På opdagelse i landskabet omkring Kongehøjen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På opdagelse i landskabet omkring Kongehøjen"

Transkript

1 På opdagelse i landskabet omkring Kongehøjen Indledning Vi tager nu på opdagelse i det nutidige landskab omkring Kongehøjen. Fra istiden og de ca år frem til i dag er der sket store forandringer i landskabet ved Mariager fjord. Naturens kræfter har formet og ændret landskabet og mennesket har her igennem tiden sat sine spor i form af de efterladte fortidsminder. En del af disse fortidsminder kan i dag endnu ses. Nogle er ikke offentligt tilgængelige, andre er næsten forsvundne, men her får du nu mulighed for at besøge dem fra luften. Turen over landskabet er en rejse, igennem både rum og tid. Fra sporene efter istidens smeltevandsfloder og dødishuller, langs stenalderhavets kystskrænt, videre henover de fredede fortidsminder med de imponerende storstensgrave fra bondestenalderen og frem til de næsten forsvundne bronzealdergravhøje. Her kan du finde Kongehøjen og gå på opdagelse i landskabet omkring Kongehøjen gennem billeder og historier. På hjemmesiden kan du også skifte baggrund mellem luftfoto og nutids- eller gammelt kort under turen. GOD TUR OGSÅ I VIRKELIGHEDEN

2 1: Landskabet Mariager fjord og det marine forland Det kuperede og afvekslende landskab omkring Mariager Fjord er skabt af isen og vandets mægtige kræfter. Landskabet er formet af gletschere og smeltevand der under istiden gravede, skubbede og rodede i jordlagene og aflejrede nye lag af ler, sand og grus den såkaldte moræne. Istidens aflejringer dækker over kalklag fra endnu ældre tider - kridttiden. Mariager fjord er som de øvrige østjyske fjorde en tunneldal gravet af smeltevandet under stort tryk på dets vej frem mod isens rand. Man anslår, at vandstanden i verdenshavene under istiden var sænket 120 m, grundet de enorme vandmængder der var bundet i den indtil 3 km. tykke indlandsis. Da isen for omkring år siden begyndte at smelte bort steg vandstanden i havet og fritaget for isens tyngende vægt begyndte landet så langsomt at hæve sig. Mariager Fjord ved Katbjerg Odde. Det flade land langs kysten er hævet havbund fra stenalderen. Kanterne af Mariager Fjord er flankeret af lave enge. Disse lavtliggende områder er geologisk set hævet havbund fra stenalderhavet, som takket være den efterfølgende landhævning igen er blevet til landjord. Engområderne har gennem årtusinder været livsvigtige græsningsarealer for vildt og husdyr samt jagtmarker for mennesker. Udsigt over Mariager Fjord. Katbjerg Odde i forgrunden er en del af et arealfredet og område hvortil offentlig adgang er tilladt fra P- pladsen ved Katbjerg.

3 2: Landskabet - Stenalderens kystlinie Lidt tilbagetrukket fra engene langs fjorden - i en højde af omkring 5 meter over nutidens havspejl - forløber et kæmpemæssigt trappetrin i landskabet, der markerer vandstanden i stenalderhavet. Her ligger stenalderens gamle kystlinie. Når du på et kort eller i landskabet bevæger dig langs denne linie, fremstår et helt andet landskab end nutidens. Et landskab fyldt med lavvandede vige, smalle fjordarme og laguner. Stenalderhavet var varmere, mere salt og næringsholdigt end i dag. Langs den lange fligede og bugtede kystlinie bød stenalderhavet på et enormt righoldigt spisekammer med både fisk, pattedyr og ikke mindst skaldyr for den omgivende befolkning. Den gamle stenalderkyst ligger for en stor del i dag skjult og bevokset med skov. Omkring den fredede køkkenmødding ved Marsilleborg - med de fantastisk smukke, højstammede bøge - og ved Katbjerg Odde, ses den også tydeligt flankeret af sommerhuse anlagt nøjagtigt på den gamle kystskrænt. Den gamle kystlinie fra stenalderhavet ligger som et stort trappetrin i landskabet ca. 5 m. over nuværende havspejl. Ved Katbjerg Odde ligger sommerhusene direkte på den gamle kystskrænt, hvor bopladserne også lå for ca år siden. Den gamle stenalder-kystskrænt ved køkkenmødding-bopladsen Marcilleborg. I jægerstenalderen var skoven en tæt urskov og bøgetræet kom først til Danmark i løbet af bronzealderen for ca år siden.

4 3: Landskabet - En sø fra istiden? Da isen for omkring år siden endelig havde sluppet sit tag i Danmark, efterlod den et råt og goldt landskab. Man ville nok have haft en fornemmelse af at stå i en stor forladt, rodet grusgrav. På en mark, ca. 10 m over nutidens fjord, ligger et lille og nu næsten tilgroet vandhul. Søen ses også på det gamle målebords-kort fra omkring år Dette lille vandhul er en typisk repræsentant for et såkaldt dødishul, hvor en kæmpemæssig isterning fra istidens gletchere under isens afsmeltning blev fanget og efterladt i landskabet og siden hen smeltede og dannede en lille sø. Da klimaet endeligt blev mildere polerede vind, vejr og smeltevand efterfølgende landskabet. Den sidste rest af dødishullet som i dag ligger i dyrket mark og næsten er helt tilgroet. I skoven sydøst for Katbjerg Odde ligger flere gamle småsøer og tørvegrave som rummer en fin flora og fauna.

5 4: Landskabet - Den tætte skov på skrænterne Skoven på de stejle moræneskrænter mellem det opdyrkede agerland og fjorden er ikke helt almindelig. På grund af skrænterne har skoven mange steder stort set fået lov at passe sig selv og fremstår derved ikke som en moderne velfriseret og rentabel økonomiskov. Den varierede bevoksning med løvtræer er for størstedelen selvsået, og med undtagelse af enkelte områder med nåleskov har skoven for en stor del karakter af ekstensivt drevet naturskov, som flankerer fjorden på allersmukkeste vis. Det er dog kun få århundreder siden, at landskabet var langt mere åbent. Græsning med husdyr og ikke mindst intensiv udnyttelse af træ til både brændsel og tømmer havde siden middelalderen næsten udryddet skoven. Frem til så sent som i 1800-tallet henlå de nu skovdækkede områder for en stor del som hede, med store engarealer på de lavere liggende arealer mod fjorden. Skovvejen gennem den smukke bøgeskov i Katbjerg Odde fredningen. Flere steder i skoven ses terrasse-formede felter efter jernalderens og middelalderens marker.

6 5: Fredet køkkenmødding ved Marsilleborg Marcilleborg-køkkenmøddingen set fra nord. Muldvarpeskuddene bringer syn for sagen Her østers-, muslingeog snegleskaller blandet med flinteredskaber fra bopladsen. Fire fredningssten i Bornholmsk granit og med indhugget kongekrone og FM for Fredet Mindesmærke markerer den gamle boplads. Bopladsen ligger i dag omkring 5 m. over havet. For år siden lå den i vand-kanten på østsiden af en lille vig fra fjorden. De mange strandskaller danner en kalkrig undergrund med gode levevilkår for en speciel flora. Måske så der sådan ud på bopladsen for år siden. Foto af ældre skoletavle. Type: Boplads fra ældre stenalder / jægerstenalder Datering: Ertebøllekultur f.kr. På et lille plateau, ca. 5 m over nutidens vandspejl i Mariager Fjord, ligger en såkaldt køkkenmødding-boplads der er typisk for den sidste del af jægerstenalderen den såkaldte Ertebøllekultur. Også senere i den efterfølgende bondestenalder har man søgt til kysterne for at jage, fiske og samle skaldyr. I den kalkrige skovbund bringer muldvarpeskuddene syn for sagen: Muslinger, sneglehuse og østersskaller iblandet flinteredskaber, fiskeben og andet husholdningsaffald afslører de ellers skjulte affaldslag fra bopladsen og vidner om intensiv udnyttelse af fjordens rige ressourcer og jagtvildtet i den bagvedliggende urskov, som dengang var helt tæt. Ertebøllekulturen er den sidste af de højt specialiserede jæger-samler kulturer som befolkede Danmark i de første år efter den sidste istid. Det er også denne kulturgruppe som danner bindeleddet til den efterfølgende bondestenalder, hvor bofasthed, skovrydninger og dyssebyggeri slog igennem. Bopladsen ved fjordbrinken har sikkert været besøgt i sommersæsonen og dengang nåede vandspejlet næsten helt op til bopladsen. Landhævningen har siden hen frilagt stranden nedenfor, og den gamle kystlinie fremstår derfor nu som en langsgående skrænt i skoven. Fire fredningssten i granit med indhugget kongekrone og FM for Fredet Mindesmærke markerer det fredede bopladsområde. Gravning, bålbrænding og lignende er selvsagt ikke tilladt på dette enestående og meget smukke sted. Nationalmuseets sognebeskrivelse: Fredningsnr Fredet år: Køkkenmødding på Marsilleborgs Mark. I hjørnerne af det fredede stykke sat hvert sted en granit MS (i alt 4). To fordybninger på pladsen angiver vel de steder, hvor prøvegravning i sin tid har fundet sted. Fundnr. Nationalmuseet A Fredningssten sat 1937

7 6: Kalkovn på kystskrænt Type: Kalkbrændingsovn Datering: Middelalder I skovbunden på toppen af kystskrænten ovenfor køkkenmøddingbopladsen ligger mange kalk- og flintsten omkring en lav U-formet og temmelig forgravet jordvold. Volden er sikkert rester fra et af de mange ovnanlæg som i middelalderen blev benyttet til kalkbrænding. En stor del af Mariagers rigdom i middelalder og nyere tid fremkom ved kalkproduktion og gennem en stor eksport heraf. Mange steder på Mariagerkanten ligger kalken i undergrunden helt op til jordoverfladen og disse steder har ligesom flinten i stenalderen - været udnyttet gennem århundreder. Udvindingen krævede dog enorme mængder af træ og i middelalderen blev området derfor efterhånden skovløst. Sten og en mindre vold på toppen af kystskrænten øst for Marcilleborgbopladsen markerer stedet for en gammel kalkovn. Nationalmuseets sognebeskrivelse: Beskrivelse 1989: U-formet jordvold 16 x 20 m i tværmål, på NNV-vendt skråning. I overfladen tæt koncentration af kalksten.

8 7: Sagn om begravelse eller ofring? Type: Sagn / overlevering Datering: ukendt Ovennævnte sagn blev registreret under Nationalmuseets fredningsrejse i området Om det er sandt eller blot en god fortælling om ulykkelig kærlighed kan ikke afgøres. Sagn og folkefortællinger er en righoldig kilde til oplevelse og forståelse af kulturlandskabet. Mange sagn og fortællinger om de underjordiske kræfter, jætter og trolde har også beskyttet vore fortidsminder mod ødelæggelse og indgreb. Selvom højene ifølge sagnene var kendt for at rumme store rigdomme med smykker og guld, var frygten for de underjordiske alligevel mange gange større. I sagnene er der utallige eksempler på, at det gik meget ilde for folk som alligevel forbrød sig mod gravfreden. Den gamle løvskov på de gamle moræneskrænter langs Mariager Fjord byder på mange fine naturoplevelser. Her bækken i skoven mod Katbjerg Odde. Nationalmuseets sognebeskrivelse: Her skal være fundet Ligene af en Mand og Kvinde bundet sammen ved Hænderne. Kvinden havde langt rødt Hår. Ligene var velbevaret. Meddelt mig af Bestyrer Ingvard Thomsen på Marsilleborg, der omtalte det som et Sagn fra Egnen.

9 8: Overpløjet gravhøj Type: Sløjfet storstensgrav Datering: Bondestenalder ( f.kr. Kun en svag forhøjning i skellet mellem juletræskulturen og skoven viser hvor storstensgraven har ligget. De fleste af oldtidens gravanlæg er i dag ødelagte og helt forsvundne. På dette sted lå der i stenalderen endnu en dysse, som ifølge Nationalmuseets arkiver blev ødelagt allerede i midten af 1800-tallet. I dag ses kun en ganske svag og helt udjævnet forhøjning på stedet, men ved den nærliggende gård Frandsbjerg ligger en stor bunke sten, som måske stammer herfra. Vi kender ikke til fund fra stedet. Måske blev de opsamlet i forbindelse med ødelæggelsen, men er nu spredt for alle vinde. Nationalmuseets sognebeskrivelse: Sløifet Høi, i hvilken der har været et stort stensat Gravkammer, som for en Del Aar siden er bleven ødelagt. Ved gården Frandsbjerg syd for dyssen ligger mange store sten fra markerne - og sikkert også fra de for længst sløjfede oldtidsminder.

10 9: Landskabet - Det åbne agerlandskab Ovenfor fjorden på det mere flade land på toppen af de store moræneskrænter er landskabet i dag et opdyrket og menneskeskabt kulturlandskab. Muldjorden har igennem årtusinder været landets vigtigste ressource og er blevet intensivt udnyttet. Agerbruget kom til området for mere end år siden, og har siden ændret, udjævnet og omformet det oprindelige landskab. På intet tidspunkt er udviklingen dog sket så hastig som under efterkrigstidens industrialiserede landbrug og nutidens eksplosive udvikling af f.eks. bebyggelse og veje. Nutidens åbne kulturlandskab er opstået gennem årtusinders opdyrkning. I et sådant landskab bliver fortidens spor undseelige eller måske helt udslettet. I det åbne kulturlandskab finder vi kun fragmenter fra fortiden: De fleste fortidsminder er helt forsvundet og ødelagt ved intensiv opdyrkning. Nogle blev dog reddet på målstregen gennem fredning eller lokal fremsynethed og ligger stadig synlige men det er undtagelsen og disse er tilmed ofte hård medtagne af århundreders skattejagt eller udnyttelse af f.eks. sten til byggemateriale.

11 10: Overpløjet gravhøj 11: Overpløjet gravhøj Type: Overpløjet gravhøj Datering: Oldtid Bondestenalder ( f.kr. / bronzealder f.kr.) Fra Nationalmuseets arkiver ved vi, at der her har ligget en gravhøj, Højen og alle spor herfra er nu helt fjernet og området har gennem århundreder været opdyrket. Der kendes ikke til fund eller anlæg fra højen. Nationalmuseets sognebeskrivelse: r=46529 Højene nr : Sløifede Høie Type: Overpløjet gravhøj Datering: Oldtid Bondestenalder ( f.kr. / bronzealder f.kr.) Fra Nationalmuseets arkiver ved vi, at der her har ligget en gravhøj, Højen og alle spor herfra er nu helt fjernet og området har gennem århundreder været opdyrket. Ingen fund eller anlæg kendes fra højen. Nationalmuseets sognebeskrivelse: r=46541 Højene nr : Sløifede Høie

12 12: Rest af bronzealdergravhøj (fredet) Type: Afgravet gravhøj i læhegn Datering: Bronzealder ( f.kr.) Afgravede sten fra den gamle gravhøj ligger stadig i markskellet. Løvkrattet og læhegnet mellem nutidens dyrkede marker beskytter her stadig det indtil 1 m. høje fundament af en ganske stor gravhøj. Højen blev bedømt ud fra dens type sikkert opført på stedet engang i bronzealderen. Store stenbunker omkring højen stammer sikkert fra den massive stenpakning, som sådanne høje oftest har. Vi kender ikke til fund eller anlæg fra højen, som allerede i 1882 var halvt bortgravet. I dag er højen glemt af de fleste, men når man ved det, kan man stadig godt se resterne af højen på stedet. Træbevoksningen i skellet er i øvrigt, sammen med småskovene på de nordvendte skrænter mod fjorden, rester af skovene som hørte under Mariager Kloster. Nationalmuseets sognebeskrivelse: Fredningsnr Fredet år: En svag forhøjning inde i det bevoksede markskel markerer stadig højen. Høi, af hvilken Halvdelen er bortgravet. Højrest 1 x 16 m, stærkt forgravet og særlig meget bortgravet af østsiden. Nær østsiden ligger stablet en masse sten, både håndsten, koltringer og blokke, de hidrører formentlig fra højen. Højen ligger i en træbevoksning, der rummer de sidste rester af Mariager klosterskov. Panorama over den afgravede høj i markskellet set fra nordøst.

13 13: Kongehøj jættestue (fredet) Kongehøjen set fra sydvest. Det smalle indgangshul til østkammeret i Kongehøjen. Imponerende tørmure med flade stenfliser udfylder mellemrummene mellem kamrenes bæresten. I Kongehøjens østkammer er murværket også adskilt med en delesten. Stævnstenene i vestenden af Kongehøjen er indtil 2,7 m. høje og vejer mere end 10 tons. Et kig ud gennem den smalle gang til det vestlige gravkammer i Kongehøjen. Type: Langdysse med to jættestuekamre. Datering: Bondestenalder ca f. Kr. Adgang: Offentlig tilgængelig. Parkering ved jættestuen. Link til Fortidsmindeguide: Kongehøjen er en af Danmarks flotteste stenaldergrave fra bondestenalderen. Den danner centrum for denne hjemmeside baseret på en naturtro 3-dimensionel fotomodel med forklarende tekster, som du selv kan gå på opdagelse i. Den 52 m. lange, 22 m. brede og indtil 3 m. høje jordhøj forsegler to stenopbyggede jættestuer, som har hver sin gang, der fører ind gennem højen fra den sydlige højside. Langs foden omgives højen af en næsten intakt randstenskæde med ikke mindre end 62 sten. Stævnstenene i vestenden er særligt store indtil 2,7 m. høje og de to kamre dækkes hver af en enkelt gigantisk dæksten på mellem 15 og 20 tons. Opførelsen af Kongehøjen er stenalderarkitektur og byggeri på højest plan. Det kan du også selv prøve kræfter med i Byg din egen dysse -spillet på denne hjemmeside. Nationalmuseets sognebeskrivelse: Fredningsnr Fredet år: Langdysse, 145 F. l. 59 F. br., c 10 F høi, bevoxet med tæt Krat. I Kanten af Høien, langs begge Sider, ses en Række store Sten; i den østlige og vestlige Ende, hvor de ikke ere skjulte af Krattet, ere de 4-5 F. høie. 40 F. fra den vestlige Rand af Dyssen ligger i Overfladen af Høien en stor Sten, 10 F. 9 T. l 9 F 8 T br, der dækker et stenbygget Gravkammer. Dette bestaar af 7 Bæresten; mod Vest er en Sten borttaget. Kammerets Form kan ikke bestemt angives, da Graven er fyldt med Jord til 1½ F. fra Overliggerens Underside. Høiens Retning er Ø-V. Langhøj / dysse 3 x 22 x 52 m (SV-NØ). Østlig i højen ligger en vældig overligger 3 x 2,5 m stor, en af bærestenene ses mod SV. Nedgravning i top ses 3 steder (det ene er stedet med overliggeren). Randsten ses mod NV, S og NØ. Bevokset med træer og buske. FM 1892 MS 1915

14 14: Jættestuetomt vest for Kongehøj (fredet) Type: Afgravet høj med jættetstuekammer Datering: ca f. Kr. Adgang: Offentlig tilgængelig. Trampesti fra parkering ved jættestuen Kongehøjen. Link til Fortidsmindeguide: Tomten efter den afgravede Dronningehøj vest for Kongehøjen. I træbevoksningen ca. 180 m. vest for Kongehøjen ligger en ruin fra en lille jættestue med et meget illustrativt grundrids. Selvom denne grav blev fredet så tidligt som samtidig med Kongehøjen - er dækstenene over kammeret og en af kammerets bæresten mod sydvest fjernet og genbrugt andetsteds. Over den næsten jordfyldte kammergang mod sydøst ligger stadig 2 dæksten, og på den afgravede høj omkring kammeret ligger adskillige afsprængte rester af fjernede og ophuggede sten. Nationalmuseets sognebeskrivelse: Fredningsnr Fredet år: Det ødelagte jættestuekammer set fra oven med afkløvet dæksten og tilstødende gang. Høi, 70 F. i Tværmaal, 14 F. høi, udgravet lige til Bunden. Deri en Gangbygning med Retning Ø-V: Gangen, der fører ind fra Syd, bestaar af 3 Sten i hver Side og er dækket af 2 Overliggere; en tredie, der har dækket over de to yderste Sten, er borttaget. Det ovale Gravkammer bestaar nu af 7 Sidesten; Overliggeren og en Stenblok i det sydvestlige Hjørne mangler; (se Pl. 29). Indvendig har Kammerets Høide været c. 6 F. 9 T. I Apoteker Mikkelsens Samling i Mariager findes fra denne Gangbygning et Fund, bestaaende af 6 Spydspidser, en tresidet Pilespids, to Flintflækker, nogle uforarbeidede Ravstykker og 2 Lerkar. Høj 2,8 x 24 m. Midt i højen en udgravning i bunden af hvilken en lille jættestue med gang mod øst. Kamret 2 m langt og 1,7 m bredt. Over gangen to overliggere. Ingen overligger over kamret. FM 1892 MS 1915 Oprindeligt var jættestuen helt indesluttet i en jord- og stenopbygget høj. Den blev åbnet engang i 1800-tallet og stenene fra højen er sikkert brugt som byggematerialer andetsteds.

15 15: Flintdolk, løsfund 16: Sløjfet storstensgrav Type: Løsfund fra mark Datering: fra sen bondestenalder / dolktid f.kr. Løsfunden flintdolk fra sen bondestenalder / dolktid f.kr. Fundet i dyrket mark. Har sikkert oprindeligt været medgivet som gravgave i en nu for længst fjernet grav på stedet. Nationalmuseets sognebeskrivelse: r=46564 Lille flintdolk fundet paa gdr. Mads Madsens mark i Katbjerg. Fundnr. Nationalmuseet: A39741 Type: Sløjfet storstensgrav (dysse eller jættestue) Datering: Bondestenalder ( f.kr. Den østligste af de to nu helt fjernede og bortpløjede Tvillingehøje, som har ligget tæt ud til Mariager-Hobro landevejen. Da Nationalmuseet besøgte stedet i 1882, var der stadig spor efter en af bærestenene fra kammeret i en storstensgrav. Højen var dog allerede kraftigt ødelagt og kun ca. 11 x 1,5 m. stor. I dag ses ingen spor efter højen og der kendes ej heller til fund fra den. Nationalmuseets sognebeskrivelse: r=46550 Høi, 5 F. høi, 33 F. i Tværmaal, udgravet lige til Bunden. En enkelt Sten, der har været Sidesten i et ødelagt Gravkammer, staar paa sin Plads i den vestlige Side af det udgravede Rum. Højen nu borte. Fund: NM A39736

16 17: Sløjfet storstensgrav eller gravhøj 18: Overpløjet gravhøj Type: Sløjfet gravhøj Datering: Bondestenalder ( f.kr. / bronzealder f.kr.) Den vestligste af de to nu helt fjernede og bortpløjede Tvillingehøje, som har ligget tæt ud til Mariager-Hobro landevejen. Da Nationalmuseet besøgte stedet i 1882 var højen allerede kraftigt ødelagt og kun ca. 10 x 2 m. stor. I dag ses ingen spor efter højen og der kendes ej heller til fund fra den. Nationalmuseets sognebeskrivelse: nr=46540 Umiddelbart ved Siden af foregaaende [sb.nr. 34] en ligeledes helt udgravet Høi, 33 F. i Tværmaal, 7 F. høi. Fund: NM A39736 Type: Overpløjet gravhøj Datering: Oldtid Bondestenalder ( f.kr. / bronzealder f.kr.) Fra Nationalmuseeets arkiver ved vi, at der her har ligget en gravhøj. Højen og alle spor herfra er nu helt fjernet gennem århundreders opdyrkning af marken. Der kendes ikke til fund eller anlæg fra højen. Nationalmuseets sognebeskrivelse: r=46545 Overpløiet Høi Opdyrkningen har slettet alle synlige spor efter højen på marken.

17 19: Rishøj, sløjfet bronzealdergravhøj Type: Gravhøj med stenkister Datering: Ældre bronzealders afslutning omkring f.kr. En afgravet forhøjning i markskellet er den sidste rest efter Rishøj. Gravhøjen Rishøj ses i dag kun af det trænede øje. Mest af alt ligner den en dynge henkastet jord med marksten i det læhegnsbeplantede markskel. Netop markskellet og beplantningen er nok eneste grund til, at der overhovedet er noget tilbage af højen. På grund af den kraftige afgravning af højen blev den ikke beskyttet gennem fredning, men den indtil 2 m høje højtomt og -side kan dog udmærket stadig rumme fund og anlæg. En tidligere ejer har oplyst, at der blev fundet små stenkister med brændte ben i højens midte. Sådanne næsten mandslange stenkister tilhører typisk overgangen mellem ældre og yngre bronzealder, hvor ligbrænding for første gang optræder i Danmark. Til at begynde med gravlagde man de brændte ben i stenkister. Senere - i yngre bronzealder, f.kr. - blev begravelser i urner efterhånden almindelige og ved bronzealderens afslutning helt enerådende. Sådanne gravurner blev også gravsat i højsiden af gamle gravhøje. En gravhøj rummer derfor som regel flere gravlæggelser fra forskellig tid og af forskellig udformning. Rishøj set fra vest. Højens sydside er helt afgravet. Nationalmuseets sognebeskrivelse: Høi, 13 F. høi, overgroet med tæt Krat; i Toppen en flad Fordybning. Stenene i en stor stendynge i markskellet stammer sikkert oprindeligt fra Rishøj. Højrest 3 x 24 m. Noget mere end den vestre halvdel er fuldstændig bortgravet. Paa Nordog Vestsiden gravet en gang ind. Bevokset med græs og buske, i hjørne af ager. I denne høj, der nu er halvt sløjfet skal ifølge gdr. Mads Madsen, Katbjerg være fundet et par smaa stenkister med brændte ben temmelig dybt i højens midte. [[Frigivet]]

18 20: Sløjfet dyssekammer 23: Overpløjet gravhøj Type: Dyssekammer Datering: Ældre bondestenalder, Tragtbægerkultur f. Kr Nationalmuseets sognebeskrivelse: r=46691 Dyssekammer under flad Mark Fundnr. Nationalmuseet: A Type: Gravhøj eller storstensgrav Datering: Oldtid (sikkert bondestenalder f. Kr. eller ældre bronzealder f.kr. Her har der ifølge Nationalmuseets arkiver ligget en gravhøj. Den var allerede fjernet, da Nationalmuseet besøgte stedet i 1882, og vi kender hverken til fund eller nærmere oplysninger om den. Nationalmuseets sognebeskrivelse: r=46555 Sløifet Høi.

19 21: Jordhøj jættestue (fredet) Jordhøj og Ormhøj jættestuerne set fra øst. I dag omgivet af dyrket marker som er helt forskellig fra stenalderens løvskov og små lysninger med de første marker. Indgangspartiets randsten og stenlægninger i højen under udgravningen i Stenene ligger stadig i højen. Jordhøj-jættestuen ligger helt intakt i den beskyttende høj. Foran indgangen lå et tykt lag af lerkarskår fra ofringer til de afdøde. Type: Jættestue i høj. Datering: Ældre bondestenalder, Tragtbægerkultur f. Kr. Adgang: Offentlig tilgængelig. Trampesti fra landevej i skel af mark. Link til Fortidsmindeguide: ail.asp?id=1 Jættestuen Jordhøj er en af de ganske få, helt bevarede jættestuer vi har i Danmark. Stenalderens storstensgrave er i dag som regel kun ruiner af oldtidens imponerende bygningsværker. Set udefra er Jordhøj en 27 x 5 m stor tørve- og stenopbygget høj. Fra sydøstsiden leder en 6 m lang gang frem til et 3 m langt gravkammer inde i højen. Gravkammeret er opbygget af 7 bæresten og dækkes af to enorme dæksten. Alle mellemrum mellem gang- og kammerstenene er udfyldt med opstablede flade sten, som danner den såkaldte tørmur. Herved blev graven helt forseglet for indtrængende vand og jord. Jordhøj er undersøgt flere gange. Først af Nationalmuseet i 1890 og senere af Moesgård Museum i Resultaterne herfra dannede et vigtigt grundlag for forståelsen af jættestuernes opbygning og funktion, og fra udgravningerne er der mange fine fund.

20 21: Jordhøj jættestue, fortsat Nationalmuseets sognebeskrivelse: Fredningsnr Fredet år: 1890 Et kig ud gennem den smalle kammergang til Jordhøj-jættestuen. Den smukke tørmur mellem de tonstunge bæresten er tætnet med birkebark, ler og knust flint. På top af tørmursfliserne mellem kammerets bæresten lige inden for indgangen har der været en lille hylde til offergaver. Rekonstruktionstegning fra byggeri af en jættestue. De store dæksten trækkes på plads med en A-bom og træstammer. Link til Dansk Kulturhistorisk Centralregister: nction=getlokalitet&systemnr=46552 Høi, 55 F. i Tværmaal, 13 F. høi, fuldstændig bevaret. I Randen sidde enkelte større Sten. Høj 5 x 27 m, "Jordhøj". Mod SØ ses en stensat gang, der åbner ind til en jættestue. Åbningen meget lav, en jernlåge for. Græs-lynggroet, lidt buskvækst. I ager. Fredningen står dog ikke i tingbogen. FM 1890 MS 1915 Fundnr. Nationalmuseet: A , A , A Tværsnit gennem Jordhøj-jættestuen. Randsten og stenpakning i Jordhøj under 1964-udgravningen.

21 22: Ormhøj jættestue (fredet) Type: Jættestue i høj med bikammer. Datering: Ældre bondestenalder, Tragtbægerkultur f. Kr Adgang: Offentlig tilgængelig. Trampesti fra landevej i skel af mark. Link til Fortidsmindeguide: Jordhøj og Ormhøj-jættestuerne på marken i dag set fra øst. Jættestuerne er kun enkelte af oprindeligt mange lokale fortidsminder. Gravkammeret i Ormhøj. Til venstre åbningen til bikammeret og til højre den inderste dæksten over kammergangen. Ormhøj-jættestuens langovale gravkammer set fra nord. En stor afsprængt sten ved foden af Ormhøj er måske et stykke af de fjernede dæksten over gravkammeret. Det lille bikammer i sydvest-hjørnet af Ormhøj-jættestuen. På kammergulvet ligger et stykke af de fjernede dæksten. Jættestuen Ormhøj er en åben ruin af en stor jættestue. Oprindeligt har kammeret været helt indesluttet og forseglet i en gravhøj ligesom ved Jordhøj og Kongehøjen. De store dæksten over gravkammeret er fjernet i gammel tid og sikkert slået til stenkvadre og genbrugt som byggematerialer. Det siges at nogle af stenene er blevet brugt til Viborg Domkirke. Med undtagelse af den inderste dæksten mangler disse også i gangen. Til gengæld får man ved Ormhøj en fin oplevelse af grundplanen i en jættestue. Ormhøj er også meget speciel ved at der i vestsiden af kammeret er tilføjet et lille bikammer, som måske har været forbeholdt gravlæggelser af særlige personer eller slægter. Ormhøj blev undersøgt af Nationalmuseet i 1890 og der er flere flotte fund herfra. Nationalmuseets sognebeskrivelse: Fredningsnr Fredet år: Høi, 50 F. i Tværmaal, 8 F høi. I Overfladen ses to store Sten, liggende paa Kant. De synes at have været Dæksten i et udgravet, men atter tilkastet Gravkammer. Høj 3,5 x 18 m. "Ormehøj". Noget forgravet. Rummer jættestue med bikammer, udgravet og synlig fra højens top. Hovedkammeret, der nærmest er ovalt, har ingen dæksten. Bikamret, der er som en niche VSV for hovedkammeret, har dæksten, og det samme har det inderste af gangen. Bevokset med græs og buske. I ager. Fredningen står dog ikke i tingbogen. FM 1890 MS Fundnr. Nationalmuseet A , A

Kongehøjen ved Voldstedlund

Kongehøjen ved Voldstedlund Kongehøjen ved Voldstedlund Kongehøjen set fra sydøst med de to kammeråbninger mellem randstenene Kongehøjen er en af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave vi har i Danmark og er virkelig sit navn

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

50-kr. dyssen ved Stenvad

50-kr. dyssen ved Stenvad 50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad

Læs mere

Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne. plan for fortidsminde

Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne. plan for fortidsminde Plejeplan for fortidsminde Aldersro-jættestuerne plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3221:6+7 Kalundborg 317-10-010 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Alderso-jættestuerne 4

Læs mere

Sømarke-dyssen med de mange skåltegn

Sømarke-dyssen med de mange skåltegn www.fortidsmindeguide.dk Sømarke-dyssen med de mange skåltegn Sømærke-dyssen ligger helt ud til bivejen 700 m. vest for Sømærke by. Her dyssekammeret, hvor dækstenen over kammergangen er overbroderet med

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund

www.fortidsmindeguide.dk Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund På Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 ses den store sø mellem Kolind og Grenå som den sidste rest af stenalderens Kolindsund, som blev tørlagt fra 1874. Omkring

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Stenaldergravpladsen ved Tustrup

Stenaldergravpladsen ved Tustrup Stenaldergravpladsen ved Tustrup Udsigt over Hevring ådalen fra nordvest til plateauet med Tustrup-gravpladsen. I nutidens landskab ligger de fleste synlige fortidsminder som adskilte enkeltelementer fra

Læs mere

PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE

PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE PROJEKT PLEJE AF FORTIDSMINDER I SKANDERBORG KOMMUNE 2016 KALENDER I Skanderborg Kommune ligger der 102 høje og dysser på privat ejendom fordelt på 56 lodsejere. 2/3 af lodsejerne er med i et plejeprojekt

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Plejeplan for fortidsminde Regnershøj. plan for fortidsminde

Plejeplan for fortidsminde Regnershøj. plan for fortidsminde Plejeplan for fortidsminde Regnershøj plan for fortidsminde Frednings nr. Kommune Reg. nr. 3321:1 Kalundborg 309-08-020 Navn/lokalitet Matr. nr. Førstegangspleje, år Regnershøj 10 d, Bjerge 1983 Adresse

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

Udgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Oversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7 Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT. Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj. Anne-Louise Haack Olsen

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT. Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj. Anne-Louise Haack Olsen MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Ginnerup, THY 5088 Grave fra yngre bronzealder i overpløjet gravhøj Anne-Louise Haack Olsen Baggrund for undersøgelsen I marts/april 2009 undersøgte Museet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 - Udvidet internetudgave, www.hyllingeby.dk

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 - Udvidet internetudgave, www.hyllingeby.dk Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 11 Forår 2008 - Udvidet internetudgave, www.hyllingeby.dk Lidt om oldtidsfund Sognet er fattigt på oldtidsminder som rund- og langdysser, jættestuer fra stenalderen,

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte

GPS-skattejagt Skovens skjulte skatte NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune GPS-skattejagt S k å d e S k o v P Ørnereden B æ k h u s e t 8 P 7 12 10 11 9 P M o e s g å r d S k o v 6 5 å 1 P 2 P 3 P P. Moesgård Strand P S k o v m ø

Læs mere

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted

Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Sæby Havmøllepark Kulturhistorisk Analyse for to landbufferzoner VHM 00542 Sæby-Volstrup-Hørby VHM 00549 Understed-Gærum-Flade-Åsted Fund og Fortidsminder Sted- og lok.nr. 100214-206 Volstrup Sogn, og

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen Staderapport for etape 3 Perioden 18/5 til 15/6 2009 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Sb. nr. 13.03.03-204 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: motorvejen Pankas-Funder Matr. nr.: 2s Funder

Læs mere

Nr Persillekræmmeren Gravhøje i Vær Nebel sogne

Nr Persillekræmmeren Gravhøje i Vær Nebel sogne Nr. 98 - Persillekræmmeren 2013 Gravhøje i Vær Nebel sogne Af Jørn Lillemark, Stensballe Galgehøj. 1782: Galle Höy (udtales Gallehøw ). Ved Stensballe er kun 5 gravhøje bevaret. Mest kendt er Galgehøj

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Skive Museum Arkæologisk afdeling. Bygherrerapport SMS 928A Tinghøj II Stednr Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Skive Museum Arkæologisk afdeling. Bygherrerapport SMS 928A Tinghøj II Stednr Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt SMS 928A Tinghøj II Skive Museum Arkæologisk afdeling Bygherrerapport SMS 928A Tinghøj II Stednr. 13.01.03 Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt Efterår 2005 Merethe Schifter Christensen SMS 928A

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Bygherrerapport over arkæologisk undersøgelse Efterår-vinter 2006 forud for byggemodning Glattrup VI Ydunsvej, Skive

Bygherrerapport over arkæologisk undersøgelse Efterår-vinter 2006 forud for byggemodning Glattrup VI Ydunsvej, Skive Rapport ved Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Skive Museum, Arkæologisk afdeling Bygherrerapport over arkæologisk undersøgelse Efterår-vinter 2006 forud for byggemodning Ydunsvej, Skive Indledning I forbindelse

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Fra Borum Eshøj stammer nogle af verdens bedst bevarede bronzealdergrave. Borum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøje fra den ældre bronzealder omkring 1.400 f.kr.,

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/5 2010 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr. 13.03.03-204 Sted: Funder-Pankas Matr.nr.: 14c, 19e Ejerlav: Funder By Sogn: Funder

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok. Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel.

Stenalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Rapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Runddysse, Frejlev Skov.

Rapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Runddysse, Frejlev Skov. Rapport over restaureringsarbejde udført ved Kettinge Runddysse, Frejlev Skov. Foretaget i perioden 28/3 til 4/4 2012. SMV 8498. Kettinge Runddysse. Matr. nr. 173 af Frejlev By. Kettinge Sogn. Guldborgsund

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 7. etape Sted: Motorvejen Funder-Hårup Deletape: Sejling Hedevej SB Stednummer: 13.03.07-12

Læs mere

Meddelelse om uregistrerede gravhøje formentlig bronzealderhøje på matrikel 2u, Ellede By, Raklev.

Meddelelse om uregistrerede gravhøje formentlig bronzealderhøje på matrikel 2u, Ellede By, Raklev. Meddelelse om uregistrerede gravhøje formentlig bronzealderhøje på matrikel 2u, Ellede By, Raklev. I forbindelse med detektorsøgning på matr. 2u, Ellede By, Raklev, der ejes af Niels Roer, Elledevej 37b,

Læs mere

HEM 5330 Udvidet antikvarisk kontrol af VVM korridoren for vindmølleparken Vesterhav Nord.

HEM 5330 Udvidet antikvarisk kontrol af VVM korridoren for vindmølleparken Vesterhav Nord. HEM 50 Udvidet antikvarisk kontrol af VVM korridoren for vindmølleparken Vesterhav Nord. Museum Midtjylland 8. september 04 Constanze Rassman, Søren Thimm Meltved Christensen, Anne Mette Poulsen og Martin

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere