Dansk Cardiologisk Selskab
|
|
- Klaus Aksel Laugesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Cardiologisk Selskab Hjerte MR et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir Nr. 2 Hjerte MR 1 DCS holdningspapir, maj 2017
2 Hjerte MR et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2017 Nr. 2 Udgivet januar 2017 af: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads København K dcs@dadlnet.dk Copyright : Dansk Cardiologisk Selskab. Indholdet af denne vejledning må anvendes, herunder kopieres i forsknings, undervisnings, planlægnings- og informationsøjemed. Dette forudsætter, at Dansk Cardiologisk Selskab nævnes som kilde, samt at der ikke i forbindelse med brugen tages afgifter eller gebyrer. Anden mangfoldiggørelse, herunder specielt anvendelse af vejledningens tekst og data i markedsføringsøjemed samt kopiering eller elektronisk mangfoldiggørelse, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra selskabet. Layout: Birger Gregers, Frederiksberg Hjerte MR 2 DCS holdningspapir, maj 2017
3 Hjerte MR DCS Holdningspapir Kommissorium Magnetisk resonans undersøgelse af hjertet (CMR) er både internationalt og nationalt nu velintegreret i klinisk hverdag, og i takt med bedre tilgængelighed indgår CMR i Danmark som en naturlig del af udredningsprogrammet indenfor et bredt spektrum af hjertekarsygdomme. CMR er en tomografisk teknik som kan visualisere hjertet i tre dimensioner, og benyttes til bindevævskarakteristik med naturlige og indgivne kontraststoffer og ikke-invasiv kvantitering af flow og vævsperfusion. CMR benyttes ofte til morfologisk vurdering af myokardiet og til myokardieperfusionsmåling i tillæg til kvantitering af hjertekamrenes rumfang, fyldning- og tømning samt flowmåling over hjerteklapperne og i de store kar. CMR betragtes i dag som non-invasiv guldstandard ved flere af de nævnte problematikker, men CMR har grænseflader til de fleste andre billeddannende teknikker inden for kardiologi, og der er derfor behov for at præcisere CMRs muligheder og begrænsninger og de ofte komplementære oplysninger, der opnås med tilgrænsende teknikker. I Danmark udføres CMR på flere og flere hospitaler, hvorfor det er nødvendigt at beskrive minimumkompetencer for uddannelse af kardiologer indenfor CMR og for at standardisere CMR protokoller og rapportering. DCS ønsker en opdatering af CMR holdningspapiret fra 2010 med henblik på at sikre en ensartet høj kvalitet i Danmark. Holdningspapiret har til formål dels at beskrive indikationer for CMR men også at angive hvornår undersøgelsen er knap så egnet. Anbefalede krav til organisation omkring CMR funktionen herunder uddannelse, kompetenceniveau og kvalitetssikring ønskes også beskrevet. Skrivegruppen er sammensat med udgangspunkt i Imaging arbejdsgruppen og med en alsidig sammensætning både geografisk og fagligt. Per Lav Madsen er formand for skrivegruppen. Skrivegruppens medlemmer Jawdat Abdulla (Glostrup) Karam Sadoon Majeed Al-Zuhairi (Herning) Sanaz Amin (University of Oxford) Søren Skøtt Andersen (Roskilde) Annemie Stege Bojer (Slagelse-Næstved) Morten Böttcher (Herning) Jens Dahlgaard Hove (Hvidovre) Won Yong Kim (Skejby) Kasper Kyhl (Landssygehuset, Torshavn, Færøerne) Jacob Lønborg (Rigshospitalet) Per Lav Madsen (Herlev-Gentofte)(Fmd.) Redi Pecini (Odense) Anna Axelsson Raja (Herlev-Gentofte) Dragana Rujic (Svendborg) Ahmad Sajadieh (Bispebjerg) Juliane Elizabeth Theilade (Herlev-Gentofte) Jens Jakob Thune (Bispebjerg) Niels Grove Vejlstrup (Rigshospitalet) Tomas Zaremba (Aalborg) Konklusion Det er skrivegruppens konklusion at CMR er en veletableret klinisk billeddannende modalitet med muligheder indenfor både morfologi og flow-bestemmelse og med særlig mulighed for myokardievurdering. Der er et fortsat stort udviklingspotentiale i CMR. Bedst tolkes CMR undersøgelser af kardiologiske speciallæger eller speciallæger indenfor radiologi med relevant kardiologisk kompetence sideløbende uddannet i CMR ifølge anbefalinger fra European Society of Cardiology (ESC). Med udgangspunkt i udenlandske talmaterialer forudser vi at antallet af CMR skanninger fortsat vil stige, og det kan derfor ikke forventes at landskapaciteten kan opretholdes hvis CMR fortsat kun udføres ved universitetssygehuse. Det anbefales at CMR implementeres ved større kardiologiske afdelinger, og at CMR dermed indgår som en integreret del af udredningen af hjertepatienter. Det anbefales at en klinisk rapport for korrekt brug af CMR i Danmark udarbejdes mhp. at varetage et generelt højt niveau for CMR skanning indenfor specificerede hjertesygdomme, og at kurser/træningsforløb med udgangspunkt i ESC guidelines indtænkes under DCS. På skrivegruppens vegne Per Lav Madsen Ovl dr med Introduktion Magnetisk resonans billeddannelse af hjertet og omgivende strukturer (CMR) er internationalt og nationalt en veletableret klinisk teknik, som giver diagnostiske informationer af afgørende betydning for behandlingsstrategi. CMR undergår fortsat udvikling, og i Danmark udføres CMR på flere og flere hospitaler, hvorfor der er behov for retningslinjer for uddannelse af CMR kyndige, radiografer og for mindstemål med hensyn til CMRs kliniske anvendelighed herunder indikationer, kontraindikationer, patientegnethed. Det aktuelle holdningspapir er en opdatering af holdningspapiret fra 2010 og vil i generelle termer alene angive indikationsområder som i henhold til aktuelle internationale rekommandationer, primært ESC guidelines, anses for anerkendte og evidensbaserede 1. Det er uden for aktuelle holdningspapir at forholde sig til specifikke retningslinjer for skanning af hjertepatienter (klappatienter, kardiomypati patienter etc.). Kort om indikationer og evidensniveau 14 af 26 ESC guidelines publiceret til og med 2016 inkluderer specifikke rekommandationer for CMR 1. Af CMR rekommandationer betragtedes 65% som værende C-niveau, 25% som værende B-niveau, og blot 10% som værende A-niveau. De guidelines, der indeholdt flest rekommandationer for CMR, var indenfor iskæmisk hjertesygdom (IHD) inkl. vurdering af viabilitet og iskæmi, aortasygdom og hypertrofisk kardiomypati (HCM). I praksis er de hyppigste indikationer for CMR inflammatorisk/iskæmisk hjertesygdom (IHD) i tilslutning til vurdering af klappatienter og kardiomyopatier 1. Samlet er særligt CMRs muligheder for vurdering af morfologi, kammervoluminer, flow over hjerteklapper, og vurdering af myokardium inkl. ødem og myokardiefibrose af værdi. Ved >80% af alle skanninger anvendes gadoliniumholdige kontraststoffer til enten myokardiegennemblødningsundersøgelse og/eller late gadolinium hyper enhancement teknik (LGE) til visualisering af områder i myokardiet med relativ forøgelse af intercellulær volumen (f.eks. granulomer ved sarkoidose eller fibrose efter AMI). Hjerte MR 3 DCS holdningspapir, maj 2017
4 DCS Holdningspapir Infusion af gadoliniumkontrast stiller krav til forudgående vurdering af nyrefunktion (se nedenfor). Øvrige CMR undersøgelser herunder flow-undersøgelser med fase-kontrast velocity sekvenser kan udføres uden gadoliniumholdige kontraststoffer. For den praktiske klinik henvises til nedenstående Tabel 1 hvor primære kliniske indikationer og specifikke områder hvor CMR kan være af afklarende betydning er kategoriseret. Undersøgelser udført uden brug af gadolinium kontrast Kvantitering af hjertekamres størrelse og kontraktile/relaxerende funktion Hos patienter med mistænkt klinisk betydende kardiomegali eller reduceret kontraktil funktion er CMR indiceret, hvis der er suboptimalt akustisk vindue ved transtorakal ekkokardiografi. CMR er ikke afhængig af akustisk vindue og anses for at være guldstandard for måling af højre og venstre ventrikels voluminer og uddrivningsfraktioner og venstre ventrikels masse. CMR anbefales hvis præcis opmåling af venstre ventrikel (LV) voluminer og funktion er af klinisk betydning, f.eks. ved behov for device implantation eller seriel monitorering af ændring i kontraktil funktion under forskellige kardiologiske eller onkologiske behandlingsregimer. Hjerteklapsygdom CMR er ofte af værdi hos patienter med hjerteklapsygdom med henblik på graduering, hvis der er tvivl ved ekkokardiografi (f.eks. suboptimalt akustisk vindue eller usikkerhed ved Proximal Isovelocity Surface Area teknik). CMR kan vurdere stenose gradient ved klapstenose med fase-kontrast velocity sekvenser, men kan undervurdere disse i forhold til ekko-doppler jf. CMRs lavere temporale opløsning. Med CMR foretages kvantitative målinger af regurgitationsvolumen/-fraktion ud fra kombinationer af phase-velocity sekvenser og slagvoluminer og kan ved hjerteklapinsufficiens støtte vurdering. Sammenholdt med opmåling af belastning af tilstødende kamre samt vurdering af evt. myokardiefibrose være værdifuldt særligt hvis anden problematik er mistænkt. Undersøgelser udført med brug af gadolinium kontrast Iskæmisk hjertesgydom, kardiomyopatier og aflejringssygdom Iskæmisk hjertesygdom CMR anbefales i ESC guidelines til vurdering af myokardie nekrose/-viabilitet og myokardie perfusionsdefekter. Stress CMRperfusion (med adenosin/regadenoson) er en veldokumenteret metode til udredning af patienter mistænkt for IHD. I en nylig metaanalyse hvor man med invasiv fractional flow reserve (FFR) måling som reference sammenlignede stress CMR-perfusion med SPECT, PET, CT-FFR og stress ekkokardiografi, udviste stress CMR-perfusion den højeste sensitivitet [87 (95% CI (84-90)%] og højeste specificitet [91 (89-92)%]2, og i MR-INFORM studiet var udredning og behandling af patienter med stabil angina med henholdsvis stress CMR-perfusion (og efterfølgende koronar angiografi (KAG) hvis CMR-perfusion var positiv) og KAG med FFR ligeværdige 3 om end med signifikant færre KAG hvis CMR-perfusion anvendes som initiale undersøgelsesmodalitet. Koronar luminografi med CMR benyttes ikke rutinemæssigt jf. lavere nøjagtighed end koronar CT. Ved IHD og ekkokardiografisk eller CMR påviste områder med hypo-/akinesi kan LGE teknik benyttes som undersøgelsesteknik til at påvise viabilitet i de afficerede områder og dermed vurdere sandsynligheden for bedring af systolisk funktion ved revaskularisering. Udtynding og >75% transmural LGE taler imod mulighed for bedring af den systoliske funktion efter revaskularisering. Normal myokardietykkelse og <25(-50)% transmural LGE taler for genvinding af systolisk funktion efter revaskularisering (hibernation) 4. Hypertrofisk cardiomypati (HCM) CMR anbefales i ESC guidelines til undersøgelse af patienter med kendt/mistænkt HCM jf. CMRs gode muligheder for nøjagtig myokardie karakteristik inkl. LV myokardie masse, forekomst af lokal vulst og evt. LGE fund (»replacement fibrosis«). ARVC (Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati) Hos patienter mistænkt for ARVC indgår CMR af højre ventrikel (RV) morfologi og volumen som et diagnostisk kriterium. Undersøgelse for myokadie fibrose med LGE kan understøtte diagnosen eller påvise alternativ diagnose. Non-compaction kardiomyopati Hos patienter hvor der ved ekkokardiografi er rejst mistanke om non-compaction kardiomyopati kan CMR bidrage til en nærmere anatomisk afgrænsning af sygdommens ventrikulære udbredelse og eventuelt ledsagende kammerdilatation og nedsatte kontraktile funktion. Kardial amyloidose og sarkoidose CMR foretages ved mistanke om kardial involvering hos patienter med mistænkt eller verificeret amyloidose eller sarkoidose. Med LGE kan udbredelsen af myokardielle læsioner vurderes. Ved mistænkt kardiel sarkoidose har CMR fund ved LGE undersøgelse selvstændig prognostisk betydning. Haemochromatosis cordis CMR foretages med henblik på kvantitering af kardiel jernophobing med såkaldte T 2 *- sekvenser. CMR benyttes i denne situation ikke blot diagnostisk men også som opfølgning af behandling. Tumor/masse i hjertet Ved tumor i hjertet primært identificeret ved ekkokardiografi, alternativt ved CT, vil CMR ofte nøjagtigt kunne beskrive udbredelsen af tumor og involvering af kar og klapper. Det vil i nogle tilfælde samtidigt være muligt med CMR at give en tentativ differentialdiagnose (trombe/ myxom/malignitet/melanom/lymfom). I denne sammenhæng kan optagelser af billeder tidligt og sent efter indgift af gadolinium kontrast hjælpe diagnostikken af en tumor/masse i hjertet. Perikardiesygdom Ved mistanke om symptomgivende perikardiesygdom kan der ved CMR opnås en vurdering af perikardiets tykkelse, defekter i perikardiet, tumorer og cyster samt tilstedeværelse af eksudat. De fysiologiske oplysninger man kan få ved med MR kan bruges til at differentiere mellem constriktio cordis og restriktiv kardiomyopati. Ud over visualisering af perikardiefortykkelse, eksudat og Hjerte MR 4 DCS holdningspapir, maj 2017
5 DCS Holdningspapir atriedilatation, vil man også kunne undersøge abnorm bevægelse af ventrikelseptum under inspiration (real time imaging). Aorta sygdom MR er ideelt ved behov for gentagne undersøgelser for aortadilatation. Kliniske tilstande hvor der er indikation for monitorering af aortadilatation er: bicuspid aortaklap, Marfan syndrom, Ehlers Danlos (specielt vaskulær type), Erdheims sygdom og Loeys- Dietz syndrom. Ved kronisk aortadissektion er CMR velegnet til at følge eventuel progression inkl. flow i sandt og falsk lumen og organ perfusion, og benyttes ved serielle undersøgelser på unge mennesker jf. ioniserende stråling ved CT. Kongenit hjertesygdom For patienter med kompleks kongenit hjertesygdom er CMR centralt for den initiale vurdering og senere opfølgning. CMR af disse patienter en specialist opgave. Da der ofte er tale om sjældne sygdomme med følger efter flere operationer og interventioner, er brugen af CMR i denne situation bestemt af praksis på centre med arbejdsområde inden for kongenit hjertesygdom. Kontraindikationer CMR har samme kontraindikationer som anden MR skanning, i praksis er der primært problemer med non-mr kompatible pacemakere og implanterbare cardioverterdefibrillator enheder, cochlea implantater, permanente katetre og neurostimulatorer. koronare stents og mekaniske hjerteklapper (fraset sjældent»ball-in-cage«klap) kan problemfrit skannes. Loop-recordere kan skannes men vil være associeret med billedartefakt. Med hensyn til andre implantater henvises til lokale instrukser på radiologiske afdelinger. Der udfyldes ved henvisning MR skema og i tvivlstilfælde konfereres patienten med MR radiograf /MR kyndig læge. Ved fortsat tvivl henvises til udførlige online databaser f.eks. Gadoliniumkontrast Ved svært påvirket nyrefunktion (e-gfr<15 ml/min/1,73 m 2 ) kan gadoliniumkontrast give nefrogen systemisk fibrose, en alvorlig systemsygdom, men ved de stabile gadolinium cheleringer, der i dag forhandles i Danmark kan kontrastmidlet problemfrit gives ved e-gfr>30 ml/min/1,73 m 2 (Sundhedsstyrelsen, 2013). Hvis en patient anamnestisk ikke har nyresygdom og ikke har symptomer på nyresygdom kan man give gadolinium kontrast uden at måle e- GFR, men det anbefales at e-gfr udregnes forud for MR-skanning med kontraststof for patienter 65 år og børn 2 år samt at måle e-gfr hos patienter med diabetes eller alvorligt leversvigt. Hvis en patient ved en fejl er blevet givet gadoliniumkontrast og viser sig at have e-gfr<15 ml/min/1,73 m 2 kan man overveje seriel hæmodialyse. Gadoliniumkontrastmidler udskilles i meget små mængder i modermælk, og der forventes derfor ingen toksisk indvirkning på ammende spædbørn til skannede mødre. Gadolinium kontrastmidler anvendes som udgangspunkt ikke hos gravide. Apparatur CMR udføres på 1,5 T (Tesla) eller 3 T MR skannere. I de fleste tilfælde benyttes 1,5 T blandt andet pga. billedartefakter ved 3 T ved de hyppigst benyttede cine sekvenser (SSFP sekvenser). CMR udføres gated til typisk EKG, ved suboptimalt EKG signal evt. gated til puls-tryk. Samarbejdspartnere og ansvarsfordeling CMR foretages oftest på ikke-cmr dedikerede MR skannere og forudsætter normalt veletableret samarbejde mellem kardiologisk og billeddannende afdeling. Dette for at sikre dels tilstedeværelse af den nødvendige ekspertise vedrørende MR teknologi, dels ekspertbistand ved beskrivelse af ekstra-kardielle fund. CMR visualiserer lungevæv dårligt og i praksis findes derfor få ekstra-kardielle fund af betydning ved CMR. Ansvaret for visitering, skanning og analyse af CMR skanninger påhviler CMR kyndig kardiolog/radiolog. Patientforberedelse Den akut syge patient vil oftere skannes bedre med teknikker der stiller færre krav til patientsamarbejde, f.eks. ekkokardiografi og CT. For at sikre god billedkvalitet bør patienten have regelmæssig hjerterytme uden atrieflimren eller væsentlig ekstrasystoli. CMR undersøgelser hos patienter med arytmi kan udføres, men ofte med forringet billedkvalitet. Vægt og højde skal foreligge ved henvisning hvor den kliniske situation skal beskrives præcist med henblik på mulighed for at planlægge CMR skanningen korrekt. Pga. skannerrørets diameter (70-80 cm) er patientvægt i praksis begrænset til ca. 130 kg. Patienten skal kunne samarbejde og ligge fladt i min. Ved klaustrofobi kan mild sedation forsøges anvendt, men under skanningen skal pt. være vågen og kunne samarbejde til breath-hold. Omhyggelig instruktion i at holde vejret under billeddannelse er vigtig for billedkvaliteten. Ved undersøgelse med anvendelse af gadolinium kontrast eller medicin (stress) anlægges intravenøs adgang. Billedanalyse CMR evalueres løbende under selve optagelsen ideelt med CMR-kyndig kardiolog til stede, således at udtømmende billedmateriale af relevans for den kliniske problemstilling sikres. Man kan ved aktuelt benyttede sekvenser ikke rekonstruere forhold, der ikke ved selve undersøgelsen er velbelyste. Efterfølgende foretages billedanalyse på dedikeret software. I henhold til ESC guidelines for rapportering af et CMR studie inkluderes en beskrivelse af anatomi (inkl. korrekt AV- og VA-konkordans og indløb af systemiske og pulmonale vener) samt kammervoluminer og EF. LGE fund beskrives som det er hensigtsmæssigt i situationen. Flow bestemmes typisk over aortaklappen mhp. vurdering af hjertets minutvolumen og som intern kontrol for korrekt LV slagvolumen vurdering samt for vurdering af størrelse af evt. mitralregurgitationsvolumen. Flow bestemmes endvidere over pulmonalklappen hvis intrakardielt shunt mistænkes. Myokardieperfusion med/uden farmakologisk stress inkluderes ved vurdering af mistænkt myokardieiskæmi. Kammervoluminer relateres til køn og aldersgruppe og vil typisk indexeres til body surface area. T 2 -vægtede sekvenser inkluderes i det omfang det kan have betydning for den aktuelle patient, typisk nylig mistænkt AMI eller myokarditis. Hjerte MR 5 DCS holdningspapir, maj 2017
6 DCS Holdningspapir Uddannelse og akkreditering indenfor CMR Uddannelse indenfor CMR kræver teoretisk og praktisk uddannelse hvoraf en del kan erhverves på kurser og klinisk oplæring, der bedst foregår under supervision af erfaren CMR kyndig (Plein et al., 2011). I lyset af CMRs mange forskellige sekvenser og muligheder vil man kunne opnå CMR kyndighed på forskellige niveauer. Ved enkelte hospitaler kan man ensrette CMR til primært at benyttes til f.eks. perfusionsundersøgelser, men et fuldt CMR program vil kræve speciallægekompetance indenfor klinisk kardiologi, og man må i Danmark forvente at et sådan program tilknyttes klinisk speciallægetræning eller erhverves efterfølgende. Under ESC kan niveau I i CMR erhverves ved kursusvirksomhed, niveau II kræver systematiseret træning af måneders varighed, mens niveau III (ekspertniveau) kræver speciallægekunnen og mindst 12 mdr. træning (>300 CMR beskrivelser superviseret af CMR niveau III speciallæge) og kompetencer forenelige med involvering i/supervision af forskning med CMR. Vi tilstræber at ledelse af et CMR center vil kræve uddannelse svarende til niveau III. Vi henholder os i Danmark til retningslinjer for uddannelse og certificering (log-bog relateret) med certificering under ESC5 ( org/education/career-development/certification/cardiovascular-magnetic-resonance). Uddannelse af radiografer til CMR foregår efter lokale retningslinjer via kurser og optræning af CMR kyndige speciallæger. Økonomi/DRG-takster CMR har procedurekoden UXMC80 ukompliceret MR skanning. Det anbefales at en mere nuanceret kodning og taksering indføres svarende til tidsforbrug og kompleksitet ved CMR. Databaseregistrering I forhold til anbefalinger i 2010 holdningspapiret, er der endnu ikke oprettet landsdækkende register for CMR aktivitet. Det anbefales fortsat at der arbejdes på at oprette landsdækkende register hvor relevante skanner tekniske, kliniske og kvalitetsmæssige data indrapporteres, gerne indlejret i allerede eksisterende kardiologiske kliniske databaser. Referencer 1. von Knobelsdorff-Brenkenhoff F, Schulz-Menger J. Role of cardiovascular magnetic resonance in the guidelines of the European Society of Cardiology. Journal of Cardiovascular Magnetic Resonance (2016) 18:6. 2. Danad I, Szymonifka J, Twisk JW, Norgaard BL, Zarins CK, Knaapen P, Min JK. Diagnostic performance of cardiac imaging methods to diagnose ischaemia-causing coronary artery disease when directly compared with fractional flow reserve as a reference standard: a metaanalysis. Eur Heart J May (Epub ahead of print) 3. Nagel E, for the MR-INFORM study group. MR- INFORM: stress perfusion imaging to guide the management of patients with stable coronary artery disease. ACC, Washington, DC, March 17th Kim RJ, Wu E, Rafael A, Chen EL, Parker MA, Simonetti O, Klocke FJ, Bonow RO, Judd RM. The use of contrast-enhanced magnetic resonance imaging to identify reversible myocardial dysfunction. N Engl J Med. 2000; 343: Plein S, Schulz-Menger J, Almeida A, Mahrholdt H, Rademakers F, Pennell D, Nagel E, SChwitter J, Lombardi M; on behalf of the working group on cardiovascular magnetic resonance of the European Society of Cardiology. Training and accreditation in cardiovascular magnetic resonance in Europe: a position statement of the working group on cardiovascular magnetic resonance of the European Society of Cardiology. Eur Heart J. 2011; 32: Parameter Uafklaret hjertesvigt Hvor ekkokardiografi ikke giver nødvendig information Morfologi, funktion, LGE, andet Myokardie viabilitet Valg af revaskularinseringstrategi ved høj-risiko patienter Morfologi, funktion, LGE, perfusions-cmr Hjertetumorer Diagnose/planlægning af evt. kirurgisk strategi Morfologi, LGE, andet SCD/VT Diagnose særligt ved normal KAG Morfologi, funktion, LGE, andet GUCH Vurdering af anatomi/funktion Morfologi, funktion, LGE, andet Aortasygdom Bikuspid aortaklap/ Marfan/andre aortopatier Morfologi/dimensioner, funktion, andet Kardiotoksisk kemoterapi Opfølgning af ventrikelfunktion Morfologi, funktion, LGE, andet Perikardiesygdomme Inflammation/evt. constrictio Morfologi, funktion, LGE, andet Myokarditis Diagnose Morfologi, T2-vægtsekvenser, LGE Amyloidose/sarkoidose Vurdering af kardiel involvering Morfologi, funktion, LGE, andet Non-compaction kardiomypati Diagnose Morfologi, funktion, LGE Klapstenose Graduering/morfologi ved tvivl ved ekkokardiografi Morfologi, funktion, LGE, fase-kontrast velocity Klapinsufficiens Graduering/morfologi ved tvivl ved ekkokardiografi Morfologi, funktion, LGE, fase-kontrast velocity Intrakardielt shunt Mistanke om intrakardielt shunt og kvantitering af denne Morfologi, Qp:Qs-ratio ved fase-kontrast velocity Tabel 1. Kort oversigt over primære kliniske Indikationer. GUCH, grown-up congential heart disease; LGE, late gadolinium hyperenhancement.; SCD, sudden cardiac death; VT, ventrikulær takykardi. Hjerte MR 6 DCS holdningspapir, maj 2017
Dansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Hjerte-MR & Hjerte-CT DCS vejledning 2010. Nr. 2 Hjerte-MR & Hjerte-CT DCS vejledning 2010 Nr. 2 Udgivet januar 2011 af: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab Klinisk rapport Magnetisk resonans billeddannende undersøgelse af hjertet HØRINGSRAPPORT RAPPORT Udarbejdet af DCS Arbejdsgruppe for Cardiovaskulær Imaging Arbejdsgruppens medlemmer
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Læs mereRegionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b
Region/privathospital og dato: Region Midt 25.5.09 Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) 700505 Ønskes varetaget på afdelingen?
Læs mereDCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi
H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller
Læs mereStatus på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereHjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S
Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereKursuskatalog. Ultralyd 2015. GE Healthcare. Deformationsanalyse med EchoPAC side 3. Avanceret EchoPAC opsætning side 4. 3D TTE Ekko side 5
GE Healthcare Kursuskatalog Ultralyd 2015 Deformationsanalyse med EchoPAC side 3 Avanceret EchoPAC opsætning side 4 3D TTE Ekko side 5 Hands on 3D TEE Ekko side 6 Kontrast og stress ekkokardiografi side
Læs mereHjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor
Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling
Læs mereDelmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi
Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereBilag III. Ændringer af relevante punkter i produktinformationen
Bilag III Ændringer af relevante punkter i produktinformationen Bemærk: Ændringerne i de relevante afsnit i produktinformationen er resultatet af referral-proceduren. Produktoplysningerne kan opdateres
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereHjerteklapsygdom vurderet med magnetisk resonans-skanning
Hjerteklapsygdom vurderet med magnetisk resonans-skanning Kasper Kyhl 1 & Per Lav Madsen 2 STATUSARTIKEL 1) Medicinsk Afdeling, Landsjúkrahúsið, Tórshavn, Færøerne 2) Hjertemedicinsk Afdeling, Herlev Hospital
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereModulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik
Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereKAG uden for højt specialiseret hjertecenter
N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision
Læs mereBilleddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi
Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi L Æ G E, P H. D. S T U D E R E N D E K A R E N L I N D R A M S K O V R A D I O L O G I S K A F D E L I N G, H E R L E V H O S P I T A L Projektets
Læs mereKardiologisk screening i håndbold
Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs meremellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereLægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr
Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereDansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner
Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner Version 1.0 September 2019 Dansk Register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereSpecialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet
Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Vejledning [Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold] Diagnostisk radiologi Beskrivelse Specialet diagnostisk radiologi
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereInterventionel Radiologi Patientinformation
Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereDeltagerinformation til førstegradsslægtninge om deltagelse i et videnskabeligt forskningsprojekt
Deltagerinformation til førstegradsslægtninge om deltagelse i et videnskabeligt forskningsprojekt Forekomsten af bicuspid aortaklap og associerede lidelser hos nyfødte og førstegradsslægtninge Vi vil spørge,
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereKVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard
KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereSpecialeansøgning Intern medicin: kardiologi
Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Den 26. oktober 2012 1 3. Specialets højt specialiserede niveau Ansøgning om varetagelse af de højt specialiserede funktioner: Akut koronarangiografi (KAG)
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs mereHjertekursus Januar Endeligt program Hjertesygdomme. Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard
Hjertekursus 2018 22. - 25. Januar Endeligt program Aarhus Universitetshospital Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard Velkommen til Hjertekursus Aarhus Universitetshospital Januar 2018 Program for
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs mereInnovation. - som klinisk kerneydelse. din Innovations-buffet. Michel Nemery, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital
Innovation - som klinisk kerneydelse din Innovations-buffet Michel Nemery, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital Radiologisk Afdeling Herlev Gentofte Hospital Akuthospital for
Læs mereMR-SCANNING AF BUGHULEN
MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereGUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen
GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen Susanne Christensen Integreret undervisning i kongenit kardiologi 2017 GUCH-sygeplejersker 8523/3143/4 Hvad arbejder vi med i GUCH-funktionen og i teamet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet
Læs mere!!"!# $ !" # $% #... 1... 2
!!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)
01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereModul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereModul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereModulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori
Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereHjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Læs mereMR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet
MR Angiografi Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet Agenda MR angiografi Underekstremiteter Viscerale kar Hjernen og hjertet Angiografi karakteristika Spatiel opløsning Temporal
Læs mereRegionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.
N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBilag 2. Patienter med mistanke om CAD. Antal deltagere: 61, alder 20-76 år (mean 59.3
Bilag 2 Inkluderede studier over evidens for effekt af MSCT som diagnostisk metode til detektering af stenoser og arterosklerose Studie Design og metode Studiepopulation Formål og effektmål Resultat/konklusion
Læs mereSe programmet på de efterfølgende sider!
Hjerte imaging med SPECT, PET og MR Dette kursus afholdes i samarbejde med forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy. Se kursusprogrammet og forskerskolens øvrige kurser på www.dacra.dk Formål
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereRUTINE HJERTESCANNING
DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark. Vedr. speciale: intern medicin: Kardiologi. Dato: 29. april 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: intern medicin: Kardiologi Dato: 29. april 2009 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet 1.1 Generelle overvejelser over den
Læs mereOverlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere50 Specialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialebeskrivelse Intern medicin: kardiologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og
Læs mere