Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi"

Transkript

1 Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

2 Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi... 5 Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi... 6 Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi... 7 Sammenhæng mellem projekter og pædagogiske strategi... 8 Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi... 9 Sammenfatning af første del af selvevalueringen... 9 Anden del af selvevalueringen Undervisernes kendskab til den pædagogiske strategi Feedback og læringsmål Praksisnær undervisning Styring og relationer Eleven som producent af viden Sammenfatning af anden del af selvevalueringen Tredje del af selvevalueringen Konklusion på selvevalueringsrapport Processen fremadrettet Side 1 af 17

3 Indledning Randers Social- og Sundhedsskole har i 2016 valgt den pædagogiske strategi som fokus for skolens selvevaluering. Selvevalueringen havde tre fokus områder. Første del af selvevalueringen har haft fokus på, hvordan uddannelseschefen for uddannelserne, uddannelseslederne og underviserne oplever, at den pædagogiske strategi anvendes som retningsviser/styring i til forhold pædagogisk udvikling. Anden del af selvevalueringen skulle undersøge, hvordan elever og undervisere oplever, at undervisningen afspejler den pædagogiske strategi. Tredje del af selvevalueringen skulle undersøge, hvorvidt den pædagogiske strategi understøtter elevernes læring, trivsel og gennemførelse. Første del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af 2 fokusgruppeinterview med henholdsvis uddannelsesledere og undervisere samt 2 interviews med henholdsvis 1 underviser og en uddannelseschef. Anden del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af ét spørgeskema målrettet eleverne og ét spørgeskema målrettet underviserne. Underviserne fik tilsendt linket til undersøgelsen og fik 2 dage til at besvare det. Der er 27 ud af 62 mulige undervisere, der har besvaret spørgeskemaet, svarende til 43,5 % af underviserne. For at sikre en høj svarprocent blandt eleverne blev der valgt undersøgelsen gennemført på en bestemt dato, hvor de undervisere, der underviste hold denne dag, på forhånd havde fået tilsendt linket til undersøgelsen. Underviserne var af ledelsen blevet bedt om at afsætte 10 minutter i undervisningen til, at eleverne kunne besvare spørgeskemaundersøgelsen. Der er 59 elever, som har svaret på undersøgelsen fuldt ud, og 12 elever har åbnet linket til undersøgelsen eller svaret på få spørgsmål. De 12 spørgeskemaer er blevet slettet fra undersøgelsens samlede resultater. Skolen havde på dagen for undersøgelsen ca. 325 elever som kunne deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Svarprocenten for eleverne er således på 18 %. Eleverne blev spurgt om, hvilken uddannelse de går på (figur 1). Ud fra svarene på dette spørgsmål kan vi se, at der er nogle uddannelser, som ikke er repræsenteret i besvarelsen. Da undersøgelsen blev gennemført, var GF1 og GF1 EUX afsluttet, og derfor har disse elever ikke svaret. Derudover har ingen eller meget få elever på GF2 PAU, GF2 SOSU og den pædagogiske assistent uddannelse svaret. Dette kan skyldes en undersøgelses-mæthed blandt eleverne, da skolen har kørt en række undersøgelser kort tid inden denne undersøgelse. Når fordelingen af besvarelsen fra de forskellige uddannelser sammenholdes med svarprocent på 18 %, stemmer fordelingen af besvarelserne godt overens med fordelingen af elevhold inde på skolen. Fordelingen af besvarelser betyder, at det kun er hovedforløbselever, som har svaret på spørgeskemaet. Undersøgelsen er dermed reelt en undersøgelse af hovedforløbselevernes opfattelse af den pædagogiske strategi i undervisningen og ikke hele skolens elevgruppe, da det er muligt, at grundforløbseleverne ville havde svaret anderledes. Side 2 af 17

4 Figur 1: Hvilken uddannelse går du på Eleverne blev spurgt til deres alder (figur 2). Ud fra svarene kan vi se, at eleverne fordeler sig bredt. På tidspunktet, hvor undersøgelsen blev gennemført, havde skolen ikke grundforløbselever på skolen, hvilket forklarer, hvorfor der ikke er flere unge under 20 år. Ellers stemmer aldersgrupperingerne godt overens med fordeling af elevernes alder generelt på skolen. Figur 2: Alder Skolens pædagogiske strategi Skolens pædagogiske strategi har fire fokusområder: Praksisnærhed Eleverne som producent af viden Relation og styring Læringsmål og feedback I skolens strategi er disse beskrevet nærmere. Side 3 af 17

5 Første del af selvevalueringen Første del af selvevalueringen har haft fokus på, hvordan uddannelseschefen for uddannelserne, uddannelseslederne og underviserne oplever, at den pædagogiske strategi anvendes som retningsviser/styring ift. pædagogisk udvikling. Første del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af 2 fokusgruppeinterviews med henholdsvis uddannelsesledere og underviser samt 2 interviews med henholdsvis en underviser og en uddannelseschef. I forbindelse med de to interviews og de to fokusgruppeinterviews er der udarbejdet spørgeguides på baggrund af følgende seks punkter: Kendskab til den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem projekter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi De seks punkter vil også blive brugt til at strukturere dette afsnit i rapporten. Kendskab til den pædagogiske strategi Det første område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens kendeskab til den pædagogiske strategi og dennes indhold. Uddannelseschefen udtaler, at hun kender strategien på et sådan niveau, at det er den, hun tænker alt daglig pædagogisk udvikling ud fra. Uddannelseslederne har tilsvarende opfattelse af deres kendskab til strategien, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: Jeg tænker, vi har den fuldstændig under huden. Mens ledelsen på skolen har indgående kendskab til strategien, forholder det sig lidt anderledes på undervisersiden. Underviserne er blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og her svarer underviserne meget forskelligt. En underviser italesætter, at hun ikke har været længe nok på skolen til at kende strategien, mens følgende citat viser, hvordan flere af underviserne forholder sig til strategien: Jeg tænker ikke: nu skal jeg ind og gennemføre strategien, men jeg kender den, og jeg hører den omtalt hele tiden. I citatet bliver det tydeligt at strategien er i undervisernes bevidsthed, men at de ikke ser udførelsen af den som en integreret del af undervisningen. Underviserne blev bedt om at nævne de fire punkter i den pædagogiske strategi, og her har underviserne svært ved at Side 4 af 17

6 nævne de fire punkter. De fire punkter bliver bl.a. blandet sammen med EUD-reformens indsatsområder, såsom differentiering, talentspor, og at eleverne skal blive så dygtige som mulige. En anden underviser udtaler følgende omkring hendes kendskab til strategien: Den er jo fysisk synlig, fordi den hænger på dørene rundt omkring. Og delelementerne er jeg også bekendt med. Nogle af delene arbejder jeg også med, nogle af dem arbejder jeg med, uden at jeg er bevidst omkring det. Men jeg synes, det forsvinder i mængden nogle gange ift. alle mulige andre arbejdsopgaver. For mig tager det tid, hvis jeg bevidst skal tænke over, hvordan jeg bruger elementerne. Underviseren kender til strategien, men oplever, at den til tider falder i baggrunden, og at hun ikke arbejder bevidst med alle elementer. De andre underviser omtaler også dette og italesætter, at de mangler, at den er ordentligt implementeret i hverdagen, og at strategien ikke har værdi, hvis den ikke er implementeret. En underviser udtaler: Det kan godt være, at vi har en pædagogisk strategi, men derfor betyder det ikke, at vi gør det. En anden underviser supplerer med: Når jeg kigger på den pædagogiske strategi, så er jeg sikker på, ledelsen er meget bevidst om det, men jeg ser det ikke implementeret ift. mig som medarbejder. Underviserne italesætter dog også, at de gerne vil arbejde hen imod den pædagogiske strategi, men at det kræver daglige debatter omkring strategien, og hvordan der konkret skal arbejdes med de forskellige indsatser på skolen, således at de fire punkter kan blive udviklet til netop vores erhvervsskole. Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi Det andet område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes oplevelse af den pædagogiske strategi ift. ledelse og uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af at benytte den pædagogiske strategi i deres ledelse. Uddannelseschefen forklarer således om hendes brug af den pædagogiske strategi ift. ledelse: Side 5 af 17

7 Jeg bruger den til at prioritere, hvad det er for en indsats, vi skal gøre vi gør det også på direktionsmøderne, når vi skal tænke over den ene eller anden løsning og hvilken indsats vi skal prioritere Uddannelseschefen oplever altså, at hun selv og hele direktionen benytter den pædagogiske strategi som et styringsredskab til at træffe beslutninger, og derved rammesætter den også, hvilken retning ledelsen skal bedrives i. Uddannelseslederne italesætter også, at de bruger strategien til at bedrive ledelse ud fra. En uddannelsesleder udtaler følgende: Der er noget, man arbejder med sit team om, og noget man arbejder med ift. den enkelte medarbejder, og hvad vi arbejder med på lederniveau. Der er flere niveauer i måden, vi udfører den på. De andre uddannelsesleder er enige i dette perspektiv og supplerer med eksempler, hvor de har benytte strategien som styringsredskab ift. ledelse. Her nævnes bl.a., at et team har arbejdet med sparringsseancer, hvor der har været fokus på styring og relationer, at det er retningsgivende for pædagogiske dage, at der er udarbejdet læringsmål for alle fag i et team, og at ledelsen har arbejdet med klasserumsobservationer med fokus på læringsmål, feedback samt relationer og styring. Underviserne oplever ikke den synlige sammenhæng mellem den daglige ledelse og den pædagogiske strategi. Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi Det tredje område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem pædagogiske dage og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen fortæller følgende: Jeg har løbende møder med [den pædagogiske supporter], som overordnet står for planlægningen af de pædagogiske dage. Her snakker vi om, hvad der står i den pædagogiske strategi. Men vi tager også udgangspunkt i, hvad der er de aktuelle udfordringer på det enkelte uddannelsesniveau. Dette citat viser, at de pædagogiske dages indhold opstår i en kombination af den pædagogiske strategi og aktuelle udfordringer. Uddannelseschefen uddyber efterfølgende, at den pædagogiske supporter også drøfter det aktuelle indhold med uddannelseslederne. Uddannelseschefen oplever derved, at der er sammenhæng mellem indhold på de Side 6 af 17

8 pædagogiske dage og den pædagogiske strategi, dog i et godt samspil og balance med aktuelle udfordringer. Uddannelseslederne oplever en sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og de pædagogiske dage. De fortæller, at de pædagogiske dage er med til at skabe et fælles fundament for underviserne og give dem et fælles sprog med udgangspunkt i strategien. I interviewet svarer underviserne ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de kan se sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og de pædagogiske dage direkte. I forbindelsen med et andet spørgsmål siger en underviser dog følgende: men den (den pædagogiske strategi ligner jo det, vi har haft folk ude og snakke om (pædagogiske dage) Her ses det, at underviserne oplever en sammenhæng, dog omvendt af intentionen. Nemlig at den pædagogiske strategi er skabt på baggrund af de oplægsholdere, skolen har haft i huset på pædagogiske dage, og ikke at det er den pædagogiske strategi, som styrer, hvilke oplægsholdere som deltager på de pædagogiske dage. Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi Det fjerde område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen oplever en klar sammenhæng mellem ledelseseksperimenterne og den pædagogiske strategi, da disse tager udgangspunkt i feedback. Ift. undervisernes eksperimenter udtaler uddannelseschefen følgende: De eksperimenter, som underviserne laver, er aftalt ud fra den pædagogiske strategi, så når [den pædagogiske supporter] og uddannelseslederne kigger på, hvilke eksperimenter der kan gå i gang, så er det med udgangspunkt i den pædagogiske strategi Der opleves på chefniveau derfor en klar sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi på alle niveauer i organisationen. Uddannelseslederne har lidt forskellige opfattelser af sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi, hvilket kommer til udtryk i de følgende tre citater: Da vi startede med eksperimenterne, fortæller vi om strategien, og at man vælger inden for det. Side 7 af 17

9 Jeg har svært ved at se den røde tråd mellem eksperimenterne og den pædagogiske strategi, og sådan tror jeg også, det er for underviserne. Jeg har to undervisere, der laver eksperiment om simulation, og det er jo praksisnærhed. Så jeg synes, der er en sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og eksperimenter. De ovenstående citater viser, at uddannelsesledergruppen ikke er enige, om hvor tydelig sammenhængen er. Dog italesætter 2 ud af 3, at de oplever en sammenhæng. Underviserne har svært ved at svare på spørgsmålet, da de italesætter, at de ikke kender til de andre eksperimenter i deres team. En enkelt underviser er selv i gang med et eksperiment og kan i dette se en tydelig sammenhæng mellem eksperimenter og den pædagogiske strategi, da hendes eksperiment handler om synlige læringsmål. Sammenhæng mellem projekter og pædagogiske strategi Det femte område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem projekter og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen oplever en klar sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og projekterne, da strategien bliver brugt til at vurdere, om skolen skal deltage i projekter. Hun udtaler også, at de projekter, som ikke passer ind ift. den pædagogiske strategi, i stedet passer ind ift. skolens overordnede strategi. Uddannelseslederne oplever lige som uddannelseschefen, at der er en god sammenhæng mellem projekterne og den pædagogiske strategi. Underviserne har forskellige perspektiver på dette, idet ikke alle underviserne kan se en sammenhæng mellem projekter og den pædagogiske strategi. Dette kommer til udtryk i følgende citater: Jeg er med i to projekter, og jeg tænker ikke det er oplagt at pædagogisk strategi samtidig med jeg har været med i et og jeg synes, det var tydeligt ift. den pædagogisk strategi Oplevelsen omkring sammenhæng mellem projekter og den pædagogiske strategi er ikke nødvendigvis afhængigt af, om underviserne selv deltager i projekterne. Nogle undervisere, som deltager i projekter, kan ikke se sammenhængen, mens andre undervisere, som deltager i projekter, godt kan se sammenhængen. Side 8 af 17

10 Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi Det sjette område, der blev spurgt ind til, omhandler undervisernes, uddannelsesledernes og uddannelseschefens oplevelse af sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi. Uddannelseschefen udtaler, at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt dels i den pædagogiske strategi og dels i individuelle behov. Der tages også udgangspunkt i ETU og andre undersøgelser, hvor skolen får feedback fra eleverne. Det er med udgangspunkt i dette krydsfelt, at der planlægges kompetenceudvikling på individ-, gruppe- og skoleniveau. Uddannelseslederne oplever i høj grad, at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i den pædagogiske strategi. De udtaler bl.a.: Man kan ikke undgå at inddrage den pædagogiske strategi. Vi tænker ikke kompetenceudvikling, andet end at det bunder over i strategien. Og det er så naturligt for os. Vi er også blevet bedre til, når vi sender folk på konference, så at tænke over, om det er noget, vi skal (står det i den pædagogiske strategi). Uddannelseslederne oplever således, at den pædagogiske strategi benyttes som styringsredskab for kompetenceudviklingen i organisationen. Underviserne oplever også, at den pædagogiske strategi er styrende for deres kompetenceudvikling, da denne er med til at bestemme, hvilke konferencer man må deltage i, samt hvilke diplom-moduler underviserne kan tage som valgfag i deres diplomuddannelse. Underviserne oplever dog ikke dette som udpræget positivt, da de synes, det indsnævrer deres mulighed for at lære nyt samt tilføre organisationen ny viden. Sammenfatning af første del af selvevalueringen Igennem behandlingen af de to fokusgruppeinterviews og de to interviews ses der en klar tendens, ift. hvordan uddannelseschefen, uddannelseslederne og underviserne oplever den pædagogiske strategi som retningsviser/styringsredskab ift. de 6 punkter, undersøgelsen omhandlede: Kendskab til den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem ledelse og den pædagogiske strategi Sammenhæng mellem pædagogiske dage og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem eksperimenter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem projekter og pædagogisk strategi Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den pædagogiske strategi Side 9 af 17

11 Igennem databehandlingen ses der en tendens til, at uddannelseschefen og uddannelseslederne ser den pædagogiske strategi som et synligt styringsredskab i langt højere grad end underviserne. Dette kommer til udtryk ved, at uddannelseschefen og uddannelses lederne kan se en klar sammenhæng mellem den pædagogiske strategi og ledelse, pædagogiske dage, eksperimenter, projekter og kompetence udvikling. Dette er ikke på samme måde klart for underviserne. Underviserne efterlyser flere drøftelser om den pædagogiske strategi, således at den bliver tilpasset til Randers Social- og Sundhedsskole, og hvad dette konkret betyder for deres undervisning. Underviserne oplever den pædagogiske strategi som for stærkt rammesættende, ift. hvad der er af muligheder inden for kompetenceudvikling. Anden del af selvevalueringen Anden del af selvevalueringen skulle undersøge, hvordan eleverne og underviserne oplever, at undervisningen afspejler den pædagogiske strategi. Anden del af undersøgelsen er gennemført ved hjælp af ét spørgeskema målrettet eleverne og ét spørgeskema målrettet underviserne. Spørgeskemaet er bygget op omkring de fire hovedområder i den pædagogiske strategi. Spørgsmålene har været vinklet ift. henholdsvis eleverne og underviserne. Spørgsmålene til både eleverne og underviserne har været bygget op med samme struktur, som ser således ud: I hvor høj grad oplever du, og dertil har der været fem svar muligheder: Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Undervisernes kendskab til den pædagogiske strategi Underviserne er blevet spurgt om deres kendskab til den pædagogiske strategi, og om de planlægger deres undervisning med baggrund i den pædagogiske strategi (Figur 3). 22 % af underviserne svarer, at de i meget høj grad oplever at kende til skolens pædagogiske strategi, 52 % af underviserne svarer i høj grad, 22 % svarer i nogen grad, mens 4 % svarer i lav grad. Til spørgsmålet om underviserne har fokus på skolens pædagogiske strategi, når de planlægger deres undervisning, svarer 15 % af underviserne i kategorien i meget høj grad, 41 % af underviserne svare: i høj grad, 41 % svarer i nogen grad, mens 4 % svarer i lav grad. Figur 3: Undervisernes kendskab til den pædagogiske strategi Side 10 af 17

12 Figur 3 viser, at underviserne kender til den pædagogiske strategi 74 % af svarene er i kategorierne i meget høj grad og i høj grad. Figuren viser også, at 96 % af underviserne ofte benytter strategien i planlægning af undervisningen, og kun 4 % af underviserne gør det i lav grad. Feedback og læringsmål Eleverne er blevet spurgt om fire spørgsmål ift. feedback og læringsmål (Figur 4), og underviserne er blevet stillet to spørgsmål (Figur 5). Det første spørgsmål eleverne har svaret på lyder: I hvor høj grad oplever du, at din undervisere fokuserer på at gøre læringsmålene tydelige og letforståelige? Her svarer 56 % af eleverne i høj grad, og 31 % af eleverne svarer i meget høj grad, 2 % af eleverne svarer i lav grad, mens ingen elever svarer slet ikke. Det andet spørgsmål eleverne har svaret på lyder: I Hvor høj grad oplever du, at du er klar over præcist, hvad du skal lære? Her svarer 19 % af eleverne i meget høj grad, og 53 % svarer i høj grad. Disse to spørgsmål viser, at eleverne oplever, at de får præsenteret læringsmålene, og at de forstår disse, og at størstedelen af eleverne oplever, at dette også gør det tydeligt, hvad de skal lære. Dog er der 25 % af eleverne, som svarer i kategorien i nogen grad, på spørgsmålet, om de er klar over, hvad de skal lære, ift. de blot 12 % som svarede i nogen grad på spørgsmålet om tydelige og forståelige læringsmål. Det er altså ikke lige tydeligt for alle eleverne, at læringsmålene viser dem, hvad de skal lære. Underviserne er blevet bedt om at vurdere, om de har fokus på at planlægge deres undervisning, så læringsmålene er tydelige for eleverne. Her svarer 26 % i meget høj grad, 37 % i høj grad og 33 % i nogen grad. Kun 4 % svarer i lav grad. Tallene viser, at eleverne i højere grad end underviserne oplever, at læringsmålene er tydelige i undervisningen. 87 % af eleverne har svaret i meget høj grad eller i høj grad til spørgsmålet om tydelige læringsmål, sammenlignet med at 63 % af underviserne oplever, at de har ekstra fokus på læringsmålene. Eleverne er blevet spurgt om følgende spørgsmål ift. feedback: I hvor høj grad oplever du at få den feedback fra din underviser, du har behov for. Her svarer 8 % af eleverne i meget høj grad, 41 % af eleverne svarer i høj grad, 37 % af eleverne svarer i nogen grad, mens der er samlet 13 %, der svarer i de to laveste kategorier i lav grad og slet ikke. Underviserne er blevet bedt om at vurdere, om de oplever at have fokus på at give brugbar feedback til eleverne. Her svarer 37 % af underviserne i meget høj grad, 41 % svarer i høj grad, 15 % svarer i nogen grad, mens 7 % svarer i lav grad. Det ses her at underviserne og eleverne har meget forskellige opfattelser af mængden af brugbar feedback der gives, idet 78 % af underviserne svarer i meget høj grad eller i høj Side 11 af 17

13 grad til spørgsmålet om de har fokus på at give brugbar feedback. Her svarer 49 % af eleverne, at de får den feedback fra deres underviser, som de har brug for. Figur 4: Elevernes svar om feedback og læringsmål Figur 5: Undervisernes svar på feedback og læringsmål Praksisnær undervisning Eleverne er blevet stillet tre spørgsmål om praksisnærhed (Figur 6). Det første spørgsmål lyder: I hvor høj grad oplever du, at din underviser fokuserer på at gøre undervisningen praksisnær. Her svarer 57 % af eleverne i de to kategorier i høj grad og i meget høj grad, mens de resterende 43 % af eleverne har svaret i nogen grad. Det andet spørgsmål, eleverne er blevet stillet, handler om, hvorvidt de oplever at være godt forberedt til at komme i praktik. Her svarer 57 % af eleverne i de to kategorier i høj grad og i meget høj grad, mens 34 % svarer i nogen grad, og 9 % svarer i lav grad. Underviserne er blevet stillet 2 spørgsmål om praksisnærhed (Figur 7). Underviserne er spurgt om følgende: I hvor høj grad oplever du, at din undervisning forbereder elever på, hvad de møder ude i praktikken. Her svarer 70 % af underviserne i høj grad og i meget høj grad, mens de resterende 30 % svarer i nogen grad. Underviserne er også blevet spurgt om, hvorvidt de føler sig klædt på til at have fokus på praksisnærhed. Her svarer 63 % af underviserne i høj grad og i meget høj grad, mens de resterende 37 % svarer i nogen grad. Ift. praksisnærhed i undervisningen er underviserne mere positive end eleverne, som dog trods alt stadigvæk svarer overvejende meget positivt. Side 12 af 17

14 Figur 6: Elevernes svar på praksisnærhed Figur 7: Undervisernes svar på praksisnærhed Styring og relationer Eleverne er blevet stillet 2 spørgsmål om styring og relationer (Figur 8), og underviserne er blevet stillet 2 spørgsmål om samme emne (Figur 9). Ift. relationer blev eleverne stillet følgende spørgsmål: I hvor høj grad oplever du at have gode relationer til dine undervisere. Her svarer 12 % af eleverne i meget høj grad, 49 % af eleverne svarer i høj grad, 37 % af eleverne svarer i nogen grad, mens 2 % svarer i lav grad. Underviserne er blevet stillet følgende spørgsmål: I hvor høj grad oplever du at have gode relationer til dine elever. Her svarer 48 % af underviserne i kategorien i meget høj grad, og 52 % svarer i høj grad. Tallene viser, at eleverne i lavere grad end underviserne oplever at have gode relationer. 61 % af eleverne har svaret i meget høj grad eller i høj grad til spørgsmålet om gode relationer, sammenlignet med at 100 % af underviserne svarer i meget høj grad eller i høj grad til samme spørgsmål. Figur 8: Elevernes svar om styring og relationer Side 13 af 17

15 Figur 9. Undervisernes svar om styring og relationer Ift. styring i klasserummet blev eleverne stillet et spørgsmål om, hvorvidt de oplever, at underviserne tydeligt viser, hvad der skal foregå i løbet af dagen. Her svarer 29 % af eleverne i meget høj grad, 59 % af eleverne svarer i høj grad, og 12 % af eleverne svarer i nogen grad. Underviserne blev spurgt om, i hvor høj grad de oplever, at eleverne synes, de er tydelige i deres klasserumsledelse. Her svarer 41 % af underviserne i kategorien i meget høj grad, 56 % af underviserne svarer i høj grad, og 4 % af underviserne svarer i nogen grad. Elevernes oplevelser af styring stemmer meget godt overens med undervisernes oplevelse, og generelt er der et meget positivt billede. Eleven som producent af viden Eleverne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de selv deltager aktivt i f.eks. gruppearbejde og fremlæggelser (figur 10). Her svarer 24 % af eleverne i meget høj grad, 68 % svarer i høj grad, og 8 % af eleverne svarer i nogen grad. Eleverne er også blevet spurgt om, i hvor høj grad de oplever, at deres klassekammerater deltager aktivt i gruppearbejdet og fremlæggelser. Her svarer 10 % af eleverne i meget høj grad, 56 % svarer i høj grad, 32 % af eleverne svarer i nogen grad, og 2 % svarer i lav grad. Det er altså tydeligt, at eleverne oplever, at de selv er mere aktive i gruppearbejdet end deres klassekammerater. Figur 10: Elevernes svar på deres oplevelse af deres deltage i gruppearbejde Underviserne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de har fokus på at planlægge undervisningen, således at det aktiverer eleverne, i form af f.eks. gruppearbejde og fremlæggelser (figur 11). Her svarer 59 % af underviserne i meget høj grad, 33 % svarer i høj grad, 4 % svarer i nogen grad, og 4 % svarer i lav grad. Side 14 af 17

16 Figur 11: Undervisernes svar på eleven som producent af viden Underviserne oplever, at de i meget høj grad er fokuseret på at planlægge en undervisning med aktiviteter, der aktiverer eleverne. Sammenfatning af anden del af selvevalueringen Underviserne kender den pædagogiske strategi, og de arbejder ud fra denne i hverdagen. Eleverne oplever også den pædagogiske strategi i undervisningen, og generelt er eleverne meget positive i deres besvarelse, ang. hvor gode underviserne er til at implementer den pædagogiske strategi i undervisningen. Dog har eleverne og underviserne ikke helt samme oplevelse af tydeligheden af de enkelte elementer i undervisningen: - Eleverne oplever i højere grad, at læringsmålene er synlige i undervisningen, end underviserne oplever det - Underviserne oplever i højere grad end eleverne, at de giver feedback - Underviserne er mere positive end eleverne, ift. hvor praksisnær undervisningen opleves - Underviserne oplever i højere grad end eleverne, at de har gode relationer til eleverne - Underviserne oplever i højere grad end eleverne, at de har tydlige klasserumsledelse Tredje del af selvevalueringen Tredje del af selvevalueringen skulle undersøge, hvorvidt den pædagogiske strategi understøtter elevernes læring, trivsel og gennemførelse. Skolen har i 2016 arbejdet med at lave eksperimenter i undervisernes hverdagspraksis, hvor der skulle ske en systematisk vurdering af, om eksperimenterne virker efter hensigten. Skolen har derfor også arbejdet med at evaluere eksperimenternes effekt, herunder at sikre, at evaluering af eksperimenter giver valide resultater. Skolen startede med en metode til evaluering af eksperimenter, som vi har været nødsaget til at forkaste, da den ikke ville give valide resultater. og derfor ikke er brugbar. Denne metode var forudsætningen for, at eksperimenterne kunne indgå som en del af evalueringen af den pædagogiske strategi, og det har derfor ikke været muligt at medtage eksperimenterne i selvevalueringen. Side 15 af 17

17 Konklusion på selvevalueringsrapport Underviserne arbejder aktivt med den pædagogske strategi, og eleverne oplever den værende aktiv i undervisningen. Dog efterspørger eleverne mere feedback. Der er behov for øget kommunikation mellem ledelsen og underviserne for at skabe synlighed omkring sammenhængen mellem den pædagogiske strategi og ledelse, projekter, eksperimenter, pædagogiske dage, kompetenceudvikling og ministerielle krav. Underviserne efterlyser flere debatter om den pædagogiske strategi og en mere konkret operationalisering af de enkelte elementer, således at der skabes en øget tydlighed om, hvilke forventninger der er omkring den pædagogiske strategi, og hvordan denne opgave løftes. Processen fremadrettet Selvevalueringsrapporten præsenteres for skolens to chefer (januar 2017). Herefter præsenteres rapporten for skolens pædagogiske udvalg (januar 2017), som udarbejder handleplaner på baggrund af rapporten. Der arbejdes i resten af 2017 med at implementere handleplanerne. Side 16 af 17

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Gennemgang og drøftelse af skolepraktikplaner for: GF2 rettet mod det pædagogiske område

Gennemgang og drøftelse af skolepraktikplaner for: GF2 rettet mod det pædagogiske område Referat fra mødet i lokalt uddannelsesudvalg for det pædagogiske område Randers Social og Sundhedsskole. Mødet afholdes på skolen Tirsdag d.5.maj fra kl.13.00 til 16.00 Deltagere: Kenneth Pedersen, Birthe

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen

November Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen November 2013 Selvevaluering af Overgangen mellem grundforløbet og SSH uddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Formål 3 Evalueringens hovedområder 3 Undersøgelsens målgruppe 3 Metode og dataindsamling

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Indholdsfortegnelse Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016... 1 Indledning... 2 Afprøvning i uge 50 2015... 2 Evaluering af den tekniske løsning...

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:

Procedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering: Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning

Læs mere

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole Hvorfor Hvordan og ETU Elevtilfredshed sundersøgelse UMV Undervisnings miljøvurdering Lovpligtig Lovpligtig Medarbejdere MTU (medarbejdert ilfredshedsund

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

2013 Elevtrivselsundersøgelsen December 2013

2013 Elevtrivselsundersøgelsen December 2013 13 Elevtrivselsundersøgelsen December 13 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 585 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning af undersøgelsens

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 6. juli 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad side

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Semester: 1 Dato: 07. februar 2017 Status: 11 ud af 21 har besvaret evalueringen I hvilken grad vurderer du, at der har været sammenhæng mellem undervisningens indhold og semestrets

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen Response på det pædagogiske didaktiske grundlag Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen PÆDAGOGISK GRUNDLAG Udgangspunkt Vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i, hvad læring er. Når mennesker lærer,

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Fravær på erhvervsskoler og VUC

Fravær på erhvervsskoler og VUC Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland Handlings- og opfølgningsplan 2017, gældende for grundforløb, EUD og EUX, og skolepraktik det merkantile område. Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer

Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november / Mette Kristensen & Ole Roemer Forsker-Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Netværksmøde d. 29.november 2011. / Mette Kristensen & Ole Roemer Workshop 1: Hvorfor ansætter en antropolog? Jeg havde to vejledere, en vejleder ét,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60% Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole

Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Mål Får øje på jeres egne udfordringer- brændende platforme. Får et konkret eks. på, hvordan man kan organisere databaseret

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen

2015 Elevtrivselsundersøgelsen 15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 65% (141 besvarelser ud af 216 mulige) Sammenfatning af undersøgelsens resultater Drivkræfter bag elevtrivsel Resultat Mål og feedback

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 13 Dato for evaluering: 31/10 2016 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10/14 71% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Fire kvalitetsmål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere