Silkeborg Business College. Handlingsplan for øget gennemførelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Silkeborg Business College. Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 Silkeborg Business College Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

2

3 Indhold Handlingsplan for øget gennemførelse Silkeborg Business College... 6 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet... 6 Indsatser: Projekt flere unge i erhvervsuddannelserne Helhedsorienteret og praksisnær undervisningsforløb EUD10, valgfag og fælles brochuremateriale Elitesport Skills for kommunens 8. klasserne Individuelle praktikker i Praktikcenter Silkeborg Klare mål 2: Socioøkonomisk reference Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Årsager til frafald: Analyse af frafaldsårsag: Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Udfordringer Indsats: FOU 1: Erhvervsrettede læringsmiljøer for unge og voksne Indsats: Uddannelsesmentor Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau

4 Vurdering af udviklingen af resultater Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede inden for kontor Indsats Klare mål 4: Elevernes trivsel Vurdering af udviklingen i resultater Generelt om den interne udvikling fra Beskrivelse og vurdering af indsatser Virksomhedstilfredsundersøgelse Evaluering af indsatserne Ledelsens opfølgning Praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Hvilke udfordringer er særlige for vores skole? Data for elever i skolepraktik Beskrivelse af det praktikpladssøgende arbejde AUB projekt: Fokus på detail og mobilitet Indsats FOU 2: Kobling i overgangen mellem skole- og praktikperioder Kobling i overgang mellem skole- og praktikperioder: Inddragelse af virksomheder på grundforløbet gf Opsøgende arbejde Data for elever i skolepraktik

5 Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Indsats Indsats for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogisk didaktiske grundlag (FPDG) Styrket undervisningsdifferentiering Årligt Tema: Internationalisering Evaluering

6 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse I højre side vælges institutionen. Listen over institutioner indeholder kun de institutioner, som der foreligger data for i det valgte år. Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Skolen skal med udgangspunkt heri vurdere udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter skal skolens indsatser, der skal bidrage til at nå målene, vurderes og beskrives. Her kan data være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig skal skolen fastsætte resultatmål for kommende år. Der kan læses mere om opgørelser mv. af data anvendt i afsnittet om data. Praktikpladsopsøgende arbejde Rapporten indeholder ikke data for det praktikpladsopsøgende arbejde, da praktikpladsstatistikken endnu ikke er tilgængelig i Datavarehuset. Denne del af handlingsplanen vil derfor blive fremsendt til skolen pr. mail. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Rapporten præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i det FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Årligt tema Der er til Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 ikke fastsat noget centralt tema fra ministeriets side. Skolen har mulighed for at beskrive et særligt strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de kommende år. 5

7 Silkeborg Business College Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling Silkeborg Business College Silkeborg Business College Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger I alt Antal ansøgninger, resultatmål Note: Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Forhold, som gør sig gældende for ansøgertallet på Silkeborg Business College (herefter SBC): Med reform 2015 oplevede vi et generelt fald i ansøgertallet til den merkantile indgang, idet alle elever, der ikke kom direkte fra grundskolen eller senest et år derefter, ikke kunne optages på GF1, hvor de almene fag: dansk, engelsk og samfundsfag læses. Hvad angår de unge, som kommer direkte fra grundskolen, har tilmeldingstallet stabiliseret sig på ca. 85 elever ved skoleårets start i august måned (som det ses af skolens samlede optag, hvor 1. prioritet ansøgertallet er på 60, stiger tallet hen over foråret til 85 elever), hvilket er svarer til optaget af unge på HG inden reform Vi har ikke mange elever, der skal til optagelsesprøve: 3-4 i dansk og tilsvarende i matematik. Vi forventer dog positiv udvikling pga. de initiativer, der er iværksat både lokalt (se nedenstående indsats 1) og på landsplan for at fremme overgangen til erhvervsuddannelserne. Desuden har vi i samarbejde med UU-Silkeborg sat fokus på erhvervsuddannelserne herunder i særdeleshed EUX-uddannelsen, som vi kan se, har slået an hos både de unge og de lidt mere modne elever. Vi observerede en stigning i antal elever, der ønskede at komme på 8. klasses præsentationskurser inden for EUX foråret Den samme interesse konstaterede vi også på brobygningskurserne for 10. klasse efteråret 2016, hvor vi gennemførte dobbelt så mange hold som tidligere. Denne interesse forventer vi vil stige yderligere pga. de tiltag, der bliver igangsat lokalt. 6

8 For at have et tilbud til de elever, som ikke har direkte adgang til GF1, indledte SBC i 2015 et samarbejde med TH. Langs HF & VUC, hvor den ovenfor omtalte denne gruppe elever får mulighed for at læse GF1-fagene + matematik E og tysk E. Dette samarbejde, kaldet Fælles Forløbet (FF), betyder, at disse elever har deres daglige gang på SBC, hvor de oplever og tilpasser sig den kultur, der er på SBC det være sig fraværsregler, daglig omgang med hinanden og vores kontaktlærerordning, dermed bliver overgangen til GF2 fra Fælles Forløbet lettere og derfor har vi en god overgangsfrekvens for denne gruppe af elever. Aftalen er lavet på den måde, at som ovenfor nævnt går eleverne på SBC, men lærerne er en blanding af HF-lærere og SBC-lærere. Uddannelsesvejledningen fortages af SBC-vejledere, hvorimod SU-vejledningen foretages af HF, da eleverne er tilmeldt på HF, hvor også al administration foregår. Vejledningsreformen forventes at have en negativ indvirkning på tilgangen til erhvervsuddannelserne, idet UU-vejlederne nu kun skal vejlede de sidste 20 % af en årgang. Dette betyder, at klasselærerne i mellemtrinet og i overbygningen i grundskolerne får en større indflydelse i forhold til den vejledning, der foregår ude i klasserne. Vores påstand er at de fleste klasselærere kommer fra gymnasierne og ikke har den fornødne indsigt i og kendskab til erhvervsuddannelserne. Det kan derfor være en vanskelig opgave for dem at vejlede om erhvervsuddannelserne og anvise de karrieremuligheder, som disse uddannelser måtte give. Af andre udfordringer, som vi kan pege på, er alle de valgmuligheder, den enkelte unge har. Det kan være svært for dem at se forskel på de forskellige ungdomsuddannelser. Hvad skal man vælge: en EUX med udelukkende merkantile fag og direkte adgang til en elevplads, eller en HF-business med et enkelt merkantilt fag. Det er næsten en umulig opgave at stille de unge overfor. Indsatser: 1. Projekt flere unge i erhvervsuddannelserne 2. Helhedsorienteret og praksisnær undervisningsforløb 3. EUD10, valgfag og fælles brochuremateriale Elitesport 4. Elitesport 5. Skills for 8. klasserne i kommunen 6. Individuelle praktikker i Praktikcenter Silkeborg 1. Projekt flere unge i erhvervsuddannelserne Silkeborg Business College deltager sammen med Teknisk Skole Silkeborg og SOSU-Østjylland i et stor regionalt projekt om Flere unge i erhvervsuddannelserne. Projektet indeholder en målrettet indsat mod elever fra klasse i forhold til at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne. Projektperioden er 1. august september I forhold til øget kendskab til erhvervsuddannelserne har projektet følgende indsatsområder: 7

9 Valg af erhvervsuddannelse Systematisk opfølgning på brobygningsforløb Samarbejde mellem udskolingslærere og erhvervsskoler om i fællesskab at udvikle og gennemføre forløb rettet mod øget kendskab til erhvervsuddannelserne Samarbejde mellem grundskolerne og virksomheder med det mål, at eleverne opnår større indsigt i erhvervsfaglige karrieremuligheder Kendskab til erhvervsuddannelserne Udvikle modeller for og konkrete materialer til vejledning om erhvervsuddannelser Indsats rettet mod forældrene Virksomheder og organisationer ind på grundskolerne eller omvendt Til at gennemføre det samlede projekt, der også inkluderer arbejdet med at skaffe flere praktikpladser, er der afsat kr ,- til silkeborgområdet. (Se mere om projektet på Projektets målsætning er, at der skal deltage 260 elever fra grundskolerne i aktiviteter, der øger kendskabet til erhvervsuddannelserne, og det skal medvirke til, at ca. 60 flere elever vælger erhvervsuddannelserne (på de tre skoler) set i forhold til det samlede tal i Helhedsorienteret og praksisnær undervisningsforløb Silkeborg Business College har valgt at søge midler hjem fra de forskningsbaserede FOU-projekter, hvor vi forventer os meget af FOU 1: Erhvervsrettede læringsmiljøer, EUD uddannelsen GF2 Med dette projekt vil vi på SBC forsøge at nå mål, der vedrører forhold og kræver forandring for både elever og undervisere. Eleverne på EUD er med reform 2015 kun i kontakt med erhvervsskolen i et år. De skal på dette ene år gøres kompetente personligt, socialt og fagligt til at imødekomme de krav, der stilles til dem i erhvervslivet. De skal gøres professionelle på deres felt inden for handel eller detail og være arbejdsparate til et toårigt hovedforløb som elev. Eleverne skal være parate til at fungere i et felt, der er praktisk funderet, og altså dermed forskellig fra den hverdag, de har mødt indtil nu, som har haft et gennemgående skolastisk præg. Eleven kommer til at arbejde med teorier erhvervet i undervisningen ude hos praktikvirksomheden. Det er et mål, at eleven kan komme til at undre sig over praksis og senere ville kunne anvende denne undren til videre evaluering vha. evalueringsskemaer og diskussionsgrupper. Vi skal sikre os, at eleven kommer ud i praksisrummet med en bevidsthed om opgaven i praksisrummet. Det teoretiske fokus tydeliggøres for eleven, når denne bevæger sig fra undervisningsrum til praksisrum. Vi håber på, det øgede fokus på teori i praksis vil kunne medvirke til, at eleverne tilbydes muligheden for at kunne diskutere egen praksis i et metaperspektiv. Underviserne skal i samarbejde nedbryde de mure, der lige nu eksisterer imellem fagene og invitere hinandens faglighed ind til at kunne italesætte ligheder og 8

10 muligheder i de respektive fag. Forskelligheden i fagidentiten er samtidig med til at styrke ens professionalitet, da den enkelte underviser skal forholde sig analyserende til egen praksis og fagets mål. Den fælles forberedelse bliver et centralt omdrejningspunkt for dette projekt, og det fordrer en fortsat dialog for at kunne styrke rammerne og imødegå eventuelle interne og eksterne udfordringer. Vi vil forsøge at få taget livtag med begrebet Den privatpraktiserende underviser. Fra projekt til forankring Vores projekt vil udspringe af det konkrete samarbejde mellem den enkelte virksomhed og eleven; vi er optaget af, at eleven får muligheden for at knytte erhvervet teori an til eget praktiske ståsted under praktikforløbet. Der arbejdes igennem hele forløbet med en fælles casevirksomhed (Bilka), som alt relevant teori i tværfagligt tilrettelagt forløb vil være struktureret efter. Der skal tages højde for, at eleverne kan komme til at arbejde i en mindre virksomhed, hvor der eksempelvist ikke er udmøntet en personalepolitik, hvorfor en casevirksomhed bliver nødvendig, således at de enkelte fags identitet og formål kan blive dækket ind. Forløbet kommer til at kræve et øget tværfagligt samarbejde, hvor man skal tænke i at understøtte kompetencer og mål, der vil kunne stilladsere og styrke eleven i udvikling af en professionsidentitet. Vi arbejder derfor på at etablere et tæt fagligt samarbejde imellem de merkantile fag, hvor indholdet i lektionerne, i en vekselvirkning, enten vil overlappe eller understøtte hinanden. På SBC skal eleverne møde en struktur baseret på 2 ugers teoretisk afsæt med udgangspunkt i casevirksomheden, inden de kommer ud i en selvvalgt praktikvirksomhed. I det tilfælde, at eleven ikke finder en virksomhed, da stilles SBC`s SKP inden for detail til rådighed. Undervisningen i bl.a. USF planlægges nu efter, hvad eleverne konkret erhverver af empiri igennem deres praktikforløb. Således vendes der bl.a. om på den rækkefølge, hvorpå undervisningsmaterialet er struktureret. Ud fra de erfaringer eleverne gør sig under praktikforløbet, forventer vi, at eleverne ikke blot kan næve relevant teori i forbindelse med deres arbejde, men især ville kunne anvende den. Eleverne skal skriftliggøre deres erfaringer fra praktikforløbet igennem en ugentlig logbog, der skal anvendes til den sidste del af USF, hvor eleverne skal etablere deres egen virksomhed. Ifølge forskningen eksisterer der flere faktorer, der har betydning for gode erhvervsrettede undervisningsmiljøer. Der er indikationer på, at bl.a. sammenhæng mellem uddannelse og erhverv, kontakt med den virkelige verden og praksisorienteret undervisning har positiv betydning for unge og voksnes læring. Det er især disse, vi vil bruge som mål i dette projekt. Vi har med dette projekt fokus på, at eleverne får øje på sammenhængen mellem uddannelse og erhverv, og at der hos underviserne påhviler en opgave igennem den daglige undervisning, at lede eleverne frem mod at se, koble og anvende den teoretiske viden i deres praktikvirksomhed. Eleven skal inviteres, engageres og blive medspiller på opgaven. (sammenhæng mellem uddannelse og erhverv vidensbaseret implementering af EUD-reformen, s.7) Når dette tiltag er implementeret forventer vi, at vi med en mere praksisnær tilgang til undervisningen og større sammenhæng mellem teori og praksis at kunne tiltrække flere unge, som efter 9 eller 10 års skolegang er skoletrætte, men stadigvæk har et ønske om at få en uddannelse, som de kan overskue uden for mange lektier og almindelig skolegang. Tiltaget skal naturligvis implementeres i vores markedsføringsmateriale, således at det kan blive bredt ud i vejledningskredse og på den måde komme til grundskoleelevernes kendskab. Tiltaget forventes at øge SBC s ansøgertal med op til 20 % på EUD. 9

11 Dette projekt er også beskrevet under indsatser for at mindske frafald i overgang mellem grundforløb og hovedforløb, da der indgår virksomhedspraktik i forløbet, som kan være med til at give eleverne viden om praksis og en professionsidentitet, som kan medvirke til at optimere elevernes resultater og fastholdelse både på grundforløbet, i hovedforløbet og til sidst få afgørende indflydelse på den afsluttende fagprøve. 3. EUD10, valgfag og fælles brochuremateriale I samarbejde med Silkeborg Kommune og Silkeborg Kommunes ungdomsskole har vi de sidste tre år gennemført valgfag for kommunens overbygningselever i spansk, entreprenørskab og Sådan undgår du luksusfælden, hvor eleverne har fået undervisningen i faget på SBC. Endvidere har vi en EUD10 klasse, hvor undervisningen henover skoleåret har været opdelt med tre dage på ungdomsskolen, hvor ungdomsskolen har haft ansvar for FS10 fagene og to dage på Handelsskolen, hvor handelsskolen har lavet et helhedsorienteret projekt med merkantilt indhold. I denne EUD10 klasse har vi oplevet en tilgang på 5 elever fra 2015 til Vores forventning til næste skoleårs optag er yderligere 15 elever, idet vi sammen med ungdomsskolen og de to andre erhvervsskoler i byen har sat fokus på information og vejledning over for 9. klasses eleverne. Bl.a. har der været afholdt 2 Åbent Hus arrangementer (1 i efteråret og 1 i januar 2017) på Ungdomsskolen. De tre erhvervsskoler har lavet en fælles brochure, hvor der sættes fokus på de erhvervsuddannelser, der udbydes på erhvervsskolerne i byen, samt hvilke karrieremuligheder disse erhvervsuddannelser kan give. 4. Elitesport Sammen med Elite Silkeborg vil vi sammen med de to andre erhvervsskoler sætte fokus på de sportsudøvere, der dyrker deres sport på eliteniveau, således at der også vil være et tilbud til denne gruppe elever inden for erhvervsuddannelserne. Dette har kun sporadisk været muligt tidligere og med reform 2015 med de øgede krav til den unge, blev denne mulighed besværliggjort. Erhvervsuddannelserne er yderligere blevet godkendt for en 3-årig periode til at måtte modtage TEAM Danmark elever, hvilket betyder at denne elevgruppe nu får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse samtidig med at de kan udøve deres sport på højt niveau. Med den øgede fokus på erhvervsuddannelserne i sammenhæng med elitesport forventer vi et øget optag på 2-3 elever. 5. Skills for kommunens 8. klasserne Vi vil fortsætte det gode og stærke samarbejde, vi har med de to andre erhvervsskoler i Silkeborg, hvad angår afvikling af Skills for 8. klasseeleverne. Her kommer skolernes vejledere ud på de enkelte skoler og afvikler konkurrencer, hvorefter de vindende hold fra hver enkelt skole deltager i et bymesterskab. Samtidig med afviklingen af bymesterskabet er erhvervsskolerne repræsenteret ved en uddannelsesmesse for 8. klasses eleverne. 10

12 6. Individuelle praktikker i Praktikcenter Silkeborg I samarbejde med Silkeborg Kommune og de to andre erhvervsskoler gennemføres et projekt for de næsten uddannelsesparate unge, som er på uddannelsesydelse. Denne gruppe unge går på Unge på Broen, som er et projekt, hvor disse unge gøres helt klar til at begynde en uddannelse. I projektet er indarbejdet individuelle praktikker, hvor de skal rundt på de forskellige erhvervsskoler og opleve dagligdagen på skolen, kulturen og få en fornemmelse af, hvad den pågældende uddannelse indebærer. Klare mål 2: Socioøkonomisk reference 2014 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Silkeborg Business College Silkeborg Business College Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Frafald 3 mdr. efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 0,68 0,64-0,04* Note: Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og fre uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald indenfor denne usikke ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da e institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. 11

13 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Afdeling Status Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål landsplan landsplan landsplan Silkeborg Silkeborg I Uddannelsesaftale 23,3 % 30,3 % 20,1 % 30,1 % 21,0 % 29,1 % 20 % Business College Business College hovedforløb Skolepraktik 3,2 % 8,0 % 4,3 % 8,2 % 5,3 % 8,7 % 8 % Ikke i Frafald under 30,2 % 30,3 % 27,2 % 30,0 % 27,7 % 29,5 % 5 % hovedforløb grundforløbet Frafald efter 40,2 % 26,3 % 44,9 % 26,9 % 39,9 % 27,2 % 30 % grundforløbet Ingen aftale, men 1,1 % 2,5 % 2,2 % 2,5 % 4,0 % 2,6 % 1 % har haft Status ukendt 2,0 % 2,7 % 1,2 % 2,4 % 2,1 % 2,8 % 0 % I alt Note: Rapporten viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet. Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. 12

14 Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Handelsskolen Silkeborg Business College er en selvstændig erhvervsskole med kun én indgang: kontor, handel og forretningsservice. På GF1 har vi et optag pr. august 2016 på 82 elever fordelt på Mænd i alt = 44 Kvinder i alt = 38 I alt: 82 elever På GF2 har vi et optag pr. januar og august 2016 på 130 elever fordelt på Mænd i alt = 86 Kvinder i alt = 85 I alt: 171 elever På EUX studieåret har vi et optag pr. januar og august på 130 fordelt på Mænd i alt = 66 Kvinder i alt = 64 I alt: 130 elever På GF1 er der en gennemførelsesprocent på 0,7 På GF2 er der en gennemførelsesprocent på 8,1 Frafald opgjort på årgang og køn: Årgang I alt Kvinder Mænd Antal Antal GF GF2 i alt 15 (9) (6) GF2 med F1 (1) 0 1 Gf2 uden GF1 (15) 9 5 EUX studieår I alt

15 Vi kan konstatere, at det er pigerne, der tegner sig for det største frafald. Frafaldet er lavt for GF1 eleverne, hvilket kan hænge sammen med den stramning, der er kommet i forbindelse med reform 2015, hvor eleven skal have et gennemsnit på 02 i dansk og matematik samt være uddannelsesparat for at kunne starte. Desuden har det også betydning, at eleven kun kan gå på GF1 én gang. Endvidere mener vi også, at den opstartspakke, vi laver med eleverne: visitationssamtaler med vejleder og kontaktlærer, introforløb med kontaktlærerne, afklaringsforløb og studietur allerede i elevernes 4-5. uge på skolen, har stor betydning i forhold til fastholdelse af denne gruppe elever. På hele GF1 arbejdes der med små kontaktgrupper, hvor relationen mellem lærer og elev er højt prioriteret. Årsager til frafald: Årsager til frafald: 33 elever i alt Andel af samlet frafald i % Personlige forhold = 15 elever Fortrudt uddannelse = 6 elever Orlov = 1 elev Sygdom = 2 elever Vi anser frafaldsproblematikken på GF2 som meget kompleks og sammensat af flere forskellige årsager. Skolen har lavet en satsning i forhold til det sociale og fysiske miljø, som gerne skulle afspejles i en øget fastholdelse af eleverne. Især ser vi vores kontaktlærerordning og ansættelse af en uddannelsesmentor i samarbejde med Silkeborg Kommune som en mulighed for denne øgede fastholdelse. I alt har 33 elever stoppet deres uddannelse på GF1, GF2 eller EUXstudieåret med eller uden omvalg. Nedenstående ses en analyse af frafaldet. I analysen er ikke medtaget tal fra HG-uddannelsen, da vi ikke anser det for relevant at se på denne uddannelse, eftersom den er blevet udfaset. 14

16 Analyse af frafaldsårsag: Frafaldsårsag: 40 EUX studieåret Frafaldsårsag: 53 GF1 GF2 med GF1 GF2 uden GF1 EUX-studieåret Frafaldsårsag: 55 GF1: GF2 uden GF1: EUX studieåret: Frafaldsårsag: 60 GF2 uden GF1 Orlov (1 elev) 1 kvinde Personlige forhold (15 elever) GF1 i alt: 4 kvinder og 1 mænd GF2 i alt: 15 elever, heraf 10 kvinder og 5 mænd GF2 m/gf1: 1 mand GF2 u/gf1: 5 kvinder og 3 mænd EUX-studieåret: 7 i alt 6 kvinder og 1 mænd Fortrudt uddannelsesvalg (6 elever) Perspektiv ukendt på afbrudstidspunktet: 1 mand Anden skole, ny uddannelse: 2 kvinder og 2 mænd Eleven har fået arbejde: 1 kvinde og 1 mand Sygdom (2 elever) 2 kvinder Af ovenstående analyse fremgår det, at der er følgende udfordringer: 1. For mange elever falder fra pga. personlige forhold (45 %) 2. At det er aldersgruppen uden GF2, der tegner sig for det største frafald svarende til 45 % af hele frafaldet 15

17 Ad 1) Denne gruppe af elever har mange forskellige udfordringer, som er af en karakter, der ligger uden for skolens område. Vi er naturligvis i tæt kontakt med UU, Silkeborg Kommunes Ungeguide og Garantiskolen. Dette samarbejde er med til at hjælpe disse unge mennesker på flere forskellige plan. Bl.a. sker det ofte, at en ung, som ikke magter erhvervsuddannelsen, henvises til Silkeborg Produktionshøjskole i en periode for så derefter at vende tilbage til sin uddannelse. Ad 2) Desværre må vi konstatere, at jo ældre man bliver, jo sværere er det at få gennemført en uddannelse. En af flere forklaringer kunne være at det pt. er lettere at få ufaglært arbejde (= højere indkomst). Desuden er gruppen kendetegnet ved at være forælder (eneforsørger), uden netværk og/eller udfordret af forskellige psykiske lidelser. Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Afdeling Frafalds indikatorer Silkeborg Business College Silkeborg Business College Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal Andel Elever Andel, Antal landsplan Elever Andel Andel, Resultatmål, landsplan andel Antal Elever Andel Andel, landsplan Antal Elever Andel Andel, Resultat landsplan mål 40 10,5% 14,0% 34 11,9% 15,8% 26 10,1% 15,1% 24 9,5 % 7,9 % 3 7,9% 7,4% 6 11,3% 8,4% 1 2,2 % 1 2,2 % 1,0 % ,8% 45,7% ,6% 46,4% ,4% 46,3% ,5% 3 3,8% 1,2 % 45 % 16

18 I alt Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) 40 10,5% 14,0% 34 11,9% 15,8% 26 10,1% 15,1% 24 9,5 % 7,9 % 3 7,9% 7,4% 6 11,3% 8,4% 1 2,2 % 1,0 % Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) 3 3,8% 1,2 % ,8% 45,7% ,6% 46,4% ,4% 46,3% ,5 45 % Note: Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Opgørelsen af frafald i overgangen mellem grundløbets 1. og 2. del (Rapporten om Klare mål 2) er opdateret i handlingsplansrapporten og indeholder derfor nyere tal end rapporten under menupunktet Klare mål 2 i Datavarehuset. 17

19 Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med adgangskoden 33-Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafaldet mellem gf1 og gf2 er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke ifht. rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med gf1 i 2015 er placeret i kalenderåret Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller adgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 1.januar-31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og Udfordringer På SBC er vi bevidste om, at SBC er udfordret på området, der har med overgangen fra grundforløb til hovedforløb at gøre; for få elever fortsætter på et hovedforløb, der skal fuldende deres uddannelsesforløb. Vi håber, at de to af de tre forskningsbaserede FOU projekter kan få eleverne på vej ud i et hovedforløb, der er forankret igennem et kendskab til og med indsigt i forholdene på arbejdsmarkedet, og at eleverne er klædt på til at møde kravene i erhvervslivet og minimere et eventuelt praksischok. Antallet af elever, der er overgået fra grundforløb til hovedforløb har efter den nye reform været faldende. Det var således kun for 26 % af vores elever, der valgte at få en elevplads i Dette skyldtes bl.a., at et stort antal elever har valgt efter endt hg2 grundforløb at tage EUX-studieåret med. Dette betyder således, at vi efter at have haft en faldende overgang i 2015 og 2016 forventer at have en stigning i Vi forventer en stigning på 20 %. Fremadrettet forventer vi en højere overgangsfrekvens, da færre elever fra grundskolerne søger det merkantile grundforløb som en slags 11. klasse, nu vælger eleverne formentlig mere bevidst en EUX business med et studieår, der giver adgang både til en elevplads og/eller kortere videregående uddannelse. Indsats: FOU 1: Erhvervsrettede læringsmiljøer for unge og voksne Underviserne med tilknytning til dette EUD-hold stilles den udfordring, at al undervisning planlægges i et tværfagligt samarbejde, hvor ugens indhold planlægges efter et tema hentet fra USF, hvor de enkelte fag skal byde ind med relevant teori, der skal vinkles fagfagligt ud fra det enkelte fags identitet og underbygge ugens tema. 18

20 Bekendtgørelsen formulerer ganske præcist, at undervisningen kan trækkes ud i et praksisrum, hvorfor det bliver undervisernes opgave at turde slippe eleverne og påtage sig rollen som vejleder i praksisrummet, hvor eleven får brug for sparring på de udfordringer, eleven møder og bistå eleven i et refleksionsarbejde. Det har indtil nu været praksis i USF, at eleverne starter faget med at etablere egen virksomhed, og vi vil nu observere, hvorledes anvendt teori kan forandre elevernes tilgang til netop dette område, når de selv har haft fingrene i teorien gennem praksis i deres egen praktikvirksomhed. Vi inddrager i dette projekt en casevirksomhed, der skal være elevernes fælles afsæt for de teoretiske perspektiver. Selvom forskningen peger på, at inddragelse af en casevirksomhed kan have en positiv betydning for et erhvervsrettet undervisningsmiljø, kan denne samtidig også komme til at virke fjern for eleverne, hvis de ikke har direkte berøring med virksomheden, enten som kunde eller praktikant. Derfor har vi valgt, at eleverne skal i praktik. Eleverne skal gennem specifikke fokusområder og derpå evaluering af disse, afprøve teori gennem opgaver, stillet konkret ind i deres selvvalgte virksomhed. Virksomhedsejeren bliver her en vigtig ekstern samarbejdspartner, da SBC sammen med disse kan og skal forme de kommende medarbejdere. Virksomhedsejerne er medspiller på projektet og kan blive den brik, vi kobler på i fremtiden som oplægsholdere, vigtige aktører ved elevernes minifagprøve (linket ind i hovedforløbet), og at vi kan engagere de lokale virksomheder til at være med til at stille opgaver, eleverne skal løse. De har kundegrundlaget og erfaringen med behov og efterspørgsel, vi har eleverne, der kan sætte teori i spil. Uderummet bliver elevernes laboratorium. Det er ligeledes et mål for praktikforløbet, at eleven skal afvikle en mini-fagprøve hos den virksomhed, hvor de er i praktik. Dette er et tiltag, som vi ønsker at koble på EUD-uddannelsen til de fremtidige gf2-hold. Vi har valgt et 18-ugers forløb, da et af vores mål for dette projekt er, at eleverne vil minimere et praksischok efter endt uddannelse. Vi håber på, at et længerevarende praktikforløb kan medføre, at virksomheden tilbyder SBC eleven en læreplads. Med reform 2015 tilbydes elevene blot et enkelt år på handelsskole, overgangen fra HG til EUD, hvor de skal udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Vi vil i samarbejde med det lokale erhvervsliv være samskabende om de tre parametre. Eleverne skal inden uge 3 i 2017 have fundet en praktikplads; erhvervskonsulenterne på SBC er også blevet orienteret om dette, og de ville kunne bistå den gruppe, der evt. ikke har fundet en praktikplads eller som af andre årsager får brug for at skift til en anden virksomhed. Dette projekt er også beskrevet under indsatser for flere unge i erhvervsuddannelserne, da forløbet er planlagt praksisnært og med indlagt virksomhedspraktik, som kan være med til at give eleverne viden om praksis og en professionsidentitet, som kan medvirke til at gøre uddannelsen mere attraktive for de unge. Indsats: Uddannelsesmentor I samarbejde med UU-Silkeborg har vi ansat en uddannelsesmentor, indsatsen er målrettet alle skolens elever, der typisk har en række udfordringer på et eller flere felter inden for de faglige, personlige og sociale områder. Uddannelsesmentoren er rettet mod den gruppe af unge, der har brug for en meget mere tæt personlig vejledning og personlig hjælp m.v. med henblik på at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesmentoren skal sikre: 19

21 Hjælp til selvhjælp Gensidighed i ansvaret mellem den unge og mentor At den unge tages alvorligt Hurtigere tilknytning til uddannelsen gennem hurtig og tæt opfølgning Mulighed for kontakt aften og weekend efter individuelle aftaler Henvisning til/etablering af støtte til lektiehjælp m.v. efter behov bl.a. i forbindelse med de øgede faglige krav Være behjælpelig ift. løsning af familiære problemstillinger og generelt have en voksen rolle over for de unge, som mangler familiemæssig opbakning Koordinering ift. den unge og den unges netværk Samarbejde med uddannelsesledere, studievejledere og lærere på SBC Hjælp til tilknytning og fastholdelse i nye fælleskaber Generelt være tolk ift. kontakt både skriftligt og mundtligt til offentlige instanser Følge den unge til egen læge/psykolog/psykiater/lokalpsykiatrisk center/retten/politiet/kommunen og andre offentlige instanser Ordne økonomiske forhold herunder kontakt til bank, boligforening m.m. Uddannelsesmentoren skal således være et tilbud til de sårbare unge, der mangler opbakning og overskud til at skabe struktur i dagligdagen, se meningen med og dermed fastholde sig selv i uddannelse, dvs. være en forpligtende medspiller, der stiller relevante krav til den enkelte unge. Målet er at styrke den håndholdte indsats og udvikle nye mentorlignende redskaber, da det har vist sig, at en meget tæt opfølgning har en stor effekt over for disse unge. Med denne indsats, som vi også gennemførte sidste år, kan vi se, at vores frafald er blevet formindsket. Uddannelsesmentoren er en fast del af den dagligdag, som eleverne møder på skolen. Hun deltager i undervisningen, medvirker ved forbedringer af det sociale miljø på skolen, og i det hele taget er hun en meget aktiv medspiller for både ledelse, studievejledning, lærere og ikke mindst eleverne. Gennem sine samtaler med lærerne og overværelse af undervisningen er hun en vigtig brik i det samspil, der skal være mellem elev og lærer for på den måde både at mindske fravær og fastholde flere elever i uddannelse. 20

22 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Antal Andel Andel, landsplan Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel Silkeborg Business College Silkeborg Business College Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske % Tilgang eux 2,1 % % 5,0 % 65 % Tilgang talentspor - - 0,6 % - - I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske % 28 % - Note: Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang eux 2,1 % % 5,0 % 65 % Tilgang talentspor - - 0,6 % - Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. 21

23 Vurdering af udviklingen af resultater Tilgangen til EUX er stigende, da denne uddannelse har slået an hos de unge. Dette ses af ovenstående tabel, hvor vi tyvstartede i 2015 med et stort hold på 35 elever. Allerede i august 2016 var dette tal steget til 104 elever, hvoraf de 55 elever var GF2 unge elever, 19 elever GF2 voksenelever og de sidste 30 elever var HG2-elever. I 2017 forventer vi status quo på trods af, at HG2 eleverne er udfaset, idet vi pr. januar 2017 har startet et EUX-hold og forventer at starte 3 hold, som nu går på GF2-EUX. På EUD detail udbydes på GF1 engelsk og dansk på niveau C, hvor alle detail-elever helt naturligt bliver indplaceret. I løbet af GF1 vurderes det af lærer og elev i samarbejde, om eleven også skal afslutte på C-niveauet. Hidtil har alle EUD-elever valgt at afslutte begge fag på C. Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede inden for kontor Beskæftigelsesfrekvens Antal færdig Beskæftigelses- Antal færdig Beskæftigelsesfrekvens uddannede frekvens uddannede Antal færdig uddannede Silkeborg Business College 0,6 27 0, ,64 33 Landsplan 0, , , Silkeborg Business College har Hovedforløb på kontoruddannelsen, hvorfor den her kommenteres. Det er begrænset, hvad skolen kan gøre i forhold til at øge beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede, da det er konjunkturbestemt, og vi må konstatere at beskæftigelsesfrekvensen 2014 ligger i Silkeborg på 0,64 hvor den på landsplan er 0,77. Altså er frekvensen lidt lavere i Silkeborg end på landsplan. Vi forventer dog, at beskæftigelsesfrekvensen vil stige, idet Silkeborg Kommune satser hårdt på by- og erhvervsudvikling pga. Silkeborgmotorvejen 1, hvor kommunen har nedsat en erhvervsgruppe, som skal udvikle tiltag for at tiltrække flere erhvervsvirksomheder. 1 Kilde: Silkeborg Kommunes Erhvervs Handleplan

24 Desuden kan vi også se, at antallet at nyuddannede har været stigende, samt at dagpengefrekvensen har været nedadgående, hvilket er en god udvikling. Barselsfrekvensen er stigende, og da langt størstedelen af de nyuddannede inden for kontor er kvinder, kan man udlede heraf, at en del må være gået på barsel. Vi tror ligeledes, at den nye EUX-uddannelse vil give eleverne nogle kompetencer, virksomhederne vil kunne bruge fremadrettet efter endt uddannelse. Indsats Silkeborg Business College vil i forbindelse med præsentationskurser og brobygningsforløb vejlede om uddannelser med gode jobmuligheder efter endt uddannelse jf. trepartsforhandlingerne. I forbindelse med vejledningen af eleverne på grundforløb 1 om valg af hovedforløb vil der også indgå orientering om jobmuligheder for færdiguddannede. Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Silkeborg Business Silkeborg Business Elevtrivsel (Generel indikator) 3,9 4,0 College College Trivsel i praktik 3,7 4,1 Note: Rapporten viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. Generel Trivsel og Trivsel i praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Vurdering af udviklingen i resultater Erhvervsuddannelserne nåede en svarprocent på 88,8 % i 2016, hvilket er en pæn svarprocent og noget højere end de 80,4 % i Se i øvrigt vores egen rapport, der findes på skolens hjemmeside under punktet kvalitet. 23

25 Generelt om den interne udvikling fra Grundforløb 1 og 2 samt Studieåret Der er sket en positiv udvikling indenfor: Elevernes motivation og indsats (bl.a. elevernes forberedelse, eleven bliver ved indtil at tingen er klaret og koncentration alle har index 100 i benchmark) Læringsmiljø ( lærerne er gode til at forklare tingene så eleverne forstår dem index 98 benchmark). Læringsmiljø her er alle værdier over gns index benchmark. Samme er gældende for faglige krav, der anses for at være passende (index 93 benchmark). Undervisning ( generel vurdering af undervisningen og eleven bliver udfordret i undervisningen begge har index 99 i benchmark) Trivsel og velbefindende delvist ( motivation index 100 benchmark og eleven er glad for skolen er i positiv udvikling index 95 benchmark) Der er sket en negativ udvikling på områderne: Skolemiljø ( undervisningsforhold, vedligeholdelse, skolens indretning og udseende samt adgang til nødvendige udstyr, eleverne har brug for i undervisningen alle har index mellem 78-80) Trivsel og velbefindende delvist ( eleverne trives på skolen (index 98) og eleverne kommer godt ud af det med deres kammerater (index 95). Hovedforløb, herunder skolepraktik Her er tale om mindre population 2015 svarede 28 på hovedforløb og i 2016 var der tale om 12 elever. For skolepraktikken drejede det sig om endnu færre: i 2015 om 3 elever mod 6 elever i Skolepraktikken har efterfølgende gennemført en trivselsmåling SKPMTU i december/januar, opfølgningen sker i løbet af februar/marts. Denne evaluering er foretaget i samarbejde med 9 andre praktikcentre 3, således at vi har mulighed for benchmarke og efterfølgende netværkssamarbejde om resultaterne og indsatserne. 2 Skolen indgår i netværket UddannelseBenchmark, hvor vi benchmarker os med øvrige skoler, for EUDs vedkommende i netværk B (bestående af Campus Vejle, Handelsgymnasiet Ribe, SBC, IBC Middelfart, IBC Kolding, IBC Aabenraa og Svendborg Erhvervsskole). 3 Campus Vejle, IBC Fredericia, IBC Kolding, IBC Aabenraa, Rybners Esbjerg, Skive Handelsskole, Tiegten Skolen, Aalborg Handelsskole samt Aarhus Business College. 24

26 Handleplan med indsatser, aktører og elevinddragelse uploades på skolens hjemmeside under kvalitet. Denne undersøgelse vægtes højere, da her er tale om alle elever i skolepraktik og ikke kun de, som var på skoleophold i november. Nogle elever er låne elever fra andre skoler og vi ønsker, at kende til forhold hos os og forbedre os i denne sammenhæng. Beskrivelse og vurdering af indsatser Jvf. skolens evalueringshjul/kvalitetssystem, så arbejdes der pt med at finde fokusområder. I dette arbejde inddrages: skolens ledelse, medarbejdere og elever. Pt er vi ved at gennemføre fokusgruppe møder. Elevrådet inddrages i arbejdet med at finde fokus områder. Efterfølgende bæres de fælles besluttede fokus områder (indsatser) ud til alle eleverne på holdene via kontaktlærerne. De fundne indsatsområder for Grundforløb/Studieåret og Hovedforløb oploades på skolens hjemmeside 1. marts (som bekendtgørelsen foreskriver det). Skolepraktikken oploades, når denne er afsluttet i løbet af marts. Virksomhedstilfredsundersøgelse Der gennemføres for tiden efter plan for VTU (se hjemmeside under kvalitet for procedure og resultat der oploades 1. marts). Der oploades ligeledes indsatsområder herfor på skolens hjemmeside. Den første status rapport fra vores leverandør, tegner et generelt positivt billede af tilfredsheden med samarbejdet med SBC. Foreløbigt ser følgende ud til at være indsatsområder (per den 30. januar 2017): Skoleperioderne supplerer praktikforløbet godt (score på 76), Virksomheden har den nødvendige information om eleven/eleverne i skoleperioden (fravær, prøveresultater m.m.) (score på 73), Virksomheden ved, hvem den kan kontakte på skolen om forhold, der vedrører eleven/eleverne i praktik (score på 77). Evaluering af indsatserne Evaluering af ovenstående indsatser (sat på skolen hjemmeside 1. marts 2017), sker vha. næste ETU, SKPMTU samt VTU Ledelsens opfølgning Ledelsen og kvalitetsleder indgår i fokusgrupperne for at sikre, at indsatserne løbende indfries. Elevtrivsel sættes fast på dagsorden af kvalitetslederen på Q- styregruppe mødet i marts måned med skolens direktion - eller efter behov afhængig af indsatserne. 25

27 Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 ( ) Antal, Andel, Andel, Silkeborg Business College 2015 ( ) 2016 ( ) RESULTATMÅ L, andel Antal, Andel, Andel, INDIKATORER institution institution Landsplan institution institution Landsplan I I ordinær aftale 45 18,60 28, ,36 27,40 40 hovedforløb I skolepraktik 24 9,92 12, ,27 12,93 12 Ikke i hovedforløb I restaftale 1 0,41 1,03 0,00 1,11 0 I anden type aftale 10 4,13 9,67 5 1,82 10,26 I uddannelse uden 0,00 2,25 0,00 1,99 praktik Praktikpladssøgende 17 7,02 7, ,82 7,85 21 Ikke praktikpladssøgende ,92 38, ,73 38,46 99 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. 26

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Indhold Indledning... 2 1. Klare mål i handlingsplanen 2017... 6 Mål 1 i handlingsplan 2017... 8 Mål 2 i handlingsplan 2017... 10 Mål 3 i handlingsplan

Læs mere

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30

Indledning Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 30 Vejledning til handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Indhold Indledning... 5 1 Klare mål i handlingsplanen 2018... 9 1.1 Mål 1 i handlingsplan 2018... 11 1.2 Mål 2 i handlingsplan 2018... 13 1.3 Mål

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux.

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux. Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Tietgen Business eud og eux. Rapporten præsenterer vores handlingsplan for øget gennemførelse 2017, og omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for

Læs mere

3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål

3.4.1 Vurdering af resultater Beskrivelse og vurdering af indsatser Fastsættelse af resultatmål Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resume og hovedkonklusioner... 5 3. Klare mål... 8 3.1 Klare Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet... 8 3.1.1 Vurdering af udviklingen

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Vurdering af udviklingen i resultater

Vurdering af udviklingen i resultater Klare mål 1: elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Afdeling 2014 2015 2016 2017 ansøgninger ansøgninger ansøgninger, resultatmål ansøgninger ansøgninger, resultatmål 12 14 18 20 I alt

Læs mere

2015 ( ) Andel, 2014 ( )

2015 ( ) Andel, 2014 ( ) s navn] 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland Handlings- og opfølgningsplan 2017, gældende for grundforløb, EUD og EUX, og skolepraktik det merkantile område. Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE

HADERSLEV HANDELSSKOLE EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...

Læs mere

Teknisk Skole Silkeborg

Teknisk Skole Silkeborg Teknisk Skole Silkeborg 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Teknisk Skole Silkeborg Institutionsnummer: 743401 Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Klare mål 1: Flere elever

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole

Randers Social- og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole 1 Indhold Indledning... 5 1 Klare mål 1 - Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse... 5 1.1 Vurdering af udviklingen i resultater...

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 Kold College Side 0 af 28

Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 Kold College Side 0 af 28 Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 0 af 28 Indhold Indledning... 3 Klare mål... 4 Mål 1: "Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse"... 5 Mål 2:

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

FAQ om EUX og EUD Business

FAQ om EUX og EUD Business FAQ om EUX og EUD Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 Prøvebestemmelser for

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde AMU-Fyn 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen

Læs mere

EUX BUSINESS EUD BUSINESS

EUX BUSINESS EUD BUSINESS FAQ OM EUX BUSINESS EUD BUSINESS Indhold 1. Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 2. Om EUX og EUD Business - forskelle og ligheder...... 3 3. Regler om SU (Statens Uddannelsesstøtte)... 5 4. Prøvebestemmelser

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Handlingsplan for øget gennemførsel er en sammenfatning af hvilke fokusområder vi særligt arbejder med på i den kommende tid. Samtidig er det en status på de helt centrale nøgletal omkring optag, trivsel,

Læs mere

ETU Elevtrivselsundersøgelse 2016 TECHCOLLEGE

ETU Elevtrivselsundersøgelse 2016 TECHCOLLEGE ETU Elevtrivselsundersøgelse 06 TECHCOLLEGE TECHCOLLEGE Samlet: Grundforløb Grundforløb Hovedforløb Indledning Elevtrivselsundersøgelsen 06 er gennemført blandt TECHCOLLEGEs elever på grundforløb og hovedforløb

Læs mere

NOTAT. Resultatkontrakt for direktør Inge Prip Økonomi og likviditet (15 %)

NOTAT. Resultatkontrakt for direktør Inge Prip Økonomi og likviditet (15 %) NOTAT Resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1. 31.12.2015 Bestyrelsen ønsker at indgå en resultatkontrakt med direktør Inge Prip for 2015 med udgangspunkt i bestyrelsens strategiske prioriteringer

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rybners 1 Indhold Indledning... 5 Klare mål... 6 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse

Læs mere

eedddeeddd Handlingsplan for øget gennemførelse Mercantec

eedddeeddd Handlingsplan for øget gennemførelse Mercantec eedddeeddd Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Mercantec 1 2 Indholdsfortegnelse HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2017... 5 Klare mål... 5 Praktikpladsopsøgende arbejde... 5 Det fælles pædagogisk

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Kvartalsrapport 3. kvartal 2015

Kvartalsrapport 3. kvartal 2015 Kvartalsrapport 3. kvartal 2015 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-15 30.09.15...

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb? Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU Nykøbing Falster

Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU Nykøbing Falster Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 SOSU Nykøbing Falster 31. januar 2017 Side 1 af 40 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Kvartalsrapport 1. og 2. kvartal 2017

Kvartalsrapport 1. og 2. kvartal 2017 Kvartalsrapport 1. og 2. kvartal 2017 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-17 30.06.17...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN Jeg har valgt EUX, fordi jeg vil have mulighed for at læse videre og det får jeg med den gymnasiale eksamen. På sigt drømmer jeg om at blive selvstændig indretningsarkitekt. På grundforløbet kommer vi

Læs mere

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i handel,

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne

Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På

Læs mere

Kvartalsrapport 4. kvartal 2015

Kvartalsrapport 4. kvartal 2015 Kvartalsrapport 4. kvartal 2015 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 6 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-15 31.12.15...

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Handlingsplan for øget gennemførelse Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 1 1. Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse

Læs mere

Viden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Viden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Viden Djurs Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Institutionsnummer: 707403 Dato: Bestyrelsesformandens underskrift http://www.videndjurs.dk/øget-gennemførelse-1806.aspx VIDEN DJURS HANDLINGSPLAN

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

EUD ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

EUD ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 UDDANNELSESBENCHMARK.DK EUD ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S Uddannelsesbenchmark.dk EUD Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm

Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm Dato: 5. februar 2016 Handleplanen er relateret til den landsdækkende obligatoriske elevtrivselsmåling. Målingen

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 0 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato: 3. februar 0 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand Link

Læs mere

EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE

EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i kontor, handel, forretningsservice, it, administration - eller måske egen virksomhed? Handelsskolen

Læs mere

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse og også vil have mulighed for at

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

IBC har i perioden 1/10 1/ gennemført den lovpligtige ETU. Følgende er resultaterne af ETU for Hovedforløbet.

IBC har i perioden 1/10 1/ gennemført den lovpligtige ETU. Følgende er resultaterne af ETU for Hovedforløbet. IBC har i perioden 1/10 1/12 2016 gennemført den lovpligtige ETU. Følgende er resultaterne af ETU for Hovedforløbet. IBC har 519 besvarelser. Samlet antal besvarelser udgør 7.557 Spørgeramme IBC Alle skoler*

Læs mere

Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC

Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC På SBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at fremme et godt undervisningsmiljø, hvor både elever og medarbejdere trives og udfordres fagligt, personligt og socialt.

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær

Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær Samlet oversigt over tidlig indsats i forbindelse med elevfravær TIRO/21.06.2017 Side 1 af 11 Indhold Tidlig indsats til sikring af elevtilstedeværelse... 3 Kontaktlærerfunktionen... 4 Principper for kontaktlærerfunktionen...

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Resultatmål: procent i alt i perioden = 959 elever. estimeret til: 2011 = 917 elever = 835 elever 2010 = 966 elever

Resultatmål: procent i alt i perioden = 959 elever. estimeret til: 2011 = 917 elever = 835 elever 2010 = 966 elever Mål 1: Vores uddannelser er et aktivt tilvalg Indikator Målsætning 1A Status EUD Resultatmål EUD Resultatmål HTX 1.1. At vores elever aktivt har valgt os, som platform for en faglig karriere eller indgang

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Strategi for perioden 2007-2010

Strategi for perioden 2007-2010 Strategi for perioden 2007-2010 HG strategi Vejle Handelsskole Boulevarden 48 7100 Vejle www.vejlehs.dk VEJLE Handelsskole HG Organisering af HG HG 2 teams HG detaillinien HG-kontorlinien HG-voksne HG-januar

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

EUD/EUX-business. Grenaa og Rønde. VID ERhvervsuddannelser. EUD/EUX-Business

EUD/EUX-business. Grenaa og Rønde. VID ERhvervsuddannelser. EUD/EUX-Business EUD/EUX-business Grenaa og Rønde VID ERhvervsuddannelser EUD/EUX-Business KICKSTART DIN KARRIERE PÅ 1 + 2 ÅR STUDENT OG FAGLÆRT PÅ 2 + 2 ÅR HER FÅR DU DEN BEDSTE HANDELSSKOLEUDDANNELSE De elever, der er

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Sagsnr.: 06.E.5 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 00 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato:. februar 00 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere