Behandling af kvantitativ data
|
|
- Arthur Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling af kvantitativ data
2 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data
3 Sidste gang talte vi om Vær opmærksom på, at lave et velfungerende og validt spørgeskema, der måler de ting, I gerne vil måle. Tilrettelæg dataindsamlingen, så I ender med en stikprøve, der er repræsentativ for den population, I gerne vil sige noget om Forhold jer til kvaliteten af det indsamlede data og vær bevidst om jeres begrænsninger, når I konkluderer
4 I dag skal vi snakke om Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere data Deskriptiv><induktiv analyse Univariat, bivariat og multuvariat analyse Forskellige centrale begreber
5 Kodning af data Ved kodningen gennemgås materialet og hver enhed får en værdi på alle variablene. Hver værdi svarer til en tal i kodebogen. Giver lettere overblik og mulighed for at databehandling f.eks. i excell.
6 Kodning af data Kodning af enhederne i klassifikationsskema Angiver værdierne på alle variable Klassifikation, der er udtømmende og gensidigt udelukkende Hænger jo tæt sammen med udformningen af jeres spørgeskema og operationaliseringen af jeres variable
7 Kodning af data Når kodningen af data er afsluttet foreligger data i form af tal Hvordan vi kan analysere på tallene afhænger af, hvilken type information tallene dækker over Man taler om en variabels måleniveau Variable med forskellige måleniveau kan analyseres på forskellige måder
8 Nominal måleniveau Det simpleste måleniveau Kategorierne på variablen er gensidigt udelukkende, intet andet. Ikke muligt at rangordne eller sige noget om afstande mellem dem Eks.: Køn og nationalitet
9 Ordinal måleniveau Kategorierne på variablen er gensidigt udelukkende, og det er muligt at tale om højere eller lavere værdier på variablen Ikke muligt at fortolke afstande Eks.: Helt enig, overvejende enig, hverken enig eller uenig, overvejende uenig, helt uenig.
10 Interval niveau Kategorierne på variablen er gensidigt udelukkende, det er muligt at tale om højere eller lavere værdier på variablen og det er muligt at fortolke afstande Man kan f.eks. sige, at to enheder er tættere på hinanden Eks.: Historisk tid.
11 Forholdstal/ratio niveau Alt det foregående, og variablen har også et absolut nulpunkt. Man kan meningsfuld fortolke forholdet mellem to enheder. Eks.: Alder en person har dobbel så høj alder som en anden
12 Måleniveauer Variable med forskellige måleniveauer giver forskellige analysemuligheder Igen er det noget, man skal overveje allerede i formuleringen af sit spørgeskema Spørg på så højt et måleniveau som muligt, f.eks. alder.
13 Måleniveauer Hvad siger kodetallene noget om? Nominal Ordinal Interval Ratio/forhold Forskelle Rangordne Afstande + + Forhold +
14 Måleniveauer Hvad kan man gøre i forbindelse med analysen Skille enheder med forskellige værdier fra hinanden Rangordne enhederne efter værdiernes størrelse Lægge værdier sammen og trække dem fra hinanden Nominal Ordinal Interval Ratio/for hold Gange og dividere værdier +
15 Analyse Formålet med analysen er at trække den information ud af data, der skal til for at besvare ens problemstilling Afhængig af ens problemstilling, kan man lave forskellige typer analyser
16 Analyse Hvor bredt udtaler man sig: Deskriptiv >< induktiv analyse Hvor mange variable inddrager man i sin analyse?: Univariat Bivariat Multivariat analyse
17 Deskriptiv statistik Man siger kun noget om stikprøven Forenkle og sammenfatte det foreliggende talmateriale Skabe orden i og overblik over den datamatrise, man har kodet. Kvalitetssikre den indsamlede stikprøve, inden man evt. går videre til næste niveau i analysen
18 Induktiv statistik Generaliserende statisk På baggrund af de resultater, man har fundet i sin stikprøve, siger man noget om den population, man har taget stikprøven fra. Stiller som tidligere nævnt en række krav til kvaliteten af den stikprøve, man har indsamlet
19 Univariat analyse Siger noget om enhedernes fordeling på en enkelt variabel F.eks., hvor mange er hhv. enige og uenige i et udsagn Kan belyses ved hjælp af frekvensfordelinger, forskellige grafiske fremstillinger og statistiske mål for centraltendens og spredning
20 Univariat analyse Frekvensfordeling: Hvor mange gange forekommer de forskellige værdier for en variabel? Kan både opgøres i absolutte tal og i andele. Hvor mange er hhv. enige og uenige? Hvor stor en andel er hhv. enig og uenig? Afbilledes typisk ved hjælp af stolpediagrammer
21 Univariat analyse Statistiske mål for centraltendensen i en frekvensværdi den typiske værdi Afhænger af måleniveau Modus: Den oftest forekommende værdi Median: Den midterste værdi, dvs. den værdi, der ligger i midten, når enhederne er rangordnet Gennemsnit: Den gennemsnitlige værdi for enhederne
22 Univariat analyse Nominal Ordinal Interval/forholdst al Modus Median + + Gennemsnit +
23 Bivariat analyse Kigger på sammenhængene mellem to variable F.eks. en bivariat frekvenstabel/krydstabel, der viser om bestemte værdier på vore variable optræder sammen. Giver mulighed for at undersøge om der er sammenhæng mellem to variable
24 Bivariat analyse Sammenhænge: Vi undersøger, om fordelingen af enheder på en variabel er betinget af enhedernes værdier på en anden variabel Den første variabel er den afhængige Den anden variabel er den uafhængige Vi bruger den uafhængige variabel til at dele enhederne ind i grupper, og så undersøger vi, om fordelingen på den afhængige varierer på tværs af grupperne
25 Bivariat analyse Når man laver sine krydstabeller definerer man også sin afhængige og uafhængige variabel Når man laver krydstabeller procentuerer man, så det summerer til 100 pct på den uafhængige variabel Overvejelser omkring, hvad der er den uafhængige og afhængige variabel relaterer sig til overvejelser om tidsrækkefølge osv.
26 Bivariat analyse Statistiske mål: der beskriver forskellige slags sammenhænge mellem to variable Igen afhængig af, hvilket måleniveau ens variable er på. Mange muligheder for statistiske analyser Fi, Thau, gamma osv. I skal IKKE beregne statistiske sammenhængsmål!
27 Multivariat analyse Beskriver sammenhænge mellem tre variable eller flere. Giver f.eks. Mulighed for at kontrollere for påvirkning fra tredjevariabel Dekomponere en bivariat sammenhæng og undersøge, om der er tale om en direkte, medieret eller spuriøs sammenhæng.
28 Multivariat analyse Med mindre I holder jer til multivariate frekvensfordelinger med tre variable, bevæger I jer udover, hvad I skal kunne i dette fag. Det bliver hurtigt meget uoverskeligt.
29 Mere om induktiv statistik Nogle centrale begreber, som det er nyttigt at forstå, men som I ikke forventes at bruge.
30 Inferens Når man går fra stikprøven til populationen Man undersøger, hvor sikker man kan være på, at estimatet (værdien i stikprøven) er lig med populationsparametren (Værdien i populationen, som man i virkeligheden er interesseret i) Man giver et konkret tal for sandsynligheden herfor eller et interval, hvor indenfor parametren med en vis sandsynlighed befinder sig
31 Inferens Ikke noget I forventes at arbejde med i opgaven I skal ikke teste for signifikans eller opstille konfidensintervaller Nyttigt begreb at forstå, når I generelt præsenteres for undersøgelser og resultater af undersøgelser
32 Signifikans En signifikanstest siger noget om sandsynligheden for at en sammenhæng man har fundet i sin stikprøve også findes i populationen. Man taler om forskellige signifikansniveauer typisk 5 % Med et signifikansniveau på 5 % skal sandsynligheden for, at den sammenhæng, vi har fundet i stikprøven også findes i populationen, være større end 95 % Ellers tør vi ikke tro på, at sammenhængen ikke bare er en tilfældighed i vores stikprøve
33 Signifikans Signifikanstesten er en statistisk test, der baserer sig på sandsynlighedsregning Hvis signifikanstesten viser, at en sammenhæng er signifikant på f.eks. et 5% signifikansniveau Så vil det sige, at der kun er en 5 % sandsynlighed for at få det resultat, vi har fundet i stikprøven, hvis sammenhængen ikke også findes i populationen.
34 Signifikans Signifikanstesten fortæller os altså, hvor sikre, vi kan være på resultaterne af vores undersøgelse Det er meget sjældent, at de resultater fra undersøgelser, der bliver gengivet i medierne er blevet signifikanstestet. Så reelt ved man ikke, hvor sikker man kan være på, om den sammenhæng man har fundet, har noget på sig
35 Konfidensinterval Er et bånd rundt om det estimat, man har fundet i stikprøven. Indenfor dette bånd befinder værdien for populationen den sande værdi sig med en vis sandsynlighed Hvis man har et signifikansniveau på 5% vil værdien for populationen med 95 % sikkerhed befinde sig i kofidensintervallet
36 Konfidensinterval Tænkt eksempel: Hvis man I en stikprøve f.eks. har fundet, at 50,2% af respondenterne angiver at ville stemme på oppositionen, hvis der var valg i morgen, så ligger den sande stemmeandel på oppositionen med 95 % sikkerhed mellem 48,7% og 51,7%
37 Konfidensinterval Hænger sammen med den statistiske usikkerhed Så jo større en stikprøve, jo smallere bliver båndet konfidensintervallet Jo større krav man stiller til sandsynligheden for at indfange den sande værdi i intervallet jo bredere bliver båndet
38 Jeres analyser I skal ikke lave avancerede statistiske analyser Det kan være fint at holde sig til deskriptive univariate analyser afhænger af jeres problemstilling Sørg i stedet for at opbygge et solidt argument. Forhold jer til kvaliteten af jeres stikprøve, undersøgelsesdesignet osv. Vær opmærksom på begrænsningerne
39 Opsamling Inden databehandlingen og analysen kast et kritisk blik på stikprøven. Er kvaliteten i orden? Eksplorativ eller hypotesestyret analyse I kan estimere parametre andele og gennemsnit Lede efter årsagssammenhænge I skal ikke lave statistiske analyser nøjes med frekvenstabeller og krydstabeller Sørg i stedet for at opbygge solide argumenter tjek for tredjevariabel osv. Signifikanstest og konfidensintervaller er centrale begreber, når man infererer
40 PAUSE!
41 Kreative metoder og Analyse af kvalitative data
42 Dagsorden Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse af kvalitative data Forskellige analysetilgange Hvad skal man ikke gøre i analysen? Analysekontrol Diskussion af eksempel på kvalitativ analyse og fortolkning
43 Et andet univers Nu forlader vi den kvantitative logik Vi forsøger ikke længere at finde ind til en målbar kerne Færre regler for analysearbejdet et håndværk Begreber som validitet og reliabilitet antager en anden betydning vigtigt, at I sondrer i jeres opgaver og til eksamen
44 Indsamling af data Optag det helst på bånd, video, næstbedst skriv noter. Hvis I optager, så lad være med at lade teknikken tage fokus Forklar kort interviewpersonen(erne), hvad I skal bruge optagelsen til, og at den naturligvis bliver slettet, når projektet er afsluttet. Folk glemmer typisk efter kort tid, at de bliver optaget.
45 Bearbejdelse af empiri Foretag en umiddelbar fortolkning lige efter interviewet. Her har man interviewet frisk i erindring og kan allerede drage nogle væsentlige konklusioner. Lad ikke et interview ligge i flere dage. I kan ikke huske, hvad der blev sagt 3 dage senere. At støtte sig for meget til hukommelsen er en potentiel fejlkilde: Man vil have en tilbøjelighed til at bide mærke i visse ting og ignorere andet
46 Bearbejdelse af empiri Transskriber eller foretag en meningskondensering - afhængigt af formålet (evt. tematiseret efter interviewguide) Det er et (meget) stort arbejde at transkribere interviews Det tager virkeligt lang tid Overvej nøje, hvor meget, I har brug for. Det er også en god idé at gøre dette løbende, mens I interviewer
47 Bearbejdelse af empiri I skal helst have tænkt over, hvordan I vil analysere jeres interview allerede i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeguiden Analysen starter allerede under interviewet Begynd allerede analyse/fortolkning selv om I er midt i interviewfasen. Det kan være frugtbart at udforske resultaterne fra de indledende interviews i de efterfølgende interviews
48 6 analysetrin Interviewpersonerne beskriver deres livsverden Interviewpersonerne opdager selv nye sammenhænge Intervieweren kondenserer og fortolker meningen med det, den interviewede siger, og sender det tilbage til interviewpersonen Det optagede interview analyseres Evt. geninterview Evt. handlen på baggrund af nye indsigter
49 Ingen faste modeller Der findes ingen faste løsninger på analyse og fortolkning af kvalitative metoder Dog er der gode råd at hente på de følgende slides
50 5 tilgange til interviewanalyse Meningskondensering Meningskategorisering Narrativ meningsstrukturering Meningsfortolkning Ad hoc-analyse
51 Meningskondensering Ved meningskondensering sammenfattes essensen af betydningerne i de interviewedes udtalelser. Hvad er hovedpointerne? De mest betydningsfulde citater transskriberes evt. Denne metode kan benyttes til at analysere omfattende og ofte komplekse interviewtekster ved at se efter betydningsenheder og hovedtemaer
52 Meningskondensering Risiko: At I lader fortolkningen blive styret for meget af spørgeguiden/jeres problemstilling At I finder det, I vil finde At I kun får de store linier med og skærer betydningsfulde resultater væk Dette er en generel fare, når man arbejder kvalitativt Husk at være opmærksomme på de resultater, der modsiger jeres forventninger / falder udenfor spørgeguiden
53 Meningskategorisering Interviewet kodes i kategorier Denne analyse reducerer og strukturer omfattende tekster til nogle få tabeller og figurer. Meningskategorisering er en form for kvantificering af interviewteksten.
54 Meningskategorisering Risiko: At man går for langt i kvantificeringen og mister det, der er særligt ved kvalitative interviews Man kan let sætte sig mellem to stole Man må ikke glemme det fortolkende eller forsøge at tvinge kvalitative svar nede i kvantitative kasser
55 Narrativ meningsstrukturering Her fokuseres på de historier, der fortælles under interviewet Kan også bruges, hvis en enkelt historie skal forklare essensen Ex. bruge tidslinie-interviewet med børn for at afdække deres medie-vaner.
56 Narrativ meningsstrukturering Risiko: At analysen bliver for deskriptiv Og så sagde hun, og så gjorde han Man må ikke glemme det analyserende Husk at komme op i helikopteren og forhold jer analyserende til det, I finder
57 Meningsfortolkning Forskeren har et perspektiv på, hvad der undersøges og fortolker interviewene ud fra dette perspektiv et teoretisk udgangspunkt el. Fortolkeren går ud over, hvad der siges direkte med henblik på at udarbejde betydningsstrukturer og relationer, der ikke umiddelbart fremtræder i en given tekst Eksempelvis observationsstudier med ældre om en kommunes aktivtetstilbud
58 Meningsfortolkning Risiko: Igen er risikoen, at man trækker en forforståelse ned over interviewet Husk at gøre plads til de ting, der modsiger dine forventninger, eller som falder udenfor dit umiddelbare interessefelt
59 Ad hoc Anvendelse af forskellige metoder og teknikker til skabelse af mening. Eksempelvis til kreative metoder m.m.
60 Kreative metoder - analyse Hvordan analyserer man projektive teknikker? Hvad ville I lægge vægt på, hvis I har vist 20 medarbejdere forskellige billeder omhandlende humor med det formål at undersøge, hvad der kan skabe sammenhold? Det, de siger? Måden, de siger det på? Andre forhold?
61 Spørgsmål til interaktionsanalyse Kilde: Bente Halkier, Fokusgrupper, Samfundslitteratur, 2008
62 Hvad skal man ikke gøre? Lade forskellige udsagn udligne hinanden Elendig hjemmeside eller fantastisk hjemmeside = OK hjemmeside Begge udsagn er interessante og kan bruges i analysen f.eks. om det skyldes alder, mangel på relevans, andet informationsbehov, etc. 62
63 Hvad skal man ikke gøre? Kvantificere data for meget: Husk at arbejde kvalitativt Det er ok at kvantificere besvarelserne i en vis grad Men det må ikke tage overhånd Og når man arbejder kvalitativt er udgangspunktet, at hvert interview skal fortolkes og forstås som noget unikt 63
64 Hvad skal man ikke gøre? Presse data i en bestemt retning: Man kan naturligvis have et teoretisk udgangspunkt eller nogle hypoteser, man gerne vil afprøve Men når man arbejder kvalitativt, er det vigtigt, at man så vidt muligt går til dataindsamlingen og fortolkningen med et åbent sind Man kan meget let komme til at påvirke både interviewet og den efterfølgende analyse i en bestemt retning Sagde han i virkeligheden ikke, at 64
65 Analysekontrol Samarbejde, diskussion med kollegaer --> intersubjektiv enighed eller fremstilling af flere parallelle forståelser. Redegørelse for procedurer i metodeafsnittet: Hvilke teknikker, hvilke begreber. Hvilke briller har du på, og hvor kigger du hen? Få ekspliciteret hvordan og på hvilken baggrund du foretager din fortolkning. Eksempelvis, hvad ens egne forforståelser til området er, og hvilke teoretiske vinkler man finder frugtbare.
66 Selvforståelse Steinar Kvales tre tolkningsniveauer Common Sense Teoretisk tolkning
67 Selvforståelse Interviewpersonens selvforståelse - Tolkeren af udsagnet forsøger at sammenfatte, hvad den interviewede sagde - Validitet: Man fremlægger resultaterne for den interviewede derfor forsøger fortolkeren at holde fortolkningerne inden for den interviewedes forståelseskontekst
68 Selvforståelse Begrænsning: Man er begrænset af den interviewedes selvbillede Hvad nu, hvis ens fortolkning tegner et usympatisk eller uflatterende billede af interviewpersonen? Hvor meget ved vi egentligt om, hvorfor vi gør, som vi gør eller mener, som vi gør? Egner sig måske bedst til at kontrollere mere faktuelle oplysninger fra interviewet
69 Common Sense Man tolker det, der siges mellem linierne samt tolker i en større forståelsesramme Validitet: At man kan argumentere og dokumentere for ens tolkninger At man kan fremvise en sammenhængende og velargumenteret analyse
70 Common Sense Begrænsning: Man må ikke trække en forventning om konsistens og sammenhæng ned over folks holdninger Folk er på ingen måde konsistente i det de gør eller mener
71 Teoretisk tolkning En teoretisk ramme for tolkningen, eks. en psykoanalytisk eller marxistisk teori om samfundet Validitet: Teoriens gyldighed Teorien er veltestet og har dokumenteret sin forklaringskraft
72 Teoretisk tolkning Begrænsning: At en teori har forklaringskraft på andre områder betyder ikke nødvendigvis, at den også er gyldig på dit område Husk at lede efter elementer i interviewet, der modsiger teorien
73 Andre gode råd Struktur Brug forventninger/hypoteser til analysen Dette sikrer, at analysen ikke bliver for deskriptiv Brug spørgsmålene i nogle overordnede rammer
74 En lille husker: Husk følgende citat til interviewene og analysen af data!!
75 Goffman Vi præsenterer og skaber vores selv i forskellige sociale situationer ved at fremføre en rolle Vi fremstiller ikke vores ægte selv, men derimod altid en idealiseret version af os selv. Vi fremfører eller præsenterer vores selv i de roller, som passer bedst til vore opfattelse af situationen, og til hvad der kræves for at være i overensstemmelse med de gældende samfundsmæssige normer og værdier. Goffman oversat af Jan Foght Mikkelsen i Kommunikationsfagets håndværk og teori, s. 94
76 Opsamling Støt jer ikke for meget til hukommelsen: Skriv referat eller optag interviewene Der er forskellige måder at fortolke og analysere data alle har deres begrænsninger Kontrol jeres analyser, f.eks. Ved at diskutere dem med hinanden.
Behandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Læs mereKreative metoder og Analyse af kvalitative data
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse
Læs mereKreative metoder og Analyse af kvalitative data
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse
Læs mereAnalyse af kvalitative data
Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 8.11.2010 Dagsorden Kort opsamling om kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse af kvalitative data
Læs mereRepitition. 25. november 2013
Repitition 25. november 2013 Dagsorden Jeg stiller spørgsmål I svarer (forhåbentligt) Vi diskuterer. Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser og regler til? Metodiske overvejelser Overvejelser og valg
Læs mereBehandling af kvantitativ data 28.10.2013
Behandling af kvantitativ data 28.10.2013 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kvalitetssikrer stikprøven Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau
Læs mereKreative metoder og Analyse af kvalitative data
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 4.11.2013 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse
Læs mereRepition. 7. november 2011
Repition 7. november 2011 Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser og regler til? Hvad er samfundsvidenskabelig metode? Forskningsmetoder, der benyttes til at indsamle viden om personers holdninger og
Læs mereKvantitative metoder 09.03.2010
Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste
Læs mereRepition. 21. maj 2012
Repition 21. maj 2012 Nu følger forskellige centrale metodiske begreber Vi skal diskutere dem ikke lære dem udenad Brug dem AKTIVT diskutér dem i jeres opgave Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mere9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet
9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereCBS Introduktion til statistik og kvantitativ metode
CBS Introduktion til statistik og kvantitativ metode Agenda Kort præsentation af mig Deskription og inferens Kausalitet og årsagssammenhænge Data på forskellige måleniveauer Forskningsdesign Kvalitativ
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereRepitition. 26. november 2012
Repitition 26. november 2012 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i undersøgelser: Dataindsamling Spørgsmålsformulering generaliserbarhed Tilgange til analyse Formen:
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereLars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Læs mereMålgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010
Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt
Læs mereStatistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereStatistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereFagplan for statistik, efteråret 2015
Side 1 af 7 M Fagplan for statistik, efteråret 20 Litteratur Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø (HK): Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave, ISBN 9788741256047 HypoStat
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereSommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015
t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds
Læs mereKausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet.
Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode IT-Universitetet September 2007 Mikkel Leihardt Hvad er metode? Metode er regler og retningslinjer for, hvordan vi undersøger
Læs mereI dag. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) Eksempel: kobbertråd
I dag Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik SaSt) Helle Sørensen Først lidt om de sidste uger af SaSt. Derefter statistisk analyse af en enkelt
Læs mereProgram dag 2 (11. april 2011)
Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereMEGAFON. Vi kender danskerne. 1g.megafon.dk. Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre
MEGAFON Vi kender danskerne Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre 1g.megafon.dk En god markedsanalyse kræver kun 2 ting: Almindelig sund fornuft Tænk jer godt og grundigt om. Er alt klart,
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS
Læs mereStatistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning
Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, foråret 2015 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,
Læs mereØkogården. Virksomheds- og situationsbeskrivelse. Problemformuleringer. Økogården
Økogården Økogården Virksomheds- og situationsbeskrivelse I 2008 besluttede 8 landmænd at lave et kooperativ, der som nicheproduktion skulle producere og forhandle økologiske madvarer direkte til forbrugeren.
Læs mereMetodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal
Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter
Læs mereKvantitative metoder, teori og praksis
Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema
Læs mereProgram. Konfidensinterval og hypotesetest, del 2 en enkelt normalfordelt stikprøve I SAS. Øvelse: effekt af diæter
Program Konfidensinterval og hypotesetest, del 2 en enkelt normalfordelt stikprøve Helle Sørensen E-mail: helle@math.ku.dk I formiddag: Øvelse: effekt af diæter. Repetition fra sidst... Parrede og ikke-parrede
Læs mereFIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode
FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærer: Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Amalie og Marie Databehandling: SPSS Eksamen: Ugeopgave efterfulgt af mundtlig
Læs mereFormidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017
Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017 Program formiddag: Kl.09.00-09.45: Kl.09.45-10.45: Kl.10.45-11.00: Kl.11.00-11.45: Kl.11.45-12.30: Velkomst, check ind og introduktion
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereHvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05
Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereC) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.
C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011
Læs mereStatistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning
Side 1 af 6 Statistik vejledende læreplan og læringsmål, efteråret 2013 SmartLearning Litteratur: Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø: Statistik I økonomisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag 2012, 2. udgave,
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereTrin 1: Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse
Statistik 7. gang 9. HYPOTESE TEST Hypotesetest ved 6 trins raket! : Trin : Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse H eller H A : Alternativ
Læs mereKvalitative metoder 12.9.2011
Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs merePersonlig stemmeafgivning
Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt
Læs mereFagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF
Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af
Læs mereBIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation
BIBDOK Dag 2 Kursus i effekt og dokumentation Baggrund Hvorfor Hvad Hvordan Program kl. 09:00-09:30: Kl. 09.30-11.00: Kl. 11.00-11.15: Kl. 11.15-11.45: Kl. 11.45-12.30: Kl. 12.30-13.15: Kl. 13.15-13.30:
Læs mereKvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang
Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereKORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER
ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer
Læs merePåskemåling - Detektor. 23. mar 2015
t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereIndhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20
Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1
ELEVPRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe Bundsgaard Data
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereJournalisters troværdighed
Journalisters troværdighed Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereProjektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem
Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereKvalitative og kvantitative
Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,
Læs mereStatistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable
Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereKvantitative metoder 5.3.2010
Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat
Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereUndersøgelse om IT i folkeskolen 2011
Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab
Læs mere(Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der)
Projekt 2.4 Menneskets proportioner (Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der) I. Deskriptiv analyse
Læs mereDagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger. Bilag: Figurer
Dagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger Bilag: Figurer Figurer til Del I i hovedrapport Bekendtgørelsen om pædagoguddannelsen Bilagsfigur 1: Gennemgang af færdighedsmål for studerende på
Læs mereNormalfordelingen og Stikprøvefordelinger
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger
Læs mereLøsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)
Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up
Læs mereKapitel 1 Statistiske grundbegreber
Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Population versus stikprøve 3 Variabeltyper og måleskalaer 4 Parametrisk versus ikke-parametrisk
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mere