denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og"

Transkript

1 Verden som vilje og system eller: Spørgsmålet om mennesket i systemteorien Begiver man sig ind i det systemteoretiske univers, må man være indstillet på at deponere en betragtelig del af sin common sense forståelse af den sociale verden ved indgangen. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og centrum for samfundsmæssige begivenheder. Ved på radikal vis at tage den såkaldte sproglige vending fjerner Luhmann fokus fra mennesket som udgangspunkt for sociologien og den sociologiske forklaring, i modsætning til f.eks. Webers motivationsmæssige forståelse (Weber 1972, 4). I stedet kan systemteorien ses som en konsekvent realisering af Durkheims metodologiske imperativ om at behandle sociale fakta som ting (Durkheim 1958, 14), i den forstand at det sociale analyseres som et selvstændigt genstandsfelt, der ikke lader sig reducere til noget andet, og vi ser følgelig Luhmann af flere forfattere, inklusive ham selv, beskrevet som antihumanist (Habermas 1985; Thyssen 1992; Luhmann 1997, 35). For Luhmann er de sociale fakta kommunikation. Der er ikke tale om kommunikativ handlen, som f.eks. hos Habermas, men derimod om en kommunikativ operation, hvis ophav ikke kan føres tilbage til et subjekt. Det er omvendt først den kommunikative operation, der så at sige sætter subjektet (eller mennesket om man vil) i det øjeblik, at noget iagttages som subjekt. Sagt på en anden måde er mennesket altid omverden for systemet, og vi kan kun tale om mennesket som systemets iagttagelse af noget som menneske (Luhmann 1994). Ligeså kontraintuitiv denne tilgang til sociologien i visse tilfælde kan synes, ligeså frugtbar og forklaringskraftig viser den sig at være, når vi omsætter den i konkrete analyser af sociale fænomener. Alligevel vil jeg mane til besindighed i forhold til den antihumanistiske eksklusion af mennesket fra den sociologiske forklaringsmodel. En kritisk granskning viser, at Luhmann her misser noget noget vigtigt er faldet af i den 1 Else Kloppenborg Have Knudsen og Christian Borch har bidraget med værdifulde kommentarer til denne artikel.

2 sproglige vending. Hvad dette noget er, og hvilke konsekvenser det har, at udelade det fra teorien, vil jeg i det følgende demonstrere ved at se nærmere på princippet i den systemteoretiske forklaringstype og de forudsætninger, der ligger gemt heri. Målet med denne kritik er ikke at rulle Luhmanns antihumanisme tilbage men derimod at bane vejen for et supplement til teorien og en reintroduktion af et begreb om mennesket, der er foreneligt med fordringen om at se samfundet som bestående af lukkede kommunikationssystemer. At kritisere systemteorien At stille spørgsmålet om mennesket til systemteorien er ikke nogen simpel sag. Vi må være os meget bevidste, præcis hvad vi spørger til, når vi spørger mennesket. Når systemteorien forholder sig til kritiske diskussionspartnere, synes den at efterleve sit eget princip om, at systemer kun er i stand til at iagttage omverdenen ud fra systemimmanente kriterier. Det betyder, at systemteorien først oversætter en eventuel kritik til sit eget sprog, inden den tager stilling til kritikkens substans. Joas skildrer, hvordan dette foregår. Mellem linjerne kan man læse, hvordan det kan give anledning til både frustration og irritation at se ens egen argumentation blive underkastet en skånselsløs oversættelse til luhmanniansk. En kritik af Luhmann konfronteres altid med det problem, at han reformulerer enhver invending i sit eget teorisprog, hvorved kritikken samtidig berøves sin kontrastvirkning. Også overfor problemet om verifikation af funktionale analyser flygter Luhmann fremad og fremfører anvendeligheden af sine antagelser på selv de mest heterogene genstandsområder som en art plausibilitetsbevis. Men det er åbenbart alene op til brugeren eller den tilhænger, der har ladet sig bluffe af den retoriske brillans, at afgøre denne anvendelighed. Argumenterer man således er det ikke længere muligt at gøre rede for forskellen mellem en viden, der er blevet underkastet intersubjektiv prøvelse, og en monolog, der har ladet sig spinde ind i et modsigelsesfrit system af vanvid. (Joas 1996, 316) Selvom Joas her måske ikke yder Luhmann fuld retfærdighed, sætter han alligevel fingeren på et meget centralt punkt, som vi må være opmærksomme på i det følgende. Stiller vi spørgsmålet om mennesket som et spørgsmål om subjektet, har vi forankret os i den subjektmetafysik, som Luhmann har formuleret hele sin teoribygning i 2

3 opposition til. Enhver systemteoretiker kender standardsvaret på det gængse spørgsmål om subjektet: Subjekt bliver oversat til psykisk system, og kritiske indvendinger angående eksklusionen af subjektet fra teorien bliver affærdiget med det svar, at subjektet er et fænomen i det sociale systems omverden, hvorved subjektets individualitet kun består i og med systemets iagttagelse (Luhmann 1994, Fuchs 1994). Med andre ord: Mennesket udgør ikke noget problem for systemteorien. At subjektet befinder sig i systemernes omverden, behøver vi ikke her at anfægte. Det systemteoretiske svar udtømmer imidlertid alligevel ikke helt spørgsmålet om mennesket. Derfor vil jeg stille spørgsmålet om mennesket på en anden måde, nemlig som et spørgsmål om viljen. I formuleringen af dette spørgsmål vil jeg trække på Schopenhauer og hans kritik af bl.a. Kant. Selvom Luhmann på radikal vis gør op med arven fra den tyske bevidsthedsfilosofi (Kant, Husserl og Habermas), betjener han sig som vi skal se af en forklaringstype, som på en vis måde lader sig sammenligne med den kantianske erkendelsesteori. Denne forbindelse gør det muligt at anvende Schopenhauers kritik af Kant som nøglen til at åbne en bagdør til systemteorien, hvor vi kan indsmugle et begreb om mennesket. Det, der i denne sammenhæng gør Schopenhauer særligt anvendelig, er hans skelnen mellem verden som vilje og forestilling. Denne skelnen er ikke blot en kontingent iagttagelsesledende forskel, der lader sig dekonstruere i det systemteoretiske maskineri. Den er i stedet, som det skal udfoldes senere, en skelnen mellem det, der er iagttagelse, og det, der ikke er iagttagelse og ikke kan reduceres til iagttagelse. Forskellen mellem vilje og forestilling er altså en skelnen mellem et epistemologisk og et ontologisk niveau, og når netop Schopenhauer er valgt som nøgle (eller brækjern om man vil) til at åbne systemteorien, er det pga. hans enestående blik for, hvordan det ontologiske og det epistemologiske står i et dialektisk forhold til hinanden. Vi vil starte med at stille spørgsmålet: Hvad er det egentlig for en slags forklaringer, systemteorien leverer på sociale fænomener? Den systemteoretiske forklaringstype 3

4 Systemteorien forstår sig selv som del af det videnskabelige system og dermed som i sig selv kompleksitetsreducerende (Luhmann 1988). Teorien iagttager andre kommunikationssystemer og genererer således iagttagelser af iagttagelser. En kompleksitetsreducerende iagttagelse består i en relationering af elementer, hvilket for systemteorien som iagttager af iagttagelser er ensbetydende med en relationering af iagttagelsesoperationer (Luhmann 1990). Systemteorien forklarer altså et socialt fænomen ved at se det som en kommunikativ begivenhed og siden knytte det an til andre kommunikative begivenheder, dvs. indskrive det i nettet af de sociale systemers semantik og deres operationer. Hvis f.eks. en mand siger til sin kone: Jeg elsker dig, vil systemteorien forklare dette ved at se udsagnet som en operation i systemet for intim kommunikation og ved at indskrive udsagnet i dette systems evolutionært opståede semantik. Bogen Liebe als Passion er således et eksempel på en redegørelse for, hvordan kommunikative begivenheder historisk har knyttet an til hinanden og dermed skabt en semantik, der muliggør, at vi i dag kan tale om kærlighed, sådan som vi gør, og sige til hinanden: Jeg elsker dig. Som det hedder indledningsvist i denne bog: Hvordan var udviklingen af et særligt kommunikationsmedium for intimsfæren så mulig? Og hvordan er den forløbet? (Luhmann 1994, 19). Den systemteoretiske analyse er med andre ord en undersøgelse af kommunikationens mulighedsbetingelser. Schopenhauer og den tilstrækkelige grunds princip Schopenhauers filosofi er formuleret både i forlængelse af og i et skarpt opgør med Kants subjektmetafysik. Som en rød tråd gennem Schopenhauers tænkning løber en skelnen mellem vilje og forestilling, og titlen på hans ubestridte hovedværk hedder da også Verden som vilje og forestilling. Man kan meget groft sige, at Schopenhauer i sine betragtninger om verden som forestilling i høj grad overtager Kants erkendelsesteori, mens han i sine betragtninger om verden som vilje pointerer, at det er utilstrækkeligt og ensidigt blot at se verden som forestilling, og at vi følgelig også må se den som vilje. Jeg vil i dette afsnit og det følgende forsøge at demonstrere, hvordan systemteorien ligeledes kan tilskrives en sådan ensidighed. Schopenhauer indleder sit hovedværk således: 4

5 Verden er min forestilling dette er en sandhed der gælder ethvert levende og erkendende væsen... / / Ingen sandhed er altså mere sikker, mere uafhængig af alle andre sandheder og har mindre behov for yderligere beviser, end den sandhed at alt hvad der er for erkendelsen, altså hele denne verden, kun er objekt i forhold til subjektet, til den anskuendes anskuelse, med et ord: forestilling. (Schopenhauer 1997a, 1) Schopenhauer knytter her an til skepticistiske betragtninger, der er at finde hos en lang række tidligere filosoffer som Berkeley, Descartes og Kant (og også senere hos Luhmann). Disse betragtninger går på, at vi ikke kan tale om den objektive verdens beskaffenhed uafhængigt af subjektets erkendelse af denne verden. Schopenhauer går nu videre og siger, at subjektets erkendelse af verden (dvs. verden som forestilling) er underlagt den tilstrækkelige grunds princip (ibid. 1. 4). Dette princip er oprindeligt formuleret i Leibniz Monadologi og lyder: [Den fornuftsmæssige erkendelse] beror for det andet på den tilstrækkelige grunds princip, i kraft af hvilken vi antager, at ingen kendsgerning kan vise sig sand eller eksisterende, og intet udsagn sig rigtigt, uden at der findes en tilstrækkelig grund til, hvorfor det forholder sig netop sådan og ikke anderledes skønt disse grunde i de fleste tilfælde ikke er os kendte. (Leibniz 1969, 32) Sætningen siger, at den fornuftsmæssige erkendelse af verden består i, at vi fører det, der sker, og det, der er tilfældet, tilbage til de grunde, som betinger, at netop dette og ikke hint sker, og at netop dette og ikke hint er tilfældet. Den fornuftsmæssige erkendelse består m.a.o. i at begrunde. Schopenhauer knytter dette princip sammen med Kants lære om anskuelsesformerne og kategorierne og siger, at erkendelsen er foreningen af anskuelsesformerne tid og rum i kausalitet. Dvs. at erkendelsen består i en iagttagelse af objekter i tid og rum, der samtidig etablerer kausale sammenhænge i forhold til, hvordan et givent objekts tilstand og placering i rummet er en følge af dets egen og andre objekters tilstand og placering i rummet på et forudgående tidspunkt. Forbindelsen til den tilstrækkelige grunds princip består altså deri, at erkendelsen begrunder en given iagttagelse ( forestilling i Schopenhauers terminologi) ved at relatere den kausalt med forudgående iagttagelser. Vi går f.eks. ud på gaden og iagttager, at gaden er våd, og vi knytter denne iagttagelse sammen med en forudgående iagttagelse af en trommen på taget, idet vi konstaterer, at gaden er våd, fordi det har regnet. 5

6 Som sagt mener Schopenhauer imidlertid, at det er utilstrækkeligt for filosofien blot at tage udgangspunkt i verden som forestilling og siden kortlægge principperne (i form af den tilstrækkelige grunds princip) for, hvordan denne forestilling etableres. Verden er andet og mere end blot forestilling, og det må såvel filosofien som videnskaben tage til efterretning. Schopenhauer fremfører sin kritik ved at demonstrere, hvordan man i erkendelsen af både naturen og det handlende menneske så at sige misser noget ved blot at følge den tilstrækkelige grunds princip. Hans kritik lyder i sammentrængt form: Desuden er den tilstrækkelige grunds princip, som man påberåber sig, for os ligeledes kun forestillingens form, nemlig den lovmæssige forbindelse mellem én forestilling og en anden og ikke forbindelsen mellem den samlede, endelige eller uendelige række af forestillinger med noget der slet ikke er forestilling, og som man derfor slet ikke kan forestille sig. (Schopenhauer 1997a, 17) [mine fremhævninger, OB] Jeg vil her uddybe og illustrere, hvad han mener med denne kritik ved hjælp af først et eksempel fra naturvidenskabens og siden et eksempel fra sociologiens verden. Inden for f.eks. fysikken opererer man med ætiologiske forklaringer, dvs. forklaringer, som indskriver fænomener i en lovmæssig orden, der foreskriver, hvordan forskellige fænomener følger af hinanden i tid og rum. F.eks. har man opstillet naturlove, der beskriver himmellegemernes bevægelser i forhold til hinanden og dermed bl.a. knytter iagttagelsen af jordens bane omkring solen og iagttagelsen af månens bane omkring jorden sammen med iagttagelsen af en solformørkelse, idet man redegør for, hvordan solformørkelsen er en kausal følge af de to andre forhold. Opstillingen af den ætiologiske forklaring følger således den tilstrækkelige grunds princip, for så vidt som den forsøger at opstille grundene, i form af naturlovene, for, at et givent fænomen som en solformørkelse med nødvendighed indtræder på et givent sted og på et givent tidspunkt. Den ætiologiske forklaring gør altså med Schopenhauers ord rede for den lovmæssige forbindelse mellem én forestilling og en anden. Men en ting er naturlov, og noget andet er naturkraft. Schopenhauer siger om ætiologien: På den måde [vha. ætiologien] får vi imidlertid ikke den mindste indsigt i fremtrædelsernes inderste beskaffenhed. Denne indre beskaffenhed kaldes naturkraft og befinder sig uden for den ætiologiske forklarings rækkevidde. Ætiologien kalder den uforanderlige konstans der karakteriserer indtrædelsen af en sådan krafts ytring, når betingelserne herfor er til stede og bekendt for ætiologien, for naturlov. Denne naturlov, disse betingelser, denne 6

7 indtræden med hensyn til et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, er dog alt hvad den ved og nogensidne kan vide. Kraften selv der ytrer sig, de i følge disse love indtrædende fænomeners indre væsen, forbliver i al evighed en hemmelighed for ætiologien, noget helt fremmed og ukendt, hvad enten der nu er tale om den mest simple eller den mest komplicerede fremtrædelse. (ibid., 17) Kortere formuleret kan vi sige, at den ætiologiske forklaring kun kan gøre rede for, hvordan naturkræftene manifesterer sig i forskellige fysiske fænomener, mens kræfternes væsen i sig selv forbliver en ukendt størrelse, der ligger som en forudsætning for og udenfor forklaringen. Fysikken kan altså beskrive, hvordan f.eks. himmellegemerne bevæger sig, men ikke forklare, at de overhovedet bevæger sig. Princippet i Schopenhauers kritik af den ætiologiske forklaring gentages på et mere umiddelbart sociologisk område nemlig i forhold til den motivationsmæssige forklaring af handlinger. En sådan forklaring, som vi f.eks. kan finde hos Weber (1972), følger også princippet i den tilstrækkelige grunds princip. Her er udgangspunktet iagttagelsen af en handling, som vi søger at forklare (begrunde) ved at afdække handlingens grunde i form af motiver. Det vil sige, at vi igen søger den lovmæssige forbindelse mellem én forestilling (iagttagelsen af handlingen) og en anden (iagttagelsen af motiverne). Spørger vi f.eks., hvorfor en given mand går på arbejde, kan vi konstruere en forklaring ved at opstille en række motiver, der kan tjene som grunde for handlingen. Det kunne være, at han ville tjene penge til at forsørge sig selv og sin familie, det kunne være, at han ville realisere sig selv, det kunne være, at han var forelsket i sin sekretær osv. En sådan forklaring er ikke nødvendigvis forkert men ifølge Schopenhauer alligevel utilstrækkelig....hver enkelt viljesakt hos et erkendende individ (der selv kun er fremtrædelsen af viljen, dvs. af tingen i sig selv) [har] nødvendigvis et motiv som akten aldrig ville indtræde uden; men ligesom den materielle årsag blot indeholder den bestemmelse at der på dette tidspunkt, på dette sted og i denne materie må indtræde en ytring af denne eller hin naturkraft, således er motivet også kun bestemmende for et erkendende væsens viljesakt som noget helt enkeltstående på dette tidspunkt, på dette sted og under disse omstændigheder. Motivet bestemmer derimod på ingen måde at dette væsen i det hele taget vil, og at det netop vil på denne måde. For dette er en ytring af vedkommendes intelligible karakter der som viljen selv, tingen i sig selv, er grundløs fordi den ligger uden for den tilstrækkelige grunds princip. Derfor har ethvert menneske også hele tiden formål og motiver som det styrer sine 7

8 handlinger efter, og kan som følge heraf til enhver tid aflægge regnskab for sine enkelte handlinger; men hvis man spurgte det om hvorfor det i det hele taget vil, eller hvorfor det i det hele taget vil være til, så ville det ikke kunne svare. Ja, spørgsmålet ville oven i købet forekomme meningsløst, og netop derved ville bevidstheden om at det selv ikke er andet end vilje egentlig komme til udtryk. Dets villen ville altså være selvfølgelig og kun behøve nærmere bestemmelse gennem motiver i dets enkelte akter på et hvert givet tidspunkt. (Schopenhauer 1997a, 29) Selvom vi opstillede en komplet liste over alle mandens motiver, kan vi indenfor rammerne af den begrundende forklaring (dvs. den tilstrækkelige grunds princip) ikke gøre rede for, at manden overhovedet vil noget i det hele taget, dvs. at motiver overhovedet omsættes i handling. En forklaring af en handling, der forsøger at begrunde handlingen udfra en række motiver, kan altså ikke gøre rede for det umiddelbart banale faktum, at vi overhovedet handler at vi overhovedet vil noget, på samme måde som den ætiologiske forklaring ikke kunne gøre rede for, at himmellegemerne overhovedet bevæger sig. Luhmann og den tilstrækkelige grunds princip Selvom Luhmann ikke direkte beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser og heller ikke umiddelbart giver sig af med motivationsmæssige forklaringer af handlinger, kan Schopenhauers kritik alligevel rettes mod den systemteoretiske forklaringstype. Som allerede anført tidligere beskæftiger systemteorien sig med, hvordan elementarbegivenheder i form af kommunikative operationer knytter an til hinanden: For en teori om autopoietiske systemer stiller sig først og fremmest spørgsmålet, hvordan man overhovedet kommer fra en elementarbegivenhed til den næste; grundproblemet ligger her ikke i gentagelse men i tilslutningsevne. (Luhmann 1984, 62) Systemteorien er en andenordensiagttagelse af sociale funktionssystemers førsteordensiagttagelser, dvs. systemteoriens iagttagelse er netop en relationering af disse førsteordensiagttagelser. Som allerede citeret beskriver Schopenhauer en erkendelse, hvis form er den tilstrækkelige grunds princip, som den lovmæssige forbindelse mellem én forestilling og en anden. Da systemteorien ikke opererer med et absolut sandhedsbegreb, vil det ganske vist være forkert at bruge ordet lovmæssig i forhold til denne teoris relationering af iagttagelser med hinanden. Systemteorien ser sig selv som genere 8

Etik uden moral. etik-u-moral_sats.indd :03:47

Etik uden moral. etik-u-moral_sats.indd :03:47 Etik uden moral 1 etik-u-moral_sats.indd 1 16-01-2009 14:03:47 2 etik-u-moral_sats.indd 2 16-01-2009 14:03:47 Etik uden moral Det gode menneske i det postmoderne samfund Ole Bjerg Museum Tusculanums Forlag

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Niklas Luhmann ( )

Niklas Luhmann ( ) Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Hvordan er systemteorien mulig?

Hvordan er systemteorien mulig? Ole Bjerg Hvordan er systemteorien mulig? Luhmanns systemteori peger i sin måde at spørge til det sociale på tilbage til det klassiske: Hvordan er social orden mulig? Denne artikel sætter spørgsmålstegn

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet

ETIK UDEN MORAL. Det gode menneske i det postmoderne samfund. Ole Bjerg. Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet ETIK Ole Bjerg UDEN MORAL Det gode menneske i det postmoderne samfund Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2010 3 etik-u-moral_sats.indd 3 01-12-2009 11:32:16 4 etik-u-moral_sats.indd 4 01-12-2009

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Elementær Matematik. Mængder og udsagn

Elementær Matematik. Mængder og udsagn Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,

Læs mere

Fra opgave til undersøgelse

Fra opgave til undersøgelse Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte

En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte Fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheder

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte. Click here if your download doesn"t start automatically

En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte. Click here if your download doesnt start automatically En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte Click here if your download doesn"t start automatically En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015 De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension At undre sig over det forunderlige Den religiøse dimension Verdens orden fører til undren Det fysiske virkelighed er ordnet i naturlove og kan udtrykkes som den smukkeste matematik Den biologiske virkelighed

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1

Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1 Virkeligheden tabt på gulvet? Kritisk kommentar til en monumental afhandling 1 Af Erich Klawonn Syddansk Universitet Sådan som jeg forstår det, er det det såkaldte omverdensproblem, der er hovedemnet eller

Læs mere

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere