Egedal Kommune. Plan & Miljø. Belysningsplan Egedal Kommune Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011.

Transkript

1

2 Egedal Kommune Plan & Miljø 2012 Denne belysningsplan er udarbejdet for Egedal Kommune af ÅF Hansen & Henneberg 2011.

3 BELYSNINGSPOLITIK Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BELYSNINGSPOLITIK BAGGRUND FORMÅLET MED EN BELYSNINGSPLAN AFGRÆNSNING OG ANVENDELSESOMRÅDE BAGGRUNDSMATERIALE VISION MÅLSÆTNINGER FOR BELYSNINGEN 11 Trafiksikkerhed 11 Tryghed 11 Æstetik og identitet 12 Energieffektivitet VEJBELYSNINGSREGLERNE BELYSNINGSSTRATEGI INDFARVET BELYSNINGSMATERIEL OMRÅDEOPDELING 14 Landsbyer 16 Byer 19 Erhvervsområder 25 Stier 25 Det åbne land 26 Sommerhusområder 27 Funktionsbelysning ved offentlige ejendomme 27

4 BELYSNINGSPOLITIK Side 2 3. GENERELLE RETNINGSLINIER FOR FÆRDSELSBELYSNING KRAV TIL UDFORMNING AF BELYSNINGSANLÆG 28 Belysningsklasser GENERELLE KRAV TIL BELYSNINGSMATERIEL 35 Armaturer 36 Master STYRINGSPRINCIPPER ENERGIEFFEKTIVITET RETNINGSLINIER FOR ØVRIG BELYSNING FUNKTIONSBELYSNING VED KOMMUNALE EJENDOMME ANBEFALINGER TIL PRIVAT BELYSNING SUPPLERENDE BELYSNING 50 Belysning af bygninger og bygningsværker 51 Belysning af træer BELYSNINGSMATERIEL TIL SUPPLERENDE BELYSNING 54 Parklygter 54 Pullerter 55 Projektører 56 Nedgravningsarmaturer UNIVERSEL UDFORMNING 57 APPENDIKS APPENDIKS 1: RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSMATERIEL 59 APPENDIKS 2: CASES 78 CASE: BELYSNING AF TRAFIKVEJ 78 CASE: BELYSNING AF LOKALVEJ 82 APPENDIKS 3: ENERGIBEREGNING 86

5 BELYSNINGSPOLITIK Side 3 1. BELYSNINGSPOLITIK Dårlig belysning kan skyldes manglende viden; dels om den betydning belysningen har for, hvordan vi oplever vore omgivelser og dels om de fysiske, lystekniske og driftmæssige faktorer, som spiller ind for at et belysningsanlæg kan planlægges bedst muligt. God belysning er summen af økonomiske og driftmæssige hensyn, lyskvalitet og materiel, æstetisk tilpasning til omgivelserne m.m. Godt lys er ikke alene et spørgsmål om tilstrækkeligt lys, men i høj grad også et spørgsmål om armaturernes fordeling af lyset og lyskildernes kvalitet. En velplanlagt belysning fremhæver vore omgivelser på langt mere positiv vis end de traditionelle belysningsanlæg har gjort, ligesom trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed øges. Særligt har lysets kvalitet en stor betydning for, hvorvidt farver gengives naturligt eller omgivelserne fremstår som en ensfarvet gulbrun masse. Gammelt belysningsanlæg i Slagslunde, hvis lysstofrør på træmast er typisk mange steder i kommunen Eksempel på et nyere belysningsanlæg tilpasset omgivelserne.

6 BELYSNINGSPOLITIK Side 4 Nærværende belysningsplan dækker Egedal Kommune. Belysningsplanen består af følgende 3 dele: 1. Egedal Kommunes belysningspolitik, med beskrivelse af kommunens målsætninger og visioner for den fremtidige belysning i kommunen. 2. En belysningsstrategi, der deler kommunen op i områder som behandles forskelligt belysningsmæssigt. 3. Retningslinjer for valg af belysning og belysningsmateriel, der skal sikre de i belysningspolitikken beskrevne målsætninger og visioner. Belysningsplanen skal være et redskab til at kvalitetssikre en sammenhængende, energieffektiv og funktionel færdselsbelysning med en sund driftskonomi i Egedal Kommune. Planen skal bruges af såvel kommunen, som rådgivere og projekterende. Planen skal endvidere bruges som ramme for kommunens drift af belysningen og være retningsgivende for kommunens leverandør af belysning. Til belysningsplanen hører desuden tre appendiks: En oversigt over krav til udformning af kommunens belysningsanlæg i de forskellige områdetyper, som er beskrevet i afsnit 2. To cases hvor belysningsplanen appliceres på en trafikvej og en lokalvej. En energiberegning, der viser mulig besparelse ved kabellægning og udskiftning af belysningsanlæg i forskellige områder. 1.1 BAGGRUND Belysningsplanen er udarbejdet på baggrund af de forestående kabellægninger og den dertilhørende udskiftning af kommunens belysningsanlæg. Egedal Kommune ønsker med belysningspla-

7 BELYSNINGSPOLITIK Side 5 nen at sikre sig at kommunen i fremtiden får belysningsanlæg af en høj æstetisk og lysteknisk kvalitet og samtidig de mest drift- og energieffektive anlæg i forhold til de valgte belysningsanlæg. En stor del af den offentlige belysning i Egedal Kommune består af ældre anlæg, som lystekniske er af en ringe kvalitet og med et højt energiforbrug. Samtidig opfylder vejbelysningsanlæggene i mange tilfælde ikke de nuværende vejbelysningsregler med hensyn til belysningsniveau og regelmæssighed. Ved etablering af nye effektive vejbelysningsanlæg vil man i kommunen kunne opnå at opfylde vejbelysningsreglerne samt nedbringe udgifterne til drift og vedligehold. På trods af en højere energieffektivitet for et moderne belysningsanlæg vil der ikke nødvendigvis følge en reduktion i energiforbruget for de berørte strækninger. Dette skyldes at de nuværende vejbelysningsregler stiller krav om et højere belysningsniveau. Det højere belysningsniveau skaber en større tryghed og sikkerhed for de bløde trafikanter. Tillige nedbringes en stor del af de gener, som traditionel vejbelysning har givet i form af blænding og lysforurening. Nye belysningsanlæg som tager udgangspunkt i planen kan bidrage til at højne kvaliteten af kommunens omgivelser ved at arbejde med de rumskabende, æstetiske og identitetsskabende aspekter af belysningen. 1.2 FORMÅLET MED EN BELYSNINGSPLAN Egedal Kommunes belysningsplan skal fungere som et overordnet planlægningsværktøj, der udstikker retningslinier for, hvordan kommunens belysning skal udformes og planlægges, og skal således danne grundlag for en egentlig projektering ved etablering af nye belysningsanlæg.

8 BELYSNINGSPOLITIK Side 6 Formålet med belysningsplanen er: At udgøre et grundlag ved etablering og drift af kommunens belysningsanlæg samt for den løbende renovering af belysningen i Egedal Kommune. At sikre at Egedal Kommune med tiden opnår en belysningsmæssig identitet. At udgøre strategi og retningslinier for udformningen af den fremtidige belysning på vejstrækninger og i lokalområder i Egedal Kommune, som i højere grad end i dag specificerer en belysning, der er sammenhængende og afstemt efter områdets karakter. At sikre at Egedal Kommune opnår de mest optimale belysningsanlæg for de investerede midler og samtidig begrænser energiforbruget samt de årlige driftsudgifter i form af energi- og driftseffektive anlæg. 1.3 AFGRÆNSNING OG ANVENDELSESOMRÅDE Belysningsplanen omfatter den kommunale færdselsbelysning af veje og stier, offentlige såvel som private, samt funktionsbelysning ved offentlige ejendomme. Belysningsplanen giver videre retningslinjer for den supplerende belysning på pladser og anden supplerende belysning, der udformes særskilt, tilpasset lokale arkitektoniske elementer og ønsker. Belysningsplanen omfatter derudover et afsnit der giver anbefalinger for funktionsbelysning til de private boligejere og erhvervsdrivende, som måtte ønske at bidrage til at skabe et bedre udemiljø i kommunen.

9 BELYSNINGSPOLITIK Side BAGGRUNDSMATERIALE Belysningsplanen tager udgangspunkt i relevante love og regler: Kommunen er som vejmyndighed og vejbestyrelse underlagt følgende love og regler, som har betydning for den offentlige belysning: Lov om offentlige veje (Vejlov) Lov om private fællesveje (Privatvejslov) Lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov) Lov om registrering af ledningsejere Omtalen af belysning i disse love angår bl.a. den økonomiske fordeling af udgifter til belysning samt vejmyndighedens rettigheder over for private på området. Der er to cirkulærer som har betydning for vejbelysningen: Trafikministeriets Cirkulære om vejbelysning CIR nr. 152 af 12. oktober 1999 Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej CIR nr. 95 af 6. juli 1984 Det mest centrale sæt af bestemmelser for offentlig vejbelysning er vejbelysningsreglerne: Vejregler for vejbelysning, marts 1999, udgivet af Vejdirektoratet - Vejregelrådet - i daglig tale kaldet Vejbelysningsreglerne. Vejreglerne er sat i kraft over for samtlige vejbestyrelser ved et Cirkulære: Trafikministeriets Cirkulære om vejbelysning CIR nr. 152 af 12. oktober 1999

10 BELYSNINGSPOLITIK Side 8 Cirkulæret indeholder to bindende regler, som er ufravigelige og som fremgår af cirkulæret: Fodgængerfelter skal være belyste, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning. Signalregulerede kryds skal altid belyses med mindst belysningsklasse LE5 jf. vejregler for vejbelysning. Kommunen og Vejdirektoratet pålægges det overordnede ansvar for, at der ved nyanlæg og renoveringer/ombygninger bliver taget stilling til belysningen i henhold til vejbelysningsreglerne. Det er kommunen, der beslutter hvilken type belysning, der skal være på kommunens veje. Ved udformning af belysningsplanens retningslinier er der taget udgangspunkt i vejbelysningsreglerne. Se afsnit 3 for en mere detaljeret gennemgang og fortolkning af de vejbelysningsregler, der gælder for kommunens veje. Alle love kan findes på under fanen Love & Regler. Forhold til anden planlægning Belysningsplanen tager udgangspunkt i Kommuneplan for Egedal kommune, herunder i forhold til opdeling i områdetyper og vejtyper. Belysningsplanen er således i overensstemmelse med kommuneplanen. Der er imidlertid gennemført en kortlægning af belysningsbestemmelser i de gældende lokalplaner og byplanvedtægter for kommunen, og det kan konstateres, at belysningsplanen ikke i alle tilfælde er i overensstemmelse med disse. Bl.a. stilles der i mange ældre lokalplaner krav om, at vejbelysning skal udføres som parkarmatur, hvilket belysningsplanen fraråder grundet risiko for blændingsgener. Desuden findes i kommunen en række ældre udstykningsdeklarationer, som indeholder bestemmelser for belysning, som kommunen er påtaleberettiget til. Der er ikke foretaget nogen

11 BELYSNINGSPOLITIK Side 9 kortlægning af eventuelle uoverensstemmelser mellem disse og belysningsplanen. Udstykningsdeklarationer skal som udgangspunkt administreres på samme måde som lokalplaner. I forbindelse med udarbejdelse af konkrete belysningsprojekter, skal det derfor efterses, om den påtænkte belysning er i overensstemmelse med gældende lokalplaner, byplanvedtægter og udstykningsdeklarationer, og hvor dette ikke er tilfældet, vil det være nødvendigt at gennemføre en dispensationsprocedure, såfremt belysningsplanen skal efterleves. 1.5 VISION Med udarbejdelsen af nærværende belysningsplan ønsker Egedal Kommune at sikre at den fremtidige belysning i langt højere grad end i dag, medvirker til at understrege kommunens særlige kvaliteter og skabe gode forudsætninger for tryg og sikker færdsel. Den kulturhistoriske identitet i Egedal Kommune finder man i det traditionelle åbne landbrugsland med velafgrænsede landsbyer, stjerneudskiftede marker samt variationen mellem det dyrkede og naturprægede landskab. Bevæger man sig i vestlig retning fra København sker der i Egedal Kommune et skift fra det overvejende byprægede landskab til det åbne kulturlandskab med stor tilgængelighed og oplevelsesværdi. I Kommuneplan er det en målsætning at særlige kulturmiljøer og udpegningen af områder med kulturhistorisk værdi skal styrkes i fremtiden. Navnlig kulturmiljøerne i byer og landsbyer skal gøres synlige og formidles med henblik på at sikre de værdier som bymiljøerne repræsenterer. De fremtidige belysningsanlæg skal have til formål at styrke kulturmiljøernes og byernes/landsbyernes karakter og identitet.

12 BELYSNINGSPOLITIK Side 10 Samtidig skal belysningen fremhæve byernes centerområder som centrale og vigtige byrum. Også de åbne landskaber og deres rekreative værdier er en særlig kvalitet i Egedal Kommune. De særlige værdifulde landskaber er områder, der skal administreres med særlig fokus på at bevare, beskytte og styrke landskabernes særlige karakter. Den offentlige belysning i Egedal Kommune skal derfor planlægges med hensyn til oplevelsen af det åbne landskab, bl.a. ved at blænding og lysforurening minimeres. For den fremtidige belysning ønsker kommunen således et øget fokus på følgende områder: Færdselsbelysningen skal øge trafiksikkerheden og bedre forholdene for bløde trafikanter samt give tryggere skoleveje, færre uheld, og øget tryghedsfølelse. Belysningen skal skabe sammenhæng og øge genkendeligheden af omgivelserne. Færdselsbelysningen skal sammen med supplerende belysning bidrage til at skabe stemning, smukkere byrum og en tydelig mørkeidentitet. Som led i Egedal Kommunes ønske om at optimere indsatsen for bedre miljø og energieffektivitet, skal den offentlige belysning i Egedal Kommune derudover planlægges, således at der

13 BELYSNINGSPOLITIK Side 11 opnås den bedst mulige drift- og energiøkonomi i forhold til den valgte belysningsform. 1.6 MÅLSÆTNINGER FOR BELYSNINGEN Egedal Kommunes vision for den offentlige belysning kan indeholdes i følgende fire målsætninger: Trafiksikkerhed Tryghed Æstetik, tilpasning og identitet Energieffektivitet Trafiksikkerhed Der skal skabes bedre forhold for trafikanterne, herunder særligt de bløde trafikanter, som er markant repræsenteret i uheldsstatistikkerne. Trafiksikkerhed handler i høj grad om at skabe tilstrækkeligt gode synsforhold for alle trafikanterne. Dette betyder, at trafikanterne skal kunne overskue, hvor de færdes og skal kunne vurdere genstande og forhindringer på færdselsarealet i passende afstand. Gennem armaturer af god kvalitet og lyskilder med en god farvegengivelsesevne, skal den fremtidige belysning sikre en tilstrækkelig belysning for alle trafikanter i Egedal Kommune. Tryghed Den personlige tryghedsfølelse skal øges gennem en belysning af bedre kvalitet med naturlig farvegengivelse, hvorved omgivelserne opleves behagelige og overskuelige. Tillige vil særligt de bløde trafikanter opnå en øget tryghedsfølelse i trafikken. Dels fordi de bedre kan overskue færdselsarealet og dels fordi de bliver mere synlige for den motoriserede trafik.

14 BELYSNINGSPOLITIK Side 12 Æstetik og identitet I Egedal Kommune skal den offentlige belysning tilpasses områdernes forskellige kvaliteter og bidrage til at give kommunen en stærk identitet. Dette skal bl.a. opnås gennem en belysningsstrategi for valg af belysningsmateriel, som sikrer sammenhæng, tilpasning og god lyskvalitet samt retningslinjer, som konkretiserer og sikrer strategien. Belysningen skal styrke et levende centrum i byerne, og bidrage til et kvalitetsfyldt bymiljø, på de bløde trafikanters betingelser. Den offentlige belysning skal planlægges med hensyn til oplevelsen af mørket og nattehimmelen i det åbne land. Dette skal bl.a. opnås ved at blænding og lysforurening undgås. Energieffektivitet I tråd med kommunens målsætninger om en bæredygtig udvikling i kommuneplan , skal belysningsanlæggene i kommunen være så energieffektive i drift som muligt i forhold til det specifikke formål. 1.7 VEJBELYSNINGSREGLERNE Regler og anvisninger for belysning af færdselsarealer er beskrevet i Vejbelysningsreglerne, som omfatter en blanding af bindende krav, vejledninger og kommentarer. Til trods for, at der ikke altid er tale om bindende krav bør Vejbelysningsreglerne altid følges, med mindre der er væsentlige forhold som taler imod dette. Vejbelysningsregler vedrører belysning af trafikarealer i bymæssige områder og i åbent land. Her stilles både krav og opstilles anvisninger for hvordan belysning kan etableres. De behandles i afsnit 3.

15 Belysningsstrategi Side BELYSNINGSSTRATEGI Kommunen opdeles i områder som behandles forskelligt belysningsmæssigt. Valg af belysningsmateriel til de forskellige områder skal dels bidrage til at skabe en overordnet sammenhæng i belysningen i Egedal Kommune og dels fremhæve de forskellige områder hver for sig. Hver områdetypes funktion og betydning skal fremhæves gennem både lyskvalitet og belysningsmateriel. Dele af kommunen, herunder særligt den tidligere Ledøje- Smørum Kommune, er kabellagt, før denne belysningsplan er blevet udarbejdet. Det er der taget højde for i form af anbefalinger til belysningsanlæg i belysningsstrategien I de efterfølgende afsnit 3 og 4 gives der en række generelle retningslinjer for belysning og udformningen af kommunens vejbelysningsanlæg samt for den supplerende belysning og funktionsbelysning, herunder også anbefalinger til private boligejere og erhvervsdrivende. 2.1 INDFARVET BELYSNINGSMATERIEL Brug af indfarvning er en god og enkel måde at arbejde med belysningsmateriellets tilpasning til omgivelserne. For eksempel kan indfarvet materiel bruges i karakteristiske kulturmiljøer, i centerområder, på trafikveje og andre steder hvor belysningsmateriellet ønskes særligt tilpasset til omgivelserne, eller hvor det ønskes, at belysningsmateriellet skal have en stærk signalværdi. For Egedal Kommune er der for indfarvning af materiel valgt en særlig farve; RAL 7009, grågrøn. Farven er valgt således, at den er tilpasset kommunens arkitektur og bystrukturelle karakter og sådan, at den naturlige patina, som skabes over tid på

16 Belysningsstrategi Side 14 grund af vejrforhold, slag og andre påvirkninger, ikke vil forringe belysningsmateriellets æstetiske kvalitet. Belysningsplanen anbefaler at der i udvalgte områder vælges indfarvet mast. Dette vil medvirke til at skabe sammenhæng mellem kommunens forskellige byer samt bidrage til at skabe identitet i Egedal Kommune. 2.2 OMRÅDEOPDELING Egedal rummer en række byer langs S-banen og Frederikssundsvej af forskellig størrelse. Hertil kommer et dusin større og mindre byer i det åbne land. Langs med S-banen ligger kommunens fire stationsbyer: Smørum med godt indbyggere. Veksø med indbyggere. Stenløse og Gl. Ølstykke, der i praksis er bygget sammen og planlægningsmæssigt skal betragtes som ét bysamfund, med indbyggere. Ølstykke Stationsby med godt indbyggere. Til de fire stationsbyer kommer 10 landsbyer spredt ud over kommunen i alle størrelser. Dertil kommer de to bysamfund Ganløse og Slagslunde som ligger i byzone. I Ganløse og Slagslunde er landsbykarakteren dog så velbevaret at de i belysningsmæssig sammenhæng vil blive behandlet som landsbyer. I det følgende gives en beskrivelse af den områdeopdeling for vej- og færdselsbelysningen i Egedal Kommune, som er fundet mest hensigtsmæssig set ud fra en belysningsmæssig vinkel. Videre er en række retningslinjer for belysningen i de enkelte områder, beskrevet. Vej- og færdselsbelysningen skal dels medvirke til at skabe sammenhæng mellem kommunens forskellige områder og dels medvirke til at fremhæve de enkelte områders egen karakter og identitet gennem lyskvalitet og belysningsmateriel.

17 Belysningsstrategi Side 15 Områdeopdelingen er valgt med udgangspunkt dels i den områdeopdeling som er benyttet i Kommuneplan og dels i kommunens historiske, arkitektoniske og byplanmæssige struktur. Egedal kommune er for vej- og færdselsbelysningsområdet opdelt i følgende hoved og underområder: Landsbyer Trafikveje Særlige kulturmiljøer Boligområder Byer Trafikveje Centerformål Særlige kulturmiljøer Boligområder Erhvervsområder Stier Sommerhusområder Det åbne land Offentlige ejendomme Inden for de enkelte områdetyper kan der findes forskellige type veje som påvirker belysningsklassen og valg af belysning. Særlige kulturmiljøer i landsbyer og byer behandles ens. Ved særligt kulturmiljø menes den oprindelige landsbybebyggelse og arkitektur, hvor denne stadig er intakt og velbevaret i et større eller mindre område i byerne eller landsbyerne. De særlige kulturmiljøer er i høj grad medfortæller af byernes og kommunens historie og belysningsmateriellet bør tilpasses disse miljøer. Man ser ofte at der vælges armaturer eller lygter med et gammelt udseende i disse miljøer. Det er uhensigtsmæssigt hvis de valg-

18 Belysningsstrategi Side 16 te lygter ikke stilmæssigt passer i disse miljøer og måske endda har en dårlig lysteknik og ofte er blændende, og dermed hverken opfylder krav til belysningsklasse eller skaber et attraktivt udemiljø i mørketid. Det er derfor i Egedal Kommune valgt at benytte moderne armaturer med et enkelt men klassisk formsprog og en god lysteknik. Herved opnås en bedre visuel og æstetisk tilpasning til de særlige kulturmiljøer og disse får en belysning, som bidrager til et attraktivt og smukt udemiljø efter solnedgang. Målsætninger for kulturmiljøer i Kommuneplan Sikre oplevelsen af og sammenhængen af kulturmiljøerne og de kulturhistoriske værdier i kommunen Sikre samspillet mellem kulturspor og landskab hvor disse særlig tydeligt fortæller om tidligere tiders bosætning, erhverv og levevilkår Skabe en samlet vision for udviklingen af kulturarven i Egedal Kommune Gøre kulturarven til en strategisk udviklingsressource i Egedal Kommune med henblik på at sikre og udvikle kommunens identitet og historie som et spændende afsæt til formidling af kommunens landskaber og fortællinger. Illustrationerne i følgende afsnit er eksempler på belysningsmateriellets udtryk og formsprog, som passer til hvert enkelt område og som sammen skaber en helhed og identitet for Egedal kommune. I appendiks 1 gives armatureksempler til de enkelte områder sammen med overordnede krav. Alt belysningsmateriel skal videre overholde de krav som stilles i belysningsplanens afsnit 3 og 4. Landsbyer Landsbyerne i Egedal Kommune bidrager i høj grad til oplevelsen af kommunens landskabsstruktur og til oplevelsen af kommunens identitet.

19 Belysningsstrategi Side 17 Fælles for kommunens landsbyer er, at de i mere eller mindre grad har en særligt velbevaret bystruktur og arkitektur af en historisk og kulturhistorisk høj værdi. Det er derfor vigtigt at belysning og belysningsmateriel i de landsbyer, som har belysning, bidrager til at fremhæve og understrege de særlige kulturhistoriske miljøer. I de større landsbyer er der siden 1960 erne bygget større boligområder i form af tæt lav bebyggelse omkring landsbyen. I landsbyerne findes: Trafikveje Særlige kulturmiljøer Boligområder I Ganløse er der tillige et centerområde. Dette behandles på samme måde som særlige kulturmiljøer (se nedenfor). Den fremtidige belysning i landsbyerne skal medvirke til at: Styrke oplevelsen af det særlige kulturmiljø der karakteriserer landsbyerne. Styrke oplevelsen af landsbyerne generelt. Skabe sammenhæng mellem landsbyerne. Trafikveje i landsbyer Trafikveje i landsbyerne behandles i sammenhæng med de særlige kulturmiljøer da trafikvejene typisk er de ældste veje i landsbyerne, og da de særlige kulturmiljøer typisk ligger centralt i byen og i sammenhæng med trafikvejene. På trafikveje i landsbyerne benyttes udelukkende moderne vejbelysningsarmaturer med plant glas og gode lystekniske egenskaber. Armaturet bør have et klassisk udseende og der benyttes som udgangspunkt hvidt lys med gode farvegengivende

20 Belysningsstrategi Side 18 egenskaber. Belysningsmateriellet kan indfarves i Egedal Kommunes særlige farve i de landsbyer hvor der findes særlige kulturmiljøer eller på hele strækningen. Særlige kulturmiljøer i landsbyer På lokalveje i de særlige kulturmiljøer i landsbyerne benyttes ligeledes et moderne vejbelysningsarmatur med plant glas. Her kan formsproget være mere neutralt end på trafikvejene. Armaturet monteres på rundkonisk rørmast og kort buet arm. Armaturet skal have gode lystekniske egenskaber og der benyttes varmt hvidt lys med gode farvegengivende egenskaber. På enkelte lokalveje i de særlige kulturmiljøer kan samme armatur som på landsbyernes trafikveje benyttes hvis vejen har en overordnet betydning i området og ønskes særligt fremhævet. Belysningsmateriellet bør indfarves i Egedal Kommunes særlige farve. Boligområder i landsbyer På lokalveje i boligområder benyttes vejbelysningsarmaturer med plant glas, gode lystekniske egenskaber og et varmt hvidt lys. Armaturerne skal have et flot, enkelt og tilpasset formsprog. Der skal ikke benyttes kuffertarmaturer o. lign.

21 Belysningsstrategi Side 19 Armaturer monteres på rundkonisk rørmast og ved brug af mastearm benyttes kort buet arm. I boligområderne benyttes i landsbyerne det samme armatur i alle landsbyer, dog kan man i Ganløse benytte 2 armaturer, hvoraf det ene skal være det samme som generelt bruges i landsbyerne. Oversigt over landsbyer i Egedal kommune Ganløse (særligt kulturmiljø, centerområde og boligområder) Slagslunde (særligt kulturmiljø og boligområder) Smørumovre (særligt kulturmiljø) Ledøje (særligt kulturmiljø og boligområder) Hove (særligt kulturmiljø og boligområde) Nybølle (særligt kulturmiljø) Svestrup (særligt kulturmiljø) Knardrup (særligt kulturmiljø) Søsum (særligt kulturmiljø og boligområde) Skenkelsø (særligt kulturmiljø og boligområde) Sperrestrup (særligt kulturmiljø, ingen belysning) Stenlille (særligt kulturmiljø, ingen belysning) Byer Størstedelen af kommunens borgere bor i byerne, men også for resten af kommunens indbyggere danner byerne den centrale ramme. Karakteristisk for byerne i Egedal Kommune er at der er tale om oprindeligt mindre byer, som siden 60 erne er vokset markant i form af adderede parcelhuskvarterer. Den oprindelige bystruktur og arkitektur kan endnu spores i højere eller mindre grad i den ældre del af byerne, kun Stenløse/Ølstykke adskiller sig herfra, idet størstedelen af den ældre bebyggelse blev nedrevet i samme periode, som byen for alvor begyndte at vokse. Med den fremtidige belysning skal kvaliteten og oplevelsen af byerne højnes både i dagslys i form af belysningsmateriel, som er tilpasset omgivelserne, og i mørketid i form af en bedre lyskvalitet, hvilket giver tryggere og smukkere byrum.

22 Belysningsstrategi Side 20 I byerne findes følgende områdetyper: Trafikveje Centerområder Boligområder Særlige kulturmiljøer Erhvervsområder Erhvervsområder behandles særskilt i næste afsnit. Den fremtidige belysning i byerne tager udgangspunkt i følgende: Trafikveje skal fremhæves og medvirke til at binde kommunen sammen og give kommunen en samlet visuel identitet. Centerområderne skal fremhæves særligt ved hjælp af belysningsmateriel. Boligområdernes monotoni skal brydes gennem brug af flere armaturer. Oplevelsen af det oprindelige bymiljø og arkitektur skal styrkes. Trafikveje i byer For at skabe sammenhæng i vejbilledet benyttes som udgangspunkt den samme armaturtype på alle trafikveje i byerne. Dette vil bidrage til at give kommunens byer en fælles identitet samtidig med at muligheden for at orientere sig i kommunen øges. Undtaget herfra er trafikveje i særlige kulturmiljøer, der behandles efter principperne for disse områder. På trafikvejene ønskes et armatur med et neutralt, flot og moderne formsprog, da det skal anvendes i mange forskellige typer områder. Armaturet monteres på rundkonisk rørmast. På

23 Belysningsstrategi Side 21 trafikveje i centerområder samt hvor der er boliger benyttes varmt hvidt lys med gode farvegengivende egenskaber.-, På trafikveje, hvor der ikke ligger boliger op til vejen, kan benyttes mere effektive lyskilder. Centerområder Centerområderne er de områder i byerne, hvor kommunens borgere og handelslivet samles. Belysning og belysningsmateriel skal højne kvaliteten af de centrale offentlige rum og bidrage til at skabe et levende centrum - også i mørketiden. Det anbefales, at man i disse områder benytter indfarvet belysningsmateriel i den farve, der er udvalgt for Egedal Kommune. I centerområder benyttes en kombination af moderne vejbelysningsarmaturer og parklygter, hvor vejbelysningsarmaturet sikrer god visuel komfort for ren færdselsbelysning og parklygterne bidrager til at fremhæve disse områder som særlige og centrale. Vejbelysningsarmaturet skal have plant glas og et enkelt, flot og moderne formsprog. Parklygterne giver lidt rumlys til facader og butikker her, hvor bebyggelsen ofte er lidt tættere. I centerområder benyttes varmt hvidt lys med gode farvegengivende egenskaber. Brugen af vejbelysningsarmaturer og parklygter kan suppleres med belysning af udvalgte skulpturer og træer, som bidrager til at skabe rumlighed og identitet. Der kan benyttes forskellige parklygter i de forskellige byer, så centerområderne i Smørumnedre, Ølstykke Stationsby og Stenløse/Ølstykke markeres med hver deres parklygte.

24 Belysningsstrategi Side 22 Veksø adskiller sig fra de andre byer ved at den centrale del af byen er den oprindelige bebyggelse. I Veksø behandles byens centerområde derfor som særligt kulturmiljø. Parklygter monteres på medfølgende mast eller vægmonteres og der benyttes varmt hvidt lys med gode farvegengivende egenskaber. Der benyttes parklygter med gode lystekniske egenskaber. Eventuel supplerende belysning af træer og skulpturer skal følge de retningslinjer, der er givet i afsnit 4 og belysningsmateriellet skal tilpasses både i farve, form og størrelse og belysningen må heller ikke her blænde siddende og gående. Boligområder i byer Byerne består primært af boligområder i form af tæt lav bebyggelse. For at skabe bedre mulighed for at orientere sig i de relativt ensartede boligområder, kan de forskellige boligområder differentieres gennem brug af flere typer belysningsmateriel. Der kan i Ølstykke/Stenløse arbejdes med 4-5 forskellige armaturtyper, i Ølstykke Stationsby med 2-3 armaturtyper og i Veksø med 2-3 armaturtyper. I Smørumnedre fortsættes i boligområderne med det armatur, der er benyttet ved den nylige kabellægning. I eventuelle nye områder kan et andet armatur benyttes.

25 Belysningsstrategi Side 23 Der benyttes i boligområder armaturer med gode lystekniske egenskaber, monteret på rundkonisk rørmast. Der benyttes varmt hvidt lys med gode farvegengivende egenskaber. En del boligkvarterer består af en lidt bredere hovedvej (en primær lokalvej) med stikveje (sekundære lokalveje). Mastehøjden kan i sådanne tilfælde varieres, så den er højere på hovedvejen end på stikvejene. Eventuelt kan en lang buet mastearm benyttes på hovedvejen og en kort buet mastearm på stikvejen. Mastehøjden skal altid tilpasses omgivelserne, så den ikke bliver for høj. Ved rækkehusbebyggelser kan vejbelysningen med fordel suppleres med en god funktionsbelysning i form af vægmonterede armaturer eller pullerter ved eksempelvis parkeringsarealer o. lign. Særlige kulturmiljøer i byer Både trafikveje og lokalveje behandles særligt i disse kulturmiljøer. På trafikveje benyttes et andet armatur end på lokalveje for at markere vejens betydning. Belysningsmateriellet i de særlige kulturmiljøer bør indfarves i den til Egedal Kommune

26 Belysningsstrategi Side 24 udvalgte farve for derved at styrke den særlige karakter i disse områder. På trafikveje i de særlige kulturmiljøer benyttes udelukkende moderne vejbelysningsarmaturer med plant glas og gode lystekniske egenskaber. Armaturet bør have et klassisk udseende og monteres på rundkonisk rørmast med kort buet arm. Der benyttes varmt hvidt lys med gode farvegengivende egenskaber. På lokalveje i de særlige kulturmiljøer i byerne benyttes ligeledes et moderne vejbelysningsarmatur med plant glas. Her kan formsproget være mere neutralt end på trafikvejene. Armaturet monteres på rundkonisk rørmast og kort buet arm. Armaturet skal have gode lystekniske egenskaber og der benyttes varmt hvidt lys med gode farvegengivende egenskaber. På enkelte lokalveje i de særlige kulturmiljøer kan samme armatur som på trafikvejene benyttes hvis vejen har en overordnet betydning i området og ønskes særligt fremhævet. Oversigt over byer i Egedal Kommune: Veksø Trafikveje Boligområder Særligt kulturmiljø/centerområde Erhvervsområde Smørumnedre Trafikveje Boligområder Centerområde Erhvervsområde Stenløse/Ølstykke Trafikveje Boligområder

27 Belysningsstrategi Side 25 Centerområder Erhvervsområde Ølstykke Stationsby Trafikveje Boligområder Centerområde Særligt kulturmiljø Erhvervsområde Erhvervsområder Erhvervsområderne i Egedal Kommune er relativt rene erhvervsområder, som kun i begrænset omfang er blandet med boligbebyggelse og ligger i udkanten af eller helt udenfor byerne. Belysningen i erhvervsområderne kan derfor planlægges primært med energieffektivitet og god driftsøkonomi for øje. Armaturerne skal have plant glas og en god lysteknik. Armaturet monteres på rundkonisk rørmast. Der benyttes drift- og energieffektive lyskilder. Kildedal Park adskiller sig fra de øvrige erhvervsområder ved at være udlagt til et ferie- og oplevelsescenter. Det anbefales at belysningen i Kildedal Park planlægges i samspil med den øvrige planlægning af området og i tråd med principperne i nærværende belysningsplan. Stier Egedal Kommune har et veludviklet stinet der binder byerne sammen både internt og med hinanden. Belysning og belysningsmateriel skal som på trafikvejene i byerne understrege stinettet, som det der binder kommunens forskellige byer og byområder sammen. Der skal derfor benyttes samme armatur på hele stinettet de steder, hvor der ønskes belysning.

28 Belysningsstrategi Side 26 Der skal på stier benyttes et vejbelysningsarmatur med et enkelt og moderne formsprog, plant glas og gode lystekniske egenskaber. Armaturet skal monteres på rundkonisk rørmast. Lyskvaliteten skal være god med gode farvegengivende egenskaber og et varmt hvidt lys. Grunden til at vælge et lille vejbelysningsarmatur frem for en lygte er dels, at det giver mere effektive anlæg med højere visuel komfort og dels, at det giver en belysning, som ikke skaber lysbarrierer eller fjernvirkning. Det åbne land Der etableres som udgangspunkt ikke belysning i det åbne land. Undtagelser herfra er følgende: Signalregulerede kryds (skal belyses) Rundkørsler (bør belyses, eventuelt i form af supplerende belysning) Skoleveje, hvor der er tæt eller tung trafik (kan belyses, hvis der er trafiksikkerhedsmæssige hensyn der taler herfor) Ved belysning i åbent land skal belysningen altid være afskærmet og nedadrettet således at blænding og lysforurening i videst mulig omfang undgås.

29 Belysningsstrategi Side 27 Sommerhusområder Der etableres ikke færdselsbelysning i sommer- og fritidshusområder. Funktionsbelysning ved offentlige ejendomme Egedal Kommune ejer og driver et stort antal offentlige ejendomme, hvor der findes et anseligt antal belysningsanlæg til funktionsbelysning. Funktionsbelysning ved kommunens ejendomme skal følge de retningslinier der er givet for funktionsbelysning i afsnit 5. For funktionsbelysningen ved større offentlige ejendomme som eksempelvis skoler og plejehjem bør belysningsmateriellet vælges således at det fås i udgaver til både mast og vægmontering. Ved skoler skal der benyttes belysningsmateriel som kan holde til slid, leg og hærværk for at sikre en fornuftig driftsøkonomi. Armaturer ved skoler og plejehjem kan som vejbelysningsarmaturerne indfarves. Eksempler på armaturserie til henholdsvis plejehjem og skoler

30 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side GENERELLE RETNINGSLINIER FOR FÆRD- SELSBELYSNING For at sikre en færdselsbelysning af god kvalitet som opfylder kommunens vision og målsætninger, præsenteres her de rammer indenfor hvilke Egedal Kommunes fremtidige belysning skal planlægges. 3.1 KRAV TIL UDFORMNING AF BELYSNINGSAN- LÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal tilpasses den belysningsopgave, som skal løses, og de omgivelser der forefindes. Belysningsplanen vil i det følgende angive retningslinjer for valg af belysningsmateriel således at der skabes en driftseffektiv, sammenhængende, harmonisk og funktionel belysning i Egedal Kommune. For den almene færdselsbelysning retter behovet sig mod færdsel, sikkerhed og almen orientering. Jf. områdeopdelingen i afsnit 2 skal der afhængigt af hvilken type vej eller gade, beliggenhed, trafik eller omgivelser der er tale om, individuelt tages stilling til: Belysningsklasse Anlægstype og belysningsprincip mast, vægmonteret, ensidet, tosidet eller kombinationer Skala på udstyr Armaturtyper vejbelysningsarmatur eller lygte Lyskilder Samspil med supplerende belysning

31 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 29 Belysningsanlægget skal dels opfylde en række lystekniske krav herunder en given belysningsklasse og dels en række særlige krav til udformning og funktion af armaturer, lyskilder, master samt forsynings- og styringsforhold. De forskellige krav varierer, afhængig af hvilken type område belysningsanlægget etableres i. Gennemgående skal de nuværende belysningsanlæg opgraderes med vægt på bedre lysteknisk kvalitet og moderne tilpasset belysningsmateriel, og der skal lægges vægt på tryghed, sikkerhed, rumlighed og genkendelighed. Lyse belægninger giver bedre udnyttelse af lyset, hvorfor der kan være store energimæssige besparelser at hente. Fremtidens belysning skal i langt højere grad end den nuværende belysning, tilpasses området, således at der skabes sammenhæng og harmoni, hvorved omgivelsernes genkendelighed og dermed orienteringsevnen bedres. Der er tre bagvedliggende idéer for den fremtidige belysning: Tilpasning: Dimensionerne skal være i harmoni med omgivelsernes skala, og armaturerne skal belyse det, de er opsat for. Belysning af omgivelserne udenfor vejen (private grunde mv.) skal minimeres, ligesom der skal tages hensyn til nattehimmel, risiko for blænding, god lysfarve mv. Anlægsudformning, master, armaturer og lyskilder og deres fremtræden ved dag og ved nat tilpasses det enkelte områdes karakter og anvendelse og tilpasses det samlede vejprofil. Sammenhæng: I områder der visuelt, arkitektonisk og funktionsmæssigt hører sammen vælges indbyrdes sammenhørende stil for anlæg og materiel i den almene færdselsbelysning. Det er f.eks. en gennemgående armaturserie og ma-

32 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 30 steserie, fra hvilke der anvendes forskellige udgaver og størrelser efter det præcise lokale behov. Differentiering: Belysnings- og udstyrsniveau differentieres ifht. områdets betydning, således at både belysningsniveauet og udstyrsniveauet anvendes til at signalere stedets betydning i kommunens betydningshierarki. F.eks. lyssættes hovedvejen gennem byerne anderledes end boligområder eller husrækker. Generelt er det vigtigt at skabe balance mellem lys og mørke for at kontrasten herimellem ikke bliver for stor og stresser øjet. Ved planlægning af færdselsbelysning, skal man derfor altid være opmærksom på at undgå: Fjernvirkning: Lyspunkter ses på lang afstand og forstyrrer helhedsoplevelsen af omgivelserne. Barrierevirkning: Lyspunkter bremser blikket og forstyrrer oplevelsen af bagvedliggende områder. Blænding: Blænding opstår som oftest når kontrasten mellem lys og mørke er for stor, typisk når lyskilden eller stærkt lysende armaturdele er synlige indenfor normale synsretninger. Det slører synligheden af gaden (synsnedsættende blænding) eller er stærkt generende (ubehagsblænding). Lysforurening: Lysforurening er spildlys fra eksempelvis dårligt afskærmede armaturer. Lysforurening har en lang række negative konsekvenser for bl.a. oplevelsen af nattehimmelen og det åbne land. Belysningsklasser Vejbelysningsreglerne specificerer en belysningsklasse, som dækker over en række lystekniske kvalitetskrav til et belysningsanlæg, der er rettet mod behovet for synsforhold for bestemte brugere af bestemte veje og områder. Disse omfatter belysningsniveau (hvor meget lys der rammer vejbanen), lumi-

33 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 31 nansniveau (hvor lys vejbanen fremstår), regelmæssighed (jævnhed) af belysningen og blændingsforhold. Belysningsklassen vælges efter vejens eller byrummets type og anvendelse, trafiktæthed, trafikforhold, beliggenhed og betydning, således at synsforholdene for de aktuelle brugere sikres. Der er således en række belysningsklasser for trafikveje/lokalveje, en række for kryds, rundkørsler o.l., samt en række for stier. Ved projektering af belysningsanlæg sikres det gennem lysberegninger at belysningsklassens kvalitetskrav bliver opfyldt. Veje Med udgangspunkt i vejbelysningsreglerne arbejdes der med følgende principielle belysningsklasser for veje i byområder i Egedal Kommune. Belysningsklasserne er vejledende, og det er muligt at gå en klasse op eller ned såfremt det i projekteringen af et belysningsanlæg vurderes aktuelt. Der henvises i øvrigt til vejbelysningsreglerne for yderligere information Belysningsklasse Trafikveje Høj hastighed (60-70 km/t) Middel hastighed (50 km/t) Lav hastighed (30 km/t) Fodgængere på Cyklister på kørebanen kørebanen 2-3 spor 4 spor Nej Nej L7a* L6** Nej Nej L7b L7a Nej Ja L7a L7a Ja Ja/nej L6 L6 Ja ja LE4 - Lokalveje Stier Lokalveje i centrale byområder Lokalveje med lav eller spredt bebyggelse Stier i egentligt trafiksystem Rekreative stier Minimum E1 E1 - E2 E2 Ingen krav Fodgængerområder, herunder fortove, pladser og andre gangarealer E2

34 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 32 Parkeringspladser * Ved midterrabat < 3 m. er belysningsklassen L7b. ** Ved midterrabat > 3 m. er belysningsklassen L7a. E4 eller E2 afhængig af placering og behov Stibroer og stitunneler På stibroer benyttes samme belysningsklasse som på den tilstødende sti. I stitunneler som er belyst både dag og nat skal belysningsstyrken på stitunnelens gulv være min. 25 lux om dagen. Om natten kan belysningsniveauet være lavere. Det anbefales, at stitunneler generelt males lyse for at sikre den bedste udnyttelse af lyset. Det er dog vigtig at tænke på overgangen mellem stitunneler og omgivelser således at ikke kontrasten bliver for stor så omgivelserne opleves mørke.

35 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 33 Hastighedsregulerende foranstaltninger Hastighedsregulerende foranstaltninger, såsom bump, heller o. lign., skal belyses, så der er direkte lysindfald på de flader, som vender mod kørselsretningen. Kryds Signalregulerede kryds belyses altid uanset om det er i åbent land eller bymæssigt område. Belysningen er en hjælp til afstandsbedømmelsen og til at erkende vogn-baner, stoplinjer og krydsets indretning. I åbent land med prioriterede kryds (dvs. uden signalregulering) er der normalt ikke behov for belysning med mindre trafiksikkerhedsmæssige grunde taler herfor. I kryds vælges belysningsklassen så den svarer til den bedst belyste af de tilstødende veje. For kryds på trafikveje findes særlige belysningsklasser: Kryds på trafikveje Kryds på lokalveje Belysningsklasse på tilstødende vej L7a eller L6 L7B Belysningsklasse i kryds LE4 LE5 Belyses med den samme belysningsklasse som den bedst belyste af de tilstødende veje På belyste trafikveje med almindelige kryds hvor en lokalvej støder til eller krydser en trafikvej, har trafikken på lokalvejen vigepligt og der er normalt ikke behov for anden belysning end den som findes på trafikvejstrækningen. Busstoppesteder i nærheden af kryds skal indpasses i belysningen.

36 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 34 Rundkørsler Alle rundkørsler såvel i åbent land som i byer skal iht. Vejbelysningsreglerne indrettes med belysning, som dels giver synlighed af rundkørslen på passende lang afstand og dels giver gode synsbetingelser i rundkørslen og dens til- og frafarter. I rundkørsler vælges belysningsklassen, så den svarer til den bedst belyste af de tilstødende veje. Belysningsklasse i rundkørsel Rundkørsler uden cyklister eller fodgængere Som kryds* Rundkørsler med cyklister og/eller fodgængere do., minimum LE4* *) Det belyste areal omfatter cirkulationsareal, til- og frakørsler samt evt. overkørselsarealer og cykelsti eller -bane. De yderste 3,5 m af midterøen belyses altid svarende til klasse E1. Rundkørsler udformes forskelligt efter behovet. Specielt er der forskellige måder at føre cykelstier igennem eller forbi rundkørsler. Belysningen skal medvirke til at sikre cyklisters og gåendes sikkerhed og tryghed. Belysningen udstrækkes til de steder, hvor cyklister eller gående føres over kørebanen uanset om det sker i selve rundkørslen eller det sker i til-/ frafarterne. Hvis cyklisterne føres fra cykelsti ud på kørebanen i en vis afstand fra rundkørslen, så skal også disse steder belyses. Busstoppesteder i nærheden af rundkørslen skal indpasses i belysningen. I rundkørsler kan der med fordel suppleres med effektbelysning af midterøen for at gøre rundkørslen mere synlig og dermed øge trafiksikkerheden. Fodgængerfelter

37 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 35 Fodgængerfelter belyses altid enten ved vejbelysningen på stedet eller ved separat belysning. Dette er et lovkrav. Vejbelysningsreglerne anviser i hvilke tilfælde særskilt belysning er nødvendig i henhold til belysningsklasse F2 eller F1. Disse tilfælde kan i korthed sammenfattes til følgende beliggenheder: På ubelyste veje På frie strækninger (selv om der er vejbelysning) På belyste veje med lav belysningsstyrke dvs. E2 eller mindre På den højt prioriterede vej ved prioriterede kryds (men ikke nødvendigvis på den lavt prioriterede vej) Fodgængerfelter med anden kritisk beliggenhed (f.eks. dårlige oversigtsforhold, generende lys fra omgivelser). Strækninger hvor der kræves særskilt belysning af fodgængerfelt Belysningsklasse i fodgængerfelt Lokalveje med belysningsklasse E2 F2 Ubelyste veje Fodgængerfelt på lokalveje F2 F1 eller F2 Signalregulerede fodgængerfelter samt fodgængerfelter beliggende i forbindelse med rundkørsler belyses ikke særskilt. 3.2 GENERELLE KRAV TIL BELYSNINGSMATERIEL Den fremtidige færdselsbelysning skal etableres således at hele færdselsarealet belyses således at også de bløde trafikanter tilgodeses. Belysningsanlæggene skal følge de retningslinjer og krav der er angivet i nærværende rapport.

38 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 36 Særlige forhold kan forekomme, hvor husene ligger meget tæt på vejen i et meget smalt vejforløb, og hvor armaturer på master bliver for dominerende både i dagslys og i mørke. I stedet for at etablere vejbelysning kan man i sådanne vejforløb benytte muligheden for at udnytte husenes facader hvorved vejens forløb markeres. Armaturer Når man skal træffe valg vedrørende armaturtyper, er det vigtigt at der vælges et armatur, der opfylder de lystekniske krav der stilles til belysningen. Man har ofte set, at armaturtyper med arkitektoniske kvaliteter alene er valgt ud fra armaturets fremtoning i dagslys, uden særligt hensyn til hvordan belysningen fra armaturet påvirker byrummet i mørketiden. Dette sker på trods af, at valg af lyskilde og armatur er en væsentlig del af hvordan det opleves at færdes i et område i mørke. Valg af armatur skal ske ud fra både, dets lysvirkning i mørke, dets lystekniske effektivitet til at opfylde de lystekniske krav og dets fremtræden i dagslys. Armaturer skal generelt have vandret eller næsten vandret lysåbning i vandret montering og flad skærm eller let buet klar skærm. Herved undgås unødig blænding. Armaturerne skal være vel afskærmede og må ikke give unødig blænding, herunder blænding ind ad vinduer Ønsker man at armaturerne skal være synlige på afstand kan der anvendes armaturer med svagt lysende armaturhus eller andre svagt lysende armaturdele. De færreste armaturer med opal skærm kan anbefales. Der er aktuelt relativt få armaturserier, som er bredt anvendelige i henhold til de ønsker og krav, der stilles i nærværende rap-

39 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 37 port. Udviklingen går dog generelt hen imod armaturtyper, der lever op til de krav der stilles til vejbelysningen i Danmark, hvilket sandsynligvis vil bringe flere velegnede armaturserier på markedet i fremtiden. Lyskilder Valg af lyskilder må altid ske efter en afvejning af deres virkning på det visuelle miljø, behov for begrænsning af blænding og fjernvirkning, driftsomkostninger, energiforbrug og efter en samlet planlægning af det område der skal belyses. Ved belysning i kulturmiljøer, hovedstrøg og i boligområder skal der fortrinsvist anvendes kvalitetslyskilder med varmt hvidt lys og god farvegengivelse, eksempelvis metalhalogen eller kompaktlysrør således at omgivelserne fremhæves optimalt. Som udgangspunkt skal lyskildens farvegengivelse være større end 80 R a og farvetemperaturen skal ligge mellem K. Følgende er en beskrivelse af de mest typiske lyskilder der benyttes i dag: Metalhalogenlamper med klar kolbe anvendes til større og trafikerede gader, hvor de monteres i mindst 6 m højde. Denne begrænsning gælder dog ikke i armaturer med dobbelt reflektorsystem eller med mat skærm. Typer af metalhalogenlamper med stiftssokkel eller dobbelt sokkel anvendes i projektører og lignende, som mest anvendes til supplerende belysning. Metalhalogenlamper med mat kolbe samt Kompaktlysrør anvendes, hvor lyskilden er synlig i armaturet og det samtidig monteres i lavere højde end 6 m (når belysningsklassens krav giver mulighed herfor). LED (Light Emitting Diode) kan med fordel anvendes på lokalveje. Mange LED vejbelysningsarmaturers lystekniske

40 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 38 egenskaber og kvaliteter er i dag på højde med de bedste af de andre vejbelysningsarmaturer som anvendes. Ra 80 og farvetemperatur 3000 K. Højtryksnatriumlamper som giver gulligt lys og har ringe farvegengivelse anvendes i udgaver med klar kolbe udelukkende til trafikveje, hvor der er høje krav eller ønske om et højt belysningsniveau. Dette gælder eksempelvis rene erhvervsområder samt store trafikveje uden krav til særlig identitetsskabende karakter. Disse steder kan der desuden være ønske om højtryksnatriumlampens lange lyskildelevetid. Ra 65 og farvetemperatur 2000 K. White SON er en type højtryksnatriumlampe (med forhøjet damptryk), som har god farvegengivelse og et farvespektrum, som passer godt til stærkt røde, gule og lysegrønne nuancer, f.eks. til røde murstensfacader. Dens lysudbytte (40-50 lm/w) er ikke så højt som metalhalogen, og skal ikke bruges til kommunens færdselsbelysning, men den kan anvendes til supplerende belysning, hvis metalhalogen ikke giver tilfredsstillende farve. Ved planlægning og projektering er det vigtigt at lyskildevalget er tilpasset formålet, f.eks. at der vælges korrekt wattage for at opnå så høj energieffektivitet som muligt. Endvidere skal man være opmærksom på, om man benytter en lyskilde med klar eller mat kolbe. En klar kolbe sikrer den bedste ydeevne, men en mat lyskilde virker mindre skarp over for lette trafikanter. Der skal altid anvendes samme type lyskilde inden for en sammenhængende vejstrækning, men wattagen kan varieres afhængigt af lokale forhold og krav til belysningsklasse.

41 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 39 Under EU Ecodesign of Energy-Using Products Directive, som blev vedtaget i 2008, fremsætter EU krav til vejbelysningsprodukters (Public Street Lighting products) energieffektivitet, miljøpåvirkning mm. Produkter dvs. lyskilder og armaturer som opfylder kravene vil samtidig give de laveste livscyklusomkostninger (LCC, Life Cycle Costs) for forbrugeren, dvs. den som etablerer og driver vejbelysningen, når de gældende kvalitetskrav til belysningen i øvrigt er opfyldt. Indenfor vej- og gadebelysning Public Street Lighting angår direktivet udelukkende produkter til almen belysning. Produkter til skabelse af stemning (Ambience) og æstetik (City beautification), dvs. produkter til supplerende belysning er ikke omfattet. For de danske kommuner betyder dette, at flere af de lyskilder, der anvendes i en stor del af de gamle anlæg, skal udskiftes, herunder kviksølvlyskilder og nogle typer lysstofrør. Det er i den henseende vigtigt at denne udskiftning sker uden at en forringelse af belysningens kvalitet finder sted. Master Der skal i Egedal Kommune anvendes enten rundkoniske rørmaster eller lige rørmaster. Bertlede master dvs. master, som er sammensat af flere stykker rør i forskellige dimensioner - må ikke benyttes i Egedal Kommune. i Firkantede master må udelukkende benyttes hvis der er tale om særlige designmaster til pladser og lignende. Alle master skal være galvaniserede eller have tilsvarende rustbeskyttelse. Malede master skal som udgangspunkt være pulverlakerede, alternativt sprøjtemalede på værksted. Maling skal være i glans 50. Mastehøjden skal generelt være så lav som mulig under hensyntagen til skalaen i omgivelserne og opfyldelsen af den relevante belysningsklasse, normalt 5-7m høje master i vejbelys-

42 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 40 ningen. For parklamper skal der dog tages højde for hærværk og mastehøjden bør som udgangspunkt ikke være under 4 m. Der anvendes primært ensidig masteplacering med master placeret i samme vejside. Mastehøjden skal i sammenhængende vejforløb danne en ren visuel linje som understreger vejens forløb. Der skal være balance mellem masteafstand og mastehøjde. På boligveje bør master om muligt placeres ud for skel mellem ejendomme således, at lysindfald som kan genere beboerne undgås. Belysningsmasternes placering bør af hensyn til den omkringliggende natur først påbegyndes i umiddelbar nærhed af indgangen til bymæssig kontekst, og således at bilister gøres opmærksomme på at de kører ind i bebygget område. På veje med vejtræer placeres master som udgangspunkt i trærækken og så vidt muligt mellem to træer. På veje hvor det er nødvendigt at placere master tæt på kørebanen og de ikke er beskyttet af autoværn eller lignende, skal der afhængigt af hastigheden anvendes eftergivelige master eller opsættes autoværn, jf. vejregel om faste genstande. Generelt skal master tæt på kørebanen undgås hvis muligt. Der må ikke benyttes lange mastearme i Egedal Kommune og mastearmen skal tilpasses mast og armaturs samlede udtryk.

43 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side STYRINGSPRINCIPPER I Egedal Kommune benyttes central styring. For at minimere energiforbruget og begrænse lysforureningen skal alle vejbelysningsanlæg derudover kunne styres på følgende måde: Tænd/sluk på baggrund af dagslysmålinger eller i angivne tidsrum Dæmpning af lyset på trafikveje i angivne tidsrum Belysningsanlæggene skal ved projektering opdeles på hensigtsmæssige grupper i forhold til følgende principper: Belysning i rene erhvervsområder skal kunne slukkes om natten. Belysning i åbne områder skal kunne slukkes/dæmpes om natten, med undtagelse af lysregulerede kryds jf. vejbelysningsreglerne. Eksisterende tændingsområder bør opdeles i mindre enheder for i fremtiden at give mulighed for delslukning/dæmpning.

44 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 42 Dæmpning og energibesparelse Som følge af energikrisen i starten af 1970 erne har det tidligere været kutyme i mange kommuner at slukke hver anden gadelampe i de sene aftentimer. I nyere tid har nogle kommuner valgt og flere overvejer at slukke helt eller delvist for vejbelysningen på tidspunkter hvor trafikmængden er reduceret. I førstnævnte tilfælde medfører det at kravene til belysningens regelmæssighed ikke opfyldes, og i begge tilfælde vil det være en forringelse af trafiksikkerheden for især de bløde trafikanter samt skabe mørke og utrygge omgivelser for beboerne. Ingen af disse metoder må derfor benyttes i Egedal Kommune. Derimod kan dæmpning af lyset anbefales på strækninger, hvor der typisk sker en reduktion i trafikmængden i de sene aftentimer. Dette gælder dog kun trafikvejene, på lokalveje skal belysningen ikke dæmpes. Her er lysniveauerne så lave, at den økonomiske og energimæssige gevinst ved en dæmpning er uden særlig betydning. Ved renovering og ved etablering af nye vejbelysningsanlæg, bør der være indbygget mulighed for at dæmpe vejbelysningen. Særligt er LED-lyskilde-baserede vejbelysningsanlæg velegnede til at der foretages dæmpning. Anbefalingen om at det kun sker på trafikveje gælder også for vejbelysningsanlæg med LED som lyskilde. Lokalvejene har i forvejen meget lave belysningsniveauer, hvorfor en dæmpning ofte vil medføre at veje og stier opfattes som utrygge. Dæmpning på lokalveje vil kun give en ringe besparelse i energiomkostningerne.

45 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side ENERGIEFFEKTIVITET En fornuftig sammenhæng mellem funktionalitet, æstetik, energieffektivitet og driftsøkonomi bør være en grundlæggende måde at arbejde med lys på i Egedal Kommune. Ved planlægningen af et belysningsanlæg er der mange faktorer der spiller ind ud over energieffektiviteten. Belysningen og belysningsanlægget skal være tilpasset omgivelserne, have den bedst mulige lysteknik og en kvalitet som afspejler de omgivelser det placeres i, og ønsket om energieffektivitet skal afvejes i forhold hertil. Dertil skal det ved planlægningen sikres at belysningsanlægget har en sund driftsøkonomi. Det handler om at tilstræbe den bedst mulige energieffektivitet i forhold til den ønskede kvalitet. God planlægning og viden om lys vil sikre markant bedre belysningsanlæg med en bedre energieffektivitet, en bedre driftsøkonomi og en bedre lyskvalitet. I Egedal Kommune skal der løbende inkorporeres nye teknologier, men ikke før de har vist sig at kunne holde og før kvaliteten er i orden. Dette har betydning for den fremtidige drift, idet man i løbet af hele belysningsanlæggets forventede levetid skal kunne indkøbe de nødvendige reservedele og således at energiforbruget er som forventet. Udover at tilstræbe den bedst mulige energieffektivitet er der en forventning om, at når der inkorporeres og investeres i nye teknologier vil der være en gevinst i form af lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, måske bedre fremkommelighed for trafikken og lavere miljøomkostninger (som ofte imødegås alene ved den højere energieffektivitet, men også ved anvendelse af materialer som kan genanvendes ved et mindre energiforbrug end tidligere produkter).

46 Generelle retningslinier for færdselsbelysning Side 44 Når der investeres i vejbelysningsanlæg er det derfor vigtigt, at der vælges med udgangspunkt i følgende tre begreber: BAT (Best Available Technology), LCC (Life-Cycle Costs) og ECOdesign-direktivet. BAT: Best Available Technology. Ny teknologi skal implementeres når det vurderes at denne er bæredygtig og kan levere den lyskvalitet der ønskes. Der benyttes ikke ny teknologi fordi den er ny; der benyttes teknologi som er afprøvet og undersøgt og som virker. Best available technology er forskelligt afhængigt af opgaven og den ønskede lyskvalitet. Hvad der er best available technology i ét projekt kan være en helt anden i et andet projekt. Dette afhænger af, hvilket lys man ønsker. LCC: LifeCycle Cost. Der benyttes materiel med de laveste livscyklus-omkostninger. Her er energiforbruget den overvejende faktor, men også lyskildens pris, drift, miljøforhold ved produktion og bortskaffelse med videre er vurderet. EU ECO Design Direktiv: Ved valg af lyskilder skal der tages højde for Direktivet, som medfører udfasning af en række lyskilder i de kommende år, herunder kviksølv som udfases helt i 2015 og visse lysstofrør. LED til vejbelysning Erfaringerne med LED-baserede anlæg skal indgå, når det overvejes at investere i større vejbelysningsanlæg. Ved mindre anlæg og i forbindelse med renovering af udtjente vejbelysningsanlæg kan det være en god hjælp til indhentning af erfaringer for drift og vedligehold, at der inkorporeres LED-baserede vejbelysningsanlæg. I Egedal Kommune skal udviklingen af LED og andre nye lyskilder fortsat følges, men implementeres først i vejbelysningen i stor udstrækning, når udviklingen er langt nok fremme. LED kan med fordel benyttes i den supplerende belysning i kommunen.

47 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side GENERELLE RETNINGSLINIER FOR ØVRIG BELYSNING 4.1 FUNKTIONSBELYSNING VED KOMMUNALE EJENDOMME Funktionsbelysning der etableres ved offentlige bygninger og anlæg, som eksempelvis idrætsanlæg og skoler, skal være koordineret med konceptet for belysningen i Egedal Kommune. Funktionsbelysning defineres som lygter, vægarmaturer, pullerter, projektørbelysning og lignende belysning, der etableres ved eksempelvis indgangspartier, parkeringspladser og gangarealer omkring bygninger samt på idrætsarealer. Særligt ved idrætsanlæg bør man være opmærksom på at funktionsbelysningen ikke blænder eller skaber unødig lysforurening idet man her typisk benytter meget store mængder lys. Belysningen må gerne oplyse bygninger men skal være afskærmet ud-ad-til, så den ikke blænder, ikke danner lysbarrierer og ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. Al belysning bør være nedadrettet og armaturer med uafskærmet lyskilde eller opalafskærmning skal undgås idet de ofte vil blænde og/eller skabe fjernvirkning og lysforurening. Man kan med succes arbejde bevidst med funktionsbelysning af indgangspartier, som fremhæver disse på en tydelig måde eller med armaturer der giver en smule lys på facaderne, hvorved bygningens form og tredimensionalitet fremhæves. Herved bidrager funktionsbelysningen til at skabe rumlighed og genkendelighed i omgivelserne.

48 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 46 Eksempler på væghængte armaturer med nedadrettet belysning. Lygten til højre har en optik som sikrer at lyset rettes nedad og dermed ikke blænder selv om den ikke er afskærmet på samme måde som eksemplerne ovenfor. 4.2 ANBEFALINGER TIL PRIVAT BELYSNING Privat belysning omfatter eksempelvis belysning ved private boliger og erhvervsejendomme i byen og i det åbne land samt butiksbelysning og dertilhørende skiltebelysning. Det anbefales generelt, at belysningsudstyr vælges ud fra en samlet vurdering af udstyrets udseende i dagslys og de lystekniske egenskaber, således at der opnås et godt helhedsbillede både om dagen og om natten, og således at blænding og lysforurening undgås. De vigtigste ting, man skal være opmærksom på, for at opnå en hensigtsmæssig belysning, der ikke generer omgivelserne, er: Belysningen skal som hovedregel være nedadrettet og afskærmet, således at lyskilden ikke er synlig og blænding undgås. Rundstrålende parkarmaturer og lamper med opal skærm bør derfor som hovedregel undgås. (Særlige armaturer med optik, der giver et diskret lysende armaturhus, kan dog eventuelt anvendes). For at undgå lysforurening bør lyskilden placeres så lavt som muligt under hensyntagen til belysningens funktion. Dette er særligt vigtigt i og på grænsen til det åbne land. For armaturer, der er opsat på bygninger, gælder særligt:

49 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 47 Armaturet må gerne give lys til den flade, som armaturet sidder på, hvorved der skabes rumlighed og genkendelighed. Dette kan med fordel benyttes ved f.eks. indgangspartier og særlige, bygningsmæssige detaljer. Armaturets størrelse og design bør tilpasses bebyggelsens udtryk. Lysstyrken skal tilpasses omgivelserne, herunder både lys både fra armaturet og fra den belyste flade. Belysningsniveauet i udstillingsvinduer skal være tilpasset omgivelserne og armaturerne må ikke blænde forbipasserende. Skilte bør som hovedregel ikke belyses indefra, men kan belyses udefra med afskærmede spots. Anmassende og generende effektbelysning som f.eks. blinkende og løbende lys bør aldrig benyttes. I erhvervsområder, hvor man typisk benytter meget store mængder af lys, bør man særligt være opmærksom på at belysning af udendørs arealer ikke blænder eller skaber unødig lysforurening. Nedadrettet og afskærmet belysning med begrænset lyspunktshøjde vil kunne afhjælpe størstedelen af de gener man typisk oplever i disse områder. Eksempel på armatur med en lysåbning der er vendt skråt opad og et armatur med nedadrettet lysåbning. Butikker og andre centererhverv kan i høj grad bidrage positivt til oplevelsen af vore byrum med stemningsskabende og korrekt belysningen af parkeringsarealer, indgangspartier og butiksvinduer. Der bør lægges vægt på, at belysningen tilpasses både den enkelte bygning og helheden. Anmassende belysning, som

50 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 48 fremhæver den enkelte butik eller butiksskilt er ødelæggende for helheden og bør undgås. Eksempler på skilte-, indgangs- og butiksbelysning. Første billede viser skiltebelysning med dårligt tilpasset og blændende armaturer. Andet billede viser en indbydende indgangsbelysning, som ikke blænder. Tredje billede viser et udstillingsvindue med tilpasset belysningsniveau og uden blænding af den forbipasserende. Ved private boliger bør udendørs belysning begrænses og der bør lægges vægt på at undgå lysforurening af tilgrænsende åbne områder og naboejendomme. Lavtsiddende ledelys i indkørsler og belysning ved indgangen kan dog være hensigtsmæssigt eventuelt styret af bevægelsessensorer. I det åbne land er det særligt vigtigt at udendørs belysning begrænses så meget som muligt. Nødvendig udendørs belysning skal være nedadrettet og afskærmet og lyskilden skal placeres så lavt som muligt og helst i umiddelbar forbindelse med bygninger. Ved indkørsler, ridebaner m.v. kan der udelukkende etableres lavtsiddende ledebelysning. I det åbne land bør der også lægges vægt på at undgå lysforurening fra bygninger. Særligt store og højtsiddende vinduespartier glasgavle og vinduesbånd i tagfladen, kan medføre unødig oplysning af omgivelserne. Vinduer i gavle og tagflader bør derfor begrænses, særligt i værdifulde landskaber og hvor bebyggelsen er synlig på stor afstand.

51 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 49 Nedadrettet belysning med afskærmet lyskilde sikrer en god funktionsbelysning uden gener. I forbindelse med ansøgninger om landzonetilladelser tager Egedal Kommune udgangspunkt i disse retningslinier for at sikre mod lysforurening i det åbne land. Opal skærm, manglende afskærmning og synlige lyskilder skal undgås da det blænder øjet og skaber lysbarrierer.

52 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side SUPPLERENDE BELYSNING Supplerende belysning etableres på udvalgte steder for at give stemning, forbedre synlighed eller for at markere udvalgte elementer. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at arbejde med belysning af udvalgte træer og skulpturer, hvorved der skabes genkendelighed og rumlighed. Vigtige bygninger i kommunen fungerer ofte som landemærker eller orienteringspunkter. Disse er en vigtig del af både byens/landsbyens og hele kommunens identitet, og bør fremhæves af enkelte og stemningsskabende eller overraskende lysoplevelser tilpasset området. Enkel belysning som skaber et rum for ophold. Bænken er belyst af en enkelt projektør. Her er der benyttet en gobo-projektør, som giver lyspletten det stribede mønster. I de centrale dele af landsbyer og i centerområder er belysningen mange steder sparsom, hvorved de om aftenen bliver et sort hul frem for et mødested. En fin belysning af udvalgte træer kombineret med en bænk eller en facadebelysning af særlige bygninger vil skabe identitet, rumlighed og mulighed for ophold til gavn for byens eller landsbyens beboere.

53 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 51 I byerne kan den supplerende belysning ske i form af små og store lys-oplevelser i form af eksempelvis belysning af træer, pladser, bygninger og skulpturer. Belysningen skal bidrage til at skabe en aktiv og levende bymiljø i døgnets mørke timer og vil medvirke til at gøre folk opmærksomme på stedets historie som et samlingspunkt, som kan bidrage til et øget tilhørsforhold til stedet. Belysning af skulpturer, bænke, træer og buske kan sammen med færdselsbelysningen af veje og stier skabe rumlighed, tryghed og mulighed for ophold. Belysningen skal tilpasses stedet, de unikke forhold og omgivelserne og den skal udføres med respekt for historien og de folk som bor der, ligesom belysningen i landsbyerne skal tilpasses til de ofte mørke omgivelser. Belysning af bygninger og bygningsværker Ved en belysning af udvalgte bygninger og bygningsværker kan der skabes genkendelighed i Egedal Kommune. Belysning af bygninger kan også bruges til at forvandle en uskøn bygning eller område til en attraktion om aftenen.

54 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 52 Bygninger kan fremhæves på flere måder gennem belysning. Her ses eksempel på en kirke belyst på to forskellige måder; På det første billede er kirken belyst udefra i form af en jævn facadebelysning, der aftager opefter. På billede nummer to er kirken belyst indefra og samtidig er der skabt rumlighed i kirkens omgivelser gennem belysning af udvalgte træer. Bygninger kan fremhæves ved hjælp af forskellige projektører, som giver bygningen en svag og jævn belysning. Det er vigtigt at projektørerne er velafskærmede og ikke blænder. Bygningerne kan også fremhæves ved hjælp af indvendigt lys, som markerer den i omgivelserne gennem lyset fra bygningens vinduer. Den jævnt oplyste facade eller det indvendig lys kan eventuelt kompletteres med et fint fremhævet indgangsparti eller belysning af et eller flere træer. Belysningen skal give et stemningsfuldt udtryk og tilpasses hver facades arkitektur, funktion og beliggenhed. Belysningen skal udføres på en respektfuld måde og den overordnede belysningsstyrke skal afbalanceres i forhold til omgivelserne. Også belysningsmateriellet skal tilpasses bygningen, både med hensyn til farve, formsprog og størrelse. For at sikre at facader ikke overbelyses, er der sat følgende maksimale lux niveauer for facadebelysning i Egedal Kommune:

55 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 53 Mørke omgivelser og landsbyer Facademateriale (Hvid)pudsede Mursten Maksimal middelbelysningsværdi i lux 15 lx 40 lx Centrale byrum i byerne (Hvid)pudsede Mursten 20 lx 50 lx Belysning af træer Udvalgte træer i kommunen kan fremhæves af belysning, hvorved de bidrager til at skabe rumlighed i det byrum de er placeret i. Når der arbejdes med belysning af træer, er det vigtigt at lyset rettes bevidst, så blænding og fjernvirkning undgås. For at beplantningens kvaliteter og egenskaber fremhæves naturligt, skal der arbejdes med lysets farvegengivelsesevne og farvetemperatur. Belysning af vertikale elementer såsom træer skaber rumlighed i byrummet. Træer belyses bedst nedefra så lyset aftager opad til. Træer skal som udgangspunkt belyses ved en jævn belysning nedefra, hvor belysningen aftager op igennem kronen, hvilket er omvendt af dagslysets retning. Herved opnås et spændende spil af lys og skygge i trækronen mens træets top roligt fortoner sig i nattehimmelen og lukker af for lysforurening. Belysningen må ikke blænde.

56 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side BELYSNINGSMATERIEL TIL SUPPLERENDE BE- LYSNING Parklygter Parklygter anvendes, hvor der ønskes mere rumlys og er et æstetisk dekorationselement, der benyttes, hvor man vil skabe mere identitetsskabende belysning og hvor man ønsker at armaturet skal indgå som æstetisk bidrag til gademøbleringen. Lygternes lysfordeling skal være afskåret så blænding undgås. Dette hindrer ikke lygterne i samtidigt også at udsende noget I gågader er belysning af træer og facader er et godt supplement til parklygter og skaber et behageligt byrum at opholde sig i. rumlys til belysning af personer, beplantning og bygninger. Der findes enkelte parklygter, med en optik der gør, at de kan opfylde kravene til færdselsbelysning. Der kan anvendes 2 parklygtetyper: Moderne parklygter med et effektivt dobbelt reflektorsystem der sikrer en hovedsageligt nedadrettet lysfordeling med en

57 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 55 god afskæring ( cutt-off ) og en vis mængde rumlys udad og opad hidrørende fra diffust reflekterende armaturdele. Klassiske parklygter, der er moderniseret med reflektor og lyskilde i hatten. Der kan være tale om flere typer reflektorer til henholdsvis rotationssymmetrisk, langstrakt og asymmetrisk lysfordeling. Rundstrålende parklygter bør generelt undgås. Rundstrålende lygter har den bivirkning, at de kan virke blændende, hvis de ikke har noget opretstående at lyse på, såsom facader eller træer indenfor ganske få meters afstand da kontrasten mellem lys og mørke herved bliver mindre. Derfor er det vigtigt at rundstrålende lygter kun benyttes, hvis der er en meget god begrundelse herfor. Dette kan eksempelvis være ønske om mere rumlys for at fremhæve nære elementer på en plads i byerne. Rundstrålende parklygter skal ikke benyttes i åbne rum og ikke til vejbelysning. Det er generelt kompliceret at belyse et åbent rum uden vertikale elementer, der kan reflektere lyset, ved hjælp af parklygter. Der findes enkelte typer parklygter, der giver et rettet lys, som kan benyttes i mere åbne byrum. Pullerter Man bør være meget påpasselig når man bruger pullertbelysning, da der er meget stor forskel på de forskellige pullerters lys- og rumvirkning. Generelt bør pullerter udelukkende benyttes som markeringslys til at definere adgangsveje og grænser. Pullertbelysning er problematisk fordi den ofte blænder, hvis lysteknikken ikke er af en høj kvalitet, der sikrer en god lysfordeling. En blændfri pullert vil med sin lave lyspunkthøjde ikke belyse de vertikale elementer i rummet, herunder personer. Pullerter bør sjældent bruges alene og fungerer oftest bedst som supplement til andre former for belysning.

58 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 56 Såfremt der benyttes pullerter i belysningen kræver det, at der vælges armaturer med en god lysteknik. For at undgå lysbarrierer, blænding og fjernvirkning er det vigtigt, at lyskilden ikke kan ses, og at pullerter med opalt glas uden afskærmning, ikke benyttes. Projektører Projektører har en koncentreret lyskilde der omsluttes af en reflektor så lyset kastes ud i et relativt snævert område. De er således indrettet til at give en høj belysning på et afgrænset objekt. De anvendes til belysning af bygninger, skulpturer, træer mm., hvor man som udgangspunkt placerer projektørerne lavt, så de lyser opad eller skråt opad. Ved særlig lyssætning af bygninger, skulpturer, træer m.m. er det vigtigt at vælge en lyskilde med et farvespektrum, som passer godt til det materiale der belyses. Der skal tages højde for afskærmning, placering og retning, så blænding undgås. Armaturernes lysåbninger skal være så lidt synlige som muligt. Det er det belyste element, der skal opleves, ikke lyskilderne. Dette opnås dels gennem at følge retningslinjerne for valg af armaturer, dels ved en velgennemtænkt placering og dels ved brug af tilhørende og helst indbyggede gitre eller afskærmninger. Ved belysning bør belysningsudstyret tilpasses omgivelserne både størrelsesmæssigt og i udseende, eksempelvis ved at kabler og armaturer indfarves, så det falder i et med omgivelserne. Nedgravningsarmaturer Nedgravningsarmaturer benyttes bl.a. til belysning af træer, skulpturer og lignende former for effektbelysning. Det er vigtigt at benytte den rigtige armaturtype og placering afhængigt af

59 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 57 hvad formålet med belysningen er, således at man undgår at blænde både gående og siddende. Der findes forskellige typer af nedgravningsarmaturer: Nedgravningsprojektør: benyttes hvis formålet er at belyse konkrete elementer såsom træer, skulpturer, facader og lignende. Ved brug af nedgravningsprojektører i nærheden af ganglinier er det vigtigt, at der benyttes afblændingsgitter så blænding undgås. Markeringsarmatur: benyttes hvis formålet er at danne lysmønstre, ledelinier eller markering af niveauforskelle i gadegulv, trapper og facader. Fiberoptisk lys og LED er særligt velegnet som markeringslys. 4.5 UNIVERSEL UDFORMNING Som ved øvrige bygningsanlæg skal også belysningsanlæg give egnede forhold for orienteringshæmmede. I første række tænkes der på hensyn til svagtseende, som er direkte berørt af belysningens styrke og kvalitet, men herudover også på andre bevægelseshæmmede forhold, der berøres af masteplacering og andre fysiske forhold. Der er en række forhold der har betydning for at svagtseende kan tilgodeses i belysningen, herunder belysningsstyrken, lysets farve, retning, skyggevirkning, blændingsfrihed med videre. For at tilgodese de svagtseendes behov skal særligt fortove og ganglinier have en god og jævn belysning ligesom en god farvegengivelsesevne skaber genkendelighed. En af de vigtigste faktorer i forhold til svagtseende er at blænding fra både armatur og refleksioner undgås, at der skabes klare overgange mellem lys og skygge og at retninger i byrummet understreges ved

60 Generelle retningslinier for øvrig belysning Side 58 hjælp af belysningen. For at svagtseendes synsrest udnyttes optimalt kræves en jævn almen belysning og ekstra lys (punktbelysning) på specielle steder. Ved eksempelvis belysning af indgangspartier, kan belysningen skabe orienteringspunkter, ikke kun for synshæmmede men også for beboerne generelt. Almindeligvis vil en fornuftig placering af belysningsmaster i forhold til gangarealer og en omhyggelig planlægning af belysningen i henhold til de retningslinjer der er angivet i nærværende belysningsplan, i sig selv medvirke til at bedre forholdene betragteligt.

61 Appendiks 1: RETNINGSLINIER for valg af belysningsmateriel Side 59 APPENDIKS 1: RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSMATERIEL Nedenfor gives der generelle retningslinjer for valg af belysningsmateriel i de forskellige områder beskrevet i afsnit 2. Alt belysningsmateriel skal derudover opfylde de generelle krav, der er angivet i belysningsplanen. Generelle bemærkninger og forklaringer Der benyttes altid rundkoniske rørmaster hvis der ikke står andet Metalhalogenlyskilder, kompaktlysrør og LED skal have en Ra værdi på 80 og en farvetemperatur på K Kort buet arm = 0,5 m udlæg Lang buet arm = r90, 1 m udlæg TRAFIKVEJE I LANDSBYER På trafikveje i landsbyerne benyttes udelukkende moderne vejbelysningsarmaturer med plant glas og gode lystekniske egenskaber. Armaturet bør have et klassisk udseende og adskille sig fra armaturet benyttet på byernes trafikveje. ARMATUR, PRODUCENT LYSKILDE MONTAGE HØJDE

62 Appendiks 1: RETNINGSLINIER for valg af belysningsmateriel Side 60 Icon Mini Basic / Opal, Louis Poulsen Metalhalogen Kort buet arm 5-7 m

63 Appendiks 1: RETNINGSLINIER for valg af belysningsmateriel Side 61 Trafikveje i landsbyer ARMATUR, PRODUCENT LYSKILDE MONTAGE HØJDE Københavner stor Ø46, Philips Metalhalogen Kort buet arm 6-7 m Københavner lille Ø38, Philips Metalhalogen Kort buet arm 5-6 m BEMÆRKNINGER Lyskilde: Ra 80, farvetemperatur K. Som udgangspunkt anvendes metalhalogenlyskilde med klar kolbe ved mastehøjde 6 m og mat kolbe når mastehøjden er 5 m. Mastehøjde skal tilpasses hver miljøs skala og baseres på konkrete beregninger. På trafikveje gennem landsbyerne vil en passende mastehøjde typisk være 7 m. Belysningsmateriellet på trafikvejene i landsbyer bør indfarves i RAL 7009 grøngrå, hvor der findes særlige kulturmiljøer eller på hele strækningen. SÆRLIGE KULTURMILJØER I LANDSBYER OG BYER Særlige kulturmiljøer i landsbyer og byer behandles ens. Her benyttes moderne vejbelysningsarmaturer med plant glas og gode lystekniske egenskaber. I landsbyerne kan armaturets formsprog være mere neutralt end det som benyttes på trafikveje. ARMATUR, LYSKILDE MONTAGE HØJDE

64 Appendiks 1: RETNINGSLINIER for valg af belysningsmateriel Side 62 PRODUCENT Icon Mini Basic / Opal, Louis Poulsen Metalhalogen Kort buet arm 5-7 m eller LED Kompaktlysrør Kort buet arm 5 m

65 Appendiks 1: RETNINGSLINIER for valg af belysningsmateriel Side 63 Særlige kulturmiljøer i landsbyer og byer ARMATUR, PRODUCENT LYSKILDE MONTAGE HØJDE Københavner Metalhalogen Kort buet arm 5-6 m lille Ø38, Philips eller LED Standard lystæt udgave eller opal (opal ud- Kompaktlysrør eller LED Kort buet arm 4-5 m gave leveres kun med LED) Københavner Metalhalogen Kort buet arm 6-7 m stor Ø46, Phi- eller LED lips Standard lystæt udgave eller opal (opal udgave leveres kun med LED) Hafnia, Philips Metalhalogen Kort buet arm 5-7 m Kompaktlysrør Kort buet arm 4-5 m BEMÆRKNINGER Lyskilder: Ra 80, farvetemperatur K. Metalhalogenlyskilden skal have mat kolbe. Mastehøjde skal tilpasses hver miljøs skala og baseres på konkrete beregninger. På lokalveje i særlige kulturmiljøer i landsbyer og byer vil en passende mastehøjde typisk være 5 m. Icon Mini Opal ligner med sit opale armaturhus det klassiske armatur Byhat og passer fint til de særlige kulturmiljøer. Det

66 Appendiks 1: RETNINGSLINIER for valg af belysningsmateriel Side 64 samme gælder for Københavnerarmaturet som i LED-udgave kan fås med diskret lysende armaturhus. Belysningsmateriellet bør indfarves i RAL 7009 Grøngrå.

67 Appendiks 1: RETNINGSLINIER for valg af belysningsmateriel Side 65 BOLIGOMRÅDER I LANDSBYER I landsbyernes boligområder benyttes moderne vejbelysningsarmaturer med plant glas, gode lystekniske egenskaber. Formsproget skal være flot, enkel tog tilpasset og der skal ikke benyttes kuffertarmaturer o. lign. ARMATUR, PRODUCENT LYSKILDE MONTAGE HØJDE Icon Mini Basic / Opal, Louis Poulsen Metalhalogen Kort buet arm 5-7 m Kompaktlysrør Kort buet arm 5 m Københavner Metalhalogen Kort buet arm 5-6 m lille Ø38, Philips eller LED Standard lystæt udgave eller opal (opal ud- Kompaktlysrør eller LED Kort buet arm 4-5 m gave levereres kun med LED) Københavner Metalhalogen Kort buet arm 6-7 m stor Ø46, Phi- eller LED lips Standard lystæt udgave eller opal (opal udgave levereres kun med LED) Hafnia, Philips Metalhalogen Kort buet arm 5-7 m Kompaktlysrør Kort buet arm 4-5 m

68 Appendiks 1: RETNINGSLINIER for valg af belysningsmateriel Side 66 Boligområder i landsbyer ARMATUR, PRODUCENT LYSKILDE MONTAGE HØJDE Nyx 330 med klar skærm, Focus Lighting Kompaktlysrør Topmontering 4-5 m Metalhalogen Topmontering 5 m CHR. 4, Thorn Kompaktlysrør Topmontering 4 m BEMÆRKNINGER Lyskilder: Ra 80, farvetemperatur K. Metalhalogenlyskilden skal have mat kolbe. Mastehøjde skal tilpasses hvert miljøs skala og baseres på konkrete beregninger. På lokalveje i boligområder i landsbyer vil en passende mastehøjde typisk være 4-5 m. Ved anvendelse af Icon Mini skal de to udgaver (lystæt og opal) bruges bevidst sammen, hvor for eksempel den opale benyttes på primære lokalveje og den lystætte på de mindre sekundære lokalveje. Icon Mini Opal ligner med sit opale armaturhus det klassiske armatur Byhat og passer fint til miljøet i landsbyerne. Det samme gælder for Københavnerarmaturet, som i LEDudgave kan leveres med diskret lysende armaturhus. I landsbyernes boligområder benyttes det samme armatur på alle lokalveje. I Ganløse kan der dog benyttes 2 forskellige armaturer, hvoraf det ene skal være det samme som generelt bruges i landsbyerne. Ved brug af Hafnia på galvaniseret mast skal toppen på armaturet bestilles i lys grå farve.

69 Appendiks 1: RETNINGSLINIER for valg af belysningsmateriel Side 67 TRAFIKVEJE I BYER På trafikveje i byer benyttes der udelukkende et moderne vejbelysningsarmatur med plant glas og gode lystekniske egenskaber. ARMATUR, PRODUCENT LYSKILDE * MONTAGE HØJDE Milewide, Philips Metalhalogen Topmontering 6-9 m Nyx 450, Focus Lighting Metalhalogen Topmontering 6-9 m Icon Mini Basic / Opal, Louis Poulsen Metalhalogen Kort buet arm 6-9 m Københavner stor Ø46, Philips Metalhalogen Kort buet arm 6-9 m City Soul Mini Metalhalogen Topmontering 6-9 m Dyana, Thorn Metalhalogen Topmontering 6-9 m BEMÆRKNINGER På trafikvejene i byerne bør samme armatur benyttes i hele kommunen. Dette vil bidrage til at give kommunens byer en fælles identitet samtidig med at muligheden for at orientere sig i kommunen øges. Undtaget herfra er trafikveje i særlige kultur-