvidt den pædagogiske strategi understøtter elevernes læring, trivsel og gennemførelse. Første del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af 2 fokusgruppeinterview med henholdsvis uddannelsesledere og undervisere samt 2 interviews med henholdsvis 1 underviser og en uddannelseschef. Anden del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af ét spørgeskema målrettet eleverne og ét spørgeskema målrettet underviserne. Underviserne fik tilsendt linket til undersøgelsen og fik 2 dage til at besvare det. Der er 27 ud af 62 mulige undervisere, der har besvaret spørgeskemaet, svarende til 43,5 % af underviserne. For at sikre en høj svarprocent blandt eleverne blev der valgt undersøgelsen gennemført på en bestemt dato, hvor de undervisere, der underviste hold denne dag, på forhånd havde fået tilsendt linket til undersøgelsen. Underviserne var af ledelsen blevet bedt om at afsætte 10 minutter i undervisningen til, at eleverne kunne besvare spørgeskemaundersøgelsen. Der er 59 elever, som har svaret på undersøgelsen fuldt ud, og 12 elever har åbnet linket til undersøgelsen eller svaret på få spørgsmål. De 12 spørgeskemaer er blevet slettet fra undersøgelsens samlede resultater. Skolen havde på dagen for undersøgelsen ca. 325 elever som kunne deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Svarprocenten for eleverne er således på 18 %. Eleverne blev spurgt om, hvilken uddannelse de går på (figur 1). Ud fra svarene på dette spørgsmål kan vi se, at der er nogle uddannelser, som ikke er repræsenteret i besvarelsen. Da undersøgelsen blev gennemført, var GF1 og GF1 EUX afsluttet, og derfor har disse elever ikke svaret. Derudover har ingen eller meget få elever på GF2 PAU, GF2 SOSU og den pædagogiske assistent uddannelse svaret. Dette kan skyldes en undersøgelses-mæthed blandt eleverne, da skolen har kørt en række undersøgelser kort tid inden denne undersøgelse. Når fordelingen af besvarelsen fra de forskellige uddannelser sammenholdes med svarprocent på 18 %, stemmer fordelingen af besvarelserne godt overens med fordelingen af elevhold inde på skolen. Fordelingen af besvarelser betyder, at det kun er hovedforløbselever, som har svaret på spørgeskemaet. Undersøgelsen er dermed reelt en undersøgelse af hovedforløbselevernes opfattelse af den pædagogiske strategi i undervisningen og ikke hele skolens elevgruppe, da det er muligt, at grundforløbseleverne ville havde svaret anderledes. Side 2 af 17

4 Figur 1: Hvilken uddannelse går du på Eleverne blev spurgt til deres alder (figur 2). Ud fra svarene kan vi se, at eleverne fordeler sig bredt. På tidspunktet, hvor undersøgelsen blev gennemført, havde skolen ikke grundforløbselever på skolen, hvilket forklarer, hvorfor der ikke er flere unge under 20 år. Ellers stemmer aldersgrupperingerne godt overens med fordeling af elevernes alder generelt på skolen. Figur 2: Alder Skolens pædagogiske strategi Skolens pædagogiske strategi har fire fokusområder: Praksisnærhed Eleverne som producent af viden Relation og styring Læringsmål og feedback I skolens strategi er disse beskrevet nærmere. Side 3 af 17

5 Første del af selvevalueringen Første del af selvevalueringen har haft fokus på, hvordan uddannelseschefen for uddannelserne, uddannelseslederne og underviserne oplever, at den pædagogiske strategi anvendes som retningsviser/styring ift. pædagogisk udvikling. Første del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af 2 fokusgruppeinterviews med henholdsvis uddannelsesledere og underviser samt 2 interviews med henholdsvis en underviser og en uddannelseschef. I forbindelse med de to interviews og de to fokusgruppeinterviews er der udarbejdet spørgeguides på baggrund af følgende seks punkter: Kendskab til den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem projekter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi De seks punkter vil også blive brugt til at strukturere dette afsnit i rapporten. Kendskab til den pædagogiske strategi Det første område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens kendeskab til den pædagogiske strategi og dennes indhold. Uddannelseschefen udtaler, at hun kender strategien på et sådan niveau, at det er den, hun tænker alt daglig pædagogisk udvikling ud fra. Uddannelseslederne har tilsvarende opfattelse af deres kendskab til strategien, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: Jeg tænker, vi har den fuldstændig under huden. Mens ledelsen på skolen har indgående kendskab til strategien, forholder det sig lidt anderledes på undervisersiden. Underviserne er blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og her svarer underviserne meget forskelligt. En underviser italesætter, at hun ikke har været længe nok på skolen til at kende strategien, mens følgende citat viser, hvordan flere af underviserne forholder sig til strategien: Jeg tænker ikke: nu skal jeg ind og gennemføre strategien, men jeg kender den, og jeg hører den omtalt hele tiden. I citatet bliver det tydeligt at strategien er i undervisernes bevidsthed, men at de ikke ser udførelsen af den som en integreret del af undervisningen. Underviserne blev bedt om at nævne de fire punkter i den pædagogiske strategi, og her har underviserne svært ved at Side 4 af 17

6 nævne de fire punkter. De fire punkter bliver bl.a. blandet sammen med EUD-reformens indsatsområder, såsom differentiering, talentspor, og at eleverne skal blive så dygtige som mulige. En anden underviser udtaler følgende omkring hendes kendskab til strategien: Den er jo fysisk synlig, fordi den hænger på dørene rundt omkring. Og delelementerne er jeg også bekendt med. Nogle af delene arbejder jeg også med, nogle af dem arbejder jeg med, uden at jeg er bevidst omkring det. Men jeg synes, det forsvinder i mængden nogle gange ift. alle mulige andre arbejdsopgaver. For mig tager det tid, hvis jeg bevidst skal tænke over, hvordan jeg bruger elementerne. Underviseren kender til strategien, men oplever, at den til tider falder i baggrunden, og at hun ikke arbejder bevidst med alle elementer. De andre underviser omtaler også dette og italesætter, at de mangler, at den er ordentligt implementeret i hverdagen, og at strategien ikke har værdi, hvis den ikke er implementeret. En underviser udtaler: Det kan godt være, at vi har en pædagogisk strategi, men derfor betyder det ikke, at vi gør det. En anden underviser supplerer med: Når jeg kigger på den pædagogiske strategi, så er jeg sikker på, ledelsen er meget bevidst om det, men jeg ser det ikke implementeret ift. mig som medarbejder. Underviserne italesætter dog også, at de gerne vil arbejde hen imod den pædagogiske strategi, men at det kræver daglige debatter omkring strategien, og hvordan der konkret skal arbejdes med de forskellige indsatser på skolen, således at de fire punkter kan blive udviklet til netop vores erhvervsskole. Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi Det andet område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes oplevelse af den pædagogiske strategi ift. ledelse og uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af at benytte den pædagogiske strategi i deres ledelse. Uddannelseschefen forklarer således om hendes brug af den pædagogiske strategi ift. ledelse: Side 5 af 17

7 Jeg bruger den til at prioritere, hvad det er for en indsats, vi skal gøre vi gør det også på direktionsmøderne, når vi skal tænke over den ene eller anden løsning og hvilken indsats vi skal prioritere Uddannelseschefen oplever altså, at hun selv og hele direktionen benytter den pædagogiske strategi som et styringsredskab til at træffe beslutninger, og derved rammesætter den også, hvilken retning ledelsen skal bedrives i. Uddannelseslederne italesætter også, at de bruger strategien til at bedrive ledelse ud fra. En uddannelsesleder udtaler følgende: Der er noget, man arbejder med sit team om, og noget man arbejder med ift. den enkelte medarbejder, og hvad vi arbejder med på lederniveau. Der er flere niveauer i måden, vi udfører den på. De andre uddannelsesleder er enige i dette perspektiv og supplerer med eksempler, hvor de har benytte strategien som styringsredskab ift. ledelse. Her nævnes bl.a., at et team har arbejdet med sparringsseancer, hvor der har været fokus på styring og relationer, at det er retningsgivende for pædagogiske dage, at der er udarbejdet læringsmål for alle fag i et team, og at ledelsen har arbejdet med klasserumsobservationer med fokus på læringsmål, feedback samt relationer og styring. Underviserne oplever ikke den synlige sammenhæng mellem den daglige ledelse og den pædagogiske strategi. Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi Det tredje område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem pædagogiske dage og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen fortæller følgende: Jeg har løbende møder med [den pædagogiske supporter], som overordnet står for planlægningen af de pædagogiske dage. Her snakker vi om, hvad der står i den pædagogiske strategi. Men vi tager også udgangspunkt i, hvad der er de aktuelle udfordringer på det enkelte uddannelsesniveau. Dette citat viser, at de pædagogiske dages indhold opstår i en kombination af den pædagogiske strategi og aktuelle udfordringer. Uddannelseschefen uddyber efterfølgende, at den pædagogiske supporter også drøfter det aktuelle indhold med uddannelseslederne. Uddannelseschefen oplever derved, at der er sammenhæng mellem indhold på de Side 6 af 17

8 pædagogiske dage og den pædagogiske strategi, dog i et godt samspil og balance med aktuelle udfordringer. Uddannelseslederne oplever en sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og de pædagogiske dage. De fortæller, at de pædagogiske dage er med til at skabe et fælles fundament for underviserne og give dem et fælles sprog med udgangspunkt i strategien. I interviewet svarer underviserne ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de kan se sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og de pædagogiske dage direkte. I forbindelsen med et andet spørgsmål siger en underviser dog følgende: men den (den pædagogiske strategi ligner jo det, vi har haft folk ude og snakke om (pædagogiske dage) Her ses det, at underviserne oplever en sammenhæng, dog omvendt af intentionen. Nemlig at den pædagogiske strategi er skabt på baggrund af de oplægsholdere, skolen har haft i huset på pædagogiske dage, og ikke at det er den pædagogiske strategi, som styrer, hvilke oplægsholdere som deltager på de pædagogiske dage. Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi Det fjerde område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen oplever en klar sammenhæng mellem ledelseseksperimenterne og den pædagogiske strategi, da disse tager udgangspunkt i feedback. Ift. undervisernes eksperimenter udtaler uddannelseschefen følgende: De eksperimenter, som underviserne laver, er aftalt ud fra den pædagogiske strategi, så når [den pædagogiske supporter] og uddannelseslederne kigger på, hvilke eksperimenter der kan gå i gang, så er det med udgangspunkt i den pædagogiske strategi Der opleves på chefniveau derfor en klar sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi på alle niveauer i organisationen. Uddannelseslederne har lidt forskellige opfattelser af sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi, hvilket kommer til udtryk i de følgende tre citater: Da vi startede med eksperimenterne, fortæller vi om strategien, og at man vælger inden for det. Side 7 af 17

9 Jeg har svært ved at se den røde tråd mellem eksperimenterne og den pædagogiske strategi, og sådan tror jeg også, det er for underviserne. Jeg har to undervisere, der laver eksperiment om simulation, og det er jo praksisnærhed. Så jeg synes, der er en sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og eksperimenter. De ovenstående citater viser, at uddannelsesledergruppen ikke er enige, om hvor tydelig sammenhængen er. Dog italesætter 2 ud af 3, at de oplever en sammenhæng. Underviserne har svært ved at svare på spørgsmålet, da de italesætter, at de ikke kender til de andre eksperimenter i deres team. En enkelt underviser er selv i gang med et eksperiment og kan i dette se en tydelig sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi, da hendes eksperiment handler om synlige læringsmål. Sammenhæng mellem projekter og pædagogiske strategi Det femte område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem projekter og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen oplever en klar sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og projekterne, da strategien bliver brugt til at vurdere, om skolen skal deltage i projekter. Hun udtaler også, at de projekter, som ikke passer ind ift. den pædagogiske strategi, i stedet passer ind ift. skolens overordnede strategi. Uddannelseslederne oplever lige som uddannelseschefen, at der er en god sammenhæng mellem projekterne og den pædagogiske strategi. Underviserne har forskellige perspektiver på dette, idet ikke alle underviserne kan se en sammenhæng mellem projekter og den pædagogiske strategi. Dette kommer til udtryk i følgende citater: Jeg er med i to projekter, og jeg tænker ikke det er oplagt at pædagogisk strategi samtidig med jeg har været med i et og jeg synes, det var tydeligt ift. den pædagogisk strategi Oplevelsen omkring sammenhæng mellem projekter og den pædagogiske strategi er ikke nødvendigvis afhængigt af, om underviserne selv deltager i projekterne. Nogle undervisere, som deltager i projekter, kan ikke se sammenhængen, mens andre undervisere, som deltager i projekter, godt kan se sammenhængen. Side 8 af 17

10 Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi Det sjette område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen udtaler, at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt dels i den pædagogiske strategi og dels i individuelle behov. Der tages også udgangspunkt i ETU og andre undersøgelser, hvor skolen får feedback fra eleverne. Det er med udgangspunkt i dette krydsfelt, at der planlægges kompetenceudvikling på individ-, gruppe- og skoleniveau. Uddannelseslederne oplever i høj grad, at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i den pædagogiske strategi. De udtaler bl.a.: Man kan ikke undgå at inddrage den pædagogiske strategi. Vi tænker ikke kompetenceudvikling, andet end at det bunder over i strategien. Og det er så naturligt for os. Vi er også blevet bedre til, når vi sender folk på konference, så at tænke over, om det er noget, vi skal (står det i den pædagogiske strategi). Uddannelseslederne oplever således, at den pædagogiske strategi benyttes som styringsredskab for kompetenceudviklingen i organisationen. Underviserne oplever også, at den pædagogiske strategi er styrende for deres kompetenceudvikling, da denne er med til at bestemme, hvilke konferencer man må deltage i, samt hvilke diplom-moduler underviserne kan tage som valgfag i deres diplomuddannelse. Underviserne oplever dog ikke dette som udpræget positivt, da de synes, det indsnævrer deres mulighed for at lære nyt samt tilføre organisationen ny viden. Sammenfatning af første del af selvevalueringen Igennem behandlingen af de to fokusgruppeinterviews og de to interviews ses der en klar tendens, ift. hvordan uddannelseschefen, uddannelseslederne og underviserne oplever den pædagogiske strategi som retningsviser/styringsredskab ift. de 6 punkter, undersøgelsen omhandlede: Kendskab til den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem projekter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi Side 9 af 17

11 Igennem databehandlingen ses der en tendens til, at uddannelseschefen og uddannelseslederne ser den pædagogiske strategi som et synligt styringsredskab i langt højere grad end underviserne. Dette kommer til udtryk ved, at uddannelseschefen og uddannelses lederne kan se en klar sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og ledelse, pædagogiske dage, eksperimenter, projekter og kompetence udvikling. Dette er ikke på samme måde klart for underviserne. Underviserne efterlyser flere drøftelser om den pædagogiske strategi, således at den bliver tilpasset til Randers Social- og Sundhedsskole, og hvad dette konkret betyder for deres undervisning. Underviserne oplever den pædagogiske strategi som for stærkt rammesættende, ift. hvad der er af muligheder inden for kompetenceudvikling. Anden del af selvevalueringen Anden del af selvevalueringen skulle undersøge, hvordan eleverne og underviserne oplever, at undervisningen afspejler den pædagogiske strategi. Anden del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af ét spørgeskema målrettet eleverne og ét spørgeskema målrettet underviserne. Spørgeskemaet er bygget op omkring de fire hovedområder i den pædagogiske strategi. Spørgsmålene har været vinklet ift. henholdsvis eleverne og underviserne. Spørgsmålene til både eleverne og underviserne har været bygget op med samme struktur, som ser således ud: I hvor høj grad oplever du, og dertil har der været fem svar muligheder: Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Undervisernes kendskab til den pædagogiske strategi Underviserne er blevet spurgt om deres kendskab til den pædagogiske strategi, og om de planlægger deres undervisning med baggrund i den pædagogiske strategi (Figur 3). 22 % af underviserne svarer, at de i meget høj grad oplever at kende til skolens pædagogiske strategi, 52 % af underviserne svarer i høj grad, 22 % svarer i nogen grad, mens 4 % svarer i lav grad. Til spørgsmålet om underviserne har fokus på skolens pædagogiske strategi, når de planlægger deres undervisning, svarer 15 % af underviserne i kategorien i meget høj grad, 41 % af underviserne svare: i høj grad, 41 % svarer i nogen grad, mens 4 % svarer i lav grad. Figur 3: Undervisernes kendskab til den pædagogiske strategi Side 10 af 17

12 Figur 3 viser, at underviserne kender til den pædagogiske strategi 74 % af svarene er i kategorierne i meget høj grad og i høj grad. Figuren viser også, at 96 % af underviserne ofte benytter strategien i planlægning af undervisningen, og kun 4 % af underviserne gør det i lav grad. Feedback og læringsmål Eleverne er blevet spurgt om fire spørgsmål ift. feedback og læringsmål (Figur 4), og underviserne er blevet stillet to spørgsmål (Figur 5). Det første spørgsmål eleverne har svaret på lyder: I hvor høj grad oplever du, at din undervisere fokuserer på at gøre læringsmålene tydelige og letforståelige? Her svarer 56 % af eleverne i høj grad, og 31 % af eleverne svarer i meget høj grad, 2 % af eleverne svarer i lav grad, mens ingen elever svarer slet ikke. Det andet spørgsmål eleverne har svaret på lyder: I Hvor høj grad oplever du, at du er klar over præcist, hvad du skal lære? Her svarer 19 % af eleverne i meget høj grad, og 53 % svarer i høj grad. Disse to spørgsmål viser, at eleverne oplever, at de får præsenteret læringsmålene, og at de forstår disse, og at størstedelen af eleverne oplever, at dette også gør det tydeligt, hvad de skal lære. Dog er der 25 % af eleverne, som svarer i kategorien i nogen grad, på spørgsmålet, om de er klar over, hvad de skal lære, ift. de blot 12 % som svarede i nogen grad på spørgsmålet om tydelige og forståelige læringsmål. Det er altså ikke lige tydeligt for alle eleverne, at læringsmålene viser dem, hvad de skal lære. Underviserne er blevet bedt om at vurdere, om de har fokus på at planlægge deres undervisning, så læringsmålene er tydelige for eleverne. Her svarer 26 % i meget høj grad, 37 % i høj grad og 33 % i nogen grad. Kun 4 % svarer i lav grad. Tallene viser, at eleverne i højere grad end underviserne oplever, at læringsmålene er tydelige i undervisningen. 87 % af eleverne har svaret i meget høj grad eller i høj grad til spørgsmålet om tydelige læringsmål, sammenlignet med at 63 % af underviserne oplever, at de har ekstra fokus på læringsmålene. Eleverne er blevet spurgt om følgende spørgsmål ift. feedback: I hvor høj grad oplever du at få den feedback fra din underviser, du har behov for. Her svarer 8 % af eleverne i meget høj grad, 41 % af eleverne svarer i høj grad, 37 % af eleverne svarer i nogen grad, mens der er samlet 13 %, der svarer i de to laveste kategorier i lav grad og slet ikke. Underviserne er blevet bedt om at vurdere, om de oplever at have fokus på at give brugbar feedback til eleverne. Her svarer 37 % af underviserne i meget høj grad, 41 % svarer i høj grad, 15 % svarer i nogen grad, mens 7 % svarer i lav grad. Det ses her at underviserne og eleverne har meget forskellige opfattelser af mængden af brugbar feedback der gives, idet 78 % af underviserne svarer i meget høj grad eller i høj Side 11 af 17

13 grad til spørgsmålet om de har fokus på at give brugbar feedback. Her svarer 49 % af eleverne, at de får den feedback fra deres underviser, som de har brug for. Figur 4: Elevernes svar om feedback og læringsmål Figur 5: Undervisernes svar på feedback og læringsmål Praksisnær undervisning Eleverne er blevet stillet tre spørgsmål om praksisnærhed (Figur 6). Det første spørgsmål lyder: I hvor høj grad oplever du, at din underviser fokuserer på at gøre undervisningen praksisnær. Her svarer 57 % af eleverne i de to kategorier i høj grad og i meget høj grad, mens de resterende 43 % af eleverne har svaret i nogen grad. Det andet spørgsmål, eleverne er blevet stillet, handler om, hvorvidt de oplever at være godt forberedt til at komme i praktik. Her svarer 57 % af eleverne i de to kategorier i høj grad og i meget høj grad, mens 34 % svarer i nogen grad, og 9 % svarer i lav grad. Underviserne er blevet stillet 2 spørgsmål om praksisnærhed (Figur 7). Underviserne er spurgt om følgende: I hvor høj grad oplever du, at din undervisning forbereder elever på, hvad de møder ude i praktikken. Her svarer 70 % af underviserne i høj grad og i meget høj grad, mens de resterende 30 % svarer i nogen grad. Underviserne er også blevet spurgt om, hvorvidt de føler sig klædt på til at have fokus på praksisnærhed. Her svarer 63 % af underviserne i høj grad og i meget høj grad, mens de resterende 37 % svarer i nogen grad. Ift. praksisnærhed i undervisningen er underviserne mere positive end eleverne, som dog trods alt stadigvæk svarer overvejende meget positivt. Side 12 af 17

14 Figur 6: Elevernes svar på praksisnærhed Figur 7: Undervisernes svar på praksisnærhed Styring og relationer Eleverne er blevet stillet 2 spørgsmål om styring og relationer (Figur 8), og underviserne er blevet stillet 2 spørgsmål om samme emne (Figur 9). Ift. relationer blev eleverne stillet følgende spørgsmål: I hvor høj grad oplever du at have gode relationer til dine undervisere. Her svarer 12 % af eleverne i meget høj grad, 49 % af eleverne svarer i høj grad, 37 % af eleverne svarer i nogen grad, mens 2 % svarer i lav grad. Underviserne er blevet stillet følgende spørgsmål: I hvor høj grad oplever du at have gode relationer til dine elever. Her svarer 48 % af underviserne i kategorien i meget høj grad, og 52 % svarer i høj grad. Tallene viser, at eleverne i lavere grad end underviserne oplever at have gode relationer. 61 % af eleverne har svaret i meget høj grad eller i høj grad til spørgsmålet om gode relationer, sammenlignet med at 100 % af underviserne svarer i meget høj grad eller i høj grad til samme spørgsmål. Figur 8: Elevernes svar om styring og relationer Side 13 af 17

15 Figur 9. Undervisernes svar om styring og relationer Ift. styring i klasserummet blev eleverne stillet et spørgsmål om, hvorvidt de oplever, at underviserne tydeligt viser, hvad der skal foregå i løbet af dagen. Her svarer 29 % af eleverne i meget høj grad, 59 % af eleverne svarer i høj grad, og 12 % af eleverne svarer i nogen grad. Underviserne blev spurgt om, i hvor høj grad de oplever, at eleverne synes, de er tydelige i deres klasserumsledelse. Her svarer 41 % af underviserne i kategorien i meget høj grad, 56 % af underviserne svarer i høj grad, og 4 % af underviserne svarer i nogen grad. Elevernes oplevelser af styring stemmer meget godt overens med undervisernes oplevelse, og generelt er der et meget positivt billede. Eleven som producent af viden Eleverne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de selv deltager aktivt i f.eks. gruppearbejde og fremlæggelser (figur 10). Her svarer 24 % af eleverne i meget høj grad, 68 % svarer i høj grad, og 8 % af eleverne svarer i nogen grad. Eleverne er også blevet spurgt om, i hvor høj grad de oplever, at deres klassekammerater deltager aktivt i gruppearbejdet og fremlæggelser. Her svarer 10 % af eleverne i meget høj grad, 56 % svarer i høj grad, 32 % af eleverne svarer i nogen grad, og 2 % svarer i lav grad. Det er altså tydeligt, at eleverne oplever, at de selv er mere aktive i gruppearbejdet end deres klassekammerater. Figur 10: Elevernes svar på deres oplevelse af deres deltage i gruppearbejde Underviserne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de har fokus på at planlægge undervisningen, således at det aktiverer eleverne, i form af f.eks. gruppearbejde og fremlæggelser (figur 11). Her svarer 59 % af underviserne i meget høj grad, 33 % svarer i høj grad, 4 % svarer i nogen grad, og 4 % svarer i lav grad. Side 14 af 17

16 Figur 11: Undervisernes svar på eleven som producent af viden Underviserne oplever, at de i meget høj grad er fokuseret på at planlægge en undervisning med aktiviteter, der aktiverer eleverne. Sammenfatning af anden del af selvevalueringen Underviserne kender den pædagogiske strategi, og de arbejder ud fra denne i hverdagen. Eleverne oplever også den pædagogiske strategi i undervisningen, og generelt er eleverne meget positive i deres besvarelse, ang. hvor gode underviserne er til at implementer den pædagogiske strategi i undervisningen. Dog har eleverne og underviserne ikke helt samme oplevelse af tydeligheden af de enkelte elementer i undervisningen: - Eleverne oplever i højere grad, at læringsmålene er synlige i undervisningen, end underviserne oplever det - Underviserne oplever i højere grad end eleverne, at de giver feedback - Underviserne er mere positive end eleverne, ift. hvor praksisnær undervisningen opleves - Underviserne oplever i højere grad end eleverne, at de har gode relationer til eleverne - Underviserne oplever i højere grad end eleverne, at de har tydlige klasserumsledelse Tredje del af selvevalueringen Tredje del af selvevalueringen skulle undersøge, hvorvidt den pædagogiske strategi understøtter elevernes læring, trivsel og gennemførelse. Skolen har i 2016 arbejdet med at lave eksperimenter i undervisernes hverdagspraksis, hvor der skulle ske en systematisk vurdering af, om eksperimenterne virker efter hensigten. Skolen har derfor også arbejdet med at evaluere eksperimenternes effekt, herunder at sikre, at evaluering af eksperimenter giver valide resultater. Skolen startede med en metode til evaluering af eksperimenter, som vi har været nødsaget til at forkaste, da den ikke ville give valide resultater. og derfor ikke er brugbar. Denne metode var forudsætningen for, at eksperimenterne kunne indgå som en del af evalueringen af den pædagogiske strategi, og det har derfor ikke været muligt at medtage eksperimenterne i selvevalueringen. Side 15 af 17

17 Konklusion på selvevalueringsrapport Underviserne arbejder aktivt med den pædagogske strategi, og eleverne oplever den værende aktiv i undervisningen. Dog efterspørger eleverne mere feedback. Der er behov for øget kommunikation mellem ledelsen og underviserne for at skabe synlighed omkring sammenhængen mellem den pædagogiske strategi og ledelse, projekter, eksperimenter, pædagogiske dage, kompetenceudvikling og ministerielle krav. Underviserne efterlyser flere debatter om den pædagogiske strategi og en mere konkret operationalisering af de enkelte elementer, således at der skabes en øget tydlighed om, hvilke forventninger der er omkring den pædagogiske strategi, og hvordan denne opgave løftes. Processen fremadrettet Selvevalueringsrapporten præsenteres for skolens to chefer (januar 2017). Herefter præsenteres rapporten for skolens pædagogiske udvalg (januar 2017), som udarbejder handleplaner på baggrund af rapporten. Der arbejdes i resten af 2017 med at implementere handleplanerne. Side 16 af 17

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm EUD/EUX tillægsspørgsmål... 16

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm EUD/EUX tillægsspørgsmål... 16 INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Processen... 1 Svarprocent... 2 Resultater... 3 Herningsholm EUD/EUX tillægsspørgsmål... 16 Baggrund Hvert år gennemfører Herningsholm trivselsundersøgelser blandt eleverne

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen

Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer

Læs mere

opfølgningsplan TVC auto: PV & LV mekaniker

opfølgningsplan TVC auto: PV & LV mekaniker opfølgningsplan 2018 TVC auto: PV & LV mekaniker Opfølgningsplanens indsatsområder tager bl.a. afsæt i: ETU Løbende evalueringer Undervisningsevalueringer Virksomhedstilfredshedsmålinger Audit Fokusgruppeinterview

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen November 2013 Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Formål 3 Evalueringens hovedområder 3 Undersøgelsens målgruppe 3 Metode og dataindsamling

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

opfølgningsplan Afdeling (evt. uddannelsesområde):

opfølgningsplan Afdeling (evt. uddannelsesområde): opfølgningsplan 2018 Afdeling (evt. uddannelsesområde): Opfølgningsplanens indsatsområder tager bl.a. afsæt i: ETU Løbende evalueringer Undervisningsevalueringer Virksomhedstilfredshedsmålinger Audit Fokusgruppeinterview

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Læs mere

Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor

Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Indhold Intentionerne bag EUD-reformen... 2 Præstationsstandarder... 2 Avanceret niveau... 2 Ekspertniveau... 2 Randers Social- og Sundhedsskoles

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2016 evaluering

Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Basisramme Emne Evaluering Vægtning Målopfyldelse 1. Fokus på uddannelserne og rekruttering Sikre at flere unge vælger uddannelsesområdet sundhed-, omsorg og pædagogik

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede

Læs mere

Gennemgang og drøftelse af skolepraktikplaner for: GF2 rettet mod det pædagogiske område

Gennemgang og drøftelse af skolepraktikplaner for: GF2 rettet mod det pædagogiske område Referat fra mødet i lokalt uddannelsesudvalg for det pædagogiske område Randers Social og Sundhedsskole. Mødet afholdes på skolen Tirsdag d.5.maj fra kl.13.00 til 16.00 Deltagere: Kenneth Pedersen, Birthe

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.

Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag. Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus 2018 Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag. Camusa Hatt Hvordan studieaktivitetsmodellen har kunnet fungere som et

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Indholdsfortegnelse Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016... 1 Indledning... 2 Afprøvning i uge 50 2015... 2 Evaluering af den tekniske løsning...

Læs mere

2013 Elevtrivselsundersøgelsen December 2013

2013 Elevtrivselsundersøgelsen December 2013 13 Elevtrivselsundersøgelsen December 13 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 585 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning af undersøgelsens

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at

Læs mere

Selvevaluering Praksisnær undervisning. Ajourført juni Indholdsfortegnelse

Selvevaluering Praksisnær undervisning. Ajourført juni Indholdsfortegnelse Ajourført juni 2017 Selvevaluering 2016 Praksisnær undervisning Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 2 2. Formål 2 3. Evalueringens hovedområder og målgrupper 2 4. Metode og dataindsamling 3 5. Sammenfatning

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Selvevaluering Skolens værdigrundlag:

Selvevaluering Skolens værdigrundlag: Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,

Læs mere

Godt du kom

Godt du kom Godt du kom 06.-2.- 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 10-02-2012 23-12-20111 Kvalitetspatruljen 2 ¼ -årigt projekt Formål: at vidensdele mellem skolerne om god praksis med henblik på fastholdelse

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

SELVEVALUERING forår 2019

SELVEVALUERING forår 2019 SELVEVALUERING forår 2019 Bestyrelsen for skolen har valgt, at vi dette år skal evaluere på: Hvordan elevernes progression foregår Hvilke metoder bruger vi Hvilke resultater giver det. Vil vi derfor undersøge

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af

Læs mere

2017 Elevtrivselsundersøgelsen

2017 Elevtrivselsundersøgelsen 217 Elevtrivselsundersøgelsen December 217 ESB - SOSU Antal svar: 4648 Benchmarking rapport - ESB Netværket Fortroligt Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning af undersøgelsens

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Inklusionsundersøgelse 2018

Inklusionsundersøgelse 2018 Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. SCU - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. SCU - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne SCU - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Svarprocent: 95% (94 besvarelser ud af 99 mulige) Elevtrivsel SCU - Skanderborg-Odder

Læs mere

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne SOPU Svarprocent: 99% (1325 besvarelser ud af 1343 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning

Læs mere

GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43

GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43 Webside SOSU FVH GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke

Læs mere

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

2017 Elevtrivselsundersøgelsen

2017 Elevtrivselsundersøgelsen 17 Elevtrivselsundersøgelsen December 17 Antal svar: 16565 Benchmarking rapport - ESB Netværket Fortroligt Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning af undersøgelsens resultater

Læs mere

Evaluering af MED-aftalen / MED-sekretariatet

Evaluering af MED-aftalen / MED-sekretariatet Evaluering af MED-aftalen 2018 / MED-sekretariatet FORMÅL MED EVALUERINGEN Det overordnede formål med evalueringen af MED-aftalen er at evaluere implementering og virkning af MED-aftalen hvor langt er

Læs mere

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, foråret 2011 Evaluering af Pædagogisk Sociologi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der udbudt tre moduler på suppleringsuddannelsen i, Pædagogisk teori, Sociologisk teori og videnskabsteori. Modulerne er dog evalueret

Læs mere

Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015

Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015 Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold og opbygning... 2.0 Elevernes valg af Tech College...

Læs mere

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne UC SYD. Svarprocent: 49% (49 besvarelser ud af 101 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne UC SYD. Svarprocent: 49% (49 besvarelser ud af 101 mulige) December 2017 Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne UC SYD Svarprocent: 49% (49 besvarelser ud af 101 mulige) Elevtrivsel UC SYD Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler 95 [+5] 83 [-2]

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. SOSU Østjylland. Svarprocent: 75% (452 besvarelser ud af 600 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. SOSU Østjylland. Svarprocent: 75% (452 besvarelser ud af 600 mulige) December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 75% (452 besvarelser ud af 600 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler 84 [-3] 83 84 [-3] 82 84

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne UC SYD. Svarprocent: 65% (77 besvarelser ud af 119 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne UC SYD. Svarprocent: 65% (77 besvarelser ud af 119 mulige) December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne UC SYD Svarprocent: 65% (77 besvarelser ud af 119 mulige) Elevtrivsel UC SYD Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler 91 [-4] 83 93

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet

Læs mere

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

Fravær på erhvervsskoler og VUC

Fravær på erhvervsskoler og VUC Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Ledelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)...

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen

2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 Elevtrivselsundersøgelsen Viden Djurs Svarprocent: % (436 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Viden Djurs Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland) Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere