KOLLEKTIVE FORFORMER: FORTIDIGT, NUTIDIGT & FREMTIDIGT 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOLLEKTIVE FORFORMER: FORTIDIGT, NUTIDIGT & FREMTIDIGT 1."

Transkript

1 Side 1. KOLLEKTIVE FORFORMER: FORTIDIGT, NUTIDIGT & FREMTIDIGT 1. Af Kalle Birck-Madsen, cand.psych. Det følgende er et forsøg på at komme et skridt nærmere tematiseringen af det for samfundsvidenskaben centrale genstandsniveau, nemlig det fælles samfundsmæssige ; eller med denne artikels begreb: det kollektivt-personlige. Dette er et genstandsniveau, der - hvad der er at vente - er fraværende inden for traditionelle/borgerlige overvejelser; men hvad værre er så glimrer det også ved sit fravær inden for megen kritisk psykologisk teoribygning og praksisudvikling. Indholdsfortegnelse for: KOLLEKTIVE FORFORMER: FORTIDIGT, NUTIDIGT & FREMTIDIGT...1 Indledning....1 I. Problemet om genstandsbestemmelse....3 II. Problemet om divergerende genstandsfelter...4 III. Kollektive forformer, fortidigt, nutidigt og fremtidigt...11 Afslutning: Konsekvenser for videre teori- og praksisudvikling Indledning. I første omgang var fremtidsdimensionen i dette oplæg ikke taget med; den blev kun markeret af nogle prikker. Og historien om dette fravær skal kort trækkes frem, idet den fortæller noget væsentligt om den nutid, som oplægget tager sit udgangspunkt i. Historien starter med planlægningsgruppens valg af Kollektivitet og samværsformer som tema for dette Kritisk Psykologiske Seminar. Som tema står dette for en gammel drøm om, også sammen, at kunne arbejde med de konkrete problemstillinger, der lader dueligt nyt opstå, fremfor at måtte forblive ved nytematiseringer af problemstillinger, der allerede har 1 Denne artikel er en lettere omskrevet version af et oplæg holdt på 6. Kritisk Psykologiske Seminar, Skovlunde, februar Den fortællende og hurtigt argumenterede stil - snarere end den begrundende - er bibeholdt. Og de mange løse ender, der kommer ud af dette, er ej heller søgt lukket: dels er dette ikke muligt umiddelbart, og dels er det håbet, at de kan inspirere til videre kritisk refleksion over, hvad det er for en tankeform og begrebsdiskurs, der fremover må udvikles for en duelig løsning af problemer. For en, nærmest eksemplarisk, kritik af denne artikel, se Ejvind Risgaard: "Lyksalighed?!", Forum Kritisk Psykologi nr.6-7, 1990.

2 Side 2. antaget konfliktkarakter, fx. terapi, mænds opportunisme, kvindeundertrykkelse, aids mv. Hermed ikke ment fra planlægningsgruppens side, at der ikke ud af konfliktstillinger kan drages ny fremadrettet erfaring, men kun at fokus på konfliktstillinger som spontan-effekt kan ha en indfangethed i det nærværende, samt af tilsvarende kortsigtede løsningstiltag her overfor; og dette så meget desto mere når/hvis det kategorielle grundlag er skævt, ufuldstændigt eller uudviklet. Men stående med temaet Kollektivitet og samværsformer, så melder konfliktkarakteren sig imidlertid igen spontant. Kollektivitet! Hvad fanden er det for noget? En følelse, en stemning, en udviklingsretning; og hvor findes det? I kollektiver? - langt fra næppe! Samværsformer - derimod - er over alt og har at gøre med samfundsmæssigt liv overhovedet; og mere endnu: det har at gøre med kvaliteter af samfundsmæssigt liv at gøre. En spontan præcisering af forholdet mellem kollektivitet og samværsformer kan derfor lyde således: hvor kollektivitet altid udtrykker sig gennem samværsformer, så behøver samværsformer ikke nødvendigvis at udtrykke sig igennem kollektivitet - lige det modsatte kan være tilfældet. Og med de eksisterende samværsformer sådan i det små og globalt set, er det også dette sidste, der må siges at være det aktuelle, det nærværende. Der blev her tænkt på den nuværende globale og individuelle ødelæggelse af menneskelige livsbetingelser, og hvor også konsekvenserne af den hidtidige måde at producere sammen på, er begyndt at vise sig klart: lige fra omformning, opløsning og ødelæggelse af enkeltniveauerne i atmosfæren - ozon, ilt og kuldioxid problemerne - over forurening af vores Jordiske naturbetingelser - forsuring og ødeland - til en begyndende opløsning og destruktion af den menneskelige reproduktionsevne, hvor Aids som det foreløbigt sidste har meldt sig; - men hvor det vel også kun er et simpelt spørgsmål om tid inden vores arveanlæg bliver det centrale problemfelt, der kalder på en teknisk løsning for, at vi videre skal kunne fungere statskapitalistisk. Til ovenstående, der kan bestemmes som den vertikale konfliktakse, kommer så yderligere den horisontale konfliktakse, der er den socialt-menneskelige kamp om at overleve - fremtidigt måske leve! Det er problemerne med at få/ha et arbejde, brugbare betingelser og at kunne få det til at hænge sammen med resten af ens liv; at kunne uddanne sig, få sunde og frie boligforhold, penge til at leve for osv osv - alt i alt problemstillinger, hvor de fleste i dag har alle, færre mindre, isoleret fra det virkelige liv alene eller sammen med få andre. Alt det her store og stygge og svært håndgribelige, der i planlægningsgruppen viste sig omkring temaet Kollektivitet og samværsformer, betød for os, at kollektivitet meldte sig som noget uudviklet - og heraf begrebet om kollektive forformer. Og med det gys, som en fremskrivning af det nuværende samfundsmæssige føder, blev der ikke mere indhold til fremtidsdimensionen end en prikagtig markering heraf. Men hvor forståelig et sådant gys så end er, så efterlader det ikke fremtiden mere brugbar end før. Tvært imod skal der anderledes radikale bestræbelser for at realisere en mulig menneskelig fremtid - mens den stadig er her! Af ovenstående grunde er fremtidsdimensionen føjet til i titlen til dette oplæg - lige som det er bibeholdt at søge en indkredsning af forformer for kollektivitet. Håbet er at komme et lille skridt nærmere kollektivitet som sådan - den kraft der alene lader den nuværende destruktionsretning ændre kurs.

3 Side 3. I. Problemet om genstandsbestemmelse. Det første problem, der melder sig er, hvad kollektive forformer egentlig er for noget. Hvad er det for en genstand begrebet herom refererer til. Og der er her umiddelbart to muligheder: Fortid og nutid er her med aktuelt, og fremtiden potentielt som en mulighed i formen forform og/eller kollektiv. Men skal ovenstående resultat rummes i sin helhed, så er det værd at bemærke, at nutiden kvalificeres gennem en logisk modsigelse af både at være ikke-kollektiv og kollektiv på samme tid - afhængig af om den nærmes nedefra, ud fra det foregående, eller oppefra via det fremtidigt mulige. Vi får et nu, eller mere præcist stilles vi i og med et nu, der som vores eget udgangspunkt ikke vil vide af sig selv: både kollektivt og ikke-kollektivt er det. Altså: Konsekvensen heraf er først og fremmest, at vi ikke med karakteren af vores nuværende udgangspunkt kan fastholde hele vores genstand, eller vores genstand i sin indre fylde; den kan siges at knække over i to gensidigt udelukkende genstandsfelter.

4 Side 4. II. Problemet om divergerende genstandsfelter. På det nye problem, der her har meldt sig, vil det ikke være en løsning simpelt at vælge det ene eller det andet genstandsfelt, da vi så ikke kan fastholde totaliteten af vores genstand på entydig måde. Og hvis vi skulle vælge, hvad kunne så kvalificere vores valg? Næppe andet end vilkårlige argumenter er der til rådighed, idet vi ikke - på nuværende tidspunkt - ved om de er genstandsrelevante. Det første om entydighed kommer ud fra, at vi bevæger os på et begrebs-logisk niveau. Og det skal være en påstand, at problemet om entydighed løber man altid ind i, når en genstand søges nærmet begrebs-logisk eller -analytisk. Til overvindelse heraf er det værd at hæfte sig ved, hvordan dette problem traditionelt er blevet taklet. Den mest eminente taskenspiller - Hegel - fortjener opmærksomhed på dette punkt. Hegel løser problemet gennem konceptet om negationens negation. Men dette er ikke en reel livspraktisk løsning, da det som effekt har, at der kan finde abstrakt udvikling sted - og abstrakt udvikling findes kun gennem antagelsen om en eller anden substans (i sidste instans Hegels verdensånd), der ligger bagved, ovenover eller udenfor det konkrete, men som egenhændigt hjemsøger og styrer det konkretes bevægelse. Denne problemløsningsmetode kan der snurres meget om. Det skal undlades. Vi vælger ikke denne guddommelige vej. Men til gengæld skal to filosofiske/videnskabsteoretiske traditioner, der begge omgås problemet, hvorfor de også begge havner i Hegels taskenspilleri som konsekvens, berøres. Det er for det første den hermeneutiske tradition, hvor man søger at nå sin genstand via successive tolkninger. Men det bliver blind tolkning, hvor tolkninger, der også kan begrundes i genstanden selv, forbliver ugjort land, idet genstanden selv, ikke lader sig fastholde qua det selvmodsigende eller det cirkulære i eget udgangspunkt. Det er for det andet den positivistiske tradition, hvor konceptet om det målelige sættes som a priori dom for videnskab. Empiriske forhold sættes vilkårligt på begreb, og deres sammenhænge søges så afklaret i forsøget på at afdække lovmæssigheder ved de givne forhold. Sandsynlighedsbegrebet er her stedfortræder for den logiske modsigelse i eget udgangspunkt. Hvor den hermeneutiske tradition fremmaner en herskabsvidenskab - det drejer sig om via successive tolkninger at beherske sin genstand fra et standpunkt udenfor - så kan den positivistiske tradition siges at føde en kontrolvidenskab, idet det gælder om at kunne styre sin genstand under givne (beherskede) betingelser. Men værd er det at bemærke, at begge disse videnskabsperspektiver forudsætter eller kræver magt over den genstand, der er på tale for ens aktivitet. Og dette fordi de henviser sig selv til at kredse om genstanden. Dette betyder igen, at kan man ikke produktivt løse problemet om en genstandsbundet overvindelse af det selvmodsigende i ens eget udgangspunkt - det standpunkt hvorudfra der gås til genstanden - så reproduceres en magtdiskurs eller en ditto afmagt, afhængig af det givne styrkeforhold til andre positioner. Det andet problem, der var forbundet med opståelsen af to genstandsfelter, var vilkårlighedsdimensionen. Og der er næsten tradition for, at man kaster sig over en overvindelse heraf - fremfor at stille spørgsmål ved om videnskab nødvendigvis er relateret til magt og magtens reproduktion gennem forsøg på herskab og/eller kontrol eller gennem ren uforfalsket magtudøvelse.

5 Side 5. Men søges vilkårlighedsdimensionen taklet, så sker det enten gennem etikken/morallæren i et forsøg på at få knæsat en evig-relativ fornuft eller ufornuft, sandhed eller falskhed; eller gennem forsøg på at trænge ind i den målelige materies inderste, her under også en stadig satsning på forfinelse af målemetoder. Den første - etikken eller morallæren - er i dag i klemme i almen forstand, idet religionen, der er dens medium, har tabt sin overgribende magt qua dens adskillelse fra staten i de udviklede statskapitalistiske lande. Og dette til fordel for hver sin Gud - lille eller stor. Og det holistiske ALT eller ALTING er da også sat på dagsordenen med vældig kraft. I forsøgene på at trænge ind i materiens inderste har Bohr s opdagelse, at betragteren interagerer med eller påvirker dét, der skal måles, markeret et vendepunkt. Og for det nuværende mere præcist: en milepæl - for i forsøgene på at komme videre herfra er det store INTET kommet frem, nemlig at der i sig selv ikke er noget; alt som en konvention, intet er. Summerer vi op for de ovenstående ikke-livspraktiske - og dermed upraktiske - tilgange til en løsning på problemet om divergerende genstandsfelter, så kan vi sige, at de alle lader vores tema om kollektive forformer; fortidigt, nutidigt og fremtidigt gå op i enten magt/afmagt eller ALT/INTET. Og endvidere at det til grundliggende herfor er, at anskueren/betragteren/subjektet enten tænker sig som stående udenfor, overfor sin genstand eller på lige så illusorisk måde forestiller sig at være centrum for det hele, dét hvor ud fra alt udgår. Vi må ud af dette. Og alligevel står vi også i verden med dette som vores udgangspunkt! Hvordan kommer vi ud? Simpelt ved at vende os mod det Marx ske projekt, der netop søger at bryde med ovenstående bevidsthedsfilosofi eller binaritetstænkning, der kan illustreres tredimensionelt således: Det er ikke nok bare at vælge den materialistiske vej indenfor dette udgangspunkt - hvilket var Feuerbachs vej. Vi må helt ud - for at komme ud af vores udgangspunkt! - i en praksisfilosofi, hvor vores udgangspunkt i sin modsigelsesfuldhed får praktiske ben at gå på i forhold til den genstand, som vi allerede står i og med. Vi må derfor snakke om historisk bevægelse og udvikling. Og dette er Marx standpunkt, lige såvel som det er løsningen på problemet. Bohr s epokegørende opdagelse - i borgerlig forstand - indenfor det naturvidenskabelige område ligger allerede hos Marx 75 år før i relation til den

6 Side 6. samfundshistoriske proces: at vi selv er en del af vores genstand. Og de eneste duelige udsagn er derfor udsagn om historien i genstandene vores. Dette er også det positive - det almene - i begrebet om videnskab, at der kun findes én type videnskab: den historiske videnskab. Og fører vi den historiske dimension ind i vores udgangspunkt, så er det ikke længere nødvendigt at nøjes med relative magtudsagn om alt som intet - der i sin strømlinede udgave i dag er den eksistentielle abstrakte syntese af østlig filosofi og vestlig erfaring (:narcissistisk paradigmeproduktion) - men vi kan begynde at åbne vores genstand indefra. Den opgave, der derfor stiller sig, er at koble vores eget udgangspunkt fra via en begrundet transformation af dets iboende præmisser til fordel for en oparbejdning af genstandens eget standpunkt og dettes perspektiviske udviklingslogik. Det drejer sig mao. om at spejle genstanden historisk-logisk; spejle hvordan den er bygget op, og hvordan den til stadighed bygger sig selv op på ny gennem aktiviteten herom. Og i den grad dette lykkes, kan der tales om almene betragtninger på vej; betragtninger der muliggør duelig konkret arbejdsvirksomhed, som bevidst formidlet udvikling af historiske sagsforhold i egen iboende interesse. Vores opgave kan derfor bestemmes som standpunktstransformation - hvilket også er den mest upåagtede af Marx tre metoder 2 ; og det er også implicit dette om det upåagtede, der har været begrundelsen for så megen forudgående lir om før-marxistisk teorioparbejdning og praksisudvikling, da det hele i al sin væsentlighed netop drejer sig om ikke at falde tilbage herpå. Skematiserer vi vores opgave/proces så får vi: Og de tre instanser, der indgår er: 1: Der er dem, der formulerer en opgave og udøver en aktivitet i forhold hertil; 2: Der er de forudsætninger af teoretisk og metodisk art, som der gås til opgaven med; og 3: Der er opgaven eller genstanden selv 3. Og det er den begrundede - og historisk-empirisk rekonstruerbare - formidling af disse til en arbejdsgenstand for een, for os, som det drejer sig om at praktisere. Og for at der ikke skal 2 De andre metoder - eller snarere `metodologier` - er standpunktsrelatering og transsocial relatering, jvf. W.F.Haug: "Bestimmte Negation", Das Argument nr.74/ oversat til dansk i Philosopfia nr.1-2-3, Jvf. s.45 i W.F.Haug: "Vorlesung zur Einführung ins Kapital", Pahl-Rugenstein 1976.

7 Side 7. herske nogen tvivl, så er standpunktstransformation både en metode til at komme ud af eget udgangspunkt og et teoribegreb for, hvordan en genstand udvikler sig fra én logisk form til en historisk anden/-næste. Udviklingslogisk kan genstanden for arbejdsvirksomhed skematiseres som følger: Ovenstående tetraede er at finde hos Marx - det allermest centrale sted, hvor Marx bestemmer arbejdet 4 - og det skal her postuleres, at netop denne er den til grundliggende struktur for samfundsmæssig-menneskelig udvikling og for den bevidst formidlede skaben historie, og dette både i sociologisk og i personlighedsmæssig forstand. Det som vi med tetraeden kan lægge bag os, er bevidsthedsfilosofiens manglende begreb om realhistorisk udvikling, idet binaritetstænkning kun tillader bestemmelse af spændingsophobning, spændingsudligning, ophobning på ny osv osv. Det er altså denne (udviklings)model, der lades bag os: Vi har nu nogle centrale byggestene til en løsning af problemet om divergerende genstandsfelter. Og vi tager fat på det ved at bringe vores genstandsfelter sammen. Vi formidler dem med hinanden (bygger videre på model 3): 4 S.193 i MEW 23 / s.303 i Karl Marx 70, Kapitalen, 1.bog 2, hvor der står: "Arbejdsprocessens elementære momenter er 1. den formålsrettede aktivitet eller arbejdet selv, 2. arbejdsgenstanden og 3. arbejdsmidlerne (arbejdsredskaberne)".

8 Side 8. Modsigelsen i midten - markeret af forholdstegnet // - er vores udgangspunkt, hvor ud fra vi stiller spørgsmålet om kollektive forformer. Og dette er statskapitalismen bredt betragtet. Og først og fremmest, Men dette er samtidig også et standpunkt indenfor eller i samfundshistorien. Disse to bestemmelser kan nu ses at fange hver sin side i vores udgangspunkt: samfundshistorien som en kollektiv proces - det er af betydning for andre, hvordan jeg griber mit liv an, og omvendt - medens statskapitalismen med dens magtstruktur til at sikre, at kapitalen kan reproducere sig selv som kapital 5, kan siges at være en ikke-kollektiv proces per excellence. Disse to bestemmelser giver os samtidig - hvad vi tidligere har måttet stille krav om - et bestemt udviklingsforhold i vores genstands logiske opbygning, idet statskapitalismen er særlig form for samfundshistorie. Skematiserer vi dette gennem en model for hver først: Vi står i prikkerne i midten; den ene model er tegnet åbent, den anden lukket; men det har sine grunde, hvad der nu skal gås ind på. Vi tegner dem sammen, og indplacerer også samtidig bevidsthedsfilosofiens projekt heri: 5 Kapitalen er sit eget formål og motiv = ikke-duelig-arbejdsvirksomhed.

9 Side 9. Nu er siderne - den logiske modsigelse i vores udgangspunkt - placeret i vores genstand som et udviklingsforhold. Spørgsmålet er, hvad der realhistorisk har produceret netop dette bestemte udviklingsforhold. Det er problemet om præmisserne for dets opståen og dets samfundshistoriske almengørelse. Løsningen herpå er byttet som et socialt forhold mellem individer. Udviklingen af den midterste stat-kapital- blok er bestemt hos Marx, og formlen er: byttet := kapital - penge - vare - verdensmarked, hvilket er trinene i, hvordan bytteprocesser tager sig ud, når de almengøres og almengører sig. Tegner vi byttet og effekterne af byttets almengørelse på - sammen med de tidligere bestemmelser om magtens reproduktion indefra - så får vi følgende:

10 Side 10. Til ovenstående model 10 er også tilføjet flere ting: Der er knyttet en tråd mellem historie og produktion, og mellem samfund og kooperation, hvilket giver sig ud fra, at samfundshistorien grundlæggende er kooperativ produktion af livsfornødenheder gennem genstandsmæssig arbejde. Men der er også knyttet en tråd mellem stat og kollektivisme på den ene side, og på den anden side mellem kapital og individualisme. Disse sidste tråde giver sig ud fra, at statskapitalismen - som subjekt - trækker såvel historieproduktionen som samfunds-kooperationen med ind under en valoriseringslogik (:værdisættelse) - og dette qua byttets almengørelse samfundshistorisk. Perspektivet heri er det globale bytte, det er verdensmarkedet. Dette perspektiv om et verdensmarked i kraft af statskapitalismens almengørelse er ikke nyt; det har været under opbygning/udfoldelse siden århundredeskiftet. Og derfor er der også tegnet en nærværende global cirkel på model 10, idet dette næste verdenshistoriske trin til stadighed vokser frem af det nuværende. Det er så at sige en simpel logisk mulighed heraf - og det er også den eneste mulighed for det fremtidige indenfor logikken af byttets almengørelse. Centralt er her, at denne logiks almengørelse også etablerer en verdensstat overfor et verdenssamfund - fremfor verdenshistorie som de forenede producenternes kooperative skaben af egen historie. Hvad byttet alene kan, når det får lov at almengøre sig, er derfor at reproducere en generel dimension af noget over og noget under (:den vertikale konfliktakse) og en ditto horisontal overforstillethed individerne imellem. Vores eksistensform under statskapitalismen kan derfor siges at være fordoblet: vi er både private borgere og offentlige statsindivider på een og samme tid. Og det er også indenfor denne fordoblede form for samfundsmæssigt liv, at logikkerne af herskab og kontrol er anvendelige til en fastholdelse - måske udvidelse af magten på kort sigt. Hellere magt end afmagt - kunne man sige. Men selve denne akse peger ikke ud over sig selv, idet den ikke tillader andet end at lade det enkelte individ gå op i sig selv som objekt og verdensstaten som subjekt.

11 Side 11. Opsummerende kan vi nu sige, at byttet - og dettes udviklede former - ikke bringer kollektivitet til veje. Og endvidere at byttet ej heller er en forform herfor. Indenfor byttets former forsvinder derfor kollektive forformer, og dermed også kollektivitet som udviklingsretning, ud af blikfeltet. Med ovenstående er vi endvidere nået til et centralt omdrejningspunkt i kritisk psykologisk forstand, idet den sociologiske model/teoribegreb, der er fremherskende indenfor forsøget på at skitsere et samfundsmæssigt grundlag for en videnskabelig psykologi (Osterkamp og Holzkamp 6 ), i sine grundlagsbestemmelser forbliver indenfor byttet og dermed også indenfor den statskapitalistiske form. Og dette på den måde, at stat og privatejendom konciperes som opstået samtidig med udviklingen af den samfundshistoriske proces - fremfor en koncipering af dem som et indre udviklingsprodukt af samfundsformen for menneskelig eksistensopretholdelse. Nu er det måske lidt meget at postulere, at Osterkamp og Holzkamp konciperer stat og privatejendom som et udviklingsprodukt af noget som helst. Mere korrekt er det at sige, at deres begrundelsessammenhæng er fraværende - stat og privatejendom falder så at sige ned fra himlen. Og den går altså ikke. Hvad vi skal trække ud af dette er, at Osterkamp og Holzkamp begge mangler (at anticipere) et udviklingstrin; og dette er også det udviklingstrin, som den foregående analyse har bragt frem som fraværende, som endnu manglende; nemlig det udviklingstrin - af strukturel art - og dettes efterfølgende former, hvor igennem kollektivitet sætter sig igennem. III. Kollektive forformer, fortidigt, nutidigt og fremtidigt. Det udviklingstrin, som vi søger, er også det trin, der foregår byttet, men hvor ud fra at byttet er en mulighed. Byttet kan siges at forudsætte magt over noget privat (:privatejendom) enten personer imellem indenfor et kollektiv eller imellem kollektivgrupper. Og den eneste måde, som dette historisk har kunnet opstå på - uden at forudsætte en magt, der står over den samfundsmæssige produktion i formen stat - er, at kollektiverne imellem og personer her indenfor er blevet splittet, adskilt og isoleret fra hinanden pga. et ydre naturtryk; at samfundsenhedens samlede subjektagtighed mao. ikke har været tilstrækkelig til at overvinde naturmæssigt stillede problemer gennem forbund om en udvikling, formulering og løsning af dem på lang sigt. Problemer er blevet til konflikter, hvor de involverede er blevet tvunget til først og fremmest at søge at sikre sig selv og egen socialt-nære gruppe på kort sigt. Og disse individuelle sociale interesser har det så ikke senere været muligt - globalt set - at overvinde gennem en strukturel udvikling af samfundsformen. Tvært imod har de individuelle sociale interesser udviklet sig til særinteresser, og i sidste instans til klasseinteresser. Og en stat - en magt over samfundet - har kunnet finde fodfæste, men er også blevet nødvendig for at holde sammen på det nu illusoriske fællesskab. Nutidens proletariat af lønarbejdere har i forlængelse heraf ingen samfundsmæssig særinteresse - men til gengæld en stat at slås med, at krænge af sig. 6 Det gælder særligt Osterkamps rekonstruktionsarbejde i "Motivationsforschung I og II", Campus 1975 og 76, men også Holzkamps i "Grundlegung der Psychologie", Campus 1983.

12 Side 12. Det, der foregår byttet, er derfor at bestemme som brud på fællesheden. Og mao.: at samfundsmæssige differentieringsprocesser ikke har kunnet gribes i deres egenskab af fælles problemer, fænomener, felter eller genstande; eller også har måden, hvorpå de er søgt grebet, ikke været tilstrækkelig til, at de har kunnet udvikle sig til kollektiv-personlig arbejdsvirksomhed de involverede imellem. Opgaven er nu en bestemmelse af den struktur - mere præcist: af samfundsformens selvsamfundsmæssiggørelsesproces - der er bærende medium for samfundshistoriens reproduktionsproces. Med denne opgaveformulering bliver den gamle - og cirkulære - diskussion om et for eller et imod eksistensen af et empirisk forefundet urkommunistisk samfund hine gamle dage sat ud af kraft. Og dette til fordel for en begrundelse af det forhold, at når det samfundsmæssige har sat sig igennem i historisk målestok - hvad Holzkamp kalder etableringen af uafsluttet proces af stigende samfundsmæssiggørelse som udviklingsretning, så omstrukturerer systemet sig efter denne nye funktion. Og en bestemmelse af denne omstrukturering er også det, som Holzkamp springer over, forbigår. Men mere endnu! Denne omstrukturering til samfundsformen for menneskelig eksistensopretholdelse producerer i sig selv en kvalitativ ny udviklingsretning, hvad vi tidligere har sat på begreb med selvsamfundsmæssiggørelse, som kollektiv-personlig udvikling af selvbestemmende arbejdsvirksomhed. Dette sidste mere forbigås også af Holzkamp. Ovenstående kan afvises som skolastik. Men det tilgrundlæggende problem kommer man dog ikke uden om. Nemlig at kritisk psykologisk teoriudvikling stadig efterlader en kategoriel tom plet i sine grundlagsbestræbelser: den kategorielle oparbejdning af den praktiske formidling mellem kollektivt arbejde og personlig virksomhed - og dette såvel på det sociologiske niveau af samfundsmæssige kollektiver/kollektivgrupper imellem som arbejdets almengørelse gennem personlig virksomhed, som på det psykologiske niveau af de involverede personer heri (:indenfor deres kollektiv) som virksomhedens almengørelse gennem kollektivt arbejde.

13 Side 13. Den struktur, som det derfor kommer på tale at arbejde med, er strukturen af kollektivt arbejde-praksis-personlig virksomhed, hvor praksis er at se som den samfundsmæssige kooperationsproces; det er en struktur af arbejdsvirksomheder og disses stadige reproduktion som praksisformer for kollektiv-personlig eksistensopretholdelse - praksisformer, der for udviklingen af selvbestemmelse må gribes i perspektivet almen arbejdsvirksomhed. Hvordan ovenstående struktur er bygget op og bygger sig selv op, er det muligt at rekonstruere via de naturhistorisk udviklede former for det samfundsmæssiges gennemsætning herindenfor og udover til den nye kvalitet af samfundsformens selvsamfundsmæssiggørelse. Det er et større arbejde begrundet at rekonstruere ovenstående struktur ud fra studiet af dyrmenneske-overgangsfeltet. Og det skal forbigås her. Det følgende får derfor primært postulatkarakter - hvor det dog kun er den fælles debat om selve rekonstruktionsgrundlaget og en fremvisning af selve den historisk-logiske udledningssammenhæng, der kvalitativt kan bringe problemstillingen videre 7. 7 For udledningsgrundlaget, se undertegnede i "Terapi, samfundsform, subjektivitet", KUA 1986, samt kapitel 6 i Kompendium 1.

14 Side 14. Går vi til dyr-menneske-overgangsfeltet så kan følgende struktur fremvises (storgruppefamilie dimensionen, hvis forform er familie-flokken, er fra Holzkamp): Ovenstående kollektiv med dets delkollektiver, kollektivgrupper og personer i bestemte situationer, sammenhænge og positioner i forhold til hinanden må være - og tidligere have struktureret sig - således, at det i sig selv er duelig for selvsamfundsmæssiggørelse. Det er en synlig struktur af fælles forhold bundet op af lyst til at dele liv, være virksom, og at arbejde med det. Det kan siges på den måde, at strukturen spontant muliggør selvbestemmelsesudvikling ved at kollektivet kaster kraft af sig til den enkelte og omvendt. Det er det stadige møde kollektivister imellem om at gøre verden beboelig. Og det er også ovenstående struktur, der er at se som kollektive forformer, hvorigennem der realiseres kollektivitet, når samfundsmæssige differentieringsprocesser i deres problemkarakter udvikles og løses gennem forbund om de problemstillinger, der stiller sig for en videreudvikling af stadig større selvbestemmende værensfylde (:det bevidst formidlede greb om arbejdsvirksomhedens selvsamfundsmæssiggørelse såvel kollektivt som personligt). Alt dette er kollektive forformer for i dag. Strukturel kollektiv-personlig udvikling i duelig forstand som en udvikling af den samfundsmæssige kooperation kan bestemmes således:

15 Side 15. I ovenstående skitse må basis-overbygnings-forholdet tænkes liggende som et horisontalt udviklingsforhold. Og stående et hvilket som helst sted i strukturen af kollektive og personlige forhold, er det kun muligt at komme nærmere en kollektivgruppe, der kan reproducere sig selv som et samfundsmæssigt kollektiv ved at gribe de forhold, der er fælles arbejdsvirksomhedsgenstande, da dette er det eneste der muliggør langsigtet ophævelse af ens umiddelbare kortsigtede behov, interesser og motiver i kollektiv-personlig forstand, altså i omfattende og overgribende samfundsmæssighed. Centralt er det at være opmærksom på, at de sidste modeller (model 11 til model 13) tilhører samfundsformens selvsamfundsmæssiggørelse, hvorfor de strukturer, der her fremhæves med samfundshistorien, selv har undergået og til stadighed undergår en udvikling. Set fra i dag er det de potentielle strukturer, der trænger sig på for en samfundsmæssig almengørelse til verdenshistorie - en overgang der i forhold til samfundshistorien er at se som en udvikling fra plan til rum. Men det er også de strukturer, der - lige fra antikken - eksisterer i en magtsammenhæng, hvor byttet og dettes udviklede former har overlejret dem, trukket dem med som uudviklet. Det er endvidere de strukturer, hvor ud fra at brud på fællesheden må konciperes; yderligere hvordan disse brud sætter sig igennem som samfundsmæssige adskillelser/spaltninger samfundshistorisk med antikken respektivt den asiatiske produktionsmåde; og endelig hvordan disse selvstændiggør sig for at ende op med den fordoblede form for samfundsmæssig eksistens, som vi lever i og med i dag under statskapitalismen. Hvis dette lyder abstrakt, så er det værd at huske på, at det endnu ikke er lykkedes at skrive samfundshistorien ud fra kategorien om samfundsformationer. Ikke underligt, da der med formationsbegrebet skabes en typologi - fremfor bestemmelser af indre udvikling - der

16 Side 16. blænder, idet (fx.) kapitalismen ikke er et indre udviklingsprodukt af feudalismen, for feudalismen er kun et ydre betingelsesgrundlag for kapitalen! I det følgende skal der ikke gås nærmere ind på en bestemmelse af den samfundshistoriske udviklingsproces. Derimod skal vi prøve at runde af med nogle overvejelser over byttet ud fra ovenstående skitser; og i forlængelse heraf prøve at indkredse, hvorledes problemet om kollektivitet stiller sig i dag livspraktisk. Vejen fra brudt fælleshed til byttet er en vej, hvor en nærværende situation, sammenhæng eller et moment indenfor et kollektiv eller positioner kollektiver imellem ikke kan gribes af de berørte heraf som arbejdsvirksomhedsgenstande. Og er der ikke en ydre mere væsentlig struktur herom, der fastholder det problem, der hermed stiller sig, så adskilles de involverede med en dimension af fremmedhed imellem sig. Det er en fremmedhed, der har de differentieringsprocesser til grund, der er et fælles anliggende på den ene side, men som på den anden side også har stillet de berørte overfor hinanden med hver sin identiske - men i sig selv - ufuldstændige og halve del af helheden. Det er processer af dimensioner af ligheder, forskelle og sammenhænge, som der ikke længere finder forbund om, hvorfor deres væsentlighed som problem forbliver ubegrundet, uafklaret. Den faktiske væsentlighed vil så (senere) vise sig som en bestemt konfliktspænding. Og er det på dette udviklingstrin ej heller muligt at gribe og kollektivt-personligt almengøre den for konfliktspændingen overgribende arbejdsvirksomhedsstruktur, så selvstændiggør fremmedheden sig - og bliver til en fremmedbestemthed. Søges dette (nye) problem løst eller må det løses indenfor betingelserne kan det kun ske gennem en stadig tilpasning til hinanden under gensidig anerkendelse af fremmedbestemtheden - af dette abstrakte tredje - der står imellem. Og de berørte bliver til instrumenter for hinanden i deres omgang hermed; - og skridtet til socialt fjendskab og endelig samfundsmæssig isolation er betrådt - med mindre der er en kollektiv struktur, der i sin udvikling trækker problemet, dets væsentlighed frem til udvikling gennem forbund. I sin aktive formulering kan dette kaldes at holde den usminkede sandhed for øje, hvilket frigør energi til arbejdsvirksomhed omkring mere grundlæggende nødvendige praksisformer. Hvis en sådan aktivitet ikke er mulig, så bliver det en binaritets-logik, der socialt og individuelt formidler konfliktspændingen mellem de berørte, der både er adskilte og bundet sammen på een og samme tid. Binaritets-logikken på det sociale plan er byttet. Byttet kan udligne spændinger, men ikke løse problemet - det kan kun en strukturel udvikling af de samfundsmæssigt uudviklede forhold, der foregår byttet; men udlignes spændinger via byttet trækkes dimensioner af forskelle, ligheder og sammenhænge ind i en struktur af magt over de berørte. Omvendt er de berørte allerede individuelt stillet afmægtige, og da byttet ikke udveksler sig selv - det gør virksomhedens brugsværdiforventning (Haug) - så er det subjektive betingelsesgrundlag for samfundsmæssig formidling via byttet at finde i en magtbestemt kerne i personlighedens selvbestemmelsesudvikling, hvad vi skal begrebsliggøre med fascination. Udvekslingen af isolerede fællesheder via bytteformer producerer mao. strukturelle modsigelser de involverede imellem og i de berørte; modsigelser der er de involverede fremmed som kerner af magt, hvorfor de også aktivt kan besættes symbolsk-sanseligt. Magten over disse kerner gi r i sig selv herskabs- og kontrolmuligheder - men vel at mærke kun indenfor i forvejen for begrænsede eksistensbetingelser. Og hvad der er kommet til syne her er bevidsthedsfilosofiens udviklings- tankeform. Den er sit eget skæve problem. Hvad der er centralt at fastholde er, at enhver virksom fælleshed, der ikke udvikles til arbejdsvirksomhedsgenstand, kan trækkes ind i en bytteformslogik med en dertil svarende

17 Side 17. fascinationsspænding i den individuelle personlighed. Dvs. at dét ikke at almengøre og udvikle det fælles virksomme, overlader det til statskapitalismen at gøre det modsatte. Køns-dimensionen er et eksempel herpå. Fremfor videreudvikling af den kollektive struktur for kønnenes reproduktion på basis af den naturlige arbejdsdeling - der vel næppe er andet end at føde som avle børn - er samfundshistorien blevet forlenet med en køns-modsigelse, der reproduceres gennem alskens former af personlig uudviklethed, herskabs- og kontrolbestræbelser over for såvel sig selv som andre fæller af modsat eller samme køn; en køns-modsigelse, der med betingelsesgrundlaget for dybdepsykologien og den nye psykoterapibevægelse kan realisere sig som en køns-antagonisne direkte i subjektets eget selvbestemmelsesperspektiv: det er tvekønnetheden som privat arbejdsgenstand. Den moderne/æstetiske forelskelse har ovenstående til grund. Forelskelse og praktisk nyttemulighed - i en eller anden grad - muliggør parforhold og familiestrukturer. Men disse former er tragisk nok ikke forformer for kærlighed og solidaritet. Det er tværtimod kun det, at fællerne sammen formår at holde de livspraktiske problemer i stadig bevægelse hen imod en samfundsmæssig løsning af dem, der er bredere end deres forelskelse, parforhold eller familiedynamik; og dette samtidig med arbejdet på at overflødiggøre selve besættelsen som motor for samværsformerne. De fascinationskerner, der er i en forelskelse - og for dennes videre forløb frem - fortæller ikke andet end om identiske tab af fælleshed. Men dette kan også være meget. Og megen livskraft kan frisættes, hvis der finder forbund sted om dette i samfundsmæssig forstand; altså forbund om generobring af nogle identiske/analoge strukturer af subjektiv værensfylde, der for de berørte er blevet tabt, efterladt fortidigt, stjålet. Hvis ikke dette dobbeltarbejde lykkes - eller kan lykkes - så henvises man til at leve i en aktivt afgrænsende kernefamiliestruktur eller alene gennem en åben-tom eremitform. Disse - i bund og grund restriktive - alternativer har pudsigt nok megen strukturlighed med familie- og individualiserings-logikkerne fra dyr-menneske-overgangsfeltet, hvorfor de i samfundsmæssig forstand er gennemgangsstrukturer. Og mere endnu: det er strukturer der i sig selv ikke er samfundsmæssige i kollektiv forstand, heller ikke med de personer, som de gennemleves med! Som gennemgangsstrukturer er de kun samfundsmæssige i personlig forstand i den grad, at deres betingelsesgrundlag er ophævet i en større kollektiv sammenhæng. Vi forlader byttet og køn. Og vender os - til slut - mod hvordan kollektivitet stiller sig livspraktisk i dag. Den eksisterende struktur er at bestemme som klassekollektivgrupper af individer, hvor betingelsesgrundlaget er gennemskåret af løn-arbejdsforhold og af familiefritids-forhold, der endvidere er uddelegeret til to adskilte rum/livssfærer.

18 Side 18. For en enkelt-person kan dette skematiseres således: Og hvad der kommer ud af dette er, at de former som det gælder om at gribe og bevidst formidle sit liv med, er de former, der ligger ud over eller bag ved som uudviklet ved de aktuelle praksisformer, som man opretholder sin eksistens igennem, idet det er den strukturelle almengørelse af disse som arbejdsvirksomhedsgenstande, der alene ladet udvikling finde sted på ikke-statskapitalistisk måde. Ophævelsen af løn-arbejdet, kernefamilien og fritiden kan altså ikke ophæves gennem disse selv, men kun ved at udvikle strukturen bag: den konkrete utopi kan denne kaldes. Det er også ovenstående forhold af kollektive forformer på den ene side overfor selvstændiggørelsen af bruddene (:statskapitalismen projekt), der ubemestret til stadighed trækker en spaltning af venstrebevægelsen med sig i en revisionistisk og en reformistisk side: enten at gå ind på systemets præmisser eller stille sig udenfor. Og begge er lige håbløse, umulige og falske - for kun gennem overflødiggørelse af præmisserne for brud er det muligt at komme ud af den fordoblede form, som livet i dag fornedres i. Hvad der derfor er duelige mål - på kort som på langt sigt - er mål, der i deres perspektiv trækker kollektive forformer med sig frem. Det er strukturel udvikling af forholdet mellem person og kollektiv, og mellem kollektivgrupper horisontalt - som overflødiggørelse af gennemgangsstrukturerne (lønarbejde, kernefamilie, fritid) s iboende begravelsessigte. Dette er ikke andet end en livspraktisk begrundet kvalificering af perspektiverne for den kommende kollektivitet. Afslutning: Konsekvenser for videre teori- og praksisudvikling. Her til sidst skal der gås ind på nogle af de konsekvenser, som det ovenstående får for praktisk teoriarbejde. Og i forlængelse heraf også, hvad det er for forskellige forhold, der gør, at det er så små-umuligt i dag koncentreret at arbejde med disse, så at sige, allermest væsentlige genstandsniveauer. Først til de praktiske konsekvenser.

19 Side 19. Overordnet drejer det sig nu om at afdække de teoretiske genspejlinger af de forskellige praksisformers bevægelse, som individer formidler deres liv med det sociale igennem. Det er afklaring af disse formers mulige udvikling til selvbestemmende arbejdsvirksomhed; og dette er også en bestemmelse af hvilke logiske trin en sådan udvikling gennemløber. Det kommer i al sin væsentlighed til at dreje sig om bestemmelse af selvbestemmelsesudvikling for de berørte og involverede - ikke kun af niveauet for handlefærdighedsudvikling - både personligt som i dens kollektivgruppemæssige formidling; og omvendt. Et gammelt dogme indenfor kritisk socialpsykologi må her nuanceres kraftigt: at fremfor abstrakt at snakke om/operere med individets modstilling samfundet under kapitalismen, så må der gås ind på det bestemte forhold af modstilling og medstilling, der karakteriserer enhver livspraktisk sammenhæng, hvor det er selve forholdet der teoriledet må bringes videre med modstillingens praktiske overflødiggørelse. Enhver praksisform under kapitalismen kan siges at eksistere qua et sådant forhold, hvor det er bestemmelsen af det særegne herved, der karakteriserer praksisformen som specifik kapitalbestemt samfundsmæssig arbejde. For terapi er dette forhold til eksempel individuel overforstillethed det sociale - ud fra, at det der går forud, er personlig løsrivelse og henvisthed til givne kollektivgruppemæssige betingelser. Hvad den kritiske psykologi derfor først og fremmest har brug for er oparbejdning af en bæredygtig sociologisk teori, samt af en videreudvikling af de psykologiske funktionsanalytiske bestemmelse, der allerede haves, hen imod bestemmelser af kollektiv-personlig selvbestemmelsesudvikling. Går vi til det besværlige ved at gribe kollektivitet via de kollektive forformer - så støder vi først og fremmest på os selv og vores praksismuligheder: at i den grad disse ikke er bundet ind i forhold til bredere kollektive rum, eller der stresses op - indenfor et begrænset rum af lønarbejde/studier, familie og fritid uden at der findes kraft til at bryde det - så vil ens spontanbevidsthed være bundet op i den binære kode, hvor man spontant tænker og handler ud fra poler: at stå udenfor, overfor sine betingelser og nære kære, og samtidig længes efter dem. Hertil er der også den undertrykkelse - de fascinationskerner af magt - som det biografiske bagland er blevet forlenet med. Alt dette har sine generelle betingelser i statskapitalismen, hvor kortsigtede og langsigtede interesser sættes under pres og til stadighed rives fra hinanden - med de kortsigtede, der får lov at fylde det hele, på cyklisk måde uden nogen sinde reelt også at blive tilfredsstillet fuldt ud. Til dette kommer også, at staten siden 1950-erne stadig mere aktivt søger at strukturere de sociale rum - og disses integrative udvikling - fra oven. Men dette pres mod det enkelte individ er også svært at imødegå aktivt, hvis der ikke er begreber til at gribe, hvad der måtte være af kollektivitetsmuligheder indenfor rækkevidde. Og i praksis vil det da også være muligt at holde disse problemstillinger stangen, enten gennem en aktiv satsning på karriere og en lykkelig privat familie, eller så længe det stadig synes muligt for een at reintegrere en løn-arbejdsfunktion og en ditto familiefunktion. Til gengæld må man så acceptere den stille udvikling af resignation - og af angst, der som bekendt æder sjæle op. Kollektivt-personlige begreber er derfor nødvendige.

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Forelæsning: Underviser: Kalle Birck-Madsen, cand.psych., ekstern lektor DPU Sted: DPU

Forelæsning: Underviser: Kalle Birck-Madsen, cand.psych., ekstern lektor DPU Sted: DPU Forelæsning: Marginalisering og forståelse af psykiske konflikter alment på baggrund af subjektvidenskabelig tilgang. Tavler del 1: 22.10.2007 og del 2:19.11.2007 Underviser: Kalle Birck-Madsen, cand.psych.,

Læs mere

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00 Det narcissistiske i os. 4 sværhedsgrader Narcissistiske træk Narcissistisk personlighed Narcissistiske

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie.

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie. Vi har alle sammen drømme. Vi drømmer om lykke, om den store kærlighed, om den helt store gevinst i lotto. En af de mest berømte taler nogen sinde, Martin Luther Kings tale, hvor han siger I have a dream,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere