Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Viden Djurs (Teknisk Skole i Grenaa) - Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 19. juni 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) Fraværende: Jytte Dalgaard (F) fraværende fra kl Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Orientering om projekt Brobygning Kronjylland Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo maj Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Orientering om forslag til idékatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område Beskæftigelsesplan Ankestyrelsens praksisundersøgelse om brug af anden aktør i sygedagpengesager Orientering om aftale om reform af kontanthjælpssystemet Afrapportering fra studietur til København Aktuelle nøgletal Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Orientering om afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn...27 Bilagsoversigt...28 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om projekt Brobygning Kronjylland G01 13/11940 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune deltager i projekt Brobygning Kronjylland, som startede primo 2013 og løber frem til udgangen af Der forventes at visiteres 150 unge fra Norddjurs Kommune i løbet af projektperioden. Arbejdsstyrelsen har bevilliget 19,6 mio. kr. til projektet, heraf vil ca. 17,6 mio. kr. gå direkte til de involverede erhvervsskoler. Brobygning Kronjylland er et samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers Kommuner og uddannelsesstederne Social- og Sundhedsskolen Randers, Tradium og Viden Djurs. Målgruppen er unge under 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som derfor er på kontanthjælp eller dagpenge. Formålet er, at unge i målgruppen rustes til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. I brobygningsforløbet vil der være fokus på, at den enkelte unge får styrket både faglige og personlige kompetencer og i samarbejde med en mentor finder den uddannelse, som passer bedst til den unge. Brobygningen giver mulighed for stor fleksibilitet i forhold til, hvor længe den unge skal bruge på at blive uddannelsesparat, og hvor hurtigt den unge kan blive optaget på en af de deltagende uddannelsessteder. Der gives en orientering af medarbejdere i brobygningsprojektet, Tove Ingerslev projektleder, Jens Højlund afdelingsleder, Torben Johansen underviser. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Orienteringen finder sted på Viden Djurs, Teknisk Skole, Århusvej i Grenaa kl Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo maj S00 13/650 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et merforbrug på 4,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo maj viser, at der forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr. ekskl. overførte midler. For de overførte driftsmidler på -0,2 mio. kr. forventes pt. ikke et forbrug. Årsager: Drift Det forventede merforbrug på driften ekskl. overførte midler skyldes: At der i 2013 forventes en markant tilgang til seniorjobordningen. Oprindeligt er der budgetteret med 13 helårspersoner, men på baggrund af opgørelse fra maj skønnes antallet at være 37 helårspersoner. Dette svarer til en forventet merudgift på 3,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. At det budgetterede statstilskud til servicejob ikke er korrigeret i forhold til de 4 tilbageværende servicejobpersoner på ordningen. Der forventes en mindreindtægt fra statsrefusion på 0,4 mio. kr. Opmærksomhedspunkter: Der har i perioden januar til april været 86 flere helårspersoner på kontanthjælp sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig har været færre forsikrede ledige (110 helårspersoner) og sygedagpengemodtagere (72 helårspersoner) sammenlignet med sidste år. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Løsningsforslag: Arbejdsmarkedsudvalget har foreslået at mindreindtægten vedr. servicejob evt. kan finansieres af eventuelle mindreudgifter på andre områder i løbet af året. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 514,3 518,5 4,2 Overførte driftsmidler -0,2 0,0 0,2 Drift i alt 514,1 518,5 4,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben AU bilag budgetopfølgning maj 2013.pdf 79567/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget G01 13/1401 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2013 indgår en række politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område. Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte punkter samt opfølgning herpå. Større andel sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde (O202) Beskrivelse: Styrket indsats for at få sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde. Formålet er at fremme arbejdsfastholdelsen for sygemeldte samt opnå en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Andelen af delvist sygemeldte øges med 4 pct. til en andel på 16 pct. Dette svarer til at ca. 24 sygedagpenge forløb ændres fra sygemelding på fuldtid til deltid. Indsats: Fastholdelsesindsatsen både i forhold til offentlige og private virksomheder er optimeret ved, at der er afsat ressourcer til fastholdelseskonsulent, som har fokus på dette område. Indsatsen skal medvirke til, at flere sygemeldte har en tilknytning til deres arbejdsplads i sygdomsperioden. Status: Der anvendes nøgletal fra jobindsats, som opgøres månedlig dog med nogen forsinkelse. Opgørelse for 2012 viser en gennemsnitlig andel af delvist raskmeldte på 11,6 pct. Fra januar til april 2013 har andelen været 9,8 pct., svarende til gennemsnitligt 115 delvise raskmeldinger pr. måned. Hvilket er en stigning på 0,4% i forhold til sidste måned. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats styrkes gennem etablering af jobrotationsprojekter i Norddjurs Kommune. Jobrotation indebærer at ansatte sendes på efteruddannelse og erstattes af ledige vikarer i uddannelsesperioden. Indsatsen indebærer etablering af 20 fuldtidsvikarstillinger med jobrotationsydelse årligt svarende til en beregnet afledt besparelse på forsørgelsesudgifterne (a-dagpenge) på 2,8 mio. kr. årligt. Note: En yderligere satsning på jobrotation skal ses i sammenhæng med en styrkelse af jobrotationsordningen i forbindelse med akutpakken samt aftale om finanslov for Det betyder, at hvis den afledte besparelse til forsørgelse skal opnås, så skal indsatsen ligge udover det antal jobrotationspladser, som en gennemsnitlig kommune forventes at iværksætte. På baggrund af finanslov 2013 kan der ud fra Norddjurs Kommunes befolkningsandel beregnes et forventet antal på 8,9 fuldtidsvikarstillinger i Den samlede indsats i 2013 forventes dermed at udgøre i alt 28,9 stillinger. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. På den baggrund er alle chefer i Norddjurs Kommunes lederforum blevet orienteret om mulighederne ved jobrotation. Beskæftigelsesregion Midtjylland stod for orienteringen. Dette er sket for at skærpe fokus i hele organisationen. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers, som LBR har bevilliget 0,1 mio. kr. Endvidere har der været dialog med forskellige fagforeninger om muligheden for at udnytte deres netværk til information om jobrotation. Der vil løbende blive fulgt op jobrotationsforløb og udvalget vil blive orienteret. Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse pr ultimo maj af antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Jobrotation med jobrotationsydelse i Norddjurs Kommune (status ultimo maj 2013) Antal fuldtidsvikarstillinger Iværksat (bevilget): Kommunale projekter 0,0 0,0 0,0 0,0 Enkeltpladsrotation 11,4 2,0 0,0 0,0 = I alt iværksat 11,4 2,0 0,0 0,0 Planlagte: Kommunale projekter 17,4 52,6 17,5 0,0 Enkeltpladsrotation 1,4 1,5 0,0 0,0 = I alt planlagt 18,8 54,1 17,5 0,0 = I alt iværksat + planlagt 30,2 56,1 17,5 0,0 I 2013 er der ultimo maj bevilget jobrotation med jobrotationsydelse svarende til 11,4 helårspersoner. Disse stillinger er primært etableret hos private arbejdsgivere. Derudover er der planlagt forløb svarende til 18,8 helårspersoner hvoraf størstedelen omfatter kommunale jobrotationsprojekter, som forventes iværksat i efteråret Disse projekter er flerårige og forventes at løbe ind i 2014 og Det skal fremhæves, at omfang og karakteren af de kommunale projekter endnu ikke er endelig fastlagte, og at det derfor er usikkert om projekterne får det omfang, som fremgår af tabellen. En væsentlig betingelse for at projektet giver afledte besparelse på forsørgelsesudgifterne (til dagpenge) er endvidere, at hele jobrotationsforløbet gennemføres med jobrotationsydelse, som er dækket af 100 pct. statsrefusion. Mentorkorps til unge (P206) Beskrivelse: Der oprettes et mentorkorps til fastholdelse af (udsatte) unge i uddannelse eller arbejde. Indsatsen målrettes primært kontanthjælpsmodtagere i match 2. Det er forudsat, at der anvendes mentorstøtte svarende til et årsværk og at ordningen vil være udgiftsneutral såfremt 4 af 35 kontanthjælpsmodtagere fastholdes i ordinær uddannelse pr. år. Indsats: Sammen med UU, Ungdomsskolen og erhvervsskolerne og Jobcentret er besluttet at videreføre pilotprojektet vedr. anvendelse af mentorer. Det betyder, at den organisation, hvor 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget det vil give bedst mening at stille en mentor til rådighed for den unge, således at frafald kan undgås. Status: I efteråret 2012 har mentorstøtteordningen medført, at 9 unge er blevet fastholdt i uddannelse. I første kvartal 2013 er der ydet mentorstøtte til 3 unge under uddannelse, hvoraf alle fortsat er i uddannelse. Øget indsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten (hensigtserklæring) Beskrivelse: En række ledige risikerer at miste dagpengeretten ved årsskiftet og herefter. Jobcentret vil målrettet anvende den ekstraordinære indsats fra regeringens AKUT-pakke til at sikre så mange som muligt en vej til job (den håndholdte indsats). Desuden vil Norddjurs Kommune i samarbejde med arbejdsløshedskasserne hjælpe med at vikarjobs, jobåbninger og sæsonarbejde tilbydes ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Der skal sættes øget fokus på anvendelse af jobrotation og på arbejdsmarkedsudvalgets budget skal der findes 1 mio. kr., der anvendes til betaling for opkvalificering og kompetenceudvikling. Beløbet målrettes ledige, der har stor risiko for at miste dagpengeretten. Derudover opfordres ledige til at indgå i uddannelser, herunder SU-berettigede uddannelser af mindst 18 mdr. varighed, hvilket giver adgang til dagpenge efter dimittendsatsen. Det undersøges samtidig, om der indenfor de eksisterende lønbudgetter er mulighed for at lave et 1-årigt projekt, hvor et antal ledige, der har risiko for at miste dagpengeretten, ansættes midlertidigt på ordinære vilkår. Indsats: Dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengene i første halvår af 2013, er omfattet af akutpakken. Det indebærer: Jobhjælp hos et særligt jobberedskab i a-kasserne og jobcentrene Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler Ret til opkvalificeringsjob Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen Mulighed for at søge akutjob. Endvidere har dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge og som er overgået til at være selvforsørgende en række rettigheder og muligheder for indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Selvforsørgende kan til enhver tid henvende sig i jobcentret og få information og vejledning om muligheder for beskæftigelse og uddannelse. Endvidere kan selvforsørgende få tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse i løntilskud i privat eller offentlig virksomhed. Jobcentret har iværksat en række initiativer i forbindelse med akutpakken. Der er et tæt samarbejde med a-kasserne omkring de ledige udfaldstruede både i forhold til en virksomhedsrettet indsats, uddannelse, coaching og jobformidler. Endvidere skal indsatsen ses i sammenhæng med flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205). Status: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne følger løbende op på indsatsen som følge af akutpakken samt aftalen om akutjob. Statusopgørelse pr. uge 24 fra Beskæftigelsesregion Midtjylland viser, at: 374 udfaldstruede dagpengemodtagere har modtaget et akutbrev 43 personer fortsat i målgruppen 60 personer er på uddannelsesordningen til ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og som modtager den særlige uddannelsesydelse Der er opslået 215 akutjobs i Norddjurs Kommune, heraf udgør akutjobs i den private sektor 33,0 pct. Der er medio maj anvendt 1,9 mio. kr. brutto til uddannelsesydelse samt køb af uddannelsestilbud til ledige, der har mistet dagpengene. Kommunale løntilskudsstillinger (hensigtserklæring) 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats anvendes i dag til at supplere den kommunale indsats på en række serviceområder. Løntilskudsjobs skal anvendes i overensstemmelse med det fastsatte forhold mellem ordinært ansatte og ledige i aktivering. Indsats: Løntilskudsstillinger kan med dette udgangspunkt anvendes til at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive udført, f.eks. renholdelse af kommunale arealer og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Derudover indeholder den virksomhedsrettede indsats muligheden for virksomhedspraktik. Der udmeldes en kvote for ansættelse med løntilskud pr. kommune. I 2013 er kvoten for Norddjurs Kommune 136 helårspersoner, som kan ansættes i kommunalt løntilskud. Status: Jobindsats giver mulighed for at følge op på den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune. I perioden januar til april 2013 har antallet af forsikrede ledige i virksomhedsrettet aktivering udgjort 179 fuldtidspersoner svarende til en andel på 62 pct. af alle aktiverede. For kontanthjælpsmodtagere har 100 fuldtidspersoner været i virksomhedsrettet aktivering med en andel på 59 pct. For forsikrede ledige har der primært været tale om ansættelse med løntilskud (138 fuldtidspersoner), mens kontanthjælpsmodtagere primært har været aktiveret i virksomhedspraktik (89 fuldtidspersoner). Arbejdsmarkedsstyrelsen opgør de enkelte kommuners brug af kommunalt løntilskud. Ifølge seneste opgørelse fra april har der været 102,7 helårspersoner i løntilskud ved Norddjurs Kommune. Dette svarer til en udnyttelsesprocent i forhold til kvoten på 75,5 pct. På landsplan er udnyttelsesprocenten 47,4 pct. Seniorjob (hensigtserklæring) 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Beskrivelse: Norddjurs Kommune ser seniorjobordningen som en positiv mulighed, der sikrer ledige med mindre end 5 år til efterlønsalderen et godt job. Samtidig kan ansatte i seniorjob bidrage til at styrke kommunens service på områder, hvor de har kvalifikationer at bidrage med. Seniorjobordningen søges målrettet områder, hvor der er behov for et højere serviceniveau, f.eks. det grønne område. Men også på ældreområdet søges seniorjobordningen målrettet til at give bedre service til især de svageste ældre. Indsats: Med baggrund i akutpakken har regeringen givet mulighed for at flere ledige, som er født i perioden 1. juli 1955 til 31. december 1957 kan være opfattet af seniorordningen. Jobcentret samarbejder med kommunens HR-afdelingen om at finde arbejdspladser til seniorjobberne. Status: Opgørelse pr. primo maj viser en markant tilgang til seniorjobordningen i Norddjurs Kommune i Tilgangen skyldes en kombination af afkortning af dagpengeperioden samt ny lovgivning. Fra og med 2013 er dagpengeperioden blevet halveret til 2 år, hvilket betyder at forholdsvis flere end hidtil er berettiget til et seniorjob. Overgangsordningen indebærer, at retten til seniorjob bevares for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957, og hvis dagpengeperiode er udløbet eller vil udløbe i perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 30. juni Disse personer ville under de hidtidige regler ikke være berettigede til seniorjob, da tilbagetrækningsreformen gradvist øger efterløns- og pensionsalderen. Seneste opgørelse af personer i seniorjob samt ansøgere til seniorjob i Norddjurs Kommune viser en markant tilgang til ordningen primo Tilgangen skyldes den nævnte kombination af afkortning af dagpengeperioden samt den midlertidige udvidelse af ordningen. Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Fra januar til maj er der ansat yderligere 26 nye i seniorjob, mens en er ophørt. Der er pr. primo maj i alt 32 personer ansat i seniorjob. Derudover har 15 personer med ret til seniorjob ansøgt. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Antal person i seniorjob i 2013 (skøn) 2013 Bestand primo (pers) 7 Tilgang 57 Afgang -18 Netto til-/afgang 39 Bestand ultimo (pers) 46 Helårspersoner 37 Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 57 personer. Samtidig forventes en afgang på 18 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 39 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 37 helårspersoner. Seniorjob - forventet afvigelse pr primo maj Antal Nettoudgift helårspersoner (mio. kr.) Nyt skøn pr. primo marts 37,0 5,771 Budgetteret 13,0 2,021 Forventet mertilgang/merforbrug 24,0 3,750 I 2013 er der oprindeligt budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 2,021 mio. kr. Det nye skøn giver en forventet kommunal nettoudgift på 5,771 mio. kr. og dermed merudgifter for 3,750 mio. kr. Udvikling af landsbyer, turisme: destination Djursland og kontanthjælpsmodtagere (2012 hensigtserklæring) 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Beskrivelse: For at understøtte turisme og turistattraktionerne har der siden januar 2013 været et samarbejde mellem udviklingsafdelingen og Jobcentret, således at der har været flere personer i virksomhedspraktik og løntilskud på Gl. Estrup, Fjordcentret og Stenvad Mosebrug. Status: Fjordcentret, Gl. Estrup og Stenvad Mosebrug har i foråret løbende haft tilknyttet ledige. De ledige har enten været i praktik (ca. 2-3 personer hvert sted) eller løntilskud (ca. 1-2 personer hvert sted). Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2013 indregnet en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om forslag til idékatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område S00 13/6849 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene har i perioden fra den april 2013 haft mulighed for at stille spørgsmål med henblik på at få lavet beregninger af forslag til idékatalog. Jf. budgetprocedure skal udvalgene orienteres om status på beregningerne henover foråret Økonomidirektøren vil derfor på mødet orientere om status på de forslag, som vedrører arbejdsmarkedsudvalgets område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 25. juni 2013 og den 8. august 2013 få en status på beregninger til idékataloget. På mødet medio august (uge 33) skal arbejdsmarkedsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesplan G01 13/7563 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2014 er udarbejdet efter skabelon fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og indeholder følgende: Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Norddjurs Kommune Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Lokale mål for beskæftigelsesindsatsen Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen På mødet vil de enkelte punkter i Beskæftigelsesplan 2014 blive gennemgået, og det skal drøftes, hvilke lokale mål og indsatser, der skal indgå i beskæftigelsesplanen. Udkast til Beskæftigelsesplan 2014 sendes til høring i LBR og Beskæftigelsesregionen Midtjylland senest 1. juli 2013, som senest den 31. august 2013 sender deres bemærkninger til Beskæftigelsesplan 2014 til kommunen. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i budget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at mål og indsatser drøftes med henblik på at blive indarbejdet i Beskæftigelsesplan

18 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesplan forslag 19. juni 2013.pdf 81322/13 2 Åben Beskæftigelsesregion Midtjyllands bud på lokale måltal for 2014.pdf 78634/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslaget til Beskæftigelsesplan 2014, og der laves nogle redaktionelle tilretninger. Herefter sendes beskæftigelsesplanen i høring. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om brug af anden aktør i sygedagpengesager G01 13/11573 Åben sag Sagsgang: KB, AU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har deltaget i Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager. I praksisundersøgelsen blev der gennemgået 3 sager fra Norddjurs Kommune. I alle 3 sager var afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis. 2 af sagerne manglede enkelte mindre vigtige oplysninger. På baggrund af undersøgelsen kommer Ankestyrelsen med nogle generelle anbefalinger: Kommunerne skal etablere procedurer, der sikrer, at reglen om skriftligt at oplyse borgeren om henvisning til anden aktør bliver overholdt. Ankestyrelsen skal samtidig gøre opmærksom på, at kommunen også skal oplyse om klagemuligheden. Kommunen skal være opmærksom på at tydeliggøre i kontrakten med anden aktør, hvad der er aftalt om proces og rollefordeling mellem kommune og anden aktør, hvilken målgruppe kontrakten finder anvendelse på, og hvilke opgaver, der er overladt til anden aktør. På den måde kan kommunen sikre sig, at anden aktør holder sig inden for lovens rammer for brug af anden aktør. Kommunerne skal etablere procedurer, der sikrer, at kommunen får truffet en afgørelse i sagerne og får meddelt afgørelsen til borgeren. Jobcentret Norddjurs har indarbejdet arbejdsgange, som er i overensstemmelse med Ankestyrelsens anbefalinger. Forvaltningen har indsendt vedlagte høringssvar til den foreløbige undersøgelsesrapport. Ankestyrelsens undersøgelse samt beskrivelse af de 3 sager fra Norddjurs Kommune er vedlagt som bilag. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Kommunalbestyrelsen drøfter praksisundersøgelsen på møde den 18. juni 2013 med nedenstående indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at 1. praksisundersøgelsen tages til efterretning 2. fremsendte høringssvar til Ankestyrelsen godkendes Økonomidirektøren orienterer på mødet arbejdsmarkedsudvalget om kommunalbestyrelsens beslutning. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsens beslutning tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes brug af anden 76870/13 aktør i sygedagpengesager 2 Åben Norddjurs sag 1.pdf 76878/13 3 Åben Norddjurs sag 3.pdf 76887/13 4 Åben Norddjurs sag 4.pdf 76872/13 5 Åben Høringssvar til Ankestyrelsen vedr. praksisundersøgelse 78246/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog kommunalbestyrelsens beslutning til efterretning. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om aftale om reform af kontanthjælpssystemet G01 13/11613 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Regeringen har i april 2013 indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om reform af kontanthjælpssystemet. Aftalen skal medvirke til, at der bliver færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse og job. Aftalen har to hovedpunkter: En ny og særlig uddannelsesrettet indsats for unge Nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med uddannelse Aftaleteksten er vedlagt som bilag, og der vil på mødet blive givet en nærmere orientering om aftalens indhold og konsekvenser for Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i budget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Aftaletekst kontanthjælpsreform /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Afrapportering fra studietur til København G01 13/1406 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget og udvalgte embedsfolk har været på en studietur til København den 30. og 31. maj Formålet med studieturen var at øge kendskabet til, hvordan der fra centralt hold arbejdes med reformer og lovgivning i beskæftigelsesindsatsen samt at styrke relationer til både politikere og embedsfolk. På studieturen indgik et besøg i Folketinget, hvor der blev holdt møde med formanden for Beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen og arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen, herunder blev drøftet arbejdet med førtidspensions- og fleksjobreformen samt kontant-hjælpsreformen. Der blev også lejlighed til en drøftelse med Styrelsen for fastholdelse og rekruttering vedrørende fleksjob, seniorjob og oprettelsen af socialøkonomiske virksomheder. Studieturen sluttede med et møde i KL med kontorchef for Beskæftigelsesområdet Niels Arendt Nielsen, som orienterede om den nye kontanthjælpsreform og forventningerne til kommunerne. Forvaltningen har udarbejdet vedlagte rapport fra studieturen. Økonomiske konsekvenser Udgifterne til turen holdes indenfor det budgetterede beløb. Der udarbejdes regnskab for studieturen. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at 1. udvalget drøfter udbyttet af studieturen 2. rapport fra studieturen godkendes 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Program for studietur til København maj 2013.PDF 79329/13 2 Åben Deltagerliste til studietur til København maj 2013.PDF 79331/13 3 Åben Plancher fra KL 31. maj 2013.pdf 79336/13 4 Åben Rapport fra studietur til København maj 2013.pdf 79768/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingen. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Aktuelle nøgletal G01 13/1207 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere i Norddjurs Kommune, der modtager følgende ydelser: A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Fleksydelse Førtidspension Akutpakke Unges uddannelsesvalg De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen 2012/2013 og den aktuelle status på akutpakke. Bilag vedr. måltal og akutpakke er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Ledighedstal April 2013 fra Beskæftigelsesregion Midt /13 2 Åben Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt. April 2013 Norddjurs 76753/13 3 Åben Nøgletal til AU juni 2013.pdf 79055/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog nøgletallene til efterretning. 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 13/1208 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra LBR. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen efterretningen. 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 13/1209 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog gennemgangen til efterretning. Der tilføjes et dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og LBR om Beskæftigelsesplan 2014 den 20. august 2013 kl

28 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 13/1210 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil forvaltningen orientere om følgende: Arrangement med Dansk Arbejdsgiveforening i Djurs Sommerland den 27. juni 2013 jobcamp 13 i Forum Horsens den oktober 2013 Dialogmøde med Dansk Byggeri m.fl. den 6. juni 2013 Temamøde Produktionsskolen den 10. juni 2013 Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn G01 13/1356 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget gives en orientering om afgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo maj AU bilag budgetopfølgning maj 2013.pdf (79567/13) 5. Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan forslag 19. juni 2013.pdf (81322/13) 2. Beskæftigelsesregion Midtjyllands bud på lokale måltal for 2014.pdf (78634/13) 6. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om brug af anden aktør i sygedagpengesager 1. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager (76870/13) 2. Norddjurs sag 1.pdf (76878/13) 3. Norddjurs sag 3.pdf (76887/13) 4. Norddjurs sag 4.pdf (76872/13) 5. Høringssvar til Ankestyrelsen vedr. praksisundersøgelse (78246/13) 7. Orientering om aftale om reform af kontanthjælpssystemet 1. Aftaletekst kontanthjælpsreform 2013 (77104/13) 8. Afrapportering fra studietur til København 1. Program for studietur til København maj 2013.PDF (79329/13) 2. Deltagerliste til studietur til København maj 2013.PDF (79331/13) 3. Plancher fra KL 31. maj 2013.pdf (79336/13) 4. Rapport fra studietur til København maj 2013.pdf (79768/13) 9. Aktuelle nøgletal 1. Ledighedstal April 2013 fra Beskæftigelsesregion Midt. (76768/13) 2. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt. April 2013 Norddjurs (76753/13) 3. Nøgletal til AU juni 2013.pdf (79055/13) 11. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 (60930/13) 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) 29

32 Bilag: 2.1. AU bilag budgetopfølgning maj 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79567/13

33 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo maj 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 514,3 518,5 4,2 3,8 Overførte driftsmidler -0,2 0,0 0,2 0,0 Drift i alt 514,1 518,5 4,4 3,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 514,1 0,3 514,3 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift -0,2 0,0-0,2 Drift Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Derudover kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige).

34 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2013 Forbrug ultimo maj 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Jobcenter Norddjurs 502,8 159,6 503,2 0,4 HR-området - seniorjob 2,0 1,3 5,7 3,8 Socialchefområdet - montagen 1,3 1,1 1,3 0,0 Sundhed og Omsorg - hjælpemiddeldepot 2,2 1,1 2,2 0,0 UU-Djursland 5,1 1,8 5,1 0,0 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,1 0,9 0,0 I alt 514,3 165,0 518,5 4,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland Socialchefområdet - montagen I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb -0,6 0,0-0,6 0,2 0,0 0,2 0,3 0,0 0,3-0,2 0,0-0,2 Afdeling/område Afvigelser ekskl. Forbrug af overførsler (Mio. kr.) 2013 Effekt på 2014 og overslagsår Bemærkning Jobcenter - servicejob 0,4 der er udarbejdet teknisk 0,4 korrektion for B HR-området - seniorjob 3,8 der er udarbejdet teknisk 5,6 korrektion for B Afdeling/område i alt 4,2 6,0 - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Årsager Jobcenter - servicejob: Kommunen modtager et statstilskud til ansættelse af personer i servicejob på 0,1 mio. kr. pr. helårsperson. I 2013 forventes en mindreindtægt til servicejob på 0,4 mio. kr. Mindreindtægten er begrundet med, at indtægtsbudgettet ikke i alle tilfælde er blevet reduceret ved fratrædelse af personer i servicejob. Derudover er der i årenes løb sket en årlig prisfremskrivning af det budgetterede statstilskud til servicejob, mens det faktiske årlige tilskud har været uforandret 0,1 mio. kr. pr. helårsperson i samme periode. Samlet betyder dette, at indtægtsbudgettet er 0,4 mio. kr. større end det maksimale tilskud. I 2014 og overslagsårene udgør afvigelsen 0,4 mio. kr. Der er udarbejdet en teknisk korrektion for budget

35 For 2013 er der derudover en overført mindreindtægt fra 2012 på 0,4 mio. kr. Den samlede afvigelse i 2013 udgør dermed i alt 0,8 mio. kr. Arbejdsmarkedsudvalget foreslog på mødet den 24. april, at mindreindtægten kunne finansieres af eventuelle mindreudgifter på andre områder i løbet af året. HR området - seniorjob: Opgørelse pr. primo maj viser en markant tilgang til seniorjobordningen i Norddjurs Kommune i Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 57 personer og, at der vil være en afgang på 18 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 39 personer og den samlede bestand vurderes at udgøre 37 helårspersoner. I 2013 er der oprindeligt budgetteret med 13 helårspersoner og en nettoudgift på 2,0 mio. kr. Det nye skøn giver en forventet kommunal nettoudgift på 5,8 mio. kr. og dermed merudgifter for 3,8 mio. kr. For 2014 og overslagsårene forventes der foreløbigt merudgifter på 5,6 mio. kr. i 2014, 6,1 mio. kr. i 2015, 6,8 mio. kr. i 2016 og 7,2 mio. kr. i Der er udarbejdet en teknisk korrektion for budget 2014 og overslagsårene, som forventes opdateret medio året med den seneste prognose. Iflg. oplysninger fra KL vil kommunerne blive DUT-kompenseret for merudgifter som følge af lovændringer i Derudover vil merudgifter som følge af øget tilgang til ordningen i 2013 indgå i KL's økonomi forhandling med staten om kompensation for "øvrige overførselsudgifter". En kompensation vil i givet fald kunne indgå i en midtvejsregulering af bloktilskuddet for Opmærksomhedspunkter Der har i perioden januar til april været 86 flere helårspersoner på kontanthjælp sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig har været færre forsikrede ledige (110 helårspersoner) og sygedagpengemodtagere (72 helårspersoner) sammenlignet med sidste år. For de forsikrede ledige har den afkortningen af dagpengeperiode effekt fra Det betyder, at ledige der har opbrugt retten til dagpenge overgår til kontanthjælp eller den nye uddannelsesydelse, som svarer til kontanthjælp. Endvidere betyder førtidspensionsreformen, at sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension nu skal behandles af et særligt tværfagligt rehabiliteringsteam. Effekten heraf er at flere personer i en overgangsperiode vil modtage kontanthjælp før rehabiliteringsteamet behandler og afklare sagen. Det vurderes, at forskydning mellem målgrupperne kan holdes indenfor den nuværende budgetramme, men der vil være fokus på udviklingen i de kommende opfølgninger samt via ledighedstal til arbejdsmarkedsudvalget. Løsningsforslag til afvigelser på driften Arbejdsmarkedsudvalget har foreslået at mindreindtægten vedr. servicejob evt. kan finansieres af eventuelle mindreudgifter på andre områder i løbet af året.

36 Bilag: 5.1. Beskæftigelsesplan forslag 19. juni 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81322/13

37 Jobcenter Norddjurs BESKÆFTIGELSESPLAN 2014 Grenaa havn Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

38 Beskæftigelsesplan 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsespolitiske udfordringer i MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommunes mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for MÅL OG STRATEGI FOR DEN BORGER- OG VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS... 9 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse... 9 Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål 5. Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Mål 6. Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder BUDGET... 21

39 1. Indledning Kommunen skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende år. Formålet med planen er at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal jf. bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12 som minimum indeholde følgende: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 mål for 2014, som Beskæftigelsesregion Midtjylland har omsat til kommunale mål for Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsområdet har endvidere fastsat 2 lokale mål, som også indgår i Beskæftigelsesplan Derudover er politisk vedtaget, at aktiveringsindsatserne skal tage udgangspunkt i en tidlig indsats for alle målgrupper samt en målrettet uddannelses- og virksomhedsrettet indsats. 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Med baggrund i Beskæftigelsesregions Midtjyllands beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune, kommunens egne nøgletal og materiale fra jobindsats.dk gives en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune samt de lokale udfordringer. 2.1 Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune er i løbet af det seneste år stabiliseret. Både beskæftigelsen og ledigheden er således stort set uændret i løbet af I løbet af 2012 er situationen på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune næsten uændret. Udviklingen i beskæftigelsen har stort set været konstant efter kraftige fald i perioden fra 2008 til Ledigheden er på næsten samme niveau som i Imidlertid rammer ledigheden aktuelt andre grupper end tidligere. I december 2012 var der lønmodtagere i Norddjurs Kommune. Antallet har på det nærmeste været konstant i 2012, hvilket kan tages som udtryk for, at Norddjurs Kommune fra 1

40 Beskæftigelsesplan 2014 slutningen af 2011 har fået del i den stabilisering af beskæftigelsen, som allerede fra starten af 2010 har kendetegnet det midtjyske arbejdsmarked. INDSÆT FIGUR 1 FRA KOMMUNEBESKRIVELSEN (UDVIKLING I ANTALLET AF LØNMODTAGERE I NORDDJURS KOMMUNE OG MIDTJYLLAND FRA ) Set over perioden fra starten af 2008 til starten af 2010 er beskæftigelsen i Norddjurs Kommune faldet med ca. 12 %. Beskæftigelsesudviklingen har været mere negativ her end i Midtjylland generelt. Beskæftigelsen er i 2012 faldet kraftigt på dele af det private arbejdsmarked samtidig med, at beskæftigelsen også er faldet i mindre omfang inden for det offentlige. Faldet i beskæftigelsen er især foregået inden for byggeriet og i mindre grad inden for handel/transport og landbrug. I den private servicesektor ses stigninger i beskæftigelsen. Inden for industrien er udviklingen i beskæftigelsen uændret. I 2011 faldt antallet af arbejdspladser mere end antallet af beskæftigede. Beskæftigelsen faldt med 1,7 % i løbet af 2011, mens de lokale virksomheder i samme periode mistede 3,3 % af deres arbejdspladser, svarende til 532 stillinger. Dette skyldes hovedsagligt, at store årgange forlader arbejdsmarkedet, og at lokale virksomheder er lukket ned. Fremadrettet forventes beskæftigelsen i Midtjylland at stabiliseres frem til 2014 og herefter at stige svagt. Hvis beskæftigelsen i Norddjurs Kommune følger samme udvikling som i Midtjylland, vil antallet af beskæftigede stabiliseres i de kommende år. Dette udfordres af den forventede demografiske udvikling i Norddjurs Kommune. På 10 års sigt kan der forventes følgende befolkningsudvikling: flere i pensionsalderen, 130 færre årige, færre årige og 901 færre børn og unge. Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken forventes fortsat at falde i Norddjurs Kommune. Denne udvikling kan inden for få år begrænse vækstmulighederne i kommunen, fordi virksomhederne kan få vanskeligt ved at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, såfremt der ikke gøres en indsats. I 2012 var der i Norddjurs Kommune personer, der pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 31 % af de beskæftigede med bopæl i kommunen arbejder i en anden kommune. Antallet af personer, der pendler ud af kommunen er steget med 1 % siden 2011.

41 Beskæftigelsesplan 2014 I 2012 havde af de beskæftigede i Norddjurs bopæl i andre kommuner. Det svarer til en indpendlingsgrad til kommunen på 22 %. Endvidere pendler borgere i Norddjurs Kommune kortere (21,6 km) end gennemsnittet i klyngen (24,8 km). Med baggrund i jobåbninger i andre kommuner ( jobåbninger) kan der derfor være muligheder for de ledige, såfremt pendlingsafstanden blev udvidet. EVT. INDSÆT FIGUR 4 FRA KOMMUNEBESKRIVELSEN (ANTAL JOBÅBNINGER I DE MIDTJYSKE KOMMUNER) Ledigheden i Norddjurs Kommune er i løbet af 2012 faldet med 0,7 % til i alt ledige. Ledighedsprocenten er på 6,3 %, hvilket er højere end den gennemsnitlige ledighed i Midtjylland (5,2 %). Hvis ledigheden i Norddjurs Kommune følger udviklingen i Midtjylland vil antallet af ledige falde til i 4. kvartal 2013 og 988 i 4. kvartal Ledigheden varierer i mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet: Ledigheden stiger for ufaglærte og faglærte kvinder og ufaglærte unge Ledigheden falder for uddannede unge, voksne med videregående uddannelse samt for ufaglærte og faglærte mænd Ledigheden er højst blandt ufaglærte kvinder efterfulgt af ufaglærte mænd, uddannede unge og faglærte kvinder De ufaglærte og faglærte kvinder har en højere ledighed end gennemsnittet, samtidighed at ledigheden er stigende De uddannede unge og ufaglærte mænd har en højere ledigheden end gennemsnittet men til gengæld er antallet af ledige faldende for disse grupper. Antallet af ufaglærte beskæftigede i Norddjurs Kommune er i løbet af de seneste 10 år faldet med 24 %, mens antallet af beskæftigede med videregående uddannelse er steget med 12 %. Denne udvikling betyder, at der fremover forventes et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet og et underskud af faglært og uddannet arbejdskraft. En del af de ufaglærte har derfor behov for et kompetenceløft for at øge deres jobchancer. De øgede kompetencekrav i sammenhæng med den faldende arbejdsstyrke i Norddjurs Kommune kan betyde, at rekrutteringen af uddannet arbejdskraft bliver en udfordring. De ledige i Norddjurs Kommune, herunder især de unge, vil derfor have behov for kvalifikationer, som gør dem i stand til at erstatte de mange uddannede ældre, der forlader arbejdsmarkedet i de kommende år.

42 Beskæftigelsesplan 2014 Antallet af offentlig forsørgede stiger svagt i Norddjurs Kommune. I december 2012 var der offentlig forsørgede. Den største gruppe er førtidspensionister på derudover er de største ydelsesgrupper dagpengemodtagere, 921 kontanthjælpsmodtagere og 712 sygedagpengemodtagere. Andelen af befolkningen, der modtager offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune er på 21,9 %. I klyngen er den på 24,1 %. Den lavere andel offentligt forsørgede i Norddjurs Kommune afspejler, at forholdsvis færre modtager førtidspension og kontanthjælp end i klyngen. Der er dog samtidig forholdsmæssigt flere modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. I løbet af 2012 er antallet af offentligt forsørgede i Norddjurs Kommune steget med 1 %, hvilket er en større stigning end i klyngen og i Midtjylland. I Norddjurs Kommune har personer i 2012 modtaget offentlig forsørgelse i under ½ år personer har været på offentlig forsørgelse i mere end 1 år. Størstedelen af de personer, som har været på offentlig forsørgelse i lang tid er kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Det er en tendens til, at jo længere tid en person har modtaget offentlig forsørgelse, jo færre finder job eller kommer i uddannelse efterfølgende. INDSÆT FIGUR 7 FRA KOMMUNEBESKRIVELSEN (ANDELLEN AF JOBCENTRETS MÅLGRUPPER I NORDDJURS I DECEMBER 2011, DER ER I JOB ELLER UDDANNELSE I DECEMBER 2012) Opgørelsen af målgruppen viser desuden, at personer ramt af lange sygdomsforløb og personer, der modtager ydelser (ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelse og revalidering) har sværest ved at komme i job eller uddannelse. Det betyder, at der skal sættes tidligt ind med en indsats for at modvirke langvarig offentlig forsørgelse. 2.2 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014 Udviklingen i Norddjurs Kommune både på efterspørgsels- og udbudssiden giver jobcentret en række beskæftigelsesmæssige udfordringer. Faldet i arbejdsstyrken og hele den demografiske udvikling med stadig flere ældre og stadig færre unge forventes at medføre et yderligere fald. Hertil kommer en stor aldersbetinget afgang fra både den offentlige og den privat sektor i de kommende år. Det lavere uddannelsesniveau og dermed en kvalificeret arbejdskraft i Norddjurs Kommune set i forhold til resten af Beskæftigelsesregionen kan endvidere vanskeliggøre fastholdelsen af arbejdspladser i kommunen. På den baggrund vurderer jobcentret, at der skal iværksættes indsatser, som kan medvirke til at udvide antallet af personer i arbejdsstyrken, samtidig med at der arbejdes på at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. Jobcentrets strategi vil være, at indsatserne skal

43 Beskæftigelsesplan 2014 rette sig mod unge, sygemeldte, forsikrede og ikke-forsikrede ledige, herunder målgrupper med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatser der samlet set skal medvirke til at færrest mulige komme på offentlig forsørgelse. Arbejdsstyrken kan øges og ledigheden reduceres ved bl.a. at have fokus på indsatser som kan bidrage til at: Begrænse tilgangen til offentlig forsørgelse gennem en tidlig indsats Begrænse antallet af langtidsledige borgere Anvende virksomhedsrettede tilbud, herunder virksomhedscentre til aktivering Udvikle arbejdskraftreserven til et kommende arbejdsmarked Motivere seniorer til at udsætte deres afgang fra arbejdsmarkedet f.eks. gennem uddannelse og arbejdstidsaftaler Sygefraværet hos alle målgrupper nedsættes gennem bl.a. deltidssygemeldinger og fastholdelse Fastholde ledige, der kommer i arbejde efter lang ledighed Formidle flere job til målgruppen af flygtninge og indvandrer Unge uden uddannelse motiveres til at gå i gang med uddannelse tværsektorielt samarbejde omkring vejledning styrkes og nytænkes, så gruppen mindskes Stigningen af i de svagere ledige mindskes gennem vejledning, motivation, opkvalificering, formidling af job og jobskabelse i virksomhederne Redskaberne personlig assistance og hjælpemidler anvendes til at fastholde alle såvel beskæftigede som ledige med varige fysiske eller psykiske begrænsninger på arbejdsmarkedet Alle virksomheder tilskyndes til at udvise større rummelighed I den kommende periode vil det blive en vigtig udfordring at sikre, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger eller vil efterspørge. Derudover prioriteres et samarbejde med virksomhederne om initiativer, som på sigt kan øge jobmulighederne for arbejdskraftreserven og de langtidsledige. En del af udfordringen er også at understøtte en fortsat geografisk mobilitet f.eks. til vækstområdet Aarhus. En bred og alsidig opkvalificering af hele arbejdsstyrken er en stor fælles opfordring for jobcentret, virksomhederne, a-kasserne, faglige organisationer andre aktører m.fl.

44 Beskæftigelsesplan 2014 Den høje andel af faglærte skal fastholdes og øges. Samtidig skal andel med længerevarende uddannelse skal øges. De væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer på det lokale arbejdsmarked i 2014 er derfor: Færre unge flere ældre Fald i arbejdsstyrken Lavt uddannelsesniveau Langtidsledighed, herunder ledige på kanten af arbejdsmarkedet og som er udfaldstruet Fald i antallet af arbejdspladser Indsatsen over for unge, herunder uddannelse og fastholdelse i uddannelse Indsatsen overfor ufaglærte samt personer med forældede uddannelser, der har behov for et kompetenceløft Indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Arbejdsfastholdelse - reduktion af sygefravær Øge mobiliteten Rummeligt arbejdsmarked skabelse/fastholdelse af fleksjob samt integration Understøtte samspillet mellem beskæftigelses erhvervs- og uddannelsesområdet 3. Mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen For 2014 har beskæftigelsesministeren udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene er en delvis forlængelse af ministermålene for Disse suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet. Målene er sat i relation til, at der ikke forventes et større fald i ledigheden i Beskæftigelsesregion Midtjylland forventer, at det nuværende ledighedsniveau vil reduceres i mindre omfang i 2014 og at arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune har stabiliseret sig. 3.1 Beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014: 1. Mål: Flere unge skal have uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse.

45 Beskæftigelsesplan 2014 Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. 2. Mål: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2012 og den nye førtidspensions- og fleksjobreform udvides indsatsen. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål, vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. (Oversigt over måltallene indgår i bilag 1)

46 Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommune ønsker fortsat at fastholde en aktiv og målrettet linje i beskæftigelsesindsatsen, således at ledighedsforløbet kan blive så kort som muligt for den enkelte modtager af offentlig forsørgelse. Derudover skal virksomhedskontakten yderligere udbygges med henblik på at optimere mulighederne for at få ledige i arbejde. Norddjurs Kommune har analyseret de indsatser og redskaber, som kommunen har haft i anvendelse de seneste år, og som har medvirket til, at borgerne hurtigt bliver selvforsørgende, eller er så kort tid som muligt på offentlig forsørgelse. Analysen bygger på talmateriale fra Jobindsats.dk, analyser fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) samt løbende evalueringer af indsatsen i Jobcenter Norddjurs. På den baggrund vil Norddjurs Kommune i 2014 videreføre nogle af de indsatser og redskaber, som virker, og som overordnet vil være gældende for alle målgrupper på offentlig forsørgelse. Derudover tages udgangspunkt i de opnåede resultater i Resultatrevision 2012 og de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer med justeringer af den forkortede dagpengeperiode, førtidspensions- og fleksjobreformen samt kontanthjælpsreformen. Norddjurs Kommunes har udpeget følgende indsatsområder til at understøtte beskæftigelsesmålene for 2014 samt reformerne på området: Udvikle og implementere en ny tidlig indsats for alle målgrupper Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Målrette uddannelse af unge under 30 år i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Udvikle redskaber og metoder til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, så langtidsledigheden mindskes Udvikle og organisere det tværkommunale samarbejde og dermed forebygge at ledige kommer i permanent forsørgelse Udvikle sammenhænge i beskæftigelsesindsatsen med a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Målgrupper I Beskæftigelsesplan 2014 er der særlig opmærksomhed på følgende målgrupper: Unge under 30 år uanset forsørgelsesgrundlag

47 Beskæftigelsesplan 2014 Ledige omfattet af langtidsledighed Arbejdskraftreserven, herunder kontanthjælpsmodtagere i match 2, der er indsatsparate Borgere på ledighedsydelse Sygedagpengemodtagere Borgere på fleksjob og førtidspension Ledige på kanten af arbejdsmarkedet, herunder borgere med handicap Der sættes derfor fokus på tiltag, der kan medvirke til at mindske antallet af borger på offentlig forsørgelse, og som kan medvirke til både at mindske stigning i antallet af ledige og nedbringe ledighedsperioden. 3.3 Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for 2014 Norddjurs Kommune har udpeget yderlige to lokale beskæftigelsesmål for at styrke beskæftigelsesindsatsen, således at flere kan få afkortet den offentlige forsørgelsesperiode.mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. 4. Mål og strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 være på 25,3 procent, svarende til en stigning på 7,1 procentpoint fra december 2012 til december 2014.

48 Beskæftigelsesplan 2014 Niveaumål: Status 2012: 18,2 % Mål 2014: 25,3 % Stigning 7,1 % -point Målgruppen: Målgruppen er alle unge i Norddjurs Kommune under 30 år på offentlig forsørgelse: dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge ledighedsydelse og fleksjob. Antallet af offentlig forsørgede unge har været nogenlunde stabilt siden 2010, og andelen af unge på offentlig forsørgelse er blandt de laveste i klyngen. I december 2012 var der i alt 749 offentligt forsørgede unge, svarende til 15,7 % af alle unge mellem 18 og 29 år. Blandt de offentligt forsørgede unge er der 348 ufaglærte unge på kontanthjælp eller dagpenge. Disse ufaglærte unge udgør 7,3 % af alle unge i Norddjurs Kommune. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er lavere i Norddjurs end i klyngen, og der er forholdsvis færre ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp end i klyngen. Lokal udfordring: Udfordringen for ungeindsatsen i Norddjurs Kommune er, at de unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe. Dette kendetegnes ved, at de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt med en differentieret indsats, som må rette sig mod de specifikke behov, de forskellige målgrupper har. De unge på kontanthjælp og dagpenge kan inddeles i fem grupper bestående af: 209 uddannede unge 60 unge under 25 år i match unge under 25 år i match 2 og 3 43 unge årige i match unge årige i match 2-3 En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at flere af de ufaglærte unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, således at de kan sikres en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Norddjurs Kommune påbegynder kun 17 % af de ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp en uddannelse i løbet af et år. I Midtjylland er andelen på 18%.

49 Beskæftigelsesplan 2014 I Norddjurs Kommune opnås de bedste uddannelsesresultater for de ufaglærte unge i match 1 under 25 år, hvor 34 % starter uddannelse i løbet af et år. Andelen, der starter uddannelse er ligeledes høj for unge over 25 år i match 1. De ufaglærte i match 2 og 3 over 25 år har den laveste uddannelsesgrad, idet kun 6 % af denne gruppe kommer i gang med en uddannelse. Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads har været svingende i Norddjurs de seneste år. Der er i december 2012 indgået 67 praktikaftaler, men der er stadig 64 unge i Norddjurs Kommune, der mangler en praktikplads. Mange unge frafalder deres uddannelse. Blandt 62 unge i Norddjurs Kommune, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, er 26 unge frafaldet deres uddannelse inden et år, svarende til 42 %. For unge der starter i ordinær uddannelse er frafaldet på 23 %. Strategi og indsats: Alle unge skal så vidt muligt have en uddannelse i Norddjurs Kommune. Det betyder, at alle unge skal have en uddannelse, der som udgangspunkt svarer til deres evner og muligheder. Uddannelse af unge er højt prioriteret i Norddjurs Kommune. På den baggrund har jobcenteret, uddannelsesinstitutioner og UU-Djursland etableret en samarbejdsmodel Uddannelseshjulet i den hensigt at samle unge op og fastholde dem i uddannelse. Dette har bidraget til, at der i Norddjurs Kommune er en højere uddannelsesgrad end i klyngen. Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Med den nye kontanthjælpsreform er sigtet, at alle unge som udgangspunkt skal i uddannelse. Dette vil i høj grad kunne understøtte de initiativer og ønsker, som uddannelsesinstitutionerne og Jobcentret har til, at flere unge får en uddannelse. Den nye reform skal iværksættes fra 1. januar 2014, og Jobcentret skal dermed have implementeret reformen. Det forventes, at reformen vil medvirke til at højne uddannelsesgraden i Norddjurs Kommune. Derudover indgår Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Formålet med Brobygning Kronjylland er at udvikle brobygningsforløb, der understøtter, at flere unge ydelsesmodtagere bliver i stand til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Brobygning Kronjylland er en del af et udviklingsprojekt under Arbejdsmarkedsstyrelsen og finder sted i perioden august 2013 til slut Norddjurs Kommune skal have 150 unge (match 1 og 2) i

50 Beskæftigelsesplan 2014 forløbet. Det forventes omkring 75 af de unge vil blive fastholdt i uddannelse. For at fastholde de unge i uddannelse tilbydes de muligheden for at få tilknyttet en mentor. Norddjurs Kommune har stor opmærksomhed på, at der mangler praktikpladser til unge for at de kan gennemføre en uddannelse. På den baggrund har kommune indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. INDSÆT FIGUR 14 Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 57 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 41 procent fra december 2012 til december Niveaumål: Tilgang 2012: 96 Mål 2014: 57 Fald 41 % Målgruppen: Målgruppen er personer med risiko for at overgå til permanent offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune. Nye førtidspensionister kommer som oftest fra en anden offentlig forsørgelse. I 2012 kom 32 % af de nye førtidspensionister således fra ledighedsydelse eller fleksjob. Derudover kom 30 % fra sygedagpenge og yderligere 30 % fra kontanthjælp, mens 6 % ikke modtog offentlig forsørgelse i perioden umiddelbart før overgangen til førtidspension. I Norddjurs Kommune har en person på ledighedsydelse størst risiko for at tilgå førtidspension, idet der i løbet af et år tildeles 15 % af gruppen førtidspension. Derudover er risikoen for førtidspension ligeledes høj blandt personer med lange sygedagpengeforløb (9 %) og blandt kontanthjælpsmodtagere i match 3 (6 %).

51 Beskæftigelsesplan 2014 For de udsatte kontanthjælpsmodtagere i match 3 viser indsatsen i Brug for alle, at det er muligt at motivere disse personer til fortsat at have et mål om at få et job. I Norddjurs Kommune har 21 % af deltagerne således deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud. INDSÆT FIGUR 18 Lokal udfordring: Mange i målgruppen til førtidspension har fysiske eller psykiske sygdomme, som er stationære og derfor ikke muligt inden for en kortere tidshorisont at kunne forbedres. Dertil kommer, at i 2014 vil implementeringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen stadig give organisatoriske udfordringer. Endvidere skal der etableres nye ressourceforløb, der er velegnede til borgere under og over 40 år med henblik på udvikling af deres ressourcer. Mange borgere under 40 år må forventes kontinuerligt at ville være i ressourceforløb. Der skal findes nye typer af indsatser til målgruppen og sikring af en tidlig tværfaglig indsats til borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Strategi og indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Begrænsningen af tilgangen til førtidspension skal medvirke til, at alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt. Samtidigt skal arbejdsmarkedet gøres så rummeligt som muligt for også ad den vej at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har behov for. I forbindelse med fleksjob- og førtidspensionsreformen har regeringen iværksat en række lovgivningsmæssige ændringer, som den enkelte kommune skal gennemføre forud for bevilling af en førtidspension. Disse ændringer har bevirket, at der i Norddjurs Kommune er foregået en justering af organisationen og samarbejdsrelationen på tværs af de kommunale forvaltninger og den regionale sundhedssektor. I samarbejdet er der et klart formål om, at borgeren skal have en tværkommunal sagsbehandling, som kan indgå i den aktive beskæftigelsesindsats og dermed befordre, at sagsbehandlingstiden kan nedbringes. Der vil i 2014 fortsat blive arbejdet på at implementere reformen, som af regeringen forventes endelig implementeret i Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes

52 Beskæftigelsesplan 2014 Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 271 (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19 % fra december 2012 til december Niveaumål: Status 2012: 335 Mål 2014: 271 Fald 19 % Målgruppen: Målgruppen er alle langtidsledige samt ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er langtidsledigheden i det seneste år steget med 24 % til i alt 335 langtidsledige i december 2012 langtidsledigheden er steget mere blandt kvinder end blandt mænd. I det seneste år er langtidsledigheden steget med 9 % for mænd og med 44 % for kvinder. Den store stigning i langtidsledigheden blandt kvinder afspejler bl.a. besparelser i den offentlige sektor. Langtidsledigheden er således stigendende inden for en række a-kasser rettet mod det offentlige, hvor mange kvinder er beskæftiget. I Norddjurs Kommune er ledigheden stigende for medlemmer af FOA, HK og FTF. Når langtidsledigheden blandt mænd er steget mindre viser det, at de genfinder job inden for industri, byggeri og den private servicesektor. I Norddjurs Kommune udgør langtidsledige 2 % af arbejdsstyrken, hvilket er en højere andel end i hele Midtjylland (1,6 %) Lokal udfordring: I Norddjurs Kommune har 445 af dagpengemodtagerne samlet set modtaget dagpenge i over 1 år. Det svarer til 38 % af alle dagpengemodtagere. Kriteriet for at være langtidsledig er, at man har været ledig i minimum 80 % af tiden inden for det seneste år. En person kan derfor godt have brugt mere end et år af sin dagpengeperiode uden at være langtidsledig, hvis vedkommende f.eks. har været beskæftiget i 3 måneder i løbet af et ledighedsforløb. De 445

53 Beskæftigelsesplan 2014 dagpengemodtagere er derfor ikke nødvendigvis langtidsledige, da mange kan have kortere eller længere jobperioder i løbet af deres dagpengeforløb. Blandt de 335 borgere i Norddjurs Kommune, som aktuelt er langtidsledige, er der et stort antal seniorer over 54 år og ufaglærte kvinder. Langtidsledigheden er højest blandt ufaglærte kvinder (4,0 %), ufaglærte mænd (2,9 %), faglærte kvinder (2,4%) og seniorer (2,4 %). De mest udsatte grupper er de voksne ufaglærte mænd og kvinder og de voksne faglærte kvinder, som både har en højere risiko for ledighed og langtidsledighed end gennemsnittet. De ufaglærte unge og de uddannede unge har en relativ høj risiko for ledighed, men til gengæld er risikoen for efterfølgende langtidsledighed lavere end gennemsnittet. INDSÆT FIGUR 23 FRA KOMMUNEBESKRIVELSEN (RISIKO FOR LEDIGHED OG RISIKO FOR EFTERFØLGENDE LANGTIDSLEDIGHED BLANDT GRUPPER I NORDDJURS) Strategi og indsats: Med afkortning af dagpengeperioden skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at gennemføre indsatsen. Det er derfor afgørende, at der sættes ind tidligere i ledighedsforløbet med en målrettet indsats, så flest muligt kommer hurtigt i job eller uddannelse. For at reducere langtidsledigheden vil Jobcenter Norddjurs i 2014 fortsætte og nytænke den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. Indsatsen tilrettelægges således, at den ledige får mulighed for at afprøve motivation, mobilitet og kvalifikationer. Ved alle indkaldte samtaler vil der for alle arbejdsmarkedsparate ledige blive taget udgangspunkt i præsentation af relevante job. Ved hver samtale vil det blive pålagt at søge mindst to konkrete jobs såvel på det lokale som det regionale arbejdsmarked. Udover præsentation af konkret job vil der ved hver samtale være fokus på, at ledige kender og aktivt anvender de øvrige jobrettede muligheder. Som supplement til viften af aktiveringstilbud vil de virksomhedsrettede indsatser blive prioriteret, idet de giver effekt f.eks. virksomhedspraktik, voksenlærlinge og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder.

54 Beskæftigelsesplan 2014 Aktuelt aktiveres de langtidsledige i Norddjurs Kommune i 54 % af tiden og samtaleintensiteten er ca. 1,3 samtaler i kvartalet. Indsatsen skal yderlige optimeres i 2014, således at samtaleintensiteten optimeres, og den virksomhedsrettede indsats giver flere jobmuligheder. Indsatsen vil i 2014 blive understøttet af en udvidelse af jobrotationsforløb på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Med baggrund i den store andel af ufaglærte langtidsledige kvinder, vil indsatsen have fokus på områder, hvor der kan være jobåbninger og muligheder for brancheskift. Sammen med a-kasserne og Beskæftigelsesregion Midt planlægges yderligere tiltag, som kan medvirke til at nedbringe langtidsledigheden, herunder anvendelsen af ny metoder i indsatsen. Udviklingen af indsatsen vil pågå i efteråret 2013 med henblik på gennemførelse i 2013 og Udover prioriteringen af de ovennævnte indsatser skal alle opkvalificeringstilbud medvirke til at finde den korteste vej til job for den enkelte samt højne kvalifikationsniveauet generelt. På den baggrund har Jobcenter Norddjurs følgende prioriteringer vedrørende opkvalificering af ledige: Viften af aktiverings-, opkvalificerings- og uddannelsestilbud er målrettet jobåbninger i hele ledighedsperioden og kombineres med virksomhedspraktik. Udover de uddannelsesmæssige tilbud kan der kombinere med ordblindekurser, danskundervisning i forbindelse med FVU, danskundervisning af ledige med anden etnisk baggrund, jobsøgningskurser, kompetencevurdering, arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsuddannelser m.v. Ledige med ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse vil blive opfordret til at anvende retten til målrettet opkvalificering. Jobcenter Norddjurs kan understøtte kompetenceudviklingen yderligere ud over de 6 uger. Endvidere prioriteres, at ledige med færrest kvalifikationer får adgang til målrettet opkvalificering. Med baggrund i jobmulighederne vil voksenerhvervsuddannelser være et prioriteret redskab. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen

55 Beskæftigelsesplan 2014 Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på X procent, svarende til en stigning på X procentpoint fra december 2012 til december Niveaumål: Status 2012: X Mål 2014: X Stigning X %-point Målgruppen: Målgruppen er alle virksomheder i Norddjurs Kommune. Der vil dog i særlig grad være fokus på mindre virksomheder, idet det fremgår af Beskæftigelsesregion Midts analyse, at der her er mulighed for at udvide virksomhedskontakten og dermed mulighed for jobåbninger for de ledige. Lokal udfordring: Da det vurderes, at der fortsat er potentiale for at øge samarbejdet med virksomhederne i Norddjurs Kommune, kan samarbejdet øges ved, at flere små og mellemstore virksomheder deltager i aktiveringen af ledige. Aktuelt medvirker 74 % af virksomhederne med over 50 ansatte til aktivering, mens kun 22 % af virksomhederne med 2-9 ansatte medvirker i aktiveringsindsatsen. Endvidere vurderes, at der er mulighed for at øge samarbejdet i alle brancher. Det gælder især de private brancher, hvor en mindre andel af virksomhederne deltager i aktiveringen af ledige end i de offentlige brancher. INDSÆT FIGUR 27 FRA KOMMUNEBESKRIVELSEN (ANDELEN AF ARBEJDSPLADSER I NORDDJURS DER HAR ET SAMARBEJDE MED JOBCENTRET OM VIRKSOMHEDSRETTEDE PLADSER TIL DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE) Strategi og indsats: En styrket virksomhedskontakt vil medvirke til, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Resultaterne fra Beskæftigelsesregion Midt og KORA viser, at effekten af en virksomhedsrettet aktivering er positiv. Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Med baggrund heri vil Jobcenter Norddjurs udarbejde en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Dermed kan virksomhederne på den ene side sikres kvalificeret arbejdskraft, og på den anden side kan de ledige gennem aktivering få muligheder for job ved jobåbninger.

56 Beskæftigelsesplan 2014 Derudover er det vigtig for de ledige og for personer med langvarig ledighed, at jobbene er synlige. Ligesom der skal være rummelighed til både at fastholde ansatte og tage imod personer med funktionsnedsættelse f.eks. i fleksjob. For at sikre virksomhederne medarbejdere med relevante og nødvendige kvalifikationer, vil Jobcentret tilbyde målrettede uddannelsesforløb for ledige, som kan medvirke til at sikre jobmuligheder. Jobcenter Norddjurs vil udbygges samarbejdet med virksomhederne med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. Mål 5. Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, skal i december 2014 være maksimalt 85, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb fra december 2012 til december Niveaumål: Status 2012: 105 Mål 2014: 85 Fald: 20 Målgruppen: Modtagere af sygedagpenge over 52 uger samt sygedagpengemodtager over 26 uger, som er i fare for at blive langtidssygemeldte. Lokal udfordring: Nedbringelse af antallet af sygemeldte over 52 uger er en udfordring, idet jobcentret kan være afhængig af sundhedssektorens undersøgelser og afklaringer for at kunne afgøre om en sygemeldt kan forlænges ud over 52 uger eller ej.

57 Beskæftigelsesplan 2014 Strategi og indsats: I forbindelse med at nedbringe antallet af sygedagpengesager over 52 uger skal strategien være tosidig. På den ene side skal antallet af sager over 52 uger nedbringes, og på den anden side skal der iværksættes indsatser, således at en sygedagpengesag ikke får et langvarigt forløb. Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed har Jobcentret afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Jobcenter Norddjurs vil i 2014 have følgende indsatser for sygemeldte: Fremskudt indsats: Formålet med indsatsen er at hjælpe den sygemeldte borger tilbage på arbejdsmarkedet via en hurtig opfølgning og vurdering af sagen. Færre sager over 26 uger: Fokus på sager med 26 ugers varighed med henblik på, at sagerne ikke bliver langvarige. Der samarbejdes med læger, a-kasser og virksomheder omkring borgeren. Flere opfølgninger af sagen. Færre sager over 52 uger: Sager over 52 uger kan lovgivningsmæssigt forlænges yderligere, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. For at sikre, at færrest mulige sager forlænges, er der etableret et særligt forlængelsesmøde, hvor alle forlængelsessager fremlægges og vurderes. Specialindsats vedrørende sygemeldte fra A-kasser og selvstændige: I jobcentret sættes særlig fokus på sygemeldte, som raskmeldes til a-kasserne. Da disse udgør en arbejdskraftreserve, vil samarbejdet med a-kasserne blive intensiveret, så overgangen og længden mellem sygedagpenge og dagpenge afkortes. For sygemeldte selvstændige ydes en særlig indsats omkring mulighederne for personlig assistance, hjælpemidler m.v., så varigheden af sygemeldingen nedbringes. Fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet: Der iværksættes nye initiativer med private og offentlige virksomheder i hele Norddjurs Kommune med henblik på at nedbringe sygeperioden og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdsmarkedet. F.eks. ved ændringer af arbejdsopgaver. Den specialiserede revalideringsindsats:

58 Beskæftigelsesplan 2014 Den virksomhedsrettede revalidering udvides så sygemeldte kan revalideres til andre arbejdsfunktioner. Virksomhedscentrene anvendes til afklarings- og afprøvning af arbejdsfunktioner og arbejdstid. Derudover anvendes særlig revalideringsbistand fra CBR, Randers. Aktiveringsforløb Forskellige aktiveringsforløb bl.a. med erhvervspsykolog og krisepsykolog skal afklare den sygemeldte yderligere, således at vedkommende kan komme videre på arbejdsmarkedet. Mål 6. Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Antallet af jobrotationsforløb i private virksomheder skal øges til 15 forløb i december 2014, svarende til en stigning på 10 forløb fra december Niveaumål: Status 2012: 5 forløb Mål 2014: 15 forløb Stigning: 10 forløb Målgruppen: Målgruppen vil være primært ufaglærte kvinder og faglærte kvinder og mænd især unge. Lokal udfordring: Etablering af rotationsforløb i større virksomhed kan organisatorisk og planlægningsmæssig foregå forholdsvis nemt. Det kræver en større og målrettet indsats, såfremt mindre virksomheder skal kunne medvirke til jobrotation. På den baggrund har der i private virksomheder indtil nu været arbejdet med hovedsagelig enkeltmandsrotationsforløb. Disse skal fremover udvides bl.a. i et samarbejde mellem virksomheder f.eks. indenfor samme brancheområde, de lokale tillidsrepræsentanter og jobcentret.

59 Beskæftigelsesplan 2014 Strategi og indsats: I Norddjurs Kommune er der en klar politisk beslutning om, at antallet af jobrotationsforløb skal øges. Jobrotation er et godt redskab til på den ene side at opkvalificere ansatte og på den anden side at uddanne og ansætte vikarer, som er ledige. Inden for det offentlige arbejdsmarkedet er der således vedtaget, at der på helårsbasis skal gennemføres 28 jobrotationsforløb. En række af disse forløb vil foregå inden for pleje- og omsorgsområdet, skoleområdet og psykiatrien. Disse forløb forventes også at give gode ansættelsesmuligheder for de ufaglærte kvinder, som p.t. er langtidsledige. I samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, Beskæftigelsesregion Midt, de faglige organisationer, LBR og jobcentret vil der foregå seminar og oplysningskampgane for at motivere og inspirere virksomhederne til at komme i gang med jobrotationsforløb. Det opstillede mål er i den forbindelse ambitiøst, men med de foreløbige meldinger fra virksomhederne ser det positivt ud. 8. Budget

60 Bilag: 5.2. Beskæftigelsesregion Midtjyllands bud på lokale måltal for 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78634/13

61 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Beskæftigelsesregionens bud på niveauer for ministerens mål for 2014 opdelt på kommuner i Midtjylland Dette notat indeholder beskæftigelsesregionens bud på tre af ministerens fire mål for 2014: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Færre personer på førtidspension 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Med hensyn til det kvantitative mål for virksomhedskontakten afventes der stadig en udmelding fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Ministermålet, om at flere unge skal have en uddannelse, opgøres i lighed med 2013 som en uddannelsesgrad. Uddannelsesgraden måler om det lykkes, at få unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse til at starte i uddannelse, og i hvor høj grad det lykkes at fastholde de unge i uddannelse. Faktorer som har betydning for uddannelsesgraden: Beskæftigelsesrådet har sat niveauet for det regionale mål for 2014 til en uddannelsesgrad på 26,0% - en stigning på 8,3%-point i forhold til Det er vurderingen, at uddannelsesgraden i et vist omfang hænger sammen med konjunkturudviklingen. Da det er Beskæftigelsesregionens forventning, at ledigheden frem mod 2014 kun vil falde behersket, forventes det ikke, at udviklingen vil påvirke uddannelsesgraden i 2014 hverken positivt eller negativt. Modsat forventes kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar 2014, at påvirke uddannelsesgraden positivt. Estimeringen af uddannelsesgraden for 2014 for de enkelte kommuner tager udgangspunkt i de opnåede resultater for Det er vurderingen, at kommuner med en højere uddannelsesgrad i 2012 end regionen kan overveje at have en mindre stigning end 8,3%-point. Ligesom de kommuner, der har en mindre uddannelsesgrad i 2012 end regionen, kan overveje at øge uddannelsesgraden med mere end 8,3%-point. Opgørelser over uddannelsesgraden viser, at unge kontanthjælpsmodtagere generelt har en højere uddannelsesgrad end unge dagpengemodtagere, og at uddannelsesgraden for den yngste del af ungegruppen er højere end gruppen som helhed.

62 2 Alderssammensætningen og andelen af kontanthjælpsmodtagere i målgruppen påvirker jobcentrenes muligheder for at øge uddannelsesgraden. Det er Beskæftigelsesregionens vurdering, at kommuner med en højere andel af kontanthjælpsmodtagere end det regionale gennemsnit kan øge uddannelsesgraden med 0,5%- point, og kommuner med en lavere andel kan sænke uddannelsesgraden med 0,5%-point. Tilsvarende vurderes det, at kommuner med en højere andel af de yngste (15-24 år) i målgruppen end det regionale gennemsnit kan hæve uddannelsesgraden med 0,5%-point, og kommuner med en lavere andel kan sænke uddannelsesgraden med 0,5%-point. Beskæftigelsesregionens beregning af uddannelsesgraden for 2014 fordelt på kommuner: Beskæftigelsesregion har fordelt den regionale uddannelsesgrad ud på de enkelte kommuner ud fra tre centrale faktorer, som vurderes, at have indflydelse på uddannelsesgraden: Andel kontanthjælpsmodtagere Andel unge under 25 år Det opnåede resultat i perioden januar - december Beregningerne er foretages ved, at den regionale stigning (8,3 %) lægges til alle jobcentre. Tillige er der justeret for andelen af kontanthjælpsmodtagere (+/- 0,5%-point) og andelen af unge under 25 år (+/- 5%-point). Til sidst justeres der med halvdelen af forskellen mellem regionens resultat i 2012 og kommunens resultat ( 2012 justering i tabel 1). Tabel 1. Forslag til uddannelsesgrad i 2014 for jobcentrene i Midtjylland 2012 Resultat KTH justering år justering 2012 justering Regionalt mål Mål 2014 Stigning Midtjylland 17,7 0,0 0,0 0,0 8,3 26,0 8,3 Aarhus 15,0 0,5-0,5 1,4 8,3 24,7 9,7 Favrskov 14,4-0,5 0,5 1,7 8,3 24,4 10,0 Hedensted 16,2 0,5-0,5 0,8 8,3 25,3 9,1 Herning 18,8 0,5 0,5-0,6 8,3 27,6 8,8 Holstebro 18,8-0,5 0,5-0,6 8,3 26,6 7,8 Horsens 16,6-0,5-0,5 0,5 8,3 24,5 7,9 Ikast-Brande 19,8-0,5 0,5-1,1 8,3 27,1 7,3 Lemvig 14,4 0,5-0,5 1,7 8,3 24,4 10,0 Norddjurs 18,2-0,5-0,5-0,3 8,3 25,3 7,1 Odder 22,6-0,5 0,5-2,5 8,3 28,5 5,9 Randers 22,8-0,5 0,5-2,6 8,3 28,6 5,8 Ringkøbing-Skjern 19,2 0,5-0,5-0,8 8,3 26,8 7,6 Samsø 18,2-0,5-0,5-0,3 8,3 25,3 7,1 Silkeborg 20,1-0,5-0,5-1,2 8,3 26,2 6,1 Skanderborg 18,2-0,5-0,5-0,3 8,3 25,3 7,1 Skive 26,0 0,5-0,5-4,2 8,3 30,2 4,2 Struer 12,2-0,5 0,5 2,8 8,3 23,3 11,1 Syddjurs 14,7-0,5 0,5 1,5 8,3 24,5 9,8 Viborg 17,9-0,5 0,5-0,1 8,3 26,1 8,2

63 3 Ministermål 2: Færre personer på førtidspension Ministermålet om færre personer på førtidspension måles også i 2014 som tilgangen til førtidspension. Tilgangen til førtidspension er kun i begrænset omfang bestemt af konjunkturerne. Tilgangen til førtidspension er i høj grad bestemt af alderssammensætningen, kommunernes indsats og tilkendelsespraksis. Beregningerne af tilgangen til førtidspension er, i lighed med 2013, foretaget på baggrund af budgetforudsætningerne bag reformen af førtidspension og fleksjob. Tabel 2 Tilgangen til førtidspension i Midtjylland opdelt på jobcentre i samt måltal for 2013 og Tilgang 2013 mål Tilgang 2014 mål Midtjylland Aarhus Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Udviklingen i langtidsledigheden er både en konsekvens af konjunkturudviklingen og jobcentrenes indsats. Konjunkturens betydning Forventningerne til udviklingen i bruttoledigheden er, at der sker et fald frem til 4. kvartal 2014 på 8,8%. Fremskrives antallet af personer i langtidsledigheden i december 2012 med samme ændringsrate, som i prognosen for bruttoledigheden fremkommer konjunkturens indflydelse på langtidsledigheden. I tabel 2 vises konjunkturens betydning for antallet af langtidsledige i Midtjylland opdelt på jobcentre.

64 4 Jobcentrenes indsats Det er beskæftigelsesregionens vurdering, at jobcentrenes indsats reducerer antallet af langtidsledige med 991, så antallet af langtidsledige i december 2014 forventes at blive Fordelingen af reduktionen af langtidsledige (991) på jobcentre er sket ved at fordele efter fordelingen af langtidsledigheden i december I nedenstående tabel 2 er vist beregningerne af antallet af langtidsledige i december Tabel 3 Antal langtidsledige i december 2012 og det beregnede antal langtidsledige i december Status dec 2012 Konjunkturens betydning Jobcentrets indsats Mål 2014 Midtjylland Aarhus Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg

65 Bilag: 6.1. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76870/13

66 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager Maj 2013

67 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé Hovedresultater fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Hovedresultater fra praksisundersøgelsen 3 2 Regler og Ankestyrelsens praksis Sygedagpengelovens 7, 21 og Sygedagpengelovens Kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengeopfølgningen Kontrakter mellem kommuner og anden aktør Områder i sagsbehandlingen, hvor kommunen anvender anden aktør Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen 18 4 Materiel vurdering af sagerne Sager, hvor der er truffet afgørelse efter sygedagpengelovens Sag, hvor der er truffet afgørelse efter sygedagpengelovens Sager, hvor der er truffet afgørelse efter sygedagpengelovens Formel vurdering af sagerne Formelle krav til afgørelser efter 7, 21 og Oplysning til borgeren om anvendelse af anden aktør 52 6 Kommunens kontrakt med anden aktør Kontraktens form Kommunens anvendelse af anden aktør ifølge kontrakt 61 Bilag 1 Baggrund og metode 78 Bilag 2 Kontrakter mellem anden aktør og kommunerne 83 Bilag 3 Bilagstabeller 87 Bilag 4 Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev af 17. januar 2012 om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen 101 Bilag 5 Principafgørelser 114 Bilag 6 Brev til kommunerne 120 Bilag 7 Måleskema: Undersøgelse af kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager 123 Bilag 8 Måleskema: undersøgelse af kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager efter sygedagpengelovens 7, 21 eller Bilag 9 Måleskema: Undersøgelse af kommunernes kontrakter med anden aktør i sygedagpengeopfølgningen 161

68 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Titel Kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager Udgiver Ankestyrelsen, marts 2013 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

69 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager. Kommunerne har siden den 6. juli 2009 kunnet lade andre aktører udføre opgaver og træffe afgørelser i forbindelse med opfølgningsindsatsen over for sygemeldte. Det betyder bl.a., at andre aktører kan give tilbud til sygemeldte og holde opfølgningssamtaler med sygemeldte. Dog kan andre aktører ikke træffe afgørelse om, at retten til sygedagpenge skal ophøre. Kommunerne kan efter loven ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Undersøgelsen er bestilt af beskæftigelsesministeren som opfølgning på, at ministeren den 2. maj 2012 var i samråd om kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengeopfølgningen. Baggrunden for samrådet var en række sager i pressen om ulovlig brug af anden aktør i sygedagpengesager. Ministeren blev spurgt, om hun på baggrund af de mange sager om private aktørers håndtering af sygedagpengesager ville redegøre for, om hun finder lovgivningen på området tilfredsstillende, og om hun påtænker nye lovgivningsinitiativer på området. Det var ministerens opfattelse, at der var behov for at få området undersøgt til bunds og få en afdækning af, om der er tale om et mere generelt problem. I den forbindelse fandt hun tiden inde til at få set på, hvad der er det reelle indhold i de aftaler, som kommunerne indgår med andre aktører på sygedagpengeområdet. Ministeren bad Ankestyrelsen lave en undersøgelse, der kortlægger kommunernes brug af andre aktører på området. Ministeren ville herefter vurdere, hvilke tiltag der vil være nyttige for at sikre, at borgerne ikke kommer i klemme.

70 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 2 1 Resumé Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager består af to dele: 1) En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i kommunerne mhp. afdækning af kommunernes brug af andre aktører, se kapitel 3. 2) En praksisundersøgelse med gennemgang af: Kontrakter og arbejdsbeskrivelser indgået med anden aktør i 10 udvalgte kommuner, se kapitel 6. Gennemgang og vurdering af i alt 48 sygedagpengesager fra de udvalgte kommuner, hvor kommunen har anvendt anden aktør i sygedagpengeopfølgningen. Sygedagpengesagerne vedrører kommunernes afgørelser efter sygedagpengelovens 7, 21 og 27. De tre bestemmelser vedrører en vurdering af, om en person har ret til sygedagpenge, se kapitel 4 og 5. I bilag 1 er der redegjort for baggrund og metode for undersøgelsen. Praksisundersøgelsen skal efter retssikkerhedslovens 79 a behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Reglen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på klageinstansernes praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at implementere lovgivningen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område og dermed sikre borgernes retssikkerhed. Reglen giver desuden Ankestyrelsen mulighed for at beslutte, at kommunen indenfor en frist skal orientere Ankestyrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om hvilke foranstaltninger, praksisundersøgelsen giver anledning til. 1.1 Hovedresultater fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Ankestyrelsen gennemførte i sommeren 2012 en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 93 jobcentre. Heraf har 91 jobcentre svaret på skemaet, svarende til en svarprocent på 98 procent. Undersøgelsen viser, at 41 procent af kommunerne, svarende til 38 kommuner, har anvendt anden aktør til myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven eller til tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunerne anvender hovedsagelig anden aktør til

71 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 3 afholdelse af tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. I halvdelen af de kommuner, der har anvendt anden aktør, kunne borgeren vælge mellem forskellige aktører. I 37 procent af kommunerne, der anvender anden aktør, kunne borgeren ikke vælge mellem forskellige aktører, fordi kommunen kun anvendte én anden aktør. I 34 af de 38 kommuner, der anvendte anden aktør, er der indgået kontrakt med den eller de anvendte aktører. De resterende kommuner oplyser, at de i stedet har købt enkeltpladser. 58 procent af kommunerne har udarbejdet retningslinjer for samarbejdet med anden aktør. 76 procent af kommunerne oplyser, at de anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen. I bemærkningerne fra de kommuner, der ikke anvender orienteringsbrevet, fremgår det primært, at kommunerne alene anvender anden aktør til tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats og ikke til myndighedsopgaver. 1.2 Hovedresultater fra praksisundersøgelsen Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af kommunernes praksis i sager, hvor kommunen har anvendt andre aktører i sygedagpengeopfølgningen. Ankestyrelsen har vurderet, om kommunernes afgørelser efter sygedagpengelovens 7, 21 og 27 følger lovgivningen og Ankestyrelsens praksis, herunder lovgivning og praksis for delegation af kompetence til anden aktør. De tre bestemmelser vedrører en vurdering af, om en person har ret til sygedagpenge. Undersøgelsens resultat er, at lovgivningen er overholdt i de fleste af de gennemgåede 48 sager både i forhold til brugen af anden aktør, anvendelsen af reglerne i sygedagpengelovens 7, 21 og 27 og overholdelsen af formelle regler for sagsbehandlingen, se nærmere kapitel 4 og 5. Lovgivningen er ikke overholdt i seks af de undersøgte sager. I en af sagerne har kommunen standset sygedagpengene uden at træffe en egentlig afgørelse herom. I fem af sagerne, som er fra samme kommune, skyldes den manglende overholdelse af lovgivningen, at en enkelt kommune har anvendt anden aktør i strid med sygedagpengelovens 19. Ankestyrelsen vil tage kontakt til den kommune, der har anvendt anden aktør i strid med lovgivningen og følge op på, at kommunen ophører med den ulovlige praksis Lovlig brug af anden aktør Undersøgelsen viser, at de kommuner som anvender muligheden for at benytte anden aktør i sygedagpengeopfølgningen, som udgangspunkt overholder bestemmelsen i sygedagpengelovens 19.

72 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 4 Det er lovligt for kommunerne at anvende anden aktør til: Visitation I 12 procent af sagerne, svarende til tre sager fra samme kommune, har kommunen anvendt anden aktør til visitation efter sygedagpengelovens 12 om indplacering af den sygemeldte i kategori 1, 2 eller 3. Indhentelse af oplysninger I 10 sager har kommunerne anvendt anden aktør til at indhente oplysninger. Det drejer sig fortrinsvis om lægelige oplysninger. Afholdelse af opfølgningssamtaler I 14 sager har kommunerne anvendt anden aktør til afholdelse af opfølgningssamtaler efter sygedagpengelovens 13 om den løbende opfølgning i sygedagpengesager. Udarbejdelse af opfølgningsplan Undersøgelsen viser, at anden aktør har udarbejdet opfølgningsplan efter sygedagpengelovens 16 i de 14 sager, hvor anden aktør har afholdt opfølgningssamtaler. Visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven Kun i to sager har anden aktør visiteret borgeren til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven Undersøgelsen viser, at kommunerne ofte anvender anden aktør til at afholde tilbud. Det er tilfældet i 40 ud af de 48 undersøgte sager. Tilbudene vedrører i mange tilfælde arbejdsprøvning i form af fysisk træning, især af ryg/nakke/lænd, eller vejledning og afklaring. Der er også eksempler på afklarings- og samtaleforløb målrettet psykiske tilstande. Vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil Anden aktør har vurderet borgerens arbejdsevne i 21 sager. Vurdering af arbejdsevnen er typisk sket i forbindelse med anden aktørs slutvurdering efter borgerens deltagelse i tilbud Ulovlig brug af anden aktør Det er alene kommunen, der kan træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Det fremgår af sygedagpengelovens 19, stk. 2, at kommunen ikke kan overlade denne opgave til anden aktør.

73 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 5 Efter Ankestyrelsens praksis er en afgørelse om retten til sygedagpenge ugyldig, hvis den er truffet af anden aktør. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 2. Ankestyrelsen er stødt på ét tilfælde, hvor kommunen ikke har overholdt den begrænsning for anvendelsen af anden aktør, som fremgår af lovens 19, stk. 2. Der er tale om et enkeltstående tilfælde, hvor en enkelt kommune i samtlige fem sager fra kommunen, som er indgået i undersøgelsen, har anvendt anden aktør til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Ankestyrelsen vurderer, at det forhold, at anden aktør har underskrevet afgørelsen, ikke er i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19, stk. 2, uanset om anden aktør har underskrevet afgørelsen alene eller sammen med kommunens medarbejder. Efter bestemmelsen er der ikke hjemmel til, at anden aktør deltager i afgørelsen om en borgers ret til sygedagpenge. Den mulighed for delegation af kompetence til anden aktør, som fremgår af sygedagpengeloven, omfatter heller ikke indstilling til afgørelse om retten til sygedagpenge eller partshøring forud for denne afgørelse. Anden aktør har foretaget partshøring i tre af de nævnte fem sager. I samtlige fem sager har anden aktør endvidere indstillet til afgørelsen. Ankestyrelsen vil tage kontakt til den kommune, der har anvendt anden aktør i strid med lovgivningen, og følge op på, at kommunen ophører med den ulovlige praksis Kommunernes kontrakter med andre aktører Ankestyrelsen har gennemgået de kontrakter, som de udvalgte 10 kommuner har indgået med andre aktører i forhold til behandling af de i alt 48 sager. Det drejer sig om 21 kontrakter. Undersøgelsen viser, at kommunerne udnytter mulighederne for uddelegering/overdragelse i de kontrakter, som de har indgået med anden aktør. Der er overensstemmelse mellem kontraktens mulighed for overdragelse af kompetence til anden aktør og den anvendelse af anden aktør, som finder sted i praksis. Ankestyrelsen vurderer, at der blandt de undersøgte kontrakter er en enkelt kontrakt, der giver beføjelser til anden aktør, som ikke er i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19, stk. 2. Kontrakten giver anden aktør mulighed for at overtage al sagsbehandling. Kontrakten er anvendt af kommunen i de fem sager, der er ugyldige, fordi anden aktør har truffet afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. ovenfor i pkt

74 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 6 Det er ikke lovligt efter sygedagpengeloven, at anden aktør deltager i afgørelsen om en borgers ret til sygedagpenge Oplysning til borgeren om anvendelse af anden aktør Det fremgår af bekendtgørelsen om andre aktører m.fl., at henvisningen til en anden aktør skal være skriftlig, og at personen kan klage over henvisningen til anden aktør. Undersøgelsen viser, at kommunen ikke har opfyldt denne oplysningspligt overfor borgeren i 19 sager. Ankestyrelsen har ikke praksis om følgerne af, at kommunen ikke overholder kravet om skriftlighed. Ankestyrelsen har vurderet, at der er tale om en ordensforskrift. Det betyder, at afgørelserne i de 19 sager er gyldige, selvom der ikke er givet skriftlig meddelelse om anden aktør Øvrige situationer, hvor kommunerne ikke overholder loven Undersøgelsen er i øvrigt stødt på to tilfælde, hvor kommunen ikke har overholdt lovgivningen, men hvor den manglende overholdelse af regler ikke skyldes anvendelsen af anden aktør. Det drejer sig om: En sag, hvor kommunen betragtede en partshøring som den endelige afgørelse. Ankestyrelsen vurderer, at en partshøring er et led i sagsbehandlingen for at kunne træffe en korrekt afgørelse. En partshøring har til formål at kvalitetssikre det faktiske grundlag, der skal lægges til grund, når en myndighed skal træffe en afgørelse. Partshøringen kan ikke indeholde den endelige afgørelse. Denne sag er blandt de fem sager, der samtidig er ugyldig, fordi partshøringen er foretaget af anden aktør. En sag, hvor kommunen havde afsluttet sagen uden at have truffet en endelig afgørelse. Kommunen havde sendt et brev til borgeren om ophør af sygedagpenge. Endvidere oplyste kommunen i samme brev, at den endelige afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpengene var udsat.

75 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Ankestyrelsen anbefaler Om kommunernes brug af anden aktør Den kommune, der har anvendt anden aktør til at træffe afgørelse om ret til sygedagpenge, skal ændre den ulovlige praksis Kommunerne skal etablere procedurer, der sikrer, at reglen om skriftligt at oplyse borgeren om henvisning til anden aktør bliver overholdt. Ankestyrelsen skal samtidig gøre opmærksom på, at kommunen også skal oplyse om klagemuligheden. Kommunen skal være opmærksom på at tydeliggøre i kontrakten med anden aktør, hvad der er aftalt om proces og rollefordeling mellem kommune og anden aktør, hvilken målgruppe kontrakten finder anvendelse på, og hvilke opgaver, der er overladt til anden aktør. På den måde kan kommunen sikre sig, at anden aktør holder sig inden for lovens rammer for brug af anden aktør. Om kommunernes sagsbehandling Kommunerne skal etablere procedurer, der sikrer, at kommunen får truffet en afgørelse i sagerne og får meddelt afgørelsen til borgeren. I afgørelser til skade for borgeren bør kommunerne sørge for en skriftlig afgørelse, inden kommunen afslutter sagen. Ankestyrelsen vil bede kommunerne oplyse, hvilke foranstaltninger, Ankestyrelsens anbefalinger giver kommunen anledning til, jf. 79 a i retssikkerhedsloven.

76 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 8 2 Regler og Ankestyrelsens praksis Undersøgelsen fokuserer på kommunernes anvendelse af andre aktører i sygedagpengeopfølgningen. Det er sygedagpengelovens 19, der giver mulighed for, at kommunen kan anvende andre aktører. Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter sygedagpengeloven. Det er dog fortsat kommunen, der har ansvaret for indsatsen over for borgerne. Efter 19, stk. 2, kan kommunen ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter loven. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt orienteringsbrev af 17. januar 2012 om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen. Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev beskriver anvendelsen af sygedagpengelovens 19 og Ankestyrelsens praksis. Se bilag 4. I bekendtgørelse nr af 4. december 2012 om andre aktører er der fastsat regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, herunder om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v. 2.1 Sygedagpengelovens 7, 21 og 27 Ankestyrelsen har vurderet, om kommunernes afgørelser efter sygedagpengelovens 7, 21 og 27 følger lovgivningen og Ankestyrelsens praksis, herunder ved delegation af kompetence til anden aktør. De tre bestemmelser vedrører en vurdering af, om en person har ret til sygedagpenge. Efter sygedagpengelovens 7, stk. 1, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Retten til sygedagpenge bortfalder efter 21, stk. 1, 1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning efter sygedagpengelovens kapitel 6 om visitation og opfølgning, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller

77 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 9 kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller 3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen. Bortfald af sygedagpenge efter 21, stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter 21, stk. 3, ophører retten til sygedagpenge dagen efter, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen. Det fremgår af 21, stk. 4, at udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb. Efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, kan kommunen træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i 24, når 1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, 2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger, 3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden, 4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

78 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 10 5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte, 6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller 7) der er påbegyndt en sag om førtidspension. 2.2 Sygedagpengelovens 19 Det er i overensstemmelse med 19, at kommunen anvender anden aktør i opfølgningsindsatsen i forhold til: Visitation af borgeren til en kategori efter 12. Afhængigt af borgerens sygdomsforløb og arbejdsevne skal kommunen foretage en visitation til kategori 1, 2 eller 3. Indhentelse af oplysninger, for eksempel fra læger. Afholdelse af opfølgningssamtaler med borgeren efter 13 om den løbende opfølgning. Udarbejdelse af opfølgningsplan efter 16. Planen skal have særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Visitation til tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel Efter sygedagpengelovens 15 skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering. Afholdelse af tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel Vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil. Det fremgår af sygedagpengelovens 19, stk. 3, at kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. 1 Ankestyrelsen henviser til Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev af 17. januar 2012 om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen. Vejledningen er vedlagt som bilag 4. 1 Inden 1. januar 2013 var det et krav, at kommunen skulle anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne, også kaldet ressourceprofil. Undersøgelsen er foretaget før 1. januar 2013 og forholder sig til de dagældende regler.

79 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Afgørelse om retten til sygedagpenge Efter sygedagpengelovens 19, stk. 2, kan kommunen ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter loven. Ankestyrelsen har flere Principafgørelser, der tager stilling til, om en afgørelse om ret til sygedagpenge er truffet af kommunen eller af en anden aktør. Efter Ankestyrelsens praksis er en afgørelse om retten til sygedagpenge ugyldig, hvis den er truffet af anden aktør. Kommunen har mulighed for at anvende vikarer ansat i kommunen til at udføre kommunens arbejde ved i en periode at indgå i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som andre ansatte. Efter Ankestyrelsens praksis er det en betingelse for at anse en vikaraftale for gyldig, at den er entydig, således at der ikke er tvivl om, at kommunen har instruktionsbeføjelsen over for vikaren. Aftalen mellem et firma og kommunen kan ikke anses for en vikaraftale, hvis en vikar reelt udfører arbejdet for en anden aktør som led i opfyldelsen af anden aktørs aftale om opgavevaretagelsen. Det var situationen i Principafgørelse Principafgørelse anden aktør eller vikar ansat i kommunen Resumé: En afgørelse om retten til sygedagpenge var ugyldig, da den blev anset for truffet af anden aktør. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det i sagen var afgørende, om den indgåede aftale mellem kommunen og firma Z var en aftale om varetagelse af sagsbehandlingen af de omhandlede sygedagpengesager dvs. om opgavevaretagelsen eller blot en aftale om at levere vikarer, der skulle udføre arbejdet ved i en periode at indgå i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som andre ansatte. Firma Z skulle efter aftalen yde socialfaglig vikarbistand til kommunen til udførelse af specifikke vikaropgaver. Der skulle stilles 4-6 vikarer til rådighed, og de skulle arbejde under daglig ledelse af kommunens afdelingsleder for sygedagpenge og indgik i relevante mødesammenhænge med de øvrige medarbejdere på jobcentret. De omhandlede sygedagpengesager skulle efter aftalen overdrages til firma Z, hvorefter udredningen kunne påbegyndes, og der skulle udredes et fast antal sager inden for en fastsat periode. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at der ikke var tale om en aftale, der entydigt var en opgavevaretagelsesaftale eller entydigt en vikaraftale.

80 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 12 Beskæftigelsesudvalget tillagde det dog afgørende betydning, at sagerne blev overdraget til det private firma. Dermed havde firmaet reelt påtaget sig forpligtelsen til at sagsbehandle sagerne, og firmaets vikarer, der traf afgørelse om retten til sygedagpenge, udførte reelt arbejdet for firmaet som led i opfyldelsen af firmaets aftale om opgavevaretagelsen. Aftalen mellem firmaet og kommunen kunne derfor ikke anses for en vikaraftale. I Principafgørelse var en vikaraftale kædet sammen med en partnerskabsaftale mellem kommunen og en anden afdeling fra samme koncern som vikarbureauet. Vikaraftalen var ikke entydig. Principafgørelse anden aktør eller vikar ansat i kommunen Resumé: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en vikaraftale, som var indgået mellem et privat vikarbureau og en kommune, og som indeholdt aftale om socialfaglig sagsbehandling, måtte anses som en aftale om opgavevaretagelsen. Kommunen kunne derfor ikke uddelegere kompetencen til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge til vikaren fra bureauet, der også havde udført udredningen i sygedagpengesagen. Afgørelsen var derfor ugyldig. Vikaraftalen var iværksat som en af indsatsområderne omfattet af en partnerskabsaftale mellem kommunen og en anden afdeling fra samme koncern som vikarbureauet. Beskæftigelsesudvalget fandt, at vikaraftalen var kædet sammen med partnerskabsaftalen på en sådan måde, at vikaraftalen ikke fremtrådte som en entydig vikaraftale om at levere vikarer, der skulle udføre arbejdet ved at indgå i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som kommunens ansatte. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet flere Principafgørelser, der tager stilling til, om en afgørelse om retten til sygedagpenge er truffet af kommunen eller af anden aktør. Principafgørelserne er gengivet i bilag Partshøring, indstilling til afgørelse og genvurdering Efter Ankestyrelsens praksis er der efter sygedagpengelovens 19 ikke mulighed for at anvende anden aktør til at partshøre, indstille til afgørelse eller genvurdere en afgørelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i Principafgørelse fastslået, at den mulighed for delegation af kompetence til anden aktør, som fremgår af sygedagpengeloven, ikke omfatter indstilling til afgørelse om retten til sygedagpenge eller partshøring forud for denne afgørelse.

81 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 13 Principafgørelse partshøring og indstilling til afgørelse Resumé: Den mulighed for delegation af kompetence til anden aktør, som fremgår af sygedagpengeloven, omfatter ikke indstilling til afgørelse om retten til sygedagpenge eller partshøring forud for denne afgørelse. Disse to sagsbehandlingsskridt er efter Beskæftigelsesudvalgets opfattelse en så integreret del af afgørelsen om retten til ydelsen, at de er omfattet af delegationsforbuddet i sygedagpengeloven. Kommunens og nævnets afgørelser var ugyldige, fordi retsvirkningen af anden aktørs manglende kompetence er ugyldighed. I Principafgørelse fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at genvurdering af en afgørelse er omfattet af forbuddet mod delegation af kompetencen til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Principafgørelse genvurdering Resumé: En kommunalt ansat sagsbehandler havde truffet afgørelse om stop for udbetaling af sygedagpenge. En vikar, der måtte betragtes som anden aktør, fastholdt afgørelsen ved genvurderingen efter ansøgers klage. Genvurderingen var derfor ugyldig, og kommunen skulle foretage en ny genvurdering af afgørelsen. Når der klages over en afgørelse, skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, foretage en genvurdering. Genvurdering indebærer en stillingtagen til sagens omstændigheder og er en konstatering af, hvad der skal være ret for borgeren. Genvurderingen er derfor at betragte som en del af det at træffe afgørelse om retten til ydelsen. Genvurderingen er derfor omfattet af forbuddet mod delegation af kompetencen til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge.

82 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 14 3 Kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengeopfølgningen Ankestyrelsen udsendte i sommeren 2012 et spørgeskema til landets 93 jobcentre, som samlet set repræsenterer landets 98 kommuner. Skemaet afdækker kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengeopfølgningen. I spørgeskemaundersøgelsen defineres anden aktør som private aktører, der udfører myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven, og private aktører, der afholder tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I spørgeskemaundersøgelsen defineres en sygedagpengeopfølgning ved, at kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb. Sygedagpengeopfølgningen skal ske under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Ved fristens udløb var der indkommet svar fra 92 jobcentre svarende til en svarprocent på ud af 10 kommuner anvender anden aktør i sygedagpengeopfølgningen Indledningsvist blev kommunerne spurgt om, hvorvidt de i 2012 har anvendt anden aktør i sygedagpengeopfølgningen. 41 procent 2 oplyste, at de har anvendt anden aktør til at udføre myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, se tabel 3.1. Tabel 3.1 Har kommunen i 2012 anvendt anden aktør i sygedagpengeopfølgningen? Antal Procent Ja Nej I alt I halvdelen af de kommuner, som anvender anden aktør, har borgeren mulighed for at vælge mellem forskellige aktører. I 37 procent af kommunerne har borgeren ikke mulighed for at vælge mellem forskellige aktører, fordi kommunen kun anvender én aktør i forhold til det enkelte tilbud. Se tabel Kommunerne har i den landsdækkende undersøgelse oplyst hvilke andre aktører, der er anvendt. Ved den senere materielle gennemgang af kontrakterne har Ankestyrelsen noteret, at der er en aktør, der fremgår af kontrakterne, men som ikke fremgår af kommunernes besvarelser af spørgeskemaet.

83 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 15 Tabel 3.2 Har borgeren mulighed for at vælge mellem forskellige aktører? Antal Procent Ja Nej 5 13 Nej vi anvender kun én aktør i forhold til det enkelte tilbud, så borgeren har ikke mulighed for valg I alt De fleste kommuner, som ikke giver borgeren mulighed for at vælge mellem forskellige aktører, uddyber deres besvarelse. De angiver, at årsagen er resultatet af en målrettet indsats i forhold til den enkelte borgers behov: Som udgangspunkt bliver det ikke fremlagt for borgeren selv at vælge. De forskellige aktører har spidskompetencer indenfor forskellige målgrupper, så det er sagsbehandleren, der vurderer, hvilke borgere der passer bedst ind. (Rødovre Kommune) Borgeren får ikke nødvendigvis valget. Det er sagsbehandleren, der træffer valget om, hvilken foranstaltning, der passer bedst til pågældendes sygeforløb. (Næstved Kommune) 1 ud af 10 sygemeldte har været hos anden aktør Blandt de indkomne svar fra de 38 kommuner, der anvender anden aktør i sygedagpengeopfølgningen, fremgår det, at kommunerne tilsammen havde sygemeldte borgere pr. 31. marts Heraf havde borgere (svarende til ca. 10 procent) været hos anden aktør i perioden 1. januar 2012 til 31. marts Anden aktør har ikke samme adresse som kommunen 35 ud af de 38 kommuner, der anvender anden aktør i sygedagpengeopfølgningen, oplyser, at kommunen ikke har samme adresse som anden aktør. Blandt de 3 kommuner, der har oplyst, at anden aktør ligger på samme adresse som kommunen, bemærker en af kommunerne, at der er tale om et tilfælde, hvor sagsbehandlerne har været ansat under vikarlignende forhold uden myndighedskompetence. En anden kommune bemærker: Der er etableret et afklaringsteam, der hører til jobcentret. Henvisningen til afklaringsteamet bliver givet som tilbud efter 32, stk. 1, nr. 3 Det fremgår af besvarelserne, at 14 kommuner har oplyst antal sygemeldte skønsmæssigt. Tilsvarende har 25 kommuner angivet et skøn ved besvarelsen af antal sygemeldte hos anden aktør.

84 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 16 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover anvendes tilbud efter lovens 32, stk. 1, nr. 2, hos andre leverandører, der er beliggende udenfor jobcentrets adresse. Tabel Ligger kommunen og en eller flere andre aktører på samme adresse? Antal Procent Ja 3 8 Nej I alt Kontrakter mellem kommuner og anden aktør Blandt de 38 kommuner, der anvender anden aktør i sygedagpengeopfølgningen, har 33 oplyst, at de har indgået kontrakter med en eller flere andre aktører i sygedagpengeopfølgningen i I alt har kommunerne indgået 75 kontrakter 4. Flere kommuner har indgået kontrakter med de samme aktører. Hyppigst optræder Quick Care og AS3, se bilag 2. I de tilfælde, hvor kommunerne anvender anden aktør uden at have indgået kontrakter, forklarer kommunerne, at dette skyldes, at kommunen løbende køber enkeltpladser, og at der således er tale om løbende pladsanvisninger uden egentlig kontrakt: Vores anvendelse af andre aktører er kun på enkeltpladsniveau. Vi har således ikke kontrakter med andre aktører, da vi ikke garanterer noget minimumsantal henvisninger. (Rødovre Kommune) Kommunerne anvender individuelle kontrakter Til spørgsmålene om, hvor mange jobcentre, der anvender henholdsvis standardkontrakter og individuelle kontrakter, svarer 66 procent, at de benytter individuelle kontrakter tilpasset forskellige opgaver med forskellige aktører frem for en standardiseret skabelon, se tabel 3.3. Tabel 3.4 Anvendelse af kontraktform Antal Procent Anvender individuel kontrakt Anvender standardkontrakt 5 13 Anvender både individuel og standardkontrakt 7 18 Anvender hverken individuel eller standardkontrakt Heraf er navnene på 9 aktører uoplyste.

85 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 17 I alt De fleste kommuner har retningslinjer for samarbejdet med anden aktør I 58 procent af kommunerne er der udarbejdet retningslinjer for samarbejdet med anden aktør, se tabel 3.4. Tabel 3.5 Har kommunen udarbejdet retningslinjer for samarbejdet med anden aktør? Antal Procent Ja Nej I alt I langt de fleste tilfælde, hvor kommunen har udarbejdet retningslinjer, fremgår det, at borgeren skal informeres om, hvem der varetager indsatsen, jf. tabel 3.5. Tabel 3.6 Angiver retningslinjerne, at borgeren skal informeres om, hvem der varetager indsatsen? Antal Procent Ja Nej 3 14 I alt Områder i sagsbehandlingen, hvor kommunen anvender anden aktør Langt de fleste kommuner anvender anden aktør i forbindelse med afholdelse af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Til gengæld er det kun omkring hver fjerde kommuner, der anvender anden aktør i opfølgningen, se tabel 3.6. Tabel 3.7 Kommunernes anvendelse af anden aktør i sagsbehandlingen Antal Procent Visitationen (sygedagpengelovens 12) 1 3 Indhentelse af oplysninger 8 21 Afholdelse af opfølgningssamtaler 9 24 Udarbejdelse af opfølgningsplan 9 24 I øvrigt til andre dele af opfølgningsforløbet 9 24 Vurdering af hel eller delvis uarbejdsdygtighed (sygedagpengelovens 19, stk. 3) 7 18

86 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 18 Afgørelse om uarbejdsdygtighed (hvis den sygemeldte er enig) 6 16 Visitation til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 7 18 Afholdelse af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Note: Kommunerne har haft mulighed for at afgive flere svar, hvorfor procenterne ikke summerer til Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen Tre ud af fire kommuner oplyser, at de anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen, se tabel 3.7. Tabel 3.8 Anvender kommunen Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører 5 Antal Procent Ja Nej 9 24 I alt I bemærkningerne fra de kommuner, som ikke anvender orienteringsskrivelsen, fremgår det primært, at kommunerne ikke benytter anden aktør til myndighedsopgaver, men alene til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 90 procent svarer, at de i høj grad eller i nogen grad finder orienteringsskrivelsen anvendelig. De resterende 10 procent svarer i ringe grad eller nej, se tabel 3.8. Tabel 3.9 Er Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen af 17. januar 2012 anvendelig i forbindelse med tilrettelæggelsen af samarbejdet med andre aktører? Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad 3 7 Nej 1 3 I alt Blandt de kommuner, som i ringe grad finder orienteringsskrivelsen anvendelig, er begrundelserne blandt andet følgende: 5 Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev af 17. januar 2012 om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen.

87 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 19 Det fremgår ikke i detaljer, hvad det betyder, at anden aktør ikke kan have myndighed, fx at medarbejderen fra anden aktør ikke må fremgå som sagsbehandler i brev til borgerne om afgørelser - her menes ikke med sagsbehandlerens underskrift udelukkende som sagsbehandler. (Hedensted Kommune) Der synes at være for stor afstand mellem intentionen om at anvende andre aktører i opfølgningen og den administrative virkelighed, som kommunerne skal overholde, for at gøre brug af muligheden i praksis. F.eks. må anden aktør godt indhente lægeligt og vurdere om sygemeldte er uarbejdsdygtig. Men denne vurdering må ikke anvendes som partshøring i forbindelse med, at kommunen træffer afgørelse. hvis kommunen vurderer, at sagen er korrekt belyst, kan jeg ikke se, hvorfor anden aktørs dokumentation og vurdering ikke kan udgøre en partshøring for den afgørelse, som kommunen skal træffe. (Randers Kommune) Forbedringsforslag til Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen af 17. januar 2012? I spørgeskemaets sidste spørgsmål er kommunerne blevet bedt om at skrive forbedringsforslag til vejledningen. Kun to kommuner har benyttet sig af den mulighed. Vi udfordres på, at anden aktør ikke må få adgang til vores it-systemer, da en sådan adgang ikke kan afgrænses til de borgere, de håndterer. Måske et bud på, hvordan kommunerne kunne løse denne problematik i praksis, ville være en hjælp. (Gladsaxe Kommune) Som reglerne er skruet sammen nu, er det ikke umagen værd at bruge andre aktører i sygedagpengeindsatsen. Det kræver, at der er en medarbejder med fast ansættelse på jobcenteret, der skal underskrive afgørelser. Det er meget tidskrævende, og dermed får jobcenteret ikke den hjælp, der bliver betalt for. Jeg vil foreslå, at når der bruges andre aktører i sygedagpengeindsatsen, skal anden aktør stå som medunderskriver i afgørelserne. (Hedensted Kommune)

88 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 20 4 Materiel vurdering af sagerne Kapitel 4 indeholder Ankestyrelsens materielle vurdering af kommunernes afgørelser efter sygedagpengelovens 7, 21 og 27. Der er i alt indgået 48 sager i målingen fordelt på 10 kommuner. Sagerne er gennemgået med henblik på en vurdering af, om kommunerne følger lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Ankestyrelsen har i denne undersøgelse særligt haft fokus på at undersøge kommunernes anvendelse af andre aktører i sagsbehandlingen. Da der er tale om en undersøgelse af kommunernes praksis, vedrører den dog også den del af kommunernes sagsbehandling, hvor andre aktører ikke har været inddraget. I kapitlet er gennemgået de områder, hvor kommunen lovligt kan delegere kompetencen til anden aktør efter sygedagpengelovens 19. Derudover er der i kapitlets del og gengivet andre situationer, som er fremgået af sagerne. Det drejer sig både om lovlige og ulovlige situationer i forhold til anvendelse af anden aktør. 4.1 Sager, hvor der er truffet afgørelse efter sygedagpengelovens 7 Undersøgelsen omfatter 25 sager, hvor der er truffet afgørelse efter 7 om, hvorvidt en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Tabel 4.1 Er afgørelsen samlet set rigtig? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag I alt Af de 25 afgørelser i sagerne vurderer Ankestyrelsen, at en enkelt afgørelse ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, jf. tabel 4.1. Kommunen har ikke overholdt sygedagpengelovens 19, idet anden aktør har indstillet og truffet afgørelsen om ret til sygedagpenge. Dette er beskrevet nærmere i kapitel om kompetencen til at træffe afgørelse om ret til sygedagpenge.

89 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 21 Tabel 4.2 I hvilket omfang er sagen oplyst? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre vigtige oplysninger mangler Flere og/ eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler I alt Undersøgelsen viser, at sagerne er godt oplyst. Der er i flere sager truffet afgørelse om at standse udbetaling af sygedagpenge, fordi borgeren melder sig rask. Afgørelserne er vurderet rigtige, selvom de ikke er særligt detaljerende. Når borgeren selv melder sig rask, må formodningen være, at sygedagpengene umiddelbart kan standses. I eksemplet gengivet nedenfor er afgørelsen rigtig. Imidlertid lever begrundelsen for afgørelsen ikke op til kravet om, at det skal fremgå, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. Se kapitel Eksempel 1: Korrekt afgørelse utilstrækkelig begrundelse Afgørelse er i form af journalnotat, hvor der står "Kontaktforløb afsluttet" med "Årsag: Raskmelding" og "Stop sag". Blandt sagsakterne er der en underskrevet erklæring om raskmelding.

90 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 22 Tabel 4.3 Har tilbuddene været relevante i sygedagpengeopfølgningen? Antal Procent Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant I alt Ankestyrelsen vurderer, at tilbuddene i 80 procent af sagerne i høj grad har været relevante for den enkelte borgers sygedagpengeopfølgning. I 20 procent af sagerne finder Ankestyrelsen, at tilbuddene var relevante for borgeren i nogen grad Kommunens anvendelse af anden aktør Visitation Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.4 Har kommunen anvendt anden aktør til visitation (sygedagpengelovens 12)? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt I 12 procent af sagerne, svarende til tre sager fra samme kommune, har kommunen anvendt anden aktør til visitation efter sygedagpengelovens 12 om indplacering af den sygemeldte i kategori 1, 2 eller 3. Den visitation, som anden aktør har foretaget i de tre sager, er en revisitation i forbindelse med en opfølgningssamtale efter sygedagpengelovens 13, stk. 7, om, at kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden katagori, jf. 12. Anden aktør har visiteret borgerne til henholdsvis kategori 1 og 2. Det er kommunen, der har stået for den første visitation.

91 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Indhentelse af oplysninger Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.5 Har kommunen anvendt anden aktør til indhentelse af oplysninger? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt I fem sager har kommunen anvendt anden aktør til at indhente oplysninger. Det drejer sig fortrinsvis om lægelige oplysninger. Eksempel 2: Anden aktør indhenter oplysninger Anden aktør har indhentet lægelige oplysninger i form af statusattest fra borgerens egen læge. Der foreligger i sagen en underskrevet samtykkeerklæring fra borger om, at kommunen må videregive oplysninger til anden aktør vedrørende borgerens sygedagpengesag Afholdelse af opfølgningssamtaler Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.6 Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af opfølgningssamtaler? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt I otte sager afgjort efter 7, svarende til 32 procent, har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af opfølgningssamtaler efter sygedagpengelovens 13 om den løbende opfølgning i sygedagpengesager.

92 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 24 Der har i disse sager typisk kun været afholdt én opfølgningssamtale hos anden aktør. Det skyldes, at der er tale om kortvarige forløb hos anden aktør, ofte fordi den sygemeldte raskmelder sig. Undersøgelsen viser, at perioden hos anden aktør har været på under tre måneder og i en enkelt af sagerne på en uge, hvorefter borgeren har raskmeldt sig Udarbejdelse af opfølgningsplan Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.7 Har kommunen anvendt anden aktør til udarbejdelse af opfølgningsplan? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt I otte sager har kommunen anvendt anden aktør til udarbejdelse af opfølgningsplan efter sygedagpengelovens 16. Efter bestemmelsen skal kommunen ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning. I de otte sager, hvor anden aktør har afholdt opfølgningssamtale, har anden aktør ligeledes udarbejdet opfølgningsplan Visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør.

93 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 25 Tabel 4.8 Har kommunen anvendt anden aktør til visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Undersøgelsen viser, at det er kommunen, der visiterer borgerne til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Blandt de sager, hvor der er truffet afgørelse efter 7, er det kun i en enkelt sag, at det er anden aktør, der har visiteret borgeren til tilbud. I den sag har anden aktør samtidig i strid med sygedagpengelovens 19 truffet afgørelse om retten til sygedagpenge. Dette er nærmere beskrevet i kapitel Afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.9 Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Opgaven med at afholde tilbud er udført af anden aktør i stort set alle sager, hvor der er truffet afgørelse efter 7.

94 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 26 Nedenfor er gengivet en række eksempler fra undersøgelsen på de tilbud, som borgerne har deltaget i. Det drejer sig i mange tilfælde om fysisk træning, især af ryg/nakke/lænd, eller vejledning- og afklaring. Der er også eksempler på tilbud målrettet psykiske tilstande. Eksempler på tilbud, som borgerne har deltaget i Eksempel 3 Forløb hos anden aktør i perioden 12. april juni Borgeren har nakkeproblemer mv. efter piskesmæld ved bilsammenstød i Forløbet hos anden aktør bestod i genoptræning, herunder konditionstræning. Eksempel 4 Forløb hos anden aktør til optræning, vurdering af fysiske ressourcer og afklaring af skånebehov. Eksempel 5 Borgeren har hos anden aktør deltaget i et afklaringsforløb efter beskæftigelsesindsatslovens 32 for sygedagpengemodtagere med svære psykiske lidelser. Forløbet hos anden aktør bestod i afklaring af fremtidige erhvervsmuligheder og samtaler om håndtering af borgerens ADHD. Eksempel 6 Tilbud hos anden aktør efter beskæftigelsesindsatslovens 32 for stress og depressionsramte sygedagpengemodtagere. Tilbuddet bestod i afklaring omkring tilbagevenden til arbejde. I en enkelt sag har anden aktør ikke afholdt tilbud. Kommunen har i den sag i strid med sygedagpengelovens 19 anvendt anden aktør som sagsbehandler i kommunen, herunder til at indstille og træffe afgørelse om ret til sygedagpenge. Dette er nærmere beskrevet i kapitel Vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør.

95 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 27 Tabel 4.10 Har kommunen anvendt anden aktør til vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Anden aktør har vurderet borgerens arbejdsevne i 56 procent af sagerne, hvor der er truffet afgørelse efter 7. Vurdering af arbejdsevnen er typisk sket i forbindelse med anden aktørs slutvurdering efter borgerens deltagelse i tilbud. Mens anden aktør stort set i alle sager afgjort efter 7 står for afholdelse af tilbud til borgeren, er det således kun i lidt over halvdelen af sagerne, at kommunen anvender anden aktør til vurdering af borgerens arbejdsevne efter, at borgeren har været i tilbud. Undersøgelsen viser, at der indenfor samme kommune i flere tilfælde ikke er sammenhæng mellem, om anden aktør afholder tilbud og om anden aktør foretager vurdering af borgerens arbejdsevne. I en del af de undersøgte sager skyldes den manglende vurdering af borgerens arbejdsevne imidlertid, at sagen er afsluttet som følge af, at borgeren har raskmeldt sig. For de øvrige sagers vedkommende skyldes resultatet, at den fornødne dokumentation for anden aktørs varetagelse af opgaven ikke var i sagerne. Nedenfor er gengivet en række gode eksempler på beskrivelser af de sygemeldtes arbejdsevne og deres skånebehov.

96 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 28 Gode eksempler på beskrivelser af de sygemeldte arbejdsevne og deres skånebehov Eksempel 7 Anden aktør skriver følgende i slutvurderingen på status af 24. september 2012: "Subjektivt: Nn ved, at hun ikke kan komme tilbage til sit tidligere arbejde pga. sin nuværende fysiske tilstand. Hun ved ikke, hvad der skal ske, for hun har svært ved at se, hvor hun skal finde ressourcerne til at klare et arbejde. Hun giver dog udtryk for, at hun gerne vil arbejde med dyr eller mennesker. Hun ved, at hun ikke kan klare et erhverv, der er fysisk belastende for kroppen og der skal være mulighed for at variere arbejdsstillinger, så hun ikke kommer til at sidde, stå eller gå for længe af gangen. Objektivt: Det vurderes herfra, at nn har et lavt ressourceniveau rent fysisk, grundet kroniske smerter, som ved meget lille belastning forværres. Hun bør have skånehensyn ift. statisk arbejde, udpræget gående arbejde og fysisk hårdt arbejde (løft, vrid, foroverbøjede aktiviteter)." Eksempel 8 Anden aktør skriver følgende i slutvurdering, status af 23. marts 2012: "Der vurderes, at være skånehensyn ift. tunge løft, foroverbøjet arbejde, ensidigt belastende arbejde. Det vurderes hensigtsmæssigt, at hun kommer i et fysisk let arbejde, da hun har problemer med flere led (knæ, albue, ryg), hvor der er mulighed for afvekslende stillinger imellem at sidde, stå og gå." Eksempel 9 I status af 6. september 2012 fra anden aktør fremgår det bl.a., at borgeren for at komme videre med sit liv og for evt. at kunne nærme sig arbejdsmarkedet, har brug for fortsat social træning i faste og trygge rammer. Det anbefales, at borgeren fortsætter i forløb på rehabiliteringscentret, da den sociale træning bl.a. kan varetages i centrets værkstedsmiljø. Det vurderes, at borgeren tilhører målgruppen for en sundhedsplads, men da der er venteliste på en sundhedsplads, anbefales det, at hun fortsætter i sit nuværende forløb for ikke at opleve en pause i behandlingen, hvilket vil forsinke den nuværende udvikling. Kommunen har udarbejdet ressourceprofil.

97 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Andre situationer, hvor kommunen har anvendt anden aktør Tabel 4.11 Har kommunen anvendt anden aktør til andet? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt I en af sagerne har anden aktør truffet afgørelse om retten til sygedagpenge. Det er ikke i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19, stk. 2. Dette er nærmere beskrevet i kapitel Sag, hvor der er truffet afgørelse efter sygedagpengelovens 21 Undersøgelsen omhandler kun en enkelt sag om bortfald af ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21. Afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis. I sagen har anden aktør afholdt tilbud og vurderet borgerens arbejdsevne, men har ikke i øvrigt deltaget i opfølgningsindsatsen. Eksempel 10: Anden aktør har afholdt tilbud og vurderet arbejdsevne Sagen drejer sig om en sygemeldt person, som kommunen har placeret i kategori 1 fordi kommunen forventer en snarlig raskmelding. Den pågældende er henvist til et forløb hos anden aktør. Anden aktør skriver i slutvurderingen på status: "Grundet det manglende fremmøde har det været umuligt at observere nn s psykiske tilstand"... Grundet et manglende fremmøde har det været umuligt at vurdere nn s fysiske funktionsniveau." Der gælder særlige sagsbehandlingsregler, når kommunen træffer afgørelse om bortfald af sygedagpenge efter 21. Dette er nærmere beskrevet i kapitel

98 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Sager, hvor der er truffet afgørelse efter sygedagpengelovens 27 Undersøgelsen omfatter 22 sager, hvor der er truffet afgørelse efter 27. Tabel 4.12 Er afgørelsen samlet set rigtig? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag I alt Af de 22 afgørelser i sagerne vurderer Ankestyrelsen, at fem afgørelser ikke er i overensstemmelse med regler og praksis. En af afgørelserne er ikke i overensstemmelse med regler og praksis, fordi kommunen efter at have standset sygedagpengene som følge af varighedsbegrænsning ikke har truffet afgørelse efter 27. Kommunen har oplyst til borgeren, at den endelige afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpenge er udsat med henblik på indhentelse af status fra hospital og egen læge. Sagen blev imidlertid afsluttet i kommunen uden endelig afgørelse. De øvrige fire afgørelser er ikke i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19, idet anden aktør har indstillet og truffet afgørelsen om ret til sygedagpenge. Dette er nærmere beskrevet i kapitel Tabel 4.13 I hvilket omfang er sagen oplyst? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre vigtige oplysninger mangler Flere og/ eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler I alt På nær en enkelt sag er sagerne godt oplyst. Årsagen til, at den ene sag ikke er tilstrækkeligt oplyst efter lovens 27, er, at der ikke er truffet endelig afgørelse i sagen. Dette er nærmere beskrevet i kapitel

99 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 31 Tabel 4.14 Har tilbuddene været relevante i sygedagpengeopfølgningen? Antal Procent Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant I alt Borgerne har i alle sagerne deltaget i relevante tilbud i sygedagpengeopfølgningen. Ankestyrelsen vurderer, at tilbuddene i 87 procent af sagerne i høj grad eller nogen grad har været relevante for den enkelte borgers sygedagpengeopfølgning. I tre sager var det ikke relevant at svare på spørgsmålet, fordi borgeren ikke har været i tilbud. I eksemplet nedenfor er gengivet et uddrag af en afgørelse, hvor kommunen meddeler afslag på forlængelse af sygedagpenge efter lovens 27, stk. 1. Afgørelsen forholder sig til samtlige 7 forlængelsesmuligheder i bestemmelsen. Derudover tager afgørelsen stilling til muligheden for yderligere aktivering og fleksjob. Afgørelsen er rigtig efter loven og indeholder samtidig en meget god begrundelse. Eksempel 11: Korrekt afgørelse god begrundelse Sygedagpenge ophører Vi har sendt brev til dig dateret d vedr. ophør af dine sygedagpenge. Du har haft mulighed for at komme med din kommentar senest d Vi har ikke hørt fra dig, og derfor træffes der nu følgende afgørelse. Afgørelse Jobcentret har afgjort, at du ikke længere kan få sygedagpenge. Som hovedregel kan man ikke få udbetalt flere sygedagpenge, når man har fået dagpenge eller løn under sygdom i mere end 52 uger i de seneste 18 måneder. (Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 653 af 26/06/2012 om lov om sygedagpenge 24, stk. I). Sidste udbetaling Du får udbetalt sygedagpenge til og med Sidste gang, der udbetales sygedagpenge, vil være

100 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 32 Dine muligheder Hvis du står uden forsørgelsesgrundlag, kan du møde op i jobcenteret, hvor vi vil hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder du har. Hvis du har ret til kontanthjælp, kan du få det fra den dag, du søger. Vær opmærksom på, at kontanthjælpen udbetales månedsvis bagud. Henvend dig hurtigst muligt. Ved henvendelsen skal du medbringe dette brev. Derfor kan du ikke få forlænget dine sygedagpenge Der er i loven følgende muligheder for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge. I dette afsnit kan du læse vores afgørelse og begrundelsen for, hvorfor det ikke er muligt at forlænge den periode, hvor du kan få sygedagpenge. (Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 653 af 26/06/2012 om lov om sygedagpenge 27 stk. 1). Jobcentret kan forlænge sygedagpengene i følgende tilfælde: 1. Hvis det er overvejende sandsynligt, at du kan komme i revalidering Revalideringen skal føre til, at du kan vende tilbage i ordinært job. Vi vurderer, at det ikke er overvejende sandsynligt, at du kan blive revalideret. Her har vi lagt vægt på følgende: På de foreliggende oplysninger er der ikke fundet dokumentation for, at du vil være i stand til at gennemføre evt. revalideringsmæssige foranstaltninger på nuværende tidspunkt, idet du befinder dig langt væk fra arbejdsmarkedet, hvor der først og fremmest er behov for at arbejde på et stabilt fremmøde på praktikpladsen, hvorefter der skal arbejdes på en øgning af arbejdstid. 2. Hvis det er nødvendigt, at du starter i virksomhedspraktik (eller andre tilbud) for at finde ud af, om du kan klare et job Vi vurderer, at det ikke er relevant for dig at starte i virksomhedspraktik eller andre tilbud af følgende årsag: Denne forlængelsesmulighed har været brugt og kan derfor ikke anvendes igen. Du har været visiteret til virksomhedspraktik, men du har haft over 80 procent fravær dels pga. følger efter et overfald og dels fordi du har været udsat for trusler fra din far, hvilket har gjort at du ikke har været i stand til at møde stabilt i praktikken. Dette har medført, at vi vurderer, at det ikke længere er sandsynligt at din arbejdsevne kan nå at blive afklaret indenfor 39 uger fra varighedsbegrænsningen d Hvis du har udsigt til raskmelding Dette kræver, at du efter en sikker lægelig vurdering vil kunne raskmeldes inden for 2 år (2 x 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden). Ud fra de oplysninger, vi har, er du ikke under eller venter på en lægebehandling, som vil kunne føre til raskmelding inden for 2 år. Vi har lagt vægt på følgende forhold:

101 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 33 Der foreligger ikke dokumentation for, at du kan blive raskmeldt inden for 2 år fra varighedsbegrænsningens indtræden. 4. Hvis det er uafklaret, om du er berettiget til fleksjob eller førtidspension Hvis du ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om du vil være berettiget til et fleksjob eller førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger. På nuværende tidspunkt findes det ikke dokumenteret, at du ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, idet der peges på behov for en længerevarende praktik, hvor der tilbydes mentor støtte netop for at sikre et stabilt fremmøde på praktikstedet. Derefter kan der ske en afklaring af din arbejdsevne. 5. Hvis du har en livstruende sygdom, der ikke kan behandles Ud fra vores oplysninger er din sygdom ikke livstruende. 6. Hvis du har en sag om arbejdsskade Ifølge vores oplysninger er der ikke rejst en sag om erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. 7. Hvis der er påbegyndt sag om førtidspension Vi har undersøgt, om der er mulighed for at indstille dig til førtidspension. Der er følgende årsag til, at vi ikke skønner at kunne indstille dig til en førtidspension: Der er ikke påbegyndt en sag om førtidspension. Vi kan således ikke efter nogen af disse bestemmelser forlænge dine sygedagpenge. Yderligere aktivering Vi hat taget stilling til, om der er grundlag for at tilbyde dig aktivering eller lignende initiativer. Vi vurderer følgende: Der er behov for, at du forsætter i virksomhedspraktik, hvor der arbejdes på at optræne din arbejdsevne. Du har fået tilbudt mentor ordning for at sikre et stabilt fremmøde på arbejdspladsen, samt at der er en person som kan støtte dig på arbejdspladsen i dagligdagen. (Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 656 af 15/06/2011 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 7a). Fleksjob Vi har undersøgt dine muligheder for fleksjob. Vi vurderer, at det ikke er relevant for dig, af følgende årsag: Der vurderes ikke på de foreliggende oplysninger, at der findes dokumentation for, at din arbejdsevne er varig og væsentligt begrænset. Det vurderes dog, at du uden tvivl har behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.

102 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 34 (Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 706 af 28/06/2012 om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 13). Vores sagsbehandling Vi har under behandlingen af din sag været i kontakt med psykiater, lægekonsulent samt virksomhedskonsulent og praktikstedet. Vi anser sagen for tilstrækkeligt belyst på dette grundlag. (Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 656 af 15/06/2011 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 7a, stk. 1) Kommunens anvendelse af anden aktør Visitation Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.15 Har kommunen anvendt anden aktør til visitation (sygedagpengelovens 12)? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Blandt sagerne er der ingen tilfælde, hvor kommunen i tilknytning til den første opfølgningssamtale med borgeren har anvendt anden aktør til visitation efter sygedagpengelovens 12. Anden aktør har heller ikke foretaget revisitation i forbindelse med efterfølgende opfølgningssamtaler Indhentelse af oplysninger Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør.

103 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 35 Tabel 4.16 Har kommunen anvendt anden aktør til indhentelse af oplysninger? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt I 23 procent af sagerne, svarende til fem sager, har kommunen anvendt anden aktør til at indhente oplysninger. Anden aktør har især indhentet lægelige oplysninger. Der tegner sig således samme billede som i forhold til sagerne afgjort efter 7, hvor det ligeledes særligt var de lægelige oplysninger, som blev indhentet til vurdering af sagen. Eksempel 12: Anden aktør indhenter oplysninger I denne sag har anden aktør ifølge progressionsrapporten indhentet oplysninger fra arbejdsgiver og fysioterapeut Afholdelse af opfølgningssamtaler Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.17 Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af opfølgningssamtaler? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt I seks sager afgjort efter 27, svarende til 27 procent, har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af opfølgningssamtaler efter sygedagpengelovens 13, om den løbende opfølgning i sygedagpengesager. Det er kun to kommuner, der har anvendt anden aktør til opgaven. Anden aktør har i fire af sagerne, der alle er fra samme kommune, samtidig i strid med sygedagpengelovens 19 truffet afgørelse om retten til sygedagpenge. Dette er nærmere beskrevet i kapitel

104 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Udarbejdelse af opfølgningsplan Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.18 Har kommunen anvendt anden aktør til udarbejdelse af opfølgningsplan? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Undersøgelsen viser, at anden aktør har udarbejdet opfølgningsplan i de seks sager, hvor anden aktør har afholdt opfølgningssamtaler. Anden aktør har ikke udarbejdet opfølgningsplan i andre sager, hvor der er truffet afgørelse efter 27. Eksempel 13: Anden aktør udarbejder opfølgningsplan sammen med kommunen Anden aktør har udarbejdet opfølgningsplanerne i samarbejde med kommunen. Det fremgår af opfølgningsplanerne, at anden aktør har leveret oplysningerne, og at kommunen herefter har vurderet sagen ud fra de foreliggende oplysninger Visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.19 Har kommunen anvendt anden aktør til visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt

105 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 37 Også i forhold til sager afgjort efter 27 viser undersøgelsen, at det er kommunen, der visiterer borgerne til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Anden aktør har kun visiteret til tilbud i én sag. I den sag har anden aktør samtidig i strid med sygedagpengelovens 19 truffet afgørelse om retten til sygedagpenge. Dette er nærmere beskrevet i kapitel Afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.20 Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Kommunen har anvendt anden aktør til at afholde tilbud i 68 procent af sagerne, svarende til 15 sager. Anden aktør har i syv af sagerne ikke afholdt tilbud. I to af disse syv sager har Ankestyrelsen i øvrigt fundet, at der ikke er tale om en anden aktør. I fire ud af de syv sager har Ankestyrelsen fundet, at kommunen i strid med sygedagpengelovens 19 har anvendt anden aktør som sagsbehandler i kommunen, herunder til at indstille og træffe afgørelse om ret til sygedagpenge. Dette er nærmere beskrevet i kapitel

106 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 38 Nedenfor er gengivet eksempler fra undersøgelsen på de tilbud, som de sygemeldte har deltaget i. Eksempel 14 Anden aktør har etableret arbejdsprøvning for borgeren for at afklare borgerens arbejds- og funktionsevne med henblik på tilbagevenden til ordinært arbejde, herunder belyse borgerens skånebehov. Arbejdsprøvningen foregik i virksomhedspraktik i perioden 20. februar april 2012 i en fiskehal. Eksempel 15 Borgeren har deltaget i et afklaringsforløb hos anden aktør efter beskæftigelsesindsatslovens 32. Der var tale om et samtaleforløb med henblik på at flytte borgerens fokus fra sygdomsidentitet til arbejdsidentitet og praktikophold. Eksempel 16 Samtaleforløb hos anden aktør med henblik på at finde egnet virksomhedspraktik til afklaring af borgerens arbejdsevne Vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 4.21 Har kommunen anvendt anden aktør til vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Anden aktør har vurderet borgerens arbejdsevne i seks sager, svarende til 27 procent af sagerne, hvor der er truffet afgørelse efter 27. Det er et væsentligt mindre antal sager end resultatet for sagerne, hvor der er truffet afgørelse efter 7. I 7 sagerne blev anden aktør anvendt til vurdering af borgerens arbejdsevne i ca. halvdelen af sagerne.

107 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 39 Eksempel 17: Anden aktør vurderer arbejdsevne Anden aktør skriver følgende i slutvurdering efter borgerens arbejdsprøvningsforløb i virksomhedspraktik: På baggrund af arbejdsprøvningen vurderer aa (anden aktør) at nn har erhvervsegnede kompetencer inden for blandt andet det administrative område, men at hun grundet sit helbred og heraf følgende gener ikke længere har erhvervsegnede ressourcer, der kan føre til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Nn s skånehensyn blev, i det omfang det på nogen måde var muligt, tilgodeset under arbejdsprøvningen i Fiskehallen Y. Det til trods var der ingen dage, hvor hun var i stand til at arbejde effektivt mere end 5 30 minutter på en arbejdsdag. Ofte var hendes astmaanfald så alvorlige, at hun var nødt til at gå hjem. Aa kan ikke komme med forslag til tiltag, der kan sikre, at nn fremover kan opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, idet hendes astma/allergi påvirkes af stort set alt. Aa vurderer, at nn s arbejdsevne er på grænsen til det ikke eksisterende og anser det for realistisk, på baggrund af arbejdsprøvningen, at nn vil kunne arbejde maksimalt 5 30 minutter effektivt om dagen, afhængigt af om hun arbejder ude eller inde Andre situationer, hvor kommunen har anvendt anden aktør Tabel 4.22 Har kommunen anvendt anden aktør til andet? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Undersøgelsen viser, at kommunen har anvendt anden aktør til andet i ni sager. I fire af disse sager har anden aktør foretaget afklaring af borgerens situation ved hjælp af læger. I en af sagerne har anden aktør ledsaget borgeren til lægelige undersøgelser, blandt andet scanning. Anvendelsen er i overensstemmelse med reglerne. I fire af sagerne har anden aktør truffet afgørelse om retten til sygedagpenge. Det er ikke i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19, stk. 2. Dette er nærmere beskrevet i kapitel

108 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 40 5 Formel vurdering af sagerne Formalitetsvurderingen i kapitel 5 omfatter en vurdering af kompetencen til at træffe afgørelse efter sygedagpengelovens 7, 21 og 27, afgørelsens form, herunder om afgørelsen opfylder de forvaltningsretlige krav til begrundelse og klagevejledning, eller hvorvidt det af sagen klart fremgår, hvilken afgørelse kommunen har truffet og med hvilken hjemmel, om kommunen har foretaget partshøring, herunder efter 21 i sygedagpengeloven, om kommunen har vurderet sagen efter 7a i retssikkerhedsloven, og kommunens anvendelse af ressourceprofilen. Ankestyrelsen har i denne undersøgelse særligt haft fokus på at undersøge, om kommunen har overholdt sygedagpengelovens 19, stk. 2, om, at kommunen ikke kan overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter loven. 5.1 Formelle krav til afgørelser efter 7, 21 og Kompetencen til at træffe afgørelse om ret til sygedagpenge Det er alene kommunen, der kan træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Det fremgår af sygedagpengelovens 19, stk. 2, at kommunen ikke kan overlade denne opgave til anden aktør. Ankestyrelsen vurderer, at anden aktør har truffet afgørelse efter 7, 21 eller 27 i fem ud af de 48 sager, der indgår i undersøgelsen. De fem afgørelser er derfor ikke i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19, stk. 2, og Ankestyrelsens praksis på området. Afgørelserne ville blive ændret eller hjemvist af Ankestyrelsen, hvis de havde været klagesager. Efter Ankestyrelsens praksis er en afgørelse om retten til sygedagpenge ugyldig, hvis den er truffet af anden aktør. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 2. Det drejer sig om fire afgørelser efter 27 og en enkelt afgørelse efter 7. Se tabel 5.1.

109 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 41 Tabel 5.1 Hvem har truffet afgørelsen? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Kommunen Anden aktør Fremgår ikke/ uklart I alt Samtlige fem sager er fra samme kommune. I sagerne har en person fra anden aktør fysisk siddet i kommunen og sagsbehandlet sygedagpengesagerne. Sagerne er oprindeligt startet af kommunen, men sagsbehandlingen overtages på et tidspunkt af anden aktør med et brev, som kommunen sender til de pågældende borgere. I brevet oplyser kommunen de sygemeldte borgere om deltagelsen af anden aktør. Nedenfor er gengivet det brev, som kommunen sender til borgerne. Eksempel 18: Anden aktør deltager i afgørelsen om en borgers ret til sygedagpenge Udredning og afklaring af din sygedagpengesag ved aa (anden aktør) Ledelsen af Jobcenter x har indgået aftale med aa om udredning og afklaring af et antal sager, hvor borgere har været sygemeldt i mere end 52 uger. Det er besluttet, at aa skal overtage sagsbehandlingen i din sag med alt, hvad det indebærer, herunder bl.a. opfølgning med samtale hver 4. uge, udarbejdelse af ressourceprofil, skrivelser og indstilling m.m. Det betyder for dig, at du ikke længere skal kontakte mig vedr. din sag, men fremover skal have kontakt til en medarbejder fra aa. Aa vil indkalde dig til et møde først i maj måned, hvor de sammen med dig vil tilrettelægge forløbet sammen med dem. Medarbejderne ved aa har ingen beslutningskompetence, men alene indstillingsret, dvs. det er Jobcenter x, der har den endelige beslutningskompetence i din sag. Sygemeldte borgere, der deltager i udredning og afklaring varetaget af aa, er underlagt de samme regler, som gælder for sygemeldte tilknyttet kommunes sygedagpengeafdeling, dvs. retten til at modtage sygedagpenge er betinget af, at du deltager i opfølgning, afklaringsforløb eller anden relevant afklaring. Udebliver du fra opfølgningssamtaler, afklaringsforløb eller andet, som er aftalt med medarbejderne ved

110 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 42 aa, mister du retten til at modtage sygedagpenge, så længe du ikke medvirker, jfr. 21 stk 1 3. Uddrag fra Kap. 7 i sygedagpengeloven side 2. Jeg håber du får et godt og positivt samarbejde med aa. I henhold til vejledning til bekendtgørelse om andre aktører m.fl. 128 stk. 3 i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, 77 stk. 2 i Lov om Sygedagpenge samt 98 stk 3 og 4 i lov om aktiv socialpolitik, har du mulighed for at klage over henvisningen til anden aktør. Klagevejledning vedlagt. Det fremgår af undersøgelsen, at det efter dette tidspunkt fortsat er kommunens brevpapir, der anvendes i sagsbehandlingen af sagerne, men det er anden aktør, der står anført som ansvarlig. Anden aktør har underskrevet afgørelserne alene eller sammen med afdelingslederen fra kommunen. Hvor det alene er anden aktør, der har underskrevet afgørelsen, fremgår det af afgørelsen, at det er på vegne af Jobcenter x. I en af de fem sager fremgår det af ressourceprofilen, at sagen fremlægges for afdelingsleder nn, som træffer afgørelse. I den sag er det imidlertid alene anden aktør, der står anført som afsender og ansvarlig på afgørelsen om ophør af sygedagpenge, som er sendt til borgeren ved brev et par dage efter. Det fremgår af afgørelsen, at den er truffet på vegne af Jobcenter x. Ankestyrelsen vurderer, at det er i strid med sygedagpengelovens 19, stk. 2,, at anden aktør har underskrevet afgørelsen, uanset om anden aktør har underskrevet afgørelsen alene eller sammen med kommunens medarbejder. Efter bestemmelsen er der ikke hjemmel til, at anden aktør deltager i afgørelsen om en borgers ret til sygedagpenge. Anbefaling Den kommune, der har anvendt anden aktør til at træffe afgørelse om ret til sygedagpenge, skal ændre den ulovlige praksis Afgørelsens form De fleste afgørelser, der er indgået i undersøgelsen, er truffet som skriftlige afgørelser. Dog er der i 18 sager truffet mundtlige afgørelser med et skriftligt notat i kommunens journal.

111 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 43 Tabel 5.2 Hvilken form har afgørelsen? Antal Procent Skriftlig afgørelse Skriftligt notat i kommunens journal Anden form 0 0 I alt Undersøgelsen viser, at to af afgørelserne i sagerne, der er afgjort efter sygedagpengelovens 27, er ugyldige efter bestemmelsen, fordi kommunen ikke har truffet en endelig afgørelse i sagen. I den ene af sagerne betragter kommunen partshøring af borgeren som afgørelse. Sagen er samtidig ugyldig, fordi partshøring er foretaget af anden aktør. Dette er nærmere beskrevet i kapitel Eksempel 19: Sygedagpengene bliver standset uden en afgørelse. En partshøring er ikke en afgørelse. Der er tale om standsning af udbetaling af sygedagpenge ved den generelle varighedsbegrænsning, og der er ikke nogle af forlængelsesbetingelserne, der er opfyldt, jf. 27, stk. 1, nr Der er ikke en formel afgørelse på sagen. Kommunen oplyser telefonisk til Ankestyrelsen, at det er partshøringsskrivelsen fra anden aktør, der skal anses for at være afgørelsen. Ankestyrelsen vurderer, at en partshøring er et led i sagsbehandlingen for at kunne træffe en korrekt afgørelse. En partshøring har til formål at kvalitetssikre det faktiske grundlag, der skal lægges til grund, når en myndighed skal træffe en afgørelse. Partshøringen kan ikke indeholde den endelige afgørelse. Ankestyrelsen har samlet set vurderet, at sagen er forkert afgjort og ville blive hjemvist eller ændret, hvis det havde været en klagesag. I den anden sag, hvor der ikke er truffet en endelig afgørelse, er situationen, at kommunen sender et brev til borgeren om, at sygedagpengene stopper, men samtidig oplyser kommunen i samme brev, at den endelige afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpenge er udsat.

112 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 44 Eksempel 20: Sygedagpengene bliver standset uden en afgørelse Det fremgår af brevet, at det er en afgørelse på jobcentrets brevpapir og med klagevejledning. Det fremgår, at sygedagpengene stopper. Samtidig fremgår det, at jobcentret på nuværende tidspunkt afventer borgerens undersøgelse på hospital samt status fra egen læge. I den forbindelse oplyser kommunen: Jobcentret har derfor besluttet, at udsætte den endelige afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpenge. Udbetalingen af sygedagpenge vil derfor blive bragt til ophør med sidste udbetalingsdag den xxx. Såfremt den indhentede status viser, at der er grundlag for forlængelse af sygedagpengene, genoptages sygedagpengeudbetalingen med tilbagevirkende kraft fra den xxx. Ankestyrelsen har telefonisk kontaktet kommunen, der cirka ni måneder efter afsendelse af ovennævnte bekræfter, at der stadig ikke er truffet afgørelse. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ville blive hjemvist eller ændret, hvis det var en klagesag, da der ikke er truffet en gyldig afgørelse i sagen. Anbefaling Kommunerne bør etablere procedurer, der sikrer, at kommunen får truffet en afgørelse i sagerne og får meddelt afgørelsen til borgeren. I afgørelser til skade for borgeren bør kommunerne sørge for en skriftlig afgørelse, inden kommunen afslutter sagen Begrundelsen for afgørelsen Langt de fleste afgørelser, i alt 38 sager, indeholder i høj grad en begrundelse, der opfylder kravene til skriftlige afgørelser i forvaltningsloven eller kravene til mundtlige afgørelser om et skriftligt notat i sagen, der viser, hvilken afgørelse, der er truffet med hvilken hjemmel. Se tabel 5.3.

113 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 45 Tabel 5.3 Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24, eller opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå, hvilken afgørelse der er truffet med hvilken hjemmel? Antal Procent Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant I alt I fem sager, der er afgjort efter sygedagpengelovens 7, er der truffet en mundtlig afgørelse om standsning af sygedagpengene, og der er ikke et notat i sagen, der lever op til kravet om, at det skal fremgå, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. Sagerne er fra samme kommune og vedrører borgere, der selv har raskmeldt sig. Kommunen har truffet afgørelse i form af et skriftligt notat i kommunens journal. Imidlertid har kommunen ikke i journalrapporten anført, at afgørelsen om stop af sygedagpenge er sket efter sygedagpengelovens 7. Kommunen har heller ikke ved start af sag eller senere, herunder i forbindelse med opfølgning nævnt 7. Sagerne er dog samlet set vurderet til at være afgjort i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Se kapitel 4.1. Ankestyrelsen har ikke vurderet, at begrundelsesmanglen har haft en så væsentlig indflydelse på selve afgørelsen, at den medfører afgørelsens ugyldighed. I 2 sager, som er afgjort efter sygedagpengelovens 27, opfylder afgørelserne kun i ringe grad kravene til en god begrundelse. Se eksempel 21 og 22. Eksempel 21: Mangelfuld begrundelse Der er ikke henvisning til de anvendte lovregler i selve afgørelsen. 27 er nævnt i partshøringen. Ankestyrelsen vurderer, at begrundelsen er mangelfuld, dels pga. de manglende lovregler, dels fordi kommunen blot konstaterer, at borgeren har fået sygedagpenge i

114 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 46 mere end 52 uger inden for de seneste 18 måneder. Borgeren har fået sygedagpenge i flere perioder, og perioderne burde have været nævnt. Eksempel 22: Mangelfuld begrundelse Det fremgår af kommunens notat, at afgørelsen er skriftlig. Dog er der ikke en skriftlig afgørelse blandt de sagsakter, som kommunen har sendt til brug for undersøgelsen. Dermed fremgår den begrundelse, borgeren har fået, heller ikke af sagen. Kommunen har i et notat kun i ringe grad begrundet, hvorfor sygedagpengene er standset. Kommunen har foretaget en generel vurdering, men kommunen har ikke foretaget en vurdering i forhold til de enkelte punkter i 27, stk. 1. Det fremgår af notatet, at sagen afsluttes "ved generel varighed". Det fremgår indirekte af kommunens notat, at der ikke er fundet grundlag for forlængelse. Kommunen har ikke nævnt de relevante lovbestemmelser. Ankestyrelsen vurderer på den baggrund, at begrundelsen er mangelfuld. De to sager er samlet set vurderet til at være afgjort i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Se kapitel 4.1. Ankestyrelsen har ikke vurderet, at begrundelsesmanglen har haft en så væsentlig indflydelse på selve afgørelsen, at den medfører afgørelsens ugyldighed Klagevejledning Undersøgelsen viser, at den klagevejledning, som kommunen giver i afgørelsen til sagen, kun i nogen grad opfylder forvaltningslovens krav. Problemet er stort set det samme i disse sager. Det drejer sig om, at afgørelserne mangler oplysning om, at klagen skal indgives inden kontortids ophør. To sager var sendt til Ankestyrelsen uden klagevejledning.

115 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 47 Tabel 5.4 Er klagevejledningen korrekt? Der henvises til FVL 25 Antal Procent I høj grad 1 2 I nogen grad I ringe grad 0 0 Nej 2 4 Ikke relevant I alt Mangelfuld eller manglende klagevejledning medfører ikke, at afgørelsen er ugyldig, men at klagefristen forlænges Partshøring Ankestyrelsen har undersøgt, om der er foretaget partshøring i sagerne. Det er tilfældet i 20 sager, svarende til 42 procent. 15 af disse sager vedrører sygedagpengelovens 27. Tabel 5.5 Har der været foretaget partshøring? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej Partshøring er ikke aktuel I alt Undersøgelsen viser, at der kun mangler partshøring i én sag afgjort efter 27. Sagen er blandt de fem sager, der samtidig ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, fordi anden aktør har truffet afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpenge. I 27 sager er partshøring ikke aktuel. Det drejer sig primært om sager afgjort efter sygedagpengelovens 7, hvor det i 21 sager ikke har været relevant at partshøre. Årsagen er primært, at borgeren selv har raskmeldt sig. Efter forvaltningsloven skal partshøring ske, når en part ikke kan antages at kende en oplysning, som er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for afgørelsen af sagen.

116 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Partshøring og indstilling til afgørelse - foretaget af anden aktør Den mulighed for delegation af kompetence til anden aktør, som fremgår af sygedagpengeloven, omfatter ikke indstilling til afgørelse om retten til sygedagpenge eller partshøring forud for denne afgørelse. I Principafgørelse fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at disse to sagsbehandlingsskridt er en så integreret del af afgørelsen om retten til ydelsen, at de er omfattet af delegationsforbuddet i sygedagpengeloven. Et resume af Principafgørelse fremgår af bilag 5. Hvis kommunen delegerer kompetencen til at partshøre og udarbejde indstilling til afgørelser om retten til sygedagpenge til anden aktør, er afgørelsen ugyldig, fordi retsvirkningen af anden aktørs manglende kompetence er ugyldighed. Tabel 5.6 Er partshøringen foretaget af anden aktør? Antal Procent Ja 3 6 Nej Ikke relevant I alt Undersøgelsen viser, at anden aktør har foretaget partshøring i tre sager. Det drejer sig om tre af de fem sager, hvor Ankestyrelsen også vurderer, at anden aktør har truffet afgørelse om retten til sygedagpenge, og som derfor er i strid med reglerne. Se tabel 5.1. Tabel 5.7 Har anden aktør indstillet til afgørelsen? Antal Procent Ja 5 10 Nej I alt Anden aktør har indstillet til afgørelsen i fem sager. Det er de samme fem sager, som er omtalt i kapitel , og som er ugyldige, fordi afgørelsen om retten til sygedagpenge vurderes at være truffet af anden aktør. Se tabel 5.1.

117 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Erhvervsrettede foranstaltninger efter retssikkerhedslovens 7a Efter retssikkerhedslovens 7a skal kommunen senest to uger, før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Kommunen skal desuden vurdere, om borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder eller andre skal inddrages. Undersøgelsen viser, at det i de fleste sager ikke har været relevant at anvende bestemmelsen. Det skyldes hovedsageligt, at bestemmelsens anvendelsesområde er afslagssager, hvor sygedagpengene standses imod borgerens ønske. I undersøgelsen indgår der flere sager, hvor sygedagpengene ikke er standset, eller hvor ydelsen er standset, fordi borgeren selv har meldt sig rask. I to sager, har kommunen kun i ringe grad inddraget borgeren efter bestemmelsen i 7a. Det er de samme to sager, som i ringe grad opfylder begrundelseskravet. Se kapitel Ankestyrelsen har ikke vurderet, at nogen af sagerne ville blive hjemvist eller ændret pga. fejl i anvendelsen af 7a. I de 2 sager vurderer Ankestyrelsen, at den mangelfulde inddragelse ikke har været så væsentlig, at afgørelsen er ugyldig af den grund. Tabel 5.8 Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget borgeren efter de regler, der gælder for området? Der henvises til 7a i retssikkerhedsloven Antal Procent Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant I alt

118 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 50 Tabel 5.9 Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget andre relevante end borgeren efter de regler, der gælder for området? Der henvises til 7a i retssikkerhedsloven. Antal Procent I høj grad I nogen grad 0 0 I ringe grad 0 0 Nej 0 0 Ikke relevant I alt Tabel 5.10 Har anden aktør været inddraget i 7a vurderingen? Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej Ikke relevant I alt Anden aktør har været inddraget i vurderingen efter 7a i fire sager, jf. tabel Særligt om 21 Efter sygedagpengelovens 21 bortfalder retten til sygedagpenge, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens sygedagpengeopfølgning. Bortfald af sygedagpenge efter 21 er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan tidligst træffe afgørelse efter bestemmelsen, når kommunen har partshørt borgeren.

119 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 51 Tabel 5.11 Om 21; Har kommunen opfyldt vejledningspligten? Respondenter Procent I høj grad I nogen grad 0 0 I ringe grad 0 0 Nej 0 0 Ikke relevant 0 0 I alt Undersøgelsen omhandler kun en enkelt sag om bortfald af ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21. I denne sag har kommunen opfyldt den særlige vejledningspligt efter bestemmelsen. Endvidere har kommunen partshørt borgeren inden afgørelsen. Se kapitel Afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis. I sagen har anden aktør afholdt tilbud og vurderet borgerens arbejdsevne men har ikke i øvrigt deltaget i opfølgningsindsatsen. Sagen er omtalt under kapitel Særligt om 27 Inden kommunen træffer afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens 27, skal kommunen foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte har ret til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det fremgår af lovens 28. Inden 1. januar 2013 var det efter 28 et krav, at kommunen skulle anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne, også kaldet ressourceprofil. Undersøgelsen er foretaget før 1. januar 2013 og forholder sig til de dagældende regler. Efter sygedagpengelovens 19, stk. 3, kan kommunen overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Det betyder, at kommunen kunne overlade det til andre aktører at udarbejde ressourceprofil.

120 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 52 Tabel 5.12 Har kommunen anvendt arbejdsevnemetoden (udarbejdelse af ressourceprofil)? Respondenter Procent I høj grad I nogen grad 3 14 I ringe grad 0 0 Nej 0 0 Ikke relevant 0 0 I alt Undersøgelsen viser, at kommunen anvender arbejdsevnemetoden og udarbejder ressourceprofil inden afgørelse efter bestemmelsen i 27. Tabel 5.13 Om 27; Er ressourceprofilen udarbejdet af anden aktør? Respondenter Procent Ja 4 18 Nej I alt I fire sager er det anden aktør, der har udarbejdet ressourceprofil. Dette er ikke i strid med reglerne på området Oplysning til borgeren om anvendelse af anden aktør Det fremgår af 2, stk. 2, i bekendtgørelsen om andre aktører m.fl., at henvisningen til en anden aktør skal være skriftlig, og at personen kan klage over henvisningen til anden aktør. Ankestyrelsen har vurderet, at kommunen ikke har opfyldt kravet om skriftlighed i 19 sager. I 7 af de 19 sager har kommunen oplyst mundtligt om anden aktør. Tabel 5.14 Har kommunen i tilstrækkelig grad oplyst borgeren om inddragelsen af anden aktør?

121 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 53 Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad 7 15 Nej I alt Ankestyrelsen har ikke praksis om følgerne af, at kommunen ikke overholder kravet om skriftlighed. Afgørelserne i de 19 sager er vurderet at være gyldige på trods af den manglende overholdelse af reglen, som er betragtet som en ordensforskrift. Anbefaling Kommunerne skal etablere procedurer, der sikrer, at reglen om skriftligt at oplyse borgeren om henvisning til anden aktør bliver overholdt. Ankestyrelsen skal samtidig gøre opmærksom på, at kommunen også skal oplyse om klagemuligheden. I eksemplet nedenfor har kommunen i høj grad oplyst borgeren om inddragelsen af anden aktør. Eksempel 23: Borgeren er i høj grad oplyst om inddragelsen af anden aktør Henvisning til aa (anden aktør) I forbindelse med din sygemelding skal Jobcenteret jfr. Lov om sygedagpenge 15, stk. I henvise til aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32. Dette er for at støtte en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der foreligger ikke oplysninger i din sag, som peger på at du ikke kan deltage i hensynstagende aktiviteter, hvorfor du henvises til træningsforløb hos aa. Aa vil indkalde dig til opstartssamtale og nærmere info omkring forløbet pr. brev. Vi gør dig opmærksom på, at udeblivelse fra forløbet uden gyldig grund vil få betydning for din fortsatte ret til sygedagpenge. Udbetaling af sygedagpenge eller sygedagpengerefusion vil ophøre fra den dag, hvor du udebliver fra forløbet jf. Lov om Sygedagpenge 21, stk. 1, nr. 1

122 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 54 Udbetalingen af sygedagpenge/refusion kan genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor du igen medvirker i opfølgningen af din sag, hvis dette sker senest 4 uger, efter at du er underrettet om bortfaldet. I tilfælde af udeblivelse uden gyldig grund, har du ret til at udtale dig inden der træffes endelig afgørelse. Dette vil ske via skriftlig partshøring. Der henvises til Lov om sygedagpenge 21, stk. 3. Hvis du er forhindret i at møde, skal du melde afbud til din rådgiver xx. Det skal oplyses, at deltagelse i aktiviteter kun kan ske så længe der udbetales sygedagpenge. Til orientering vedlægges brochure om forløbet. Klagevejledning: Der kan klages over henvisningen til forløbet. Vi skal modtage din klage inden 4 uger efter du har modtaget dette brev. Klagen fremsendes til Jobcenter xx, Att. xx som foretager en revurdering. Såfremt afgørelsen fastholdes videresendes sagen til Beskæftigelsesankenævnet.

123 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 55 6 Kommunens kontrakt med anden aktør Ankestyrelsen har gennemgået de kontrakter, som de 10 kommuner har indgået med anden aktør i forhold til behandling af de i alt 48 sager. Det drejer sig om 21 kontrakter. Nedenstående tabel viser, hvilke andre aktører kommunen har anvendt, fordelt på de 48 sager, der indgår i undersøgelsen.

124 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 56 Tabel 6.1 Kommunens anvendelse af andre aktører i de 48 sager, der er indgået i undersøgelsen. I alt Nordfyn Norddjurs København Kalundborg Horsens Hedensted Gribskov Gentofte Billund Aalborg AS Daghøjskolen, Grindsted 1 1 Falck Jobservice Huset, Grindsted 2 2 Incita 1 1 Markmann rekruttering & genplacering Quick Care Skerninghuset 3 3 Springbræt 1 1 Udviklingshuset 1 1 Varda 5 5 Center for Job og Afklaring 1 1 Futurecom Uddannelse A/S 1 1 Rehabiliteringscenter for Flygtninge 1 1 Ingen anden aktør Ankestyrelsen har undersøgt og sammenholdt de 21 kontrakter i forhold til indhold, form og gennemskuelighed. Ankestyrelsen har desuden undersøgt, hvad kommunerne anvender anden aktør til ifølge kontrakten, og om anvendelsen er i overensstemmelse med reglerne i sygedagpengelovens 19. I undersøgelsen indgår, om Ankestyrelsen er enig i, at der er tale om en anden aktør. 6 Kommunen har haft den opfattelse, at der var tale om anden aktør. Ankestyrelsen har vurderet, at det ikke er anden aktør.

125 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Kontraktens form Kontraktens opbygning 10 ud af de i alt 21 kontrakter er udformet på anden aktørs brevpapir. Derudover er syv af de resterende kontrakter uden angivelse af logo. Fire kontrakter er udformet på kommunens brevpapir. Tabel 6.2 Hvilket brevpapir er kontrakten udformet på? Antal Procent Kommunens brevpapir 4 19 Anden aktørs brevpapir Uoplyst/uden logo 7 33 I alt Undersøgelsen viser, at den enkelte kommunes kontrakter med andre aktører er meget forskellige. Det er således tilfældet for 15 kontrakter, svarende til 71 procent af kontrakterne. To kommuner skiller sig dog ud fra denne mængde, idet de to kommuner hver især har indgået kontrakt med anden aktør, der ligner de øvrige kontrakter, som kommunen har indgået. Det er således tilfældet for i alt seks kontrakter, fordelt ligeligt på begge kommuner. Tabel 6.3 Ligner kontrakten de øvrige kontrakter, som kommunen har indgået? Antal Procent Ja 6 29 Nej I alt De kontrakter, der adskiller sig fra hinanden inden for samme kommune, er typisk udformet på anden aktørs brevpapir eller er uden logo. Det modsatte gør sig gældende for de kontrakter, der er udformet på kommunens brevpapir. Her ligner tre ud af de fire kontrakter hinanden. Ankestyrelsen har ved gennemgang af de 21 kontrakter konstateret, at kontrakterne mellem kommunerne og andre aktører fremstår meget forskelligt i forhold til længde, detaljeringsgrad, informationsniveau og opsætning, herunder brug af bilag.

126 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 58 Fælles for kontrakterne er dog, at de typisk indeholder oplysning om målgruppe, periode/varighed, målsætning, ydelser, anden aktørs samarbejde med jobcentret, herunder videregivelse af oplysninger samt oplysning om pris og succeskriterier. Som eksempler på kontrakternes forskellige måder at definere målgruppen på, kan Ankestyrelsen henvise til følgende eksempler fra undersøgelsen: Eksempel 26 Modtagere af sygedagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse. Det drejer sig typisk om borgere i match 2 og 3. Eksempel 27 Målgruppen for forløbet er borgere på kontanthjælp (match 1 og 2) eller borgere visiteret til fleksjob eller sygedagpengemodtagere, som visiteres fra kunden til at deltage i forløbet hos aa (anden aktør) Eksempel 28 Målgruppen for forløbet er sygemeldte med stress, depression, skrøbelighed eller psykosomatiske lidelser, uden misbrug. Eksempel 29 Målgruppen er sygedagpengemodtagere, som er sygemeldte på grund af smerter i ryggen. Der er følgende to delmålgrupper Sygemeldte borgere med symptomer i ryggen i 4-12 uger Sygemeldte borgere med symptomer i ryggen i mere end 12 uger Eksempel 30 Kommunens sygemeldte og ledige Kontraktens aftaleparter Ankestyrelsen er i undersøgelsen stødt på tilfælde, hvor det fremgår af kontrakten, at kommunen har indgået aftalen med et konsortium bestående af flere andre aktører. Undersøgelsen har endvidere vist, at anden aktør i et vist omfang anvender underleverandører. Kun i en enkelt kontrakt fremgår dette dog specifikt kategoriseret under overskriften underleverandør.

127 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 59 Eksempel 31: Kontrakt med oplysning om brug af underleverandør Det følger af kontrakten, at anden aktør i løsningen af opgaven selv gør brug af en anden aktør til fysisk kompetenceafklaring. Dette fremgår af kontraktens pkt. 4 under overskriften "Underleverandører" Kommunens interne arbejdsgangsbeskrivelser Ankestyrelsen har undersøgt, om kontrakterne er suppleret af interne arbejdsgangsbeskrivelser i kommunen, der forholder sig yderligere til kontrakternes anvendelse. Det er tilfældet, for så vidt angår fem kontrakter. Nedenfor er gengivet eksempler på, at kontrakten er suppleret af interne arbejdsgangsbeskrivelser

128 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 60 Kontrakter der er suppleret af interne arbejdsgangsbeskrivelser Eksempel 32 I en af kontrakterne foreligger der en "Alt-i-ét" guide. Guiden fremstår som stilet til kommunens medarbejdere. Guiden beskriver detaljeret, hvilke arbejdsopgaver, som kommunen har i de forskellige stadier i forløbet i forhold til samarbejdet med anden aktør. Indholdet i guiden svarer til indholdet af kontrakten med anden aktør inklusiv tilbud og udbudsmateriale. Eksempel 33 Der er vedlagt "Retningslinjer for kommunens arbejdsprøvning". Det fremgår ikke, om retningslinjerne er udstedt af kommunen eller anden aktør, men de vedrører diverse forhold angående arbejdsprøvningen og arbejdsfordelingen mellem jobcentret og anden aktør. Det drejer sig om forløbets varighed, om forsamtale mellem sagsbehandler, borger og anden aktør, om henvisning til anden aktør, undervisning af borgeren, selve arbejdsprøvningsforløbet, om særlige ydelser fra anden aktør i form af psykolog og psykiater til borgeren, og om anden aktørs statusrapport til sagsbehandler. Derudover indeholder de interne retningslinjer oplysninger om, hvem der skal informeres ved borgerens fravær, herunder sygdom. Det fremgår af kontrakten, at aftalen omfatter arbejdsprøvning. Indholdet fra retningslinjerne fremgår til dels ligeledes af kontrakten. Eksempel 34 I tre kontrakter fremgår kommunens interne arbejdsgangsbeskrivelse om anvendelsen af anden aktør af en enkelt sætning blandt den samlede information om kommunens arbejdsgangsbeskrivelse på sygedagpengeområdet. Følgende fremgår således under overskriften "Igangsættelse af aktivering": "Ved igangsættelse af aktivitet, indsættes opfølgningsdato efter senest 4 uger. Hvis sagen visiteres til team aktiv indsats, oprettes opfølgningssamtalen af ny sagsbehandler ved modtagelse. Opfølgningen sker som en trepartsdrøftelse mellem anden aktør, borger og sagsbehandler."

129 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Kommunens anvendelse af anden aktør ifølge kontrakt Visitation Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 6.4 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør udfører visitation (sygedagpengeloven 12)? Antal Procent Ja 1 5 Nej I alt Undersøgelsen viser, at kommunerne typisk ikke indgår aftale med anden aktør om at visitere borgerne efter sygedagpengelovens 12 om indplacering af den sygemeldte i kategori 1, 2 eller 3. Kommunen har kun overladt denne opgave til anden aktør i en enkelt kontrakt. Eksempel 35: Kontrakt, hvor anden aktør visiterer efter sygedagpengelovens 12 Det fremgår af den udarbejdede "Procedure", under pkt. 5, at anden aktør ved enhver opfølgning foretager revisitation med henblik på stillingtagen til kategorisering. Et par kontrakter har været utydelige på dette punkt. I disse situationer har Ankestyrelsen fundet det for uklart, om anden aktør har fået overladt denne opgave af kommunen. Se eksemplet nedenfor. Eksempel 36 uklart om kontrakten giver anden aktør ret til at visitere efter sygedagpengelovens 12 Dog fremgår det af pkt. 5.2 (side 3 nederst og side 4 øverst) i kontrakten, at anden aktør etablerer praktikpladser. Det fremgår videre, at anden aktør forestår opfølgningen, heri ligger måske, at anden aktør varetager revisitering.

130 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Indhentelse af oplysninger Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 6.5 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør indhenter oplysninger? Antal Procent Ja Nej I alt Halvdelen af kontrakterne indeholder mulighed for, at kommunen kan lade anden aktør indhente oplysninger til belysning af en sag. Nedenfor følger to eksempler på dette. Anden aktør indhenter oplysning Eksempel 37 Det fremgår af den udarbejdede "Procedure", under pkt. 5, at anden aktør kan oplyse sagen, herunder indhente lægelige oplysninger og inddrage andre relevante aktører i opfølgningen fx. arbejdsgiver eller a-kasse. Eksempel 38 Det fremgår af kontrakten, at leverandøren varetager efter aftale med kommunen sagsoplysning og anden sagsforberedelse til brug for kommunens myndighedsudøvelse og skal videregive enhver oplysning, som leverandøren i den forbindelse har indhentet eller modtaget, og som er af betydning for kommunens myndighedsudøvelse Afholdelse af opfølgningssamtaler Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 6.6 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør afholder opfølgningssamtaler? Antal Procent Ja 8 38 Nej I alt

131 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 63 Ankestyrelsen har i flere kontrakter fundet det uklart, om anden aktør har beføjelse til at afholde opfølgningssamtale efter sygedagpengelovens 13, en såkaldt sygeopfølgningssamtale. Flere kontrakter anvender begrebet opfølgning i forbindelse med samtaler ved arbejdsprøvningsforløb / virksomhedspraktik. Det fremstår derfor uklart, om kommunen endvidere har overladt opgaven med at afholde sygeopfølgningssamtaler efter loven til anden aktør. I de to eksempler nedenfor vurderer Ankestyrelsen, at det er uklart, om formuleringerne indeholder beføjelse til anden aktør i forhold til opfølgningssamtaler efter sygedagpengelovens 13 om den løbende opfølgning i sygedagpengesager. Uklart ifølge kontrakten om anden aktør afholder opfølgningssamtaler efter sygedagpengelovens 13 Eksempel 39 I dette eksempel er det uklart hvor meget opfølgning, der er aftalt med anden aktør. Det fremgår af kontraktens pkt. 4.2, at det er i forhold til virksomhedspraktik - og at det også gælder i tilfælde, hvor borgeren er afsluttet hos anden aktør, og indtil praktikken er færdig. Det fremgår, at "opfølgningsgraden aftales med den enkelte myndighedsansvarlige sagsbehandler". Eksempel 40 Det fremgår, at anden aktør bl.a. afholder "startsamtaler". I dette eksempel har Ankestyrelsen fundet det tydeligt, at aftalen med anden aktør også vedrører sygeopfølgningssamtaler efter loven. Tydeligt ifølge kontrakten om anden aktør afholder opfølgningssamtaler efter sygedagpengelovens 13 Eksempel 41 Ifølge pkt. 5.2 skal anden aktør varetage kontakten og dialogen med borger under forløbet og foretage rettidig opfølgning hver fjerde uge Udarbejdelse af opfølgningsplan Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør.

132 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 64 Tabel 6.7 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør udarbejder opfølgningsplan? Antal Procent Ja 5 24 Nej I alt Kun fem kontrakter giver mulighed for, at anden aktør kan udarbejde opfølgningsplan efter sygedagpengelovens 16. Det drejer sig om kontrakter fra i alt tre kommuner. Bortset fra kontrakter fra en enkelt kommune er det de samme kontrakter, der giver tilladelse til, at anden aktør kan afholde opfølgningssamtaler efter loven. I tre kontrakter fra samme kommune er anden aktørs opgave klart defineret til at udarbejde opfølgningsplaner: Eksempel 42: Kontrakt hvor anden aktør udarbejder opfølgningsplan efter sygedagpengelovens 16 Det fremgår af kontraktens pkt. 4 og 5.2, at anden aktør skal udarbejde en opfølgningsplan, der skal godkendes af kommunen. En opfølgningsplan efter sygedagpengelovens 16 er ikke det samme som almindelig opfølgning af et forløb i arbejdsprøvning eller lignende. Efter bestemmelsen skal kommunen ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning. I eksemplet nedenfor har anden aktør ikke fået tilladelse til at udarbejde en sygeopfølgningsplan efter loven. Anden aktør skal derimod varetage al anden generel opfølgning i forløbet hos anden aktør. Det fremgår, at anden aktør udarbejder opfølgningsnotater og statusnotater.

133 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 65 Eksempel 43: Kontrakt hvor anden aktør varetager generel opfølgning men ikke efter sygedagpengelovens 16 Aktørens opgaver Udarbejdelse af opfølgningsnotater mindst hver 4. uge på ledige i alderen år. Udarbejdelse af opfølgningsnotater mindst hver 11. uge på ledige over 19 år. Udarbejdelse af et statusnotat ved afslutningen af et forløb Visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør. Tabel 6.8 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør visiterer til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Antal Procent Ja 2 10 Nej I alt Ankestyrelsen har i flere kontrakter fundet det uklart, om anden aktør har beføjelse til at visitere til tilbud, eller om opgaven for anden aktør består i at afholde tilbud på baggrund af en visitation fra kommunen. Undersøgelsen viser, at anden aktør kun visiterer til tilbud i to kontrakter. Det er to kontrakter, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at det tilstrækkeligt klart fremgår, at kommunen har overladt visitationsopgaven til anden aktør. Uddrag af den ene kontrakt er gengivet nedenfor.

134 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 66 Eksempel 44: Kontrakt hvor anden aktør kan visitere til tilbud Af kontrakten fremgår følgende: Punkt 4.1: "Kommunen honorerer aa (anden aktør) med kr. 780,00 pr. sygedagpengedeltager pr. uge, og kr. 900 pr. kontanthjælpsdeltager/borger på ledighedsydelse, som kommunen anviser til aa som deltager. Punkt 4.2: For visitationssamtaler, udført af aa, vedlægges aa med kr. 780,00. Såfremt den person, der er gennemført visitationssamtale med, dog senere deltager i et egentligt forløb, godskrives kommunen vederlaget for visitationssamtalen over første måneds faktura for personens deltagelse i projektforløbet. Punkt 4.3: Ved etablering af praktikplads, afregnes 780,00 pr. borger per uge indtil praktikaftale foreligger, herefter overgår borgeren til opfølgning hos jobcentrets sagsbehandler og borgeren afsluttes hos aa." I det følgende eksempel, er det tydeligt angivet, at det er kommunen, der visiterer til tilbud hos anden aktør. På baggrund af ordlyden i kontrakten, må rådgiveren forstås som kommunens sagsbehandler. Eksempel 45 kontrakt hvor kommunen visiterer til tilbud Det fremgår af kontrakten (pkt. 5 om indhold) at de sygemeldte "henvises af rådgiver". I eksemplet nedenfor er det ikke klart, om anden aktør kan visitere til tilbud. Eksempel 46: Uklart om kontrakten giver anden aktør mulighed for at visitere til tilbud Det fremgår af kontrakten, at anden aktør etablerer og registrerer praktik Afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør.

135 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 67 Tabel 6.9 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør afholder tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Antal Procent Ja Nej 2 9 I alt I 19 kontrakter, svarende til 91 procent, har kommunen overladt opgaven med at afholde tilbud efter loven til anden aktør. Undersøgelsen viser, at tilbuddene er meget forskellige. De er knyttet til det behov, der er hos den specifikke målgruppe, som er omfattet af den enkelte kontrakt. Endvidere er det meget forskelligt, hvor meget der er beskrevet i kontrakten om indholdet af tilbuddet hos anden aktør.

136 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 68 Nedenfor er en række eksempler på, hvordan kontrakterne beskriver tilbuddet hos anden aktør Eksempel 47 Det fremgår af kontrakten, at aftalen med anden aktør omfatter arbejdsprøvning (de første to uger afklarende med visitation til anden aktørs virksomhedsteam. De resterende 11 uger er en arbejdsprøvning i relevant virksomhed). Opgaven er nøje beskrevet, herunder undtagelser til udgangspunktet. Anden aktør kan også tilbyde undervisning. Målgruppen er beskrevet som personer, der er langt fra arbejdsmarkedet og ofte med lang ledighed bag sig. Der er angivet eksempler via cases og øvrig beskrivelse i kontrakten. Eksempel 48 Det fremgår af kontrakten, at anden aktør varetager fysisk afklaring og opkvalificering med henblik på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder virksomhedspraktik. De detaljerede ydeleser fremgår af bilag 1 til kontrakten. Det fremgår, at indholdet i forløbet blandt andet kan være - individuel tilrettelagt fysisk træning - individuelle samtaler - vejledning om arbejdsmarkedet - vejledning om lovgivning, ret og pligt - vejledning og instruktion om sundhed, kost & livsstil - vejledning i håndtetering og forståelse af stress og depression - vejledning i ergonomi - afklaring af din funktionsevne via fysiske tests - samtaler med psykolog - virksomhedspraktik Eksempel 49 Afklaring i form af træning samt smerte-og stresshåndtering. Afklaring i forhold til kompetencer og borgerens fremtid på arbejdsmarkedet. Eksempel 50 Der er et særligt bilag til kontrakten, der opstiller, hvilke opgaver, der er myndighedspersonens opgaver, og hvilke opgaver, der er aktørens opgaver.

137 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 69 (Eksempler fortsat) Eksempel 51 Det fremgår af kontrakten, at anden aktør varetager "... fysisk træning og afklaring af det fysiske funktionsniveau med henblik på hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet." Eksempel 52 Det fremgår af kontrakten, at forløbet er bygget op af et undervisningsforløb og en virksomhedspraktik i henhold til beskæftigelsesindsatslovens 42. Eksempel 53 Det fremgår af kontrakten, at anden aktør tilbyder afklaringsforløb, herunder afklaring af personlige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Eksempel 54 Det fremgår af kontrakten, at tilbuddet består i at støtte den enkelte borger i hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette vil ske ved hjælp af afklaring og forbaredelse af jobsøgning, samt en længerevarende arbejdsprøvning/praktik. Der er tale om et 12 ugers forløb, hvor de 4 første uger er holdundervisning og de otte uger er arbejdsprøvning/praktik. Eksempel 55 Ifølge kontakten varetager anden aktør afklaringsforløb. Afklaring i forhold til arbejdsmarkedet, herunder jobsøgning, virksomhedspraktik, individuel coaching, adfærd, livsstil, motion, samfundsforhold m.m Vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil Kommunen kan lovligt delegere kompetencen på området til anden aktør.

138 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 70 Tabel 6.10 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør vurderer arbejdsevne/udarbejder ressourceprofil? Antal Procent Ja Nej 8 38 I alt Det fremgår af 13 kontrakter, at anden aktør vurderer borgerens arbejdsevne. Flere af kontrakterne overlader det til anden aktør at udarbejde og opdatere borgerens ressourceprofil. Nedenfor er en række eksempler på formuleringer i kontrakter, der overlader det til anden aktør at vurdere arbejdsevnen Eksempel 56 Det fremgår af et bilag til kontrakten, at "i forbindelse med forløbets afslutning fremsendes en omfattende status, der indeholder en skriftlig afklaring af borgerens fysiske funktionsniveau. Den afsluttende status er bygget op over ressourceprofilens elementer og har til formål at levere et præcist og fyldestgørende billede af borgerens ressourcer ift. arbejdsmarkedet."... "Sagsbehandler kan ud over de faste statuser og tilbagemeldinger til enhver tid rekvirere oplysninger om borgerne, bede om en foreløbig vurdering af borgerens funktionsevne eller rekvirere andre relevante vurderinger." Eksempel 57 Det fremgår af kontrakten, at anden aktør skal foretage en helbredsmæssig udredning, herunder udarbejde udkast til ressourceprofil med beskrivelse af udvikling og arbejdsevne. Det fremgår desuden, at anden aktør skal opdatere ressourceprofilen. Eksempel 58 Følgende fremgår af bilag til kontrakten: " Ved forløbets afslutning udarbejdes en redegørelse, der synliggør dine ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet." Eksempel 59 Det fremgår af kontrakten under "Procedure", at anden aktør opstarter, udarbejder eller opdaterer eksisterende ressourceprofil, hvis arbejdsevnen vurderes at være truet.

139 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Andre situationer, hvor anden aktør udfører opgaver Tabel 6.11 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør udfører andet? Antal Procent Ja 5 24 Nej I alt Enkelte kontrakter giver anden aktør mulighed for at udføre andre opgaver. Tre kontrakter fra samme kommune giver mulighed for, at anden aktør kan tilbagevisitere borgeren til kommunen enten i løbet af perioden eller ved udløbet af perioden. I en anden kontrakt er der udførligt redegjort for, at anden aktør leverer lægelig ekspertise. De lægelige ydelser og pris er udspecificeret. Det er gengivet ved uddrag fra kontrakten nedenfor. Ankestyrelsen vurderer, at anvendelsen ikke er i strid med reglerne på området.

140 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 72 Eksempel 60: Kontrakt hvor anden aktør leverer lægelige ekspertiser Sparring ved psykolog og lægekonsulent: Aa (anden aktør) leverer en lægekonsulent 2,5 timer om ugen til at agere sparringspartner for sagsbehandlerne omkring videre tiltag i borgerforløbet. Aa leverer en psykolog 2,5 timer om ugen til at agere sparringspartner for sagsbehandlerne omkring videre tiltag i borgerforløbet. Pris: Samlet pris for 5 timer pr. påbegyndt uge 4.125,00 kr. excl. moms.. Lægekonsulent: Lægekonsulentydelse, hvor lægekonsulenten udreder og sammenfatter alle sundhedsrelevante skriv og undersøgelser. Opgaven er løst inden for 10 arbejdsdage. Pris 1.150,00 kr. excl. moms pr. time. Lægekonsulentydelse, hvor lægekonsulenten udreder og sammenfatter alle sundhedsrelevante skriv og undersøgelser. Opgaven er løst inden for 3 arbejdsdage. Pris 1.600,00 kr. excl. moms pr. time. Det fremgår endvidere af kontrakten, at psykologydelserne er 3 afklarende samtaler mellem psykolog og borger á minutters varighed. Psykologsamtalerne er af beskæftigelsesrettet karakter (ikke behandling eller diagnosticering). Derudover tilbyder kontrakten også psykologiske test og psykologiske kombinationstest. Samtlige ydelser er gengivet med indhold og pris. Ankestyrelsen vurderer, at der blandt de undersøgte kontrakter er en enkelt kontrakt, der giver beføjelser til anden aktør, som ikke er i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19, stk. 2. Efter bestemmelsen kan kommunen ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Kontrakten fremstår meget åben i dens forskellige formuleringer så som, at anden aktør overtager sagsbehandlingen med alt hvad det indebærer, herunder bl.a skrivelser m.v. Som eksempel på skrivelser er nævnt diverse skrivelser, herunder afgørelsesskrivelser, bevillingsskrivelser, ankebesvarelser. Kontrakten giver anden aktør indstillingsret men ingen beslutningskompetence. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i Principafgørelse vurderet, at en kommune ikke må uddelegere kompetencen til at udarbejde indstilling til afgørelse om retten til sygedagpenge til anden aktør. Læs mere herom i kapitel

141 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 73 Kontrakten er anvendt af kommunen i de fem sager, der er omtalt i kapitel 5.1.1, og som Ankestyrelsen har vurderet ikke er i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19, stk. 2, og Ankestyrelsens praksis. Nedenfor følger uddrag af den kontrakt, hvor anden aktør overtager sagsbehandlingen. Det er ikke lovligt efter sygedagpengeloven, at anden aktør deltager i afgørelsen om en borgers ret til sygedagpenge. Eksempel 61: Kontrakt hvor anden aktør deltager i afgørelsen om en borgers ret til sygedagpenge Kontrakten indeholder følgende opgavebeskrivelse: Jobcenter x indleder et uformelt men fleksibelt samarbejde med aa (anden aktør) omkring udredning og afklaring af sygedagpengemodtagere med overtagelse af sagsbehandlingen af sygedagpengesager i perioden med alt hvad det indebærer, herunder bl.a. opfølgning med borgeren, udarbejdelse af ressourceprofil, skrivelser mv., Om metode og redskaber nævner kontrakten bl.a.: Alt det nødvendige papirarbejde der hører til sagsarbejdet i sygedagpengeafdelingen i x kommune udføres af aa bl.a. opfølgninger, ressourceprofiler, jobplaner og diverse skrivelser, herunder afgørelsesskrivelser, bevillingsskrivelser, ankebesvarelser. [ ] Aa har ingen beslutningskompetence vedr. borgeres berettigelse til sygedagpenge, som alene ligger hos jobcentret. Om samarbejde og organisation fremgår det, at anden aktør har ingen beslutningskompetence men alene indstillingsret. Om honorar og betaling nævner kontrakten bl.a: Der betales ikke for sager, hvor afgørelse, som indstilles af aa, hjemvises, omgøres eller kendes ugyldige af Beskæftigelsesankenævnet/Ankestyrelsen. Afregning vil ske ved dekort. Anbefaling Kommunen skal være opmærksom på at tydeliggøre i kontrakten med anden aktør, hvad der er aftalt om proces og rollefordeling mellem kommune og anden aktør, hvilken målgruppe kontrakten finder anvendelse på, og hvilke opgaver, der er overladt til anden aktør. På den måde kan kommunen sikre sig, at anden aktør holder sig inden for lovens rammer for brug af anden aktør.

142 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Succeskriterier Undersøgelsen viser, at kommunen stiller krav eller succeskriterier til anden aktørs udførelse af opgaven. Det er tilfældet i 13 kontrakter, svarende til 62 procent. Tabel 6.12 Stiller kommunen krav/succeskriterier til opgavevaretagelsen? Antal Procent Ja Nej 8 38 I alt Følgende uddrag fra kontrakterne er eksempler på formuleringer af kommunens succeskriterier til opgaven Eksempel 66 Der opstilles et succeskriterium på 55 procent raskmeldte og delvist raskmeldte på baggrund af forløbet Eksempel 67 For gruppen af sygedagpengemodtagere eller borgere på fleksjob opstiller aa (anden aktør) med forløbet en garanti for, at alle henviste kandidater afslutter forløbet med enten job, fleksjob, raskmelding eller arbejdsprøvning/praktik. Kandidater, som ikke afklares efter forløbets 12. uge, fortsætter i holdrådgivning uden afregning, indtil afklaring nås, med mindre andet er aftalt med Jobcenter x. Eksempel 68 Der er opstillet følgende succeskriterier for gennemførelsen af kontrakten. Afrapportering sker på statusmødet og i evalueringsrapporten. Succeskriterium 1: Andel af borgere i ordinært arbejde, fleksjob eller uddannelse 6 måneder efter endt forløb. Leverandøren leverer en oversigt. 15 procent af de henviste borgere. Succeskriterium 2: Borgere der raskmeldes til a-kasse. Leverandøren leverer en oversigt. 20 procent af de henviste borgere. Succeskriterium 3: Borgere i ekstern virksomhedspraktik eller løntilskud i løbet af tilbuddet. Leverandøren leverer en oversigt. 70 procent af de henviste borgere. 6.4 Kommunal anden aktør Ankestyrelsen vurderer, at to kontrakter fra to forskellige kommuner er indgået mellem jobcentret og en kommunal anden aktør.

143 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 75 Hvis en kommune overlader jobcentrets opgaver til en anden del af kommunen, der organisatorisk er placeret uden for jobcentret, anses denne del af kommunen for at være anden aktør. Principafgørelse fastslår, at det er instruktionsbeføjelsen, der er afgørende for, om en enhed er en del af jobcentret. Et resumé af Principafgørelsen fremgår af bilag 5. Begge kontrakter udspecificerer i høj grad, hvad der er aftalt mellem jobcentret og anden aktør. Det drejer sig blandt andet om, hvilken målgruppe, der er omfattet, hvilke ydelser, som anden aktør skal levere, mål og succeskriterier, samarbejde med jobcentret, og pris og betalingsbetingelser. Ankestyrelsen vurderer, at de to aktører organisatorisk ikke hører under jobcentret. Det fremgår af kommunernes organisationsdiagram sammenholdt med kommunernes oplysninger om organisationsstrukturen i forvaltningen, at der ikke er instruktionsbeføjelse fra jobcenterchefen. 6.5 Vikaraftale og ikke anden aktør Ankestyrelsen vurderer, at der i undersøgelsen er en kontrakt, der ikke er indgået med en anden aktør. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at kontrakten er en éntydig vikaraftale. Kontrakten har overskriften Samarbejdsaftale vedrørende vikarassistance. Aftalens parter er jobcentret, der står anført som kunden og anden aktør, der står anført som leverandøren. I forhold til aftalens indhold fremgår det af kontrakten, at Aa (anden aktør) leverer på nedenstående vilkår vikarassistance til Jobcenter Nordfyn, herefter kaldet kunden, til løsning af et midlertidigt personalebehov. Perioden for vikariatet er i perioden den 2. januar marts Kontrakten indeholder derudover blandt andet oplysninger om, navnet på den person, der møder som vikar, arbejdssted, mødetid, opsigelse, overarbejde og timesedler. Følgende sætning i kontrakten angiver, at jobcentret har instruktionsbeføjelse over for anden aktør: Vikaren er alene underlagt instruktion og tilsyn fra kunden, der således påtager sig denne opgave samt påtager sig at gøre vikarerne bekendt med enhver relevant intern forskrift. I Principafgørelse fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en vikaraftale mellem en kommune og et vikarbureau var en entydig vikaraftale, hvori der ikke var tale om overdragelse af opgavevaretagelse fra kommunen til vikarbureauet. Vikaren, der i sagen havde truffet afgørelse om retten til sygedagpenge, havde derfor truffet afgørelsen

144 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 76 på kommunens vegne som en kommunalt ansat vikar. Et resume af Principafgørelsen fremgår af bilag 5.

145 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager Maj 2013 BILAG Titel Kommunernes brug af anden aktør i Kontakt Ankestyrelsen sygedagpengesager_bilag Udgiver Ankestyrelsen, marts 2013 Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside ISBN nr Layout Identitet & Design AS

146 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 78 Bilag 1 Baggrund og metode 1.1 Baggrund Undersøgelsen er foranlediget af, at beskæftigelsesministeren ønsker en afdækning af kommunernes brug af anden aktør 7 i sygedagpengesager. Ministeren var den 2. maj 2012 i samråd om kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengeopfølgningen. Baggrunden for samrådet var en række sager i pressen om ulovlig brug af anden aktør i sygedagpengesager. Ministeren besluttede i forbindelse med samrådet at bede Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af området. Undersøgelsen skal indgå i en vurdering af, hvilke tiltag, der kan bidrage til at sikre, at reglerne om brug af anden aktør bliver anvendt korrekt. 1.2 Undersøgelsens omfang og metode Til afdækning af anvendelsen af anden aktør i sygedagpengesager har Ankestyrelsen gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og indhentet sager og kontrakter til en nærmere gennemgang. Undersøgelsen består således af to dele: DEL 1 En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i kommunerne. DEL 2 1. Gennemgang af kontrakter og arbejdsbeskrivelser indgået med anden aktør i 10 udvalgte kommuner 2. Gennemgang af 50 sygedagpengesager fra de udvalgte kommuner DEL 1 Spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsens spørgeskemadel er landsdækkende og skal kortlægge kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengeopfølgningen. Skemaet er derfor sendt til landets 93 jobcentre, som har ansvaret for kommunernes sygedagpengeopfølgning. Spørgsmålene omhandler sagsomfang og indsatsområder i sagsbehandlingen. Herunder en tematisk afdækning af, i hvilket omfang kommunerne anvender private aktører til udførelse af myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere afdækker spørgeskemaet, hvorvidt kommunerne anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev af 17. januar 2012 om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen. 7 Anden aktør er i undersøgelsen defineret som private aktører. Anvendelsen af andre kommunale forvaltninger, som aktører i sygedagpengeopfølgningen indgår derfor ikke i undersøgelsen.

147 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 79 Pilottest og datavaliditet Forud for udsendelsen af spørgeskemaet er der gennemført en pilottest i fem kommuner København, Helsingør, Aalborg, Viborg og Nordfyn. På baggrund af pilottestene blev der efterfølgende foretaget en række præciseringer i spørgeskemaet, så det nu fremstår klart, at der både henvises til brugen af anden aktør i en række afledte arbejdsprocesser i forbindelse med udførelsen af myndighedsopgaver 8 efter sygedagpengeloven og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, se spørgeskemaets spørgsmål 7.1. For at øge svarenes validitet i evalueringens spørgeskemadel er der anvendt manchetter i indledningen til spørgsmålene for at præcisere, hvad der ønskes belyst i spørgsmålene. Herunder en forklaring på begrebet anden aktør, hvor der i denne sammenhæng tænkes på private aktører, der udfører myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven, og private aktører, der afholder tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ankestyrelsen udsendte den 4. juli 2012 spørgeskemaet til landets 93 jobcentre, som samlet set repræsenterer landets 98 kommuner. Gennem efteråret har Ankestyrelsen løbende fremsendt elektroniske rykkermails. Det endelige resultat er en svarprocent på 98, svarende til besvarelser fra 91 jobcentre DEL 2 Kontrakt- og sagsgennemgang På baggrund af resultaterne fra den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er 10 kommuner blevet bedt om at indsende sager og kontrakter samt eventuelle arbejdsgangsbeskrivelser. Der er i alt indkaldt 50 sager fra kommunerne. To af de indkaldte sager er udgået af undersøgelsen, da sagerne ikke opfyldte kriterierne for at indgå i undersøgelsen, idet sagerne er anket til nævnet. Kommunerne er valgt ud fra deres kontrakter med anden aktør. Der er således medtaget kommuner, der i nogle tilfælde har indgået kontrakter med de samme aktører. Desuden er der foretaget en geografisk spredning i forhold til udvælgelsen af kommunerne. Følgende kommuner er blevet valgt: Aalborg, Billund, Horsens, Hedensted, Norddjurs, Nordfyn, Kalundborg, Gribskov, Gentofte og København. Hver kommune er blevet bedt om at indsende: Alle gældende kontrakter med private aktører og kommunens egne arbejdsgangsbeskrivelser og 8 Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.

148 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 80 5 sygedagpengesager. Sager der indkaldes Sagerne der er indsendt til Ankestyrelsen opfylder følgende tre kriterier: Der er truffet afgørelse efter sygedagpengelovens 7 om retten til sygedagpenge, 21 om bortfald af retten til sygedagpenge eller 27 om forlængelse af sygedagpengeperioden, kommunen har anvendt privat aktør i sygedagpengeopfølgningen og afgørelsen er truffet den 31. marts 2012 eller umiddelbart før denne dato. Udvælgelsen af sager For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne, skal kommunerne udvælge sagerne således, at den første sag vedrører den nyeste afgørelse truffet senest den 31. marts Den anden sag vedrører den næst nyeste afgørelse før den 31. marts 2012, og så fremdeles, indtil der er fundet 5 sager. Sagerne må ikke være anket og videresendt til nævnet med henblik på behandling. Samtlige akter i sagerne bedes indsendt, idet sagerne vurderes på baggrund af de indsendte sagsakter. Hvis ikke alle sagens relevante akter er indsendt, kan det få indflydelse på vurderingen af sagen Lovgivningsmæssigt grundlag Undersøgelsen gennemføres som led i Ankestyrelsens praksiskoordinerende indsats, men er til forskel for en praksisundersøgelse suppleret med en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Om praksisundersøgelser Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har en forpligtelse til at koordinere, at afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen og nævnene, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og i Socialministeriets bekendtgørelse nr af 22. december 2010 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens nævnene har ansvaret på regionalt plan. Praksisundersøgelser er et redskab, som benyttes med

149 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 81 henblik på at få klarhed over, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og med henblik på at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. Hvis undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelserne et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledningsindsats. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79 a behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på klageinstansernes praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunerne. Legalitetsvurdering Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager, en stikprøve, fra underinstanserne og foretager en gennemgang af disse med henblik på en legalitetsvurdering. Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i forhold til de forvaltningsretlige regler og særlige sagsbehandlingsregler. Fra de 10 kommuner har Ankestyrelsen modtaget 50 sager og 41 kontrakter 9 fordelt på 26 andre aktører Måleskema og vurderingsgrundlag Der er udarbejdet to måleskemaer. Et til sagsmålingen og et til gennemgang af kontrakterne. Måleskema I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager er anvendt et måleskema, hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkrete undersøgelse. For at give mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og grundlag for en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt anvendt graduerede svarmuligheder i vurderingerne. Ankestyrelsen fremsender de udfyldte måleskemaer til den enkelte kommune med styrelsens vurderinger i forbindelse med afrapportering af undersøgelsen. Vurderingskriterier De enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set er truffet i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. 9 Det skal bemærkes, at det af den landsækkende undersøgelse fremgår, at 34 kommuner tilsammen havde indgået 75 kontrakter.

150 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 82 Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner. Undersøgelsen tager dermed ikke sigte på at vurdere praksis i den enkelte kommune. HJÆLP TIL ÅRIGE

151 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 83 Bilag 2 Kontrakter mellem anden aktør og kommunerne I spørgeskemaundersøgelsen har 34 jobcentre oplyst, at de har indgået kontrakter med anden aktør i sygedagpengeopfølgningen. I alt har jobcentrene indgået 75 kontrakter 10. Der er nogle aktører, som anvendes i flere kommuner. Hyppigst optræder Quick Care og AS3, se tabel 1.1. Kommune Anden aktør Antal ansatte Aabenraa Quick Care Aalborg Arkadens fysioterapi & Sundhedscenter Aalborg Region Nordjylland > 1000 Albertslund Vestegnens Voksenundervisnings Center 5-9 Billund Grindsted Daghøjskole LOF 5-9 Billund AS3 Companies 5-9 Billund Jobcare Billund Huset, Grindsted Uoplyst Frederiksberg Contra Frederikssund Integro Gentofte ISS >1000 Gentofte Lars Damkjær Coaching <10 Gentofte Falck Jobservice Gladsaxe ITK Guldborgsund Uoplyste Uoplyste 10 Heraf er navnene på 9 aktører uoplyste.

152 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 84 Gribskov Markmann Rekruttering og genplacering Gribskov Quick Care Halsnæs Quick Care Hedensted TUCJob Hedensted LS.Fysioterapi Enkeltmand Hedensted Fonden Hedensted Centret <10 Hedensted Varda <10 Herlev Uoplyst Uoplyst Horsens Falck Jobservice Horsens Contra Horsens Udviklingshuset Uoplyst Horsens Xellentcare Uoplyst Hvidovre AscendFys v/jesper Aggergaard Enkeltmand Kalundborg Quick Care Kalundborg AS3 Public Kerteminde Peter Damborg Hahn Enkeltmand København Markmann Rekruttering og genplacering København Ducas København Servisio Trim København AS København Springbrættet Uoplyst København Contra København Væksthuset Uoplyst København Kofoed Skole København Hartmanns København Incita 50-99

153 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 85 København Plan og handling v/ Allan Nielsen Enkeltmand København HKI - Hans Knudsen Instituttet Lolland AS3 Lolland MB-Rådgivning v/mette Bohnfeldt Enkeltmand Lyngby-Taarbæk Falck Jobservice Mariagerfjord Kropdanmark <10 Norddjurs AS3 Companies 5-9 Norddjurs Markmann Rekruttering og genplacering Nordfyn Quick Care Nordfyn Skerninghuset Enkeltmand Odsherred Aktivitetsindsats ApS Uoplyst Odsherred Sirculus ApS 5-9 Odsherred Quick Care A/S Randers Jobdk Roskilde Quick Care Skanderborg Quick Care Silkeborg Trivselsgruppen A/S Univers for Sundhed og Livsstil Slagelse Quick Care Solrød Quick Care Solrød Sirculus 5-9 Solrød Bomi 5-9 Solrød Contra 50-99

154 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 86 Sorø Quick Care Stevns Quick Care Stevns AS3 Public Svendborg Quick Care Svendborg PP Clinic <10 Vesthimmerland Quick Care 50-99

155 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 87 Bilag 3 Bilagstabeller 3.1 Sagsmåling Tabel Køn Antal Procent Mand Kvinde I alt Tabel Hvilken bestemmelse er der truffet afgørelse efter? Antal Procent Sygedagpengelovens Sygedagpengelovens Sygedagpengelovens I alt

156 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 88 Tabel Hvem har truffet afgørelsen? Antal Procent Kommunen Anden aktør 5 10 Fremgår ikke/ uklart 0 0 I alt Tabel Vælg kommunens navn fra listen Antal Aalborg 5 Billund 5 Gentofte 5 Gribskov 5 Hedensted 5 Horsens 5 Kalundborg 5 København 5 Norddjurs 3 Nordfyn 5 I alt 48 Tabel Samlet tabel for brugen af anden aktør Ja Nej Fremgår det af sagen, at anden aktør udfører visitation? 3 45 Fremgår det af sagen, at anden aktør indhenter oplysninger? Fremgår det af sagen, at anden aktør afholder opfølgningssamtaler? Fremgår det af sagen, at anden aktør udarbejder opfølgningsplan? Fremgår det af sagen, at anden aktør visiterer til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? 2 46 Fremgår det af sagen, at anden aktør afholder tilbud efter beskæftigelsesloven? 40 8 Fremgår det af sagen, at anden aktør vurderer arbejdsevne/udarbejder ressourceprofil? Fremgår det af sagen, at anden aktør udfører andet? 10 38

157 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 89 Tabel Har kommunen anvendt flere andre aktører i opfølgningsindsatsen? Antal Procent Ja 6 13 Nej I alt Tabel Er afgørelsen samlet set rigtig? Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag 6 13 I alt Tabel Hvad skyldes det? Antal Procent At sygedagpengelovens 19 ikke er overholdt 5 83 At sygedagpengelovens 7 ikke er overholdt 0 0 At sygedagpengelovens 21 ikke er overholdt 0 0 At sygedagpengelovens 27 ikke er overholdt 2 33 Der mangler oplysninger 0 0 I alt 1 17 Tabel I hvilket omfang er sagen oplyst? Antal Procent Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre vigtige oplysninger mangler Flere og/ eller væsentlige oplysninger mangler 1 2 Afgørende oplysninger mangler 0 0 I alt

158 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 90 Tabel Er afgørelsen i overensstemmelse med betingelserne i sygedagpengelovens 7, 21 eller 27? Antal Procent I høj grad I nogen grad 1 2 I ringe grad 0 0 Nej 1 2 I alt Tabel Har tilbuddene været relevante i sygedagpengeopfølgningen? Antal Procent I høj grad I nogen grad 8 17 I ringe grad 0 0 Nej 0 0 Ikke relevant 3 6 I alt Tabel Er afgørelsen truffet af anden aktør? Antal Procent Ja 5 10 Nej I alt Tabel Har der været foretaget partshøring? Antal Procent Ja Nej 1 2 Partshøring er ikke aktuel I alt

159 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 91 Tabel Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24, eller opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå, hvilken afgørelse der er truffet med hvilken hjemmel? Antal Procent I høj grad I nogen grad 3 6 I ringe grad 2 4 Nej 5 10 Ikke relevant 0 0 I alt Tabel Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? Antal Procent Ja Nej I alt Tabel Fremstår breve og/eller notater fra anden aktør på en måde, så de adskiller sig fra kommunens breve og/eller notater? Antal Procent I høj grad I nogen grad 5 10 I ringe grad 2 4 Nej 6 13 Fremgår ikke I alt

160 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Kontrakter Tabel Vælg kommunen fra listen Antal Aalborg 2 Billund 3 Gentofte 1 Gribskov 2 Hedensted 1 Horsens 3 Kalundborg 2 København 3 Norddjurs 2 Nordfyn 2 I alt 21 Tabel Samlet tabel for brugen af anden aktør Ja Nej Fremgår det af kontrakten, at anden aktør udfører visitation? 1 20 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør indhenter oplysninger? Fremgår det af kontrakten, at anden aktør afholder opfølgningssamtaler? 8 13 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør udarbejder opfølgningsplan? 5 16 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør visiterer til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? 2 19 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør afholder tilbud efter beskæftigelsesloven? 19 2 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør vurderer arbejdsevne/udarbejder ressourceprofil? 13 8 Fremgår det af kontrakten, at anden aktør udfører andet? 5 16

161 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 93 Tabel Er kontrakten suppleret af kommunens interne arbejdsgangsbeskrivelser? Antal Procent Ja 5 24 Nej I alt Tabel Har anden aktør indgået kontrakt med en underleverandør om hele eller dele af opgavevaretagelsen? Antal Procent Ja, HELE opgavevaretagelsen 0 0 Ja, DELE af opgavevaretagelsen 1 5 Nej I alt Tabel Fremgår det tydeligt af kontrakten, hvilken bemyndigelse kommunen har overladt til anden aktør i forhold til opgavevaretagelsen, jf. spørgsmål 3.1a - 3.1h? Antal Procent I høj grad I nogen grad 6 29 I ringe grad 0 0 Nej 0 0 I alt Tabel Har kommunen overladt tilsynsbeføjelsen til anden aktør? Antal Procent Ja 0 0 Nej Uklart 0 0 I alt

162 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 94 Tabel Er der informationer i kommunens interne arbejdsgangsbeskrivelser, som omhandler hvilke opgaver (jf. spørgsmål 3.1a - 3.1h), der er overladt til anden aktør? Antal Procent I høj grad 2 40 I nogen grad 0 0 I ringe grad 0 0 Nej 3 60 I alt Tabel Er Ankestyrelsen enig i, at der er tale om anden aktør? Antal Procent Ja Nej 1 5 I alt Tabel Hvis nej, er der i stedet tale om en entydig vikaraftale? Antal Procent Ja Nej 0 0 I alt Tabel Er kontrakten i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19? Antal Procent Ja Nej 1 5 I alt

163 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Spørgeskemaundersøgelse Tabel Har kommunen i 2012 anvendt anden aktør i sygedagpengeopfølgningen til at udføre myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats? Antal Procent Ja Nej I alt Tabel Ligger kommunen og en eller flere andre aktører på samme adresse? Antal Procent Ja 3 8 Nej I alt Tabel Har borgeren mulighed for at vælge mellem forskellige aktører i forbindelse med tilbud? Antal Procent Ja Nej 5 13 Nej - vi anvender kun én aktør i forhold til det enkelte tilbud, så borgeren har ikke mulighed for valg I alt

164 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 96 Tabel Anvender kommunen standardkontrakter? Antal Procent Ja Nej I alt Tabel Anvender kommunen individuelle kontrakter? Antal Procent Ja Nej 6 16 I alt Tabel Har kommunen udarbejdet retningslinjer for samarbejdet med anden aktør? Antal Procent Ja Nej I alt Tabel Angiver retningslinjerne, at borgeren skal informeres om, hvem der varetager indsatsen? Antal Procent Ja Nej 3 14 I alt

165 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 97 Tabel Har kommunen udarbejdet retningslinjer for samarbejdet med vikarbureauer? Antal Procent Ja 3 8 Nej I alt Tabel Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør - Visitationen (sygedagpengelovens 12) Antal Procent Kommunen anvender anden aktør 1 3 Kommunen anvender ikke anden aktør I alt Tabel Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør - Indhentelse af oplysninger Antal Procent Kommunen anvender anden aktør 8 21 Kommunen anvender ikke anden aktør I alt Tabel Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør - Afholdelse af opfølgningssamtaler Antal Procent Kommunen anvender anden aktør 9 24 Kommunen anvender ikke anden aktør I alt

166 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 98 Tabel Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør - Udarbejdelse af opfølgningsplan Antal Procent Kommunen anvender anden aktør 9 24 Kommunen anvender ikke anden aktør I alt Tabel Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør - I øvrigt til andre dele af opfølgningsforløbet Antal Procent Kommunen anvender anden aktør 9 24 Kommunen anvender ikke anden aktør I alt Tabel Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør - Vurdering af hel eller delvis uarbejdsdygtighed (sygedagpengelovens 19, stk. 3) Antal Procent Kommunen anvender anden aktør 7 18 Kommunen anvender ikke anden aktør I alt Tabel Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør - Afgørelse om uarbejdsdygtighed (hvis den sygemeldte er enig) Antal Procent Kommunen anvender anden aktør 6 16 Kommunen anvender ikke anden aktør I alt

167 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 99 Tabel Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør - Visitation til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Antal Procent Kommunen anvender anden aktør 7 18 Kommunen anvender ikke anden aktør I alt Tabel Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør - Afholdelse af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Antal Procent Kommunen anvender anden aktør Kommunen anvender ikke anden aktør 6 16 I alt Tabel Anvender kommunen Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen af 17. januar 2012? Antal Procent Ja Nej 9 24 I alt Tabel Er Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen af 17. januar 2012 anvendelig i forbindelse med tilrettelæggelsen af samarbejdet med andre aktører? Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad 3 8 Slet ikke 1 3 I alt

168 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER Tabeller opdelt på kommuner Tabel Er afgørelsen samlet ser rigtig? Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag I alt Aalborg Billund Gentofte Gribskov Hedensted Horsens Kalundborg København Norddjurs Nordfyn I alt Tabel I hvilket omfang er sagen oplyst? Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre vigtige oplysninger mangler Flere og/ eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler I alt Aalborg Billund Gentofte Gribskov Hedensted Horsens Kalundborg København Norddjurs Nordfyn I alt

169 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 101 Bilag 4 Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsbrev af 17. januar 2012 om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen

170 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 102

171 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 103

172 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 104

173 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 105

174 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 106

175 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 107

176 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 108

177 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 109

178 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 110

179 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 111

180 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 112

181 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 113

182 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 114 Bilag 5 Principafgørelser Principafgørelse Resumé: En afgørelse om retten til sygedagpenge var ugyldig, da den måtte anses for truffet af anden aktør. Medarbejdere ansat i et privat firma, der udførte arbejde for en kommune i forbindelse med opfølgningsindsatsen over for modtagere af sygedagpenge, måtte anses for at være anden aktør i henhold til reglerne om anden aktør i sygedagpengeloven. Det forhold, at kommunen under opgavevaretagelsen havde ansvaret for indsatsen og ansvaret for, at lovgivningen kunne opfyldes samt pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven blev løst, medførte ikke en ændret vurdering af, at det private firma i varetagelsen af opgaven var at betragte som anden aktør. Beskæftigelsesudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at overdragelse af myndighedsopgaver til private virksomheder kræver klar lovhjemmel. Principafgørelse Resumé: En afgørelse om retten til sygedagpenge var ugyldig, da den måtte anses for at være truffet af anden aktør. Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på aftalen, der var indgået mellem det private firma og kommunen om opgavevaretagelsen. Det fremgik heraf, at der afregnedes med firmaet for tilgåede sager for hver periode. Beskæftigelsesudvalget fandt ikke, at det forhold, at konsulentfirmaet stillede vikarer til rådighed, eller at selve opfølgningssamtalerne foregik på jobcentret, medførte en ændret vurdering af, at afgørelsen om retten til sygedagpenge var truffet af anden aktør. Dette understøttedes også af, at afgørelsen var underskrevet af det private firma. Beskæftigelsesudvalget lagde ved afgørelsen endvidere vægt på, at overdragelse af myndighedsopgaver til private virksomheder kræver klar lovhjemmel. Principafgørelse Resumé: En afgørelse om retten til sygedagpenge var ugyldig, da den måtte anses for at være truffet af anden aktør. En tilføjelse i en vikarkontrakt mellem en kommune og et privat firma om, at en

183 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 115 medarbejder i firmaet skulle ansættes af kommunen i 2 timer ugentligt til varetagelse af egentlige myndighedsopgaver i sager om sygedagpenge, måtte anses for at være en omgåelse af reglerne om, at anden aktør ikke kunne træffe afgørelse om retten til sygedagpenge. Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at ansættelsen i kommunen havde tæt sammenhæng med aftalen med det private firma, og at det reelt var den samme medarbejder, som firmaet havde i sit team, der varetog opfølgningen og traf afgørelse om retten til sygedagpenge, uanset at en mindre del af medarbejderens løn udbetaltes direkte af kommunen til medarbejderen, medens resten af lønnen afregnedes af det private firma. Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere vægt på, at overdragelse af myndighedsopgaver til private virksomheder kræver klar lovhjemmel. Principafgørelse Resumé: En afgørelse om retten til sygedagpenge var ugyldig, da den måtte anses for truffet af anden aktør. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at det private firma X havde indgået kontrakt med A Kommune, og at vikarerne, der traf afgørelse om retten til sygedagpenge, reelt udførte arbejdet for X som led i opfyldelsen af dette firmas kontrakt med A Kommune og derfor ikke kunne betragtes som en del af kommunen. Beskæftigelsesudvalget fandt endvidere, at uanset de 4 konsulenter fra X sad i kommunens lokaler, og at A Kommune under opgavevaretagelsen havde ansvaret for indsatsen og ansvaret for, at lovgivningen kunne opfyldes samt pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven blev løst, så udførte konsulenterne arbejdet på vegne af X, da det var dette firma, som havde indgået kontrakten med kommunen om opgavevaretagelsen. Firmaet X måtte derfor betragtes som anden aktør, og A Kommune havde ikke haft hjemmel til at uddelegere sin kompetence til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge til X. Principafgørelse Resumé: En afgørelse om retten til sygedagpenge var ugyldig, da den blev anset for truffet af anden aktør. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det i sagen var afgørende, om den indgåede aftale mellem kommunen og firma Z var en aftale om varetagelse af sagsbehandlingen af de omhandlede sygedagpengesager dvs. om opgavevaretagelsen eller blot en aftale om at levere vikarer, der skulle udføre arbejdet ved i en periode at indgå i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som andre ansatte.

184 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 116 Firma Z skulle efter aftalen yde socialfaglig vikarbistand til kommunen til udførelse af specifikke vikaropgaver. Der skulle stilles 4-6 vikarer til rådighed, og de skulle arbejde under daglig ledelse af kommunens afdelingsleder for sygedagpenge og indgik i relevante mødesammenhænge med de øvrige medarbejdere på jobcentret. De omhandlede sygedagpengesager skulle efter aftalen overdrages til firma Z, hvorefter udredningen kunne påbegyndes, og der skulle udredes et fast antal sager inden for en fastsat periode. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at der ikke var tale om en aftale, der entydigt var en opgavevaretagelsesaftale eller entydigt en vikaraftale. Beskæftigelsesudvalget tillagde det dog afgørende betydning, at sagerne blev overdraget til det private firma. Dermed havde firmaet reelt påtaget sig forpligtelsen til at sagsbehandle sagerne, og firmaets vikarer, der traf afgørelse om retten til sygedagpenge, udførte reelt arbejdet for firmaet som led i opfyldelsen af firmaets aftale om opgavevaretagelsen. Aftalen mellem firmaet og kommunen kunne derfor ikke anses for en vikaraftale. Principafgørelse Resumé: Den mulighed for delegation af kompetence til anden aktør, som fremgår af sygedagpengeloven, omfatter ikke indstilling til afgørelse om retten til sygedagpenge eller partshøring forud for denne afgørelse. Disse to sagsbehandlingsskridt er efter Beskæftigelsesudvalgets opfattelse en så integreret del af afgørelsen om retten til ydelsen, at de er omfattet af delegationsforbuddet i sygedagpengeloven. Kommunens og nævnets afgørelser var ugyldige, fordi retsvirkningen af anden aktørs manglende kompetence er ugyldighed. Principafgørelse Resumé: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en vikaraftale, som var indgået mellem et privat vikarbureau og en kommune, og som indeholdt aftale om socialfaglig sagsbehandling, måtte anses som en aftale om opgavevaretagelsen. Kommunen kunne derfor ikke uddelegere kompetencen til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge til vikaren fra bureauet, der også havde udført udredningen i sygedagpengesagen. Afgørelsen var derfor ugyldig. Vikaraftalen var iværksat som en af indsatsområderne omfattet af en partnerskabsaftale mellem kommunen og en anden afdeling fra samme koncern som vikarbureauet. Beskæftigelsesudvalget fandt, at vikaraftalen var kædet sammen med partnerskabsaftalen på en sådan måde, at vikaraftalen ikke fremtrådte som en entydig vikaraftale om at levere vikarer, der skulle udføre arbejdet ved at indgå i kommunens

185 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 117 medarbejderstab på samme vilkår som kommunens ansatte. Principafgørelse Resumé: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en afgørelse om standsning af udbetaling af sygedagpenge var ulovlig, da den var truffet af en anden aktør. Kommunen havde indgået en samarbejdsaftale med et datterselskab i en privat koncern om reduktion af udgifterne til sygedagpenge. Koncernen havde indgået en rammeaftale med et vikarbureau. Vikaren, der havde truffet afgørelse om ret til sygedagpenge, var rekvireret af datterselskabet i henhold til denne vikarrammeaftale, som var det eneste grundlag for vikarens arbejde i kommunen. Beskæftigelsesudvalget fandt, at aftalegrundlaget for vikarens arbejde i kommunen ikke var en klar og entydig vikaraftale. Vikarens arbejde måtte anses for udført for datterselskabet som led i dennes forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen med kommunen. Datterselskabet måtte anses som anden aktør. Principafgørelse Resumé: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en vikaraftale mellem en kommune og et vikarbureau var en entydig vikaraftale, hvori der ikke var tale om overdragelse af opgavevaretagelse fra kommunen til vikarbureauet. Vikaren, der i sagen havde truffet afgørelse om retten til sygedagpenge, havde derfor truffet afgørelsen på kommunens vegne som en kommunalt ansat vikar. Kommunen havde også indgået en samarbejdsaftale med et privat firma om reduktion af udgifterne til sygedagpenge. Denne aftale var indgået senere end vikaraftalen. Principafgørelse Resumé: En kommunalt ansat sagsbehandler havde truffet afgørelse om stop for udbetaling af sygedagpenge. En vikar, der måtte betragtes som anden aktør, fastholdt afgørelsen ved genvurderingen efter ansøgers klage. Genvurderingen var derfor ugyldig, og kommunen skulle foretage en ny genvurdering af afgørelsen. Når der klages over en afgørelse, skal den myndighed, der har truffet afgørelsen, foretage en genvurdering. Genvurdering indebærer en stillingtagen til sagens omstændigheder og er en konstatering af, hvad der skal være ret for borgeren. Genvurderingen er derfor at betragte som en del af det at træffe afgørelse om retten til ydelsen. Genvurderingen er derfor omfattet af forbuddet mod delegation af kompetencen til at træffe afgørelse om

186 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 118 retten til sygedagpenge. Principafgørelse Resumé: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en projektaftale mellem et privat firma og en kommune indeholdt aftale om opgavevaretagelse. Konsulenten fra det private firma udførte arbejdet for det private firma som led i firmaets aftale med kommunen. Der forelå ingen vikaraftale, der godtgjorde, at kommunen havde lejet vikarer, der skulle indgå i kommunens medarbejderstab på samme vilkår som kommunens andre ansatte. Kommunen havde derfor ikke været berettiget til at uddelegere kompetencen til at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge til konsulenten fra det private firma. Principafgørelse Resumé: Principafgørelsen fastslår Instruktionsbeføjelsen er afgørende for, om en enhed er en del af jobcentret En enhed i kommunen, der sørger for afklaring af arbejdsevne, straksaktivering og afklarende aktiveringsforløb er organisatorisk en del af jobcentret, hvis jobcenterchefen har instruktionsbeføjelsen over for enheden. Det har ikke betydning, at enheden bliver kaldt ved andet navn end jobcenter. og ifølge kommunens organisationsdiagram ikke fremstår som en del af jobcentret. En udfører-del i jobcentret er ikke en anden aktør Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats pålægger kommunalbestyrelsen at tage ansvar for og beslutte, hvordan kommunen skal planlægge og udføre beskæftigelsesindsatsen i jobcentre. Efter loven skal kommunalbestyrelsen oprette et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen varetages over for borgere og virksomheder. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan etableres flere afdelinger af jobcentret på forskellige adresser, hvis geografiske hensyn tilsiger det. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i notat af 30. april 2009 om Kommuner som andre aktører udtalt, at en udfører-del i jobcentret, der organisatorisk er placeret under jobcenterchefen og er en del af jobcentrets forvaltning, ikke er placeret uden for jobcentret. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens notat er betingelserne for at kunne byde ind på et udbud i kommunen herefter ikke opfyldt. En sådan udfører-del vil derfor heller ikke

187 KOMMUNERNES BRUG AF ANDEN AKTØR I SYGEDAGPENGESAGER 119 kunne optræde som anden aktør for samme kommune. Hensynet til borgeren Det forhold, at enhedens navn er angivet som logo på en afgørelse om ophør af sygedagpenge, kan ikke i sig selv føre til, at afgørelsen må anses for truffet af andre end jobcentret. En borger bør dog ikke være i tvivl om, hvorvidt en afgørelse er truffet af anden aktør eller en medarbejder i jobcentret. Det er derfor uheldigt, hvis det er et andet logo end jobcentrets, der fremgår af afgørelsen.

188 Ankestyrelsens praksisundersøgelser om 120 Bilag 6 Brev til kommunerne Aalborg kommune Att.: XX Undersøgelse af kommunernes brug af private aktører i sygedagpengesager Beskæftigelsesministeren har bedt Ankestyrelsen undersøge kommunernes brug af private aktører i sygedagpengesager. Ministeren var den 2. maj 2012 i samråd om kommunernes brug af private aktører i sygedagpengeopfølgningen. Baggrunden for samrådet var en række sager i pressen om ulovlig brug af anden aktør i sygedagpengesager. Ministeren besluttede i forbindelse med samrådet at bede Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af området. Undersøgelsen skal indgå i en vurdering af, hvilke tiltag, der kan bidrage til at sikre, at reglerne om brug af private aktører bliver anvendt korrekt. Til brug for undersøgelsen, beder vi jer om at indsende: Alle gældende kontrakter med private aktører og kommunens egne arbejdsgangsbeskrivelser og 5 sygedagpengesager. Materialet skal sendes med post og vi skal modtage det senest onsdag den 3. oktober 2012 Af hensyn til en eventuel dialog om undersøgelsen skal vi bede om, at I hurtigst muligt udpeger en kontaktperson i kommunen. Navn, , og tlf.nr. bedes indsendt til Ankestyrelsen på Kontrakter og arbejdsgangsbeskrivelser der indkaldes Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan kommunerne anvender private aktører i sygedagpengeopfølgningen. Det gælder både private aktører som udfører

189 121 myndighedsopgaver 11 efter sygedagpengeloven, og private aktører, der afholder tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med det udgangspunkt beder vi jer om at fremsende samtlige gældende kontrakter inkl. bilag med private aktører. I bedes desuden indsende alle kommunens evt. egne arbejdsgangs-beskrivelser for behandling af sygedagpengesager, som I anvender i Sager der indkaldes Ankestyrelsen skal bede kommunen om at indsende 5 sager, som opfylder følgende tre kriterier: Der er truffet afgørelse efter sygedagpengelovens 7 om retten til sygedagpenge, 21 om bortfald af retten til sygedagpenge eller 27 om forlængelse af sygedagpengeperioden, kommunen har anvendt privat aktør i sygedagpengeopfølgningen og afgørelsen er truffet den 31. marts 2012 eller umiddelbart før denne dato. Udvælgelsen af sager For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne, skal kommunerne udvælge sagerne således, at den første sag vedrører den nyeste afgørelse truffet senest den 31. marts 2012, den anden sag vedrører den næst nyeste afgørelse før den 31. marts 2012, og så fremdeles, indtil der er fundet 5 sager. Sagerne må ikke være anket og videresendt til nævnet med henblik på behandling. Samtlige akter i sagerne bedes indsendt. Vi vurderer sagerne på baggrund af de indsendte sagsakter. Hvis ikke alle sagens relevante akter er indsendt, kan det få indflydelse på vurderingen af sagen. Kopi af sagsakterne bedes indsendt pr. post. Akterne vil ikke blive returneret. Det er ikke nødvendigt at anonymisere akterne. Alle akter makuleres efter den endelige afrapportering af undersøgelsen. Vi beder jer om at indsende kontrakter, arbejdsgangsbeskrivelser og sager samlet pr. post. Undersøgelsens omfang 11 Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.

190 122 Undersøgelsen omfatter 10 kommuner, hvorfra vi indhenter: Samtlige gældende kontrakter og kommunale arbejdsgangs-beskrivelser. 5 sygedagpengesager. Metode og opfølgning Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan kommunerne anvender private aktører i sygedagpengeopfølgningen. Ankestyrelsen undersøger desuden 5 udvalgte sager, om kommunens afgørelse om sygedagpenge er truffet i overensstemmelse med regler og Ankestyrelsens praksis. Undersøgelsen bliver suppleret med den landsdækkende spørgeskema-undersøgelse, som klarlægger i hvilket omfang kommunerne anvender private aktører i sygedagpengeopfølgningen. Samtlige jobcentre er blevet bedt om at svare på, i hvilket omfang kommunen anvender private aktører til henholdsvis myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven og til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Vi forventer, at den endelige rapport, som samler de to delundersøgelser bliver offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside medio Hvis I har spørgsmål vedrørende indsendelsen af sagerne, kan I rette henvendelse til Maria Teresa Raaschou-Jensen fra Ankestyrelsens beskæftigelseskontor på tlf eller Med venlig hilsen Mette de Bang

191 123 Bilag 7 Måleskema: Undersøgelse af kommunernes brug af anden aktør i sygedagpengesager Du starter besvarelsen af spørgeskemaet ved at klikke på pilen til højre. Herefter kan du gå frem og tilbage i skemaet ved hjælp af pile-knapperne. Dine svar bliver gemt med det samme. Det vil sige, at du ikke behøver at besvare hele spørgeskemaet på en gang. Du kan besvare en del af spørgeskemaet, lukke det og vende tilbage og færdiggøre besvarelsen på et senere tidspunkt. Du har mulighed for at printe spørgeskemaet ud ved at trykke på printerikonet på denne side eller efter det sidste spørgsmål i skemaet. Spørgeskemaet er tilgængeligt til og med onsdag den 15. august Hvis du har nogen spørgsmål, eller du oplever problemer med spørgeskemaet, er du velkommen til at kontakte Ankestyrelsen: Fuldmægtig Nelle Seiersen Tlf Mail Student Camilla Olsen Tlf Mail På forhånd tak for hjælpen. 1. Indledende spørgsmål

192 124 Følgende spørgsmål handler indledningsvist om kommunens anvendelse af anden aktør. Med anden aktør tænkes der i denne sammenhæng på private aktører, der udfører myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven, og private aktører, der afholder tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 1.1 Har kommunen i 2012 anvendt anden aktør i sygedagpengeopfølgningen til at udføre myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats? (1) Ja (2) Nej 1.2 Ligger kommunen og en eller flere andre aktører på samme adresse? (1) Ja (2) Nej 1.2 Bemærkninger: 1.3 Har borgeren mulighed for at vælge mellem forskellige aktører i forbindelse med tilbud? (1) Ja (2) Nej (3) Nej - vi anvender kun én aktør i forhold til det enkelte tilbud, så borgeren har ikke mulighed for valg. 1.3 Bemærkninger: 2. Antal sygemeldte borgere, hvor kommunen

193 125 anvender anden aktør i sygedagpengeopfølgningen Følgende spørgsmål handler om antallet af sygemeldte borgere, hvor kommunen anvender anden aktør i sygedagpengeopfølgningen. 2.1 Angiv kommunens samlede antal sygemeldte borgere pr. 31. marts 2012 (markér med flueben, om antallet er skønnet): Antallet er skønnet (1) 2.2 Hvor mange af de angivet sygemeldte borgere har været hos anden aktør i perioden 1. januar til 31. marts 2012? (markér med flueben, om antallet er skønnet) Antallet er skønnet (1) 2.2 Bemærkninger:

194 Antal andre aktører som kommunen har indgået kontrakt med Følgende spørgsmål handler om, hvor mange andre aktører kommunen har indgået kontrakt med, herunder kontraktformer. 3.1 Angiv antal andre aktører som kommunen i 2012 har kontrakter med 3.1 Bemærkninger: 3.2 Angiv aktørernes CVR-nr.: Bemærkninger:

195 Anvender kommunen standardkontrakter? (dvs. anvender kommunen som udgangspunkt en skabelon ved udarbejdelse af kontrakt til forskellige aktører) (1) Ja (2) Nej 3.3 Bemærkninger: 3.4 Anvender kommunen individuelle kontrakter? (dvs. udarbejder kommunen individuelle kontrakter til forskellige opgaver med forskellige aktører) (1) Ja (2) Nej 3.4 Bemærkninger:

196 Antal vikarbureauer som kommunen har indgået kontrakt med Følgende spørgsmål handler om, hvor mange vikarbureauer kommunen har indgået kontrakt med. 4.1 Angiv antal andre aktører som kommunen i 2012 har kontrakter med 4.1 Bemærkninger: 4.2 Angiv vikarbureauernes CVR-nr.: Bemærkninger:

197 Retningslinjer for samarbejdet med anden aktør Følgende spørgsmål handler om kommunens retningslinjer for brugen af anden aktør. 5.1 Har kommunen udarbejdet retningslinjer for samarbejdet med anden aktør? (1) Ja (2) Nej 5.1 Bemærkninger: 5.2 Angiver retningslinjerne, at borgeren skal informeres om, hvem der varetager indsatsen? (1) Ja (2) Nej 5.2 Bemærkninger:

198 Retningslinjer for samarbejdet med vikarbureauer som kommunen har indgået kontrakt med Følgende spørgsmål handler om kommunernes retningslinjer for brugen af vikarbureauer. 6.1 Har kommunen udarbejdet retningslinjer for samarbejdet med vikarbureauer? (1) Ja (2) Nej 6.1 Bemærkninger: 7. Områder i sagsbehandlingen hvor kommunen anvender anden aktør Følgende spørgsmål skal afdække, til hvilke myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven og til hvilke tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kommunen anvender anden aktør. 7.1 Angiv i hvilke områder af sagsbehandlingen kommunen anvender anden aktør Kommunen anvender anden aktør Kommunen anvender ikke anden aktør Visitationen (sygedagpengelovens 12) (1) (2)

199 131 Kommunen anvender anden aktør Kommunen anvender ikke anden aktør Indhentelse af oplysninger (1) (2) Afholdelse af opfølgningssamtaler Udarbejdelse af opfølgningsplan I øvrigt til andre dele af opfølgningsforløbet (1) (2) (1) (2) (1) (2) Vurdering af hel eller delvis uarbejdsdygtighed (sygedagpengelovens 19, (1) (2) stk. 3) Afgørelse om uarbejdsdygtighed (hvis den (1) (2) sygemeldte er enig) Visitation til tilbud efter lov om en aktiv (1) (2) beskæftigelsesindsats Afholdelse af tilbud efter lov om en aktiv (1) (2) beskæftigelsesindsats

200 Bemærkninger: 8. Anvendelse af Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen Følgende spørgsmål handler om, hvorvidt kommunen anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen af 17. januar Anvender kommunen Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen af 17. januar 2012? (1) Ja (2) Nej 8.2 Skriv i bemærkningsfeltet hvorfor kommunen ikke anvender Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen af 17. januar 2012.

201 Er Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen af 17. januar 2012 anvendelig i forbindelse med tilrettelæggelsen af samarbejdet med andre aktører? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Slet ikke 8.4 Skriv i bemærkningsfeltet hvorfor kommunen i ringe grad eller slet ikke finder Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen af 17. januar 2012 anvendelig. 8.5 Har kommunen forbedringsforslag til Arbejdsmarkedsstyrelsens Orientering om Vejledning om andre aktører i sygedagpengeopfølgningen gningen af 17. januar 2012? Tak for besvarelsen Du har mulighed for at printe besvarelsen vha. printer-ikonet nederst i venstre hjørne. Du afslutter spørgeskemaet ved at klikke på krydset nederst i højre hjørne. Besvarelsen er gemt.

202 134 Bilag 8 Måleskema: undersøgelse af kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager efter sygedagpengelovens 7, 21 eller 27 Du starter besvarelsen af spørgeskemaet ved at klikke på pilen til højre. Herefter kan du gå frem og tilbage i skemaet ved hjælp af pile-knapperne. Dine svar bliver gemt med det samme. Det vil sige, at du ikke behøver at besvare hele spørgeskemaet på en gang. Du kan besvare en del af spørgeskemaet, lukke det og vende tilbage og færdiggøre besvarelsen på et senere tidspunkt. Du har mulighed for at printe spørgeskemaet ud ved at trykke på printerikonet på denne side eller efter det sidste spørgsmål i skemaet. 1. Grundoplysninger 1.1 Vælg kommunens navn fra listen. (1) Aalborg (2) Billund (3) Gentofte (4) Gribskov (5) Hedensted

203 135 (6) Horsens (7) Kalundborg (8) København (9) Norddjurs (10) Nordfyn 1.2 Vælg navnet på anden aktør fra listen, som er anvendt i sygedagpengesagen. (1) AS3 (11) Contra (5) Daghøjskolen, Grindsted (12) Ducas (3) Falck Jobservice (13) Hans Knudsen Instituttet (14) Hartmanns (23) Hedensted Centret (6) Huset, Grindsted (15) Incita (4) Jobcare (16) Kofoeds Skole (8) Lars Damkjær Coaching (25) LS.Fysioterapi (9) Markmann rekruttering & genplacering (7) Partnerskabesaftale med ISS Jobudviklingscenter (17) Plan & handling (2) Quick Care (18) Servisio Trim

204 136 (10) Skerninghuset (19) Springbræt (24) TUCJob (21) Udviklingshuset (26) Varpa (20) Væksthuset (22) Xellentcare (27) Center for Job og Afklaring (28) Futurecom Uddannelse A/S (29) Rehabiliteringscenter for Flygtninge (30) Ingen anden aktør 1.3 Borgerens fødselsdato (åååå-mm mm-dd) 1.4 Køn (1) Mand (2) Kvinde 2. Oplysninger om kommunens afgørelse 2.1 Dato for afgørelsen

205 Bemærkninger: 2.2 Hvilken bestemmelse er der truffet fet afgørelse efter? (Vælg en eller flere) (1) Sygedagpengelovens 7 (2) Sygedagpengelovens 21 (3) Sygedagpengelovens Bemærkninger:

206 Hvem har truffet afgørelsen? (1) Kommunen (2) Anden aktør (3) Fremgår ikke/ uklart 2.3 Bemærkninger: 2.4 Kommunens anvendelse af anden aktør i opfølgningsindsatsen I de følgende spørgsmål skal der svares på, hvad anden aktør har været anvendt til i opfølgningsindsatsen. Til hvert spørgsmål er der et bemærkningsfelt som I meget gerne må skrive i. 2.4a Har H kommunen anvendt anden aktør til visitation (sygedagpengelovens 12)? (1) Ja (2) Nej

207 a Bemærkninger: 2.4b Har kommunen anvendt anden aktør til indhentelse af oplysninger? (1) Ja (2) Nej 2.4b Bemærkninger:

208 c Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af opfølgningssamtaler? (1) Ja (2) Nej 2.4c Bemærkninger: 2.4d Har kommunen anvendt anden aktør til udarbejdelse af opfølgningsplan? (1) Ja (2) Nej 2.4d Bemærkninger:

209 e Har kommunen anvendt anden aktør til visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? (1) Ja (2) Nej 2.4e Bemærkninger: 2.4f Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? (1) Ja (2) Nej 2.4f Bemærkninger:

210 g Har kommunen anvendt anden aktør til vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil? (1) Ja (2) Nej 2.4g Bemærkninger: 2.4h Har kommunen anvendt anden aktør til andet? (1) Ja (2) Nej

211 h Bemærkninger: 2.5 Har kommunen anvendt flere andre aktører i opfølgningsindsatsen? (1) Ja (2) Nej 2.5 Bemærkninger: 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse

212 Er afgørelsen samlet set rigtig? (1) Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis (2) Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag 3.1 Bemærkninger: 3.1.a Hvad skyldes det? d (1) At sygedagpengelovens 19 ikke er overholdt (2) At sygedagpengelovens 7 ikke er overholdt (3) At sygedagpengelovens 21 ikke er overholdt (4) At sygedagpengelovens 27 ikke er overholdt (5) Der mangler oplysninger (6) Andet 3.1.a Bemærkninger:

213 I hvilket omfang er sagen oplyst? (1) Ingen oplysninger mangler (2) Enkelte mindre vigtige oplysninger mangler (3) Flere og/ eller væsentlige oplysninger mangler (4) Afgørende oplysninger mangler 3.2 Bemærkninger: 3.3 Er afgørelsen i overensstemmelse emmelse med betingelserne i sygedagpengelovens 7, 21 eller 27? (1) I høj grad

214 146 (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej 3.3 Bemærkninger: 3.4 Har tilbuddene været relevante i sygedagpengeopfølgningen? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej (5) Ikke relevant 3.4 Bemærkninger:

215 Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler 4.1 Om 21 Har kommunen opfyldt vejledningspligten? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej (5) Ikke relevant 4.1 Bemærkninger:

216 a Om 21 Er vejledning efter 21 sket ved anden aktør? (1) Ja (2) Nej 4.1a Bemærkninger: 4.2 Om 21 Har kommunen opfyldt partshøringspligten? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej (5) Ikke relevant

217 Bemærkninger: 4.2a Om 21 Er partshøring efter 21 sket ved anden aktør? (1) Ja (2) Nej 4.2a Bemærkninger:

218 Om 27 Har kommunen anvendt arbejdsevnemetoden (udarbejdelse af ressourceprofil)? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej (5) Ikke relevant 4.3 Bemærkninger: 4.3a Om 27 Er ressourceprofilen udarbejdet af anden aktør? (1) Ja (2) Nej

219 a Bemærkninger: 4.4 Om 7a Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget borgeren efter de regler, der gælder for området? Der henvises til 7a i retssikkerhedsloven. rhedsloven. (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej (5) Ikke relevant 4.4 Bemærkninger:

220 Om 7a Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget andre relevante end borgeren efter de regler, der gælder for området? Der D henvises til 7a i retssikkerhedsloven (Det fremgår af 7a, at senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. edet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning) tning) (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej (5) Ikke relevant 4.5 Bemærkninger:

221 Om 7a Har anden aktør været inddraget i 7a vurderingen? (1) Ja (2) Nej (3) Ikke relevant 4.6 Bemærkninger: 5. Vurdering af formelle regler i øvrigt 5.1 Hvilken form har afgørelsen? (1) Skriftlig afgørelse (2) Skriftligt notat i kommunens journal (3) Anden form

222 Bemærkninger: 5.2 Er afgørelsen truffet af anden aktør? (1) Ja (2) Nej 5.2 Bemærkninger:

223 Har anden aktør indstillet til afgørelsen? (1) Ja (2) Nej 5.3 Bemærkninger: 5.4 Har der været foretaget partshøring? (1) Ja (2) Nej (3) Partshøring er ikke aktuel 5.4 Bemærkninger:

224 Er partshøringen foretaget af anden aktør? (1) Ja (2) Nej (3) Ikke relevant 5.5 Bemærkninger: 5.6 Er begrundelsen en for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24, 24, eller opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå, hvilken afgørelse der er truffet med hvilken hjemmel? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej

225 157 (5) Ikke relevant 5.6 Bemærkninger: 5.7 Er klagevejledningen korrekt? Der henvises til FVL 25 (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej (5) Ikke relevant 5.7 Bemærkninger:

226 Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? (1) Ja (2) Nej 5.8 Bemærkninger: 6. Vurdering af kommunens inddragelse af anden aktør 6.1 Har kommunen i tilstrækkelig grad oplyst borgeren om inddragelsen af anden aktør? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) nej

227 Bemærkninger: 6.2 Er det tydeligt t for borgeren, hvordan anden aktør er anvendt i opfølgningsindsatsen i forhold til borgerens sag? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej 6.2 Bemærkninger:

228 Fremstår breve og/eller notater fra anden aktør på en måde, så de adskiller sig fra kommunens breve og/eller notater? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej (5) Fremgår ikke 6.3 Bemærkninger: Du er nu færdig med at besvare måleskemaet Du har mulighed for at printe besvarelsen vha. printer-ikonet nederst i venstre hjørne. Du afslutter skemaet ved at klikke på krydset nederst i højre hjørne. Besvarelsen er gemt.

229 161 Bilag 9 Måleskema: Undersøgelse af kommunernes kontrakter med anden aktør i sygedagpengeopfølgningen Du starter besvarelsen af spørgeskemaet ved at klikke på pilen til højre. Herefter kan du gå frem og tilbage i skemaet ved hjælp af pile-knapperne. Dine svar bliver gemt med det samme. Det vil sige, at du ikke behøver at besvare hele spørgeskemaet på en gang. Du kan besvare en del af spørgeskemaet, lukke det og vende tilbage og færdiggøre besvarelsen på et senere tidspunkt. Du har mulighed for at printe spørgeskemaet ud ved at trykke på printerikonet på denne side eller efter det sidste spørgsmål i skemaet. HUSK - hvis kommunen samarbejder med flere aktører skal der udfyldes et skema for hver enkelt anden aktør. 1. Indledende spørgsmål Indledningsvist skal der vælges hvilken kommune og anden aktør besvarelsen omhandler. 1.1 Vælg kommunens navn fra listen. (1) Aalborg (2) Billund

230 162 (3) Gentofte (4) Gribskov (5) Hedensted (6) Horsens (7) Kalundborg (8) København (9) Norddjurs (10) Nordfyn 1.2 Vælg navnet på anden aktør fra listen. (1) AS3 (11) Contra (5) Daghøjskolen, Grindsted (12) Ducas (3) Falck Jobservice (13) Hans Knudsen Instituttet (14) Hartmanns (23) Hedensted Centret (6) Huset, Grindsted (15) Incita (4) Jobcare (16) Kofoeds Skole (8) Lars Damkjær Coaching (25) LS.Fysioterapi (9) Markmann rekruttering & genplacering (7) Partnerskabesaftale med ISS Jobudviklingscenter

231 163 (17) Plan & handling (2) Quick Care (18) Servisio Trim (10) Skerninghuset (19) Springbræt (24) TUCJob (21) Udviklingshuset (26) Varda (20) Væksthuset (22) Xellentcare (28) Center for Job og Afklaring (29) Futurecom Uddannelse A/S (30) Rehabiliteringscenter for Flygtninge 1.2 Bemærkninger: 2. Kommunens kontraktform med anden aktør. Følgende spørgsmål handler om, hvordan kontrakten fremstår, som

232 164 kommunen har indgået med anden aktør. Er den udformet på kommunens eller anden aktørs brevpapir? 2.1 Hvilket brevpapir er kontrakten udformet på? (1) Kommunens brevpapir (2) Anden aktørs brevpapir (3) Uoplyst/uden logo 2.1 Bemærkninger: 2.2 Ligner kontrakten de øvrige kontrakter, som kommunen har indgået? (1) Ja (2) Nej 2.2 Bemærkninger:

233 Er kontrakten suppleret af kommunens interne arbejdsgangsbeskrivelser? (1) Ja (2) Nej 2.3 Bemærkninger: 2.4 Har anden aktør indgået kontrakt med en underleverandør om hele eller dele af opgavevaretagelsen? (dvs. er kommunens kontrakt med anden aktør suppleret af endnu en kontrakt som anden aktør har indgået med en 2. anden aktør om udførelsen af opgaven for kommunen?) (1) Ja, HELE opgavevaretagelsen (2) Ja, DELE af opgavevaretagelsen

234 166 (3) Nej 2.4 Bemærkninger: 3. Sagsbehandlingsområder hvor kommunen anvender anden aktør Følgende spørgsmål skal afdække på hvilke sagsbehandlingsområder kommunen - i følge kontrakten - anvender anden aktør, herunder hvilke beføjelser kommunen har overladt til anden aktør. 3.1a Fremgår det af kontrakten, at anden aktør udfører visitation (sygedagpengeloven 12)? (1) Ja (2) Nej

235 a Bemærkninger: 3.1b Fremgår det af kontrakten, at anden aktør indhenter oplysninger? (1) Ja (2) Nej 3.1b Bemærkninger:

236 c Fremgår det af kontrakten, at anden aktør a afholder opfølgningssamtaler? (1) Ja (2) Nej 3.1c Bemærkninger: 3.1d Fremgår det af kontrakten, at anden aktør udarbejder opfølgningsplan? (1) Ja (2) Nej 3.1d Bemærkninger:

237 e Fremgår det af kontrakten, at anden aktør visiterer til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? (1) Ja (2) Nej 3.1e Bemærkninger: 3.1f Fremgår det af kontrakten, at anden aktør afholder tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven?

238 170 (1) Ja (2) Nej 3.1f Bemærkninger: 3.1g Fremgår det af kontrakten, at anden aktør vurderer arbejdsevne/udarbejder ressourceprofil? (1) Ja (2) Nej 3.1g Bemærkninger:

239 h Fremgår det af kontrakten, at anden aktør udfører andet? (1) Ja (2) Nej 3.1h Bemærkninger: 3.2 Fremgår det tydeligt af kontrakten, hvilken bemyndigelse kommunen har overladt til anden aktør r i forhold til opgavevaretagelsen, jf. spørgsmål 3.1a - 3.1h? (1) I høj grad (2) I nogen grad

240 172 (3) I ringe grad (4) Nej 3.2 Bemærkninger: 3.3 Stiller kommunen krav/succeskriterier til opgavevaretagelsen, jf. spørgsmål 3.1a - 3.1h? (1) Ja (2) Nej 3.3 Hvis ja, beskriv da hvilke krav/succeskriterier kommunen stiller:

241 a Øvrige bemærkninger: 3.4 Har kommunen overladt tilsynsbeføjelsen til anden aktør? (ifølge vejledningen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er dette ikke lovligt) (1) Ja (2) Nej (3) Uklart 3.4 Bemærkninger:

242 Er der informationer i kommunens interne arbejdsgangsbeskrivelser, som omhandler hvilke opgaver (jf. spørgsmål 3.1a - 3.1h), der er overladt til anden aktør? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I ringe grad (4) Nej 3.5 Bemærkninger: 4. Kommunens anvendelse af anden aktør Følgende spørgsmål skal afdække, hvorvidt anvendelsen af anden aktør er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis og vejledningen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

243 Er Ankestyrelsen enig i, at der er tale om anden aktør? (dvs. er definitionen af anden aktør i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis og vejledningen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen?) (1) Ja (2) Nej 4.1a Hvis nej, er der i stedet tale om en entydig vikaraftale? (jf. Ankestyrelsens praksis og vejledningen n fra Arbejdsmarkedsstyrelsen) (1) Ja (2) Nej 4.1a Bemærkninger:

244 Er kontrakten i overensstemmelse med sygedagpengelovens 19? (1) Ja (2) Nej 4.2a Hvis nej, hvorfor ikke? 5. Yderligere bemærkninger til kontrakten og arbejdsgangsbeskrivelserne. 5.1 Bemærkninger:

245 Ankestyrelsens praksisundersøgelser om November BILAG Du er nu færdig med at besvare måleskemaet Du har mulighed for at printe besvarelsen vha. printer-ikonet nederst i venstre hjørne. Du afslutter skemaet ved at klikke på krydset nederst i højre hjørne. Besvarelsen er gemt.

246 Bilag: 6.2. Norddjurs sag 1.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76878/13

247 Side 1 af CQZ1-5CCP-K3G6 Måleskema til undersøgelse af kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager efter sygedagpengelovens 7, 21 eller 27 Sagsnummer: Norddjurs-sag-1 Du starter besvarelsen af spørgeskemaet ved at klikke på pilen til højre. Herefter kan du gå frem og tilbage i skemaet ved hjælp af pile-knapperne. Dine svar bliver gemt med det samme. Det vil sige, at du ikke behøver at besvare hele spørgeskemaet på en gang. Du kan besvare en del af spørgeskemaet, lukke det og vende tilbage og færdiggøre besvarelsen på et senere tidspunkt. Du har mulighed for at printe spørgeskemaet ud ved at trykke på printerikonet på denne side eller efter det sidste spørgsmål i skemaet. 1. Grundoplysninger *CQZ1-5CCP-K3G6* 1.1 Vælg kommunens navn fra listen. Aalborg

248 Side 2 af Billund Gentofte Gribskov Hedensted Horsens Kalundborg København Norddjurs Nordfyn *CQZ1-5CCP-K3G6* 1.2 Vælg navnet på anden aktør fra listen, som er anvendt i sygedagpengesagen. AS3 Contra Daghøjskolen, Grindsted Ducas Falck Jobservice Hans Knudsen Instituttet Hartmanns Hedensted Centret Huset, Grindsted Incita Jobcare Kofoeds Skole Lars Damkjær Coaching LS.Fysioterapi Markmann rekruttering & genplacering Partnerskabesaftale med ISS Jobudviklingscenter Plan & handling Quick Care Servisio Trim Skerninghuset Springbræt TUCJob Udviklingshuset Varpa Væksthuset Xellentcare Center for Job og Afklaring Futurecom Uddannelse A/S Rehabiliteringscenter for Flygtninge

249 Side 3 af Ingen anden aktør *CQZ1-5CCP-K3G6* 1.3 Borgerens fødselsdato (åååå-mm-dd) Køn Mand Kvinde 2. Oplysninger om kommunens afgørelse 2.1 Dato for afgørelsen Dato (åååå-mm-dd) Uoplyst/ uklart 2.1 Bemærkninger: Borgeren har selv raskmeldt sig med sidste sygedag den 27. marts Hvilken bestemmelse er der truffet afgørelse efter? (Vælg en eller flere) Sygedagpengelovens 7 Sygedagpengelovens 21 Sygedagpengelovens Bemærkninger: Det fremgår af kommunens journalrapport, at borgeren har modtaget sygedagpenge på grund af uarbejdsdygtighed, jfr. sygedagpengelovens Hvem har truffet afgørelsen? Kommunen Anden aktør Fremgår ikke/ uklart 2.3 Bemærkninger: På baggrund af borgerens egen raskmelding. *CQZ1-5CCP-K3G6*

250 Side 4 af Kommunens anvendelse af anden aktør i opfølgningsindsatsen I de følgende spørgsmål skal der svares på, hvad anden aktør har været anvendt til i opfølgningsindsatsen. Til hvert spørgsmål er der et bemærkningsfelt som I meget gerne må skrive i. 2.4a Har kommunen anvendt anden aktør til visitation (sygedagpengelovens 12)? Ja Nej 2.4a Bemærkninger: 2.4b Har kommunen anvendt anden aktør til indhentelse af oplysninger? Ja Nej 2.4b Bemærkninger: *CQZ1-5CCP-K3G6* 2.4c Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af opfølgningssamtaler? Ja Nej 2.4c Bemærkninger:

251 Side 5 af d Har kommunen anvendt anden aktør til udarbejdelse af opfølgningsplan? Ja Nej 2.4d Bemærkninger: 2.4e Har kommunen anvendt anden aktør til visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Ja Nej 2.4e Bemærkninger: *CQZ1-5CCP-K3G6* 2.4f Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Ja Nej 2.4f Bemærkninger: Borgeren er startet i tilbud hos Markman den 22. marts Borgeren ophørte i tilbuddet efter få dage og raskmeldte sig pr. 27. marts g Har kommunen anvendt anden aktør til vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil? Ja Nej

252 Side 6 af g Bemærkninger: 2.4h Har kommunen anvendt anden aktør til andet? Ja Nej 2.4h Bemærkninger: *CQZ1-5CCP-K3G6* 2.5 Har kommunen anvendt flere andre aktører i opfølgningsindsatsen? Ja Nej 2.5 Bemærkninger: 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse 3.1 Er afgørelsen samlet set rigtig? Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag 3.1 Bemærkninger:

253 Side 7 af I hvilket omfang er sagen oplyst? Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre vigtige oplysninger mangler Flere og/ eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler 3.2 Bemærkninger: Der mangler oplysninger om visitationen til anden aktør, samt oplysninger om indholdet af tilbuddet. *CQZ1-5CCP-K3G6* 3.3 Er afgørelsen i overensstemmelse med betingelserne i sygedagpengelovens 7, 21 eller 27? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 3.3 Bemærkninger: Borgeren har modtaget sygedagpenge på grund af uarbejdsdygtighed, jfr. 7 i sygedagpengeloven. Hun raskmelder sig og opfylder dermed ikke længere betingelsen om at være uarbejdsdygtig. 3.4 Har tilbuddene været relevante i sygedagpengeopfølgningen? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 3.4 Bemærkninger: Ja, formentlig. Vi ved ikke så meget om indholdet af tilbuddet. Borgeren er i første omgang enig med kommunen i, at det var en god ide med henvisning til anden aktør.

254 Side 8 af Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler *CQZ1-5CCP-K3G6* 4.4 Om 7a Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget borgeren efter de regler, der gælder for området? Der henvises til 7a i retssikkerhedsloven. I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 4.4 Bemærkninger: Borgeren har selv henvendt sig til kommunen og har raskmeldt sig. 4.5 Om 7a Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget andre relevante end borgeren efter de regler, der gælder for området? Der henvises til 7a i retssikkerhedsloven (Det fremgår af 7a, at senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning) I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 4.5 Bemærkninger: Borgeren har selv raskmeldt sig. Kommunen har givet anden aktør besked om raskmeldingen. *CQZ1-5CCP-K3G6*

255 Side 9 af Om 7a Har anden aktør været inddraget i 7a vurderingen? Ja Nej Ikke relevant 4.6 Bemærkninger: Borgeren har selv raskmeldt sig. 5. Vurdering af formelle regler i øvrigt 5.1 Hvilken form har afgørelsen? Skriftlig afgørelse Skriftligt notat i kommunens journal Anden form 5.1 Bemærkninger: Kommunen anfører i deres journalrapport følgende: "Stop sag" og anfører datoen for raskmelding. Det fremgår andet sted i journalrapporten, at borgeren har modtaget sygedagpenge på grund af uarbejdsdygtighed, jfr. 7, i sygedagpengeloven. 5.2 Er afgørelsen truffet af anden aktør? Ja Nej 5.2 Bemærkninger: Stop af sygedagpenge fremgår af kommunens journalrapport. *CQZ1-5CCP-K3G6* 5.3 Har anden aktør indstillet til afgørelsen? Ja Nej 5.3 Bemærkninger: Borgeren har selv raskmeldt sig. 5.4 Har der været foretaget partshøring?

256 Side 10 af Ja Nej Partshøring er ikke aktuel 5.4 Bemærkninger: Borgeren har selv kontaktet kommunen og meldt sig rask. 5.5 Er partshøringen foretaget af anden aktør? Ja Nej Ikke relevant 5.5 Bemærkninger: *CQZ1-5CCP-K3G6* 5.6 Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24, eller opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå, hvilken afgørelse der er truffet med hvilken hjemmel? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 5.6 Bemærkninger: I forbindelse med det skriftlige notat om stop af udbetaling af sygedagpenge er der ikke angivet nogen hjemmel. Det fremgår dog andet sted i journalrapporten, at der er udbetalt sygedagpenge på grund af uarbejdsdygtighed, jfr. 7, i sygedagpengeloven. Der er således ikke tvivl om, at udbetalingen af sygedagpenge stopper, fordi betingelsen om uarbejdsdygtighed ikke længere er opfyldt. 5.7 Er klagevejledningen korrekt? Der henvises til FVL 25 I høj grad

257 Side 11 af I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 5.7 Bemærkninger: Borgeren har selv raskmeldt sig. *CQZ1-5CCP-K3G6* 5.8 Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? Ja Nej 5.8 Bemærkninger: 6. Vurdering af kommunens inddragelse af anden aktør 6.1 Har kommunen i tilstrækkelig grad oplyst borgeren om inddragelsen af anden aktør? I høj grad I nogen grad I ringe grad nej 6.1 Bemærkninger: Jobcenteret har den 22. februar 2012 holdt opfølgningssamtale med borgeren, hvor de aftalte, at borgeren skulle starte hos anden aktør. Borgeren har ved samtalen tilkendegivet, at hun gerne vil starte hos anden aktør. Det fremgår, at kopi af opfølgningsplanen sendes til borgeren. Vi har ingen oplysninger om, at der er sendt et særskilt brev med oplysning/vejledning om tilbud hos anden aktør eller om at der er udleveret en brochure.

258 Side 12 af Borgeren vurderes på dette grundlag at være blevet oplyst i nogen grad. *CQZ1-5CCP-K3G6* 6.2 Er det tydeligt for borgeren, hvordan anden aktør er anvendt i opfølgningsindsatsen i forhold til borgerens sag? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 6.2 Bemærkninger: Det fremgår til dels af referat af opfølgningsamtalen. Oplysningerne er dog ikke særlig detaljeret. Det fremgår, at borgeren skal starte langsomt op, og at hun skal deltage i holdundervisning og individuelle samtaler. 6.3 Fremstår breve og/eller notater fra anden aktør på en måde, så de adskiller sig fra kommunens breve og/eller notater? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Fremgår ikke 6.3 Bemærkninger: Der er ingen breve fra anden aktør i sagen. Borgeren ophørte efter få dage i tilbuddet, fordi hun raskmeldte sig. Du er nu færdig med at besvare måleskemaet Du har mulighed for at printe besvarelsen vha. printerikonet nederst i venstre hjørne. Du afslutter skemaet ved at klikke på krydset nederst i højre hjørne. Besvarelsen er gemt.

259 Side 13 af

260 Bilag: 6.3. Norddjurs sag 3.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76887/13

261 Side 1 af ELP2-5Y3J-KM7J Måleskema til undersøgelse af kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager efter sygedagpengelovens 7, 21 eller 27 Sagsnummer: Norddjurs-sag-3 Du starter besvarelsen af spørgeskemaet ved at klikke på pilen til højre. Herefter kan du gå frem og tilbage i skemaet ved hjælp af pile-knapperne. Dine svar bliver gemt med det samme. Det vil sige, at du ikke behøver at besvare hele spørgeskemaet på en gang. Du kan besvare en del af spørgeskemaet, lukke det og vende tilbage og færdiggøre besvarelsen på et senere tidspunkt. Du har mulighed for at printe spørgeskemaet ud ved at trykke på printerikonet på denne side eller efter det sidste spørgsmål i skemaet. 1. Grundoplysninger *ELP2-5Y3J-KM7J* 1.1 Vælg kommunens navn fra listen. Aalborg

262 Side 2 af Billund Gentofte Gribskov Hedensted Horsens Kalundborg København Norddjurs Nordfyn *ELP2-5Y3J-KM7J* 1.2 Vælg navnet på anden aktør fra listen, som er anvendt i sygedagpengesagen. AS3 Contra Daghøjskolen, Grindsted Ducas Falck Jobservice Hans Knudsen Instituttet Hartmanns Hedensted Centret Huset, Grindsted Incita Jobcare Kofoeds Skole Lars Damkjær Coaching LS.Fysioterapi Markmann rekruttering & genplacering Partnerskabesaftale med ISS Jobudviklingscenter Plan & handling Quick Care Servisio Trim Skerninghuset Springbræt TUCJob Udviklingshuset Varpa Væksthuset Xellentcare Center for Job og Afklaring Futurecom Uddannelse A/S Rehabiliteringscenter for Flygtninge

263 Side 3 af Ingen anden aktør *ELP2-5Y3J-KM7J* 1.3 Borgerens fødselsdato (åååå-mm-dd) Køn Mand Kvinde 2. Oplysninger om kommunens afgørelse 2.1 Dato for afgørelsen Dato (åååå-mm-dd) Uoplyst/ uklart 2.1 Bemærkninger: Kommunen har truffet afgørelse om stop for sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningens indtræden og ingen mulighed for forlængelse. 2.2 Hvilken bestemmelse er der truffet afgørelse efter? (Vælg en eller flere) Sygedagpengelovens 7 Sygedagpengelovens 21 Sygedagpengelovens Bemærkninger: Ingen forlængelsesmuligheder. 2.3 Hvem har truffet afgørelsen? Kommunen Anden aktør Fremgår ikke/ uklart 2.3 Bemærkninger: Kommunens brevhoved fremgår af afgørelsen. *ELP2-5Y3J-KM7J*

264 Side 4 af Kommunens anvendelse af anden aktør i opfølgningsindsatsen I de følgende spørgsmål skal der svares på, hvad anden aktør har været anvendt til i opfølgningsindsatsen. Til hvert spørgsmål er der et bemærkningsfelt som I meget gerne må skrive i. 2.4a Har kommunen anvendt anden aktør til visitation (sygedagpengelovens 12)? Ja Nej 2.4a Bemærkninger: 2.4b Har kommunen anvendt anden aktør til indhentelse af oplysninger? Ja Nej 2.4b Bemærkninger: Det fremgår af sagen, at kommunen har indhentet de seneste lægelige oplysninger. 2.4c Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af opfølgningssamtaler? Ja Nej 2.4c Bemærkninger: Det fremgår af kommunens journalrapport, at kommunens sagsbehandler løbende har afholdt opfølgningssamtaler med borgeren *ELP2-5Y3J-KM7J*

265 Side 5 af d Har kommunen anvendt anden aktør til udarbejdelse af opfølgningsplan? Ja Nej 2.4d Bemærkninger: 2.4e Har kommunen anvendt anden aktør til visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Ja Nej 2.4e Bemærkninger: Kommunen har den 2. januar 2012 skrevet til borgeren om visitation til tilbud hos Markman. 2.4f Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Ja Nej 2.4f Bemærkninger: Kommunen har visiteret borgeren til tilbud i henhold til LAB-loven hos anden aktør. Brev om visitation er sendt den 2. januar *ELP2-5Y3J-KM7J* 2.4g Har kommunen anvendt anden aktør til vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil? Ja Nej 2.4g Bemærkninger: Arbejdsevnevurderingsjournalen fremstår som udarbejdet af kommunen. 2.4h Har kommunen anvendt anden aktør til andet?

266 Side 6 af Ja Nej 2.4h Bemærkninger: 2.5 Har kommunen anvendt flere andre aktører i opfølgningsindsatsen? Ja Nej 2.5 Bemærkninger: 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse *ELP2-5Y3J-KM7J* 3.1 Er afgørelsen samlet set rigtig? Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag 3.1 Bemærkninger: Varighedsbegrænsningen er indtrådt og kommunen vurderer, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt. Borgeren er gået på sygedagpenge fra fleksjob og overgår ved varighedsbegrænsningens indtræden til fleksydelse. 3.2 I hvilket omfang er sagen oplyst? Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre vigtige oplysninger mangler

267 Side 7 af Flere og/ eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler 3.2 Bemærkninger: *ELP2-5Y3J-KM7J* 3.3 Er afgørelsen i overensstemmelse med betingelserne i sygedagpengelovens 7, 21 eller 27? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 3.3 Bemærkninger: Varighedsbegrænsningen er indtrådt og kommunen vurderer, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt. Kommunen gennemgår alle mulighederne efter 27 i afgørelsen. 3.4 Har tilbuddene været relevante i sygedagpengeopfølgningen? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 3.4 Bemærkninger: Ved starten af tilbuddet er det relevant at få afklaret, om borgeren kunne deltage i et praktikforløb. Tilbuddet bliver ikke gennemført, da det efterfølgende vurderes, at borgeren ikke kan påbegynde praktikdelen i projektet af helbredsmæssige årsager.

268 Side 8 af Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler *ELP2-5Y3J-KM7J* 4.3 Om 27 Har kommunen anvendt arbejdsevnemetoden (udarbejdelse af ressourceprofil)? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 4.3 Bemærkninger: Der foreligger en detaljeret arbejdsevnevurderingsjournal, som senest er ajourført den 17. februar a Om 27 Er ressourceprofilen udarbejdet af anden aktør? Ja Nej 4.3a Bemærkninger: *ELP2-5Y3J-KM7J* 4.4 Om 7a Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget borgeren efter de regler, der gælder for området? Der henvises til 7a i retssikkerhedsloven. I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 4.4 Bemærkninger:

269 Side 9 af Det fremgår af afgørelsen, at kommunen har vurderet iht. 7a og resultatet af deres vurdering fremgår ligeledes. Det er også drøftet ved en opfølgningssamtale. 4.5 Om 7a Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget andre relevante end borgeren efter de regler, der gælder for området? Der henvises til 7a i retssikkerhedsloven (Det fremgår af 7a, at senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning) I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 4.5 Bemærkninger: Der er indhentet nye lægelige oplysninger i februar *ELP2-5Y3J-KM7J* 4.6 Om 7a Har anden aktør været inddraget i 7a vurderingen? Ja Nej Ikke relevant 4.6 Bemærkninger: 5. Vurdering af formelle regler i øvrigt 5.1 Hvilken form har afgørelsen?

270 Side 10 af Skriftlig afgørelse Skriftligt notat i kommunens journal Anden form 5.1 Bemærkninger: Afgørelse af 1. marts Er afgørelsen truffet af anden aktør? Ja Nej 5.2 Bemærkninger: Kommunen brevhoved fremgår af afgørelsen. *ELP2-5Y3J-KM7J* 5.3 Har anden aktør indstillet til afgørelsen? Ja Nej 5.3 Bemærkninger: 5.4 Har der været foretaget partshøring? Ja Nej Partshøring er ikke aktuel 5.4 Bemærkninger: Der er den 29. december 2011 sendt en DP 225, orientering om varighedsbegrænsning. Det vurderes, at der ikke er tale om en egentlig partshøring, da borgeren ikke opfordres til at komme med eventuelle bemærkninger. Det fremgår dog af journaloversigten, at kommunen efter et møde med borgeren vedrørende den manglende mulighed for forlængelse har opdateret ressourceprofilen, som efterfølgende sendes til borger med brev

271 Side 11 af om, at hun skal melde tilbage, hvis der er nogle kommentarer. Derfor mener jeg, at borgeren er bekendt med, hvad der skal ske og har haft mulighed for at komme med eventuelle kommentarer. *ELP2-5Y3J-KM7J* 5.5 Er partshøringen foretaget af anden aktør? Ja Nej Ikke relevant 5.5 Bemærkninger: 5.6 Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24, eller opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå, hvilken afgørelse der er truffet med hvilken hjemmel? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 5.6 Bemærkninger: Afgørelsen af 1. marts 2012 indeholder en begrundelse og hjemmel for afgørelsen. 5.7 Er klagevejledningen korrekt? Der henvises til FVL 25 I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 5.7 Bemærkninger: Det fremgår ikke af afgørelsen, hverken af klagevejledningen eller andet sted i brevet, noget om kommunens åbningstider.

272 Side 12 af *ELP2-5Y3J-KM7J* 5.8 Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? Ja Nej 5.8 Bemærkninger: Af visitationsskemaet fremgår oplysninger om en anden borger. Den anden borger er alene nævnt ved fornavn og uden angivelse af cpr. nr. 6. Vurdering af kommunens inddragelse af anden aktør 6.1 Har kommunen i tilstrækkelig grad oplyst borgeren om inddragelsen af anden aktør? I høj grad I nogen grad I ringe grad nej 6.1 Bemærkninger: Både ved opfølgningssamtale og ved brev af 2. januar Borgeren har fået tilsendt kopi af opfølgningsplanen. *ELP2-5Y3J-KM7J* 6.2 Er det tydeligt for borgeren, hvordan anden aktør er anvendt i opfølgningsindsatsen i forhold til borgerens sag? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 6.2 Bemærkninger: Dette er blevet drøftet ved opfølgningssamtalen. Det fremgår ikke, at borgeren har modtaget en pjece eller lignende med en nærmere beskrivelse af indholdet af tilbuddet.

273 Side 13 af Fremstår breve og/eller notater fra anden aktør på en måde, så de adskiller sig fra kommunens breve og/eller notater? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Fremgår ikke 6.3 Bemærkninger: Der er ingen breve fra anden aktør i sagen. Du er nu færdig med at besvare måleskemaet Du har mulighed for at printe besvarelsen vha. printerikonet nederst i venstre hjørne. Du afslutter skemaet ved at klikke på krydset nederst i højre hjørne. Besvarelsen er gemt.

274 Side 14 af

275 Bilag: 6.4. Norddjurs sag 4.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76872/13

276 Side 1 af W7XK-EG91-MLG6 Måleskema til undersøgelse af kommunernes brug af andre aktører i sygedagpengesager efter sygedagpengelovens 7, 21 eller 27 Sagsnummer: Norddjurs-sag-4 Du starter besvarelsen af spørgeskemaet ved at klikke på pilen til højre. Herefter kan du gå frem og tilbage i skemaet ved hjælp af pile-knapperne. Dine svar bliver gemt med det samme. Det vil sige, at du ikke behøver at besvare hele spørgeskemaet på en gang. Du kan besvare en del af spørgeskemaet, lukke det og vende tilbage og færdiggøre besvarelsen på et senere tidspunkt. Du har mulighed for at printe spørgeskemaet ud ved at trykke på printerikonet på denne side eller efter det sidste spørgsmål i skemaet. 1. Grundoplysninger *W7XK-EG91-MLG6* 1.1 Vælg kommunens navn fra listen. Aalborg

277 Side 2 af Billund Gentofte Gribskov Hedensted Horsens Kalundborg København Norddjurs Nordfyn *W7XK-EG91-MLG6* 1.2 Vælg navnet på anden aktør fra listen, som er anvendt i sygedagpengesagen. AS3 Contra Daghøjskolen, Grindsted Ducas Falck Jobservice Hans Knudsen Instituttet Hartmanns Hedensted Centret Huset, Grindsted Incita Jobcare Kofoeds Skole Lars Damkjær Coaching LS.Fysioterapi Markmann rekruttering & genplacering Partnerskabesaftale med ISS Jobudviklingscenter Plan & handling Quick Care Servisio Trim Skerninghuset Springbræt TUCJob Udviklingshuset Varpa Væksthuset Xellentcare Center for Job og Afklaring Futurecom Uddannelse A/S Rehabiliteringscenter for Flygtninge

278 Side 3 af Ingen anden aktør *W7XK-EG91-MLG6* 1.3 Borgerens fødselsdato (åååå-mm-dd) Køn Mand Kvinde 2. Oplysninger om kommunens afgørelse 2.1 Dato for afgørelsen Dato (åååå-mm-dd) Uoplyst/ uklart 2.1 Bemærkninger: Borgeren raskmelder sig selv med sidste sygedag den 31. marts Borgeren har modtaget sygedagpenge pga. uarbejdsdygtighed, jfr. 7, i sygedagpengeloven. 2.2 Hvilken bestemmelse er der truffet afgørelse efter? (Vælg en eller flere) Sygedagpengelovens 7 Sygedagpengelovens 21 Sygedagpengelovens Bemærkninger: Det er borgeren selv der raskmelder sig efter cirka 7 uger i tilbud. Hun har oplyst til kommunen, at hun ønsker at være hjemmegående. Hun har været sygemeldt siden 3. november 2011 pga. uarbejdsdygtighed. *W7XK-EG91-MLG6* 2.3 Hvem har truffet afgørelsen? Kommunen Anden aktør

279 Side 4 af Fremgår ikke/ uklart 2.3 Bemærkninger: Kommunen har i journalrapporten noteret at udbetaling af sygedagpenge er stoppet. 2.4 Kommunens anvendelse af anden aktør i opfølgningsindsatsen I de følgende spørgsmål skal der svares på, hvad anden aktør har været anvendt til i opfølgningsindsatsen. Til hvert spørgsmål er der et bemærkningsfelt som I meget gerne må skrive i. 2.4a Har kommunen anvendt anden aktør til visitation (sygedagpengelovens 12)? Ja Nej 2.4a Bemærkninger: Det fremgår af visitationsskema og journalrapport, at kommunen har visiteret til anden aktør. 2.4b Har kommunen anvendt anden aktør til indhentelse af oplysninger? Ja Nej 2.4b Bemærkninger: Der er ingen oplysninger herom. *W7XK-EG91-MLG6* 2.4c Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af opfølgningssamtaler? Ja Nej 2.4c Bemærkninger: I følge kommunens journalrapport har kommunen afholdt opfølgningssamtaler.

280 Side 5 af d Har kommunen anvendt anden aktør til udarbejdelse af opfølgningsplan? Ja Nej 2.4d Bemærkninger: 2.4e Har kommunen anvendt anden aktør til visitation til tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Ja Nej 2.4e Bemærkninger: *W7XK-EG91-MLG6* 2.4f Har kommunen anvendt anden aktør til afholdelse af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven? Ja Nej 2.4f Bemærkninger: Det fremgår, at borgeren er visiteret til at deltage i anden aktørs tilbud om et vejlednings- og afklaringsforløb i henhold til LAB - loven. 2.4g Har kommunen anvendt anden aktør til vurdering af arbejdsevne/udarbejdelse af ressourceprofil? Ja Nej 2.4g Bemærkninger: Kommunen har på visitationsskemaet anmodet anden aktør om at udarbejde en

281 Side 6 af ressourceprofil sammen med borger. Der foreligger ingen ressourceprofil i sagen. 2.4h Har kommunen anvendt anden aktør til andet? Ja Nej 2.4h Bemærkninger: *W7XK-EG91-MLG6* 2.5 Har kommunen anvendt flere andre aktører i opfølgningsindsatsen? Ja Nej 2.5 Bemærkninger: 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse 3.1 Er afgørelsen samlet set rigtig? Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag 3.1 Bemærkninger: Det fremgår af journalrapporten, at der har været udbetalt sygedagpenge pga. uarbejdsdygtighed, jfr. 7 i sygedagpengeloven. Udbetalingen stopper, da borgeren melder sig rask. *W7XK-EG91-MLG6*

282 Side 7 af I hvilket omfang er sagen oplyst? Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre vigtige oplysninger mangler Flere og/ eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler 3.2 Bemærkninger: Det fremgår ikke af sagen, at der er sendt brev til borgeren om visitering til tilbud. Borgeren har fået tilsendt kopi af opfølgningsplan, hvoraf aftale om tilbud fremgår. Borgeren er mundtlig blevet oplyst om visitation til tilbud. Der fremgår ingen detaljer om tilbuddets indhold, og om borgeren har fået disse oplysninger. 3.3 Er afgørelsen i overensstemmelse med betingelserne i sygedagpengelovens 7, 21 eller 27? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 3.3 Bemærkninger: Det fremgår af journalrapporten, at der har været udbetalt sygedagpenge pga. uarbejdsdygtighed, jfr. 7 i sygedagpengeloven. Udbetalingen stopper, da borgeren melder sig rask og dermed ikke længere er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. *W7XK-EG91-MLG6* 3.4 Har tilbuddene været relevante i sygedagpengeopfølgningen? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 3.4 Bemærkninger: Kommunen vurderer, at borger vil være i stand til at deltage i et aktivt tilbud.

283 Side 8 af Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler 4.4 Om 7a Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget borgeren efter de regler, der gælder for området? Der henvises til 7a i retssikkerhedsloven. I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 4.4 Bemærkninger: Borgeren har selv raskmeldt sig og har talt med kommunen herom. *W7XK-EG91-MLG6* 4.5 Om 7a Har kommunen før ophør af udbetaling af sygedagpenge inddraget andre relevante end borgeren efter de regler, der gælder for området? Der henvises til 7a i retssikkerhedsloven (Det fremgår af 7a, at senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning) I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 4.5 Bemærkninger: Borgeren har selv raskmeldt sig. 4.6 Om 7a Har anden aktør været inddraget i 7a vurderingen? Ja Nej

284 Side 9 af Ikke relevant 4.6 Bemærkninger: 5. Vurdering af formelle regler i øvrigt *W7XK-EG91-MLG6* 5.1 Hvilken form har afgørelsen? Skriftlig afgørelse Skriftligt notat i kommunens journal Anden form 5.1 Bemærkninger: Notatet er lavet på baggrund af borgerens egen raskmelding. 5.2 Er afgørelsen truffet af anden aktør? Ja Nej 5.2 Bemærkninger: 5.3 Har anden aktør indstillet til afgørelsen? Ja Nej 5.3 Bemærkninger:

285 Side 10 af *W7XK-EG91-MLG6* 5.4 Har der været foretaget partshøring? Ja Nej Partshøring er ikke aktuel 5.4 Bemærkninger: Da det er borgeren selv, der ønsker at ophøre med at modtage sygedagpenge. 5.5 Er partshøringen foretaget af anden aktør? Ja Nej Ikke relevant 5.5 Bemærkninger: *W7XK-EG91-MLG6* 5.6 Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24, eller opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå, hvilken afgørelse der er truffet med hvilken hjemmel? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 5.6 Bemærkninger: Borgeren har selv raskmeldt sig. I forbindelse med kommunens notat i journalrapporten har de ikke henvist til 7 i sygedagpengeloven. Der fremgår dog flere steder i journalen, at der er udbetakt sygedagpenge i henhold til 7, da borgeren er uarbejdsdygtig. Derfor vurderes "i nogen grad", da hjemlen fremgår af kommunens journal.

286 Side 11 af Er klagevejledningen korrekt? Der henvises til FVL 25 I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant 5.7 Bemærkninger: Afgørelse er truffet i form af kommunens notat på baggrund af borgerens egen raskmelding. *W7XK-EG91-MLG6* 5.8 Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? Ja Nej 5.8 Bemærkninger: 6. Vurdering af kommunens inddragelse af anden aktør 6.1 Har kommunen i tilstrækkelig grad oplyst borgeren om inddragelsen af anden aktør? I høj grad I nogen grad I ringe grad nej 6.1 Bemærkninger: Ja, i forbindelse med opfølgningssamtalen, hvor der efterfølgende blev sendt en opfølgningsplan til borger. Det fremgår dog ikke af sagen, at der er sendt et visitationsbrev til borgeren. Skriftlighedkravet vurderes ikke at være fuldt ud opfyldt.

287 Side 12 af *W7XK-EG91-MLG6* 6.2 Er det tydeligt for borgeren, hvordan anden aktør er anvendt i opfølgningsindsatsen i forhold til borgerens sag? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 6.2 Bemærkninger: Selvom inddragelse af anden aktør er sket i følge aftale med borger, vurderes det, at borgeren i følge det foreliggende ikke har fået oplyst nærmere om indholdet af tilbuddet. Ingen oplysninger om brochure eller lignende. 6.3 Fremstår breve og/eller notater fra anden aktør på en måde, så de adskiller sig fra kommunens breve og/eller notater? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Fremgår ikke 6.3 Bemærkninger: Der er ingen breve fra anden aktør i sagen. Du er nu færdig med at besvare måleskemaet Du har mulighed for at printe besvarelsen vha. printerikonet nederst i venstre hjørne. Du afslutter skemaet ved at klikke på krydset nederst i højre hjørne. Besvarelsen er gemt.

288 Side 13 af

289 Bilag: 6.5. Høringssvar til Ankestyrelsen vedr. praksisundersøgelse Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78246/13

290 Til Ankestyrelsen Amaliegade 25 Postboks København K Arbejdsmarkedsområdet Dato: Reference: Karen Skau Telefon: Journalnr.: 13/11573 Høringssvar til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om brug af anden aktør i sygedagpengesager Norddjurs Kommune har deltaget i Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunerens brug af anden aktør i sygedagpengesager. I praksisundersøgelsen blev der gennemgået 3 sager fra Norddjurs Kommune fra to eksterne aktører, som Jobcenter Norddjurs samarbejder med. De to eksterne aktører er AS3 og Markmann. I alle 3 sager var afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis på området. I 2 sager manglede enkelte mindre vigtige oplysninger. I de 2 sager er borgeren oplyst mundtlig om tilbuddet og der er sendt en skriftlig kopi af opfølgningsplanen til borgeren. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunen etablerer procedure, der sikrer, at borgeren også skriftlig oplyses om tilbuddet og henvisningen til anden aktør. Jobcenter Norddjurs har på baggrund af undersøgelsen gennemgået sagerne med henblik på at vurdere, om der skulle sker justeringer af arbejdsgange i henhold til Ankestyrelsens anbefalinger. De beskrevne arbejdsgange i Jobcenter Norddjurs lever op til Ankestyrelsens anbefalinger om skriftlighed i forbindelse med henvisning til anden aktør. Jobcenter Norddjurs vil fremadrettet sikre, at arbejdsgangene gennemføres. Dette vil ske i forbindelse med ledelsestilsyn. Kommunalbestyrelsen behandler praksisundersøgelsen på kommunalbestyrelsesmøde den 18. juni Med venlig hilsen Karen Skau Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef

291 Bilag: 7.1. Aftaletekst kontanthjælpsreform 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77104/13

292 18. april 2013 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job Der er i dag ca personer, der modtager kontanthjælp. Det er alt for mange. Personer på kontanthjælp har meget forskellige udfordringer og behov, men det nuværende kontanthjælpssystem tager ikke hånd om denne forskellighed. Mange mødes ikke med klare krav, og mange får ikke den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. Konsekvenserne er mærkbare. Hvis man er på kontanthjælp i mange år, er der stor risiko for, at man aldrig får ordentligt fodfæste eller vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det har ikke kun betydning for den enkelte, men også for dennes familie og for hele samfundet. Mere end af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år. Over 90 procent har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. 75 procent har højst gennemført folkeskolen. De mange unge på kontanthjælp er en kæmpe udfordring. For unge skal ikke være på kontanthjælp de skal mødes med en tro på, at de har potentiale til at få en uddannelse, som kan give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og en indsats, der understøtter målet om uddannelse. Knap hver femte på kontanthjælp er enlig forsørger, typisk unge med et lavt uddannelsesniveau. Det har ikke kun betydning for den enkelte, men også for deres børn, hvis kontanthjælpen mere eller mindre bliver et livsvilkår. 15 procent af kontanthjælpsmodtagerne har været på kontanthjælp i mere end fem år, og knap seks procent har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end ti år. Det er i sig selv et stort problem. Kontanthjælp må ikke være et livsvilkår. Det skal være en midlertidig hjælp. Godt hver femte kontanthjælpsmodtager får i dag ikke hjælp til at komme videre og væk fra kontanthjælp. De er af kommunen visiteret som midlertidigt passive og friholdes fra en aktiv indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at gennemføre en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet, som vil betyde, at alle ikke skæres over én kam, men i stedet mødes med klare krav og forventninger unge om at tage en uddannelse og voksne om at komme i arbejde. Målet med reformen er hermed, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.

293 En ny og særlig uddannelsesrettet indsats for unge Aftalepartierne er enige om, at alle unge mennesker skal have de bedste muligheder for at få en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vejen hertil går for de allerfleste via uddannelse. For andre kan et job medvirke til, at den unge bliver afklaret omkring sine uddannelsesmuligheder. Derfor afskaffes kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse, og i stedet indføres en ny ydelse, uddannelseshjælp, på niveau med SU. De unge, der ikke er uddannelsesparate, får ret til et aktivitetstillæg. Samtidig omlægges den aktive indsats til at have entydigt fokus på at hjælpe den enkelte i uddannelse og efterfølgende støtte den unge i overgangen fra at være i beskæftigelsessystemet til uddannelse. Den uddannelsesrettede indsats skal være koordineret og individuelt tilrettelagt. Aktivitetsparate unge skal have ret til en koordinerende sagsbehandler, der sikrer sammenhæng. Aftalepartierne er ligeledes enige om, at den indledende visitation af den enkelte uddannelseshjælpsmodtager skal styrkes væsentligt sådan, at det sikres, at den enkelte får den rette ydelse og indsats. Herunder skal åbenlyst uddannelsesparate unge i nytteindsats, indtil den unge kommer i uddannelse. Aftalepartierne er enige om, at det er afgørende, at gruppen af enlige forsørgere ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. Det gælder både for den enkelte og for deres børn. Derfor styrkes den uddannelsesrettede indsats med yderligere initiativer, der er målrettet gruppen af enlige forsørgere. Den øgede uddannelsesrettede indsats både før uddannelsesstart og efterværn, når den unge er begyndt på sin uddannelse, vil understøtte, at flere unge får en uddannelse. Det skal på sigt medvirke til, at fødekæden til ungdomsledigheden for de under 30-årige reduceres. Aftalepartierne er enige om, at det er en grundlæggende intention i reformen, at flest mulige af de unge kommer i uddannelse, og en øget andel bliver uddannelsesparate, mens en mindre andel visiteres som aktivitetsparate. Derfor vil aftalepartierne følge udviklingen. Unge uden uddannelse skal fremover have uddannelseshjælp og i gang med en uddannelse Uddannelseshjælp. Kontanthjælpen for alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffes og erstattes af uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen svarer til SU. Grundydelsen for uddannelseshjælp fastsættes på niveau med SU-satsen, så unge får den samme indkomst på uddannelseshjælp, som når de starter på en uddannelse. Herudover sidestilles samlevende forsørgere på SU og uddannelseshjælp ydelsesmæssigt. Aktivitetstillæg til aktivitetsparate unge. Unge aktivitetsparate får efter tre måneder desuden ret til aktivitetstillæg i de uger, hvor de deltager i en aktivitet enten i form af et aktivt tilbud eller mentorstøtte, hvis den unge pga. sin situation ikke kan deltage i et aktivt tilbud. Satsen for aktivitetstillægget fastsættes, så den unges samlede ydelse svarer til den nuværende ydelse. Målet er uddannelse. For alle uddannelseshjælpsmodtagere er målet ordinær uddannelse, og de skal derfor stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Målgruppen for uddannelsespålæg udvides til at omfatte alle 2

294 unge under 30 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsats i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. I dag varetager jobcentret indsatsen for unge uden uddannelse. Aftalepartierne er enige om, at unge mennesker uden uddannelse ikke bør have deres gang i et jobcenter. Fremover er målet derfor, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan eksempelvis være i et UUcenter eller på en erhvervsskole. Der afsættes derfor en pulje, så de kommuner, der vil skabe nye organisatoriske rammer for uddannelsesindsatsen, kan søge om midler til det. Ingen modregning for formue for unge, der deltager i STU. Unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), er fritaget for formuereglerne i uddannelseshjælpen. Uddannelsespålæg til alle unge på uddannelseshjælp Tidlig visitation for alle uddannelseshjælpsmodtagere. Kommunen skal i tæt samarbejde med den unge gennemføre en tidlig visitation senest en uge efter, at den unge har henvendt sig om hjælp. Formålet med den tidlige visitation er, at de åbenlyst uddannelsesparate unge hurtigt får fokus på at søge og begynde på en uddannelse. I særlige tilfælde kan kommunen ved den første tidlige visitation visitere den unge som aktivitetsparat, hvis den unge har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, hvorefter de har ret til aktivitetstillæg. Til understøttelse af visitationen udvikles et digitalt screeningsværktøj. Alle unge skal som udgangspunkt mødes som uddannelsesparate. Unge uddannnelseshjælpsmodtagere, der ikke ved første visitation vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal gennemgå en grundigere visitation inden for tre måneder efter, at den unge har henvendt sig om hjælp. Formålet er grundigt at afdække ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse for at kunne iværksætte den rette indsats for den enkelte, således at den unge støttes og hjælpes til at overkomme barrierer på uddannelsesvejen. Alle uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget udvides fra i dag at gælde unge under 25 år til fremover at gælde alle unge under 30 år, herunder også forsørgere. Uddannelsespålægget etablerer rammen for samarbejdet med den unge frem mod valg af uddannelse, ansøgning og påbegyndelse af uddannelse. Arbejdet med uddannelsespålægget igangsættes i forbindelse med visitationen. Systematisk læse-, skrive- og regneundervisning til unge med behov. Alle unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes. Kommunen har pligt til at igangsætte læse-, skrive- og regnekurser og ordblindekurser mv. som ret og pligt-tilbud, hvis testene viser et behov for det. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil den unge har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at alle unge får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse. Læse-, skrive- og regnetest og eventuel efterfølgende undervisning skal fremgå af uddannelsespålægget. 3

295 Uddannelsesrettet indsats til uddannelsesparate unge Åbenlyst uddannelsesparate unge skal hurtigst muligt i gang med en uddannelse. Unge, der ved den tidlige visitation vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal hurtigst muligt pålægges at komme med forslag til uddannelser, søge om optagelse på en eller flere uddannelser og gennemføre en konkret uddannelse. Den unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. For de åbenlyst uddannelsesparate, der fortsat søger om uddannelseshjælp, skal nytteindsats iværksættes hurtigst muligt og fortsætte, indtil den unge overgår til ordinær uddannelse. Uddannelsesparate unge skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis den unge ikke har brug for en uddannelsesafklarende indsats. Individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats. Indsatsen for uddannelsesparate unge, der er i risiko for at miste fodfæste på uddannelsesvejen, igangsættes hurtigst muligt og fortsætter helt frem til den unges uddannelsesstart. Indholdet i indsatsen skal være individuelt tilrettelagt og tage udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og behov. Den unge kan få uddannelsesafklarende og understøttende tilbud som fx brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner, virksomhedspraktik og læse-, skrive- eller regneundervisning. Hvis der er behov, kan den unge få tilknyttet en mentor, som kan støtte den unge i overgangen til ordinær uddannelse og undervejs i det videre forløb i det ordinære uddannelsessystem. Opfølgning med udgangspunkt i den enkelte unge. Uddannelsesparate unge skal have opfølgning, der er tilrettelagt efter den unges behov. Opfølgningen skal foregå i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og progression i forhold til uddannelsesvejen og arbejdet med uddannelsespålægget. Den unge får ret til rådgivning og vejledning og vil selv kunne booke tid hertil. Samtidig får unge adgang til at se aftaler om aktiviteter, som skal hjælpe den unge på vejen mod uddannelse på Min side. De eksisterende krav om samtaler hver tredje måned afskaffes. Hjælp og støtte i overgangen til uddannelse. Overgangen fra uddannelseshjælp til ordinær uddannelse skal understøttes, så flere kommer i gang med en uddannelse, og så risikoen for at falde fra uddannelsen mindskes. Indsatsen for unge, der skal i gang med en uddannelse, skal fortsætte helt frem til uddannelsesstart, så ingen unge oplever et hul i vejen til uddannelse. Samtidig styrkes dialogen mellem kommunen og den uddannelsesinstitution, som den unge skal starte på. Når en ung er blevet pålagt at påbegynde en uddannelse, skal kommunen elektronisk underrette uddannelsesinstitutionen. Samtidig skal kommunen give uddannelsesinstitutionen adgang til at se den unges uddannelsespålæg. Kommunen får således pligt til at sikre sig, at den unge er startet på den aftalte uddannelse. Herudover skal kommunen iværksætte efterværn i form af mentorstøtte, hvis den unge har behov for det. Kommunen har mulighed for at udbetale uddannelseshjælp i en afgrænset periode, hvis den unge er startet på uddannelse, uden at SU en er på plads. Hvis den unge modtager dobbeltforsørgelse, skal uddannelseshjælpen tilbagebetales. 4

296 Uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge Arbejdet med uddannelsespålægget iværksættes hurtigst muligt. Arbejdet med uddannelsespålægget for aktivitetsparate unge starter i forbindelse med visitationen. Indsatsen for den unge på vej mod uddannelse beskrives i uddannelsespålægget. Den unge og kommunen skal, trods den unges udfordringer, have et mål om, at den unge på sigt skal i ordinær uddannelse også selvom vejen til uddannelse kan være lang. Den unge skal hurtigst muligt i gang med at overveje relevante uddannelser, og uddannelsesindsatsen skal tilpasses den enkelte unge. Ret til koordinerende sagsbehandler. Uddannelseshjælpsmodtagere med komplekse problemer skal ikke opleve at løbe spidsrod mellem de offentlige systemer eller opleve, at indsatsen ikke hænger sammen. Den aktivitetsparate unge får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Kommunen får pligt til at tilbyde en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den unge visiteres som aktivitetsparat. Individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats. Indsatsen for aktivitetsparate unge igangsættes hurtigst muligt. Aktivitetsparate unge skal have støtte og hjælp til at blive uddannelsesparate. De skal have en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, hvor den unges uddannelsesmål er sigtelinjen, samtidig med at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og udfordringer. Indsatsen kan bestå af forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag, som fx læse-, skrive- eller regneundervisning, brobygning på en uddannelsesinstitution eller virksomhedspraktikker. Parallelt hermed kan indsatsen bestå af hjælp til sociale udfordringer som fx økonomi og boligsituation eller helbredsproblemer. Den aktivitetsparate unge kan tilbydes mentorstøtte, hvis kommunen vurderer, at den unge har behov for særlig støtte og vejledning til at blive uddannelsesparat. Mentor til særligt udsatte unge. I perioder, hvor kommunen pga. den unges situation ikke kan tilbyde den unge aktive tilbud, skal kommunen iværksætte mentorstøtte for den unge. Den unge har ret til mentorstøtte, og kommunen har pligt til at iværksætte det. Det gælder umiddelbart, når den unge visiteres som aktivitetsparat. Det gælder også, hvis den unge senere visiteres til ressourceforløb. Tæt og hyppig opfølgning for aktivitetsparate unge. Aktivitetsparate unge skal have opfølgning hver anden måned med personligt fremmøde. Det sikrer, at den unges udfordringer og behov hele tiden er i centrum, og at den uddannelsesrettede indsats løbende kan ændres og justeres for at understøtte den enkeltes progression frem mod at blive uddannelsesparat. Aktivitetsdusør til årige. Kommunen får mulighed for at give en aktivitetsdusør til unge under 18 år, som kommunen visiterer til en uddannelsesrettet indsats. Aktivitetsdusøren kan maksimalt svare til den skoleydelse, som unge under 18 år får, når de er i et forløb på en produktionsskole, og udgør op til 628 kr. om ugen (i 2013-pl). Initiativet gennemføres som et treårigt forsøg. Forsøget evalueres. Frivillige mentorer. Der etableres et forsøg, hvor fx frivillige seniorer skal være mentorer for unge uddannelseshjælpsmodtagere. 5

297 Flere enlige forsørgere og unge mødre skal tage en uddannelse Uddannelsesvejledning i barselsperioden. Alle barslende på uddannelseshjælp skal have ret til uddannelsesvejledning i de sidste tre måneder af barselsperioden. Det skal sikre, at den barslende har fokus på, hvad der skal ske efter barselsperioden. Det bliver således en pligt for kommunerne at tilbyde uddannelsesvejledning. Det er den unges sagsbehandler der gerne i samarbejde med sundhedsplejersken har ansvaret for uddannelsesvejledningen i barselsperioden. Støtte i overgangen til uddannelse. Unge enlige forsørgere på uddannelseshjælp, der starter på en uddannelse, får ret til en studiestartskoordinator, der løbende skal hjælpe og støtte den unge i udfordringerne i overgangen til ordinær uddannelse. Derudover får kommunen mulighed for at give et økonomisk tilskud til relevante udgifter i forbindelse med uddannelsesstart. Det kan være tilskud til køb af nødvendigt værktøj, andet påkrævet udstyr og nødvendige undervisningsmaterialer. Initiativerne gennemføres som treårige forsøg. Forsøgene evalueres. Ingen indkomsthuller for enlige forsørgere under uddannelse. Unge enlige forsørgere får mulighed for at søge om en behovsbestemt engangshjælp til uddannelse. Engangshjælp til uddannelse kan ydes i den periode, hvor den unge enlige forsørger reelt står uden forsørgelsesgrundlag i op til to måneder. Derved sikres den unge enlige forsørger et forsørgelsesgrundlag i perioden mellem grund- og hovedforløb, herunder i sommerferier mv. Ens vilkår for alle forsørgere under uddannelse. Forsørgere under uddannelse skal have sammenlignelige økonomiske vilkår, uanset hvilken SUberettiget uddannelse de er i gang med. Forsørgere på nogle uddannelser går ned i indkomst under praktikperioder, fordi praktikydelsen kan være lavere end den SU-ydelse, som de hidtil har modtaget. Enlige forsørgere og forsørgere, der er samboende eller gift med en SU-modtager eller uddannelseshjælpsmodtager, får i praktikperioder ret til en ydelse, som bringer deres samlede indkomst op til et niveau, der svarer til dobbelt eller forhøjet SU. Ændringen vil have betydning for forsørgere, der er i praktikophold under fx erhvervsuddannelser eller pædagogstudier. Dermed fjernes en barriere, som kan betyde, at særligt unge forsørgere falder fra og ikke gennemfører en uddannelse. Studiestartsnetværk for forsørgere på skolerne. Der etableres som forsøg lokale studiestartsnetværk af unge forsørgere i forbindelse med opstart på uddannelsesinstitutioner. Der afsættes midler til, at uddannelsesinstitutioner og relevante organisationer kan få midler til at organisere, facilitere og drive lokale studiestartsnetværk af unge forsørgere. Nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med uddannelse Aftalepartierne er enige om, at kontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og pligter. For at modtage kontanthjælp er det en grundlæggende betingelse, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor er aftalepartierne enige om, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres kontanthjælp, ligesom der skal sanktioners ved manglende rådighed, og der sættes nyt fokus på aktiv og realistisk jobsøgning. 6

298 Aftalepartierne er i forlængelse heraf enige om, at der skal indføres et mere målrettet og effektivt rådigheds- og sanktionssystem. Formålet er, at sanktionsreglerne anvendes effektivt og på en måde, så det er tydeligt for den enkelte, at der er et klart rådighedskrav forbundet med at modtage kontanthjælp. For udsatte kontanthjælpsmodtagere skal sanktionerne anvendes på en måde, der tager højde for, at de ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der stilles. Aftalepartierne er enige om, at der skal gøres op med passivkulturen, så det fremmes, at der sker en aktiv indsats for alle. Derfor fremrykkes den aktive indsats sådan, at den starter efter senest tre måneder. Kommunen kan altid iværksætte en tidligere indsats, når den finder det nødvendigt. For de jobparate skal kommunen inden for de første tre måneder have afholdt to samtaler med fokus på at hjælpe den enkelte i job. Aftalepartierne er ligeledes enige om at afskaffe matchsystemet og dermed muligheden for, at kommunen kan beslutte, at en kontanthjælpsmodtager ikke skal have en aktiv indsats. Aftalepartierne er enige om, at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have en helhedsorienteret indsats, herunder ret til en koordinerende sagsbehandler og fokus på via progression at komme i arbejde. Særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have ret til en mentor. Nyt visitationssystem for kontanthjælpsmodtagere Matchsystemet afskaffes. Der indføres et visitationssystem for kontanthjælpsmodtagere. Der må højest gå en uge, inden kommunen visiterer en kontanthjælpsmodtager. Visitationen skal ske i samarbejde med kontanthjælpsmodtageren og sker efter følgende kriterier: o Voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der vurderes o parate til at kunne komme i arbejde, er jobparate. Voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der ikke vurderes parate til at kunne komme i arbejde, er aktivitetsparate. Krav om udarbejdelse af CV. Forud for visitationen skal borgeren have forberedt sig ved at overveje joberfaringer, jobmuligheder mv. Derfor skal alle voksne kontanthjælpsmodtagere og unge med kompetencegivende uddannelse udarbejde et CV. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen Intensiv jobrettet indsats. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal de første tre måneder mødes med krav om en intensiv indsats for at komme tilbage i arbejde. Den enkelte skal søge bredt, intensivt og realistisk og dokumentere jobsøgningen i en joblog på Jobnet. Kommunen kan altid iværksætte en nytteindsats, når kommunen vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om den jobparates rådighed. Løbende opfølgning på jobsøgning. Jobcentret skal stille klare krav til den enkelte om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og om aktiv jobsøgning. Jobcentret skal med udgangspunkt i jobloggen løbende følge op på, om den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk. Er det ikke tilfældet, skal jobcentret stille klare krav til den enkelte om jobsøgningen og 7

299 gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Formidling af job og aftaler om jobsøgning. Jobcentret skal, når jobcentret vurderer, at det er relevant, formidle konkrete ordinære job til den enkelte, som kan have svært ved at finde et arbejde. Jobcentret skal også indgå konkrete aftaler med den enkelte om jobsøgningen og pålægge den enkelte at søge job. Krav om at arbejde for kontanthjælpen. De aktive tilbud, som jobparate kontanthjælpsmodtagere bliver mødt med efter senest tre måneder, består af krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. Kommunen kan altid igangsætte kravet om at arbejde for kontanthjælpen tidligere. Indsatsen skal i videst muligt omfang rettes mod det private arbejdsmarked. De første 24 måneder vil kommunen ikke få refusion for tilbud om kurser, projekter mv. inden for kategorien Opkvalificering og vejledning bortset fra regne-, læse- og stavekurser, ordblindeundervisning samt efter ni måneder tilbud om ordinær uddannelse. Indsatsen skal tilrettelægges, så de jobparate kontanthjælpsmodtagere får reel mulighed for at være aktivt jobsøgende, herunder skal der tages højde for, at der i forskellige brancher er forskellige måder at søge job på. Nytteindsats. Nytteindsats er job på kommunale arbejdspladser. Nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger og er omfattet af rimelighedskravet, som gælder for virksomhedspraktik og løntilskud. Der gives mulighed for, at LBR kan dispensere fra rimelighedskravet, for så vidt angår nytteindsats, efter begrundet ansøgning fra kommunen. Etableringen af en nytteindsats skal have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten/medarbejderrepræsentanten. Kommunen skal årligt i samarbejde med LBR drøfte en samlet strategi for etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats. Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende. Personer i nytteindsats modtager under tilbuddet sin hidtidige ydelse. Nytteindsats kan gives i kombination med andre indsatser. Kommunen skal løbende orientere LBR om kommunens anvendelse af virksomhedspladser efter den landsdækkende model, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed. LBR skal løbende have en oversigt over alle nyoprettede virksomhedspladser (løntilskudspladser, virksomhedspraktikpladser og nytteindsats) på offentlige og private virksomheder. Ministeren overvåger udviklingen i anvendelsen af nytteindsats og kan derpå fastsætte nærmere regler om nytteindsats. Reduktion i varighed af offentligt løntilskud. Kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpmodtagere og dagpengemodtagere kan kun være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til seks måneder. I dag er grænsen 12 måneder. Ydelsen under offentligt løntilskud kan ikke overstige kontanthjælpen mv. Kontanthjælpsmodtagere mv., der ansættes i offentligt løntilskudsjob, kan maksimalt modtage løn svarende til deres hidtidige kontanthjælpssats. Hermed sidestilles kontanthjælpsmodtagere, som arbejder for kontanthjælpen i hhv. nytteindsats, virksomhedspraktik og i et løntilskudsjob, rent ydelsesmæssigt. 8

300 Skærpede sanktioner for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere Det generelle formål med sanktioner er dels at sikre, at personer lever op til de krav, der er forbundet med at modtage kontanthjælp, og dels at sikre, at det har konsekvenser, når den enkelte ikke efterlever disse krav, som grundlæggende er at stå til rådighed for arbejde eller uddannelse. Ny sanktion for utilstrækkelig jobsøgning. Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke lever op til kravene til deres jobsøgning, skal have en sanktion. Punktsanktionerne skal harmoniseres og skærpes. Punktsanktionerne skal skærpes, så de reelt fremmer den enkeltes motivation til at overholde kravene til jobsøgning mv., og beregningsgrundlaget for punkt- og periodesanktioner skal harmoniseres. Punktsanktioner fastsættes til tre dagssatser. Beregningen sker fremover i alle tilfælde på grundlag af en fem-dages-uge. Rådighedsvurdering ved gentagne sygemeldinger. Kommunen skal vurdere jobparate kontanthjælpsmodtageres og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtageres rådighed, hvis den pågældende i forbindelse med aktive tilbud gentagne gange har meldt sig syg eller i øvrigt gentagne gange udebliver. Det skal ikke gælde, hvis der tydeligvis er tale om langvarig eller alvorlig sygdom. Der skal være fokus på, om personen har særlige udfordringer i forhold til helbredet, og hvilke foranstaltninger der kan iværksættes for at imødegå sådanne evt. udfordringer. Det kan ske ved at indhente en generel lægeerklæring. I lovbemærkningerne vil det blive præciseret, hvad der skal forstås ved gentagne gange. Sanktion i form af skærpet rådighed. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpmodtagere skal ikke kunne hænge sig fast i ydelsessystemerne ved systematisk at omgå de krav, der stilles til dem i form af aktiv job- og uddannelsessøgning, deltagelse i aktive tilbud mv. De, der kan, men gentagne gange ikke står til rådighed for job eller uddannelse, skal derfor kunne blive underlagt en skærpet sanktion. Sanktionen indebærer, at personen mister retten til kontant- eller uddannelseshjælp i en periode på op til tre måneder. Personen modtager i stedet et tilbud og/eller samtaler eller daglig pligt til fremmøde i jobcentret, og der udbetales hjælp for de dage, pågældende møder frem. Den gældende tilbagebetalingssanktion som gentagelsessanktion afskaffes. Administrationen af sanktionsreglerne skal gøres lettere uden at slække på retssikkerheden. Kommunerne skal fremover sende partshøringen digitalt til de jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpmodtagere, og de skal have pligt til at svare digitalt på partshøringen. I den forbindelse kan forskellige digitale services anvendes, fx sms-service. Der skal så vidt muligt gives mulighed for, at kommunerne kan anvende agterskrivelser digitalt, når der skal parthøres. Kommunerne skal kunne tilrettelægge arbejdsdelingen mellem jobcenter og ydelsescenter, for så vidt angår sanktioner for manglende opfyldelse af rådighedspligten. Praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner. Kommunerne anvender sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere i meget varierende omfang. Ankestyrelsen skal over de kommende tre år udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i de enkelte kommuner. Rimelige sanktioner. Sanktionssystemet skal tage højde for, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem. Derfor skal det præciseres i lovgivningen, at kom- 9

301 munen altid, inden der gives en sanktion, skal foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde foreligger omstændigheder (fx alvorlig psykisk sygdom, hjemløshed og misbrugsproblemer mv.), der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder og således ikke skal sanktioneres. Kommunen skal endvidere altid være i personlig kontakt med den enkelte om, hvorfor han eller hun ikke lever op til kravene, fx om at deltage i aktive tilbud, inden kommunen må give en sanktion. Evaluering af sanktionsreglerne. Der gennemføres en evaluering af virkningen af de nye sanktioner. Grundlæggende kompetencer til ufaglærte kontanthjælpsmodtagere Ret til realkompetencevurdering. Ufaglærte voksne får ret til at deltage i et forløb, hvor de får vurderet deres realkompetencer. Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere får ret til at blive læse-, skrive- og regnetestet. Det skal i forbindelse med kravet om at arbejde for sin kontanthjælp vurderes, om kravet om at arbejde for kontanthjælpen skal suppleres med et læse-, stave- eller regnekursus eller ordblindeundervisning mv. Vejledning og støtte til at tage en ordinær uddannelse. Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere skal have vejledning og hjælp, hvis de ønsker at blive optaget på en ordinær uddannelse. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp Ret til koordinerende sagsbehandler. Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal ikke opleve at løbe spidsrod mellem de offentlige systemer eller opleve, at indsatsen ikke hænger sammen. En helhedsorienteret indsats betyder derfor også, at den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Kommunen får pligt til at tilbyde en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når kontanthjælpsmodtageren visiteres som aktivitetsparat. Tidlig og helhedsorienteret indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Kommunen skal hurtigst muligt og senest efter seks måneder sikre, at personer med komplekse problemer og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere påbegynder en helhedsorienteret indsats, der afspejler den enkeltes behov og sikrer, at han eller hun får jobrettet indsats og hjælp og ikke bliver overladt til sig selv. Arbejdsrettet indsats. Indsatsen skal have perspektiv mod arbejdsmarkedet og i videst muligt omfang foregå på en arbejdsplads. Det kan fx være på en social økonomisk virksomhed. Samtidig skal den enkelte have en parallel indsats, der målrettes hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer, fx bolig, økonomi eller psykiske problemer. Hvis borgeren har brug for mentorstøtte for at sikre, at de aftalte indsatser gennemføres, skal kommunen bevilge en mentor. Mentoren kan følge borgeren videre i ordinær ansættelse (efterværn). Forsøg med lempeligere modregning for arbejde. Der igangsættes et forsøg for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor personer, der påtager sig et arbejde af kortere varighed, får mulighed for et lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i deres ydelse. 10

302 Tæt opfølgning med fokus på progression. Den enkelte skal opleve, at der løbende bliver fulgt tæt op på indsatsen. Opfølgningen skal have fokus på, om den enkelte udvikler sig hen imod et job, og den skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset de fremskridt, som den enkelte har gjort. Der udvikles et værktøj, der kan understøtte kommunens fokus på progression for aktivitetsparate i opfølgningen med den enkelte. Særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have en indsats Ret til mentor. Alle aktivitetsparate får ret til en mentor i perioder, hvor kommunen vurderer, at de aktuelt ikke kan deltage i øvrig aktiv indsats. Dette gælder umiddelbart, når en person visiteres som aktivitetsparat. Mentoren skal hjælpe og støtte borgeren, med henblik på at borgerens livssituation stabiliseres i en grad, så personen bliver i stand til at deltage i en arbejdsrettet indsats. Udskrivningskoordinatorer. Personer, som er indlagt med psykiske lidelser, får ret til at få tilknyttet en udskrivningskoordinator før, under og efter udskrivningen. Kommunen skal tilknytte en udskrivningskoordinator, så snart regionen påbegynder udslusningsforløbet. Koordinatoren skal hjælpe borgeren med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Den nødvendige dataudveksling til understøttelse heraf skal etableres. Udslusningskoordinatorer. Personer, som er i fængsel, får ret til at få tilknyttet en udslusningskoordinator før, under og efter, de bliver løsladt. Og kommunen får pligt til at tilknytte en koordinator, umiddelbart når fængslet begynder at planlægge udslusningen. Koordinatoren skal hjælpe med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Den nødvendige dataudveksling til understøttelse heraf skal etableres. Mulighed for arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte. Der igangsættes et forsøg med dag-til-dag-formidling for de kontanthjælpsmodtagere, der har været længe i systemet og har komplekse problemer, fx i form af hjemløshed, misbrug mv., og som har meget ringe eller slet intet kendskab til arbejdsmarkedet. Personer, der påtager sig et kortvarigt job/dag-til-dag arbejde, får mulighed for et lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i deres ydelse. Integrationspålæg. Der gennemføres et forsøg med integrationspålæg til aktivitetsparate indvandrere over 30 år, som har svært ved at opnå tilknytning til det danske arbejdsmarked, herunder pga. manglende danskkundskaber. Pålægget består af en intensiv integrationsfaglig beskæftigelsesindsats, hvor den ledige lærer dansk og får styrket sine faglige færdigheder og viden om danske samfundsforhold. Helhedsindsats for udsatte familier. Der igangsættes i 2014 et forsøg for særligt udsatte familier med børn, hvor én eller flere i familien modtager kontanthjælp. Indsatsen skal ske ud fra et helhedssyn på familien og skal sætte ind over for hele familiens problemer, så de kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen, så forældrene på sigt kan få en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil blive udarbejdet et konkret forslag til et forsøg, som vil blive forelagt aftalepartierne i efteråret 2013 med henblik på, at forsøget kan træde i kraft primo

303 Samlevende skal have gensidig forsørgelsespligt Gensidig forsørgelsespligt for samlevende par, der er fyldt 25 år. Forsørgelsespligten gælder, så snart én i et par søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Hvis samleveren har indkomst eller formue, skal det samlevende par begge leve af det helt efter de nuværende regler for gifte. Parret er alene omfattet af den gensidige forsørgelsespligt, hvis begge er fyldt 25 år. Indfases i Året 2014 bliver et overgangsår, hvor reglerne kun får halv kraft, så nuværende og nye kontanthjælpsmodtagere får tid til at indrette sig på de nye regler. Administration af ordningen. Der skal etableres et klart administrationsgrundlag for ordningen, så borgerens retssikkerhed sikres. Borgere og sagsbehandlere skal vide, hvilke forhold der lægges til grund, når personer betragtes som samlevende i kontanthjælpssystemet. Digitalisering af administration, reduktion af fejludbetalinger og socialt snyd. Administration af kontanthjælpsområdet, herunder forsørgelsespligt for samlevende, skal i videst mulige omfang digitaliseres på baggrund af registre, så administrationsgrundlaget bliver så klart og enkelt som muligt, og fejludbetalinger og socialt snyd forventes reduceret. Kontanthjælp til voksne og unge med uddannelse Voksne kontanthjælpsmodtagere over 30 år får kontanthjælp som i dag (voksensats). Ungesats til unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobparate unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn får en ydelse svarende til den nuværende ungesats. Jobparate unge, der har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn får en ungesats, som er forhøjet i forhold til SU-niveau. For aktivitetsparate suppleres ungesatsen med et aktivitetstillæg i de uger, hvor den unge deltager i aktive tilbud. Aktivitetstillæggets størrelse svarer til, at den unge ikke vil opleve en ydelsesnedgang ift. i dag, hvis den unge deltager i en aktivitet. Den enkelte skal have ejerskab for egen indsats Øget indflydelse til borgeren. Der iværksættes et forsøg i 2014, som inddrager viden om empowerment og derigennem understøtter jobcentrenes arbejde med at sikre borgeren indflydelse på sin egen situation. Der iværksættes ligeledes et forsøg, hvor nye teknologier anvendes til, at ansvaret for indsatsen i højere grad varetages af den enkelte kontanthjælpsmodtager frem for jobcentret. Der vil blive udarbejdet et konkret forslag til forsøgene, som vil blive forelagt aftalepartierne med henblik på ikrafttrædelse primo Ret til selv at vælge kontakttidspunkt og ret til vejledning og rådgivning fra kommunen. Alle skal have ret til vejledning, og alle skal fra Min Side på Jobnet have ret til selv at kunne vælge den dag og det tidspunkt, hvor de skal have samtale med jobcentret. Overblik over egen situation og adgang til digital kommunikation. Alle skal have ret til at få et klart overblik over deres egen situation, de relevante data kommunen har registreret, og de planer, der er lagt for og med borgeren. Det skal ske via Min side på jobnet.dk, hvor borgeren kan kommunikere med 12

304 kommunen, se relevant information og relevante data fra kommunen og have adgang til relevante støtteværktøjer og tilbud. Ret til virksomhedsrettede tilbud. Alle får ret til virksomhedspraktik og løntilskud samt jobrotation på en virksomhed, hvis de selv finder pladsen og opfylder de formelle regler. Jobrelevant vejledning i barselsperioden. Alle barslende kontanthjælpsmodtagere skal have ret til jobrelevant vejledning i de sidste tre måneder af barselsperioden. Det skal sikre, at den barslende har fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter barselsperioden. Det bliver således en pligt for kommunerne at tilbyde vejledning. Det er kontanthjælpsmodtagerens sagsbehandler, gerne i samarbejde med sundhedsplejersken, der har ansvaret for vejledningen i barselsperioden. Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Serviceberedskab. Alle jobcentre skal have et serviceberedskab for virksomheder, der skal hjælpe virksomhederne med fx at rekruttere arbejdskraft, fastholde sygemeldte og etablere virksomhedsrettede forløb. Beskæftigelsesregionerne sikrer koordinering af serviceberedskabet, så beskæftigelsesregionerne fremstår som én servicekoordinator for virksomheder, der samarbejder med flere jobcentre. Paradoksberedskab. Der etableres et paradoksberedskab i de fire beskæftigelsesregioner. Alle regionerne åbner en telefonisk hotline, som virksomhederne kan henvende sig til, hvis de oplever paradoksproblemer. Alle regioner overvåger udviklingen i forhold til udbud af og efterspørgsel af arbejdskraft og iværksætter koordinerede initiativer med inddragelse af jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer. Fast-track løsning for virksomhedstilbud. Der oprettes en fast-trackløsning, så virksomheder og borgere nemt og enkelt i én landsdækkende digital løsning kan ansøge om at få oprettet praktik- eller løntilskudspladser, og hvor jobcenteret inden for en klar tidsfrist digitalt godkender en ansøgning om en virksomhedsplads. Regeringen vil indlede en dialog med arbejdsgiverne og KL om ovenstående initiativer. Udgangspunktet er, at initiativerne kan finansieres inden for rammerne af beskæftigelsesindsatsen. Øvrige aftaleelementer Kompensation til arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne kompenseres for afledte merudgifter inden for AUB til skolepraktikydelse mv. som følge af kontanthjælpsreformen fra 2016 og frem, så arbejdsgiverne ikke pålægges nye omkostninger. Kompensationen udmøntes ved at reducere arbejdsgivernes VEU-bidrag tilsvarende. Aftalepartierne vil følge udviklingen. Ingen modregning for udbetaling ved kritisk sygdom. Udbetalt forsikringssum på op til kr. for kritisk sygdom undtages fra at medføre fradrag i kontanthjælpen og uddannelseshjælpen. Frivilligt arbejde. Aftalepartierne følger regeringens arbejde om, hvordan det bliver lettere at være frivillig i Danmark, herunder muligheder for frivilligt arbejde for personer på kontanthjælp. 13

305 Nyt refusionssystem. Regeringen vil fremlægge en samlet refusionsreform og vil i den forbindelse konsultere aftalepartierne angående de konkrete forslag på området. Aftalepartierne er i den forbindelse enige om følgende hovedprincipper for en ændring af refusionen på de områder, der er omfattet af denne aftale: o Refusionssystemet skal understøtte, at færrest muligt kommer på langvarig/permanent offentlig forsørgelse. o Hovedprincippet for et nyt refusionssystem skal inspireret af Arbejdskommissionens model være, at refusionssatserne er ens på tværs af ydelser og falder over tid. Det må ikke refusionsmæssigt være fordelagtigt for kommunerne at flytte borgere til varig offentlig forsørgelse. o Refusionssystemet skal understøtte, at udsatte grupper får en indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse. Evaluering. Aftalepartierne er enige om løbende at følge op på, at intentionerne i reformen om, at færre skal være langvarigt på kontanthjælp, realiseres. Det skal ske ved, at flere kommer i uddannelse og job. Desuden følges løbende op på den grundigere visitation af de unge, implementering og anvendelse af nytteindsats, fremrykningen af den aktive indsats, virkningen af de nye sanktioner og de respektive forsøg og evalueringer, der indgår i aftalen. Endelig har aftalepartierne besluttet, at der udarbejdes en årlig status med nøgletal for udviklingen på kontanthjælpsområdet. Pulje til implementering. Der bliver oprettet en pulje i 2014, der skal understøtte kommunernes implementering af det nye kontanthjælpssystem. Der afsættes blandt andet midler til metodeudvikling, opstartsstøtte og kompetenceudvikling. Finansiering fra LBR-puljen. Bevillingen til LBR-puljen reduceres med 18 mio. kr. i 2016 og med 36 mio. kr. fra 2017 og frem. ATP-bidrag alene på voksensats. Der betales ATP-bidrag, hvis grundydelsen svarer til minimum kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere. Udvidet karensperiode for ATP. Karensperioden for hvornår der indbetales ATP udvides fra 6 til 12 måneder for kontanthjælpsmodtagere på voksensats. Datagrundlag. Der skal til grund for opfølgning og evaluering samt til at understøtte indsatsen i kommunerne tilvejebringes det fornødne datagrundlag. Aftalepartierne er enige om, at forudsætningen for kontanthjælpsreformen er, at reformens provenu udmøntes af partierne i enighed. Partierne er enige om, at de aktive indsatser, sanktioner mv. er aftalebelagt indtil udgangen af indeværende valgperiode. Aftalepartierne er endvidere enige om at stemme for de lovforslag, der udmønter de aftalte ændringer af kontanthjælpsydelserne. 14

306 Økonomi Initiativerne i kontanthjælpsreformen vil medføre en offentlig budgetforbedring på godt ½ mia. kr. i 2014, ca. 1,1 mia. kr. i 2015, ca. 1 mia. kr. i 2016, godt 1,1 mia. kr. i 2017 og ca. 1,2 mia. kr. i Tabel 1. Provenu i mio. kr. Øget uddannelsesindsats for unge: Uddannelsesudgifter og SU Nye ydelser til unge En styrket indsats: Uddannelses- og jobrettet indsats Ændrede redskaber i indsatsen Forsørgerpligt for samlevende Flere ydelsesmodtagere i uddannelse eller arbejde Færre uddannelseshjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse Færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i arbejde Kontanthjælpsreformen i alt Beskæftigelseseffekt (antal personer) Uddannelseseffekt (antal personer) Samlet set vil reformen medføre, at der bliver færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde. Det giver færre udgifter til kontanthjælp og øgede skatteindtægter fra de personer, der med reformen kommer i arbejde. Ikrafttrædelse Den lovgivning, der udmønter aftalen, træder i kraft 1. januar Enkelte elementer indeholder en indfasning, som betyder, at de først træder i kraft i løbet af 2014 eller senest 1. januar Beskæftigelsesministeriets andel af it-understøttelsen på en række af aftalens områder kan først træde i kraft i løbet af 2014 og første kvartal Ikrafttrædelsen på de enkelte områder bliver fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. 15

307 Bilag: 8.1. Program for studietur til København maj 2013.PDF Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79329/13

308 Arbejdsmarkedsudvalgets studietur til København d maj 2013 Program Tidspunkt Besøg Bemærkninger 30. maj 2013 Kl Indcheck Tirstrup Lufthavn Karen medbringer billetter Kl Afgang Tirstrup Lufthavn Kl Ankomst København Bagage anbringes på hotel Cabinn City Hotel, Michellsgade 14, København V, Tlf Kl Besøg i Folketinget En rundvisning på Christiansborg af Leif Lahn Jensen. En tur i logen, hvor der er flest politikere der stemmer. Et møde med Lennart Damsbo-Andersen og Leif Lahn Jensen Et møde med Anne Mette Winther Christiansen Frokost i Snapstinget. Møde med formanden for Beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen og Leif Lahn Jensen Christiansborg København K Tlf Kontaktperson: Leif Lahn Jensen Kl Besøg hos Styrelsen for fastholdelse og rekruttering: Socialøkonomiske virksomheder Førtids- og fleksjobreform Seniorer og seniorjob Styrelse for fastholdelse og rekruttering Njalsgade 72C, København S Tlf Kontaktperson: Margrethe Groth-Andersen KL Middag i Tivoli Middag hos Brdr. Price i Tivoli Vesterbrogade 3 København V Tlf

309 31. maj 2013 Besøg Bemærkninger Kl Kl Kl Besøg hos KL Møde med kontorchef Niels Arendt Nielsen m.fl.: Reformer på beskæftigelsesområdet Indcheck Københavns lufthavn Afgang Københavns lufthavn KL Weidekamps gade 10 København S Tlf Kontaktperson Lone Englund Stjer Kl Ankomst Tirstrup Lufthavn

310 Bilag: 8.2. Deltagerliste til studietur til København maj 2013.PDF Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79331/13

311 Studietur til København d. 30. og 31. maj 2013 Deltagerliste Norddjurs Kommune Politikere John Saaby Jensen, Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Lars Østergaard, Næstformand for Arbejdsmarkedsudvalget Pia Bjerregaard, Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget Lars Sørensen, Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget Jytte Dalgaard, Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget Embedsfolk Eva Holm Iversen, Økonomidirektør Karen Skau, Arbejdsmarkeds- og Borgerservicechef Alice Krog, Seniorleder i Jobcenter Norddjurs Christian Filskov, Afd. leder i Jobcenter Norddjurs Mikkel Holme Hansen, Afd. leder i Jobcenter Norddjurs Morten Mygind, Afd. leder i Borgerservice Per Søjmark, Leder af UU-Djursland

312 Bilag: 8.3. Plancher fra KL 31. maj 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 19. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79336/13

313 Norddjurs Kommune 31. maj

314 KL s organisationsdiagram

315 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum

316 Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges Færre til at arbejde Holdbarhed står udenfor arbejdsmarkedet Pres på de offentlige finanser

317 Arbejdskraftmangel og overskud Kilde: AE-Rådet, april 2011

318 Personer på overførselsindkomst Kontanthjælp match 2-3 Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension A-dagpenge Kontanthjælp match 1 0 Jobklare ledige (DP og KTH match 1) Ikke Jobklare (FØP, KTH match 2+3, SDP, flex/ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk

319 Reformer i spil Vækstplan.dk Førtidspension og fleksjob Integration Kontanthjælp Sygedagpenge Finansieringsomlægning Afbureaukratisering

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Viden Djurs (Teknisk Skole i Grenaa) - Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 19. juni 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Sted: Ebeltoft Rådhus Dato: Onsdag den 13. marts 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Tangkærcentret Sygehusvej 50, Ørsted Dato: Onsdag den 18. september 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:25 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Onsdag den 13. november 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dialogmøde med børne- og ungdomsudvalget afholdes i rådssalen i Grenaa kl. 16.00-18.00. Dato: Onsdag den 21. august 2013 Start kl.:

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 12. juni 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, kl. 14.00-17.00 AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Bilag til budgetopfølgningen pr. januar for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger Korr. Budget Afvigelse* Forventet regnskab Drift 514.052

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift 523,2 523,3 0,1 * - =mindreforbrug/merindtægt,

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Tangkærcentret Sygehusvej 50, Ørsted Dato: Onsdag den 18. september 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:25 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 22. maj 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Tirsdag den 4. marts 2014 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Harald Grønlund DA Torben Jakobsen,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 22. maj 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:35 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Grenaa Produktionsskole, Åstruphegnet 25, Grenaa Dato: Tirsdag den 27. august 2013 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 16:00 Medlemmer: John Saaby Jensen,

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Det lokale beskæftigelsesråd

Det lokale beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: Torsdag den 22. august 2013 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Særlige forhold: Mødelokale: Medlemmer: Bemærk at mødet er flyttet fra den 20. august til den 22. august 2013 og begynder allerede kl.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset Dato: Onsdag den 23. oktober 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5.

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme 26.540 26.976 22.877 24.932-2.044 92% Ungdommens uddannelsesvejledning 5.306 5.306 4.508 5. Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Note Opr. Budget Korr. Budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 699.684 508.999 693.645-6.039 99% Budgetramme

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet Pr. 30. september 2015 Overblik Økonomiudvalget - overførselsudgifter I 1.000 kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (jul.'13) 1.893 4,6% Ledige under 25 år 10 (jul. '13) 878 Aktiverede forsikrede ledige 2 266 Aktiverede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (apr.'13) 2.285 5,5% Ledige under 25 år 10 (apr. '13) 877 Aktiverede forsikrede ledige 2 409 Aktiverede

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 10. oktober 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, kl. 14.00-17.00 AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Finansieret fra/til andre områder/udvalg -479 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 19,44 %, lidt mindre end forventet på 25 % pr. 31.03.12. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Status på økonomi pr Korr. budget

Status på økonomi pr Korr. budget Resultat på drift Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg Status på økonomi pr. 30. 06 2013 Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre s- % (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 697.455 697.578

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Norddjurs Kommune Den 16. januar 2013 KS Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013 Onsdag den 23. januar 2013, AOF`s sprogskole, Korsgade 22, 1., Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet kl. 14.00 15.00

Læs mere

ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL

ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 07/2010 Sted : Mødelokale 3 på rådhuset i Grenaa. Dato : 11. august 2010 Start kl. : 14:00 Slut kl. : 17:00 Medlemmer John Saaby Jensen (A), formand

Læs mere

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl. 14.00 - i Jobcenter Struer Afbud: Helle Toftgaard, Olga Tækker, John Nielsen, Lisbeth Madsen og Per Hesselberg 1) Orientering a) Ledelsesrapport Ledelsesrapporten

Læs mere

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2013 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013 1. Beskæftigelsesplanen er kommunens

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Torsdag 06.12.2012 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Dialogmøde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og det Lokale Beskæftigelsesråd.

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

1 of 7. Indholdsfortegnelse

1 of 7. Indholdsfortegnelse 1 of 7 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget regnskabsbemærkninger...2 16.546 Tilbud til udlændinge - drift...2 16.557 Kontante ydelser - drift...2 16.558 Revalidering - drift...4 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesudvalg REFERAT Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 6 Mødedato: Mødevarighed: 16.30-18.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Virksomhedskontakten 2 BE Udkast til Beskæftigelsesplan

Læs mere

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13. Dagsorden med vedtagelser Åben/lukket Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Mødedato Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt Kl. 15.00 Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere Per Vangekjær (DA) Næstformand,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere