Lys over land - om brug af udendørs belysning

Transkript

1 Lys over land - om brug af udendørs belysning Miljøministeriet - Skov- og Naturstyrelsen

2 Lys over land - om brug af udendørs belysning Kolofon Titel Lys over land - om brug af udendørs belysning Redaktion Kirsten Vest og Bo Brix, Skov- og Naturstyrelsen Forsidelayout Bodil Nielsen Udgiver/forlægger Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, sns@sns.dk Ansvarlig institution Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Copyright Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Sprog dan ISBN:

3 1. Forord Skov- og Naturstyrelsen vil med denne pjece vise, at der med hensigtsmæssig brug af eksisterende lovgivning kan opnås bedre resultater ved brugen af udendørs belysning. Pjecen giver myndigheder, bygherrer m fl. et overblik over, hvilke reguleringsmuligheder den eksisterende lovgivning indeholder på dette område. Pjecen viser endvidere nogle eksempler på, hvordan belysning kan planlægges og udformes, og hvilke virkemidler der er til rådighed. Formålet er at inspirere til at undgå lysspild, som udover, at man mister oplevelsen af mørket, himlen og stjernerne, også udgør et ressource- og energispild. Pjecen er udarbejdet under medvirken af de forskellige fagministerier, som administrerer den pågældende lovgivning, samt de berørte interesseorganisationer. Den er udformet som en håndbog - opdelt i 5 afsnit, som bl.a. viser eksempler på forskellige former for belysning: "Hvad er udendørs lys", "Byens lys", "Byrandens lys". "Det åbne land" og "Planlægning af belysning". Hans Henrik Christensen Direktør 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Hvad er udendørs lys 3. Byens lys 3.1. Vej og pladser funktionel belysning 3.2. Historiske bygninger effektbelysning 3.3. Laser- og projektørlys festlys 4. Byrandens lys 4.1. Udfaldsveje, ringveje o.lign. funktionel belysning 4.2. Sportspladser 4.3. Havneområder funktionel og effektbelysning 5. Det åbne land 5.1. Motorveje og store veje funktionel belysning 5.2. Lys i drivhuse belysning 5.3. Lysreklamer effektbelysning 5.4. Benzinstationer effektbelysning 6. Planlægning af belysning 6.1. Regionplanlægning 6.2. Kommuneplanlægning 7. Referencer 3

5 2. Hvad er udendørs lys Udendørs lys er alt kunstigt lys, som påvirker vore omgivelser. Det er både det, vi sætter op udendørs og det, som stråler ud fra bygninger. Udendørs lys omfatter dels det offentlige lys, dels det private lys. Det offentlige lys er f.eks. vejbelysning på større og mindre veje samt gang- og cykelstier. Det er belysning på torve og pladser, i havne og trafikknudepunkter. Det private lys er f.eks. udendørs belysning ved vore boliger og lyset der strømmer ud fra virksomheder og boliger, lys fra butiksvinduer, facadebelysning og lysreklamer. Der er forskellige formål med den udendørs belysning. I grove træk kan de deles op i tre kategorier: Det funktionelle lys, der skaber tryghed og sikkerhed, hvor folk færdes, både i arbejde og fritid. Det er også belysning i drivhuse, i staldbygninger, på byggepladser m.m., og det kan være afmærkningslys af høje master, skorstene og vindmøller. Effektlys, der anvendes til reklameformål: skilte, laserlys, tankstationer, lysreklamer. Det er også lys til fremhævelse af særlige karakteristika i byer og det åbne land, som f.eks. kirker, palæer eller monumenter. Det er endelig belysning ved projektører af f.eks. træer og trægrupper i private og offentlige haver. Festlys, der er tændt i et kort tidsrum for at markere en speciel begivenhed, f.eks. juleudsmykning, byfester eller jubilæer. 4

6 3. Byens lys Byens lys kan ses meget langt væk, som en aura rundt om byen. I et stort geografisk område rundt om byen domineres eller skjules nattehimlen af dette lys. En væsentlig årsag hertil er, at meget af byens lys er uafskærmet. Samtidig med at der rettes lys ned på det, der skal belyses, sendes der ofte - uhensigtsmæssigt og utilsigtet lys opad og ud til siderne. Endvidere giver kraftig vejbelysning et betydeligt genskin. Ved udformning af byens permanente lysanlæg er det derfor vigtigt, at belysningen begrænses til sit formål og til at underbygge stedets karakter og egenart. Ofte vil der således være tale om en kombination af funktionelt lys og effektlys - og af offentligt og privat lys. Ved udformning af festlys er forholdet til omgivelserne fortsat vigtigt. Men da der er tale om midlertidige aktiviteter, kan der skabes lidt mere fest i gaden med mulighed for at forholde sig lempeligere til bl.a. æstetikken. I november 2000 udsendte dit elselskab og Lysteknisk Selskab pjecen TÆND BYEN Gør din by sikker og smuk med lys, som sætter fokus på lyset i fremtidens by. Pjecen er tænkt som inspiration for politikere og andre beslutningstagere i landets kommuner. Et af dens hovedbudskaber er, at udelyset skal skabes på den enkelte bys præmisser: Lyset skal give byen en let genkendelig identitet og fremhæve byens egenart. Pjecen opfordrer kommuner og amter til at udarbejde en helhedsplan for byens lys med udgangspunkt i byens struktur (trafik, typografi, kvarterer). Pjecen anfører, at man igennem en god og visionær planlægning, herunder korrekt valg af lyskilder og armaturer, kan medvirke til at undgå lysspild. Vejbelysningen er utvivlsomt den største enkelte kilde til udendørs lysudsendelse. I betragtning af vejbelysningens ofte rationelle udførelse med hensyn til placering og udformning af armaturer og natreduktion, er det ikke givet, at vejbelysningen i Danmark er den dominerende kilde til lysspild. Der findes imidlertid ikke konkrete data for omfanget af lysudsendelse fra forskellige kilder og for den lysforurenende virkning. Vejbelysningen er nødvendig for, at samfundet kan fungere efter mørkets frembrud. Ved at tænke visionært og ved at være omhyggelig med bl.a. valg af armaturer, lyskilder og afskærmning kan lysspildet reduceres væsentligt, men selv den bedst afskærmede vejbelysning vil i et vist omfang trænge sig på i mørket. Kommuner, amtet og grundejerforeninger bør derfor være opmærksom på muligheden for at forbedre vejbelysningen der, hvor belysningen er for kraftig, generende eller på anden måde kan resultere i lysspild til f.eks. haver, boliger og naturområder. Mulighed for regulering Planloven i indeholder ikke udtrykkeligt bestemmelser om lys, herunder lysudsendelse og lysafskærmning. I region- og kommuneplanlægning kan amter og kommuner som et frivilligt tema behandle spørgsmål om hensigtsmæssig eller ønsket lyspolitik for nærmere angivne områder m.v. Om lokalplaner er der i loven en enkelt undtagelse vedrørende belysning af veje og andre færdselsarealer, jfr. planlovens 15, stk. 2, nr. 9. Lys kan efter omstændighederne have betydning for plan- og byggemyndighedens (kommunalbestyrelsens) stillingtagen i konkrete sager. Det kan, i forbindelse med ansøgninger om tilladelser til byggeri, anlæg mv., være et sagligt hensyn, at der i en lokalplan fastsættes bestemmelser om lysudsendelse mv. 5

7 I tilfælde, hvor etablering af et lysanlæg kan tænkes at få stor betydning, kan kommunalbestyrelsen vælge at fastsætte bestemmelser herom i lokalplanen. I bevarende lokalplaner er der ofte fastlagt bestemmelser om lys. Når en lokalplan er endeligt vedtaget og offentliggjort, må der ikke etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre kommunalbestyrelsen giver dispensation. Kommunalbestyrelsens hjemmel til at fastsætte bestemmelser om lysudsendelse m.v. og til at dispensere i en konkret sag er et retligt spørgsmål, der kan påklages til Naturklagenævnet. Servitutter er ligeledes et reguleringsmiddel. Kompetencen til at pålægge ejendomme servitutbestemmelser påhviler de pågældende ejere. Hvis en servitut vedrører forhold, der kan reguleres gennem lokalplan, skal den godkendes af kommunen. En servitut kan fastlægge restriktioner eller evt. forbud mod etablering af lysanlæg på en ejendom. Byggelovens ii 6D, 2 indeholder en mulighed for, at byggemyndigheden kan gribe ind over for lysreklamer, der er til væsentlig ulempe. Kommunalbestyrelsen skal som byggemyndighed tage stilling til ansøgning om byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der opnås en god helhedsvirkning i forbindelse med bebyggelsens omgivelser. Kommunalbestyrelsen kan i denne sammenhæng stille vilkår om belysning af bygningen eller anlægget, ligesom der kan stilles vilkår for lysudstrålingen til omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan herudover ved forbud eller påbud sikre, at eksisterende skiltning, lysinstallationer o. lign. ikke er til ulempe eller virker skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende lysinstallationer er som udgangspunkt skønsmæssige, og kan derfor ikke påklages til en anden administrativ instans. Såfremt kommunalbestyrelsens afgørelse kan karakteriseres som et retligt spørgsmål, kan afgørelsen indbringes for Statsamtet for Københavns og Frederiksberg Kommuner til Erhvervs- og Boligstyrelsen til endelig afgørelse. 6

8 3.1. Veje og pladser funktionel belysning Større byer har ofte komplicerede trafikveje. De mange indkørselsveje til byen samles i større gennemgående veje og føres hen over torve, pladser og andre åbne rum i byen. Belysningen er normalt udformet således at vejbanen er jævnt belyst. Det gælder både i vejkryds og på lige strækninger. Herved kan der opstå en visuel belysningskonflikt i forhold til belysningen af omkringliggende torve og andre byrum. På pladser, gågader eller sivegader er belysning et element i, hvordan miljøet opfattes. Det er derfor vigtigt i planlægningen at forholde sig bevidst til forholdet mellem vejbelysning og belysningen på f.eks. pladser, torve, mv. Ved udformning og placering af belysning er det tillige vigtigt at tage hensyn til pladsens funktioner og at understrege dens karakter og de afgrænsende bygningers arkitektur. Der findes fra de senere år mange interessante projekter. Et eksempel er Køge Torv, hvor gadebelysningen og pladsbelysningen er blevet til en helhed. Et andet eksempel er Sankt Peder Stræde i København, hvor gadebelysningen er tilpasset den historiske gade. Torvet i Køge Foto: Kurt Nørregaard I 1996 blev Køge Torv ombygget. Det nye belysningsanlæg giver med sin bløde belysning af husenes facader en smuk beskrivelse af Torvets arkitektur. Samtidig skaber det trafiksikkerhed og tryghed, når det er mørkt. I torvets periferi er der en perlekæde af store lygter (4m), der indrammer torvet og definerer rummet. Over torvets midte er der et kryds af meget anvendte fodgængerstier, der markeres af to rækker små lygter (3m). Lygterne er bestykket med højtryksnatriumlamper med 100 W med en varm lysfarve og gode farvegengivende egenskaber. 7

9 Sankt Peders Stræde i København Foto: Kurt Nørregaard Sankt Peder Stræde er belyst med historiske gaslygter, der er ombygget med moderne lyskilder og optik. Der er anvendt højtryksnatriumlamper på 100 W af en type med særdeles god farvegengivelse. Tilsvarende belysning findes i store dele af den gamle bydel i København, mens boliggader ofte belyses med armaturer i tværophæng. Mulighed for regulering Belysning på veje og pladser er omfattet af Trafikministeriets cirkulære om vejbelysning iii. Cirkulæret beskriver, hvorledes det kan sikres at vejbelysningen udformes på den mest hensigtsmæssige måde med skyldig hensyntagen til trafiksikkerhed, komfort, tryghed og personlig sikkerhed samt energiøkonomi. Det beskrives videre, hvordan unødvendig eller for kraftig vejbelysning kan undgås. Endelig beskrives det, hvorledes det generende lysspild ind i folks haver og i folks stuer i byerne kan undgås. 8

10 3.2. Historiske bygninger effektbelysning Bygninger er opført til at skulle ses og opleves i det naturlige dagslys, det vil sige med lys fra oven. Om aftenen med lys indefra. Hvis man overvejer at sætte kunstigt lys på bygninger er der forskellige måder, hvorpå det kan gøres. Lys nedefra tæt på eller på afstand, på master på afstand, lys monteret på bygningen oppe, lys indefra bygningen eller lys fra siden monteret på andre bygninger, træer eller lignende. Det er vigtigt, at man vælger den eller de belysningsformer, der understreger bygningens arkitektur og får den til at indgå i en sammenhængende helhed med omgivelserne. En uheldig virkning kan være, at lys nede fra giver bygningerne en omvendt reliefvirkning. En anden uheldig virkning kan være, at store tunge bygninger svæver i nattemørket, hvis bygningen er oplyst uens med meget lys på midten og intet ved fundamentet. Bygningen opleves uden forbindelse til jorden og uden sammenhæng med omgivelserne. Generelt bør fredede og historiske bygninger opleves i naturligt (dags-)lys, hvor facadernes tilbagetrukne og fremspringende profil-led får den rette reliefvirkning. I de mørke timer bør det kunstige lys strømme ud fra vinduerne suppleret med en hensigtsmæssig belysning af bygningens indgangspartier, det vil sige ved hoveddøre og porte og især af niveauforskydninger som ramper og trappesten ved indgangene. Kronborg Slot i Helsingør Slottet oplyses uens og delvist. Det giver en anden oplevelsen af slottet og dets arkitektur om natten end om dagen. Foto: Tommy Verting Fra Helsingørs havnefront opleves lyset på Kronborg meget tydeligt, fordi Kronborg ligger fremskudt i forhold til byen mod øst-nordøst. Slottet virker samtidig svævende uden forbindelse til voldene. Fra Øresund opleves det dog som en integreret del af byfrontens lys. Fra Øresund er det havnen, der er den dominerende lyskilde, og med rette for at lede færger og andre skibe den rigtige vej. 9

11 Mange menighedsråd vælger at belyse deres kirker. Formålet er ofte, at kirken også om natten skal kunne ses som landsbyens, byens eller torvets vartegn. Det kan også være ønsket om at fremhæve kirkens arkitektoniske udtryk eller at skabe sikkerhed for dem, som færdes ved kirken, når det er mørkt. Måske er ønsket også at skabe et værn mod hærværk. Bagsværd Kirke Eksempel på god belysning. Foto: Kurt Nørregaard Hvis kirken skal belyses, må valget af belysningsmåde afhænge af kirkens arkitektur og af omgivelserne. Et lyseksperiment i Odense, hvor Skt. Knuds kirke blev belyst, viste, at der ved en kombination af flere belysningstyper kan opnås et meget flot resultat. Spiret blev belyst fra en modstående bygning og facaden af projektører i forholdsvis lav højde, men placeret relativt langt fra facaden, så uheldige slagskygger blev undgået. Et alternativ til at belyse kirken er, at lade lys inde i kirken være tændt nogle timer om aftenen i den mørke tid. Når der strømmer lys ud gennem vinduerne, kan kirken ses og virke belyst. Samtidig signalerer lyset, at der er aktivitet i kirken. 10

12 Vig Kirke Eksempel på en markant belysning. Foto: Michael Varming Mulighed for regulering Bygningsfredningsloven iv giver mulighed for at regulere opsætning af lys på fredede bygninger og for placering af lys i gårde og parker omfattet af bygningsfredning. Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet kan give tilladelse til opsætning af belysning, men dette anses generelt ikke for at være ønskeligt. Belysninger af folkekirkens bygninger har tidligere krævet godkendelse fra stiftsøvrigheden. I dag er denne kompetence på visse vilkår tillagt menighedsrådene v. Såfremt den påtænkte belysning vil medføre indgreb i kirkens murværk eller i bygninger på kirkegården, skal der fortsat indhentes tilladelse fra stiftsøvrigheden. I Kirkeministeriets vejledning vi hedder det: Der er delte meninger om projektørbelysning på kirker, og det kan anbefales, at et menighedsråd med hensyn til dette spørgsmål såvel som ved valg af belysningsarmaturer til kirkegården søger vejledning hos kirkegårdskonsulenten. Kulturministeriet skal efter 12 i naturbeskyttelsesloven vii give tilladelse til opstilling af lysanlæg på fortidsminder og andre monumenter. Amterne skal efter 18 i naturbeskyttelsesloven vii give tilladelse til opstilling af lysanlæg inden for 100 meter beskyttelseszonen omkring fortidsminder. Belysning af fortidsminder og andre monumenter er almindeligvis ikke ønskelig. Hvis der gives tilladelse til belysning, er det på særlige vilkår, f.eks. at det kun må ske i julemåneden eller ved særlige lejligheder. Eksempelvis er tilladelsen til at belyse Kronborg Slot i Helsingør givet som en lyskvote på et vist antal dage. 11

13 3.3. Laser- og projektørlys festlys Visse lysanlæg, som laserlys fra for eksempel butikstorve, kan være meget dominerende og visuelt meget forstyrrende. Der er intet funktionelt over laserlys. Det er kun effektlys med det formål at tilkalde sig opmærksomhed. Lysshows (incl. lys i bevægelse) o.l. kan accepteres i forbindelse med arrangementer. Over længere tid vil det imidlertid virke generende. Vinterlys på Kongens Nytorv i København Foto/model: Flemming Brantbjerg og Eva Koch Et eksempel på laserlys anvendt som festlys er Københavns City Centers kunstværk Vinterlys. Det var opstillet på Kongens Nytorv fra den 15. november 2000 til den 20. januar Kunstværket bestod af fem blå og grønne laserlysstråler, som dannede en stjerne på vinterhimlen over Krinsen. Når man bevægede sig rundt på pladsen, ændrede stråleformen sig dramatisk. Mulighed for regulering Ejeren skal give tilladelse til et lysarrangement. Efter færdselslovens 99, stk. 3 viii, kan politiet forlange fjernelse af skilte, opslag, lysindretning og lignende, der kan ses fra vej, og som kan virke vildledende eller i øvrigt være til ulempe for færdslen. Det kan derfor være fornuftigt at tale med politiet inden afholdelse af et lysarrangement. På Kongens Nytorv ejer Københavns Kommune gadearealet, og Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej og Park gav arrangementstilladelsen til projekt Vinterlys på vilkår. Det er ikke i alle tilfælde nok at indhente ejerens tilladelse. Hvis lysinstallationen ønskes opsat på fredede bygninger, kræves en tilladelse efter bygningsfredningslovens 10, stk.1 ii. 12

14 4. Byrandens lys Byranden er den yderste del af en by, der grænser ud mod det åbne land eller ud mod vandet. Tidligere var denne grænse skarp, f.eks. markeret af en bymur eller en vold. Sådan er det ikke længere, og siden 1950 erne er det gået stærkt med byudviklingen. Der er opstået nye diffuse byrande med en blanding af industriområder, boligområder, indkøbscentre, idrætsanlæg, tekniske anlæg og golfbaner. Byens yderområder er ofte gennemskåret af en ringvej eller en motorvej og af flere indfaldsveje til bymidten. I havnebyerne består byranden mod vandet af veje og andre trafikanlæg, industriområder, marinaer, havnepromenader mm. Det første, man møder af en by, er byranden og den er det sidste, man passerer igennem på sin vej ud. Byrandens lys giver byens profil, når det er mørkt. Det er derfor vigtigt, at lyset giver de besøgende et godt indtryk af byen og samtidig et udtryk, som indbyggerne kan identificere sig med. Belysningen har ligeledes væsentlig betydning for, at man kan orientere sig finde vej. Byrandsområde Ofte er byranden præget af større anlæg med effektbelysning og reklameskilte. Foto: Michael Varming Bortset fra vejbelysningen er det funktionelle lys i byranden et produkt af det private initiativ. Det er tydeligere her end i den mere centrale del af byen. Byranden er under stadige forandring, og det er et område, hvor industriområder ofte er placeret, og hvor der skal være plads til, at nye virksomheder kan etablere sig. Byrandene er meget ensartede fra by til by. Den ene omfartsvej ligner den anden, ligesom varehuse og industrikvarterer er ens. Det er derfor et problem at opnå en identitetsgivende belysning for den enkelte by. Hertil kommer, at de lysende reklameskilte, som erhvervsdrivende sætter op på facader og ved vejen for at tiltrække kunder, sammen med vejbelysningen undertiden kan give en kaotisk synsoplevelse. Mulighed for regulering 13

15 Gennem kommuneplanlægning, eventuelt i form af en temaplan for byranden, kan kommunalbestyrelsen fastlægge overordnede retningslinjer for belysning i forskellige delområder. Dette kan medvirke til at sikre, at belysningen i efterfølgende lokalplanlægning i byranden kommer til at udgøre en velovervejet sammenhæng, som ikke præges af enkeltsagsbehandling Udfaldsveje, ringveje o.lign. funktionel belysning I byens rand findes de store trafikveje: udfaldsveje fra byen og ringveje. Trafikvejene skærer hinanden i store kryds og rundkørsler og giver adgang til motorvejsnettet gennem udfletninger. Disse anlægs kompleksitet nødvendiggør et velovervejet vejudstyr og en bevidst stillingtagen til dets anvendelse. I 1995 udskrev Vejdirektoratet i samarbejde med Dansk Design Center en konkurrence om udformningen af et sammenhængende system af vejudstyr. Vinderprojektet er senere blevet videreudviklet, og resultatet kan ses på Randers Ringboulevard. Randers Ringboulevard Foto: Kurt Nørregaard Langs den ydre vejkant er opsat en række armaturer på master. Masterne og armaturerne markerer på en fin måde vejens krumning. Lyskilderne er 100 W højtryksnatriumlamper. Natsænkning sker ved slukning af hvertandet armatur. 14

16 I byens randområder findes også kvarterer med spredt boligbebyggelse og med erhverv, hvor lokalvejene belyses af hensyn til fodgængere og cyklister. Belysningens niveau er ikke højt, men kvarterernes store udstrækning gør, at belysningen samlet får et sådan omfang, at man bør arbejde bevidst med det. Nørrehegnet ved Hastrup Vest Foto: Kurt Nørregaard Nørrehegnet ved Hastrup Vest i Køge viser en typisk belysning med lygter i et moderne boligområde. Tilsvarende er Lautrup Parken i Ballerup et eksempel på et åbent erhvervsområde med en belysning med stærkt afskærmede lygter. Lysudslippet opad og skråt opad er minimeret. 15

17 Lautrup Parken i Ballerup Foto: Kurt Nørregaard Mulighed for regulering Se Trafikministeriets cirkulære om vejbelysning iii. 16

18 4.2. Sportspladser En anden type funktionel belysning, som ofte findes i byranden, er sportspladsbelysning. Det kraftige lys kan ses langt væk og virker forstyrrende på nattemørket. Samtidig er sportspladserne og de bynære golfbaner mm. ofte placeret i eller i kanten af de bynære rekreative områder. I disse områder er det for mange vigtigt at bevare eller genskabe muligheden for at opleve mørket i små portioner. Brøndby Stadion. Sportspladsbelysning kan være meget iøjnefaldende, og påvirke det omkringliggende landskab meget. Foto Michael Varming Projektørlys og andet funktionelt lys bør udformes, så det ikke blænder og dominerer de mørke områder i byen og i byranden. Dette har man gjort i Odense. Lysanlægget fra 1971 levede ikke længere op til nutidens krav til stadionbelysning ved Europacupkampe og TV-transmissioner. I 1996 påbegyndtes en større ombygning og modernisering af Odense Stadion. Projektørerne er placeret på fire hjørnemaster. Projektørsystemet er bygget op omkring en 11,8 Kw/400V metalhalogenlampe, hvis farveegenskaber er udviklet specielt under hensyntagen til sportsudøvere, tilskuere og tv-optagelser. Systemet giver en præcis styring af lyset, og fjernvirkningen fra anlægget er derfor minimal. Mulighed for regulering Etablering af større lysanlæg kan også ved sportspladser mm. reguleres gennem en lokalplan. Der findes Dansk Standard for området ix. I landzone kræver belysningsanlæggene landzonetilladelse. 17

19 4.3. Havneområder funktionel, effekt- og festbelysning Flertallet af de større danske bysamfund er havnebyer, og ofte indgår havnen i byranden. Andre havne ligger fremskudt i forhold til byranden og kan indgå som en del af et sammenhængende grønt areal. I flere storbyer er havneområdet et sammensat område, der består af industrihavn, havnepromenade, lystbådehavn mm. De mange fiskerihavne langs Danmarks kyster har, som landets øvrige havne, gennem de seneste årtier ændret sig. Ændringen her har været i retning af en marina eller en ændring af bådtyperne fra overvejende fiskerbåde til sejlbåde og andre fritidsbåde. Det funktionelle lys i den levende havn har traditionelt set været en enkelt stander med et lysstofrør eller en lignende enkel, som oftest en højt placeret, lyskilde med et koldt lys. Der var tale om arbejdsbelysning, som kan sprede et diffust, ensartet lys over et stort område. I takt med ændringerne i havnenes funktion sker der en omdannelse af det fysiske miljø. I nogle tilfælde sker omdannelsen, således at der skabes en balance mellem nyt og gammelt eller nye kontraster. I andre tilfælde foretages en total sanering. Ved den trinvise omdannelse indpasses nye huse, og de gamle moderniseres i et forsøg på at skabe et attraktivt og intakt havnemiljø. Ved den totale omdannelse gennemføres ofte store nybyggerier, og der skabes nye bydele uden det gamle havnepræg. Med omdannelsen af havnene ændres også den måde, der belyses på. Der kommer mere effektlys i form af privat belysning af nybyggede monumentale bygninger, gamle restaurerede lagerbygninger og pakhuse, af logoer, af flagstænger mm. Formålet er ikke længere at give arbejdslys, men at blive set. Denne effektbelysning i byers havneområder fremhæver nok virksomheden, men slører havnen som en sammenhængende helhed og efterlader dens anlæg og bygninger som fragmenter. I havne, der ligger på begge sider af et sund eller en fjord, som i Ålborg, eller i bunden af en fjord, som i Vejle, er denne landskabelige sammenhæng en del af havnens identitet. Og ligesom i havne, hvor man blot kan se fra den ene kaj til den anden, er belysningen i aften- og nattetimerne væsentlig for at understrege eller forstyrre oplevelsen af havnerummet. Det er derfor vigtigt at arbejde bevidst med lyset i havnen. Også her giver lyset de besøgende et indtryk af byens karakter ligesom belysningen er af væsentlig betydning for, at man kan orientere sig og finde vej. I forbindelse med Store Havnedags arrangementet i august 2000 blev der af Lysteknisk Selskab arrangeret en række lyseksperimenter i Københavns Havn. Der er mange fordele ved lyseksperimenter i skala 1:1. Det giver flere mennesker mulighed for at se og forholde sig til belysningens virkning på miljøet. 18

20 Knippelsbro i København Foto: Planet Foto Knippelsbro blev belyst med 12 projektører bestykket med 70 W metalhalogenlamper. Som tilbehør blev der bl.a. anvendt gule farvefiltre, prismatisk glas og lamelafskærmning. Banekranen på Holmen i København Foto: Planet Foto 19

21 De to store banekraner ved tørdokken på Holmen blev ligeledes belyst til Store Havnedags arrangementet. Belysningen viste, hvordan robust havneinventar kan forvandles til skulpturer i natten ved hjælp af lys. Der er brugt 11 stk. bredstrålende projektører og 4 stk. smalstrålende med henholdsvis 150 W og 70 W metalhalogenlamper. Mulighed for regulering I flere lokalplaner for lystbådehavne er der eksempler på, hvordan der er taget stilling til, hvor højt belysningen skal placeres, og at armaturerne f.eks. skal være afskærmede. Det er tidligere nævnt, at en bedre planlægning af lysindretningen i byer og byrande kunne være ønskelig. Det gælder også for havneområderne og havnefronten. Også her må lysforhold naturligt behandles på lige fod med andre emner, som f.eks. normer for facader og skilte. På den måde kan kommunen komme en vanskelig enkeltsagsbehandling i forkøbet. 20

22 5. Det åbne land Danmark er så tæt bebygget, at der næsten altid vil være lys at se i en eller anden retning, uanset hvor man befinder sig. Hvis det ikke er lyset fra en by, er det måske fra en vej, et hus eller et drivhus Motorveje og store veje funktionel belysning Som hovedregel belyses veje i det åbne land ikke. Undtagelser er belysning af signalregulerede kryds og af rundkørsler. Desuden er rastepladser og busholdepladser i nogen grad belyst. I de tilfælde er belysningen sat til forholdsvis lave niveauer. Reglen om, at signalregulerede kryds skal belyses, har eksisteret i lang tid, og derfor findes der kryds med belysningsanlæg af både ældre og nyere dato. Ældre belysningsanlæg ved kryds omfatter typisk forholdsvis lange strækninger af de vigtigste veje omkring krydset. I nogle tilfælde er længden af de belyste strækninger reduceret ved nedtagning af armaturer. Alderen afspejles i belysningsanlæggenes udformning, hvor nogle armaturer er bygget til brug af hvælvet skærm, men i mange tilfælde senere ombygget til plan skærm. Overdrevsvej ved Hillerød Foto: Kurt Nørregaard 21

23 Rundkørsel mellem Hjallerup og Asaa Foto: Kurt Nørregaard Overdrevsvej ved Hillerød. Yngre belysningsanlæg ved kryds består typisk af nogle få armaturer med plan skærm i lav lyspunkthøjde placeret ved selve krydsningsarealet. Mange af anlæggene har natreduktion. Der findes flere hundrede rundkørsler med belysning. Det forhold, at de fleste rundkørsler er af nyere data, afspejles i belysningsanlæggene, som findes ved selve rundkørslen. De har armaturer med plan skærm i lav lyspunkthøjde. Landsbyer hører også til det åbne land. Nogle landsbyer er påvirket af, at trafikerede landeveje går igennem. Ved udformningen af belysningen skal der tages hensyn til mange forhold: Økonomi, trafiksikkerhed, undgåelse af visuel vildledning, arkitektoniske kvaliteter og til beboerne. Det kan være et problem at afveje disse hensyn på en tilfredsstillende måde. Anvendelse af standard højtryksnatriumlamper giver en uægte, gullig lysfarve og dårlige farvegengivelser. Ofte er belysningen énsidigt placeret på høje master, så fortovet bliver belyst i begge sider af vejen. De høje master er ude af proportion med den lave byarkitektur. For forgængere og cyklister fremtræder natmiljøet i disse tilfælde temmelig trist og utrygt. 22

24 Ullits Landsby Igennem byen er valgte en lav lyspunkthøjde og tosidig armaturplacering. Endvidere reduceres lysstyrken om natten. Foto: Kurt Nørregaard I Ullits i Nordjyllands Amt har man søgt at løse dette problem. Vejstrækningen gennem byen blev renoveret i Der blev etableret et helt nyt belysningsanlæg, hvor lyspunkthøjden er holdt lav ved brug af tosidig belysning. Mastehøjden er 6 m og afstanden 35 til 40 m. Lyskilderne er 70 W højtryksnatriumlamper. Mulighed for regulering Se Trafikministeriets cirkulære om vejbelysning iii. 23

25 5.2. Lys i drivhuse funktionel belysning Mange steder i det åbne land støder man på et lyshav fra drivhuse. Det gullige lys oplyser himlen, og det har stor og dominerende fjernvirkning. Det kraftige lys stjæler i høj grad oplevelsen af nat og mindsker muligheden for at se nattehimlens stjerner. Odense. Drivhuse med lys om natten lyser meget op i det åbne - og mørke - landskab. Foto Michael Varming. Mulighed for regulering Der findes som sådan ingen muligheder for at regulere lysudslip fra eksisterende drivhuse, jfr. dog Byggelovens 6D. Ved byggesagsbehandling af større erhvervsmæssige drivhuse (gartnerier) forudsættes, at kommunen efter reglerne i byggeloven og bygningsreglementet vurderer eventuelle lysgener. I byggetilladelsen kan kommunen stille krav om begrænsning af lysgener fra nye drivhuse. På denne måde kan det forhindres, at der opføres flere drivhuse med en betydelig lysudsendelse i aften- og nattetimer. I nogle tilfælde kræves ikke byggetilladelse, men blot at byggeriet anmeldes. Her er der ingen mulighed for at stille krav om nedbringelse af eventuelle lysgener, jfr. dog Byggelovens 6D. Hvis et drivhus ønskes placeret i landzone uden tilknytning til eksisterende gartneriejendoms bebyggelse, kræves der en landzonetilladelse efter planloven. I landzonetilladelsen kan amtet stille krav om begrænsning af lysgener, på samme måde som kommunen kan ved byggetilladelser. Hvis der er ønske om at opføre et drivhus, der kan karakteriseres som et større bygge- eller anlægsarbejde, skal kommunen udarbejde en lokalplan for området - eller kommunen kan under alle omstændigheder vælge at udarbejde en lokalplan. I lokalplanen kan kommunen fastlægge retningslinjer, vejledninger eller lignende for lysudsendelse, på lige fod med de øvrige forhold lokalplanen omhandler. 24

26 5.3. Lysreklamer effektbelysning Mange firmareklamer, logoer opsat på bygninger og vimpler er oplyst. Nogle af disse belyste reklamer og de mange neonreklamer i byernes gader og på byens centrale pladser er med til at give byen identitet. Anderledes forholder det sig med byrandens lysreklamer. De er ofte større og synlige over store afstande. De er dimensioneret til at kunne ses af bilister med stor hastighed. Lysreklamer i byranden kan derfor være dominerende og meget synlige i det åbne land. Lysreklameskilte - her langs Lyngbymotorvejen i København - må ikke opstilles i det åbne land - man kan ikke få dispensation det er forbudt. Foto Michael Varming Muligheder for regulering Efter naturbeskyttelseslovens 21 vii, er der forbud mod opsætning af reklamer i det åbne land. Dette forbud omfatter også lysreklamer. Begrebet det åbne land knytter sig ikke til områdets zonestatus, men alene til om området kan karakteriseres som by eller bymæssig bebyggelse. Amterne kan som tilsynsmyndighed i medfør af naturbeskyttelsesloven nedlægge forbud mod friluftsreklamer i det åbne land, f.eks. belysning af vimpler med firmanavne eller logo. Der findes undtagelser fra forbudet mod friluftsreklamer. Det vigtigste er, at det er tilladt at reklamere i umiddelbar tilknytning til en erhvervsvirksomhed. Reklamen må ikke være dominerende for landskabet eller være synlig over store afstande. Bestemmelsen kan ikke anvendes på skilte og lignende opstillet lovligt før

27 5.4. Benzinstationer effektbelysning Når man vil anvende effektbelysning i det åbne land (f.eks. i forbindelse med tankstationer ved motorveje) er det vigtigt at gøre sig klart, at sådanne anlæg kan virke dominerende og til gene for trafikanterne. Shells serviceanlæg på Køge Bugt Motorvejen er et fint eksempel på, at man kan mindske belysningsgenerne, samtidig med at man sikre, at billisterne kan se benzintanken på tilpas lang afstand. Shells serviceanlæg på Køge Bugt Motorvejen blev tilladt i kanten af et fredet område. Der blev derfor stillet krav om, at anlægget skulle udformes under hensyntagen til fredningen. Foto: Per Nagel Shells serviceanlæg på Køge Bugt Motorvejen blev tilladt i kanten af et fredet område. Der blev derfor stillet krav om, at anlægget skulle udformes under hensyntagen til fredningen. Anlæggets udformning er ét af resultaterne af Vejdirektoratets konkurrence om sideanlæg ved de danske motorveje, og det er karakteristisk ved et helt nyt bygningskoncept for en tankstation. Der er ingen lysende tagkanter. Som firmaidentifikation står der ved indkørslen en monolit med firmaets bomærke, muslingeskallen. Lyset på forpladsens kørearealer kommer fra de indirekte belyste tagflader. Hver baldakin er udstyret med 6 armaturer, hvert bestykket med 1 stk. 36 W lysstofrør, som lyser nedad gennem en opal skærm, og 2 stk. 36 W lysstofrør, der lyser opad gennem et klart glas. Det indirekte lys er kombineret med rettet lys fra downlights indbygget i taget og bestykket med 100W/12V halogenglødelamper. Muligheder for regulering Se Trafikministeriets cirkulære om vejbelysning iii. 26

28 5.5. Anden belysning i det åbne land Der ses flere og flere tilfælde, hvor ejere af private ejendomme opsætter projektører, der belyser træer eller busketter, for at etablere et malerisk sceneri, der træder frem mod de mørke omgivelser. Dette kan ofte være generende for naboer eller andre beboere, der måske netop har bosat sig i området for at søge de landlige omgivelser med naturligt mørke. Samme problem kan opstå i forbindelse med kraftig belysning af f.eks. rideskoler, golfbaner eller firmadomiciler i det åbne land. Muligheder for regulering Der er ikke i dag i lovgivningen mulighed for at regulere sådan belysning. Det kunne derfor overvejes, hvis problemet bliver for udbredt, at indføje en hjemmel i byggeloven for kommunerne til at påbyde at en sådan belysning ophører eller begrænses, hvis den er for generende for andre beboere eller skæmmer oplevelsen af det mørke landskab. 27

29 6. Planlægning af belysning - eksempler 6.1. Regionplanlægning I Viborg Amts regionplanen er der indført en retningslinje: Forurening med støj og lys: Stærk lysudsendelse, f.eks. dominerende lysreklamer, permanente, lysende vartegn og lignende må ikke etableres. I planens redegørelse henvises der til naturbeskyttelseslovens 21, som indeholder et forbud mod lysreklamer i det åbne land. Denne bestemmelse har til formål at undgå eller begrænse alt lys fra kraftige lyskilder, der kan genere og ødelægge oplevelsen af naturen. Det gælder specielt i de store, øde naturområder, men også forstyrrelse af aften- og nattestemningen i det almindelige landbrugsland Kommuneplanlægning Fjerritslev Kommune har gennem flere år praktiseret at slukke hver anden gadelampe om natten. Herved er lysudslippet fra gadebelysningen samlet set sænket til det halve fra ca. kl til kl Om sommeren slukkes gadebelysningen helt i landsbyerne. I forbindelse med renovering af bymidten har kommunen lavet pjecen " FACADE- OG SKILTEMA- NUAL, en designnorm for Fjerritslev Kommune til højnelse af den arkitektoniske og brugsmæssige kvalitet af byens forretningsgader". Den beskriver bl.a. de krav, kommunen sætter til belysning, både den private og den offentlige. Det hedder bl.a. i pjecen, at hovedreglerne er: Brugen af lys skal harmonere med facaden, gadebilledet og være med til at skabe et intimt, hyggeligt miljø. Lysspots og skilte må ikke være til gene for trafikanter og beboere. - Lyskasser må ikke opsættes. Belyste skilte kan tillades. Belysning af skilte, såsom spotlamper og armaturer skal være spinkle og i farver og materialer, der er neutrale i forhold til facaden hvorpå de sidder. Lys fra spotlamper og armaturer skal være i hvide, gerne varme, nuancer. Stationære som bevægelige lysskilte med dias på fortov eller bygning er ikke tilladt. Montering af væglamper skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Og til inspiration nævnes: Vigtigt at huske er, at en varm lyskilde skaber mere hygge. Koldt lys i blå eller grønlig nuance vil give en uønsket hård effekt. Som ved al aftenbelysning er det vigtigt, at der arbejdes omhyggeligt med alle de virkemidler, lyset har for at skabe den lille ekstra nateffekt. Budskabet skal være tydeligt og letlæseligt, lyset skal placeres og rettes, så der undgås blændende gener for færdsel og naboer, men mest af alt, så det danner smuk harmoni med helheden af facaden og Fjerritslevs bymiljø. 28

30 Lyskasser og neonskilte er skiltninger, der næsten er umulige at tilpasse smukt i facadehelheden, og disse er derfor generelt ikke tilladt. Pjecen beskriver desuden lovgrundlaget for håndhævelse af disse krav. Kravene skal afspejles i kommuneplan og lokalplaner. For landsbyerne findes der i Fjerritslev Kommune ikke noget tilsvarende, men det vurderes i kommunen, at det vil være muligt at regulere f.eks. belysning af landsbykirkerne gennem lokalplanlægning. Kolding Kommune har udarbejdet et regulativ vedrørende skilte og facader, som blev vedtaget af Kolding Byråd i december Det er udarbejdet i samråd med repræsentanter for byens handlende. Formålet med regulativet er at give klare og forståelige retningslinier for, hvordan facader kan udformes og behandles og hvilke rammer der gælder for skiltning. Regulativet gælder for hele Kolding Kommune og er opdelt i afsnit: Om Bymidten, om indfaldsvejene, om industriområder, om byområder i øvrigt og om landsbyerne. De enkelte afsnit indeholder blandt meget andet også retningslinjer for brug af udendørs belysning. F.eks. i afsnittet om "Bymidten" hedder det: "Lys på og ved bygninger skal behandles som var der tale om skiltning. Belysning på facader må ikke dominere i forhold til gaden og bygningerne. Belysningen skal understrege facadens karakter. En kraftig oplysning af facaden, der kan virke som en påtrængende skiltning, skal undgås. Skilte uden lys må belyses med spotlys, såfremt disse ikke blænder. Intensiteten af lyset fra spots og anden belysning skal indordne sig i gadeforløbet som helhed. Beboelsesejendomme bør kun anvende lys som markering af indgange, og det skal i alle sammenhænge afstemmes med den eksisterende gadebelysning. Retningslinier: Lys på og ved bygninger skal afstemmes med gadens øvrige belysning og den almene gadebelysning." I afsnittet om "Byområder i øvrigt" er retningslinierne mere omfattende: "Retningslinier: På lysskilte kan bogstaver og/eller logo lyse, når dette ikke er til ulempe i forhold til omgivelserne. Lysskilte med løbende eller blinkende lys er ikke tilladt. Lysbånd og lyskasser på bygninger er ikke tilladt. Til oplysning af skilte kan, i begrænset omfang, anvendes spotlamper og armaturer. Disse skal være spinkle og udført i materialer og farver, der er neutrale, i forhold til facaden de sættes op på. 29

31 Lys fra spotlamper og armaturer skal være i hvide nuancer. Lys og spotlamper monteres, så de ikke er til ulempe for trafikanter eller beboere i omkringliggende boliger. Lysstyrken tilpasses omgivelserne. Laserlys og alt bevægeligt lys er ikke tilladt. Oplysning af hele facader tillades normalt ikke." Regulativet beskriver samtidig lovgrundlaget for retningslinierne. I Kolding Kommune har man derefter indarbejdet regulativet og dets retningslinierne i lokalplanen for Kolding bymidte. De enkelte afnit indgår i de relevante lokalplaner, som fremover bliver udarbejdet. Andre kommuner har udarbejdet lignende regulativer eller pjecer, bl.a. Københavns Kommune "facader & skilte i København" i Frilægningen af Århus Å Frilægningen er et led af en større renovering i bymidten. Foto: Lysteknisk Selskab Århus Kommune har gennem frilægningen af åen givet Århus sin rygrad igen - også i nattebilledet, hvor lyset følger og understreger å-løbet. Århus Å-projektet er ét af de første større byomlægningsprojekter, hvor lyset indgår med lige så stor vægt som belægninger og byinventar. Lyskilden i de fritstående master langs åen er 80 W kviksølvlamper, og lyskilderne i de væghængte armaturer er 50 W kviksølvlamper. Pullerterne, der markerer grænsen mellem det faste og det flydende, er bestykket med en 40 W trafiksignallampe. 30

32 Frilægningen af åen er et led af en større renovering i bymidten, og Århus Kommune arbejder videre med lyset i de kommende etaper. Søndersø Kommune på Fyn er blev udnævnt som Årets Udelysby Juryens begrundelse lød bl.a.: I aften- og nattetimerne giver belysningen en fin aftegning af hovedgadens forløb og byens huse. Belysningen skaber et smukt og sikkert miljø for gående og kørende. Søndersø Gadelygterne er af støbejern og lyskilden er en 80 W kviksølv lampe. Dækskærmen for lyskilden er fremstillet i opal akryl. Foto: Kurt Nørregaard Esbjerg Kommune blev udnævnt som Årets Udelysby Juryens begrundelse var følgende: Torvegade udgør med sin belysning, pullerter og vejbelægning et elegant bindeled mellem torvet og musikhuset. Det er en original idé at forevige stjernebilledet nytårsnat år 2000 i et fiberoptisk stjernedrys i Torvegades vejbelægning. Stjernedrysset er et både fornemt og sjovt eksempel på, hvordan funktion og kunstnerisk udsmykning kan gå op i en højere enhed. Uden forkundskab kan det dog være svært at genkende stjernebillederne. Ved tildelingen af årets udelyspris til Torvegade ønsker juryen desuden at belønne Esbjerg for det betydelige engagement, der er lagt i udarbejdelsen af en belysningsplan for byen. Samarbejdet mellem 31

33 kommune, fonde og bygningsejere har været forbilledligt. Det er juryens håb, at den belysningsplanlægning, der har fundet sted i Esbjerg kan tjene som inspiration for andre byer. Torvegade i Esbjerg Blev tildelt årets udelyspris Foto: Udlånt af Esbjerg Kommune 32

34 7. Referencer Vejbelysning, Vejregler for vejbelysning, Vejdirektoratet - Vejregelrådet, marts 1999 Vejbelysning, Håndbog for tekniske forhold, Vejdirektoratet - Vejregelrådet, marts 1999 Vejbelysning, Håndbog for visuel udformning, Vejdirektoratet - Vejregelrådet, marts 1999 Publication IAU/CIE No. 1, Guide Lines for Minimizing Urban Sky Glow near Astronomical Observatories, Guide on the Limitation of the Eeffects of Obtrusive Light from Outdoor Lighting Installations, CIE TC 5-12 draft report, Foreningen til Oplysning om Bygnings- og Landskabskultur (1997). "Lysforurening gener ved kunstig udendørs belysning". Rapport fra konference den 15. januar Tycho Brahe Planetarium.dit elselskab, Lysteknisk Selskab og Bjarne Schläger (2001). TÆND BYEN Gør din by sikker og smuk med lys"skilte og facader, Regulativ for skilte facader i Kolding. Kolding Kommune, 2001 Lokalplan , Kolding bymidte et cityområde. Kolding Kommune, 2001Facader & skilte i København, Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune, 2001 Promenader langs havnen, kanalerne og kysten, Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune, 1999 Kirker og kirkegårde. En vejledning for menighedsråd, Kirkeministeriet, 2001 Lys, Lysteknisk Selskab og DELTA, Dansk Elektronik, Lys og Akustik, marts 2001 NYT 539, Louis Poulsen & Co. A/S, 1993 NYT 553, Louis Poulsen & Co. A/S, 1997 "Tænd byen", gør din by sikker og smuk med lys, dit Elselskab og Lysteknisk Selskab, november 2000 Mørket bag Lyste, en film om Københavns nattelys, Roskilde Universitetscenter, Kommunikation, 2000 Stads & havneingeniøren, Maj 5, 2001 Udelys i Danmark, Besigtigelse, vurdering og kreative forslag til forbedring af udelyset i 7 danske byer. Lysteknisk Selskab, maj 2000 i Planloven. Lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni ii Byggeloven. Lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, 6D. iii Trafikministeriets cirkulære nr. 152 af 12. oktober 1999, cirkulære om vejbelysning: iv Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, lovbekendtgørelse nr. 845 af 13. november v Lov om folkekirkers kirkebygninger og kirkegårde 9, stk. 1. vi Kirker og kirkegårde. En vejledning for menighedsråd, Kirkeministeriet vii Naturbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997 om naturbeskyttelse som ændret ved lov nr. 478 af 1. juli 1998, lov nr. 282 af 12. maj 1999 og lov nr. 447 af 31. maj viii Færdselsloven. ix DS 707: Idrætsbelysning Halvcylindrisk belysningsstyrke og DS/EN 12193: Lys og belysning Sportsbelysning begge fra marts