It-læsestrategi. It-læsekompetencer i fagene et udviklingsprojekt Birgitte Ladekjær Karin Guldbrand. Side 1 af 15

Transkript

1 It-læsestrategi It-læsekompetencer i fagene et udviklingsprojekt Birgitte Ladekjær Karin Guldbrand Side 1 af 15

2 Baggrund I folkeskolereformen og de nye mål understreges vigtigheden af at have gode itlæsekompetencer. For at kunne begå sig i et moderne vidensamfund er det nødvendigt, at eleverne har gode digitale kompetencer. I dag er it en basisfærdighed på linje med læsning og matematik, og som samfundsborger har man brug for at have gode it-kompetencer, for at kunne søge og finde relevant og pålidelig viden på nettet. For at få digitale kompetencer skal man både have opnået digital dannelse og have erhvervet digitale færdigheder. Digital dannelse handler om, at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. Digital dannelse er en del af at være digital kompetent. For at være digital kompetent må man have gode it-læsekompetencer. Digital dannelse og kommunikationskritiske kompetencer Digital dannelse i skolen betyder, at eleven har et kendskab til og arbejder med digitale udtryksformer samt at han/hun forholder sig til sig selv og andre i sine digitale omgivelser. At eleven har informationskompetencer er en del af den digitale dannelse og i arbejdet med søgning på nettet kan man med fordel lære eleven at strukturere opgaven, fx på følgende måde: 1. Lav en plan for opgaven: Definer emnet og lav en brainstorm. Hvad ved du i forvejen, og kan du bruge andres idéer? Hvilke nøgleord og sætninger kunne beskrive dit emne? Hvilke søgestrategier vil du bruge? 2. Søg information: Udover de analoge kilder (opslagsværker, leksika, fagbøger, tidsskrifter) vil vi her holde os til søgning på nettet. Hvilke søgestrategier vil du bruge? Fuldtekstsøgning (google) eller surfesøgning? Tag notater og husk kilderne. Hvilke læsestrategier vil du bruge? Overblikslæsning, fokuslæsning, skimming, nærlæsning? 3. Brug informationen: Vurder værdien af informationerne kritisk, dvs. analyser kommunikationssituationen (se evt. nedenfor). Brug dine egne ord eller overvej om du skal citere (copy-paste). Organiser informationen og sæt den i system. Konkluder på emnet. 4. Produkt: Overvej hvilken form slutproduktet skal have i forhold til (en autentisk) modtager, fx rapport, prezi, blog eller andet. 5. Evaluering: Kvalitetskontrol på opgaven. Overvej om produktet skal deles digitalt eller uploades til en kanal, fx Skoletube. Det er nødvendigt at oparbejde en kritisk indstilling til det at søge og finde på nettet. Derfor må man have kommunikationskritiske kompetencer som beskrevet nedenfor: Side 2 af 15

3 Mistænksomhed besta r i, at man interesserer sig for, hvad en tekst og dens ophavsteam siger mellem linjerne og om man kan acceptere de forudsætninger, den bygger på. Selvstændighed betyder, at eleverne ma lære at tro på, at de selv kan have en gyldig holdning, og at autoriteter ikke altid har ret. Demokratisk sindelag betyder, at eleverne 1) ønsker at deltage, 2) har tillid til at det gør en forskel, om de deltager, og 3) tror på, at mennesker i fællesskab kan diskutere, hvad der er væsentlige problemer og na frem til gode løsninger eller kompromisser. Altså: I den daglige undervisning kan en analyse af kommunikationssituationen forklare problemstillinen: Hvem siger - hvad - med hvilket formål - på hvilken måde - i hvilken kontekst - til hvem (intenderet og aktuelt) - og hvad gør de ved det - osv. (Jeppe Bundsgaard) Søgning og faglig læsning i alle fag Undervisning i faglig læsning har ét formål, nemlig at styrke elevernes faglige viden og indsigt (UVMs publikation Læsning i fagene ). Faglig læsning i fagene handler om udvikling af de læsestrategier, der er vigtige netop for det enkelte fag. Det handler om: Forberedelse til læsningen Strategier, der kan benyttes under læsningen for at støtte denne Strategier der skal benyttes efter læsningen for at fastholde indholdet i hukommelsen Faglig læsning i forhold til it-læsekompetencer handler om at bruge de fagspecifikke læsestrategier sammen med hensigtsmæssige søge- og læsestrategier til vurdering af en teksts egnethed til det søgte formål. Side 3 af 15

4 Hensigtsmæssige søge- og læsestrategier Surfesøgning Surfesøgning er et begreb for at klikke sig rundt på et site. Det er det selv små børn kan, fordi det er en intuitiv og lidt tilfældig måde at søge på. Derfor er surfesøgning også en god søgeform allerede fra skolestart. Det fordrer dog, at læreren på forhånd har udvalgt de sider/sites, som eleverne skal ind på. Fuldtekstsøgning, populært at google Fuldtekstsøgning er en mere målrettet form for søgning. Søger man på Google, kommer de hits (henvisninger til sites) frem, som søgeordene optræder på. Hvis du søger med nøgleord, kommer de bedste hits frem. Nøgleord er konkrete og beskriver specifikt. Emneord er overordnede begreber. Ex på emneord: feriemål, ost, heste Ex på nøgleord: Kreta, emmentaler, shetlandspony I eksemplet ovenfor er der søgt på emneordet lakrids. Vi får en del oplysninger i denne søgning: Side 4 af 15

5 Den blå tekst er sidens titel, den grønne tekst er sidens url og den sorte tekst er uddrag (fragmenter) af teksten. I eksemplet ovenfor er der søgt på nøgleordet Lakridsfestival. De hits, vi får på denne måde, handler alle specifikt om lakridsfestival. Men der kunne godt fx på side 28 eller 307 i ovennævnte emnesøgning på lakrids også have været et hit på lakridsfestival. Lilla tekst betyder, at man har været inde på dette site før. Når man kigger hurtigt ned over en søgeside, kan man hurtigt afgøre, hvilken genre, sværhedsgrad, sprog, stil, afsender og modtager siden har. Dette kaldes fragmentlæsning og bruges for at vurdere, hvilke hits, der er anvendelige. Hvis ikke, må der søges igen med et eller flere nye nøgleord. Når man har valgt en side/et site, som man mener er anvendeligt, går man ind på siden og benytter nedenstående læsestrategier: Overblikslæsning handler om at læse/skimme, så man hurtigt danner sig et overblik over en sides indhold som fx layout, farvevalg, billeder, menuer og skrift for at kunne vurdere tekstens genre og målgruppe i forhold til eget læseformål. Når siden er vurderet relevant at undersøge nærmere, benyttes fokuslæsning for at finde frem til de steder i en tekst, der er anvendelige i forhold til det, man søger information om. Hertil benyttes skimming altså søgning efter bestemte ord og områder i teksten. Disse områder nærlæses og vurderes kritisk i forhold til validitet, kvalitet, sværhedsgrad osv. Til dette bruges kommunikationskritiske kompetencer, som behandles i næste afsnit. Tekst vs. internetside Tekster på internettet er anderledes end tekster på papir. De er multimodale. Side 5 af 15

6 Det betyder, at teksterne kan indeholde både tekst, billeder, ikoner, grafik, lydfiler og videoklip på én gang på samme skærmside. Der er altså mange forskellige udtryksformer i spil på en gang og for at få et godt udbytte af at surfe og læse på skærmen, kræves det, at læseren har flere forskellige og gode læsekompetencer. Information fundet på internettet kan man ikke altid stole på. Det kræver kildekritik. Det betyder, man må forholde sig kritisk vurderende til det, man møder på nettet. Man må undersøge, hvor teksten kommer fra, og hvilke interesser og mål afsenderen har. Skærmbilledet Langt de fleste skærmbilleder består af nogle grundelementer, som har deres faste plads på skærmen. Det er godt at vide, når man skal finde rundt på siden. Menuerne - eller emneområderne - befinder sig øverst på siden eller i venstre side. Nogle sider har de overordnede menuer øverst og de underordnede i venstre side andre omvendt. Funktionselementerne finder man til højre på siden. Det kan være sidste nyt, login, kontaktoplysninger og evt. en mulighed for at søge direkte på alle hjemmesidens sider. De vigtigste elementer - det kan være billede eller tekst - er placeret i midten. Mindre centrale elementer er i periferien. Man skal gøre sig klart, hvilket formål læsningen har, for teksterne på nettet er oftest rettet mod mange forskellige modtagere og sjældent lige mod det private læseformål. Derfor skal man kun læse det på siden, man skal bruge og så hurtigt videre. Undervejs vurderes sværhedsgrad, kvalitet og pålidelighed for at se om hjemmesiden, sitet, passer lige netop til det aktuelle læseformål. Hjemmesidens opbygning - sitemap Hjemmesidens struktur kaldes et sitemap. Det er en oversigt over, hvordan hjemmesiden er bygget op. Nogle gange har hjemmesiden et punkt, der hedder sitemap. Her kan man orientere sig i hjemmesidens opbygning. Det vil ofte være vist som et tælletræ, som vi kender fra matematik eller en mappestruktur, som vi kender fra filhåndteringen på pc en. Det kan også være en tegning som eksemplet her med forside, undersider, under-undersider osv. Side 6 af 15

7 For at kunne finde rundt på en hjemmeside og kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre, skal man kunne forestille sig hjemmesidens sitemap. Det er ved hjælp af sitemap et at producenten giver sin forståelse af sitets emne ved fx at prioritere hvilke sider, der skal være overordnede og underordnede. Derfor er det også både en læseopgave og en faglig opgave (som i fagfaglig, fx biologi) at kunne forestille sig et sitemap. Det kan gøres ved at tegne andre hjemmesiders sitemaps og ved at tegne sitemaps til egne hjemmesider og bygge dem. At finde rundt på hjemmesiden Når man skal finde rundt på hjemmesiden, kan man arbejde med følgende spørgsmål: Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge? Og man kan supplere med: Hvem finder først? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op? Side 7 af 15

8 Plan for hvilke faglige elementer der indføres i indskoling, mellemtrin og overbygning Indskoling For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer skal man starte med en målrettet undervisning helt fra skolestarten. Alle steder, hvor læsning er nævnt, er lyttelæsning ligestillet med traditionel læsning. Eleverne skal opleve en progression i deres kompetencer inden for læsning og søgning på computer. Det er vigtigt, at læreren introducerer begreberne og anvender fagudtrykkene sammen med eleverne gentagne gange, så ordforrådet hele tiden øges. Der tages udgangspunkt i det konkrete. Eleverne skal lære om en hjemmesiders opbygning med det fagsprog, der knytter sig til. De skal have et begyndende kendskab til en hjemmesides relevans og tilgængelighed. Fagsprog og begreber, som indskolingen skal arbejde med Log ind/log ud på pc en Ikoner Hjemmeside/site/website Webadresse/url (en standard for, hvordan en adresse skrives på nettet) Menulinjer Søgefelt Faneblade Overskrifter Kategori Søgemåder (på et af læreren givet site, kan eleven bruge søgefeltet eller klikke sig frem) It-læsekompetencer Undervisningen skal lede hen imod, at eleven kan nærlæse på skærm kan danne sig et overblik over for at se, hvad der skal læses og ikke læses på skærmen (begyndende overblikslæsning ) øger sit faglige ordforråd i forbindelse med anvendelse af it kan logge sig ind og ud på hjemmesider kan identificere sit behov for information kan vælge strategier til søgning (internt på en hjemmeside) kan tegne en skitse et sitemap - af deres egen hjemmeside kan overføre den indlærte viden om hjemmesider til andre hjemmesider Forslag til at gennemføre ovenstående i praksis se forløbet Lær at læse på fagportal greb og begreb om hjemmesider. (se afsnit 2 eller arbejdsrum på FællesNet) Side 8 af 15

9 Mellemtrin Skolen har en vigtig opgave, når eleverne skal arbejde med it-læsning. På mellemtrinnet oplever mange elever, at de har it-kompetencer, men deres søgning og brug af informationer er ofte uhensigtsmæssige. Mål og indhold i undervisningen bygger videre på indskolingens læring i et spiralprincip. Derudover skal der arbejdes med følgende: Fagsprog og begreber, som mellemtrinnet skal arbejde med Kommunikationssituationen Remediering, dvs. transformation fra et medie til et andet, fx at en lignelse som tekst transformeres til en lignelse som tegnefilm Afsender hvem udgiver hjemmesiden? vurdering af afsenders troværdighed Målgruppen hvem er hjemmesiden henvendt til? Hvem siger - hvad - med hvilket forma l - pa hvilken ma de - i hvilken kontekst - til hvem (intenderet og aktuelt) - og hvad gør de ved det. (se mere side 5) Hjemmesidestruktur Menu, faneblad og ikoner genkendelse af strukturer på hjemmesider til brug for navigation på siderne Multimodale tekster, dvs. hjemmesider, der er bygget op af flere modaliteter, fx billeder, faktabokse, grafer, tekst, video- og lydklip, der alle kan forekomme på samme side. Brugergrænseflade Layout/design Link Sitemaps Hyperlinks fremhævet tekst eller enkelt ord, som fører til et nyt sted eller er tildelt en forklaring, når linket aktiveres Hypertekst (den mængde data, der gemmer sig bag et hyperlink) Læsestrategier It-læsestrategier fuldtekstsøgning, overblikslæsning, fragmentlæsning, fokuslæsning og kritisk læsning Centrallæsning, periferilæsning og lineær læsning Web 2 (teknologier, der lader brugerne samarbejde om og dele information online) Blogs, hjemmesider, wikis, sociale medier Deling (brugergenereret indhold) Digital dannelse Kildekritik Digital dannelse, overvejelser og bevidsthed om formål, budskab, identifikation, form og sikkerhed Side 9 af 15

10 It-læsekompetencer Undervisningen skal lede hen imod, at eleven får erfaring med at læse digitale fagtekster Læsning i fagene handler om de læse- og skriveaktiviteter, som eleverne arbejder med i de forskellige fag. Faglig læsning på skærm handler om, hvordan eleverne læser og søger. Det handler om at give eleverne erfaring med at læse digitale fagtekster og hjælpe dem med at håndtere læseopgaven, så de får et godt udbytte af læsningen kan fuldtekstsøge på søgetjenesten Google (Safari etc.) kan læse og lære på en fagportal kan se bag om et sitemap og selv udarbejde en hjemmeside kan søge strategisk og systematisk erhverver digital dannelse og kommunikationskritiske kompetencer (se evt. afsnit om dette) lærer at lære (se evt. læringsteknologi.dk, 21st) kan søge i/sortere informationer i multimodale tekster kan skimme ikoner, overskrifter osv. kan vurdere teksters sværhedsgrad og anvendelighed Forslag til at gennemføre ovenstående i praksis se forløbet It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm og Lær at lave/forstå en hjemmeside. (se afsnit 3 og 4 eller arbejdsrum på FællesNet ) Overbygning Når eleverne forlader folkeskolen, bør de have opnået en digital dannelse. Som tidligere nævnt betyder digital dannelse, at eleven har et kendskab til og arbejder med digitale udtryksformer samt, at han/hun forholder sig til sig selv og andre i sine digitale omgivelser. Derfor skal eleverne lære at analysere digitale medier i forhold til bl.a. konstruktion og etablering af objektiv sandhed, autencitet og autoritet. Der skal arbejdes med elevernes kommunikationskritiske kompetencer. Eleverne skal lære at se bag om teksterne, kunne undersøge og begrunde, hvorfor noget ser ud, som det gør og kunne kritisere konstruktivt. Eleverne skal også lære, at teksters såkaldte objektive gengivelse af verdenen ofte har en farve og ikke er så objektiv alligevel. Mål og indhold i undervisningen bygger videre på indskolings og mellemtrinnets læring i et spiralprincip. Derudover skal der arbejdes med følgende: Fagsprog og begreber, som overbygningen skal arbejde med Konstrueret virkelighed Autencitet og autoritet Visuelle virkemidler, layout og design Holdningsmarkører Metaforer Side 10 af 15

11 it-læsekompetencer Undervisningen skal lede hen imod, at eleven som en digital kompetent borger kan forholde sig vidende og kritisk til: Kommunikationssituationen Hjemmesidestrukturen Valg af søge- og læsestrategier Valg af Web2-teknologier Digital dannelse Forslag til at gennemføre ovenstående i praksis se forløbet Kritisk it-læsning på Internettet - forberedelse til projektarbejde (Se afsnit 5 eller arbejdsrum på FællesNet) Side 11 af 15

12 Implementering og forankring Med folkeskolereformen og de nye kompetencemål understreges vigtigheden af, at eleven har gode it-læsekompetencer. Det ses i nedenstående uddrag af forenklede Fælles Mål i faget Dansk (udkast): Læsning klasse Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider Kommunikation Eleven har viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd Eleven har viden om modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation klasse Eleven har viden om hjemmesiders struktur Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder på internettet klasse Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Eleven har viden om teknikker til billed- og fuldtekstsøgning klasse Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet Eleven har viden om faser i informationssøgning Eleven har viden om kildekritisk søgning Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation Eleven har viden om digitale fodspor Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikations-muligheder Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Side 12 af 15

13 Hvordan sikrer skolen, at der arbejdes med it-læsekompetencer? Vores forslag er, at man som skole lader det fremgå af fagenes årsplaner i hvilke emner eller områder, der fokuseres på it-læsning og it-læsekompetencer, at ledelse og team drøfter emnet ved team-samtalen, at skolernes 6. klasser hvert år deltager i Netfinder-konkurrencen (en uhøjtidelig konkurrence for regionens 6. klasser, hvor man træner de færdigheder, der er nødvendige for at bruge nettet på en hensigtsmæssig måde. Se evt. ), at skolens vejlederkorps tager emnet op i forbindelse med fagmøder og vejledning. Her kan man få viden om og ideer til it-læsekompetencer i fagene Sikker internetdag: I Danmark fejrer Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med Red Barnet og Center for Digital Pædagogik dagen ved at lægge vægt på internettets væld af muligheder for børn og unges kompetenceudvikling, sociale netværk og adgang til viden og rådgivning. Undervisningsforløbene omtalt i denne strategi. Disse ligger også på FællesNettets arbejdsrum. EMU kildekritik og digital dannelse: d_fag1%3a13697&f%5b2%5d=field_tags%3a15207 Center for digital dannelse: Jeppes Bundsgaard: Danskfagets it-didaktik Side 13 af 15

14 Baggrunden for projektet It-læsekompetencer i fagene En gruppe læringsvejledere startede i foråret 2011 sammen med skolebibliotekskonsulent Karin Guldbrand en studiekreds med den intention at lave en plan for faglig læsning for hele skoleforløbet. Det viste sig hurtigt, at der var behov for at arbejde mere systematisk med læsestrategier på skærm og kildekritisk søgning på nettet. Det var et behov i alle fag og var så vigtig en del af den faglige læsning, at gruppen besluttede at koncentrere sig om dette. I efteråret 2011 søgtes derfor midler fra Kulturstyrelsens udviklingsmidler til en projektmodning med det formål at forberede et kommende projekt. Da midlerne blev bevilget dannedes en egentlig projektgruppe bestående af læringsvejledere fra 6 skoler (ikt-vejledere, læsevejledere, skolebibliotekarer). Der indledtes et samarbejde med forsker Jeppe Bundsgaard fra DPU, som gav sparring til projektlederne og stod for gruppens første workshop, hvor det egentlige arbejde indledtes. Behovet for at arbejde med it-læsekompetencer i alle fag var allerede påvist i resultaterne af den seneste Pisaundersøgelse (2009), hvor det viste sig, at danske unge havde et godt kendskab til it, men var for ukritiske i deres læsning og søgning på skærmen. Desuden viste en undersøgelse på Ringkøbing-Skjern Kommunes ungdomsuddannelser i 2011, at elevernes itlæsekompetencer var for mangelfulde, og interviewundersøgelsen blandt projektdeltagerne påviste, at det, der var svært for eleverne, faktisk også var svært for deres lærere. I efteråret 2012 søgtes derfor midler fra Kultustyrelsens udviklingsmidler til et egentligt udviklingsprojekt. Der blev bevilget midler til et projekt af en varighed på 1½ år. Hensigten med projektet var at starte en proces fra bunden, hvor projektdeltagerne planlagde og gennemførte undervisningsforløb i egne klasser med fokus på at udvikle it-læsekompetencer tilpasset klassetrinnet. Næste trin var, at udbrede forløbene til andre skoler på den måde, at projektdeltagerne planlagde og gennemførte et undervisningsforløb på skolen i samarbejde med skolers læringsvejledere. Derved blev alle skolers læringsvejledere inddraget i videndelingsprocessen. Samtidig blev skolernes ledelse inddraget i forhold til at understøtte implementeringen. Sidste trin var udviklingen af en egentlig Strategi for it-læsekompetencer i fagene for hele kommunen samt møder på alle kommunens skoler for at præsentere denne strategi. Undervejs i forløbet var der udskiftning af nogle af projektdeltagerne. Ligeledes blev projektets færdiggørelse udsat af folkeskolereformen og indførelsen af nye Fælles Mål Som færdig strategi findes dette skrift i arbejdsrummet It-læsning på FællesNet. Tak til: Forsker, DPU, Jeppe Bundsgaard for faglig vejledning og sparring Projektdeltagerne: Lis Knüppel, Trine Corydon, Johnni Vestergaard, Karen Kjørbye, Simon Thaysen, Birthe Nørkjær Thomsen, Jytte Rahbek og Jytte Bank-Mikkelsen. Projektdeltagerne i modningsprojektet: Winnie Spanggaard, Ann Graversen, Lis Knüppel. Skoleledere Ole Graversen, Jan Jensen, Jacob Agerbo og Torben Svendsen. Alle lærere og læringscenterteam, der har deltaget i afprøvningen af undervisningsforløbene Karin Guldbrand og Birgitte Ladekjær Dette udviklingsprojekt er gennemført med tilskud fra Udviklingspuljen for Folke- og skolebiblioteker under Styrelsen for Bibliotek og Medier. Side 14 af 15

15 Dette udviklingsprojekt er gennemført med tilskud fra Udviklingspuljen for Folke- og skolebiblioteker under Styrelsen for Bibliotek og Medier Kontaktoplysninger: Læsekonsulent Birgitte Ladekjær Mail: Skolebibliotekskonsulent Karin Guldbrand Mail: Side 15 af 15