overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. kvt Læs om:

Transkript

1 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. kvt Læs om: > > Elprisen > > Gasprisen > > Olieprisen > > Kulprisen > > Biomassepriser > > Eltariffer > > Kvoteprisen > > Tema: Energiselskabernes energispareindsats Energimarkederne har ligget forholdsvis stabilt de seneste måneder. Både el, kul og gas fortsætter de lave niveauer, som de har ligget på i et halvt år eller længere. Olieprisen er steget til over 60 dollars pr. tønde, efter at have været helt nede under 50 dollars pr. tønde. Selvom det er en relativ stor stigning, er der langt til en pris på over 100 dollars pr. tønde, som prisen var på frem til sidste sommer. Der er ikke de store forventninger til prisstigninger henover sommeren. Kvoteprisen har også ligget stabilt igennem de første måneder af Den har ellers haft en opadgående tendens gennem de seneste to år. PSO-tariffen blev fastsat til 21,4 øre pr. kwh for andet kvartal 2015 og forventes at ligge næsten 2 øre lavere i tredje kvartal. Statistisk overblik er udgivet af DI. Indholdet er udarbejdet på baggrund af offentlig tilgængelig information og DI s generelle viden og vurderinger af markedet. Statistisk Overblik er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om positioner i markedet. DI kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for beslutninger, som træffes på grundlag af indholdet i denne publikation.

2 Fortsat lave priser på el Prisen på el De seneste måneder har budt på en fortsat lav, men også stabil elpris, der har fluktueret omkring 20 øre pr. kwh. Dermed er det lave prisniveau altså fortsat ind i sommerhalvåret. Den foreløbige gennemsnitlige pris for 2015 ligger på 20 øre pr. kwh for Vestdanmark og 21 øre pr. kwh for Østdanmark. Vi skal helt tilbage til 2002 for at finde en lavere årspris for Vestdanmark, og tilbage til 2004 for at finde en lavere årspris for Østdanmark. Figur 1: Spotpris på el Varmt, vådt og blæsende vejr er en stor del af forklaringen på de lave priser, som har præget året indtil videre, men også den lave kulpris har været en væsentlig faktor. Udmeldingen omkring tidligere lukning af Ringhals I og II samt forhandlingerne i Rådet omkring MSR er svært at spore i spotprisen, men kan ses på kontrakterne for 2018 og frem. Ingen tegn på prisstigninger de kommende måneder Nedbørsmængderne henover sommeren vil i høj grad være en faktor, der afgør om prisen forbliver på det lave niveau eller rykker op derfra. Fyldningsgraden i de nordiske vandmagasiner ligger lige under normalen for årstiden, hvilket hverken trækker op eller ned. Forward-priserne for juni og juli ligger under den nuværende spotpris og indikerer dermed lav sandsynlighed for stigninger i løbet af sommeren. Gasprisen har ligget stabilt i længere tid Prisen på naturgas Gasprisen ser ud til at have fundet sig et nyt niveau efter de store prisfald sidste år. Gennem det seneste trekvarte år har prisen fluktueret omkring 160 kr. pr. MWh. Siden starten af april er mængden af russisk gas på de europæiske markeder steget. De russiske gaskontrakter er i høj grad stadig olieindekseret, og det er nu slået igennem på gasprisen. Således forventes der også en stigning i gassen fra Rusland henover sommeren, bl.a. til opfyldning af lagrene, som er kørt relativt langt ned henover vinteren. I slutningen af marts var en yderligere produktionsbegrænsning på det store, hollandske onshore-felt Groningen på tale, da jordskælvene i området ønskedes begrænset. I midten af marts blev det dog i første omgang afvist at ændre på den allerede fastsatte produktionsbegrænsning. Mens det stod på, kunne det ses i vinterpriserne, men efterfølgende er markedet uberørt af diskussionerne. En egentlig retssag omkring begrænsningen går i gang til efteråret og vil kunne få betydning for prisen til den tid. Side 2

3 Figur 2: Prisudviklingen for naturgas Billig gas fra Rusland vil kunne holde prisen nede henover sommeren Forsyningen henover sommeren ser ud til at blive god, især grundet billig gas fra Rusland. Også mere LNG er på vej til det europæiske marked. Ukraine har forhandlet en rabataftale på plads med Rusland, som løber ind til udgangen af juni. En manglende forlængelse af aftalen kan få indflydelse på gasprisen i opadgående retning, men det er en aftale for vintermånederne, der for alvor har betydning for priserne. Olieprisen ser ud til at have stabiliseret sig efter de store fald Prisen for råolie Efter at have krydset 50-dollar grænsen i starten af året har olieprisen fluktueret omkring 55 dollar pr. tønde. Senest har der været en stigende tendens, og i starten af maj blev olien handlet til den højeste pris siden december. Meget tyder på, at olien har fundet et nyt prisniveau efter knap et års fald. I starten af året blev der talt om, at flere amerikanske skiferolierigge var ved at blive urentable og forventeligt måtte lukke ned. Antallet af borerigge er da også kommet ned på det laveste siden 2010, men produktionen er kun blevet påvirket i mindre grad. Det skyldes, at størstedelen af industrien har formået at reducere kapitalforbruget og dermed sænke deres break-even punkt, så de fortsat kan konkurrere med den importerede olie. Dermed er der altså ikke sket nogle særlige ændringer i USA s bidrag til et overudbud på oliemarkedet, og de amerikanske olielagre er fortsat fyldte. Forventninger om nedskæringer i produktionen har været med til at presse prisen op i løbet af april. Først og fremmest er det dog de fortsatte uroligheder i Yemen, der har presset prisen op på det seneste. Produktionen i området rammes, samtidig med at det frygtes, at urolighederne breder sig til andre olieproducerende lande på Den Arabiske Halvø. Bred enighed omkring fortsat lave oliepriser De seneste måneder har topchefer og analytikere stået i kø for at spå om en fortsat lav oliepris. Verdens største oliehandelsselskab, Vitol Group, forventer, at priserne vil ligge imellem 50 og 70 dollar pr. tønde resten af året, og Verdensbanken forudser, at den gennemsnitlige pris for 2015 vil ligge på 53 dollar pr. tønde. Samtidig er der dog også enighed om, at prisen ikke vil komme meget under 50 dollar pr. tønde. En stigning i prisen til niveauet fra sidste år vil da også kræve en voldsom nedgang i produktionen, så det er oplagt, at forventningerne vil holde stik. Faktorer, der kan få prisen til at stige, er urolighederne i Yemen, nedlukninger af borerigge i USA og økonomisk fremgang i især Asien. Side 3

4 Figur 3: Prisudvikling for råolie Atomaftalen med Iran, som blev indgået i starten af april, vil slå igennem i løbet af året efterhånden, som Iran øger produktionen, og presse prisen i nedadgående retning. I starten af juni er der OPEC-ministermøde, hvor der meget vel kan blive taget beslutninger, der påvirker prisen i enten opadgående eller nedadgående retning. Kulprisen satte ny bundrekord i april måned Prisen på kul Efter at være steget en anelse henover årets første måneder satte kulprisen ny bundrekord i april måned. 437 kr. pr. ton var den gennemsnitlige pris for april måned. Fortsat overforsyning af markedet, høj produktion af amerikansk skiferolie, lav økonomisk vækst og et generelt skifte væk fra kul er det, der har drevet prisen ned de seneste år. Den lave oliepris har gjort det muligt for kulprisen at komme endnu længere ned, idet olie udgør en del af omkostningen til kuludvindingen. Figur 4: Kulprisen I årets første måneder er det kinesiske forbrug af kul faldet, hvilket har stor indflydelse på kulprisen. Kina aftager nemlig over halvdelen af verdens kulproduktion, så når Kinas kulimport halveres, som det har været tilfældet i de første Side 4

5 måneder af 2015, kan det ses på kulprisen. Det er opbremsningen i den økonomiske vækst i Kina, men også et skifte væk fra kul og dermed renere luft i de store byer, der har sænket det kinesiske forbrug. Nedskæringer i udvindinger og investeringer kan få prisfaldet til at ende Det er usikkert, hvor meget mere kulprisen kan falde. For mange producenter nærmer prisen sig driftsomkostningerne for udvinding, men en nedlukning af produktionen kan omvendt betyde, at reserverne aldrig kommer op af jorden, og dermed at investeringerne går tabt. Investeringslysten i kulproduktion er derfor også meget lav. Kinas største kulselskab har meldt ud, at de vil skære i anlægsinvesteringerne, og der forventes en stor nedgang i salget. Ligeledes har Bank of America for nyligt meddelt, at den ikke længere vil finansiere investeringer i kuludvinding, da der er for stor risiko ved det. Biomassepriser Biogas og halm er brændsler, som handles lokalt, og derfor er der ikke en fælles international markedspris for dem. Modsat er flis og træpiller nemmere at transportere og handles i højere grad til internationale markedspriser. Figur 5: Brændselspriser Halm, flis og træpiller er stabile Prisen på halm, flis og træpiller ligger stabilt på omkring henholdsvis 151, 171 og 260 kr. pr. MWh. Træpiller ser dog ud til at have en mindre stigende tendens henover kvartalerne. Efter at have gjort nogle store udsving var prisen på biogas i fjerde kvartal 2014 på niveau med kvartalet før. Udsvingene i starten af 2014 kan alene forklares med udsving i antallet af datapunkter til beregning af gennemsnittet. Datagrundlaget til beregningen for biogasprisen er meget lille, og én observ ation har derfor stor betydning. Eltariffer De tre eltariffer: nettarif, systemtarif og PSO-tarif dækker Energinet.dk's omkostninger på tre forskellige forretningsområder. Nettariffen dækker omkostninger ved det danske transmissionsnet (400/150/132 kv) samt udlandsforbindelser. Systemtariffen dækker omkostninger ved reservekapacitet, systemdrift mv., og PSO-tariffen dækker omkostninger til grøn energi. Nettariffen og systemtariffen fastsættes for ét år ad gangen. I 2015 er den samlede net- og systemtarif fastsat til 7,1 øre pr. kwh. Det er 0,2 øre pr. kwh eller 2,9 pct. højere end i PSO-tariffen fastsættes kvartalsvis forud og er i høj grad påvirket af elprisen, men også mængderne af vindenergi har stor indflydelse. Side 5

6 Andet kvartals PSO-tarif er på niveau med første kvartals For andet kvartal 2015 er PSO-tariffen fastsat til 21,4 øre pr. kwh, hvilket er på niveau med første kvartals tarif. PSO-omkostningerne for andet kvartal ligger noget lavere end i første kvartal på trods af en lavere forward-pris, men samtidig er det forventede forbrug noget lavere, og derfor ender PSO-tariffen på samme niveau som i første kvartal. De erhvervsrettede PSO-lempelser, der blev indført pr. 1. januar 2015, tager toppen af PSO-tariffen, som ellers ville have ligget noget højere end 21,4 øre pr. kwh. Figur 6: Eltariffer Det kommende kvartals PSOtarif forventes at ligge under årets to første Det kommende kvartal forventes PSO-tariffen at ligge noget under de første to kvartaler af året. Det skyldes en lav produktion af vindkraft i sommerhalvåret, som kræver en lavere opkrævning hos forbrugerne til støtte. Prisen for 2015 ligger foreløbigt over både 2014 og 2013 Kvotepris på CO2 Kvoteprisen har haft en opadgående trend frem til I årets første fire måneder har den således ligget på et gennemsnit på 7 euro pr. ton, hvor den sidste år lå på omkring 6 euro pr. ton og i 2013 havde en gennemsnitspris på omkring 4,5 euro pr. ton. Figur 7: CO 2-kvotepris Side 6

7 Det sidste halve år har prisen dog ligget meget stabilt. Den milde vinter medførte et lavt kvotebehov og dermed et nedadgående pres på priserne. Tre store europæiske energiselskaber, som normalt aftager omkring en femtedel af CO 2- kvoterne, havde et kvotebehov, der lå 12 pct. lavere end normalt. I midten af marts var der fra tysk side tale om at pålægge ældre tyske kraftværker at indkøbe mere end én CO 2-kvote pr. udledt ton CO 2 for på den måde at reducere CO 2-udledningen. Forslaget, som kom fra Miljøministeriet, fik kvoteprisen til at stige en anelse. Diskussionerne omkring MSR har påvirket kvoteprisen I løbet af april påvirkede forhandlingerne omkring en fremrykning af startedatoen for MSR (Market Stability Reserve) kvoteprisen. Aftalen blev landet i starten af maj, men skal dog stadig endeligt behandles, før den er formelt godkendt. Forhandlingerne imellem Rådet og Parlamentet har drejet sig om, hvorvidt reserven skal indføres i 2019 fremfor 2021, som det ellers var planlagt. Stabilitetsreserven skal kunne sende flere kvoter på markedet, hvis der vurderes at være for få og omvendt trække reserver ud, hvis der vurderes at være overskud. Tema: Energiselskabernes energispareindsats Dette tema er et uddrag fra 2015-evalueringen af energiselskabernes energispareindsats foretaget af Deloitte og Grontmij for Energistyrelsen. Temaet beskriver kort indsatsen og derudover fokuseres på fordelingen af de opnåede energibesparelser og tilfredsheden med indsatsen blandt de involverede parter. Hovedtræk i indsatsen I energiaftalen fra 2008 lød et af målene, at bruttoenergiforbruget skal reduceres 4 pct. i 2020 i forhold til Dette mål forventer Klima-, Energi- og Bygningsministeriet mere end opfyldt. En af årsagerne til succesen er energiselskabernes energispareindsats. Årlig energispareforpligtelse siden 2006 Skal realisere omkostningseffektive og additionelle energibesparelser 2015-evalueringen er basis for genforhandling af retningslinjer Siden 2006 har energiselskaberne (net- og distributionsselskaberne) i Danmark haft årlige energispareforpligtelser. Forpligtelserne er fastsat i en frivillig aftale imellem klima-, energi- og bygningsministeren og energiselskaberne, og den seneste aftale er for perioden Indsatsens formål er at realisere omkostningseffektive energibesparelser, der ikke ville have fundet sted uden indsatsen (additionelle energibesparelser). Energiselskabernes energispareindsats udgør en væsentlig del af de danske energibesparelser, og dens betydning har været stigende i takt med, at energiselskabernes forpligtelse er steget. Fra er det årlige energisparemål 12,2 PJ, svarende til knap 2 pct. af det forventede endelige energiforbrug. Der foretages løbende evalueringer af indsatsen, og den seneste er fra marts Resultaterne fra evalueringen tages i betragtning, når aftaleparterne i løbet af 2015 skal genforhandle fordelingen af energisparemålet blandt brancherne og retningslinjer for energiselskabernes indsats for perioden Energisparemålet er overopfyldt Resultater fra 2015-evalueringen Energiselskaberne har overopfyldt energisparemålet i alle årene på nær i 2006 og I perioden har energiselskaberne realiseret 44,9 PJ energibesparelser, hvilket er mere end det samlede energisparemål på 40,8 PJ. Side 7

8 Figur 8: Opnåede energibesparelse i forhold til energispareforpligtelsen Energiselskaberne kan spare energi på tværs af brændsler og sektorer Energibesparelserne er fordelt på en række forskellige brændsler. Mere end halvdelen stammer fra fjernvarme og naturgas, og de resterende energibesparelser er fordelt på el, olie, biomasse, kul og optimeringer i ledningsnettet. Figur 9: Andel af de opnåede energibesparelser fordelt på energikilder Energibesparelserne er primært foretaget i produktionserhverv, som sammen med handel og service udgør kategorien erhverv i figur 3. I 2013 kom 84 pct. af energibesparelserne i kategorien erhverv fra produktionserhverv. Samlet set udgjorde energibesparelserne i produktionserhverv 42 pct. af de realiserede energibesparelser i pct. af energibesparelserne blev foretaget i husholdningerne i 2013, og denne andel har haft en faldende tendens siden Sektorernes energibesparelser kommer igennem forskellige teknologier Energibesparelserne i produktionserhverv findes primært inden for elmotorer og transmission til intern transport, trykluft og procesudstyr. Hvorimod husholdningernes energibesparelser primært fremkommer af konverteringer fra elrumvarme og forbedringer af vinduer, klimaskærm og kedler. Inden for handel og service foretages energibesparelserne primært i belysning og mindre energiforbrugende apparater, imens det offentlige hovedsagligt reducerer energiforbruget igennem forbedringer af belysning og pumper. Side 8

9 Figur 10: Andel af de realiserede energibesparelser fordelt på sektorer Deloittes konklusion: Indsatsen giver ekstra energibesparelser... og indsatsen har en positiv samfundsmæssig effekt Tilfredshed med indsatsen Ifølge evalueringens rundspørge vurderer erhverv og det offentlige, at 46 pct. af energibesparelserne ikke ville være blevet udført inden for tre år uden energispareindsatsen. Til sammenligning vurderer husholdningerne additionaliteten til at være 22 pct. Derudfra konkluderer Deloitte, at energispareindsatsen har gjort en forskel, da den har medført besparelser, der ikke ville være blevet lavet uden indsatsen. Deloitte vurderer, at energiselskabernes indsats har en positiv samfundsmæssig effekt, da samfundet får et overskud på 9,7 øre for hver krone energiselskabernes investerer i indsatsen. Ved at investerer i energibesparelser i virksomheder eller i det offentlige fås et overskud på 17,1 øre, hvilket opvejer tabet på 7,4 øre pr. krone, der investeres i energibesparelser i husholdningerne. Der er generelt stor tilfredshed blandt slutbrugerne, både med ydelserne fra energiselskaberne og de eksterne aktører. Andelen af mindre tilfredse og slet ikke tilfredse med det samlede projekt er mellem 3-5 pct. Energiselskaberne er overordnet set også tilfredse med indsatsen. Dog er de bekymret fo r de stigende tilskud, som de giver for at realisere energibesparelser, da tilskudsniveauerne har kurs mod den politisk fastsatte øvre grænse for indsatsen på 0,44 øre/kwh (øvre grænse i 2015). Side 9