MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

Transkript

1 MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt

2 Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 fløter og piccolofløte, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, Messingblæsere: horn, 3 trompeter, 3 basuner, tuba, Slagtø: Strygere pauker, triangel Lyt til 0: nogle gange så at du kan genkende de 20 sekunder. Dem kalder vi Tema. Lyt til hele Hanedansen. Tema bliver spillet flere gange, men slutter ikke helt ens hver gang. Hvor mange gange spiller orkestret Tema? Skriv dem ind i skemaet. gange i Hanedans hører vi et trompetsignal som tegn til, at der skal ske noget nyt. Find dem.) Hvem i hønsegården handler dette signal mon om? Hvilke instrumenter høres solo mellem 0:0 og 1:12? Kan du høre, hvordan træblæserne laver hønsegårdsstemning? Tal med eres musiklærer om, hvordan man kan gøre det. 1:39-2:07 Handler om de forelskede høns og deres skænderier. Historien bliver gentaget. _Skriv også gentagelsen ind i skemaet. Hvilke instrumenter optræder forelsket? Hvem skælder ud ved 1:5 og 2:20? Hvem glatter ud efter skænderiet? De forelskede høns kommer igen med endnu mere skænderi. Det begynder med en hø fløte. Hvornår? Sidste gang vi hører Tema, går det over i en slutning. Hvordan opfører hønsene sig herfra og hen til slutningen? Kan man høre forelskede høns? Kan man høre høns, der skændes? Fortæl! Hvilket slagtøsinstrument kan man høre fra :6 og hen til slutningen? Hvilket slagtøsinstrument får et soloslag lige før slut? Er det mon hanen? Fløte, fagot, obo Obo, fløte, klarinet Fløte, horn, fagot, obo Violiner Pauke 2:58-3:36 Triangel 2

3 Hanedans Tema Tema Soli: fløte, fagot, obo Tema De forelskede høns Obo, fløte, klarinet Fløte, horn, fagot, obo skænder Strygere glatter ud 0 0:05 0:10 0:15 0:20 0:25 0:30 0:35 0:0 0:5 0:50 0:55 1:00 1:05 1:10 1:15 1:20 1:25 1:30 1:35 1:0 1:5 1:50 1:55 2:00 De forelskede høns Obo, fløte, klarinet Fløte, horn, fagot, obo skænder Strygere glatter ud De forelskede høns - ny udgave med hø fløte først Tema 2:05 2:10 2:15 2:20 2:25 2:30 2:35 2:0 2:5 2:50 2:55 3:00 3:05 3:10 3:15 3:20 3:25 3:30 3:35 3:0 3:5 3:50 3:55 :00 Triangel Paukeslag :05 :10 :15 :20 :25 :30 :35 :0 :5 :50 :55 5:00 5:05 5:10 5:15 5:20 5:25 5:30 5:35 5:0 5:5 5:50 5:55 6:00

4 Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 2 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere: 2 fløter og piccolofløte, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter, Messingblæsere: horn, 3 trompeter, 3 basuner, tuba, Slagtø: Strygere pauker, triangel I skal fremstille en plan, der viser, hvordan Hanedans er bygget op. Hos eres lærer får i et ark papir og nogle billeder af instrumenter, der kan sættes ind på papiret. I skal begynde med at lytte mange gange til musikken og svare på spørgsmålene her nedenunder. Det kan hælpe er til at lave planen. Hvormange gange hører vi et trompetsignal, der kan minde om et? Musikken begynder med en melodi, som kommer igen flere gang. Den kalder. Hvormange gange kommer melodien? Senere hører vi hønsene lege i hønsegården. Hvilke blæsere kan vi høre lege? Fløte, fagot, obo Næste gang hønsene leger, bliver det til et skænderi. De er allesammen forelskede i hanen. Hvilke instrumenter optræder forelsket? Hvem skælder ud? Nu danser alle igen. Til sidst kan vi høre et rytmeinstrument ringe over det hele. Hvilket rytmeinstrument? Hvilket slagtøsinstrument får et soloslag lige før slut? Dette skal I vise i planen, når I har svaret på spørgsmålene: Obo, fløte, klarinet Fløte, horn, fagot, obo Triangel Pauke lle danser (strygere). C Forelskelse og skænderi i hønsegården. lle danser (strygere). lle danser og fester. B Hønsegård. D Slutning. lle danser (strygere). Hanegal skal sættes ind de rigtige steder. Man kan også sætte billeder af høns og haner ind i planen.

5 Carl Nielsen Hanedans fra operaen Maskarade 1906 Til læreren: Stykkets hovedpersoner ses henne til høre. De kommer igen flere gange enkeltvis eller i grupper. Tema kan vises med strygerne. fsnittene i hønsegården repræsenteres af forskellige blæsere. Hanen svæver over det hele med gentagne. Når kommer for sidste gang, udvikles temaet til en længere, elegant dansemelodi hen mod finalen, hvor en triangel ringer øverst i klangbilledet, mens pauken banker slutningen på plads. Se flere detailler i sekundplanen. - Supllér med billeder af høns og haner. Se: Kyllingernes Dans. alle danser alle danser B leg i hønsegården fløte, obo, fagot alle danser C D forelskelse og skænderi i hønsegården fløte, obo, klarinet - fløte, obo, fagot, horn alle danser og fester finale med triangel og paukeslag

6 Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Bemærkninger til Hanedans Under afsnittet om dansk er skrevet om muligheder for at tale om hele operaen. I alle akter findes der enkelnumre, der kan bruges til at illustrere handlingsforløbet. Orkesterpartitur og klaverudtog findes nu i helt friske udgaver, der kan lånes på biblioteket. Se noder til de første 10 takter på næste side. Man kan bruge lang tid på at udskille de mange korte soloindslag fra blæserne. Det må være # # Fløte # nok, at eleverne danner sig et overblik over forløbet, kan skelne # Tema fra de øvrige episoder, # Obo # der kan opfattes som billeder af livet i hønsegården. Hvordan? # # skaber Nielsen denne stemning`? Fagot # # F.eks. med de hurtige staccato tonegentagelser, der hopper fra instrument til instrument; de # # Horn # skarpe punkterede bevægelser i f.eks. 2. og 5. takt (se næste side); violinernes pizzicato og forslagene, der udføres som et halvt tonetrin opad. Œ > > > > Œ Œ Œ # > > > > Œ ƒ accel. ƒ n> > > > > > > > # Œ Œ > > > > 1:5 og 2:20 & Vis på klaver, blokfløte eller andet instrument (med to køller på xylofon eller klokkespil), hvordan man kan lave hønsegårdsstemning med forslag. Til nodeeksemplet skal på blokfløte brugehælpegreb til H (som er rigtig godt at kende for alle blokfløtespillere). Spil eksempler med Hønsene fra Dyrenes Karneval af Saint-Saëns og Kyllingerne fra Udstillingsbilleder af Mussorgski, hvor der også bruges forslag. Hanedans kan opfattes som en Rondo: 1 2 B 3 C - Coda - hvor det sidste går glidende over i en festlig slutning, hvor tempo og styrke gradvis sættes op. Bemærk at 3 - i modsætning til 1 og 2 slutter i mol, mens slet ikke har denne slutfigur. Hvad fortæller? - Hanens triumferende, dominerende kontrol over festlighederne? Hvilke sider af livet i hønsegården handler B og C om? Hvad sker der i de pludselige spring mellem det blide og det hidsige? Kan man danse, dramatisere, mime til musikken? Musikalsk rollespil. 6

7 Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt. # f n > > > - # # n.. n 1. b. ƒ.. b. 3.. #.... p. ~~. #.... n. # Ÿ >. n p b... > > > > > > > >. 3. à tempo..... b.. cresc... n >. à tempo n. > > > > > > > 3. J qausi rall. J - J. >. Hanedans er skrevet i tre ferdedels takt. Se under Prokofieffs Grande Valse forslag til at tale om, hvad tre ferdedels takt er. Hanedans er ikke en vals. Det er ikke til at høre et betoningsmønster, der afslører taktarten måske kan det mærkes hen mod slutningen, når Tema har været spillet for sidste gang. Så bliver musikken mere traditionelt dansant. Når man hører de første takter, kunne man fristes til at tro, at musikken var skrevet i to ferdedels takt. Den er nem at klappe puls til. Kan man marchere til den? I takt 7 kan man se det første eksempel på, hvorledes Carl Nielsen forskyder mønstret. Betoningerne ligger på de to forslagsnoder og deler takten op i to lige store halvdele: n b... q k b.... q k. 7