BEVARINGSVÆRDIER I BISSERUP REGISTRERING OG VEJLEDNING

Transkript

1

2 BEVARINGSVÆRDIER I BISSERUP REGISTRERING OG VEJLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE; Indledning side l Landskab side 3 Historie side 4 Beplantning side 9 Bygningsregistrant side 12 Bygningsbeskrivelse side 24 Oversigtskort side 26 Bebyggelsesværdier side 94 Ordforklaring side 95 Litteraturliste side 96 Dette hæfte er udarbejdet af: Skælskør Kommune Næstvedvej 15, 4230 skælskør Tlf Sept.-Nov. 1989

3 INDLEDNING Dette hæfte er udarbejdet i efteråret 1989 son baggrundsmateriale for en bevarende lokalplan for Bisserup by. Rude/Bisserup-området udgør idag en "selvstændig" del af kommunen med Rude son serviceby med udbygningsmuligheder, og Bisserup som bolig-/ f e- rieby, der kan afrundes og udbygges indenfor allerede udlagte arealer. Bisserup ligger meget naturskønt ved Karrebæksminde bugt og ved byen ligger en stor koncentration af sommerhuse samt en campingplads. De ældre dele af Bisserup samt fiskerlejet er i Kommuneplanen udpeget til særlig bevaringsværdige områder, ligesom en række andre mindre bysamfund i kommunen. Hovedsigtet med dette hæfte er at give nogle gode råd og vejledninger med henblik på bevaring af de karakteristiske træk i Bisserup. Der er med dette for øje udarbejdet en ret detaljeret bygningsbeskrivelse for hvert enkelt hus, der afsluttes med nogle bemærkninger vedrørende istandsættelser og lignende. Endvidere er der arbejdet med byens beplantning. Det er ikke hensigten med dette hæfte at lægge op til at bevare for bevaringens skyld. Bisserup skal netop fortsat fungere som en levende by, hvor beboerne, de erhvervsudøvende og turisterne skal have mulighed for at trives og opleve byens kvaliteter og karakteristika. SÆRLIG BEVARINGSVÆRDIGE LANDSBYER

4

5 LANDSKABSFORHOLD Den langstrakte by Bisserup ligger med sine store somnerhusområder smukt ned til KzuT^bæksminde Bugt. Netop her ved Bisserup starter den meget specielle dobbeltkyst, der strækker sig mod vest helt til Stigsnæsområdet. Dobbeltkysten er et særligt beskyttelsesområde, ligesomhavet ud for Bisserup er beskyttet af såvel Ramsarkonventionen, samt et EF-fuglebeskyttelsesdirektiv. Bisserup og hele området deromkring indgår i et større nationalt naturområde. Selve Bisserup by består af to næsten sammenbyggede bysamfund, nemlig den gamle bondeby mod nord og havnebyen mod syd. Der findes fortsat en naturgiven adskillelse mellem de to bydele, idet Skolebakken rejser sig ret markant op fra det flade forland, samtidig med at de lavtliggende strandengsarealer ved bakkens fod henligger ubebyggede. Hele den gamle havneby er omkranset af åbne strandengsarealer, der idag er beskyttet af Naturfredningslovens 43, ligesom store dele af engene er omfattet af strandbeskyttelseslinier. Helt ude ved kysten findes nogle skanseanlæg, der ligeledes er beskyttet af Naturfredningsloven. Strandengsarealerne kan således forventes bibeholdt som idag uden nogen form for bebyggelse el. lignende. Den gamle bondeby mod nord med alle de senere villakvarterer er mod vest afgrænset af den store skov, Rude Skov, der hører under godset Halsteinborg. Byen har således en smuk, grøn og samtidig lægivende afgrænsning mod vest. Mod øst ligger byen ud til den nye Skafterupvej, anlagt 1967, og først øst for denne vej begynder de egentlige sommerhusområder, der strækker sig helt ud mod Kristiansholms Plantage i Fuglebjerg kommune.

6 HISTORIE Postkort fra Bisserup Strand Bisserup by, som vi kender den idag, er en sammenbygning af to bydele. Mod nord omkring Holsteinborgvej og Bisserup Byvej den gamle bondelandsby og mod syd havnebyen. Den gamle bondeby er den ældste del af Bisserup. Byen er af Frits Hastrup (Danske Landsbytyper, 1964) karakteriseret som en såkaldt slynget vejby. På gamle udskiftningskort fra slutningen af 1700-tallet kan man da også se, hvorledes de få gårde og huse, der dengang var i byen, lå placeret omkring vejene Holsteinborgvej og Bisserup Byvej. Byen havde omkring udskiftningen ikke mange indbyggere. Således viser en folketælling fra 1801, at der boede 30 personer fordelt på 8 familier. Men kort efter denne folketælling overtog grev Frederik Adolph Holstein godset Holsteinborg, hvorunder Bisserup by og havn hørte. Greven besluttede, at ville gøre Bisserup meget mere aktiv, samtidig med at han ville genskabe Bisserup havn som en alsidig handelsplads, hvor også større skibe kunne anløbe. Havnen havde indtil da i flere perioder haft stor betydning som losse- og ladested, men i 1629 havde havnen fået frataget sine rettigheder og havde dermed mistet sin praktiske betydning. Grev Holsteins ønske, om at udvikle byen, medførte at han bl.a. indrettede en hørfabrik, opførte en oliemølle, et ss&esyderi og en kakkelovnsfabrik. Ved havnen etableredes i 1810 en ca. 20 meter lang skibsbro, og der blev opført et kornmagasin nær derved. Også storkøbmand H.H. Schou fra Slagelse byggede i 1830'-erne et meget stort kornmagasin. Disse kornmagasiner samt huse til toldkontrolløren, lodsen, kroen og et par gårde var starten på den bebyggelse, vi kender ved havnen idag. Schou's købmandsgård opført i IBIO'-ernt.

7 HISTORIE Alle disse tiltag nedførte en befolkningsforøgelse i Bisserup. En folketælling fra 1834 viser således, at der nu i byen boede 250 personer fordelt på 46 familier. Desværre viste det sig, at tiden ikke var til disse forskellige aktiviteter, hvorfor de fleste sygnede hen igen. Således blev Schou's store hovedbygning - der forøvrigt virkede ret dominerende i forhold til de cxnkringliggende bindingsværkshuse - nedrevet i 1902 og genanvendt i Rude til sygehusbyggeri. Nogen eksplosiv byudvikling blev det således ikke. Nedenstående kort fra 1893 viser den begyndende sammenbygning af bondebyen og havnebyen. På Skolebakken er der således nu opført kapellaribolig og skole - den nuværende feriekoloni. Matrikelkort over Bisserup Havn år Målt tegnet 1893.

8 U T ^H *j ^ J Sn ^ 1^1 & S T O R I E Sf l Uiftfoto fra Billedet er fra før Skafterupvejeiv anlæggelse og viser, hvorledes der op til 1960 er sket en yderligere sammenbygning af den gamle landsby mod nord og havnebyen mod syd.

9 mens Skafterupvejen anlæggelse. Der er nu kcranet tykningerne, bl.a. Dyvekærcmrådet som udstykket, saranerhuscsiirådet er under udvik-

10 HISTORIE Skolebillede fra Bisserup gamle skole ca Lirer Danielsen med elever! Udvfgt mod Stradet med den tidligere branddam i forgrunden (nuvxrende gadekar). Bisserup Strand 1905.

11 BEPLANTNING

12 BEPLANTNING I selve Bisserup findes en hel del beplantning, der nar stor betydning for oplevelsen af byen. De store bevaringsværdige træer findes hovedsaglig i de gamle landsbyhaver langs Bisserup Byvej, Holsteinborgvej og Bisserup Havnevej. Træerne og de mange levende hegn er i høj grad med til at skabe et levende, varieret bymiljø. På kortet på modstående side er indtegnet de træer og hegn, der har særlig betydning for bybilledet og som derfor bør bevares eller i tilfælde af stormfald, sygdom o.lign bør genplantes. De mest forekcmmende træer i landsbyen er poppel, elm, røn, lind, birk, kastanje, eg, ask og ahorn, men der ses også valnød, ægte kastanje, fuglekirsebær, spidsløn, blodbøg og robinie. Under de enkelte bygningsbeskrivelser bagerst i dette hæfte er træarterne konkret angivet. Kun enkelte frugttræer er indtegnet som bevaringsværdige, men det er selvfølgelig af stor værdi for en landsby, at bibeholde disse træer, der blomstrer smukt om foråret og giver god frugt om efteråret. Men ikke overalt er beplantning af det gode. Det er nemlig også vigtigt at friholde åbne landskabskiler ind til byen. Dette gælder specielt omkring den søndre del af Bisserup, hvor de store strandengsarealer ligger hele vejen rundt omkring Bisserup Havneby. Disse åbne arealer, der som tidligere nævnt er beskyttet af Naturfredningsloven, bør fortsat henligge som engarealer friholdt for bebyggelse og større beplantning. Gadekar ved Bisserup Byvej Skol eengen 10

13

14 BYGNINGSREGISTRANT 12

15 BYGNINGSREG I S T R A N T Bisserup er som tidligere nævnt en by, der er opstået dels omkring den gamle bondeby mod nord, dels omtaring havnen mod syd. Byen er karakteriseret ved en løbende udvikling fra de gamle 1800-tals bindingsværkshuse til nutidige parcelhuse. Byens huse er således meget forskelligartede. Husene har gennem årene endvidere gennemgået en række moderniseringer og ombygninger, hvilket har betydet en yderligere blanding af stilarterne. Dog har byen stadig nogle kvaliteter, der er værd at bevare og bygge videre på. Specielt skal her fremhæves de mange gamle, velvedligeholdte birdingsvaa*sejendonome. I forbindelse med udarbejdelsen af denne registrant er der foretaget en afgrænsning af det område, der må siges at være af bevaringsmæssig interesse. Indenfor dette område er der lavet en vurdering af de enkelte huses betydning for miljøet. På kortet side 95 er indtegnet de bevaringsværdige bygninger, samt de bygninger dervirker mil j øforbedrende. Det er vanskeligt at opstille nøjagtige retningslinier for istandsættelse af disse huse, da ændringer såsom ombygninger, vedligeholdelse, tilbygninger og lign. alle skal bearbejdes i overensstemmelse med husenes oprindelige særpræg og byggeprincipper. Der har dog i forbindelse med registreringen vist sig nogle fælles hovedtræk for en del af de ældre bygninger i landsbyen. Disse fællestræk for bebyggelse er gengivet på de følgende sider. Afsnittet afsluttes med et par sider om, hvorledes nyt byggeri kan tilpasses det eksisterende bymiljø i Bisserup. Der er her ikke tale om fyldestgørende anvisninger, men alene om nogle overordnede betragtninger. Registranten afsluttes med en kort bygningsbeskrivelse for hver enkelt ejendom indenfor det udpegede bevaringsområde. Traditionelt hus Uheldig ombygning 13

16 FACADER Det er karakteristisk for Bisserup, at der stadig findes en stor del gamle, velbevarede bindingsværkshuse. Facaderne fremstår som oftest med sort bindingsværk og hvide eller gule tavl. Enkelte eksempler på overkalket bindingsværk - hvilket er et typisk sjællandsk træk - findes dog også endnu. Gav l opbygning Vi ndskede Lodret tr»bekl»dning/ 1 Pi 2 andbrtt Knægte eller konsoller Forskellige træbeklædninaer lodret træbeklædning/ 1 pi 2 ^~J ' *._». S" T _ h. f --r Glat trabeklidning Skal ler/ 1 pi 2 Lodret tribekl«dning/ 1 liste på 2 Overkalket bindingsværk. langt den overvejende del af bindingsværkshusene har træbeklædte gavle. Der findes i byen mange spændende udformninger af disse gavle: K ( i n li be k l id t gavl med vandbr»t samt diverse udformninger af spåntækte gavle. Sorttjaret bindingsværk med hvide t»vl, spinttkt gavl. 14

17 FACADER Disse så karakteristiske gavle er et træk, der er meget væsentligt at bevare i byen, og det er en glæde, at se, at nye gavle i forbindelse med restaureringer af de gamle bindingsværkshuse er udformet helt i overensstemmelse med denne stedlige byggetradition. teglsten. Begge bustyper er som oftest velproportionerede med fine gesim±énd Pudset hus med gesims og apskalkning og måske små dekorative elementer, så som murblændinger, vinduesindfatninger o.lign. 4 "i Spintikt hus. Af nyere huse i Bisserup findes en række solide, grundmurede huse, som det nok kan være værd at værne om. Der er de ældre, pudsede huse, der overvejende fremstår med hvide eller gule facader, og der er de såkaldte murermesterhuse fra 30'-erne af røde Muret hus med gesims og murbl ånding Det er meget væsentligt ved ombygninger, at tage hensyn til sådanne gesimsbånd og andre stiltræk og i videst muligt omfang bevare dem, ligesom det er vigtigt at videreføre de karakteristiske farver hvidt og gult samt de rode teglstensfacader. Pudset hus fra RBdstenshus fra JO'-erne. 15

18 TAGE I Bisserup by findes stadig en del gamle bindingsværksej endomme med stråtag. Stråtagene er hovedsaglig udformet på traditionel sjællandsk vis med halmmønning og kragtræer. En del af tagene er forneden afsluttet med en række rade vingetegl. På flere ejendomme ses smukke eksempler på stråtagskviste. Et par markante bindingsværksejendorame har på et tidligt tidspunkt fået udskiftet stråtagene med grønmalede metalplader. Kvistkonstrufction Stratas med hatmmønning og kragtraer afsluttes forneden med en rakke tegl. Traditionen med stråtage vil forhåbentlig leve videre i Bisserup, hvilket det da også tyder på, idet der indenfor de seneste år er lavet flere gode restaureringer med dette tagmateriale. Rund stråtagskvist. Det kunne ønskes, at man ved senere tagudskiftninger vender tilbage til det oprindelige materiale. Stråtag med kvist og bue Stråtag udskiftet med grønne metalplader 16

19 TAGE Af øvrige tagmaterialer skal her nævnes de røde vingetegl og de røde betontagsten. Disse materialer går igen på mange af husene fra dette århundrede. Disse småmodulerede tagmaterialer har den fordel, frem for de nyere bølgeeternitplader, at de er Nedenstående fotos viser netop eksempler på fint udformede kvisttyper, der naturligt er indpasset i tagfladen, i modsætning til mange nye kviste, dermed deres store udhæng o. lign. virker noget dominerende. Kvartvalm og gesimsbånd nemme at tilpasse til de gamle huse med deres opskalkninger, halwalme, kviste o. lign. Udkraget s e s i m s Velproportioneret pul t kvist Vingetegl er en smuk tagløsning. Tegl er et naturprodukt, som bevarer sin farve i modsætning til mange andre tagprodukter, der med tiden mister farven og derfor skal vedligeholdes med maling - en ekstraomkostning, som man slipper for med tegltage. Dette sammenholdt med tegltages lange levetid gør dem til en billig og god tagløsning. Frontgavl Smuk taskekvist 17

20 SKORSTEN I Bisserup findes endnu en del gamle skorstenspiber med udkragning og sokkel. Desværre bliver disse karakteristiske skorstene ofte nedrevet eller udskiftet med en ny glat skorsten i forbindelse med ombygning o.lign. Ved inddækning af en skorsten i et stråtag bør metal ikke anvendes, specielt fordi inddækningen på skorstenens forside kræver et forholdsvis stort metalpladestykke på tagfladen nedenfor skorstenen. Den tradtionelle Udkragning Evt. inddækning Inddikning med metalplade og gode løsning er her brædder lagt på klink, ført op under skorstensudkragningen, en løsning, der farveog materialemæssigt har en del mere sammenhæng med stråets karakter. Den traditionelle udformning er ikke blot smuk, men har også konstruktive fordele, idet soklen giver god tætning ved tagflader og udkragningen hindrer regnvand i at løbe ned af skaftet. Inddækning med br-adder pi klink Skorstene bør om muligt anbringes i tagrygningen, og bor have en overflade, svarende til husets facade. Afdækning af skorstenspiben med halve betonrør o.lign. eller forlængelse af piben med et glasseret røgror er moderne træk, som bør undgås på de gamle huse. Hvidkalket skorsten med sokkel og udkragninger Med røgrør Røroverdakning 18

21 VINDUER I Bissen?) findes mange forskellige vinduestyper. af vinduerne, der svarer til husets oprindelige stil. Z-ranmed«vinduer, smjsprossede. Der er dog visse typer, der går igen som de mest karakteristiske for de gamle huse, navnlig 2-rammede vinduer med sprosser. 2-rammet vindue med sprosser. Traditionelt har vinduerne været oliemalede i hvide, røde, mørkegrønne eller gråblå farver. flfl DD 2-rammede vinduer med sprosser Vinduernes udformning er af afgørende betydning for en bygnings fremtoning. De indgår som et betydningsfuldt led i facadens arkitektur og i de bagved liggende rums helhed. Derfor er det så vigtigt at fastholde en udformning Dannebrogsvinduer med sprosser. Mange nyere vinduer har fået brun træbeskyttelse. Disse vinduer fremstår helt anderledes i facaden end de oprindelige. Ved senere vedligeholdelse må det anbefales at anvende dækkende traijeskyttelse eller malinger i de traditionelle farver, for herved at fastholde byens særpræg. Plastvinduer er ikke velegnede til ældre bygninger. 3-rammet vindue med sprosser. Dannebr uysv l nduei med ipf oaser. 19

22 DØRE Mye havedøre tilpasset husets stil. Fornemt i ndgangspart i. Dørene er ligesom vinduerne en vigtig del af en husfacade. I Bisserup er der desværre slæt mange dørudskiftninger, hvor der ikke er taget hensyn til husets oprindelige stil. F.eks. findes mange listedøre med råglasruder, som oftest behandlet med brun tra&eskyttelse. Ved senere dørudskiftninger kunne det ønskes, at man i boligerne vender tilbage til at anvende enkle fyldningsdøre, malet i de traditionelle farver - hvid, grå, gråblå, rød, grøn el.lign. Revledør og revlehalvdør. I udhusene bør anvendes simple revledøre, f.eks. rød- og grønmalede eller sorttjærede. Disse enkle dørudformninger giver sammen med det gamle staldvindue nogle smukke, traditionelle udhusfacader. Fyldningsdør med sprossevindue. Revled*r. 2-fLøjet fyldningsdør med overvindue. 20

23 * f

24 NYBYGGERI Med det formål at opnå harmoni mellem ny og gammel bebyggelse er folgende vej ledning for ny bebyggelse udformet. HOVEDFORM: Nye huse i byen bør opføres som længehus med ikke for stor husdybde. FACADER: Facader bør opføres i røde, blødstrøgne sten eller med vandskurede/pudsede overflader. Ved overfladebehandling af facader bør fortrinsvis vælges farverne okkergul eller hvid. Det anbefales, at anvende overfladebehandlinger med karakter som kalk. Udhuse o.lign. kan desuden udføres med træ- eller stålpladebeklædning i farverne sort, gul, hvid, lysegrå eller svenskrød. TAGE: Nye bygninger bør dækkes med tagmaterialer, som er karakteristiske for de ældre huse i byen. Boliger bør dækkes med røde vingetegl evt. røde betontagsten, mens erhvervsog udhusbygninger endvidere kan belægges med rødbrune eller lysegrå eternitplader. Tagpap evt. på lister kan være en udmærket løsning til mange bygninger. Ved muret boligbyggeri bør udhæng på tagene begrænses, helst undlades. Murede gesimser er at foretrække. SKORSTENE: Nye skorstene bør placeres i rygningen og gives en overflade svarende til husets facade. VINDUER OG DCRE: Nye vinduer behøver ikke nødvendigvis udføres som sprossevinduer. To-ranmede vinduer, helst i træ, vil i mange tilfælde virke som en naturlig tilpasning til de ældre huses opdelte vinduer. Mindre vinduer med bredere rammer kan også være en løsning. Vinduesrammerne bør males med dækkende træbeskyttelse eller maling i overensstemmelse med de gamle traditioner og ikke teak-farvede eller andre træfarver. Yderdøre kan udføres som enkle fyldningsdøre eller plankedøre. Overfladebehandling som for vinduer. UEHUSE OG GARAGER: Ved opførelse af disse småbygninger bør man farve- og materialemæssigt tage udgangspunkt i de øvrige bygninger på ejendommen. Små træskure og vandskurede udhuse malet i traditionelle farver kan som regel indpasses i bybilledet. Facadehøjden bør principielt reduceres mest muligt, så småhusene ikke bliver for fremtrædende i gadebilledet. 22

25 NYBYGGERI EKSEMPLER PÅ NYE BOLIGER TILPASSET DET EKSISTERENDE BYMILJØ. Hus med muret gesims 09 2-rammede opdel te vinduer. J t '"K.., Landhus med mindre udhang og tragavle. Traditionelt opdel te vinduer. l Bolig med et helt moderne udtryk, dog i hovedformen tilpasset den aldre landsby. 23

26 BYGNINGSBESKRIVELSE

27 BYGNINGSBESK R I V E L S E På de følgende sider er byens enkelte bygninger nærmere beskrevet. Bygningerne er ordnet gadevis og efter husnumre. Forrest sidder oversigtskort. For hvert hus bringes et foto samt en lille beliggenhedsplan med angivelse af bebyggelsens udstrækning og beplantninger af betydning. Derpå følger en bygningsbeskrivelse med bemærkninger om husets udfonnning - kvaliteter og problemer. Bemærkningerne skal opfattes som en række gode råd om istandsættelse og ombygning, der er beregnet på bevaring af husenes oprindelige idé. Det skal bemærkes, at registreringen alene er foretaget ved besigtigelse af husene udefra, samt at bedømmelse af husenes alder er skønnet med støtte af det foreliggende historiske materiale. Der er således ikke foretaget egentlige bygningshistoriske beskrivelser eller arkivalske undersøgelser. I forbindelse med bygningsregistranten er lavet en vurdering af de enkelte huses betydning for larrisbymiljøet. På kortet side 94 er indtegnet de bevaringsværdige bygninger samt de bygninger, der virker miljøforbedrende. Efter l^ygniiigsregistranten findes på side 95 en ordforklaring d.v.s. en kommenteret liste over de vanskeligste tekniske udtryk og betegnelser, der er anvendt i bygningsbeskrivelserne. Desuden findes side 96 en litteraturliste over anvendt kildemateriale, samt en henvisning til bogen om "Landhuset", der er velegnet som vejledning ved istandsættelse af ældre huse og gårde. OVERSIGT Oversigtskort Bisserup Byvej Bisserup Havnevej Dyvékaer Holsteinborgvej Hvirvilsvej Kærvej Lodsstien Poststien Skolebakken Skoleengen Skowænget Strandengen Strædet Strædet Vinkelvej Voldstien B l mm side 26 side 27 side 38 side 60 side 60 side 66 side 67 side 68 side 72 side 76 side 77 side 79 side 81 side 83 side 86 side 87 side 90 Kort over bebyggelsesværdier side 94 Ordforklaring side 95 Litteraturliste side 96 25

28

29 B1SSERUP BYVEJ 2. mair.nr. 46b. B1SSERUP BYVEJ 3. matr.nr. 40b. Si tuationsplan 1:2000 Ældre bindingsvarkshus opført ca med nyere tilbygning mod øst. Facader: Sort Bindingsværk med gule tavl. Spåndækkede, sorte gavle. Tilbygning med vandretliggende plankevagge, mark brune. Tag: Ca. 50 sadeltag med strå, afsluttet forneden med en rakke tegl. Halmmønning rned kragtræer. Karnap rnod nord på tilbygning hvor stråtaget går ud. Skorsten: 2 skorstene med sokkel og udkragning, gule. Vinduer: 1- og 2-rammede, småsprossede vinduer, hvidrnalede. I tilbygning store vinduer, brune. Døre: Sarttjæret plankedør, 2-fløjet. I tilbygning glasdør. Et smukt bevaret hus i gode farver og materialer. Meget fine spåntakte gavle. Et hus, der har stor betydning for hele oplevelsen af gadebilledet ved brugsen, og derfor bør varnes om. Den utraditionelle tilbyging er fint titpasset det gamle hus. Stort karakteristisk paretr«mod syd. BEVARINGSVÆRDIG!. Brugsen med tilhørende bolig opført år Facader: Gul, blank mur, pudset sokkel. Hindre gesimsbånd, stor baldakin omkring forretningen. Tag: 45 sadeltag med røde vingetegl. Helvalm på forretningen. Taskekvist mod øst på boligen, mod vest zinkbeklædte kviste. Skorsten: Gul, blank mur med betonafdækning. Vinduer: l forretningen store ruder samt 3-rammede. I bol igen 2-rammede samt dannebrogsvinduer. Alle hvid- og blåmalede. Døre: Glasdøre til forretning, brune, ffildre dør med sprosserude i bol igen, samt nyere hoveddør m. glas, begge blå- og hvidmalede. Bolig og forretning udgør en smule helhed. Den store baldakin omkring forretningen virker dog noget forstyrrende på den oprindelige arkitektur. De senere tilbygninger bag forretningen lever slet ikke op til de gamle bygninger. Vejog parkeringsarealet foran brugsen virker goldt og burde bearbejdes. Lindetræet har det ikke for godt, men bør bevares. BOLIG OG FORRETNING HILJBFORBEDRENDE. 27

30 BISSERLJP BYVEJ S. matr.nr. 40e BISSERUP BYVEJ 6. matr.nr. 11f. Beboelse og garage opført Facader: Bolig og garage fremstår med hvidkalkede facader med gesirnsbånd langs facader, gavle og frontkvist. Sorte, pudsede sokler. Murblænding med årstallet "1926". T_aaj_ 45 sadeltag uden udhæng, kvartvalm belagt med tegl. Frontkvist ned 60 sadeltag. Garagen 20 sadeltag med sort tagpap, høj gavl mod gaden er afdækket med tegl. Skorsten: På bolig 1 stk. i red blank mur med smal udkragning. På udhus/garage 1 stk. hvidkalket med sokkel og udkragning. Vinduer: Boligen har grøn- og hvidmalede 1- og 3-rammede vinduer med sprosser i skønvirkesti l, 2-rammede med sprosser i gavle, samt enkelt større 3-rammet stuevindue. Sortrnalede jernvinduer i udhus. Døre: Bol igen har grøn- og hvidmalede fyldningsdøre med sprossevinduer i skønvirkesti l. Stor grønmaler revlesicydeport i garagen. Smukt, velbevaret hus typisk for sin tid, gode proportioner, materialer og farver, hvor ukritiske udskiftninger let kan ødelægge helhedsindtrykket. BOLIGEN BEVARINGSVÆRDIG/GARAGE M I LJOFORBEORENDE. Lille, aldre biridi ngsvzrksbol i g, opført ca Facader: Sorttjæret bindingsværk med hvidkalkede tavl, mod vest pudset hvidkalket gavl, mod øst sort, glat bræddegavl. Sort sokkel, dels kampesten dels pudset. Udhus t i (.bygning af stolper og brædder dels sort dels ubehandlet. Taa: 50 sadeltag svagt opskalket, stråtækt med halmmønning og kragtraer. Enkelt rakke tegl i tagskægskanten. Sort vindskede- Overdækning ved hoveddør med enkelt rød bølgeeternitplade. Udhustilbygning med ensidig taghældning dækket rned klare PVC-plader. Skorsten: 1 stk. hvidkalket med sokkel og udkragni ng. Vinduer: Rødmalede, 2-rammede med sprosser samt et enkelt storrudet i gavlen. Døre: Rffidrnalet fyldningsdør med råglas. BEMÆRKNINGER^ Et lille traditionelt bindingsværkshus der ikke har undergået de store andringer. Et hus, hvis facader vil tabe væsentligt i vsrdi, såfremt man fortsatter udski f tn ingen til store ruder. Overdskningen over hoveddøren er måske praktisk, men virker fremmed for huset. BEVARINGSVÆRDIG!. 28

31 B1SSERUP BYVEJ 8. matr.nr. lig. B1SSERUP BYVEJ 9. matr.nr. 3a. Situationsplan 1:2000 Bolig opført 1910 samt udhustilbygning. Facader: Grundmuret, hvidkalket på lav, pudset grå sokkel. Savtakgesims på facader, gesimsbånd på gavle. To murblandinger en med årstal og en med navn. Tag: 50 sadeltag uden udhæng, - grå cementtagsten. Taskekvist med pudsede flunker. På udhustilbygning ensidig 20 tag rned bølgeeternit. Skorsten: På bolig 1 stk. i rød, blank mur med betonafdækning, på udhus 1 stk. hvidkalket med udkragning og røgrør. Vinduer 2- og 3-rammede med sprosser samt storrudet køkkenvindue og parti ved terrasse,- alle rødmalede. Røde og grønne jern- 09 travinduer i udhus. Døre: Hoveddør af brede lister behandlet med skibslak, råglassideparti. Ved terrasse rødmalet rammedør med glas. To revledøre 1 grøn, l rød i udhus. Et tidstypisk hus, der ved sin bel iggenhed er vigtig for gadebilledet. Ved senere tagudskiftninger kunne ønskes anvendt røde vingeteg l. Hoveddøren samt vinduespar t i et mod syd adski Iler sig væsentligt fra husets oprinde l ige st i l. Den store blodbøg i haven bør bevares. MILJØFORBEDRENDE. Bolig og udhus opført ca Facader: Begge bygninger sortt j året bindingsvark m. hvidkalkede tavl på sorttjæret sokkel af kampesten. Udhusets østgav l samt bol i gens sydgavl har sort trabekladning 1 på 2 med vandbndt, nordgavl ny beklædning uden på gammel. Tag: Begge huse med 55 sadeltag, stråtækt med halmmønning, kragtraer og en række tegl i tagskagskanten, som på bolig er let opskalket. Overdækning ved hoveddør dakket med enkelt bølgeeternitplade. Sorte vindskeder. Skorsten:, 1 stk. i gul, blank mur med sokkel og smal udkragning. Vinduer: 2- og 3-rammede med småsprossede ruder t bolig, jernvinduer og småsprossede vinduer i udhus, alle rødmalede. Døre: I bol i g rudemønst ret l istedør med rude, dobbelt havedør med sprossede ruder, revlehalvdør, alle rødmalede. I udhus rødmalede revledøre og -porte samt sort revledør. Et smukt velbevaret hus, der med sin beliggenhed på h J ørnegrund er af stor betydning for gadebil ledet. Et hus, hvor man ved vedligeholdelse og ombygninger bør gå frem med stor nænsomhed. Stor birk ved vejskel bør bevares. BEVAHINGSVJRDIGE BYGNINGER. 29

32 B1SSERUP BYVEJ 10. matr.nr. 11h B1SSERUP BYVEJ 12. matr.nr. Ile. Situationsplan 1:2000 Bolig opført 1914, udhus opført 1924 samt mindre, nyere udbygning. Facader: Rftd, blank mur på grå, pudset sokkel. Stik over vinduer og døre, gesimsbånd i gavle samt rester på facader. Murblanding med navnet "Solglimt". Lille udhus delvis rød, blank mur delvis brun brsddebekladning. Tag: 45 sadeltag på bolig med frontspids, store udhang. Stort udhus 40 sadeltag og trempel med grønne metalplader, lille udhus 10 ensidigt tag, alt dækket med sort bølgeeternit. Skorsten: På udhus 1 stk. i red, blank mur med sokkel og udkragning, på bolig 1 stk. rød, blank mur med betonafdakning. Vinduer: Nyere, store vinduer behandlet med brun tr»beskyttelse. I udhuse forsk, vinduer. Dflre: Nyere, brune døre med glas i bol i g og udhuse, desuden brun revleport i stort udhus og sort listedør i lille udhus. BEHÆRKNIHGER: Et hus der har undergået meget store forandringer uden respekt for den oprinde lige arkitektur. Det store sorte tag m. udhang af de store vinduer har andret husets karakter fra et gedigent murmesterhus. Den store antennemast virker dominerende. Bolig opført år 1900 samt mindre udhust i l bygning. Facader.;. Gul, blank mur med stik over døre og vinduer, gesimsbånd i gavle og facader. Tilbygning i delvis pudset letbeton. Lav, grå pudset sokkel. TaaL 50 svagt opskalket sadeltag med rødt tegl. Lille udhsng og gråmalede vindskeder. På udhustilbygning 10 sadeltag med pandeplader. Skorstem På udhustilbygning grå, pudset skorsten med betonoverdakning. Vinduer: Hvidmalede store vinduer, enkelte 1- og 2-rammede med sprosser. I udhus forskellige vinduer. Døre: Grå listedør med hvidmalet sideparti med glas, hvidmalet havedør med glas samt grøn revledør i udhus. Et lille ret anonymt hus, der dog ved sin beliggenhed langs gaden har betydning for bybilledet. Det kunne ønskes, at man ved senere darog vinduesudskiftninger vender tilbage til de oprindelige typer. MILJflFORSEDRENDE. 30

33 B1SSERUP BYVEJ 13. malr.nr. 33b. B1SSERUP BYVEJ U. matr.nr. 11a BYGNINGSBESKRIVELSE^ Bol i g opført 1926 samt ti l bygning og garage fra Facader: Facaderne fremstår gule med gesimsbånd på boligens gavle og facader. Sort, pudset sokkel. Tag: På bolig 50 sadeltag med cementtagsten, lille udhæng og sorte vindskeder. Garage med ensidig 25 tag. Skorsten: På bolig 1 stk. i rød, blank mur med betonafdækning og røgrør. På udbygning 1 stk. høj, pudset gul med betonafdækning og røgrør. V nduer:_ Nyere, grønne store vinduer. Døre: 2 nyere, grønne døre med råglas og lister. Port/dør i garager af brædder behandlet med brun træbeskyttelse. Et typisk hus fra 20-erne. Ved tagudskiftning bør man vælge røde vingetegl, ligesom det kunne ønskes at man ved senere udskiftninger af vinduer og døre vender tilbage til de oprindelige typer. MILJØFORBEDRENDE. BYGN1NGS.B SKR1VELSJ: Beboelse opført 1880, udhus m. beboelse/garage samt to mindre udhuse. Facader: Gul, blank mur med stik over vinduer og døre, udkraget gesims. Tilhugget kampestenssokkel. Bolig/garage gulkalket mur, spank l ædt vestgavl. Udhus sorttjæret bindingsværk m. gule tavl og udhus dels træ- dels halmbeklædt. lag: Bolig 40 sadeltag med sort skifer, store Udhæng i gavle. Beboelse/garage og øvrige udhuse 50 sadeltag med røde tegl. Skorsteni 2 stk. i gul, blank mur med betonafdækning. Ny, grå, pudset på beboelse/garage. Vinduerj,?-rammede m. sprosser i forsk, udformning, dels hvidmalede dels hvid- og grønmalede. Beboelse/garage har udover forsk. 1- og 2-rammede bl.a, 2 store, rigt udsmykkede jernvinduer. Mindre jernvinduer i udhus. pare: Nyere dør med råglas i hovedhuset. Garage/bolig har hvidmalet dør og stor grøn revleport. 2 rev ledere i udhus. En smuk velproportioneret bolig typisk for sin tid. Boligen er meget atypisk for byggest i len i Bisserup, men falder dog godt ind i helheden. Udhusene følger den traditionelle byggeskik i landsbyen. Et par store asketræer bør bevares. BEVARINGSVÆRDIG 31

34 B1SSERUP _BYVEJ 20. matr.nr. 42b og 11k. B1SSERUP BYVEJ 24. matr.nr. 11x m.fl. Situationsplan 1:2000 Sommerhus opført 1910 med tilbygning fra 1960, samt garage/udhus. Facader: Gul, blank mur på lav, sort sokkel på bolig, mur hvidmalet i vinklen mod nord. Garage/udhus i gul, blank mur med gesimsbånd og rødrnalet murblænding i gavl, grå pudset sokkel. Tag: Bolig har 50 sadeltag, svagt opskalket stråtag med halmmønning og kragtraer, en række tegl i tagskagskanten. Garage med 45 sadeltag med rede tegl. Større overdækket plads i vinkel (klare plader). Skorsten: 2 stk. i gul, blank mur med smal udkragning og betonafdakning. Vinduer: 2- og 3-rammede med sprosser, blåmalede. Garage/udhus rned røde sprossede jernvinduer samt rundt jernvindue i gavl med stik omkring. Dørei Hovedder er blå rudermønstret listedør m. rude. Blå halvdør m. glas. Stor, rød revleport i garage. BEMURKNINGER: Et meget velproportioneret hus i gode farver og materialer. Ti l bygningen fra 1960 er fint tilpasset del gamle hus. Ved senere ombygninger bør vises samme respekt for husets oprindelige arkitektur. BEVARINGSVffRDIGT. (Idre ombygget bolig fra 1850 samt udhus. Facaders Begge bygninger af grundmur med rester af bindingsværk, fremstår hvidkalket med stik af gule sten om hoveddør. Gavlspidser med rødmalet, glat braddebekladning. Sokler grå/sort pudsede. Tag: 50 sadeltag med strå og en rk. tegl i tagskagskanten. Halmmønning med kragtraer. Rødmalede bjatkeender, spærender og sugfjæl under tagskæg. Udhus har 25 sadeltag med grå bølgeeternit. Skorsten; Gul, blank mur. Vinduer: 2- og 3-rammede med og uden sprosser med lys brun træbeskyttelse. Småsprossede, hvidrnalede vinduer i udhus. Døre: Lys brun fyldningsdør og sideparti med blyindfattede ruder, to halvdøre med glas, lys brun trebeskyttelse. I udhus rød revleskydeport. BEHSRKHINGER: Et traditionelt længehus af stor betydning for gadebil ledet. De nye vinduer og døren vi l le falde bedre ind i helheden, såfremt de blev malet. Sideparti med blyindfattede ruder, virker fremmed for helheden. BEVARINGSVÆRDIG. 32

35 B1SSERUP BYVEJ 25. matr.nr. 4a B1SSERUP BYVEJ 29. mat r. rir. 18a. Landbrugsejendom opført ca Nyere grundmuret staldlængc samt ombygninger fra Facader^ Overkalket bindingsværk samt grundmur, hvid. Gavle raed trabeklædning 1 på 2, brune. Tag: 50 sadeltag med strå. Halmmønning med kragtraer. 2 stråtagskviste rnod vest og 2 mod øst. Stråtag ud over udbygning mod nord. Vinduer: 2-rammede med sprosser samt 3-rammede, B lama l ede i ældre stuehus, nyere, brune mod øst og vest. Rødmalede sttfbejernsvinduer i udhuse. Gavl mod sydøst udformet med store vinduer og glasdør. Dere: Dør med glas samt revledar dels sorte dels blåmalede. Sorttjaret port mod vejen. Et fint bevaret gården l ag, der dog slås noget i stykker af den store glasfacade i gavlen mod gaden. En gård, der ellers er holdt i gode farver og materialer. En ejendom, der ved istandsitning bør behandles med nansom hånd. De nye vinduer har meget kraft ige sprosser, hvilket bør undgås. Fin brolagt gårdsplads. De to store karakteristiske træer mod gaden bør bevares. BEVARINGSVÆRDIG. Bindingsværkshus opført ca ombygget i Større garage opført Facader: Sort bindingsværk med hvide tavl. Fine spank l ædte gavle, sorte. Garage af hvidmalet grundmur. Teai 50 sadeltag med strå. Halmmønning med kragtraer. Dobbelte stråtagskviate mod gaden, mod haven og mod syd. 20 sadeltag med røde betontagsten på garagen. Skorsten: 2 skorstene med sokkel og udkragning. Ragrør på den ene. Vinduer_L 2-rammede med sprosser, rødmalede. Døre: Fyldningsder, havedør samt altandør med glas, rødmalede. Rødmalede revleporte i garage. En smukt istandsat bindingsvarksejendom. Traditionen med de spånkladte gavle er fart videre. De ret store kvistpartier er velproportionerede. En ejendom der, når den får det naturlige slid af vind og vejr, vil falde godt ind i gadebilledet. Det gamle valnøddetræ i haven bør bevares. BEVARINGSVÆRDIG. 33

36 fllssebup JLYVEJ 52. mat r. or. B1SSERUP BYVEJ 33, ma.tr. nr^_ 27b. Bolig fra 1880 med tilbygning fra 1960 saml aldre garage/udhustilbygning. Facader: Grundmuret bolig og udhus, gasbetonti l bygning fremstår alle hvide, gesimsbånd på ældste boligfacade og gulstensstile om dør. Sort pudset sokkel. Tag^ Bolig og garage med 50 og 55 svagt opskalket sadeltag med røde tegl. Tilbygning 5o sadeltag med rød bølgeeternit. Skorsten: 2 stk, i red blank mur med sokkel og smal udkragning, den ene med røgrør. Vinduer: Starre 60'-er vinduer, enkelte 3-rammede, mod gaden tremmeskodder, alt behandlet med brun træbeskyttelse. Døre: Mørkbrune listedøre nogle med sprossede ruder, listeport, pladedøre og rammedør med glas. Et hus der i hovedformen følger den traditionelle byggeski k, men som ved senere vinduesog dørudskiftninger har and ret karakter. Det kunne ønskes, at man ved senere udskiftninger vender tilbage til at følge husets oprindelige stil. Den store lind bør bevares. MILJOFORBEDRENDE, B ind i ngsvarksboli g fra 1860 med udhus t i l bygning. Facader: Sorttjæret bindingsværk med hvide tavl på sort, pudset sokkel- 45 afskåret hjørne mod vej- Sort spånkledt østgavl. Vestgavl dels klinkbeklædt dels 1 på 2, sort. Sortmalet pandepladetiibygning. Lag: 50 sadeltag med cementtagsten. Frontgavl rned 30 pultkvisttag. Udhus t i Ibygning sorte pandeplader på 5 ensidig tagflade. Skorsten: 2 skorstene i rød, blank mur med sokkel og udkragning. Vjnduer: 2-rammede med sprosser, de fleste behandlet med brun træbeskyttelse andre hvid- og granmalede. Døre: Nyere, brune listedøre, hoveddør med råglassideparti. BEMURKMJNGERl Et ældre bindingsværkshus af stor betydning for gadebil ledet, ben store kvist samt det nyere dørparti vi rker skæmmende. Tag bør ved udskiftning dækkes med tegl eller strå. Gavle bør ved restaurering beklades med træ helst spåner, som er så karakteristiske for byen. 34

37 BISSERUP BYVEJ 35. matr.nr. 43. B1SSERUP BYVEJ 37. matr.nr. 44a. Situationsplan B1GN1NGSBESKRJVELSE: Enf arni l iebol i g opført Ca. år 1900 med ti l bygning fra Facader: Sldre hus med sort bindingsværk med hvide tavl. Ny tilbygning af grundmur, hvid. Spånklædte gavle i ældre bygning, grønlig. Sorte pudsede sokler. Tag; Ca. 40 sadeltag med røde vingetegl. Stor taskekvist mod nord, trabekladt, trykimprægneret. Skorsten: 2 nye skorstene med udkragning, hvide. Vinduer: 2- og 3-ramrnede vinduer med sprosser, grønmalede. Døre; Hoveddørsparti med glas, halvdør med revler samt fyldningsdør, alle grønmalede. Et bevaringsvardigt gammelt hus med en fint ti l passet tilbygning. Gode materialer og farver. Dog virker den store taskekvist mod nord meget dominerende, den kunne forbedres noget ved at blive malet grøn som det øvrige travark. BEVARINGSVÆRDIG. JLdre bindingsværkshus med udhus opført ca. 1820, ombygget Nyere udhus mod nord. Huset, der idag anvendes til beboelse, har tidligere rummet Bisserup Brugs samt "Musses pensionat". Facader: Sorttjaret bindi ngsværk med hvi de tavl. Nyere klinkbekladt gavl på boligen mod vest. OverkaUet bindingsværk på østfacade. Grundmuret hvidkalket gavl mod gaden. Sorttjaret sokkel. Tag: Ca. 50 stråtag med halmmonriing og fcragtrser. Helvalm på udhus mod øst. Stråtagskviste i bo l i gen. Skorsten: 3 skorstene med sokkel og udkragning, hvidkalkede. Vinduer: 2- og 3-rammede vinduer med sprosser, alle redmalede. Døre: Z-fløjede listedøre med glas i boligen. Revledør samt fyldningsdor med glas i udhus. Alle rødmalede. Et sundt velbevaret antag, der er af stor vardi for bymiljøet. Huset er holdt helt i hvidt, sort og rødt, dog står den nye klinkebeklidte gavl i grønlig træbeskyttelse. Denne gavl kunne ønskes sorttjæret. Det nyere udhus mod nord virker fremmed for helheden. BOLIG SAMT ÆLDRE UDHUS BEVAR INGSVftRDlGE. 35

38 BISSERUP BYVEJ 40A. matr.nr. 11a. BISSERUP BTVEJ AOB, matr.nr. 11a. Stuehus og dele af udbygninger fra nedlagt landbrug sejendom, "Vængegården" opført Facader: Sorttjæret bindingsværk med hvide tavl. Grundmuret, pudset gavl med udkragninger. Sorttjæret kampestenssokkel, og pudset sokkel. Garage hvid, pudset leca. Udlænge har faldefærdig bræddegavl, i øvrigt pudset, hvidkalket. Tag: 45 og 50 sadeltag, stråtækt med halmmønning og k ragt råer. Forsk, stråtagskviste. Sugf jal og en række tegl i tagskægskant. Statdtinge har 50 sadeltag med grå bølgeeternit. Skorsten: l stk. filtset med sokkel og udkragning, l stk. gul, blank mur med betonafdækning. Vinduer: 2- og 3- rammede, heraf nogle med sprossede el ler småsprossede ruder andre uden, men med trækruder. Udlænge og carport redmalede jernvinduer. Dere: 2 rede fyldningsdare med sprossede ruder, havedør med glas samt sort revledør, - f udlænge revledøre, sorte. Et fint gammelt gårdanlæg, hvor den nye garagebygning er smukt tilpasset de ældre huse. Gode farver og materialer. Bygninger, der absolut bor vedligeholdes med nænsom hånd. BOLIG OG CARPORT BEVAR INGSVÆRDIGE UDLÆNGE MILJ8FORBEDRENDE BYGNINGSBESKRIVELSE; Lade samt bolig indrettet i dele af udlænger (opfort år 1900) til nedlagt landbrugsejendom. Facader: Grundmuret, hvidkalket på sort sokkel. Muret trempel med udkragninger og murblænclinger. Ladegavl beklædt med eternitplader, hvide. Ladens trempelkonstruktion af træ, rødmalet. Tag: På bolig 25 sadeltag med pandeplader, ladelænge 30 sadeltag med pandeplader. Skorsten: 1 stk. i gul, blank mur med betonafdækning. Vinduer: 2-rammede med sprosser, rundt jernvindue i gav l spids, staldvinduer af jern, enkelt meget stort vindue, alle rodmalede. Døre: Fyldningsdør med sprossede ruder, pladedør, dobbelt havedør med småsprossede ruder samt tre store revteporte, alle rødmalede. Typiske udlænger opført omkring århundredeskiftet med trempelkonstruktion og ca tagrejsning. Indretning af bolig i den ene længe har ændret, men ikke ødelagt husets oprindelige arki tektur. BEVARINGSVÆRDI GT 36

39 BISSERUP BYVEJ 41.jnatr.nr. 45. P B1SSERUP BYVEJ 45. matr.nr. 5a. Si tuationsplan 1:2000 Beboelse opført 1B40. Nyt udhus. Facader: Sorttjæret bindingsværk med gule tavl på sorttj«ret sokkel, østgavl er sort spank l adt. Vestgavl er sort Icl inkbeklædt med vandbradt på knægte. Karnap med stråtag fort ud over. Træbeklædt udhus. Tag: 45 sadeltag, svagt opskalket stråtag med halmmønning og kragtræer. Stort tagskæg og udhæng i gavl. Små stråtagskviste i begge tagflader, udhus med klare plader. Skorsten: 1 stk. i gul, blank mur med betonafdækning. Vinduer: 2-rammede med sprosser, hvidmalede. Enkelte mindre, forskel lige vinduer, blåmalede. Døre^ Hovedder er en sort bræddedør (revle-) med giassideparti. Mod haven blå halvdør med sprossede ruder samt sort revledør. Et velrenoveret gammelt bindingsværkshus af stor betydning for gadebil ledet. De fine {for byen så karakteristiske) trægavle bør bevares. Den nyere skorsten virker ligesom hoveddørspartiet noget fremmed for huset. En pudset skorsten og et mere tiipasset dørparti var at foretrække. BEVARINGSVÆRDIG. Landbrugsejendom med stuehus fra 1916, udhuse fra 1930 og 1940, samt ældre udhus og træbygn. Facader: Grundmuret stuehus, hvide gesimsbånd i facader og gavle. Hvide udhuse. Rød trætrempel på nordlig fløj. Gavl i gul blank mur. Rødmalede trigavle på ældre udhus. Rester af bindingsværk. Overdækning m. tegl over hoveddør, stor frontgavl mod øst. Tag: Stuehus med ca. 55 sadeltag, røde tegl. Vestlig udhus ca. 55, grå bølgeetern i t, nordlig udhus ca. 25 diagonal eternitskifer. Ældre udhus ca. 45 grå bølgeeternit. Vinduer: 3-f lejede dannebrogsvinduer, 1-, 2- og 4-rammede vinduer samt større rude mod øst, alle rød- og hvidmalede. Nyere havedersparti mod syd, brun træbeskyttelse. Rødmalede støbejernsvinduer i alle udhuse. Døre: 2-fl. fyldningsdør m. glas malet rød og hvid. Rødmalede revledøre/porte i alle udhuse. BEMffRKNINGER: Et meget smukt gårdanlæg, der i sin helhed bør bevares. Den påbegyndte vlnduesudski ftning i stuehusets sydgavl er meget uheldig. Det kunne ønskes, at man ved senere udski ftninger anvender vinduestyper tilpasset husets oprindelige stil. Den store kastanje ved indkørsel bør bevares. BEVARINGSVÆRDIG. 37

40 BISSERUP HAVNEVEJ 2. matr.nr. 2o og 2p. BISSERUP HAVNEVEJ 3. matr.nr. 2b. Situati onsplan 1:2000 Enfamiliehus og garage opført Facader: Begge bygninger i rød, blank mur på grå pudset sokkel. Tag: Bolig 20 sadeltag og garage med 10 sadeltag, begge med grå bølgeeternit. Vi nduer: Hvidmalede, 2-rammede med sprosser, hvi dmalede t remmeskodder. Pare: Hvidmalede døre med glas, ved hoveddøren sideparti med glas. Garageport hvidmalet. Et hus der i sin hovedfor er typisk for begyndelsen af 60-erne, men som ved senere vinduesudskiftning har tilnærmet sig landsbyens traditionel le miljø. Et ret anonymt hus. Man kunne have ønsket en højere tagrejsning. Vinkelbygget ejendom fra Udhuslange inddraget i boligareal. Anvendes som bolig og frisørsalon. Fritliggende udhus og carport. Facader: Sorttjaret bindingsværk raed gule tavl. Soklen so rt pudset samt Sorttjæret kampesten. Sort, glat bræddegavl mod øst, vestgavl beklædt med sort spån, begge raed sort vandbrædt. Udhus med gule pudsede facader og sorte trægavle. Carport af træ, med sort træbeskyttelse. Tag: 50 sadeltag med opskalkning. Stråtag med halraraønning og kragtræer. Tre stråtagskviste på hovedhuset. På udhus 45 sadeltag raed røde tegl. Skorsten: 1 filtset og pudsede gu l kalkeds med sokkel, betonafdækning og røroverdækning. Vinduer: 1 -, 2- og 3- rammede m. småsprossede ruder, jernvinduer i sidebygn., a l le hvidmalede. Oere: Hvidmalet dobbeltdør med fyldninger, hvia revlehalvdør satnt to sorte revledøre. En meget smuk ejendom i gode materiaier og farver. Et hus, der er sat istand med nænsom hånd. Den spåntakte gavl er et typisk træk fra Bisserup, der bør værnes om. Haven har flere træer, der bør bevares. BEVARINGSVÆRDIG. 38

41 S1SSERUP HflVNEVEJ 5. matr.nr. 2am. S1SSERUP HAVNEVEJ 9,jnatr.nr m. Situationsplan 1:2000 Bankbygning opført facader: Hvid gasbeton på sort pudset sokkel. Sort bræddebeklædning samt sort solafsksrmning over tiibagetrukket ves tfacade. Stort facadeskilt, hvidt/grant, "Bisserup Bank" på forkant af solafskærmning. Gangbro til dår i sydgavl. Tagi Grå bølgeeternit med 40 ensidig taghældning. Sort stern og udhæng. Vinduer: Mod vejen store butiksruder med gråmalet træfelter samt et parti delvist afskarmet med l ister, iøvrigt 60'-er vinduer, alle behandlet med sort trebeskyttelse. Ogre: Mod vejen to raramedøre med glas, iøvrigt kælderdør og fyldningsder med glas, alle sorte. En bygning, der totalt falder ved siden af den gamle landsby' s byggeskik og som vi rker sksrnmende i gadebilledet. Skiltningen er meget dominerende. Tættere beplantning omkring bygningen kunne ønskes. En ahorn foran huset mod sydvest bor bevares. Bolig opført 1B80, tidligere anvendt som "pogeskole", forskole for de yngste elever. Mindre udhusbygning samt garage. Facader: Sorttjæret bindingsværk med gulkalkede tavl på sortgrå sokkel. Lille udhust i L bygning af samme materialer. Garage af træ behandlet med brun træbeskyttelse. Tag: 50 stråtækt sadeltag med halmmønning og kragtræer. En række tegl i tagskægskanten. Udhus rødt tegltag med ensidig taghældning. Garage 20 sadeltag med grå bølgeeternit, Skorsten: 1 stk. gulkalket med sokkel og udkragning. Vinduer:, 2- rammede med småsprossede ruder, et enkelt storrudet gavlvindue, lille ruderformet vindue, alle rødmal.ede. Pare: Fyldningsdør m. glas, revledør i udhusti l bygning, rade. Brun revleport i garage. Hist hvor vejen slår en bugt, l igger der et hus så smukt. Gode farver, gode materialer, fine småsprossede vinduer o.s.v. Alt i alt et meget velbevaret hus. Et enkelt vindue i gavlen kunne ønskes tilbageført til den oprindelig type. Nogle store pil mod øst er med til at give huset ekstra karakter. BEVARINGSVÆRDIG. 39

42 B!SSERUP HAVNEVEJ 10. matr.nr._2u. BISSERUP HAVNEVEJ 11. matr.nr. 2s. il Si tuati onsolan 1:2000 Nedlagt frysehus, indrettet som bolig, - for tiden med status som sommerhus. Facader: Røfl, blank mur på mørkegrå pudset sokkel. Ta_si 40 sadeltag med grå bølgeeternit. Blårnalet stern, bjetkeender og udhæng. Lille sadeltagsoverdikning ved dår i gavl. Vinduer: 2-rammede med sprosser, gråmalede. Døre: Gråmalet rammedør med ruderformet rude. BEMÆRKNINGER^ Et meget lille hus under ombygning. Frysehuset er uden at miste dets oprindelige karakter blevet ombygget ti l beboelse. Der er valgt gode vinduer og en meget velproportioneret, veltilpasset ny indgangsdør nied ruderformet glas. Att i alt en god ombygning. Bolig opført 1952 samt mindre udhuse. Facader^ Rød, blank mur med stik over vinduer og døre. Grå cementsokkel. Udhuse dels grønmalet træ, dels gul blank mur delvis pudset. Tag; 45 sadeltag med røde tegl, stor frontgavl. Overalt hvidmalede vindskeder og udhæng. Skorsten: 1 stk. i rød, blank mur med betonoverdakning. Vinduer^ Hvidmalede 2- og 3-rammede 50'-er vinduer samt kældervinduer. Døre: Listedør med glas, fyldningsder med glas samt havedør med sprosser, alle hvidmalede. BEHtBKNIMCER; Et tidstypisk hus fra 50-erne. De røde murstensflader, det rade tegltag med hvidmalede udhæng og vindskeder samt de typiske vinduer fra den periode udgår en smuk helhed. Ved senere vinduesudskiftninger bør vælges ti l svarende vinduer. MILJØFORBEDRENDE 40

43 BlSSERUfLJAVNEVEJ 12. matr.nr. Za. B1SSERUP HAVNEVEJ 13^_matr.nr. 16s. Situationsplan 1:2000 Bolig opført 1937 samt c&rport og udhus. Facader: Grundmuret, gu l kalket med gesimsbånd i gavle og facader. Sortmalet sokkel. Udhus i materialer som bolig. Carport delvis træbeklædt. Tag: 50 sadellag med cementtagsten, uden udhæng. Pultkvist med zinkklædte flunker. Udhus og carport med ensidig 10 hældning, beklædt med cementtagsten og diverse pladematerialer. Skorsten: l stk. i rød, blank mur med betonafdækning samt naroverdakning. På udhus høj, pudset gul skorsten. Vinduer: 2- og 3-rammede samt enkelte små, alle malet rødbrune. Pare: Rødbrune fyidningsdøre, hoveddør med sprossede ruder samt grøn port i udhus. Et traditionelt hus fra 30-erne. Ved senere udskiftning af taget bør vælges røde vingetegt. Husets samlede indtryk vi l andres i uheldig retning, såfremt de opdel te vinduer erstattes af hele, store ruder. En stor ask i skellet mod nord bor bevares. BOLIG MILJBFORBEDHENDE. Enfamiliehus opført Facader: Puds på letbeton, dels grå- dels gutmalede. Sortgrå, pudset sokkel. Tag: 25 sadeltag med grå bølgeeternit. Hvidmalede vindskeder og udhæng. Skorsten: 1 stk. rød, blank mur med betonafdækning. Vinduer: Store vinduer, hvid- eller gråmalede, af forskellige typer, enkelte 2- etter 3-rammede. Døre: Teakbrun listedør. BEMÆRKNINGER,:, Et hus, der ikke har den store betydning forgadebil ledet. Huset er typisk for sin tid, men adskiiler sig væsentligt fra byens traditionelle byggeskik p-g.a. den lave tagrejsning og de store vinduer. Et stort elmetræ ved indgangen bør bevares. 41

44 BISSERUP HAVNEVEJ U. matr.nr. 2k og 2i. USTLIGE DEL AF ERHVERVSBYGNING S ltuatlonsplan 1:2000 VESTLIGE DEL AF ERHVERVSBYGNING Sldre bindingsvarksbolig opfort ca. år 1820, ombygget 1967, samt nyere større erhvervsbygninger, der bl.a. har været anvendt til strikkeri, men som nu står tomme. Indvendige ombygninger påbegyndt. Facader: Boligen har sorttjæret bindingsværk med gulkalkede tavl. De grundmurede gulkalkede gavle er foroven beklædt med træ, 1 på 2 med skal ler, afsluttet med vandbræt, brune. Erhvervsbygningerne fremtræder med pudsede, gule facader på sort, pudset sokkel. Tag: Bol igen har ca. 50 sadeltag med strå, lettere opska l ket. Halmmønning med kragtræer. Stor stråtagskvist rnod havesiden med vinduer og altandor, træbekladt. Erhvervsbygningerne har 20 og 30 sadeltage med grå bølgeeternit. Skorsten: På boligen en pudset, gulkalket skorsten med sokkel og udkragning- På erhvervsbygningen en skorsten af rod, blank mur med betonafdækning. Vinduer,: Både i bolig og erhvervsbygning findes 2- og 3- rammede vinduer med sprosser, alle grønmalede.! erhvervsbygningens vest lige del f indes gråmalede vinduer og glasbygningssten. pgre: Grønmalede fyldningsdøre med sprossevinduer. Opsprosset altandør i bol i gens kvist. I erhvervsbygningens vestlige del findes en brun l istedør. Et velbevaret bindingsværkshus af stor betydning for gadebilledet. De 3 meget store birketræer foran huset bør bevares. Den store stråtagskvist mod haven er noget dominerende, men opleves alene fra ejendommens egen have. De nyere, store erhvervsbygninger skæmmer ikke det gamle bindingsværkshus, set fra gaden, idet den østlige del i farver og med vindues- og dørudformning er tilpasset det gamle hus. Et meget stort lindetræ ved erhvervsbygningens østgavl bor bevares. BOLIGEN BEVARINGSVÆRDIG, OSTRE DEL AF ERHVERVS- BYGNINGEN MILJBFORBEDRENDE. 42