KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK

Transkript

1 AUGUST 2017 ROSKILDE KOMMUNE KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk AUGUST 2017 ROSKILDE KOMMUNE KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO August 2017 UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT SBJ SHC SBJ

4

5 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 5 INDHOLD 1 Indledning Skitseprojekt til stormflodssikring Planproces Natura 2000-konsekvensvurdering 9 2 Beskrivelse af projektet Udformning og beliggenhed 12 3 Lovgivning EU-direktiver på naturområdet National lovgivning 16 4 Natura 2000-område N Habitatområde H Fuglebeskyttelsesområde F Konsekvensvurdering Habitatnatur Konsekvensvurdering, habitatnatur Konsekvensvurdering, fugle Bilag IV-arter 31 6 Sammenfattende konsekvensvurdering 33 7 Litteraturliste 34

6

7 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 7 1 Indledning 1.1 Skitseprojekt til stormflodssikring Stormen Bodil i december 2013 skabte i Roskilde Fjord en vandstand, der nåede 2,06 m op over daglig vandstand, hvilket førte til oversvømmelse af godt 200 boliger i Jyllinge Nordmark (Figur 1-1). Dette foranledigede Roskilde Kommune til at forberede det fornødne plangrundlag med henblik på at kunne klimasikre bydelen Jyllinge Nordmark mod lignende oversvømmelser fremover. Figur 1-1 Udbredelse af oversvømmelse i Jyllinge Nordmark under stormen Bodil i december 2013 (Roskilde Kommune 2014).

8 8 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Roskilde Kommune har dertil fået udarbejdet et skitseprojekt, der beskriver anlægget af et dige omkring en del af Jyllinge Nordmark placeret langs Værebro Å og et dige ud mod Roskilde Fjord, samt en sluse ved Værebro Å (Rambøll, december 2016). Kystsikringsanlægget er delvis placeret inden for Natura 2000-området N136 Roskilde Fjord, og jf. Habitatbekendtgørelsen 1 skal det undersøges, hvorvidt anlægget kan medføre væsentlige påvirkninger i Natura 2000-området. 1.2 Planproces I forsommeren 2014 udarbejdede Roskilde Kommune en ansøgning om dispensation fra planlægningsforbud i Natura 2000-området efter den daværende Habitatbekendtgørelse. Ansøgningen understøttedes af en Natura væsentlighedsvurdering (COWI 2014), hvoraf det fremgik, at det ikke kunne udelukkes at det beskrevne kystsikringsanlæg ville kunne medføre væsentlige indvirkninger på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Projektet var på daværende tidspunkt kun skitsemæssigt beskrevet, men omfattede anlæg i Natura 2000-området. Naturstyrelsen meddelte dispensation fra planlægningsforbuddet den 12. november 2014, og planlægningstilladelsen fulgtes op med udarbejdelse af en Natura 2000-konsekvensvurdering i juni 2015 (COWI 2015). Roskilde Kommune udarbejdede derpå forslag til lokalplan 612 og tillæg 7 til Kommuneplan 2013 samt tilhørende miljørapport, som vedtoges endeligt af byrådet den 25. november Efterfølgende påklagedes byrådets beslutning til Natur- og Miljøklagenævnet. Parallelt med planprocessen forberedte Roskilde Kommune en realisering af kystsikringsanlægget i regi af kystbeskyttelsesloven med følgende skridt: 1. udkast til skitseprojekt i maj 2014 (Grontmij 2014) fremlagdes ved borgermøde. Tilrettet udkast til skitseprojekt og konsekvensvurdering af projektet udarbejdedes i december 2014 (Orbicon 2014). Projekt med fløjdige og sluse sendtes i 1. høring efter reglerne i Kystbeskyttelsesloven. Skitseprojektet udgjorde grundlaget for en VVM-redegørelse, inklusive Natura 2000 konsekvensvurdering, der blev udarbejdet af Rambøll i juni Roskilde Kommune meddelte den 7. december 2016 VVM-tilladelse til et justeret projekt med reduceret påvirkning af Natura 2000-området. Dette påklagedes til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I april 2017 sendte kommunen en ansøgning om godkendelse efter kystbeskyttelsesloven til Kystdirektoratet på baggrund af det justerede skitseprojekt (Rambøll, december 2016). 1 Bekendtgørelse nr. 926 af 27 juni 2016, kaldet Habitatbekendtgørelsen

9 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 9 Planklagenævnet (tidligere NMKN) ophævede den 21. april 2017 den endelige vedtagelse af lokalplan, kommuneplantillæg, Natura 2000-væsentligheds- og konsekvensvurdering samt miljørapport. Ophævelsen skete på baggrund af, at nævnet vurderede, at der var gennemført ændringer af plangrundlaget før endelig vedtagelse, og at dette skulle have udløste en fornyet 8 ugers høring. Endvidere ansås det for en væsentlig mangel, at miljørapporten og Natura 2000-vurderingerne ikke var blevet opdateret før endelig vedtagelse. Det samlede plangrundlag blev hermed erklæret ugyldigt og planprocessen skulle gennemføres på ny. En ny planproces er nu igangsat af Roskilde Kommune med henblik på vedtagelse af et nyt plangrundlag, som tager højde for den seneste viden om kystsikring af Jyllinge Nordmark. 1.3 Natura 2000-konsekvensvurdering Da kystsikringsanlægget på fjordsiden er beliggende på grænsen til et internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000-område N136 - Roskilde Fjord, har Roskilde Kommune bedt COWI A/S om at udarbejde en vurdering af de mulige konsekvenser afskitseprojektet for kystsikringsanlægget for Natura 2000-området. Projektet er omfattet af planlovens bestemmelser for så vidt angår arealer på land. Kystbeskyttelsesanlæg, der beskytter flere ejendomme, er undtaget fra bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 15). I medfør af 6 i bekendtgørelse nr. 926 af 27 juni 2016, kaldet Habitatbekendtgørelsen, skal der derfor gennemføres en vurdering af projektets mulige virkninger på Natura 2000-området og dets bevaringsmålsætninger. Tilsvarende skal følgende myndigheder gennemføre en vurdering af projektets mulige virkninger på Natura 2000-området og dets bevaringsmålsætninger: Frederikssund Kommune i forbindelse med zonelovstilladelse, dispensation fra åbeskyttelseslinjen samt VVM-tilladelse nord for Værebro Å, Roskilde Kommune i forbindelse med dispensation fra åbeskyttelseslinjen og VVM-tilladelse syd for Værebro Å. Kystdirektoratet i forbindelse med godkendelse efter kystbeskyttelsesloven og i medfør af 3 i BEK 896/2016, Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, samt Fredningsnævnene for Nordsjælland og Østsjælland i forbindelse med dispensationer fra henholdsvis Ll. Rørbæk-fredningen og Lønager Strandpark fredningen. Natura 2000-konsekvensvurderingen er blevet indledt med en væsentlighedsvurdering, der blev udarbejdet i juni Væsentlighedsvurderingen havde til formål at sandsynliggøre, om det pågældende projekt ville kunne medføre væsentlige ne-

10 10 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING gative påvirkninger af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag. Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kunne afvises, at kystsikringsanlægget ville kunne medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området, må væsentlighedsvurderingen følges op af en konsekvensvurdering, jf. 6, stk. 2 i Habitatbekendtgørelsen. Konsekvensvurderingen skal have særlig vægt på de forhold, der i væsentlighedsvurderingen blev angivet at kunne konflikte med Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning. I væsentlighedsvurderingen blev det konkluderet, at det ikke kan udelukkes, at kystsikringsanlægget vil medføre en direkte, fysisk påvirkning af Natura området, særligt to habitatnaturtyper, strandeng og kalkoverdrev, der delvis ligger inden for projektområdet. Konsekvensvurderingen skal derfor særligt undersøge dette forhold med henblik på at afdække, hvorvidt der vil kunne ske væsentlige påvirkninger af bevaringstilstanden for de to naturtyper. Da det nuværende skitseprojekt indeholder en slusekonstruktion over Værebro Å, blev det det vurderet, at det ikke kan udelukkes at habitatnaturtypen vandløb med vandplanter kan blive påvirket. Denne naturtype indgår derfor også i konsekvensvurderingen. Væsentlighedsvurderingen fremhævede tillige, at anlægsarbejdet i forbindelse med digebyggeriet måske vil kunne medføre forstyrrende effekter på fuglelivet i Natura 2000-området. Dette forhold bør derfor undersøges nærmere i konsekvensvurderingen. Ud over disse forhold er der i forbindelse med væsentlighedsvurderingen ikke fundet andre forhold, der i forbindelse med anlægget og driften af anlægget vil kunne medføre væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag og bevaringsmålsætning. Væsentlighedsvurderingen har således også konkluderet, at et stianlæg beliggende i det eksisterende tracé for en trampesti og som eventuelt forlænges med en mulig passage over det planlagte sluseanlæg ikke vil kunne medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-området. Det er ikke vurderingen, at anlægget af et dige langs Værebro Å på åens sydside vil kunne medføre påvirkninger af Natura 2000-området. Diget vil blive anlagt uden for Natura 2000-området. Nærværende rapport udgør en Natura 2000-konsekvensvurdering for kystsikringsanlægget omkring Jyllinge Nordmark, udarbejdet inden for rammerne af væsentlighedsvurdering og med inddragelse af de informationer og den viden, der er tilkommet siden gennemførelsen af væsentlighedsvurderingen, herunder besigtigelser i Natura 2000-området. Ud over anlæggene i Roskilde Kommune, omfattet af lokalplan og kommuneplan, omfatter Natura 2000-væsentlighedsvurderingen og konsekvensvurderingen også de dele af anlægget, der ligger i Frederikssund Kommune.

11 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 11 Vurderingerne stilles hermed til rådighed som grundlag for de øvrige kompetente myndigheders vurderinger.

12 12 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Udformning og beliggenhed Skitseprojektets hovedforslag består af et kystsikringsanlæg med følgende elementer (se Figur 2-1): Dige mod Roskilde Fjord (kaldet fjorddige) Dige over Værebro Ådal (kaldet fløjdige) Slusekonstruktion og en pumpestation placeret hvor fløjdiget krydser Værebro Å Dige langs Værebro Ås sydside (kaldet Østdige) Pumpestationer i forbindelse med fjord- og evt. Østdiget Østdiget er ikke omfattet af nærværende Natura 2000-vurdering, da det ligger uden for Natura 2000-området og ikke vil påvirke forhold ind i Natura 2000-området. Som det fremgår af Figur 2-1 planlægges diget placeret tæt op ad de private ejendomme i Jyllinge Nordmark, således at det i videst mulig udstrækning følger ejendomsgrænserne. Vurderet ud fra kort på miljoegis.mim.dk betyder dette, at forløbet af diget og digets fodaftryk på en del af strækningen ligger inden for Natura området og på andre dele af strækningen vil ligge udenfor. På Figur 2-1 ses en bufferlinje (stiplet linje), som udgør den maksimale vestlige afgrænsning af plangrundlaget for kystsikringsanlægget. Den foreliggende Natura 2000-konsekvensvurdering er udarbejdet på grundlag af det i Figur 2-1 angivne fodaftryk af diget, men vurderingen tager tillige højde for en eventuel fuld udnyttelse af arealet inden for bufferlinjen.

13 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 13 Figur 2-1 Placering og tracé for det planlagte kystbeskyttelsesanlæg, bestående af dige langs Roskilde Fjord (fjorddige) samt dige og sluse over Værebro Å og ådal (fløjdige). Den stiplede linje vest for det skitserede dige er en bufferlinje, som udgør en planmæssig ramme for kystsikringsanlægget (figur udarbejdet af Rambøll).. Fjorddiget etableres som et ca 730 m langt jorddige med en topkote på +2,4. Diget konstrueres med en svag hældning på 1:8 mod Roskilde Fjord for at sikre et bølgeafløb samt en stærkere hældning på 1:4 mod land for at minimere arealindtaget. Kronebredden vil være 0,5 m. Diget opbygges med en ydre membran af ler, der vil blive dækket af et muldlag som substrat for vegetationsdannelse.

14 14 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING På fjorddigets bagside vil blive etableret et grøfte- og drænsystem for at håndtere vand, der i ekstreme højvandssituationer skyller over diget. Afvandingen fra dette system vil ske gennem gravitation og ved hjælp af en eller flere pumpestationer. Anlægsarbejdet vil blive udført inden for et fast defineret arbejdsareal, der vil blve afgrænset med en fysisk afspærring. Arbejdsarealet vil hovedsageligt følge digets fodaftryk, da anlægget af diget vil ske ved opbygning inden for digets afgrænsning. Den fysiske påvirkning af anlægsarbejdet vil derfor være minimal og ubetydelig ud over arealindtaget til diget. Fløjdiget etableres sammen med en sluse på tværs af Værebro Å vinkelret på åen og frem til skrænten på nordsiden af Værebro ådal. Længden af diget bliver ca 170 m med en topkote på +3,0. Fløjdiget opbygges som fjorddiget, dog med en stenanlæg omkring slusen for at øge stabiliteten omkring slusen. Digekronen vil have en bredde på 3 m, og der etableres en mulighed for en passage over sluseanlægget. For både fjorddiget og fløjdiget gælder det, at de forventes at sætte sig over tid, hvorfor de anlægges med en overhøjde, der afhænger af substratet og dermed placering. Et sluseanlæg vil blive etableret ved Værebro Ås udløb i Roskilde Fjord med en konstruktion, der kan lukke ved vandspejlskoter i Roskilde Fjord på over +1,0. I tilknytning til slusen etableres en pumpestation, der kan pumpe åvand ud fra Værebro Å ved højvandssituationer, hvor slusen lukker. Anlægsarbejdet omkring slusen medfører en midlertidig omlægning af Værebro Å mod nord, hvilket betyder at al maskinelt arbejder finder sted med adgang fra syd. Det samlede fodaftryk af begge diger vil være 1,6 ha. En detaljeret beskrivelse af diger og sluseanlæg er udarbejdet af Rambøll (december 2016).

15 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 15 3 Lovgivning 3.1 EU-direktiver på naturområdet Natura 2000 er betegnelsen for et sammenhængende netværk af beskyttede naturområder i EU, udpeget på grundlag af bestemmelser i de to EU-direktiver, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Områderne er udpegede til at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. Tilsammen dækker de et område, der svarer til Fyn med omkringliggende øer Habitatdirektivet EU habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som området er udpeget for Fuglebeskyttelsesdirektivet EU fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409) fra 1979 har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder.

16 16 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 3.2 National lovgivning Habitatbekendtgørelsen 2 I bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 926 af 27 juni 2016, kaldet Habitatbekendtgørelsen) fastlægges, at der ikke må gives tilladelse til anlæg eller aktiviteter, der kan medføre væsentlige påvirkninger inden for de udpegede Natura 2000-områder. Bekendtgørelsen bestemmer, at det skal vurderes hvorvidt et ansøgt projekt kan påvirke et udpeget område væsentligt. Såfremt en sådan indvirkning ikke kan udelukkes skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. Hvis vurderingen viser, at projektet er eller kan medføre væsentlig negativ indvirkning på et områdes udpegningsrundlag og/eller bevaringsmålsætninger kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte projekt eller den påtænkte plan. Bekendtgørelsen åbner mulighed for dispensation, hvis der er bydende nødvendige og væsentlige samfundsmæssige interesser, og der ikke findes alternativer til det ansøgte Miljømålsloven 3 Miljømålsloven fastsætter rammerne for planlægning inden for de udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Det er i Miljømålsloven bestemt, at staten skal udarbejde Natura 2000-planer og tilhørende basisanalyser. Det er i disse planer områdernes bevaringsmålsætninger er fastlagt. Kommunerne udarbejder handleplaner på baggrund af statens Natura 2000-planer med henblik på at opnå en gunstig bevaringsstatus for områdernes udpegningsgrundlag. 2 BEK nr. 926 af 27/06/ LBK nr. 119 af 26/01/2017

17 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 17 4 Natura 2000-område N136 Projektområdet ved Jyllinge Nordmark grænser op til og er delvis omfattet af Natura 2000-område N136, Roskilde Fjord. I og omkring projektområdet består Natura 2000-området af habitatområde H120, Roskilde Fjord, samt fuglebeskyttelsesområde F105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. Natura 2000-områdets østlige afgrænsning forløber meget tæt på grænsen til den bebyggede del af Jyllinge Nordmark (se Figur 4-1). Figur 4-1 Afgrænsning af Natura 2000-område N136 ved Jyllinge Nordmark (kort fra miljoegis.mim.dk).

18 18 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Natura 2000-området domineres af lavvandede, marine fjordområder med bugter og vige. Området rummer en lang række habitatnaturtyper, hvoraf flere findes på de flade kyststrækninger ud for Jyllinge Nordmark, samt vådområder i den yderste del af Værebro Ådal. Den lavvandede fjord og de mange øer, holme og flade kyststrækninger giver særdeles gode betingelser for ynglende og rastende kystfugle. 4.1 Habitatområde H120 Habitatområde H120, Roskilde Fjord, har et areal på ha og strækker sig helt ind til grænserne for de private ejendomme i Jyllinge Nordmark (se Figur 4-1). Ved Jyllinge Nordmark findes langs Roskilde Fjord forekomster af naturtyperne kalkoverdrev (6210) og strandeng (1330), mens der langs Værebro Å findes forekomster af naturtypen strandeng (1330), se Figur 4-2. Begge de nævnte habitatnaturtyper kan blive direkte berørt af kystsikringsanlægget. Figur 4-2 Oversigt over kortlagte lysåbne naturtyper ved Jyllinge Nordmark (data fra Miljøgis.mim.dk). Naturtypen med stjernen er kalkoverdrev, mens de øvrige naturtyper er strandeng

19 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 19 Figur 4-3 Udpegningsgrundlag for habitatområde H120, Roskilde Fjord. Hvis kalkoverdrevet udgør et væsentligt levested for orkidéer, er den prioriteret som naturtype, hvilket betyder, at den er særligt truet i EU og at der skal gøres en særlig indsats for at beskytte og bevare den. I naturtypens forekomst inden for projektområdet er der ingen forekomst af orkidéer. 4.2 Fuglebeskyttelsesområde F105 Fuglebeskyttelsesområde F105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø, der har en størrelse på ha, grænser op til de private ejendomme i Jyllinge Nordmark, som det er tilfældet for habitatområdet. Området huser en lang række ynglefugle og rastende fugle på udpegningsgrundlaget. Områdets væsentligste betydning for fuglelivet er knyttet til yngleforekomster af tre arter af terner samt havørn. I vinterhalvåret er fuglebeskyttelsesområdet kendt for at rumme meget store forekomster af rastende andefugle, herunder stor skallesluger i store tal.

20 20 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Figur 4-4 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F105, Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. Ifølge handleplanen skal der sikres uforstyrrede levesteder og optimale raste- og fourageringsforhold for fuglearterne på udpegningsgrundlaget. Det skal herunder sikres, at områdets ynglelokaliteter for blandt andet terner og klyde ikke forstyrres i yngletiden. I fuglebeskyttelsesområdet som helhed er det vurderet, at ynglefuglene klyde og fjordterne har en gunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus er vurderet som værende ugunstig for dværgterne og havterne. Prognosen, dvs. arternes vurderede tilstand på lang sigt (f.eks. 30 år), er ukendt for trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget. Ifølge nyere optællinger er der dog konstateret langsigtede og vedvarende tilbagegange også for ynglefuglene klyde og fjordterne (Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommune 2012).

21 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 21 5 Konsekvensvurdering 5.1 Habitatnatur Inden for projektområdet omfatter habitatområdet H120, Roskilde Fjord, hele landarealet mellem Roskilde Fjord og ind til grænsen til de private ejendomme i Jyllinge Nordmark, samt et område i Værebro ådal nord for åen (Figur 4-1). De habitatnaturtyper, der findes på landområdet mellem fjorden og de private ejendomme, udgøres af strandeng (1330) og kalkoverdrev (6210), se Figur 4-2. I Natura området er der kortlagt 710 ha strandeng og 71 ha kalkoverdrev. De nærliggende og tilgrænsende marine habitatnaturtyper sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og større lavvandede bugter og vige (1160) vil ikke blive påvirket af kystsikringsanlægget. Der er ikke kortlagt vandløbsnaturtyper inden for projektområdet, men det vurderes, at Værebro Å inden for Natura 2000-området kan have karakter af habitatnaturtypen vandløb med vandplanter. Såvel kalkoverdrevet som strandengene i og nær projektområdet, på sydsiden af Værebro Å, er vurderet til at have en moderat naturtilstand (naturtilstandsklasse III, ugunstig bevaringsstatus) (Miljøportalen, se Tabel 5-1. Truslerne mod disse habitatnaturtyper omfatter tilgroning, fragmentering, forhindring af naturlig landskabsdynamik samt kvælstofbelastning. Habitattype Strandeng 1330 Kalkoverdrev 6210 Tilstand Naturtilstand: III. Moderat tilstand Strukturklasse: IV. Ringe tilstand Artsklasse: III. Moderat tilstand Naturtilstand: III. Moderat tilstand Strukturklasse: III. Moderat tilstand Artsklasse: III. Moderat tilstand Tabel 5-1 Tilstandsklasse for habitatnaturtyperne ved Jyllinge Nordmark.

22 22 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Ved besigtigelsen af projektområdet i maj 2017 var det umiddelbart tydeligt, at tilgroning af strandengene og kalkoverdrevet er en væsentlig udfordring for opnåelse af en gunstig bevaringsstatus for disse naturtyper (se Figur 5-1). Langs hele strækningen fra Værebro Å mod nord til Osvej Vest mod syd, hvor det planlagte dige vil have sin sydlige afgrænsning, er strandengene og kalkoverdrevet i udpræget grad domineret af højtvoksende græsser og urter samt rynket rose i partier. Dette medfører endvidere, at der sker en betydelig førnetilvækst, hvorved fremspiring af lyskrævende plantearter, der er karakteristiske for henh. strandeng og kalkoverdrev, forhindres eller bremses væsentligt. Figur 5-1 Kalkoverdrev (6210) i forgrunden og strandeng (1330) i baggrunden under tilgroning mellem Roskilde Fjord og Jyllinge Nordmark. Dele af kalkoverdrevet, markeret med en stjerne på Figur 4-2, har en højere naturværdi og fremstår mindre tilgroet end de omliggende dele af kalkoverdrevet og strandengen. Her ses stadig nikkende kobjælde, skov-kløver og knoldet mjødurt. Dette område er dog plejekrævende ikke mindst på grund af fremvækst af rynket rose, hvis det skal opnå en bedre strukturklasse og dermed naturtilstand Bevaringsmålsætninger I indsatsplanen for Natura 2000-området (Naturstyrelsen 2016) er det målsætningen for habitatnaturtyperne, at naturtyper, der er vurderet til naturtilstandsklasse III (moderat tilstand) eller værre, skal udvikles i deres naturtilstand, således at der opnås tilstand I II og gunstig bevaringsstatus. Naturtyper med god tilstand skal sikres, så de også i fremtiden har gunstig tilstand.

23 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 23 Handleplanen for tilkendegiver samtidig, at der skal gøres en særlig indsats for at øge arealet med og forbedre tilstanden i naturtypen kalkoverdrev. Figur 5-2 Grænseområdet mellem Natura 2000-området mod vest og private ejendomme mod øst, med deponering af haveaffald og jord uden for ejendommene. I området op mod de private ejendomme er strandengsarealet flere steder påvirket af jord og haveaffald, og der forekommer flere steder bevoksninger af kulturplanter som følge af deponeringen af havejord og planteaffald (Figur 5-2). 5.2 Konsekvensvurdering, habitatnatur Grundlag Konsekvensvurderingen gennemføres i medfør af Habitatbekendtgørelsens 6, stk. 2, og omfatter såvel anlæg som drift af kystsikringsanlægget på grundlag af skitseprojektet fra december 2016 (Rambøll 2016) Påvirkninger Potentielle påvirkninger fra kystsikringsanlæggets konstruktion og drift omfatter følgende:

24 24 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Arealinddragelse fra anlæg af dige og sluse, herunder midlertidig arealinddragelse ved anlæg af sluse, og Ændret hydrologi inden for Natura 2000-området Konsekvensvurdering, anlæg Som det fremgår af Tabel 5-2 medfører kystsikringsanlægget en inddragelse af habitatnatur i et omfang af 0,67 ha strandeng og 0,07 ha kalkoverdrev. Denne inddragelse svarer til en samlet andel på henholdsvis 0,09% af det samlede strandengsareal og 0,1% af det samlede kalkoverdrevsareal i habitatområdet H120. I tabellen er i parentes angivet de tilsvarende tal, hvis hele arealet inden for det angivne bufferareal i plangrundlaget inddrages i kystsikringsanlægget. Det fremgår her, at arealinddragelsen af strandeng udgør 0,11% af det samlede strandengsareal i Natura 2000-området, mens arealinddragelsen af kalkoverdrevet stiger til 0,31%, hvis hele bufferarealet benyttes. For strandengsarealet er forskellen således beskeden, om kystsikringsanlægget inden for bufferarealet rykkes frem mod fjorden, men for naturtypen kalkoverdrev vil en udnyttelse af bufferarealet betyde en tredobling af arealinddragelsen. Ved at placere diget længst muligt op mod de privatejede parceller mod øst vil der således i væsentligt omfang kunne blive taget hensyn til forekomsten af især kalkoverdrevet. Habitatnaturtype Arealinddragelse (ha) Andel af forekomst Strandeng 0,67 (0,79) 0,09% (0,11%) Kalkoverdrev 0,07 (0,22) 0,1% (0,31%) Tabel 5-2 Arealet af habitatnatur, der inddrages i kystsikringsanlægget, med opgørelse af andelen af samlede forekomst af naturtypen inden for habitatområde H120. I parentes er angivet de tilsvarende tal, hvis hele arealet inden for det angivne bufferareal inddrages i kystsikringsanlægget. En reduktion af det samlede areal af strandeng er i strid med bevaringsmålsætningen, men arealtabet vurderes at være meget begrænset, da det blot udgør 0,09% af det samlede strandengsareal i Natura 2000-området. Naturtilstanden er kortlagt som moderat primært på grund af tilgroning, hvilket er særlig markant i strandengsområdet nord for Værebro Å. Her er strandengen tilgroet med en tæt bevoksning af tagrør (Figur 5-3). Dette tilsiger, at indsatsen i Natura 2000-området skal prioriteres omkring en forbedring af naturtilstanden. Målrettet pleje og regelmæs-

25 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 25 sigt tilsyn her og andre steder, hvor strandengen er kortlagt med moderat naturtilstand, vil bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus for denne naturtype i Natura 2000-området. En del af naturtypen, der inddrages, er beliggende tæt op mod tilgrænsende parcelhuse, hvor terrænet ændrer karakter og dels bliver højere og dels bliver påvirket af anlæg og drift af de private parceller (Figur 5-2). I dette område beliggende sydligst i kystsikringsanlæggets tracé har naturtypen kun pletvis karakter af strandeng. Det vurderes derfor på ovenstående grundlag og forudsætninger, at arealinddragelsen af strandeng ikke medfører en væsentlig påvirkning af Natura området og dets bevaringsmålsætning hverken syd eller nord for Værebro Å. Figur 5-3 Strandengsområde nord for Værebro Å, med fotovinkel langs med det planlagte fløjdige. Strandengen fremtræder her stærkt tilgroet med tagrør og med kraftig førnedannelse. Inddragelse af naturtypen kalkoverdrev omfatter med det tilbagetrukne dige ca 0.1% af den samlede forekomst i Natura 2000-området, hvilket er i strid med bevaringsmålsætningen. Inddragelsen sker i to områder, hvor kalkoverdrevet er beliggende tættest mod tilgrænsende parcelhuse, og hvor kalkoverdrevet fremtræder forarmet på grund af stærk tilgroning. I flere partier har kalkoverdrevet ikke tydelig karakter af kalkoverdrev, hvilket kan skyldes forekomsten af såvel andre jordbundsforhold som længerevarende tilgroningsprocesser. Det forventes, at naturligt hjemmehørende arter fra kalkoverdrevsfloraen på sigt vil kunne indvandre på diget, forudsat at dette holdes nedklippet. Hvis kystsikringsanlægget rykkes mod vest inden for bufferarealet, således at dette udnyttes fuldtud af digealægget, vil der ske en tredobling af arealinddragelsen af

26 26 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING naturtypen kalkoverdrev i forhold til inddragelsen ved den skitserede placering i Figur 2-1. Ydermere vil en mere vestlige placering af kystsikringsanlægget betyde, at der inddrages dele af kalkoverdrevet, der har betydeligt bedre naturtilstand og med forekomst af karakterarten nikkende kobjælde. Forskellen i påvirkningsgrad mellem den skitserede placering og en mere vestlig placering ud til kanten af bufferarealet er således ikke alene en større arealinddragelse, men en betydeligt større påvirkning af de dele af kalkoverdrevet, der har en god naturtilstand. Samlet vurderes det på ovenstående grundlag og forudsætninger, at anlægget af diget med den skitserede placering ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturtypen kalkoverdrev og naturtypens bevaringsstatus i Natura 2000-området. Der sker ingen arealinddragelse af anden habitatnatur. Habitatnaturtypen vandløb med vandplanter, der kan forekomme i Værebro Å, er ikke kortlagt i området og er derfor ikke omfattet af konsekvensvurderingen. Anlægget af slusen over Værebro Å vil medføre en midlertidig påvirkning af en strækning af åen yderst mod udløbet, da anlægget vil kræve en midlertidig forlægning af åen. Efter anlægsarbejdet vil åen blive ledt tilbage i sit naturlige løb, og det forventes ikke, at den midlertidige forlægning vil medføre væsentlige eller varige påvirkninger af åstrækningen og dens naturforhold. Habitatnaturtypen lavvandede bugter og vige (1160) er ikke kortlagt og vurderes ikke at blive fysisk berørt af kystsikringsanlægget.

27 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 27 Figur 5-4 Forekomst af habitatnatur indenfor skitseprojektets fodaftryk, med angivelse af inddraget areal.

28 28 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Figur 5-5 Forekomst af habitatnatur indenfor digets fodaftryk, hvis diget rykkes mod vest ud til kanten af det planlagte projektområde, med angivelse af inddraget areal.

29 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Konsekvensvurdering, drift Etablering af et dige i strandengsnaturen kan medføre påvirkninger af de hydrologiske forhold, der bidrager til at opretholde naturtypen strandeng, idet naturtypen efter digets etablering i området omkring Værebro Å vil forekomme på begge sider af diget. Foran diget vil hydrologien være uforandret. Bagved diget vil diget og sluseanlægget forhindre oversvømmelse af et begrænset strandengsareal på 1,65 ha af 18,5 ha bag diget, ved en oversvømmelseskote på max. 1,0 m, eller svarende til 9% af strandengsarealet (Rambøll 2016). Manglende oversvømmelser kan medføre en udvikling mod en mere tør bund, hvilket kan fremme en anden planteartssammensætning samt tilgroning, hvilket vil være i strid med bevaringsmålsætningen for naturtypen strandeng. Strandengsarealer over kote 1,0 m oversvømmes i dag mellem 0 og 2 gange om året, men disse arealer er beliggende tættest på de tilgrænsende skrænter og modtager i dag trykvand fra skrænterne. Det vurderes derfor, at hydrologien i disse området i høj grad er påvirket af udledningen af trykvand snarere end få og uregelmæssige oversvømmelser med fjordvand. Dette bekræftes af forekomsten af ellesump samt vådbundskrævende plantearter som tvebo baldrian, top-star og andre star-arter. En mindre hyppig oversvømmelse med fjordvand vurderes derfor ikke at have betydning for naturtilstanden på disse arealer. Arealerne under kote 1,0 m fremstår i dag stærkt tilgroede primært med tagrør, og stedvis med en væsentlig førnedannelse, der bidrager til en gradvis udvikling mod et tørbundssamfund. Det vurderes derfor, at en afgræsning eller høslæt i dette område vil være en vigtig aktivitet at igangsætte for at sikre en gunstig bevaringsstatus for strandengen. Etablering af diget og sluseanlægget vil ikke medføre driftsmæssige påvirkninger af habitatnaturtypen kalkoverdrev Konsekvensvurdering for naturtyper, sammenfatning På baggrund af ovenstående konkluderes det sammenfattende, at kystsikringsanlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Denne konklusion begrundes i følgende, sammenfattende vurderinger: Arealinddragelsen i de to habitatnaturtyper vil have et meget beskedent omfang, der ikke vurderes at medføre væsentlige påvirkninger på habitatområdets bevaringstilstand. Andelen af det inddragede strandengsareal er ubetydelig i forhold til den samlede forekomst i habitatområdet og ikke afgørende for at sikre naturtypen en gunstig bevaringsstatus inden for Natura 2000-området. Særligt det sydlige strandengsareal, der inddrages til kystsikringsanlægget fremstår uden eller omtrent uden karakter af naturtypen.

30 30 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING De inddragede arealer med kalkoverdrev sker på arealer, der i dag fremstår uden eller omtrent uden karakter af naturtypen. Særligt den sydlige part (se Figur 5-4), der er beliggende op mod villakvarteret, fremstår forarmet enten på grund af jordbundsmæssige forhold eller gennem langvarige tilgroningsprocesser. En optimeret placering af kystsikringsanlægget, som skitseret i Figur 2-1), hvor det er trukket længst muligt op mod private parceller mod øst, medfører en betydelig reduktion i påvirkningen af især kalkoverdrevet, både arealmæssigt og især hvad angår påvirkning af naturtilstanden. På trods af arealinddragelsen gælder det, at Natura 2000-planens målsætning om at sikre fremgang i naturtilstand for naturtyper med moderat tilstand stadig vil kunne opfyldes, trods arealinddragelse. Dette kan i overensstemmelse med handleplanen for for habitatområdet H120 ske gennem græsning eller høslæt af arealer i moderat tilstand. Driften af sluseanlægget vil tillade oversvømmelser af arealer bag ved digeog sluseanlægget op til kote 1,0 m over normal vandstand, hvilket vil sikre hydrologien på strandengsarealerne bag diget og slusen inden for Natura området. Mindre end 10% af de kortlagte arealer med strandeng bag diget og slusen,, vil ikke blive oversvømmet i højvandssituationer med denne slusepraksis, da de er beliggende højere end kote 1,0 m. Disse arealer er beliggende op mod de tilgrænsende skrænter mod nord, hvor hydrologien er domineret af trykvand fra skrænterne. Der vil derfor ikke være en væsentlig påvirkning af denne del af strandengen som følge af sluseanlægget. Fløjdiget og sluseanlægget ved Værebro Å vil blive konstrueret med mulighed for at lave en stiforbindelse over åen, men der er i forbindelse med digeanlægget ikke planer om at ændre på stisystemets forløb som det fremstår i dag. Kystsikringsanlægget vil i sig selv derfor ikke medføre et ændret færdselsmønster i området, hvorfor der ikke forventes andre slidpåvirkninger end i dag. 5.3 Konsekvensvurdering, fugle Ud fra ynglefugletællinger gennemført af kommunerne omkring Roskilde Fjord i 2012 (Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommune 2012) samt besigtigelse af habitatforholdene i projektområdet vurderes det, at projektområdet ikke er af væsentlig betydning for fuglene på udpegningsgrundlaget. DOFbasen ( der sædvanligvis rummer de mest detaljerede data for fuglelivet i et givent område, indeholder meget få data om fugleforekomster i området omkring og ud for Jyllinge Nordmark. Omend de næppe kan tages til indtægt som en dækkende beskrivelse af fuglelivet i og nær projektområdet, indikerer de at nærområdet omkring det planlagte kystsikringsanlæg ikke udgør en fuglelokalitet af væsentlig betydning. Dette bekræftes af vurderinger baseret på konkrete besigtigelser i projektområdet.

31 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 31 I den del af fuglebeskyttelsesområdet, der ligger ud for Jyllinge Nordmark, er der næppe egnede ynglelokaliteter for udpegningsarterne klyde og de tre ternearter. Området fremtræder uden åbne, vegetationsfattige arealer, der vil være en forudsætning for at disse arter vil forekomme som ynglefugle. Landområdet udgøres af strandeng under tilgroning med højtvoksende græsser og urter. Denne vegetationsstruktur tillader ikke ternerne og klyde at anlægge reder. For de rastende fugle på udpegningsgrundlaget af fuglebeskyttelsesområdet vil anlægget af et dige omkring Jyllinge Nordmark ikke kunne medføre nogen påvirkninger. I forhold til mulige forstyrrelseseffekter som følge af anlægsarbejdet vil ingen fugle på udpegningsgrundlaget kunne blive væsentligt påvirket. Rastende andefugle på fjorden ud for Nordmarken vil befinde sig i tilstrækkelig afstand til eventuelle forstyrrende påvirkninger, og der er ingen ynglende udpegningsarter i nærheden af projektområdet. Den daglige færdsel i området forventes ikke at blive ændret som følge af kystsikringsanlægget, hvorfor der ikke vil ske ændringerne i forstyrrelsesmønstret af denne grund. Sammenfattende kan det konkluderes, at anlæg og drift af et dige omkring Jyllinge Nordmark ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af fuglearter på udpegningsgrundlaget af fuglebeskyttelsesområde F105. Dette begrundes især i det forhold, at projektområdet eller dets umiddelbare nærhed ikke rummer egnede levesteder for udpegningsarterne. 5.4 Bilag IV-arter Projektområdet kan være levested for en række arter, der er anført på habitatdirektivets bilag IV. Anlægsaktiviteter må ikke medføre en forringelse af arternes levesteder. Ifølge udbredelseskort givet i Søgaard & Asferg (2007) kan følgende terrestriske arter forekomme omkring Jyllinge Nordmark: vandflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø. Det kan udelukkes, at kystsikringsanlægget vil kunne påvirke en eventuel forekomst af flagermus. Da der ikke findes permanente, ferske vandhuller inden for eller i nærheden af projektområdet, kan det endvidere udelukkes, at anlægget vil kunne påvirke stor vandsalamander og spidssnudet frø. Løgfrø kræver adgang til permanente, sjældent udtørrende, vandhuller, men da den samtidig fordrer områder med lav og sparsom vegetation samt sandet, løs jord, kan det formodentlig udelukkes, at den findes i nærheden af det planlagte kystsikringsanlæg. Inden for området, hvor diget vil blive anlagt, findes måske egnede levesteder for markfirben, især kalkoverdrevet i den nordlige del af området. Her er markfirben uden held eftersøgt i juli og august 2015 (Aglaja 2015).

32 32 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Umiddelbart syd for projektområdet, syd for parkeringspladsen for enden af Osvej Vest, findes et højerebeliggende og tørrere naturfredet område, der gennem pleje holdes med lav vegetation. Dette område kan måske udgøre et egnet levested for markfirben, men da kystsikringsanlægget ikke vil berøre dette område, vil anlægget ikke kunne medføre påvirkninger af forekomster af markfirben. Fjorddiget kan med anvendelse af muldlag fra lokale afskrældninger som toplag muligvis opnå karakter af egnet levested for markfirben særligt hvor det gennem eksponering mod sol og vind udvikler sig mod et tørbundssamfund. Det kan konkluderes, at kystsikringsanlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af bilag IV-arter.

33 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 33 6 Sammenfattende konsekvensvurdering Sammenfattende kan det konkluderes, at kystsikringsanlægget ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Denne konklusion begrundes i følgende vurderinger: Kystsikringsanlægget vil lægge beslag på en beskeden andel af udpeget habitatnatur. Arealinddragelsen vil overvejende ske i en del af Natura 2000-området, som ikke fremstår med tydelig karakter af de habitatnaturtyper, der er kortlagt i projektområdet. Arealinddragelsen er minimeret i forhold til afgrænsningen af projektområdet i plangrundlaget gennem en tilbagetrækning af kystsikringsanlægget længst muligt mod øst, op mod og ind over private parceller. Anlægget vil ikke være til hindring for, at naturtyperne gennem en plejeindsats vil kunne opnå en gunstig bevaringsstatus, som det er målet i handleplanen for Natura 2000-området. Sluseanlægget vil tillade oversvømmelse af strandengsarealer op til kote 1,0 m over normal vandstand i højvandsperioder. Anlæg og drift af et dige og sluseanlæg omkring Jyllinge Nordmark ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af fuglearter på udpegningsgrundlaget af fuglebeskyttelsesområde F105, hverken ynglende eller trækkende arter. Projektområdet og dets umiddelbare nærhed udgør ikke et egnet eller væsentligt levested for udpegningsarter. Kystsikringsanlægget vil ikke medføre væsentlige påvirkninger af bilag IV-arter, da der i projektområdet ikke findes egnede levesteder for bilag IV-arter.

34 34 KYSTSIKRINGSANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING 7 Litteraturliste COWI, 2017: Kystsikringsanlæg ved Jyllinge Nordmark. Natura væsentlighedsvurdering. Rapport til Roskilde Kommune. Frederiksborg Amt, Roskilde Amt 2007: Basisanalyse for Natura 2000-områder i Frederiksborg Amt, Rapport. Frederikssund, Halsnæs, Lejre og Roskilde Kommuner, 2016: Natura handleplan Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura område nr. 136, Habitatområde H120 og H199, Fuglebeskyttelsesområde F105 og F107. Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner 2012: Ynglende fugle i Roskilde Fjord Rapport fra Orbicon. Naturstyrelsen 2013: Natura 2000-basisanalyse for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136, Habitatområde H120 og H199 Fuglebeskyttelsesområde F105 og F107. Naturstyrelsen 2016: Natura 2000-plan , Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura 2000-område nr Rapport. Rambøll 2016: Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark. Bilag til principiel ansøgning til Kystdirektoratet. Rapport til Roskilde Kommune.