Livets spejl. af Anita Bondo. De venter i mørket. Projektionsmekanismen. Se i spejlet. Rutchebaneturen: Det kan jeg lide - det kan jeg ikke lide

Transkript

1 Livets spejl af Anita Bondo De venter i mørket Projektionsmekanismen Se i spejlet Rutchebaneturen: Det kan jeg lide - det kan jeg ikke lide Hvad så de i spejlet? Intet er tilfældigt Træk projektionerne tilbage Hjælp - jeg er ved at drukne i mine egne projektioner! Alle spejler sig i alle - Naturen Maden Stemning & Atmosfære Penge Andre mennesker Skal jeg tale eller tie? Livets spejl 1

2 Livets spejl De venter i mørket Noget af det vanskeligste er at se os selv. At opdage hvem vi selv er. Vi kan ikke lige se det, fordi den største del af os er ubevidst. Det vil sige, den sover. Mange af de evner vi har, ligger i mørket som frø i jorden i det ubevidste og venter. Måske er det evner til at lytte indad, drage omsorg, være tålmodig. Eller evner til at inspirere og vejlede andre. Frøene venter på at jorden bliver gødet og på at det rigtige tidspunkt kommer. Først da er de klare til at spire og vise, hvad de har at tilbyde. Du selv venter på at få de nødvendige oplevelser og erfaringer. At du når til den rigtige alder og modenhed. Først da er visse evner klar til at folde sig ud til glæde for dig selv og omverdenen. I mørket ligger også de mønstre, vi har indeni. Mønstre der bestemmer, hvordan vi tænker og handler. Mønstre der gør os tillidsfulde og nysgerrige overfor alt nyt vi møder. Eller mønstre der istedet gør os skeptiske og tilbageholdende. Også mønstre venter på det rette tidspunkt, hvor de skal fødes, udvikles eller forvandles. Alle dele i bevidstheden, både de ubevidste og bevidste, er brikker i det store puslespil - at skabe et klart billede af, hvem vi selv er. Projektionsmekanismen Gennem hele livet udvikler vi os. Uanset om vi ønsker det eller ej. Vi kan ikke holde fast i børnehaven og sandkassen, skoletiden eller ungdomsklubberne uanset hvor glade vi er for dem. Livet går videre. Vi må udvikle os. Hele tiden står vi foran at skulle tage det næste skridt. I denne udvikling får vi brug for de evner, vi er født med. De evner der i det ubevidste venter på, at det bliver deres tur. Måske trænger evnen til at lytte indad netop nu til udvikle sig. Eller mønsteret med fuld fart frem uden pause trænger til forandring. Når vi har brug for at udvikle en særlig evne eller et mønster i vores ubevidste går en bestemt mekanisme igang - nemlig projektionsmekanismen. Formålet er, at gøre det usynlige synligt. Ved at vi projicerer, det usynlige i os selv ud på omverdenen, bliver det synligt for os. Denne mekanisme er ikke noget, vi selv skal holde styr på. Eller overhovedet kan holde styr på. Det er noget, der sker helt naturligt af sig selv. Det er en af naturens måder, at hjælpe os med at opdage hvem vi selv er. Gennem projektionsmekanismen bliver vi istand til at befri os selv. Befri os for destruktive og udslidte mønstre, så vi igen kan trække vejret frit. Befri sjælen, så vi kan folde vores kvaliteter ud. Se i spejlet "Du ser splinten i den andens øje men ikke bjælken i dit eget" Vi kender alle dette udtryk. Både fra Bibelen og fra vores egen dagligdag. Billedet med splinten og bjælken beskriver meget malende projektionsmekanismen. Det vil sige, at vi projicerer det, vi har indeni os selv ud på omgivelserne. Vores egen tristhed eller glæde bliver overført. På ting. På vejret. På andre mennesker. På den måde bliver det, vi ikke kan se hos os selv vist foran os. Samme mekanisme som når et billede eller en tekst bliver projiceret - kastet op på et stort lærred. Længe før vi er bevidste og genkender sider af os selv, kan vi alligevel se dem. Fordi omverdenen virker som et spejl for os. Hele verden hjælper dig med, at opdage dig selv. Bare ved at den er der. Og omvendt hjælper du andre til at finde sig selv, bare ved at du er til. Livets spejl 2

3 I dag "ser din nabo i spejlet" og siger måske: "Hvor har livet mange glæder. Jeg bliver glad af den friske sommervind. Der er glade mennesker alle vegne." På samme tid siger du: "Det er så trist, så dagene ligner hinanden. Vejret er så surt, når det blæser så meget. Hvor var der mange gnavne mennesker, da jeg var henne i Brugsen og købe ind." Her fortæller projektionsmekanismen din nabo, hvor vigtigt det er, at glæden får en større plads i hans liv. Og du har brug for at kigge på, hvorfor du er sur og trist indeni. Derfor når vi kigger på verden udenfor os, kigger vi samtidig på os selv. Langt det meste af det vi tænker og siger, fortæller mere om os selv end om andre. Ja faktisk kan det være sådan, at det slet ikke fortæller noget om andre, men kun noget om os selv. Tag nu f.eks dette billede af is på vandet med bobler. Hvad ser du? En sur gammel mand der blabrer en masse ligegyldigheder af sig. Eller en spændende visdomskvinde der fortæller den ene perle efter den anden. Eller livet under isen der begynder at pible frem. Eller... Alt sammen sider af dig selv, du projicerer ind i billedet. Det jo bare is med bobler. I dette tilfælde er det let at se, at det må handle om een selv. Langt sværere er det, når det er et andet menneske, vi ser på. Du tror, at det du ser hos den anden, er virkeligt. Du kan jo se det lige så tydeligt. Måske er det rigtigt, det du ser. Måske er det et fata morgana, du selv laver. Verden omkring dig bliver uundgåeligt farvet af de projektionsbriller du har på, i det øjeblik du ser. Altså farvet af de sider hos dig selv, du lige nu har brug for at befri og forstå lidt bedre. Men hvordan kan vi så vide, om det vi ser, er virkeligt eller noget vi helt eller delvis selv skaber gennem projektioner? Vi kan mærke det gennem vores følelser. Vi viser det, gennem den måde vi reagerer på. Læs videre om livets rutchebanetur. Livets spejl 3

4 Rutchebaneturen: Det kan jeg lide - det kan jeg ikke lide Livet er som en rutchebanetur. Det ene øjeblik er vi oppe - det vi oplever, kan vi rigtigt godt lide. Det næste øjeblik er vi, åh nej, nede - det vi her oplever, kan vi absolut ikke lide. Gennem denne livets rutchebanetur opdager vi os selv. Denne tur kaldes også projektionsmekanismen. Hver gang du oplever noget, du kan lide eller ikke kan lide, er det en projektion. Først når du kan være neutral, kan du se dig selv, situationen og andre mennesker klart. Neutral er ikke det samme som at være ligeglad. Tværtimod. Neutral vil sige at dit humør ikke slår ud på positiv eller negativ skalaen. Du hverken dømmer eller fordømmer, det du ser. Istedet bliver dit hjerte aktiveret. Du bliver nærværende. Din indføling og medfølelse for andre vokser. Du accepterer situationen og mennesket som det nu engang er. Genkender hvad situationen drejer sig om. Du forstår, hvorfor det er sådan. Nogle gange mærker du en lille lun latter indeni. Ikke for at nedgøre det du ser. Men fordi du ind til benet, kan genkende de andres glæde eller pine. Århh - du kender det så godt. Kender alle de spil og kampe vi må gennemleve. Genkender hvordan vi snor os, for ikke at opdage hvor hæslige eller smukke vi er. Eller hvordan vi på det groveste afviser, at hjælpe vores egen lille væsen. Ser hvordan tilværelsen prøver at råbe os op. Hvordan dens tålmodighed med os er engleagtig. Hvordan vi gang på gang misforstår, at den jo bare vil hjælpe. Eller du genkender, den lykkerus det kan være at opdage sig selv. Opdage at det man føler ikke er forkert eller i vejen. Tværtimod. Det er smukt og ærligt. Det viser den vej, man skal gå. Her er et eksempel med vrede. Hvordan projektioner får vrede til at se forskellig ud: En kvinde kommer for sent om morgenen på sit arbejde. Lederen koger over og vælter sin vrede ud over hende. Tre af medarbejderne, Ulla, Hanne og Bente overværer situationen. Kvinden spørger bagefter de tre, hvordan de oplevede det, der skete. Ulla - Det kan jeg lide: "Jeg synes, det er godt lederen viser sin vrede. Det er befriende, hun tør sige sin ærlige mening. At hun ikke altid pakker det ind i lyserødt vat". Hanne - Det kan jeg ikke lide: "Jeg mener, det er helt forkasteligt at tale sådan til sine medarbejdere. Lederen skal vise andre respekt gennem den måde, hun udtrykker sig på. Også selv om de måske klokker i det". Bente - Neutral: "Det var en uundgåelig situation. Lederen siger ellers aldrig noget og holder altid sine meninger tilbage. Oveni har I to opbygget en spændingstilstand mellem jer i lang tid. Sådan et overtryk må jo komme ud, før eller siden. På den ene eller anden måde. Nu er utilfredsheden endeligt kommet åbent frem. Det er en god lejlighed til at rydde op mellem jer. Så I kan finde frem til, hvad der egentlig ligger bag hele situationen." Hvad så de i spejlet? Hvad skete der egentligt i situationen beskrevet ovenfor omkring vrede? Hvad fortæller projektionsmekanismen om den enkelte? Lad os tage de tre observatører een for een. Ulla ser efter ærlighed. Ulla så situationen som god, fordi lederen var mere ærlig, end hun plejede at være. Her projicerer Ulla evnen til at være ærlig ud på situationen. Det fortæller om Ulla, at det lige nu er vigtigt for hende selv at blive mere ærlig i sit liv. Overfor sig selv og andre. Samtidig kan vi alle få fornøjelse af Ullas udtalelse. At få gentaget hvor svært det er at forstå hinanden, hvis vi pakker det så meget ind, at ærligheden forsvinder. Hanne ser efter respekt. Hanne ser situationen som dårlig, fordi lederen gennem Livets spejl 4

5 sin måde at tale på, ikke viser det andet menneske respekt. Her projicerer Hanne evnen til at vise respekt ud på situationen. Det fortæller om Hanne, at det lige nu er vigtigt for hende selv at få mere respekt ind i sit liv. At hun først og fremmest viser sig selv respekt. Det vil sige, viser respekt for det hun selv tror på og virkelig føler noget for. Når hun respekterer sig selv, respekterer hun lettere andre - og hun får respekt igen. Også her kan vi alle få glæde af Hannes udtalelse. At huske på hvor vanskeligt det er at lave et samarbejde og få mennesker til at åbne sig, hvis vi ikke viser hinanden respekt. Også selv om vi er fustrerede. Her kan det være en hjælp at udtrykke sin vrede i jeg-form, så modtageren ikke skal forsvare sig mod et frontalangreb. Sig IKKE "Du træder altid på mig, din store idiot" Sig istedet "Jeg er bare så vred. Jeg føler, du altid træder på mig". Så har modtageren mulighed for åbent at modtage dit budskab. Og fortælle sine følelser tilbage. Bente ser efter, hvor er der brug for hjælp. Bente dømmer ikke situationen som god eller dårlig. Hun genkender at vrede er uundgåelig, hvis vi holder os selv tilbage og hober mange følelser op. Vi bliver vrede, fordi et bæger er blevet fyldt op. Måske har vi i årevis holdt vores meninger tilbage. Og nu flyder følelserne over. Vi kan komme vreden i forkøbet, så den slet ikke behøver at opstå, hvis vi er opmærksomme indeni. Vent ikke på at bægeret bliver fyldt og flyder over. Drag istedet omsorg for situationen på et langt tidligere tidspunkt. Vis dine egne følelser respekt og vær ærlig omkring dem. De er til for at hjælpe. Intet er tilfældigt Livet er med os, selvom det ikke altid føles sådan. Hver eneste situation vi gennemlever, er aldrig tilfældig. Vi bliver hele tiden tiltrukket af det, vi har brug for. Gemt i situationen ligger det, vi skal lære. De projektioner vi har brug for at se. Derfor er den situation, vi står i lige NU, vores største læremester. Vi kan se det vi tiltrækker, vores projektioner og alt det vi skal lære som et pres eller en trussel. Vi kan også se på det som livets mangefoldige muligheder, der konstant åbner sig for os. Denne livets rutchebane er lidt anderledes end i Tivoli og Bakken. Her kan du ikke selv bestemme antal ture. Heller ikke hvornår turene skal foregå. Ligesom med livet kan du ikke bare hoppe af. Dine ture kommer på præcise tidspunkter, lige når du har brug for det. Og de har den længde og kraftighed, der skal til, for at du opdager dig selv. Når jeg i mit eget liv kigger i bakspejlet, har jeg mange gange opdaget at livet har været nænsomt og omsorgsfuldt overfor mig. I situationerne dengang var jeg meget utilfreds og dybt skuffet, når det jeg tiltrak ikke passede med mine forventninger og ønsker. F.eks da jeg for 14 år siden startede med at holde kurser. I tre år følte jeg mig helt parat, men ingen tilmeldte sig på alle mine annoncer. Da kurserne så endelig startede, var der utrolig få i næsten alle grupper. Og dette fortsatte i mange år frem. Mit selvværd havde vanskeligt ved at klare det. For det måtte vel betyde at jeg ikke var god nok. Senere har jeg set, at livet beskyttede mig. For mig var det voldsomt i starten at klare alle de projektioner, der foregår i en gruppe. Både mellem deltagerne indbyrdes og mig og deltagere. Hvis det havde strømmet ind med tilmeldinger fra starten, ville jeg have haft vanskeligt ved at klare det. Så havde mit selvværd først fået et knæk. Endnu senere ser jeg, at det lave deltagerantal gav mig nogle muligheder. Nemlig at jeg kunne gå dybt med hver enkelt. Når man er få, åbner mennesker sig meget mere. Og der er god tid til at understøtte og få nuancerne frem. Idag ved jeg, at dét netop er min styrke og der mit hjerte ligger. At gå dybt med mennesker. At drage omsorg. Så fra at skælde Vorherre voldsomt ud, er jeg nu skiftet til at takke ham hver dag. Livets spejl 5

6 Træk projektionerne tilbage Hvad stiller vi så op med alle disse projektioner? Hvad går det hele ud på? Det går ud på at trække projektionerne tilbage. Så vi vågner, og får øje på vores egne kvaliteter. Så de evner, vi er født med, kan vokse og blive brugt. Og vi får øje på, hvad der står i vejen for at det kan ske. Der er 4 trin i arbejdet med at trække projektioner tilbage: 1. Opdag projektionen. 2. Hvad kan jeg lide / ikke lide? 3. Hvordan viser det sig i dagligdagen? 4. Hvordan kan jeg hjælpe mig selv? Nedenunder gennemgår jeg to eksempler på at trække projektioner tilbage. Første eksempel handler om - ikke at kunne lide: 1. Opdag projektionen. Du sidder og taler med en af dine gode veninder. I starten er der en god stemning. Men efterhånden som aftenen går, bliver du mere og mere irriteret på hende. Der er noget ved hende, du ikke kan lide. Det kræver en vis vågenhed og ærlighed i selve situationen at gøre dig klart, at du oplever en projektion. At du projicerer noget af dig selv ud på hende. Ofte glemmer vi os selv, og er helt ovre i den anden person med alle vores følelser. Det er jo hende, der er noget i vejen med. 2. Hvad kan jeg lide / ikke lide? Spørg dig selv - hvad er det ved hende, du ikke kan lide? Hvordan opfører hun sig, der gør dig så irriteret? Hvilken egenskab ved hende tricker dig? HUN LYTTER IKKE. Jo kraftigere reaktion du har på hendes ikke lytten, jo vigtigere er budskabet for dig selv. Du er nået til et sted i din egen udvikling, hvor du må blive bedre til at lytte til dig selv. Ellers kan du ikke tage det næste skridt. Hun vækker sider i dig, der skriger på at blive hørt. Du føler smerten ved, at der ikke er nogen, der lytter. Mærker fortvivlelsen over at ørerne er døve og lukkede. 3. Hvordan viser det sig i dagligdagen? Opgaven for dig nu er at se - hvor lytter du ikke til dig selv i dagligdagen. Hvor vender du det døve øre til? Måske har du nogle mønstre, der ikke giver dig lov til at lytte til dig selv. Du fylder din dag op med gøremål, så der ikke er fred eller tid til at lytte ordentligt indad. Eller du tænker, dine behov er ikke så vigtige som de andres behov. Du må ikke fylde for meget. Eller du genkender ikke dybden, af det dit hjerte fortæller dig. Det kræver ærlighed overfor sig selv, at trække projektioner tilbage. Men når projektionen banker på med stor intensitet, kan du være sikker på, at den vil dig noget vigtigt. Når vi afviser projektioner, er det ofte fordi vi ikke tør tage de konsekvenser, der følger med at være ærlig overfor sig selv. Men spørg dig selv - tør du tage konsekvensen af at blive ved med at være uærlig? Projektioner er noget, der langsomt bygger sig op. Langsomt modnes vi til at trække dem tilbage. I tilfældet her med at lytte, har budskabet næppe været nyt for dig. Gennem flere år har du vidst, at du havde brug for at lytte mere til dig selv. Mærket hvor mange gange du vendte det døve øre til, når din krop fortalte, den var træt. Men nej du havde ikke tid til at sætte farten ned eller hvile dig. Hvis du ikke hører efter budskaberne i dine projektioner, bliver råbet til dig kraftigere. Til sidst ser du projektionen overalt - ingen lytter - alle har nok i sig selv. Naturen overtager og hjælper dig på vej. Du bliver syg eller må af andre grunde lægge dig helt stille på din seng. Du kan ikke andet. Her får du endelig tid og mulighed for at lytte. Livets spejl 6

7 4. Hvordan kan jeg hjælpe mig selv? I selve situationen med veninden kan du vælge at stå ved dine følelser. Sige at du er blevet irriteret på hende. Hvis du ikke allerede har gjort dig klart, at det er en projektion, bliver du måske klar over det, når I taler om det. Her opdager du måske også, hvad irritationen går ud på - at hun ikke lytter. Eller måske vælger du ikke at sige det, fordi du ved, det er en projektion. Bare bevidstheden om at det er en projektion, kan hjælpe dig. Det får dig til at trækker meget af din opmærksomhed tilbage til dig selv. Bare dét får dig til at se veninden mere klart. Måske er det rigtigt, at hun ikke lytter så godt. Men du ser nu hvorfor. Hun er optaget af sine egne store problemer, og har svært ved at have overskud til andre. Det er ikke som du troede, dig personligt hun overså. Hun er som en druknende, der har nok i at redde sig selv. Når du kommer hjem, så spørg dig selv - Hvad står i vejen for at lytte? Hvad hjælper dig med at lytte? Tag et stykke papir og lav en streg ned i midten. Øverst på den ene side skriver du: Det står i vejen! Øverst på den anden side: Det hjælper mig! Skriv nu ned hvad der intuitivt falder dig ind. Små og store ting. Giv dig tid til det. Du kan eventuelt lade listen ligge fremme i nogle dage, og tilføje nye områder du kommer i tanke om. På den ene side skriver du måske - for få pauser, for stor hastighed, tror ikke på mig selv, mindreværd, spiser for meget, for træt/sover for lidt, andre er vigtigere, for mange aftaler... På den anden side kan der stå - at motionere kærligt, vise mine følelser respekt, slippe den pæne pige, spise sundt, være ærlig overfor mig selv og andre, lade mit hjerte - det jeg føler noget for - vise mig vejen... Sid nu og se på hvad du selv har skrevet. Spørg så dig selv - Hvad kan jeg gøre, så jeg hjælper mig selv med at lytte? Husk det er dig, der ved, hvad der er rigtigt for dig at gøre. Det er dig, der bestemmer over dit eget liv. Vælg 1 højst 3 ting du vil gøre for dig selv. Vær tålmodig. Måske er det svært i starten. Bare vid med dig selv, at nu er du igang med at blive bedre til at lytte. Efterhånden som du bliver bedre til det, så læg mærke til hvordan du har det med andre, der ikke lytter. Når du forandrer dig, vil dit forhold til andre automatisk følge med. Du holder op med at blive sur, når de ikke lytter. Istedet vil du hjælpe dem med at lytte til sig selv eller til dig. Andet eksempel handler om - at kunne lide: 1. Opdag projektionen. Du sidder på en bænk i parken. Solen skinner. Alligevel er du trist indeni. Lige indtil HAN kommer forbi og sætter sig ved siden af dig. Bare synet af ham får forelskelsen til at skylle ind over dig. Du havde ellers bestemt dig til ikke at blive forelsket i nogen, før du var kommer dig over skilsmissen med din eksmand. Pludselig er tilværelsen værd at leve. Tristheden er pist forsvundet. Det her kan du rigtigt godt lide. Ja, du er faktisk vild med det. Forelskelse er en af de stærkeste "detkanjeglide-projektioner". Det er en åben dør ind til dine egne kvaliteter. Gennem et andet menneske oplever du den lykke, det er at indeholde evner, der virkelig er noget værd. Ofte er vi ikke klar over, det er en projektion vi oplever. Vi er helt forgabt i den anden, der er åhh så vidunderlig. Du kan kun genkende et andet menneskes kvaliteter, hvis du kender dem fra dig selv. Derfor når forelskelsen virkelig tager fat i dig, har du fået kontakt med dit eget dejlige væsen. Og måske også en andens dejlige væsen. Vi ved alle, at når forelskelsen forsvinder, kan det nogle gange være en brat opvågnen. Hvor blev drømmeprinsen af? Livets spejl 7

8 2. Hvad kan jeg lide / ikke lide? Spørg nu dig selv - Hvad er det ved ham du så godt kan lide? Hvilken egenskab hos ham er aller dejligst? BLIDHED. Hans blide varme øjne. Han blide følsomme hænder og krop. Den blide måde han lægger sine hænder om dit hoved. Hans blide stemme. Ja, sådan kan projektionsmekanismen også være. Når blidhed er det, du MÅ få kontakt med i dig selv, udløses forelskelsen. I denne forelskede tilstand er det bare om at nyde det. Her har du alle tiders chance for at mærke hvor utrolig du er inderst inde. En kontakt vi desværre har alt for lidt i hverdagen. Samtidig har du måske muligheden for en kærlig og intens kontakt med et andet menneske. 3. Hvordan viser det sig i dagligdagen? Se nu på blidhed i din egen dagligdag. Hvor er du blevet blidere ved dig selv? Hvor er blidheden en smertelig mangelvare? Hvordan har du det med blidhed? - Hos dig selv og andre. Hvorfor er det mon lige nu så vanvittigt vigtigt at få blidheden frem i dig? Hvad vil det egentlig sige at være blid? 4. Hvordan kan jeg hjælpe mig selv? At trække en "detkanjeglide-projektion" tilbage til sig selv er vel let nok. Det skulle man da tro. Min erfaring er den modsatte. Det er oftest det aller vanskeligste. Rigtigt mange stritter voldsomt imod at tage sine egne kvaliteter til sig. Jeg kender det fra mig selv, og de mennesker jeg arbejder med. Når jeg fører positive projektioner tilbage, vil nogle mennesker slet ikke høre om det. Andre vil gerne. Men for dem der vil, kommer det ofte kun til munden. Det går ikke helt ind og rør hjertet. De fleste af os ved godt, at vi har kvaliteter. At vi har evner, vi er rigtigt gode til. At vi er tålmodige, omsorgsfulde, sensitive, stærke, trofaste, klarsynede. Alligevel skal vi langsomt modnes til at tage kvaliteterne helt til os. At tage sine kvaliteter til sig vil sige, at tage det fulde ansvar for de evner man har fået. For at kunne gøre det, må du leve din dagligdag, så evnerne trives bedst muligt. Det vil sige, du må opløse gamle mønstre og traditioner der ikke er konstruktive for evnernes udvikling. Samtidig må du finde dine egne nye levemåder og traditioner, der får dig og dine kvaliteterne til at folde sig ud. Alt dette tager tid. Det er en naturlig og årelang proces. I dette tilfælde med blidhed, spørg så dig selv: Hvad hjælper dig til at få mere blidhed ind i dagligdagen? Hvad stiller sig i vejen for at blidhed kan udvikle sig? Skriv eventuelt ned som i foregående eksempel med at lære at lytte. Se derefter på - Hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv med blidhed? Så denne evne virkelig får mulighed for at vise, hvad den kan gøre for dig og andre. Det kommer næppe som en overraskelse for dig, at du har behov for mere blidhed i dit liv?? Måske har du længe bygget op til at tage et skridt i den retning. Kan det være forholdet til din egen kvindelighed, der trænger til at udvikle sig? Hele den del af tilværelsen der handler om følelser, intuition, kreativitet, omsorg og kærlighed, god tid, stilhed og lytten indad - hvordan med den?? Vælg en, to eller tre ting du vil gøre for dig selv, så det kvindelige får mere plads. Føles det svært, så start med noget der er let for dig. Hjælp - jeg er ved at drukne i mine egne projektioner! I mine grupper arbejder vi meget med projektioner. En af deltagerne - Else - skrev et brev til mig, hvor hun beskrev sin arbejdssituation i en børnehave. "Jeg er ved at drukne i mine egne projektioner. Feks er der en dreng der er utryg ved fremmede. Og børnene der altid skubber og slår. De gammelkloge overfornuftige piger der sladrer og spiller politi. Mødrene der ikke vil/kan tage ansvar. Og så er der! Og så er der! - Jeg synes nok, at jeg må sige at der er fuldtids arbejde, puha. " Livets spejl 8

9 At arbejde med projektioner er et fuldtidsarbejde. Nogle gange føles det som et dejligt arbejde, andre gange det absolut modsatte. Men husk du skal ikke opsøge eller lede efter dine projektioner - de kommer automatisk til dig. Derfor hvis det føles overvældende, er det ofte fordi et ganske bestemt budskab søger at komme i kontakt med dig. Nu må du altså høre og forstå! Du føler dig bombarderet fra alle sider. Dette sker især, når du står overfor at tage et vigtigt skridt i dit liv. I tilfældet med Else foreslog jeg: "Se efter en fællesnævner for alle de oplevelser du har. Ofte er det samme tema, der går igen i dem alle sammen. Bare i forskellige variationer. Så har du en større chance for at forstå budskabet". Først synes hun det lød uoverskueligt. Det kunne hun ikke lige gennemskue. Ét minut efter grinede hun højt: "Selvfølgelig, det er afvisning. Det er temaet, der lige nu er alle vegne i mit liv." Hvis der er mange projektioner, der trænger sig på, er det en god ide at kigge efter en fællesnævner. Tit er det en ganske bestemt problematik vi bearbejder. Nogle gange i årevis, fordi der er så mange lag at forstå. Prøv at skrive nogle situationer ned du oplever i dit liv lige nu. Både situationer du kan lide og nogle du ikke kan lide. Se om du umidelbart kan se en fællesnævner - et bestemt emne de alle sammen handler om. Kan du ikke lige se fællestrækket, så se istedet på projektionerne i hver enkelt situation. Skriv et eller flere ord for hver enkelt projektion. Se nu på listen af ord du har samlet. Mon ikke de har noget tilfælles? At finde fællesnævneren vil sige at komme ned til roden af problematikken. Stedet hvorfra mange situationer udspringer. Du får fat i den røde tråd. Når du gør noget ved roden, gør du automatisk noget ved alle de variationer, der udspringer derfra. Så når Else ikke længere afviser sig selv, forsvinder hendes oplevelse af at drukne i projektioner. Istedet kan hun se ind bag ved det, der sker. Hun får et overblik og en dybere forståelse for sig selv og situationerne i børnehaven. Alle spejler sig i alle De sidste 17 år har jeg arbejdet intenst med projektionsmekanismen. For mig er det blevet et grundlæggende redskab. Både i mit privatliv og i mit arbejde med klienter og grupper. Kendskabet til denne mekanisme har fuldstændigt ændret min holdning til livet. Før troede jeg, at jeg var særlig uheldig eller heldig, når noget skete i mit liv. Troede at det kunne jeg ikke gøre noget ved. Jeg følte mig som en tilfældig kastebold, og var ofte bange for mange ting. Tit følte jeg, at tilværelsen var imod mig. Den følelse kan jeg selvfølgelig stadig opleve. Men nu ved jeg, at livet samtidig er med mig. Det forsøger blot at råbe mig op. Ved at se på de projektioner jeg oplever med mig selv og andre, får jeg nu meget præcist at vide, hvad jeg har brug for at lære. Og derved hvilken vej jeg skal gå. På samme måde er det i mit arbejde med andre. Jeg kan meget præcist fortælle andre, hvad det er, de har brug for at se på. Jeg finder blot projektionerne frem i det de fortæller. Hvad er det, de så absolut ikke kan lide? Og hvad er det, de holder så utroligt meget af? På den måde kan jeg arbejde neutralt med andre mennesker. Vejlede dem uden jeg blander min egen personlige mening ind i det, de siger. Dét der optager mig er at føre deres egne projektioner tilbage til dem selv. Så de tager fat om deres eget liv. Renser sig selv. Opdager deres egne kvaliteter. Bliver glade for sig selv og folder sig ud. Projektioner er et overvældende stort emne at tage hul på. At holde styr på alt dette kan virke uoverskueligt i starten. Prøv dig frem. Stol på dine egne fornemmelser Livets spejl 9

10 i nuet. Giv dig selv lov til at fejle. Vær åben og vid at du hele tiden bliver klogere. Husk at projektioner kommer for at befri os. Vække alle de muligheder i os der ligger og venter på at blive brugt. Når projektioner tages tilbage forvandles dagligdagens emotioner til dybere følelser. Her har vi indføling og forståelse for det vi ser. Vi stifter fred med omverdenen. Vi giver os selv og andre friheden til at være som vi nu engang er. Vi er jo alle i den samme naturlige læreproces. Projektionen er din ven. Et kærligt væsen der aldrig opgiver dig. Nogle gange prikker det dig let på skulderen. Andre gange er det nødvendigt at ryste dig, så du kan vågne. Projektioner er overalt. Alting er spejlbilleder af hinanden. På kryds og på tværs. I det store og i det små. Træets stamme med grene i et finere og finere netværk finder vi spejlet i dets egne blade og dets rodnet. Og spejlet i vores eget blodkarsystem. Trafikkens vejnet er opbygget på samme måde. Hele vores egen krop er spejlet i sig selv. I fødder, i hænder, ansigt, ører og øjne. Det fysiske og psykiske er spejlbilleder af hinanden. Vi bruger de samme udtryk om dem. At stå fast, tage et skridt, have en holdning, fordøje noget eller se klart kan både være fysisk og psykisk. Vores egne indre natur er et spejlbillede af den ydre natur. Bjergets urokkelighed er spejlet i vores knogler og det vi tror på. Vejrets skiften spejles i vores følelser og humør. Dyrenes instinkter genkender vi i vores egen spontanitet og sexualitet. Du projicerer dig selv ind i alt omkring dig. Du kan ikke lade være. Derfor kan du bruge alting til at lære dig selv at kende. Hver eneste detalje kan minde dig om, hvad der er vigtigt her i livet. Her er et udpluk af forskellige variationer med - naturen, maden, stemning & atmosfære, penge og andre mennesker: Naturen Vi lever under de samme betingelser som naturen omkring os. Vi er selv et stykke natur. Når du er der dig selv, er du natur-lig. Det vil sige lig med den ydre natur. Lig med din egen indre natur. Kontakten til naturen har stor betydning for os. Når vi er i naturen, er det let at genkende sig selv. Opsøg de landskaber og ting i naturen du er tiltrukket af. Bring dem ind i din have eller stue så meget det er muligt. Læg mærke til hvad det spejler for dig - viser om dig selv. Er du facineret af sten på stranden? Bring nogle særlig udvalgte med hjem og læg dem i din have, din vindueskarm, i potteplanterne, ved din skriveplads. Hvad ser du i dem? Måske stilhed og ro. Måske fasthed og styrke. Måske... Når du går i bjergene er det måske overblik og urokkelighed, du mærker. Eller du elsker den store åbne himmel. Hvad projicerer du ind i den? Masser med plads, trække vejret frit, uendelighed... Hvad med træernes tykke stammer, græsstråets vippen, rosens knop, havets brusen, lyn og torden, solen, regnen??? Ja, der er nok at tage af. Åbn din sanser. Og mærk så samtidig dig selv. Træk din projektion tilbage. Mærk ro, styrke, plads, uendelighed inde i dig selv. På den måde kan du tage naturens gaver med dig, også selv om de ikke er lige foran dig. Bare tænk på dem og mærk hvad de står for inde i dig selv. Maden Også i den mad vi spiser ligger mange projektioner gemt. Vi projicerer os selv og vores behov ind i maden. Hvis det for eksempel er særlig vigtigt for dig at opdage nye dybder i din egen styrke, vil du tiltrækkes af styrke i alt. Du elsker f.eks at være i en stærk natur og ser op til fysisk og psykisk stærke mennesker. Også gennem maden søger du styrke. Du føler trang til mad, der i sig selv er stærkt. Eller mad det får dig til at føle din egen kraft. Krydret og stegt mad, brød, grød, kød, rødvin, kaffe... Hvis Livets spejl 10

11 det derimod er allermest vigigt at mærke din egen mildhed, vil du istedet opsøge dét. En mild natur, milde mennesker. Du har lyst til mad, der er mild i sig selv. Eller mad der bliver tilberedet på en mild måde. Din krop kan kun tåle mild mad. Dampede grønsager, milde krydderier, ris, pasta, frugter, salater, hvidvin, te... Er du vild med noget sødt - sukker, slik og kager - kan du godt regne med, at det fortæller noget sødt til dig. Nemlig at du har brug for at være mere sød ved dig selv. Og brug for at andre er søde ved dig. Ofte bruger vi maden til at kompensere med, hvis vi ikke får vi dækket vores psykiske behov for sødme. Vi kan ikke holde tilværelsen ud, hvis den ikke er sød ved os. Vi projicerer vores behov for sødme ind i et stykke chokolade. Vi MÅ have en kage for at dulme længslen efter kærlighed og ømhed. Det er stærke kræfter, vi er oppe imod. Let kommer vi til at fordømme os selv eller andre for trangen til at trøste sig. Men prøv at se dybere. Hjælp istedet dig selv og andre med at trække projektionen tilbage. Vær mere sød ved dig selv i dagligdagen. Vær sød ved andre, styrk deres selvværd. I mange år har jeg koblet mad og projektioner sammen. Maden har for mig været en personlig vejlder. Den har hjulpet mig til at forstå, hvorfor der var madvarer jeg ikke kunne lide eller tåle. For eksempel mad der normalt anses som selvfølgeligt og sundt at spise. For 20 år siden levede jeg et helt andet liv end jeg gør nu. Dengang elskede jeg stærk mad, brød, ost, mælkeprodukter og morgengrød. Dengang havde jeg brug for mad, der gjorde mig robust. I dag står jeg i en helt anden situation. Her er udvikling af indføling og sensitivitet blevet det vigtigste. Næsten al den mad jeg før spiste, er langsomt og helt naturligt af sig selv gledet ud. I dag spiser jeg let og mild mad. Dampede grøntsager, ris og frugt er nu det jeg elsker som hverdagskost. For mange år siden var jeg på et healingskursus, hvor læreren fortalte en historie, der gjorde indtryk på mig: "En dag jeg var ude at spise på restaurant, opdagede jeg, at jeg altid bare sad og ventede på desserten. Jeg spiste pligtskyldigt alle retterne. Men det var kun desserten jeg var interesseret i. Fra da af bestemte jeg mig for, kun at spise det jeg virkelig havde lyst til. I 3 måneder spiste jeg ikke andet end vanilieis med Kahlúa (kakaolikør). Min vægt ændrede sig ikke. Men mit selvværd og min bevidsthed voksede." Budskabet i historien ovenfor er tydelig. Lyt til dig selv. Stol på DINE fornemmelser. Hvad er rigtigt for dig at spise? Hvad er budskabet i mad du ikke kan tåle? Hvilken mad føler du dig tiltrukket af? Hvilke projektioner ligger gemt i det, du har lyst til at spise? Stemning & Atmosfære Reaktioner overfor stemninger i et rum indeholder også projektioner. Den måde du reagerer på, fortæller en masse om dig. Brug din reaktion til at opdage vigtige sider af dig selv. Du kommer f.eks ind i et rum og føler dig utilpas ved atmosfæren i rummet. Der er "koldt" mellem de mennesker, der sidder der og taler sammen. De taler til hinanden på en hård og overfladisk måde. Atmosfæren her minder dig om, hvor vigtigt det er for dig at udtrykke hjertevarme og være kærlig i forholdet til andre. I selve situationen kan du jo tale på den måde du føler for. Se så også på hvor du selv er kold, hård og overfladisk. Overfor dig selv og andre. Døm ikke dig selv, for det er jo en god grund til det er sådan. Måske er der gamle udslidt mønstre, der trænger til udskiftning. I det bedste rum i dit eget hjem kan du til gengæld rigtigt godt lide stemning. Her er kun ting, du holder af. Farver og belysning er valgt med omhu. Det, du elsker her, er Livets spejl 11

12 den fred og ro rummet udstråler. Se på hvordan denne stemning kan brede sig mere. Inde i dig selv og omkring dig. Hvad skal ryddes op - fysisk og psykisk - for at det kan ske? Penge Vind en million og bliv fri! Uanset om du køber tandpasta, computere, cornflakes eller rejser møder du denne lokkemad. Hvis bare du har penge nok, så er du fri. Også her møder vi et væld af projektioner. Vi projicerer langt mere frihed ind i millionen end den kan bære. Selvom det kan være godt med pengene, er det måske ikke dem, vi virkelig længes efter inderst inde. Mange former for frihed kan vi købe os til. Men langt flere kan ikke købes for penge. F.eks evnen til at gøre sig fri af sine egne projektioner. Fri til at turde være ærlig og være sig selv. At blive fri af sine forældres mønstre, fri i sit parforhold, fri i sin egen krop, fri i sit udtryk overfor andre mennesker. Derfor, når du ønsker dig mange penge, så træk projektionen tilbage og se hvad der ligger gemt. Hvad du virkelig længes efter. Så du ved hvilken frihed penge kan hjælpe dig med, og hvad der ikke har noget med penge at gøre. På denne måde kan du gøre dine drømme til virkelighed. Andre mennesker At spejle sig i andre mennesker er lærerigt. Der er altid noget at lægge mærke til. Projektioner flyder i en strøm frem og tilbage mellem os. Her er nogle eksempler: Hun er ikke til at stole på - Hvor kan du ikke stole på dig selv? Han har et utroligt klarsyn - Se på dit eget klarsyn. Hun er ikke til at få i tale - Hvor kan du ikke få dig selv i tale? Hun er så kreativ - Se på din egen kreativitet. Der er krig alle vegne - Se på din egen indre krig Jordkloden er så betagende smuk - Se på din egen betagende skønhed. Her er en lille øvelse, som kan give dig et overblik over dine projektioner: Tag et stykke papir. Slå en streg i midten. Skriv på den ene side navnet på mennesker du rigtigt godt kan lide. Skriv også hvilken egenskab du særligt godt kan lide ved dem - kærlig, tålmodig, ærlig, hurtig... På den anden side skriver du navnet på mennesker du bestemt ikke bryder dig om. Skriv også her hvilke egenskaber du ikke kan lide - hård, overfladisk, respektløs, negativ... Skriv nederst en fællesnævner for de egenskaber du kan lide. Og en fællesnævner for dem du ikke kan lide. Se nu på de to fællesnævnere - er der mon en sammenhæng? Skal jeg tale eller tie? Det kræver indføling og forståelse at kunne rumme sine egne og andres projektioner. Og opmærksomhed at finde frem til hvad man stiller op med dem i de enkelte situationer. Kendskab til projektioner kan bruges til at understøtte med. Det kan også bruges til at undertrykke med. Her kan det spontane udtryk blive lammet, så vi ikke tør sige noget - for det er jo bare mine egne projektioner, jeg kaster over på andre. Eller du tager ikke andre alvorligt og bliver sure på dem, fordi de kører deres projektioner af på dig. Livets spejl 12

13 Uanset hvem der gør hvad, så er vi alle i samme båd. Vi er sammen, fordi vi er tiltrukket af den samme situation. Vi er der, fordi vi begge skal lære noget af den. En del af læreprocessen, er også at høre sig selv og andre udtrykke projektioner. Det gør ting tydelige. Det viser, hvad der ligger under overfladen og kører rundt med os. Først når ting bliver synlige, kan vi gøre noget ved dem. F.eks når vi langt om længe fortvivlet siger til vores elskede: "Jeg føler mig undertrykt. Du har domineret mig, alle de år vi har været sammen. Nu kan jeg altså ikke holde det ud mere." Først da kan der ske en oprydning og dybere forståelse mellem jer. Mange misforståelser kommer for dagen. Alle hans oplevelser af, at du har trådt på ham kommer nu pludseligt frem. Alt sammen et væld af projektioner, der flyver frem og tilbage mellem jer. Men det er jo en fælles proces. Netop i sådanne situationer får du virkelig mulighed for at opdage nye lag af dig selv. Og nye sider af din elskede. Grimme som smukke. Alt sammen en del af det at udvikle sig som menneske. "Pudsigt" nok er det ofte det samme emne, vi skal lære. Vi er som en fælles mønt bare med hver sin sin side - undertrykkelse og dominans. Fællesnævneren for disse to er mindreværd. Vi lader os kun undertrykke, hvis vi ikke kan se vores eget værd. Vi dominerer kun andre, fordi vi har brug for at puste os op, så vi afstiver vores eget selvværd. Hvis projektioner skal bruges konstruktivt, er det nødvendigt at lave et indre arbejde i hver enkelt situation. Når du f.eks oplever en projektion - fra dig selv eller andre - skal du så sige noget? Eller er det bedre du tier? Hvis du skal sige det - hvordan skal du så sige det? - og hvornår? Her er ikke en ydre facitliste, du lige kan kigge i. Svaret ligger inde i dig selv. Du må bruge dine egne sanser og følelser. Lyt til dit hjerte. Det vil sige, lyt til hvad du selv føler for i situationen. Brug også din intuition - din situationsfornemmelse. Hvad vil være mest ærligt og samtidigt kærligt at gøre? Synes du, det er til nogen nytte at sige, hvad du føler? Hvad er konsekvensen, hvis du siger det? Hvad er konsekvensen, hvis du holder det tilbage? Kig så dybt du kan. Forvent ikke at andre takker dig for dit valg. Nogle gange bliver din indsats værdsat. Andre gange bliver du skældt ud, selvom du var så ærlig og kærlig, det var dig muligt. Nogle gange kan det være rigtigt at gå efter den kortsigtede løsning. Det er ikke til nogen nytte at sige sin egen projektion eller svare på en andens projektion. Andre gange er det nødvendigt at tænke mere langsigtet. I situationen med din elskede ødelægger du måske den på overfladen gode stemning, når du siger, du føler dig undertrykt. Men til gengæld sørger du for at rydde op i jeres forhold. Så I forstår hinanden bedre og får en dybere og mere inderlig kontakt. Lad projektionerne vise dig vejen. De er præcise, dybe og altid til at stole på. De er nødvendige skridt på vejen til at befri dig selv. Livets spejl 13

14 Se i spejlet Meditation med projektionsmekanismen Det er vanskeligt at se dig selv. Tilværelsen har en måde at hjælpe dig på - andre mennesker og ting spejler dét for dig, der er vigtigt for dig at se. Hver gang du ser noget du kan lide eller ikke lide, så er det sider af dig selv, du reagerer på. Jo stærkere følelser du har, jo vigtigere er det at forstå dette hos dig selv. MEDITATIONSØVELSE Slap helt af - Vær åben og vågen - Bliv stille med krop og tanker 1) Hjerte-chakra 2) Pineal-chakra 3) Hjerte-chakra Gentag evt punkt 1-3 4) Vælg noget du kan lide eller ikke lide - hvilken projektion er det, hvor har du den selv hvorfor er den der og hvordan kan du hjælpe dig selv Punkt 4 Vælg en situation, person, dyr eller ting du kan lide eller ikke lide. Mærk hvilken egenskab du ser i det, du har valgt. Indlev dig nu i den egenskab du har set. FØL den indefra. Spørg dig selv: Hvad er projektionen? Hvor har du den selv? Hvorfor er den der? Hvordan kan du hjælpe dig selv? Her er nogle eksempler: Du kan lide at se dine bedste venner - fordi de viser respekt og er glade. Du kan ikke udholde vrede mennesker - fordi de er hårde og ufølsomme. Du nyder at se op i den blå himmel - fordi den er åben. Du kan ikke fordrage vandmænd ved stranden - fordi de er slatne. Du elsker keramik og hader plastic - det ene er naturligt, det andet er kunstigt. Du skal henholdsvis indleve dig i at vise respekt, være glad, hård, ufølsom, åben, slatten, naturlig og kunstig. Livets spejl 14