KMD Education teknik eller didaktik?
|
|
- Jesper Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsens navn Modul nummer Modul navn Eksamens termin Antal tegn m. mellemrum Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Læring og Læringsressourcer Januar, KMD Education teknik eller didaktik? Navn Studienummer Må udlånes Vejleders navn Nina Abildtrup Rasmussen Ja Michael Jensen University College Lillebælt, Asylgade 7-9, 5000 Odense C 1
2 Indholdsfortegnelse: s. 1 Opgaveforside s. 2 Indholdsfortegnelse s. 3 Motivation og emnebegrundelse s. 3 Problemformulering s.3 Indledning s. 4 Forløbet s. 5 Hvad er KMD? s. 5 Digitale læremidler s. 6 Digital dannelse s. 6 Stilladsering s. 7 Læringsmål, læringssyn og differentiering s. 9 Konklusion s. 9 Litteraturliste s. 11 Bilag 1: Mit produkt og hvordan man finder det. s. 12 Bilag 2: Formål med kollegaforløbet s. 13 Bilag 3: Min rolle 2
3 Motivation og emnebegrundelse BYOD, KMD Education og Google drive. Der er fokus på digitalisering og en skoledag med og på digitale devices. Kommunen har valgt, ledelsen accepteret, eleverne trives foran en computer; det er vel bare at komme i gang!? Fra at være en skole, der ikke gik forrest mht. digitalisering begynder kulturen at ændre sig. Skolen abonnerer på stadig flere digitale læremidler, computere og boards fylder meget i undervisningen, så da lærerne i årg. mødte op til det nye skoleår med beskeden, at KMDe 1 var en ikke- varslet men skal- opgave, var der få indsigelser. Alle designere har været på opstartskursus, vi er to superbrugere, og de fleste lærere har sat aktiviteter og forløb i gang. Man kunne slutte her og sige; så levede de lykkeligt til deres dages ende! Nej! Vi har besluttet, at sigtefeltet på trin 1 er at synliggøre og sætte mål, samt at gøre eleven mere selvhjulpen, så der kan frigøres lærerressourcer, der kan sættes ind over for de elever, der har behov. Som indkøber af læremidler og skolens nedprioritering af faglighed til fordel for andre indsatsområder, har jeg et stort ansvar, når skolen vælger at gøre KMDe til den port, fra hvilken vi sætter læring i gang. Derfor vil jeg gøre mit til, at mine kollegaer er klædt på mht. valg af læremidler, samt overvejelser over hvad læring og digital dannelse er, således at vi taler om læringssyn før læremidler. KMDe lægger op til videndeling, og den kultur vil jeg gerne fremme i en traditionelt lukket lærekultur. Det skal handle om digital literacy og dannelseskompetencer frem for computer literacy. Problemformulering Som PLC- medarbejder og udpeget superbruger i KMDe er det bl.a. min opgave at vejlede i, støtte brugen af, samt sikre implementering af læremidler. Hvordan fremmer jeg en proces med fokus på indhold, didaktik og læring frem for teknik, og hvordan understøtter jeg en tankegang, hvor digitale læremidler og computeren ikke skubber den levende facilitator, de ægte samarbejdspartnere og de fysiske artefakter ud i glemslen, men i stedet skaber merværdi? Indledning KMD er et funktionelt læremiddel, som først bliver didaktisk, når vi flytter fokus fra teknik til didaktik og overvejelser om læring. Vi skal nå til at tale om læringssyn frem for læremidler, men viden om læremidler kan fremme forståelsen for eget læringssyn. Vi skal bevidst undervise i og til medier og ikke alene med medier. Digitale devices, sociale platforme og digitale læremidler har sneget sig ind, og den klassiske dannelse kan ikke gøre det længere. Som facilitator for læring skal jeg påtage mig et medansvar for elevens digitale dannelse. IT er ikke kun et hjælpemiddel, men også en kulturel udvidelse og en del af et fremtidsdannelsesbillede 2. Mennesker bliver bl.a. skabt af omgang med ting, altså også af medier og IT, som får et almendannende sigte, læreren skal være sig bevidst. 1 I opgaven betyder KMDe KMD Education 2 IT i didaktikken, artikel 3
4 Forløbet Med et KMD- forløb vil jeg fremme overvejelser og dialog om hvad, hvornår, hvordan og hvorfor vi skal bruge KMDe, samt hvordan vi naturligt videndeler med hinanden. Da vi skaber forløb i KMD til eleverne vil jeg gøre det samme til lærerne. Ifølge Karsten Gynther 3 er skolen nået til 3. bølge af integrationsforsøg med IT, nemlig i skolens fag med faglige og fagdidaktiske overvejelser. Det kræver fire forudsætninger for at lykkes, nemlig et opdateret fagsyn, en fagdidaktisk og undervisningspraktisk kompetence, samt tilstrækkelige teknologiske ressourcer. Fagudvalg er ikke- eksisterende, så der må findes andre fora. Inspireret af Siemens forståelse af konnektivisme 4, hvor læreren er gået fra at være den vidende til den lærende i takt med at vores samfund bliver stadig mere omskifteligt, og vores rolle det samme, er forløbet i gang og varer ca. 4 måneder, dels med mig som push- agent på områdemøder, og dels som oplæg til teammøder. Hvert team skal igennem en aktivitet pr. møde, og med LOOP- modellen 5 vil jeg lede processen. Min vejlederrolle bliver faciliterende som udgangspunkt, og med det mål at blive til pull- vejledning på sigt. Metoden er valgt i mangel af fælles mødetid, og som en måde at stilladsere og vejlede lærernes designarbejde. Processen skal lede hen imod double- loop læring 6, således at det ikke kun er den enkelte, der lærer af sit problem, men flere via refleksion og videndeling. KMDe kan med vores hjælp delvist støtte og styrke ovenstående grundkvaliteter, særligt hvis vi undgår den digitale fælde 7, hvor vi overlader underviserrollen til de digitale læremidler eller eleverne, og hvis vi er bevidste om samarbejdsformer og brug af andre artefakter. 3 IT I alle fag, Dafolo undervisere- aktivt- pln- som.html 5 Gynther, Karsten: Didaktik 2.0. Akademisk forlag content/uploads/2012/07/ laeremiddelnet.pdf 7 Ibid. 2 4
5 Hvad er KMDe? KMDe 8 er en distributionsportal udviklet af KommuneData og vejledt af Jeppe Bundsgaard, der betegner den som en praksis- stilladserende interaktiv platform. Den er et forsøg på at integrere skolens digitale læremidler samt udvalgte, gratis læremidler i undervisningen. I 2011 foretog KMD en analyse blandt skoleledere og lærere om Folkeskolens digitale tilstand. KMDe er tydeligvis skrevet på ryggen af rapporten 9, der fulgte. Der lægges op til, at man sætter mål for det enkelte forløb. Til hver aktivitet udfyldes felterne Hvad skal du lave? og Hvad skal du lære?, og med denne ramme skal eleven være klædt på i forhold til instruktion og læringsmål. Til den enkelte aktivitet kan knyttes forskellige artefakter som bog, hjemmesider, links, filer m.m., som eleven via sin instruks går ombord i. Portalen er et funktionelt læremiddel, der stilladserer elevens læring, når designet lykkes. Det er et differentieringsværktøj i det omfang vi anvender organiseringsmuligheden. Det er KMDe s første år, og der arbejdes på at tilføje afleverings- og responsfunktionalitet, ligesom SkoleTube integreres i Digitale læremidler I KMD- undersøgelsen viste det sig, at 70 % af lærerne savner overblik over kvaliteten af og hvilke digitale læremidler, der findes. Mange har givet et bud på, hvordan man vurderer og kategoriserer digitale læremidler 10, som deles op i semantiske, didaktiske og funktionelle læremidler. Der vurderes ud fra parametre som effektivitet, samarbejde, indholdskvalitet, læringsudbytte, differentiering, genbrugelighed og brugervenlighed. Er det nok, når jeg skal vurdere om et læremiddel egner sig til forløb i KMDe? Didaktiske læremidler er jo oftest stilladserede, men ikke differentierede. Det kan være tungt, at trække didaktiske læremidler ind i KMDe, hvis det er den primære læringsressource. Semantiske læremidler egner sig i særdeleshed til KMDe, fordi læreren selv kan didaktisere i KMDe og linke videre til læremidlet. Her er KMDe med til at fokusere og facilitere eleven meningsfyldt. Det samme gør sig gældende med repetitive læremidler som hjemme- og ekstraopgaver eller en del af et forløb. For at kvalificere digitale læremidler er det vigtigt at vurdere hvad og hvorfor vi bruger dem. Her er SAMR 11 - modellen god til refleksion, ligesom man bliver bevidst om læremidlets personlighed. Skolens kultur er med til at sætte niveauet, men mange faktorer spiller ind, før man kan tale om en innovativ skolekultur unge.kmd.dk/produkter- services/sider/kmd- Education.aspx 9 %20Folkeskolens%20digitale%20tilstand.pdf 10 Pjece fra læremiddel.dk Ibid. 2 5
6 Digital dannelse IT har ændret dannelsestanker og vilkår 13 i fagene, fordi mange svar med enkelte klik kan findes på nettet. Det får betydning for, hvordan vi designer læringsforløb. Vi skal tage udgangspunkt i en moderne dannelsestænkning 14, set som færdigheden, der sætter eleverne i stand til at magte de uforudsete udfordringer, der møder dem i et samfund i konstant forandring. Hvad betyder det for eleven og for fællesskabet, at vi bruger stadig flere digitale teknologier? Det er når vi inddrager medier, at socialisering og digital dannelse kan foregå refleksivt. Med 6 grundkvaliteter kan den digitale dannelse gå hånd i hånd med det nærværende Positive forventninger til eleverne 2. Gode relationer og god atmosfære i klassen 3. En målrettet, velstruktureret og klar undervisning 4. Eleverne får forståelse for struktur, sammenhænge og logik 5. God klasseledelse 6. Feedback til eleverne og tilbage Stilladsering Computeren kan bruges til stilladsbygning, fordi den kan gøre eleven opmærksom på hvad han skal lave, lære, dvs. hvordan opgaven skal løses, hvilken organiseringsform, hvilke materialer, hvordan processen ledes og hvordan man distribuerer. Det sidste er endnu ikke på plads i KMD, hvilket er uheldigt, når man sætter et så stort skib i søen. Heldigvis er computeren i sig selv et distribueret stilladsbyggeri, fordi mange teknologier er til rådighed. SkoleTube og googledrev er nødvendige distributører i elevernes digitale designs. 13 Ibid 2 14 Digital dannelse digitalt danskfag, Dansk 2/ Laursen, Per Fibæk DR2 6
7 Det er vigtigt at bygge et stillads op om elevens læring 16, der kan nedtones, så det ikke bliver en protese, men en progression i elevens evne til at kunne selv. Man skal være sig bevidst om hvilke stilladseringsfunktioner, der anvendes hvornår og hvorfor. Stilladset skal ikke erstatte læreren, men støtte eleven og frigøre ressourcer til at vi kan støtte yderligere og indgå i elevens læring, hvis han skal nå 3.vidensniveau 17. Kompleksitetsreduktion er væsentlig, således at læringsmålene bliver stramme og eleven hjælpes til at holde fokus på et medie, der i sig selv er kaotisk, uden at gå på kompromis med det produktive sigtefelt 18. Læringsmål, læringssyn og differentiering Elever lærer mere, når de ved, hvad målet for hvad de skal lære er, og endnu bedre når de forstår hvorfor. Det giver dem mål og mening, samt større mulighed for at finde egne veje til målet. Tydelige læringsmål støtter også lærerens undervisning, overblik og overskud. Læreren er læringsleder og skal have overblik over, hvordan hvilke elever når til hvilke mål. Med tydelige læringsmål kan vi differentiere vha. forskellige metoder, materialer og mål. En måde at spørge er hvad er det nye, eleverne skal lære? og hvad skal de bruge, som der er undervist i tidligere. Fælles Mål er vort udgangspunkt, når vi planlægger fag, år, forløb og lektion, men skal omformuleres til delmål og endelig for eleven - forståelige læringsmål, når vi når til forløbs- og aktivitetsniveau. Hermed bliver det nemmere for eleven at udtrykke, når noget er svært. En tilrettet udgave af Blooms taksonomi 19 kan forenkle det at skulle lave differentierede læringsmål ved at overveje, hvilket trin eleven skal nå i den enkelte aktivitet. 16 Ibid Gynther, Karsten (red) Garde- Tschertok, David og Aslak Gottlieb, Nielsen, Bodil
8 Blooms digitale taksonomi 20 er en anden måde at differentiere og sætte fælles eller individuelle mål, hvor eleven skal udtrykke sig fra forstå- til skaberniveau i form af f.eks. digitalt design, men også praktisk- musisk og mundtligt. En tredje måde at differentiere kan være at sætte mål for, hvad der er kernen 21 i det, der skal læres af alle, og hvad der kan bygges på af yderligere læring, eller forskellig læring til nogle. Vi kan bremse eleven, hvis vi har for lave eller høje forventninger, og dermed stiller forkerte læringsmål. Elevens nærmeste udviklingszone kan nås med støtte fra os. Mit læringssyn er afgørende for hvilken model, der giver mening i progressionen. Elever kan have nok så mange færdigheder, men uden kompetence- og dannelsesfaglighed, skaber vi ikke livsduelige mennesker, der kan begå sig i et demokratisk videnssamfund. Det gør en forskel, hvilket dannelsessyn jeg ser som centralt for de valg, jeg træffer for mine elever 22. Mit dannelsessyn er, at eleven skal blive i stand til at tænke selvstændigt, overveje sine holdninger og værdier, således at han bliver i stand til at begrunde og leve herefter, samt navigere i kommunikations- og videnssamfundet. Igennem fagene skal eleven tilegne sig kompetencer og færdigheder, og bl.a. med Fælles Mål er det min opgave at sikre dette. Med et bevidst læringssyn bliver jeg i stand til at vurdere fagsynet i et læremiddel samt vælge det, der passer mig, uanset typen af læremidler. Modellen for Digital literacy 23 fokuserer på væsentlige kompetencer, som skolen skal kvalificere, ikke kun i forhold til IT, men i forhold til livet, ligesom jeg er enig i Hilbert Meyers 24 pædagogisk- didaktiske udgangspunkt, om at undervisning skal være inden for rammerne af en demokratisk undervisningskultur, har afsæt i en opdragelsesopgave, har et vellykket arbejdsfællesskab som mål, præsenterer en meningsgivende orientering og er et bidrag il vedvarende kompetenceudvikling for alle elever Nielsen, Bodil, Nielsen, Bodil, Digital literacy across the curriculum 24 Christiansen, Jens Peter(oversat) Hvad ved vi om god undervisning? Dafolo
9 Konklusion KMDe er ikke et didaktisk læremiddel, men en platform der kan sætte didaktik på dagsordenen i en lærende organisation. Det bliver synligt om organisationen allerede tænker didaktisk i de enkelte celler og om den kan ændre en assimilativ kultur til en netværks- og innovativ kultur. Først når vi kender vore digitale læremidler godt, kan vi udvikle blended teaching 25, hvor der ligger et stort potentiale. Uagtet at verden er gået digitalt, skal vi fortsat vælge IT, når det giver mening for elevens læring, og fravælge den, når det ikke gør. Læreren er den primære didaktiker 26. Vi skal stadig se, mærke og lugte den virkelige verden, fordi den gør noget ved os og fordi det fremmer empati og forståelse at være aktør i en ikke- virtuel verden. Skolen bakker dette vejledningsforløb op, og jeg fornemmer, at det vil skærpe skolens faglighed og vise at med viljen til at lade sig forstyrre og være forbundne undervisere i en netværksorienteret skole, kan vi lære uden lange kursusforløb og møder. Som PLC- medarbejder kan jeg bidrage til at fremme den lærende organisation, og påtager mig gerne et ansvar, hvis skolen prioriterer arbejdet i PLC 27 i den nye reform. Litteratur: Christiansen, Jens Peter (oversat af) Hvad ved vi om god undervisning? Dafolo 2008 Engel, Charlotte Rømer m.fl. (red.): IT i alle fag, Dafolo 2013 Garde- Tschertok og Aslak Gottlieb: Netværksskolen, Akademisk forlag 2013 Gynther, Karsten: Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, Akademisk Forlag 2010 Nielsen, Bodil: Vurdering af læremidler i praksis, Professionshøjskolen UCC, 2010 Nielsen, Bodil: Læringsmål og læringsmåder, Gyldendal Gynther, Karsten: Blended learning Folkeskolen nr. 17,
10 Artikler: Bundsgaard, Jeppe og Thomas Illum Hansen: IT i didaktikken fra Didaktik lærerfaglighed, skole og læring, Thyge Winther- Jensen og Signe Holm- Larsen (red.) U Press 2013 Erichsen, Charlotte A. R.: Danskfaget mod nye mål, Dansk 2/2013, Dansklærerforeningen Gynther, Karsten: Blended learning, i Pædagogiske teorier, 5. udgave, Jens Rasmussen (red.), Billesø og Baltzer 2012 Hansen, Thomas Illum: Evaluering af digitale læremidler content/uploads/2012/07/evaluering_af_digitale_l%c3%a6remidler1.pdf Levinsen, Karin Tweddell: Når e et forsvinder karin_tweddell_ levinsen.aspx?acceptcookie=true Lær lærerne at vælge it fra! Folkeskolen nr. 17/10. okt Rapporter: KMD rapport (2012) %20Folkeskolens%20digitale%20tilstand.pdf Vordingborgundersøgelsen: Digital literacy across the curriculum literacy- across- curriculum- handbook Links: E- learning om KMD- fladen: learning.kmd.dk/kmd_education/default.aspx om KMD og differentiering content/uploads/2012/07/pjece_evaluering_af_digitale_l%c3%a6remidler.pdf Laursen, Per Fibæk: SAMR- modellen: undervisere- aktivt- pln- som.html 10
11 Bilag 2: KMD Formålet med forløbet at vi kan stilladsere og skabe progression i elevernes læring i KMD at vi kan sætte læringsmål at vi kan differentiere elevernes læring at vi kender og kan vurdere læremidler at vi kan vælge IT til og fra at vi kan støtte elevernes digitale dannelse at vi får sat gang i videndeling og den pædagogiske debat på Thyregod skole at vi tør bede om hjælp Forløbet består af 8 refleksions- og videndelingaktiviteter fordelt på 8 område- og teammøder. Forløbet vil blive ændret/forlænget efter behov. F.eks. kan områder som didaktisk design, blended learning og flipped classroom blive nye aktiviteter. Ved hvert møde desuden punktet: Hvilke erfaringer har teamet med KMD siden sidst? Den gode ide/ udfordringen. 11
12 Bilag 3 12
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereLidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013
Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereKonkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereTil de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer
Bilag 6a Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-13611 Modul 1: Læring og læringsressourcer Efteråret 2013 Læringsmål Den studerende har kendskab til evalueringsteori, metoder
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereFaglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereBilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereFra elevplaner til læringsplaner i Gentofte
Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereKan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring? Michael Lund-Larsen Centerchef mll@aabc.dk Differentiering og effektivisering It som læringsredskab
Læs mereDet pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Læs merePædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring
Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereUndervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.
Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereFOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE
FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for
Læs mereINSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET
INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereAnkomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø
Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø Rasmus Fink Lorentzen, Videnmedarbejder i 4:10, VIA University College, 4. Marts 2014 Udviklingsprojektet
Læs mereMIMER. En intelligent læringsplatform
MIMER En intelligent læringsplatform 2 MIMER 01 INTRODUKTION LÆRINGSPLATFORMEN MIMER Mimer er en intelligent læringsløsning, der henvender sig både til elever, forældre, lærere og skolelederne - en fælles
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereElizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereSelvevaluering 2015: it-området
Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereIT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
IT I DANSK-FAGET Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense OM MIG... Iben Brink Haahr Dansk- og klasselærer i 6a Læsevejleder Supplerende undervisning IT-vejleder ang. IT-demo - Inklusion og differentiering
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereIT-Strategi. Egebækskolen
IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs merel ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................
Læs mereANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereRikke Christoffersen UC Syddanmark
Rikke Christoffersen UC Syddanmark Eksperimenter i undervisningen med brug af nye læremidler eller med nye måder at bruge læremidler på. Eksperimenter med læremidler som understøtter koblingen mellem praktik
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mere15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107
15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...
Læs mereDigital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Læs mere