Beretning 2016 Brancheudvalget for Frø København, april 2017

Transkript

1 Beretning 2016 Brancheudvalget for Frø København, april

2 Brancheudvalget for Frø c/o Landbrug & Fødevarer Axeltorv København V Direkte: Mobil nem@lf.dk Forord Beretningen for 2016 er en beskrivelse af de vigtigste aktiviteter, som Brancheudvalget for Frø har beskæftiget sig med i beretningsåret. Beretningen indeholder desuden oversigter over strukturer, lovgivning og fonde. I sidste afsnit er der samlet en række tabeller med nøgletal for frøbranchen. Vi håber at årsberetningen er til nytte for alle, der søger oplysning om frøbranchens forhold og virksomhed inden for græs-, kløver- og havefrø. Thor Gunnar Kofoed Formand 2016 Anders Mondrup Næstformand 2016 Nils Elmegaard Sekretariatschef 2

3 Indhold FORORD DEN DANSKE FRØBRANCHE I BERETNINGSÅRET I HOVEDTRÆK DET DANSKE AREAL OG UDBYTTE AF GRÆS- OG KLØVERFRØ AREALET MED HAVEFRØ SAMT ANDET MARKFRØ FORBRUGET AF GRÆSFRØ OG FRØ AF GRÆSMARKSBÆLGPLANTER I DANMARK ØKOLOGISK FRØAVL LAGERUDVIKLINGEN AFREGNINGSPRIS TIL AVLER DANMARKS EKSPORT AF KLØVER- OG GRÆSFRØ PRODUKTIONSUDVIKLINGEN I EU ARBEJDET I INTERNATIONALE FORA - ESA, ISF, COPA-COGECA MV LANDBRUGSPOLITISKE FORHOLD MED RELATION TIL FRØ LANDBRUGSPAKKEN, PESTICIDER, TYSTOFTEFONDEN MV INTERNATIONALE LOVBESTEMTE FORHOLD FORSKNING OG FORSØG GUDP PROGRAMMER GUDP: VINDERFRØ2025 NYT PROJEKT GODKENDT FOR ADMINISTRATION, FONDE M.M BRANCHEUDVALGET FOR FRØ DANSK FRØ FRØAFGIFTSFONDEN PLANTEFORÆDLINGSFONDEN ERSTATNINGSFONDEN FOR MARKFRØ SØGÅRD-FONDEN BRANCHEUDVALGETS LEDELSE OG SEKRETARIAT TABELLER

4 1 DEN DANSKE FRØBRANCHE I Beretningsåret i hovedtræk Igen i 2016 har Brancheudvalget for Frø (BFF) haft mange emner på banen, f.eks. kvælstofregulering, pesticidanvendelse, NBT, patenter, plantesundhedsforordning, kontrolforordning, økologiforordning, TystofteFonden, dannelsen af Dansk Frø, samt GUDP og de fonde der administreres af Brancheudvalget for Frø. Dansk Frø, som er sammenlægningen af de tidligere foreninger, Dansk Frøhandlerforening og Foreningen for Danske Havefrøgrossister, har virket siden 1. januar Dansk Frø er ét af de to ben i Brancheudvalget for Frø (det andet ben er L&F, Frøsektionen). Dansk Frø samler græsfrø-, havefrø- og roefrøvirksomhederne i Danmark. Sekretariatet ligger i L&F med Nils Elmegaard som tovholder. BFF, der er den samlende kraft for både frøfirmaer og for frøavlere indenfor græs-, kløver-, have- og roefrø, prioriterer sager, der har betydning for den danske frøbranches samlede udviklingsmuligheder og konkurrenceevne både på kort og på lang sigt. Som det ofte er tilfældet med politisk/faglige emner, er det det lange seje træk, der skal til. Branchens to GUDP projekter 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input, hvor fokus er på større udbytte med relativt færre indsatsfaktorer, og projektet En ny spinatfrø succes, har i 2016 været i sit afsluttende år. Især førstnævnte projekt ser ud til at have givet udbytterne i frøgræsserne et løft som følge af ny viden om især vækstregulering, svampebekæmpelse og kvælstof. Et nyt projekt blev imødekommet af GUDP i 2016, nemlig VINDERFRØ2025, som skal forløbe i perioden Efter flere år med rekordudbytter, blev det desværre hverdag igen i Udbytterne i de fleste græsfrøarter lå klart gennemsnittet for de seneste år. Hvidkløverhøsten blev til gengæld rigtig god, mens spinat til frø skuffede voldsomt. Årsagerne til den generelt skuffende høst skal ses i lyset af en meget tør forsommer og så for meget regn til høst! Korsblomstrede forårssåede afgrøder blev desuden flere steder voldsomt angrebet af kålmøl en skadegører, der ikke er for alvor er set i over 30 år, og som de til rådighed værende insekticider ikke kunne gøre noget ved. Eksporten i markedsåret 2015/2016 blev særdeles pæn med tons græs- og kløverfrø. Største art er alm. rajgræs med hele tons. Størstedelen af eksporten har destination EU og var på tons, med Tyskland som langt det vigtigste marked. Afregningspriserne til frøavlerne for høsten 2015 blev som vægtet gennemsnit igen i den gode ende med lidt højere priser end Havefrøproduktionen, hvor spinat til frø udgør langt den største del, fik i 2016 udbytter langt under normalen, men arealet var stabilt på ca ha. 1.2 Det danske areal og udbytte af græs- og kløverfrø 1 Det danske areal med græs- og kløverfrø faldt marginalt i 2016 set i forhold til året før - se figur 1. Det samlede areal blev på ha. Græsfrøarealet faldt til ha og var i 1 Bemærk at alle tal for 2016 er foreløbige og dækker både konventionelt og økologisk dyrket frø 4

5 2016 ca. 10 % under 10 års gennemsnittet. Kløverfrøarealet steg til gengæld lidt i forhold til 2015 og blev på ha, hvilket er lidt under 10 års gennemsnittet. Figur 1: Udviklingen i det danske græs- og kløverfrøareal i ha - se også tabel 1 bagest Frøproduktion planlægges 1-3 år før man faktisk skal sælge frøet, så det forsøger frøfirmaerne at gøre ud fra kendte lagermængder, kendte og forventede produktionsmængder både i Danmark og i de vigtigste konkurrentlande. Desuden er udbytterne af græs- og kløverfrø svingende fra år til år. En vigtig konkurrenceparameter er netop udbyttet pr. ha, som den danske frøbranche har stærk fokus på. Der udvikles hele tiden nye og mere højtydende sorter, ligesom vi gennem bl.a. forsknings- og forsøgsaktiviteter støttet af GUDP, Frøafgiftsfonden, virksomhederne mfl., hele tiden søger efter forbedringer. Alle i branchen er enige om, at det er nødvendigt hele tiden at stræbe efter bedre udbytter netop for at forbedre konkurrenceevnen. Græs- og kløverfrøarealet opgøres på artsniveau. Arealet opgøres for 14 græsarter og 5 græsmarksbælgplantearter (især kløver). Alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs er de mest betydende i Danmark. De tre arter tilsammen udgjorde i 2016 hele 76 % af græs- og kløverfrøarealet i Danmark. Det samlede høstudbytte af græs- og kløverfrø blev i 2016 på kun tons, hvilket er et kraftigt fald i forhold til året før (jf. tabel 3). Den forholdsvis lave høstede mængde skyldtes en dårlig høst, hvor især forsommerens tørke indvirkede kraftigt på frøudbyttet. 5

6 Året 2016 blev derfor bekræftelsen på, at man som frøavler kan komme ud for store udsving noget vi næsten havde glemt efter en årrække med gode, stabile udbytter. Gennemsnitsudbytterne blev i 2016 på et væsentlig lavere niveau end den seneste årrække. Figur 2: Udbyttefordeling i 2016 mellem frøgræsarter i Danmark. Alm. rajgræs udgjorde 43 %, mens rødsvingel stod for 30 % af høstudbyttet. Andre arter dækker over italiensk rajgræs, hybridrajgræs, timote, engsvingel, bakkesvingel, rajsvingel, hvene, alm. rapgræs, rødkløver mfl. I tabel 3 ses frøgræsarternes høstede mængde i Som det ses af tabellen, var alm. rajgræs, rødsvingel, strandsvingel, hundegræs og engrapgræs igen mængdemæssigt langt de betydeligste se nærmere i figur 2. Figur 3: Udviklingen i udbytte (kg/ha) for de mest dyrkede græsarter, alm. rajgræs og rødsvingel i perioden Bemærk skala for kg starter ved 800 kg/ha 6

7 Udbytterne i kg/ha i både græsfrø- og i kløverarterne blev i 2016 generelt skuffende. I figur 3 ses udviklingen for hhv. alm.rajgræs og for rødsvingel de seneste fem år. Som det ses var 2016 ikke et jubelår (se mere i tabel 4). Der var dog flotte udbytter i bl.a. hvidkløver (figur 4). Figur 4: Udviklingen i udbytte (kg/ha) for rødsvingel og hvidkløver i perioden Bemærk skala på lodret akse. I engrapgræs (figur 4) var udbyttet meget ringe i Dette skyldes formentlig, at engrapgræs især for plænetyperne er tørkefølsomme, og at disse typer var vanskelige at høste, da de ikke blev ret høje i Engrapgræs er et marked vi sidder tungt på i Danmark, og vi har generelt god konkurrenceevne også i denne art. De største udfordringer i denne art er de meget begrænsede muligheder for ukrudtsbekæmpelse vi har. I det nye GUDP projekt VINDERFRØ2025 er der bl.a. fokus på at kunne producere mere af den såkaldte 00-kvalitet. Hvis det lykkes, vil det yderligere løfte produktionen i Danmark. 1.3 Arealet med havefrø samt andet markfrø Arealet med havefrøafgrøder (certificeres ikke), som især består af spinat til frø, blev i 2016 på ca ha, men udbytterne skuffede fælt. Det meget tørre vejr i forsommeren betød, at spinatplanterne ikke blev ret store og dermed blev høsten lille. Den danske produktion i 2016 af spinatfrø, som i gennemsnit tegner sig for ca. 75 % af verdensproduktionen, udgjorde ha mod ha året før. Arealet med spinat til frø forventes at stige meget kraftigt i Arealet, der lægges i Danmark, er stærkt afhængig af adgangen til brugbare herbicider og de generelle erhvervsvilkår. Foruden arealet med spinat til frø udgøres havefrøarealet i Danmark af ca. 20 andre havefrøarter, hvor pak choi /kinakål, (urte-)krysantemum, radise, purløg, karse og blomsterfrø er de vigtigste. Disse arter optog i 2016 ca ha. 7

8 Figur 7: Udviklingen i arealet for spinat til frø og andet havefrø i perioden Det godkendte areal til certificering af andre markfrøarter til udsæd i 2016 (markært, raps, gul sennep mv.) var på ha, hvilket er et lavt niveau. Hestebønne faldt især. Se flere detaljer i tabel Forbruget af græsfrø og frø af græsmarksbælgplanter i Danmark Eksporten dominerer i den grad produktionen af både græs- og kløverfrø. Alligevel er det danske hjemmemarked vigtigt for frøfirmaerne. I tabel 5 ses udviklingen i forbruget af græsog kløverfrø på hjemmemarkedet. Der skelnes ikke mellem økologisk og konventionelt frø. Forbruget i 2015/2016 blev normalt med tons. Alm. rajgræs, rødsvingel og rajsvingel udgør ca. ¾ af forbruget af græs og kløverfrø i Danmark. Hjemmemarkedet for græs- og kløverfrø udgør almindeligvis 6 % af produktionen, mens hele 94 % eksporteres. For havefrøs vedkommende, dvs. især spinatfrø, eksporteres 100 % af produktionen. 1.5 Økologisk frøavl Økologisk frø udgør almindeligvis lidt under 4 % af det samlede dyrkede frøareal med frøgræs og kløverfrø, men i 2016 udgjorde det kun ca. 1,5 % Udviklingen i arealet med økologisk græs- og kløverfrø er vist i figur 8 og i tabel 6 2. I 2016 var arealet med økologisk dyrket græs- og kløverfrø helt i bund med kun ha, hvilket er mere end en halvering i forhold til Arealet indgår i det samlede areal og i det samlede udbytte i tabellerne 1 og 3 (se bagest). 8

9 Tallene dækker over store udsving. Arealet med rajsvingel er steget til 219 ha, hvilket er pænt over 10 års gennemsnittet. Hundegræsset og strandsvinglen holder stand på hhv. 71 og 104 ha, mens alle andre arter er faldet mere eller mindre drastisk. Især hvidkløver og alm.rajgræs, som plejer at være de største arter, er faldet et niveau på ca. 25 % af 10 års gennemsnittet. Det forventes at høstarealet i 2017 stiger en del igen. Figur 8: Udviklingen i lagrene i perioden i tons Høstmængden opgøres ikke særskilt, men udbytterne, opgjort på baggrund af mængden af certificeret frø, er generelt lavere end konventionelt markfrø. Udbyttet i økologiske græs- og kløverfrø ligger typisk på % af konventionelt dyrket. Dette skyldes bl.a. at skadedyr ikke kan kontrolleres. Desværre findes ikke en fælles EU database for økologisk dyrket frø. Dette bliver nok heller ikke tilfældet med en ny økologiforordning som i skrivende stund (april 2017) fortsat ikke er forhandlet på plads i de såkaldte trialog-forhandlinger 3. At der ikke kræves økologisk dyrket frø til økologisk landbrug, bremser simpelthen udviklingen af nye økologisk egnede sorter. Forbruget - og frøproduktionen i Danmark - af økologisk frø, kunne være meget højere, hvis økologerne rent faktisk udelukkende anvendte økologisk produceret frø til deres marker. Desværre er der mulighed for at EU-landene kan give dispensation fra brug af økologisk frø til økologiske bedrifter, hvis der ikke er økologisk frø af den ønskede sort til rådighed. Dispensationen gives alt for ofte efter ønske fra økologiske landmænd, som på den måde sparer en betragtelig udgift til økologisk dyrket frø. Konventionelt dyrket frø er væsentlig billigere, fordi udbytterne og dyrkningssikkerheden er højere. 3 Trialog-forhandlingerne foregår mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet (ministrene) 9

10 1.6 Lagerudviklingen Hvert år ved begyndelsen af markedsåret (1. juli) opgøres lagrene på artsniveau. Udviklingen i lagrenes størrelse i Danmark er vist i tabel 7. Der er et mindre fald i forhold til året før, men det er stadig på et højt niveau. Især lagrene med alm. rajgræs på næsten tons er i øjnefaldende! De store lagre med alm. rajgræs skyldes flere års store høstudbytter. De samlede lagre med græs- og kløverfrø lå pr. 1. juli 2016 meget højt, men heldigvis er afsætningen generelt set udmærket. Figur 9: Udviklingen i lagrene i perioden i tons Lagre er nødvendige for at kunne imødekomme efterspørgslen, men tynger samtidig firmaernes finanser. Derfor planlægges produktionen ud fra den forventede efterspørgsel, lige som man i branchen er meget afhængige af de givne faktorer herunder vejret. 10

11 1.7 Afregningspris til avler I tabel 8 ses udviklingen i de gennemsnitlige afregningspriser til danske frøavlere 4 for høstårene Totalt set blev den vægtede afregningspris for 2015 høståret på 9,68 kr. pr. kg. Afregningen i 2016 for 2015-høsten blev igen en af de højeste i perioden. De fleste arter har holdt niveauet, dog ikke rødkløver, timoté og engsvingel. Afregningen for høsten 2016 kendes endnu ikke. Afregningsprisen bestemmes af mange faktorer, f.eks. udbud, efterspørgsel og ikke mindst valutakurserne (især US $ har betydning). Figur 10: Den vægtede afregningspris til avlerne for alle indberettede arter i høstårene 2005 til Desuden er de arealmæssigt tre største arter alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs medtaget. 4 Bemærk, at seneste opgørelse gælder for høsten 2015, som er endelig afregnet i juni Bemærk også, at tallene er gennemsnitstal for hver enkelt art og er uden evt. bonus, lagerleje, transport eller lignende tillæg/fradrag, ligesom der ikke skelnes mellem konventionelt og økologisk dyrket frø. Den enkelte avler modtager et á conto beløb svarende til ca. 75 % af slutafregningen hvert år i efterår/jul i høståret. Den endelige afregning kendes først i juni året efter høst, hvor restudbetalingen finder sted. I Brancheudvalget for Frø indsamles ultimo året afregningspriserne for foregående høstår, hvorefter en gennemsnitlig afregningspris på artsniveau offentliggøres på Frøsektionens årsmøde i januar (altså ca. 1½ år efter høst). 11

12 1.8 Danmarks eksport af kløver- og græsfrø Eksporten i markedsåret 2015/16 blev på tons hvilket næsten er det samme som året før. Frø af alm. rajgræs udgjorde 48 % af den samlede mængde, mens rødsvingel med 24 % er den næstvigtigste. Engrapgræsfrø og strandsvingel udgør henholdsvis 8 % og 6 % af eksporten. Eksporten fortsætter på dette niveau i indeværende markedsår. Figur 11: Udviklingen i eksporten i perioden 2006/ /16 Græsfrø eksporteres til ca. 80 lande over hele verden. De største mængder EU-28 udgør langt de vigtigste markeder med Tyskland med en klar nr. 1 med 38 % af Danmarks eksport i markedsåret 2015/16. Andre særdeles vigtige markeder er Frankrig, UK, Holland, Italien. Udenfor EU udgør Asien (især Kina), Nordamerika og resten af Europa (især Rusland) vigtige markeder. Talmaterialet kan ses i tabel 9 og

13 Figur 12: Udviklingen i eksporten i perioden 2006/ / Produktionsudviklingen i EU-28 5 Danmark står meget stærkt i EU med ca. 60 % af græs- og kløverfrøproduktionen. I arter som alm. rajgræs, engrapgræs, strandsvingel, hvidkløver og rødsvingel står Danmark meget stærkt. På arter som timote og italiensk rajgræs står Danmark derimod svagt i billedet. Rødkløver dyrkes fortrinsvist i Frankrig, Tjekkiet, Polen, Tyskland og Sverige. Det er værd at bemærke, at udbytterne i Danmark ofte er højere end vore konkurrentlande, hvilket giver Danmark en større andel målt i tons. Græsfrøproduktionen i EU ligger sædvanligvis på ca tons. Desværre har EU-Kommissionen besluttet efter høsten i 2013, at ophøre med at indsamle statistik over arealer, produktion og lagre. Der er derfor ikke mere officielle tal. Fra branchens side har vi argumenteret for at genindføre officiel indsamling af EU-tal, idet alle aktører på markedet dermed får langt bedre beslutningsgrundlag for produktionen og at man derfor (til en vis grad) kan undgå voldsom over- eller underforsyning af frø. 5 Hermed forstås de 28 lande, som er medlemmer af EU 13

14 2 Arbejdet i internationale fora - ESA, ISF, COPA-COGECA mv. ESA (European Seed Association) repræsenterer frøhandel og frøproduktion i hele EU og arbejder for frøsektorens nutid og fremtid. Section for Forage and amenity Grasses (SFG) ledes af Jens Holstborg, DSV, ligesom både DLF (Anders Mondrup) og Brancheudvalget for Frø (Nils Elmegaard) har en plads. Udvalget arbejder med alle forædlings- og markedsmæssige forhold indenfor græs- og kløverfrø. Jens Holstborg er desuden i bestyrelsen for ESA. Under græsfrøsektionen (SFG) i ESA arbejder et udvalg (Nils Elmegaard formand) for at begrænse illegal import og svindel med frø. Det er i branchen almindeligt kendt, at der foruden det legale marked også er en illegal del, som der selvsagt ikke findes statistikker for. Desuden er der svindel med pakninger/etiketter og lignende. Det er ulovlige og uacceptable aktiviteter, som forstyrrer markedet i EU. Udvalget har, dels arbejdet med konkrete svindelsager, dels med generelle retningslinjer for, hvordan frøfirmaer forventes at agere på markedet (se mere: Code of Conduct). I 2011 etablerede en række af de største græsforædlingsvirksomheder i Europa samarbejde med Breeders Trust Denne virksomhed kan retsforfølge enkelte sager, mens ESA ikke har denne mulighed. I ESA er der et udvalg om sukkerroefrø (som arbejder sammen med tilsvarende udvalg i ISF). Her er Niels Mikkelsen, Maribo Seed, dansk repræsentant. International Seed Federation (ISF) er verdensomspændende og arbejder især på at bedre handelsmulighederne for frø, sikre sortsrettigheder, samt at repræsentere frøbranchens holdninger i andre organisationer som OECD, FAO, UPOV, ISTA og om stillingtagen og reaktioner på internationale aftaler om genressourcer (IT-PGRFA og Nagoya-protokollen). Dansk Frø er medlem af ISF. ISF har flere arbejdsgrupper/udvalg: I Forage and Turf sad Søren Halbye, DLF, som medlem i I Vegetables and Ornamentals sad Kim Nielsen, Vikima Seed. I Phytosanitary Committee sad Henning van Veldhuizen, Jensen Seeds, i Nils Elmegaard er medlem af Generalsekretær udvalget. COPA, som er landmændenes organisation i EU, varetager frøavlernes interesser. I CO- PAs frøudvalg er Thor Gunnar Kofoed, L&F, formand. For det meste arbejder organisationerne sammen i EU om de forhold, som har betydning for frøbranchen. COPA repræsenterer næsten alle landmænd i EU, dvs. ca. 23 mio!. Martin Merrild (formand for landbrug & Fødevarer) blev i 2015 valgt til præsident for organisationen. Desuden findes organisationen ESGG (European Seed Growers Group), hvor Thor Gunnar Kofoed er formand. ESGG arbejder for frøavlernes interesser i de vigtigste frøproducerende lande i EU. 3 Landbrugspolitiske forhold med relation til frø Branchen har konstant fokus på de rammebetingelser som frøsektoren må leve under i Danmark og i EU. Foruden de specielle forhold omkring frøproduktion, deltager branchen i arbejdet med at forbedre rammevilkår generelt for dansk landbrug gennem medlemskabet af Landbrug & Fødevarer. Desuden søges alliancer med andre organisationer på specifikke områder. 14

15 3.1 Landbrugspakken, pesticider, TystofteFonden mv. I beretningsåret har der været fokus på at implementere landbrugspakken, som bla. giver ny kvælstofregulering, hvor landbruget kan gøde tættere på planternes reelle behov. For produktionen af frøgræs, som er en højværdiafgrøde, har landmændene prioriteres tilstrækkeligt kvælstof til disse afgrøder, mens andre afgrøder er blevet lidt sultet. Med den ny kvælstofregulering, får landmanden bedre redskaber til at opnå bedre udbytter, bedre kvalitet, og dermed bedre økonomi på bedriften. Større udbytter i græsfrø kan bl.a. nås ved en kombination af tilstrækkeligt kvælstof, vækstregulering og den nødvendige plantebeskyttelse (mod ukrudt, sygdomme og skadedyr). En væsentlig forudsætning for frøproduktion er, at danske frøavlere har adgang til brugbare planteværnsmidler f.eks. gennem ordningen for mindre anvendelse. Dette er et vigtigt stykke arbejde, som udføres af landkonsulenten for frø på SEGES, Barthold Feidenhans l. Brancheudvalget for Frø har selv, og gennem L&F arbejdet hårdt for at øge adgangen til planteværnsmidler (aktivstoffer), for at imødegå et større og større problem i frøavlen, nemlig udvikling af resistens. Resistensudviklingen er bekymrende og derfor skal vi have flere aktivstoffer med flere virkemekanismer til rådighed. Der er derfor i beretningsåret brugt en del krudt på at synliggøre udfordringerne for frøbranchen og søge brugbare løsninger. Som eksempel på et fokusområde, skal nævnes udsigten til at miste aktivstofferne diquat (Reglone) og glyphosat (Roundup). Der var længe udsigt til at diquat ikke ville blive gengodkendt, men en målrettet indsats fra branchen, andre brancher og ikke mindst Landbrug & Fødevarer, har lykkedes med at få flere facts med i vurderingen. I skrivende stund er intet afgjort, men udsigterne er klart lysere. Det skal bemærkes, at regelret anvendelse af diquat under danske forhold ikke udgør nogen trussel mod hverken grundvand eller mennesker/dyr. Et andet fokusområde har i året været pesticidafgifter og gebyrerne for af få godkendt mindre anvendelse og dispensationer. Førstnævnte er et voldsomt konkurrenceforvridende element, som branchen håber, bliver afskaffet eller i det mindste reduceret. Pesticidafgifter er at betragte som en ren skat på produktionen, idet den ikke kan nogen som helst adfærdsmæssig betydning. Branchen håber på at politikerne når pesticidafgifternes effekt bliver analyseret i slutningen af 2017, besinder sig, og giver både frøavlerne og resten af landmændene mulighed for at beskytte deres afgrøder på lige fod med konkurrentlande. Alle markedsførte pesticider i Danmark skal godkendes efter meget skrappe godkendelseskriterier, som begrænser adgangen til flere muligheder. Dette vil vi fortsat arbejde for, bliver lavet om. Dette kan vel at mærke ske, uden at miljøet lider skade. TystofteFonden, som er baseret på et privatretligt grundlag, viderefører sortsafprøvningen i Danmark. At sortsafprøvningen kom på private hænder, har sikret en fortsat sortsafprøvning i Danmark. Ændringen har medført en mere effektiv og billigere afprøvning, ligesom aktivitetsniveauet er forbedret. I beretningsåret blev en udflytning af certificeringsenheden forberedt, og fra udgangen af 2016 blev enheden flyttet til TystofteFonden. Der udestår mange tekniske udfordringer, ligesom der fortsat vil være behov for vidensudveksling. 15

16 3.2 Internationale lovbestemte forhold Produktion og omsætning af frø er især på grund af frøets natur som reproduktivt materiale, underkastet et omfattende EU-regelsæt. Hovedbestanddelene er markedsordningen for frø, handelsdirektiver samt sortslistedirektivet, EU s sortsbeskyttelse og lovgivningen omkring planteforædlerrettigheder. EU-lovgivningen og implementeringen i Danmark på tilgrænsende områder påvirker også mark- og havefrøproduktionen. Det gælder bl.a. den fælles landbrugspolitik (CAP), NBT, GMO- og pesticidlovgivningen. EU s fælles landbrugspolitik (Common Agricultural Policy, CAP) er fastlagt til og med 2020, men I beretningsåret gik arbejdet i gang med at forberede CAP efter 2020 (som regel 7 års perioder). For frøbranchen er især princippet om, at der ikke ydes koblet støtte, vigtigt. Det er også vigtigt at vi opnår de mest ensartede produktionsbetingelser i alle EU medlemslande. Frøbranchen har desuden potentiale til at imødekomme politikerne og befolkningernes krav til et grønnere landbrug og miljø. Græsproduktion, herunder til frø, binder f.eks. store mængder CO 2 i jorden, foruden at udvaskningen af kvælstof fra (frøgræsmarker) er nær nul. Græs har i det hele taget så mange gode egenskaber, at branchen kan byde ind med løsninger på f.eks. miljøbeskyttelsesområdet. Igen i 2016 har der været meget fokus på nye præcisionsforædlingsteknikker, NBT. Kræfter blandt forbruger- og protestorganisationer mener, at disse teknikker bør reguleres efter reglerne om GMO, mens branchen argumenterer for, at enkelte af teknikkerne kan betragtes som GMO, mens de andre ikke bør reguleres. Dette kan give forædlingsvirksomhederne et løft til gavn ikke bare for landmændene, men også samfundet og miljøet som helhed, idet ressourcerne udnyttes bedre og udbytte og kvalitet stiger. Der er derfor flere gode grunde til at give forædlingen de værktøjer, der kan løfte sorternes ydeevne, f.eks. NBT. Desværre har EU-Kommissionen endnu ikke kommet med deres udlægning af, hvilke teknikker, der ikke behøver regulering. Dette er begrundet i en retssag i Frankrig, som gør at Kommissionen ikke tør røre ved det. 4 Forskning og forsøg 4.1 GUDP programmer Brancheudvalget for Frø var i beretningsåret tovholder på to store projekter under det Grønne Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP). De to GUDP projekter er fireårige og løber i perioden Projekternes titler er 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input og En ny spinatfrø succes. Enkelte dele af projekterne videreføres i 2017, og derfor afrapporteres projekterne først formelt i De to projekter skal overordnet løfte udbytterne, holde ukrudtet i skak og udnytte ressourcerne bedre, hvilket vil forbedre konkurrenceevnen og løfte miljøprofilen for dansk frøavl. Bevillingen fra GUDP er på ca. 18,9 mio. kr. og projekterne har et samlet budget på knap 33 mio. kr. Projekterne ledes af en arbejdsgruppe for hvert af de to projekter, samt en overordnet styregruppe. Brancheudvalget for Frøs sekretær er formand for udvalgene. 16

17 De fleste aktiviteter udføres ved Aarhus Universitet Flakkebjerg, og ved SEGES, mens alle frøfirmaerne indenfor hhv. markfrø- og havefrø bidrager med mødedeltagelse, kommunikation, markobservationer, prøveindsamlinger, analyser m.v. De foreløbige resultater af især 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input viser, at der gennem bedre udbytter og større viden om bl.a. vækstregulering, ukrudt og sygdomme, er opnået store langsigtede gevinster for erhvervet. 4.2 GUDP: VINDERFRØ2025 nyt projekt godkendt for I beretningsåret samlede branchen alle interessenter indenfor græsfrø, kløverfrø og havefrø, samt SEGES og universiteterne, til et kick-off møde, hvor et fremtidigt GUDP program blev debatteret. En længere proces førte til, at BFF på branchens vegne indsendte en ansøgning til GUDP i september. VINDERFRØ2025, som projektet blev døbt, blev godtaget af GUDP bestyrelsen lige op til jul Det er de samme partnere som i de to ovennævnte projekter, nemlig Aarhus Universitet-Flakkebjerg, SEGES, DLF, DSV, Barenbrug, Jensen Seeds, Vikima Seed, Syngenta og Brancheudvalget for Frø. VINDERFRØ2025 indeholder fire arbejdspakker, hvoraf tre fokuserer på markfrø (vækstregulering, koncentreret rækkedyrkning og 00-kvalitet i engrapgræs) og én arbejdspakke fokuserer på spinat til frø (bedre kvalitet og udbytte). Store dele af projektet fokuserer på at opnå højere udbytter, bedre kvalitet og samtidig med et relativt lavere herbicidforbrug. VINDERFRØ2025 skal give både markfrø og havefrø produktionen et løft i form af bedre udbytter og bedre kvalitet, hvilket skal forbedre branchens konkurrenceevne på længere sigt. Desuden sigtes der på at mindske anvendelsen af især ukrudtsmidler på lidt længere sigt, men før dette kan realiseres, skal der udvikles robuste dyrkningssystemer for græsfrø og for spinat til frø. Det samlede budget for VINDERFRØ2025 er på 22,5 mio.kr. i perioden, hvoraf GUDP bidrager med 15 mio.kr., mens Frøafgiftsfonden forventes at bidrage med ca. 5 mio. Resten er tilskud fra Aarhus Universitet og fra de 6 deltagende frøproducerende firmaer (DLF, DSV, Barenbrug, Jensen Seeds, Vikima Seed og Syngenta). Projektet ledes af en styregruppe med Brancheudvalget for Frø for bordenden. 5 Administration, fonde m.m. 5.1 Brancheudvalget for Frø Brancheudvalget for Frø (se punkt 6) har i beretningsåret administreret Frøafgiftsfonden (via L&F Fondssekretariatet), Planteforædlingsfonden, Erstatningsfonden for Markfrø, samt Søgård-Fonden. 5.2 Dansk Frø Dansk Frøs virke startede pr. 1. januar 2016, og de to stiftende foreninger (Dansk Frøhandlerforening og Foreningen af Danske Havefrøgrossister) blev dermed nedlagt. Bestyrelsen i Dansk Frø bestod i beretningsåret af: Søren Halbye (formand), Niels Mikkelsen (næstformand), Henning Van Veldhuizen, Henrik Møller, Jens-Olav Høst Hansen og Jens Holstborg. 17

18 Dansk Frø består af tre sektioner: Markfrøsektionen (Søren Halbye er formand), Havefrøsektionen (Henning van Veldhuizen er formand) og Roefrøsektionen (Niels Mikkelsen er formand). Brancheudvalget for Frøs sekretær administrerer Dansk Frø i henhold til aftale med L&F. 5.3 Frøafgiftsfonden Brancheudvalget for Frø administrerer (gennem aftale med L&F, Fondssekretariat) fonden. Frøafgiftsfondens lovgrundlag kan findes i Landbrugsstøtteloven. Bestyrelsen bestod i beretningsåret af 9 personer, hvoraf 6 repræsenterer erhvervet og 3 repræsenterer offentlige interesser. I henhold til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 802 af 29. juni 2015 opkræves 2 promille i produktionsafgift for frø. Afgiften opkræves for græs-, kløver- og grøntsagsfrø, der avles her i landet på grundlag af det samlede afregningsbeløb, der kontraktmæssigt tilkommer frøavleren inden fradrag af omkostninger til tørring og rensning, men før tillæg af merværdiafgift. I regnskabsåret 2016 havde Frøafgiftsfonden et afgiftsprovenu på kr. 2,1 mio. Hertil kom et tilskud fra Promilleafgiftsfonden på kr. 1,9 mio. Hertil kom en overførsel fra året før. På grundlag heraf støttede Frøafgiftsfonden med i alt kr. 4,6 mio. til støtte til forsknings-, medfinansiering af GUDP programmer og rådgivningsaktiviteter. Se for detaljer om de anvendte bevillinger fra fonden i beretningsåret. I beretningsåret (med genudpegning for 4 år i november 2016) har bestyrelsen bestået af: Thor Gunnar Kofoed (formand), Anders Mondrup (næstformand), Torben Hansen, Lars Sørensen, Henning van Veldhuizen, Per Funch Clausen, Birte Boelt, Christian Andreasen og Kern Lærkholm Petersen. 5.4 Planteforædlingsfonden Brancheudvalget for Frø administrerer fonden og er i den forbindelse en såkaldt særlig myndighed. Frøafgiftsfondens lovgrundlag kan findes i Landbrugsstøtteloven. Planteforædlingsfondens bestyrelse består af 3 personer. Bestyrelsen er sammensat af 2 repræsentanter for erhvervet og 1 for offentlige interesser. Bestyrelsen (udpeget i november 2016 for 4 år) består af: Anders Mondrup (formand), Benny Elmann-Larsen (næstformand) og Jens Holstborg. I henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 803 af 29. juni 2015 opkræves der en forædlerafgift ved salg af certificeret frø og handelsfrø af markfrøarter til forbrug her i landet. Afgiftspligten påhviler den registrerede virksomhed, idet enhver virksomhed, der erhvervsmæssigt sælger markfrø, skal anmeldes og registreres i Planteforædlingsfonden. Forædlerafgifterne udgør følgende beløb: 1. For frø af græsmarksbælgplanter og græsser 1,25 kr./kg 2. For ubehandlet og slebet frø af bederoer til foderbrug 2,34 kr./kg 3. For frø af kålroe og turnips 6,24 kr./kg 4. For frø af lupin, vikke og andre grøntfoderplanter 0,17 kr./kg 5. For pilleret frø af bederoer til foderbrug 14,08 kr./unit á stk. frø 6. For pilleret frø af kålroe 16,21 kr./unit á stk. frø 18

19 7. For majs 2,34 kr./unit á kerner I regnskabsåret 2015 blev der indbetalt forædlerafgifter for i alt tkr. Fondens midler fordeles pro rata til de respektive danske eller udenlandske sortsejere. Se mere på fondens hjemmeside: Erstatningsfonden for Markfrø Brancheudvalget for Frø har siden 1993 varetaget administrationen af Erstatningsfonden for Markfrø, som siden 1998 har hvilet på et privatretsligt grundlag. Erstatningsfondens formål er at opkræve og udbetale erstatninger ved kvalitetsmangler i forbindelse med handel med frø og at administrere erstatningsreglerne for markfrø samt yde tilskud til projekter vedrørende markfrø. Fonden opkræver erstatninger fra virksomheder, som ifølge erstatningsreglerne er pligtige til at indbetale erstatningsbeløb. Fondens indtægter anvendes principielt til udbetaling af erstatningsbeløb til køberne af det erstatningspligtige frø, og endvidere kan der ydes tilskud til projekter vedrørende markfrø. Der er renteindtægter fra fondens grundkapital. Efter kontrolhonorar til NaturErhvervstyrelsen og administration og revision, blev der ikke udloddet midler til forskning eller lignende i Erstatningsreglerne har tidligere været baseret på markfrøbekendtgørelsen, men da NAER (NaturErhvervstyrelsen) ønskede erstatningsordningen privatiseret, besluttede De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og Dansk Frøhandlerforening i slutningen af 1997 at videreføre ordningen på et privatretligt grundlag. I 1998 godkendte Civilrets- Direktoratet 6 Erstatningsfondens nye fundats. Bestyrelsen har i beretningsåret ansøgt Civildirektoratet om at nedlægge fonden, da NAER ikke længere ville eller kunne udføre kontrollen med om, alle partier levede op til EU eller firmanormer. Fondens grundlag er derfor ikke længere til stede. (Fonden fik i januar 2017 godkendelse fra Civilstyrelsen til at nedlægge fonden. Dette vil ske i 2017 ved at fondens bundne midler anvendes i henhold til 4 i fundatsen). Erstatningsfondens bestyrelse består af 4 personer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen og 2 medlemmer af Dansk Frøhandlerforening (nu: Dansk Frø). Bestyrelsen har i beretningsåret bestået af Jens Holstborg (formand), Søren Thorndal Jørgensen, Anders Mondrup og Thomas Holst. Brancheudvalget har varetaget sekretariatet for fonden. 5.6 Søgård-fonden Kirsten og Sigurd Andersen oprettede i 1995 af egne midler Søgård-fonden til støtte for dansk frøproduktion og Folkekirkens Nødhjælp. Fonden reguleres af vedtægterne og styres af bestyrelsen. Udlodninger fra fonden gives til forsøg med græsser eller kløver, publikation af resultater, rejseomkostninger og deltagergebyr til kongresser indenfor frøproduktion samt til Folkekirkens Nødhjælp. 6 Nu: Civilstyrelsen 19

20 Søgård-Fonden har i beretningsåret støttet bl.a. deltagelse i internationale kongresser og gennemførelse af frøforsøg, samt Folkekirkens Nødhjælp for i alt 220 tkr. Brancheudvalget for Frø har siden 2001 vederlagsfrit varetaget administrationen af Søgårdfonden. Fondens formand gennem en længere årrække, Kurt Nygaard Pedersen, trådte tilbage og som ny formand blev valgt Jens Laurberg Jensen. I bestyrelsen sidder desuden Solvejg k. Mathiassen og Jon Birger Pedersen. 20

21 6 Brancheudvalgets ledelse og sekretariat I henhold til Brancheudvalget for Frøs vedtægter går formandsposten på skift mellem henholdsvis handel og produktion for ét år ad gangen. I 2016 var gårdejer Thor Gunnar Kofoed formand og avlsdirektør Anders Mondrup næstformand for udvalget. I 2016 havde Brancheudvalget for Frø 2 medlemmer og 9 repræsentanter: Forening/organisation Antal repræsentanter Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen 4 Dansk Frø 5 Brancheudvalget for Frø 2016: Thor Gunnar Kofoed (formand), Anders Mondrup (næstformand), Truels Damsgaard, Torben Hansen, Frederik Lüttichau, Henning van Veldhuizen, Per Funch Clausen, Carsten Jørgensen og Søren Wibholm Just. Thomas Holst og Barthold Feidenhans l deltog som observatører. Sekretariatets opgaver blev i beretningsåret udført af chefkonsulent Nils Elmegaard. Den daglige administration af Frøafgiftsfonden har Chefkonsulent Hanne Elkjær varetaget, mens Vivian Rasmussen og Jens Kramer tog sig af bogføring og regnskab. Deloitte har været brancheudvalgets revisor i beretningsåret. Brancheudvalget har aftale med Landbrug & Fødevarer om sekretariatsbetjening. Brancheudvalgets hjemmeside: har mere information. *** 21

22 7 Tabeller 1. Danmarks areal med græsmarksbælgplanter og græsfrø 2. Danmarks areal med havefrø og andet markfrø til certificering 3. Danmarks høstudbytte af græsmarksbælgplanter og græsfrø 4. Dansk gennemsnitsudbytte af græs- og bælgplantefrø 5. Forbrug i Danmark græs- og bælgplantefrø 6. Udviklingen i arealet med økologiske græs- og kløverfrø 7. Udviklingen i de danske frølagre pr. 1. juli 8. Udviklingen i priser til danske avlere for græs- og græsmarksbælgplantefrø 9. Danmarks eksport af græs- og græsmarksbælgplantefrø fordelt på arter 10. Danmarks eksport af græs- og plantefrø fordelt på lande 22

23 Danmarks areal med græsmarksbælgplanter og græsfrø, ha. Tabel 1 Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Lucerne Alsikekløver Humlesneglebælg Kællingetand Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital.rajgræs + Wwold Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Græsfrø ialt Total Brancheudvalget for Frø. Tal indeholder økologisk dyrket andel med mindre andet er angivet Tal for 2016 er foreløbige

24 Tabel 2 Danmarks areal med havefrø (ej cert.) og andet markfrø til certificering, ha. Gennemsnit sidste 10 år Spinat Andet havefrø I alt Markært Hestebønne Lupin Vikke Roer Vårraps Vinterraps Gul sennep Olieræddike I alt Total Brancheudvalget for Frø. Tal for 2016 er foreløbige. Tal indeholder økologisk dyrket andel med mindre andet er angivet 24

25 Danmarks høstudbytte af græsmarksbælgplanter og græsfrø, tons Tabel 3 Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Alsikekløver Lucerne Humlesneglebælg Kællingetand Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital.rajgræs + WW Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Græsfrø ialt Total Brancheudvalget for Frø. Tal indeholder økologisk dyrket andel med mindre andet er angivet Tal for 2016 er foeløbige 25

26 Dansk gennemsnitsudbytte af græs- og bælgplantefrø, kg pr. ha. Tabel 4 Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Alsikekløver Lucerne Humlesneglebælg Alm.Kællingetand Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Brancheudvalget for Frø. Tal indeholder økologisk dyrket andel med mindre andet er angivet Tal for 2016 er foreløbige 26

27 Forbrug i Danmark af græs- og bælgplantefrø, tons Tabel 5 Gennemsnit 2006/ / / / / / / / / /16 sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Kællingetand Lucerne Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Græsser ialt Total Brancheudvalget for Frø - baseret på tal fra NAER (nu: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) Talmaterialet fra NAER ligger ca. 5 % under de indberettede mængder til Planteforædlingsfonden. Forbruget ligger derfor lidt højere end angivet i tabel 5 27

28 Udviklingen i arealet med økologisk græs- og kløverfrø, ha. Tabel 6 Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Lucerne Bælgplantefrø i alt Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Strandsvingel Rajsvingel Græsser i alt Totalt Brancheudvalget for Frø. 28

29 Udviklingen i de danske frølagre pr. 1. juli Gennemsnit sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Alsike Lucerne Alm.Kællingetand Humlesneglebælg Ialt bælgplanter Alm. rajgræs Ital.rajgræs + WW Hybrid rajgræs Timothe Knoldrottehale Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvene Alm.rapgræs Engrapgræs Andre græsser Ialt græsser Total Brancheudvalget for Frø. Tal indeholder økologisk dyrket frø Tabel 7 29

30 Tabel 8 Udviklingen i priser til danske avlere for græs- og græsmarksbælgplantefrø, kr. pr. kg Gennemsnit 2006/ / / / / / / / / /16 sidste 10 år Rødkløver 24,02 32,15 34,88 35,13 39,80 34,68 30,71 39,36 43,75 30,80 34,53 Hvidkløver 19,53 28,32 26,65 17,78 20,47 28,91 31,89 30,56 30,19 28,81 26,31 Humlesneglebælg 12,99 15,98 14,23 12,10 12,84 28,74 21,41 22,15 21,36 23,64 18,54 Alm. rajgræs 5,13 7,56 8,06 5,30 6,80 10,73 10,98 8,64 7,84 7,64 7,87 Ital.rajgræs 4,63 6,55 7,40 5,00 6,05 9,63 9,52 7,86 7,60 6,75 7,10 Hybrid rajgræs 5,68 8,09 8,35 5,68 6,28 11,75 13,93 12,94 9,96 8,98 9,16 Timothe 9,16 14,63 13,81 11,83 12,30 20,71 26,64 29,38 24,49 12,51 17,55 Knoldrottehale 27,36 30,15 23,96 21,78 23,65 29,94 23,34 23,31 25,30 24,67 25,35 Hundegræs 7,81 11,00 10,50 5,21 5,57 10,08 12,76 11,71 12,87 14,18 10,17 Engsvingel 8,12 10,29 9,26 6,37 9,22 11,29 14,59 17,13 22,71 11,18 12,02 Rødsvingel 5,40 7,64 7,68 4,89 5,44 8,79 9,96 9,98 9,50 9,37 7,86 Bakkesvingel 6,89 10,30 11,00 7,01 8,52 11,75 12,75 11,49 9,55 10,78 10,00 Strandsvingel 6,73 8,82 7,90 4,53 4,74 9,22 10,28 10,31 9,78 9,74 8,21 Rajsvingel 6,54 9,10 10,05 6,97 7,89 11,98 13,39 11,92 9,85 10,46 9,82 Alm.rapgræs 10,94 14,53 14,94 11,85 11,05 16,03 17,02 18,54 19,69 19,68 15,43 Engrapgræs 9,07 12,78 14,49 8,94 11,01 14,94 15,18 15,02 15,12 15,52 13,21 Hvene 21,15 25,55 27,06 22,84 26,07 29,78 28,83 26,84 30,83 31,60 27,05 Vejet gns. 6,14 8,64 9,06 5,74 7,02 10,90 11,55 10,14 9,43 9,68 8,83 Brancheudvalget for Frø - årlig indberetning af afregning. Tallene er uden evt. bonus, lagerleje, transport o.lign. Bemærk at de angivne priser dækker både konventionelt og økologisk frøavl. 30

31 Tabel 9 Danmarks eksport af græs- og græsmarksbælgplantefrø fordelt på arter, tons Gennemsnit 2006/ / / / / / / / / /16 sidste 10 år Rødkløver Hvidkløver Andre bælgplanter* Lucerne I alt bælgplanter Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Alm. rapgræs Engrapgræs Andre græsser** I alt græsser Total * ink l. Sneglebælg, alsik e, k ællingetand, persisk k løver, jordk løver, alexandrinerk løver, blodk løver, ladino k løver ** ink l hvene, hejre, bermudagræs, mosebunk e, dichondra repens, draphavre, poa reptans, enårig rapgræs, lundrapgræs, k ik uyugræs og k amgræs 31