Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia- Horsens Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 834 af 27/06/2013 ) 7. stk. 3 og 4. Skolen får fra 1. maj ny hjemmeside, hvor handlingsplanen kommer til at ligge. Fra 1. maj., se 1

2 Indledning Dette er Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplanen indeholder en beskrivelse af skolens resultater for 2013, en analyse af skolens gennemførelse og frafald, herunder frafaldsudfordringer samt en beskrivelse af de tiltag, som skolen vil iværksætte for at reducere frafaldet. 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2013 og 2014 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 22,2 21, Hovedforløb under ét 16 17, , Tabel 1.2. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Skolens begrundelse for at revidere måltallet for 2014 På baggrund af analysen af skolens udfordringer og evalueringen af resultaterne for 2013 har skolen fastsat de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. 2 Data i tabellen er ikke et udtryk for et faldende elevtal på hovedforløbet, men nærmere et udtryk for, at flere elever går direkte fra SSH-uddannelsen til SSA-uddannelsen, idet en elev kun tæller én gang i tabellen. 2

3 Skolen kan konstatere, at måltallene for 2013 ikke er nået på trods af diverse tiltag. Skolen vil dermed med udgangspunkt i de faktiske resultater for 2013 nedjustere måltallene for 2014 og De nedjusterede måltal vurderes fortsat at være ambitiøse. Til grund for nedjusteringen ligger en grundig analyse af frafaldsårsager samt skolens indsatser, som vil blive beskrevet i senere afsnit. 1.2 Resultat på grundforløbet 3 Som det vil fremgå af analysen senere i handlingsplanen har optaget til grundforløbet de seneste år været stigende. Denne stigning i antallet af elever på grundforløbet har dog også medført en større differentieret elevsammensætning. Elevsammensætningen på grundforløbet er, som også beskrevet i handlingsplanen for 2013, meget kompleks og elevernes personlige, social og faglige forudsætninger for at gennemføre grundforløbet er meget forskellige. Andelen af psykiske sårbare unge og unge med diagnoser har de seneste år også været stigende. For at imødekomme en del af udfordringen med en større differentieret elevsammensætning valgte skolen i 2012 at implementere nye grundforløbspakker med henblik på at kunne tilgodese elevernes forskellige behov og forudsætninger. I forløbsstatistikken er det ikke muligt at se en effekt af implementering af disse grundforløbspakker, men det er skolens vurdering, at skolen ved at udbyde disse forskellige grundforløbspakker i højere grad kan tilgodese de forskellige målgruppers behov. Det er ikke muligt at vurdere den fulde effekt af grundforløbspakkerne, idet kun få 40-ugers hold har afsluttet deres forløb siden implementeringen af pakkerne. Der er på nuværende tidspunkt ikke signifikante forskelle i frafaldet på skolens 20-ugers hold sammenlignet med skolens 40 ugers hold, men statistikken viser, at skolen i 12/13 har formået at fastholde grundforløbseleverne i længere tid, hvilket grundforløbspakkerne til dels har bidraget til. Én af årsagerne til stigningen i frafaldet på grundforløbet i 2013 skyldes lockouten i april Skolen kan i frafaldsoversigten for foråret 2013 se, at der er en drastisk stigning i antallet af frafald på grundforløbet i månederne april og maj Én af årsagerne til det store frafald under og lige efter lockouten er bl.a., at en stor andel af grundforløbseleverne har brug for en fast struktur og faste rammer i forhold til fremmøde og undervisning, og har brug for en fast kerne af underviserne omkring dem. Dette var ikke en mulighed at tilbyde eleverne i april 2013, og dette har haft konsekvenser for frafaldet på grundforløbet. En uddybende analyse af skolens frafaldsudfordringer vil blive præsenteret i afsnit 2 med efterfølgende præsentation af de tiltag, som skolen vil iværksætte for at imødekomme frafaldsudfordringerne på grundforløbet. Resultat på hovedforløbet Stigningen i frafaldet på hovedforløbet skyldes primært en stigning i frafaldet på SSH. Ser man nærmere på frafaldsårsager på SSH, ses det, at størstedelen af eleverne frafalder SSH på grund af personlige årsager. Frafald på grund af personlige årsager handler især om manglende uddannelsesmæssige kompetencer samt personlige og sociale problemer der har betydning i forhold til uddannelsesparathed. Skolen kan hermed konstatere, at ansøgerfeltet til SSH-uddannelsen har været under forandring, hvilket har betydning for frafaldet på SSH, og dette ser ikke ud til at ændre sig foreløbig, hvorfor skolens forventninger til måltal for 2014 og 2015 er ændret. 3 Al datamateriale som ligger til grund for beskrivelserne af skolens resultat for 2013 og analysen af frafaldsudfordringerne findes i bilag sidst i handlingsplanen. 3

4 Frafaldsanalysen viser, at det især er i praktikperioderne, at eleverne frafalder hovedforløbet. Det står uden for skolens magt at forebygge frafald i praktikperioder, bortsat fra iværksættelse af tiltag, der forbereder eleverne på praksisvirkeligheden. Skolen vil derfor iværksætte tiltag, der støtter op om elevernes lærings- og udviklingsproces forud for praktikken med tiltag som overgangssamtaler og læringspraktik på SSA. Nærmere beskrivelse af disse tiltag findes senere i handlingsplanen. Endvidere håber skolen på, at effekten af projekt Syddanske Talenter vil kunne ses i de kommende år Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Dette afsnit indeholder en analyse af skolens udfordringer i forhold til frafald og gennemførelse. Nedenstående frafaldsanalyse er baseret på data fra forløbsstatistikken, udtræk fra Easy A samt kvalitative beskrivelser fra uddannelsesvejledere og undervisere. Al statistik der ligger til grund for konklusionerne vil kunne findes i bilagene bagest i handlingsplanen. Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen 2.1 Frafaldsanalyse for grundforløbet Som det ses i forløbsstatistikken har frafaldet på grundforløbet været stigende. Det skyldes især et større frafald i måneder april og maj 2013 under og efter lockouten samt en stigning i antallet af psykiske sårbare unge. Ser man nærmere på, hvilken aldersgruppe der falder fra, så er det især de årige, der afbryder grundforløbet. Det vil sige, at det ikke er elever, der kommer direkte fra grundskolen, der afbryder uddannelsen, men at det primært er de elever, der har haft ophold mellem deres grundskoleforløb og deres start på Social- og Sundhedsskolens grundforløb. Nogle elever har andre og op til flere afbrudte uddannelser/grundforløb bag sig, andre elever har arbejdet nogle år, og nogle elever har hverken arbejdet eller gået på en anden uddannelse, fordi de har en diagnose eller en psykisk sårbarhed, som umuliggør det at tage en uddannelse. Skolen optager kun ganske få elever med betegnelsen ikke-uddannelsesparat via UU. Skolen kan dog konstatere, at antallet af elever, som ikke er uddannelsesparate eller ikke har en uddannelseshabitus, er stigende. Med dette menes, at skolen ser en stigende andel af elever, som har svært ved at indgå i et uddannelsesmiljø med de forpligtelser, som det indebærer, dvs. møde til tiden, indgå i sociale relationer med holdkammerater, deltage i undervisningsaktiviteterne etc. Dette skyldes ikke nødvendigvis en manglende lyst, men lige så meget manglende evner. Skolen kan dog også konstatere, at en del elever starter på grundforløbet uden motivationen og lysten til at gennemføre forløbet. Elevernes personlige, social og faglige forudsætninger for at gennemføre grundforløbet er dermed meget forskellige, og skolen kan konstatere, at det især er de psykiske sårbare unge eller unge uden en uddannelseshabitus, som frafalder grundforløbet. Ser man nærmere på afgangsårsagerne i Easy A for elever frafaldet i 2013, ses det, at størstedelen af afgangsårsagerne er fravær og personlige forhold. Det høje fravær kan have mange årsager. Det kan skyldes, at eleverne ikke har lyst til at komme, og det kan skyldes, at eleverne ikke magter at kom- 4 For en beskrivelse af projekt Syddanske Talenter se skolens hjemmeside eller fra 1 maj. 4

5 me. Det er skolens vurdering, at en stor del af eleverne ikke magter at komme på grund af psykiske og sociale problemer og udfordringer. Og det er uddannelsesvejledernes vurdering, at en stor gruppe af de årige, som afbryder på grund af fravær eller personlige forhold ikke har et voksent netværk eller netværk generelt, som kan støtte dem i uddannelsen, når motivationen og evnerne forsvinder. Skolen kan nemlig endvidere konkludere, at det især er elever med lave karakterer fra grundskolen, der frafalder grundforløbet. Ca. 64% af de elever, der frafalder på grundforløbet har et lavere gennemsnit end 5 fra grundskolen. Én af årsagerne til stigningen i frafaldet på grundforløbet i 2013 skyldes også lockouten i april Skolen kan i frafaldsoversigten for foråret 2013 se, at der er en drastisk stigning i antallet af frafald på grundforløbet i månederne april og maj Én af årsagerne til det store frafald under og lige efter lockouten er bl.a., at en stor andel af grundforløbseleverne har brug for en fast struktur og faste rammer i forhold til fremmøde og undervisning, og har brug for en fast kerne af underviserne omkring dem. Dette var ikke en mulighed at tilbyde eleverne i april 2013, og dette har haft konsekvenser for frafaldet på grundforløbet. Skolen ser ingen væsentligt forskelle, når det gælder frafald fordelt på køn og etnicitet på grundforløbet. Selvom skolen har haft et stigende frafald på grundforløbet, så kan det konstateres, at skolen har kunnet fastholde eleverne i længere tid end tidligere, idet tidligere analyser har vist, at grundforløbseleverne primært afbrød uddannelsen i starten og i slutningen af uddannelsesforløbet. De seneste analyser viser, at en større andel af de frafaldne elever afbryder i sidste del af grundforløbet. Skolen kan endvidere konkludere, at der er geografiske og tidsbestemte forskelle i frafaldet. Generelt har skolens afdeling i Fredericia et større frafald på grundforløbet end afdelingerne i Vejle og Horsens. Og det er en kendsgerning, at flere elever frafalder uddannelsen fra januaroptaget sammenlignet med augustoptaget. Skolen har ikke foretaget en evidensbaseret analyse af årsager til forskelle i frafaldet på skolens tre afdelinger men en sådan undersøgelse kan blive aktuel. At frafaldet er større på januaroptaget sammenlignet med augustoptaget skyldes især, at januaroptaget har en større andel af de årige, som især er frafaldstruede, hvorfor frafaldet på januaroptaget også er større. Med henblik på at reducere frafaldet på grundforløbet vil skolen i forhold til grundforløbet primært iværksætte tiltag, der retter sig imod de psykisk sårbare unge (Projekt Fremme af unges mentale sundhed) samt tiltag der retter sig mod motivationen i undervisningen (Projekt Motivationspædagogik og Simulation på grundforløbet) I afsnittet om fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, styrket differentiering og stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel beskrives mere uddybende, hvordan skolen vil arbejde med henblik på at reducere frafaldet på grundforløbet. 5

6 2.2 Frafaldsanalyse for hovedforløbet Stigningen i frafaldet på hovedforløbet skyldes primært en stigning i frafaldet på SSH. Ser man nærmere på frafaldsårsager på SSH, ses det, at størstedelen af eleverne frafalder på grund af personlige årsager. Frafald på grund af personlige årsager handler især om manglende uddannelsesmæssige kompetencer samt personlige og sociale problemer der har betydning i forhold til uddannelsesparathed. Skolen kan hermed konstatere, at ansøgerfeltet til SSH-uddannelsen har været under forandring, hvilket har betydning for frafaldet på SSH, og dette ser ikke ud til at ændre sig foreløbig. På hovedforløbet er det også primært de årige, der afbryder uddannelsen. At det er de årige der afbryder uddannelsen skyldes især svage personlige kompetencer, som f.eks. evnen til at kunne indgå i et arbejdsfællesskab, evnen til at kunne leve op til arbejdsmarkedets krav og rammer ift. fremmøde, effektivitet og forventninger. Derudover har denne gruppe som oftest den mindste praktiske erfaring, hvilket også har betydning for deres evner og kunnen i praktikken. Frafaldsanalysen viser, at det især er i praktikperioderne, at eleverne frafalder hovedforløbet. Ved nogle optag afsluttet i 2013 frafalder mellem 60-80% af de frafaldne elever i praktikken. Skolen kan endvidere konkludere, at der er geografiske forskelle i frafald. Generelt har skolens afdeling i Fredericia et større frafald på SSH og SSA end afdelingerne i Vejle og Horsens, og dermed har nogle kommuner også et højere frafald end andre. Da det primære frafald på hovedforløbene sker i praktikperioderne, vil skolen iværksætte tiltag, som i højere grad forbereder eleverne på praktikken (læringspraktik i skoleperioderne) samt tiltag, der støtter op om elevernes læringsproces i praktikken (overgangssamtaler). Mere om disse tiltag senere i handlingsplanen. I skema 2.1 har skolen skrevet en overordnet frafaldsanalyse. I skema 2.2 vil skolen karakterisere frafaldsgrupperne. Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Nedenstående frafaldsprofiler skal ses som arketypiske frafaldsprofiler. Det vil sige, at en frafaldet elev godt kan forekomme inden for flere frafaldsprofiler. Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. De psykisk sårbare unge på grundforløbet De årige Under hele forløbet på grundforløbet Både SOSU og PAU-retningen. De psykisk sårbare unge på grundforløbet afbryder uddannelsen fordi de har så massive psykiske eller sociale problemer, der besværliggør deres muligheder for at gennemføre grundforløbet 6

7 Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. De uafklarede og umotiverede unge på grundforløbet årige Under hele forløbet på grundforløbet Både SOSU og PAU-retningen. Denne gruppe elever har som oftest være påbegyndt andre uddannelser, som de har afbrudt, og de er stadig ikke afklarede omkring, hvilken uddannelse de gerne vil tage. Samtidig mangler de en uddannelseshabitus i forhold til at indgå i et uddannelsesmiljø, som f.eks. evnen til at møde til tiden og deltage i undervisningsaktiviteterne. Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. De psykisk sårbare på SSH årige Primært i løbet af 1. praktik eller 2. praktik SSH De psykisk sårbare unge på SSH afbryder uddannelsen, fordi de har så massive psykiske eller sociale problemer, der besværliggør deres muligheder for at gennemføre SSH-uddannelsen Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. De uforberedte / elever der opsiges af praktikken årige Primært i løbet af 1. praktik SSH Denne gruppe elever, er den gruppe elever, som ikke umiddelbart kender til arbejdsmarkedets krav og rammer, og som umiddelbart kan have svært ved at leve op til disse krav og forventninger, der er fra en arbejdsgiver. 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 I dette afsnit vil skolen redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen 2013, jf. tal i tabel 1. Skolen vil således evaluere de indsatser, som skolen i handlingsplanen 2013 valgte for at nedbringe frafaldet, ved at sammenligne mål og resultater for 2013 og redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. 7

8 Evalueringerne foretages på: De to obligatoriske indsatsområder: 3.2 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG), herunder 3.3 styrket differentiering og 3.4 kobling mellem skoledel og praktikdel. 3.5 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var Afsnittet om skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i handlingsplanen indeholdt ikke selve ordlyden af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, men ordlyden af skolens derimod en beskrivelse af, hvordan skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er FPDG, jf. blevet implementeret på skolen, og hvordan der arbejdes med denne i dagligdagen og HP 13? undervisningstilrettelæggelsen. Der blev i handlingsplanen for 2013 henvist til, hvor ordlyden af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er tilgængelig. Skolens overordnede fælles pædagogiske og didaktiske grundlag indeholder overvejelser over læring, didaktik og pædagogik i vekseluddannelser, og defineres som følgende (uddrag fra den lokale uddannelsesplan): 1.2. Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale relationer, som eleven indgår i. Eleverne har forskellige læringsstile, og dette skal afspejle sig i et varieret valg af pædagogiske metoder og redskaber. 2. Eleven er aktiv med henblik på udvikling af egne kompetencer samt medansvarlig i forhold til læring og egen uddannelse. 3. Uddannelsen tilrettelægges således, at der skabes mulighed for sammenhæng mellem teori og praksis i læringssituationen. 4. Læreprocesserne tilrettelægges ud fra en helhedsopfattelse af eleven, der betyder, at der tages afsæt i og gives mulighed for, at eleven udvikler sine erhvervsfaglige kompetencer. 5. Læreprocesserne foregår i et læringsmiljø, hvor anerkendelse, tolerance, samarbejde, nysgerrighed, tydelighed og tillid er bærende elementer. Skolens organisatorisk-pædagogiske referenceramme På Social-og sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens ønsker vi som pædagogisk institution og som professionelle undervisere at forholde os til en overordnet pædagogisk sammenhæng og forståelse af, hvad der sker på forskellige niveauer i organisationen. Vi anvender Erling Lars Dales begreber om didaktisk rationalitet på K1-, K2 og K-3 niveau. K3-niveauet: Pædagogisk afsæt, som beskrives og udmøntes på baggrund af drøftelser i forhold til pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, og pædagogisk psykologi. Disse udmøntes i beskrivelser af værdier, kundskabssyn og læringssyn. Her forholder organisationen sig til sin opgave som pædagogisk institution i forhold til samfundet og i forhold til krav og forventninger fra praksis. Her skal lærergruppernes møder være med til at arbejde med udmøntning på K1 og K2 niveauer, men også påvirke og kvalificere K3- niveauets arbejde og beskrivelser. 8

9 K2-niveauet: Lærerkollegiets læreplansarbejde, som tager udgangspunkt i bekendtgørelse og uddannelsesordning. Valg begrundes på baggrund af didaktisk analyse, med udgangspunktet i K3. Dette arbejde foregår både i teams og i lærergrupper. K1-niveauet: Den enkelte undervisers planlægning af forløb og undervisningsgennemførelse. Begrundes i egne forudsætninger, kompetencer og interesser og med baggrund i K2 og K3. K3: Refleksion og diskussion af pædagogisk teori Konstruktion af didaktisk teori K2: Konstruktion af pædagogisk design og metoder LUP og forløbsplaner K1: Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Didaktiske overvejelser for tilrettelæggelse af undervisningen i et kompetenceudviklende læringsmiljø Uddannelsen tilrettelægges med det udgangspunkt, at eleven skal erhverve forudsætninger for at kunne udøve et fag. Derfor indgår og tages udgangspunkt i fagets særkende som bærende elementer i uddannelsens tilrettelæggelse. Læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i erhvervets og arbejdsmarkedets behov. Uddannelsens praksisnærhed i tilrettelæggelsen understøttes af, at teknologi og udstyr i et vist omfang indgår i uddannelsesmiljøet og den daglige undervisning. De enkelte metoder i undervisningen tilrettelægges ud fra og anvendes i forhold til den læring, der tilsigtes i relation til elevernes forudsætninger. Metodisk arbejdes der varieret og differentieret med udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger. Undervisningen tilrettelægges således, at læreprocessernes sværhedsgrad og selvstændigheds-grad øges sidst i uddannelsesforløbet Didaktiske og metodiske overvejelser i forhold til læring i vekseluddannelser Praksisnær undervisningstilrettelæggelse At undervisningen tilrettelægges praksisnært afspejles i temaernes ordlyd, det indhold og de metoder som er valgt. Både indhold og metoder er med til at sikre relevans. Praksisnær undervisning baseret på tema- 9

10 beskrivelser, indholds-og metodevalg støtter eleverne i at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, og der skabes dermed mulighed for transfer. Læringsmiljøet på skolen tager afsæt i, at eleven udvikler sine erhvervsfaglige kompetencer, og tilrettelæggelsen af undervisningen tænkes ind i en læringsmodel, som er beskrevet af Knud Illeris og hans fortolkning af David Kolbs læringscirkel. I denne beskriver Illeris, at læring forekommer på flere niveauer: Assimilativ- læringen tilføjer viden Akkomodativ- læringen skaber viden, gennem ny forståelse Transformativ- læringen skaber ny og identitetsforandrende viden og kompetenceudvikling I undervisningstilrettelæggelsen vil der blive fokuseret på, at eleverne oplever, at der er sammenhæng mellem teori og praksis, og undervisningen/læringsaktiviteterne tilrettelægges tematiseret og med udgangspunkt i uddannelsernes relation til praksisfelterne. Temaerne skal give mulighed for, at eleven arbejder opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende Transfer som didaktisk element Pædagogiske overvejelser om samarbejdet mellem skole og praksis i forhold til elevens kompetenceudvikling gennem kobling af teori og praktik eksemplificeres gennem nedenstående figur (se nedenstående figur 3) Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i Med uddannelsesrevisionen, som implementeres 1. januar 2013, betones vigtigheden af, at eleverne skaber sammenhænge mellem teori og praksis. I uddannelsesordningen af 2. oktober 2012 beskrives, at skole og praktik skal arbejde sammen om fælles temaer, og derfor indtænkes begrebet transfer som didaktisk element. Transfer betyder i denne sammenhæng at overføre viden og erfaring fra teori til praksis og omvendt. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er i forbindelse med revision af uddannelsesordningen beskrevet i LUP og godkendt i LUU. Skolen har i forbindelse med uddannelsesrevisionen inden for social- og sundhedsuddannelserne tematiseret undervisningen. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er implementeret i forbindelse med denne proces, således at det er grundlaget og med- 10

11 arbejdet med FPDG? tænkt i undervisningens planlægning (forløbsplaner), gennemførelse (metoder), evaluering, udvikling og kvalitetssikring. Skolens implementering af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er organisatorisk forankret i månedlige lærergruppemøder, hvor alle lærere der underviser på samme uddannelsesniveau mødes og drøfter og evaluerer forløbsplanernes pædagogiske og didaktiske konstruktion. Den enkelte afdelings uddannelsesleder og pædagogiske koordinator dagsorden sætter møderne og deltager med det formål at udøve læringsunderstøttende ledelse af processen samt styre en effektiv implementering. Der ud over afholdes teammøder med de lærere, der er tilknyttet det enkelte hold tre gange i måneden, hvor rammerne for undervisningens gennemførelse og kvalitetsudvikling afklares med den lokale uddannelsesleder. Uddannelsesvejlederen deltager en gang i måneden for at sikre fokus og opfølgning på elevfravær og elevtrivsel samt eventuelle behov for omsorgssamtaler i forhold til elevens gennemførelse af uddannelsen. Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Skolen har valgt at designe et nyt evalueringsprogram som tager udgangspunkt i skolens pædagogiske grundsyn samt afspejler forventningerne i bekendtgørelse om øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Alle skoleforløb evalueres af eleverne ved at udfylde et spørgeskema, hvor spørgsmålene er tematiseret omkring skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, herunder spørgsmål om differentiering, praksisnærhed i undervisningen samt stærkere kobling mellem skole og praktik, og data herfra bearbejdes efterfølgende på teammøder med lederdeltagelse. På et organisatorisk niveau bearbejdes data på tværs af skolens afdelinger på ledermøder, så elevernes perspektiv på undervisningen samt data om deres læringsudbytte forankres i skolens arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. De overordnede rammer for skolens evaluerings- og kvalitetssikringssystem i forhold til undervisningen kan findes på skolens hjemmeside. Yderligere information om den konkrete undervisningsevaluering kan fås ved henvendelse til skolens fastholdelseskoordinator. Ser man på elevernes tilfredshed i bl.a. i ETU en og skolens selvudviklede undervisningsevaluering, ses det, at de områder, hvor eleverne scorer skolen højst, er på områderne Undervisere og Undervisning. I forhold til området Undervisere ligger skolen samlet set med en score på 80, hvilket i ETU-regi betragtes som en særdeles god vurdering. Under området undervisere er eleverne blevet bedt om at svare på, hvordan de vurderer din samlede lærergruppes faglige dygtighed, den samlede lærergruppes lyst til og interesse for at undervise samt den samlede lærergruppes evne til at forklare tingene, så eleverne forstår dem, og på alle spørgsmål vurderer eleverne underviserne højt. Det kan i undersøgelsen endvidere konkluderes, at skolen er gået ét point op fra 2012, hvilket betragtes som et resultat af den fortsatte udvikling og fokus på undervisning. I forhold til området Undervisning ligger skolen samlet set med en score på 77, hvilket i ETU-regi betragtes som en meget god vurdering. 11

12 Ovenstående tabeller viser endvidere, at skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag afspejles i elevernes evaluering og vurdering af undervisningen og skolen generelt, idet eleverne scorer højt på f.eks., at lærerne giver eleverne ansvar og at der forventes noget af eleverne i undervisningen, hvilket er en del af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Ét andet aspekt af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er, at: Læreprocesserne foregår i et læringsmiljø, hvor anerkendelse, tolerance, samarbejde, nysgerrighed, tydelighed og tillid er bærende elementer. Skolens læringsmiljø bliver i ETU en for 2013 også vurderet meget positivt af eleverne, idet eleverne på spørgsmålene om, hvorvidt de er glade for at gå på skolen og hvorvidt de føler sig trygge på skolen, har vurderet skolen på en score på 80 og derover, hvilket i EUT-regi betragtes som særdeles godt. Man kan dermed konkludere, at skolens fokus på et positivt læringsmiljø afspejler sig i det konkrete læringsmiljø, og dermed at skolens FPDG har en betydning for elevernes tilfredshed. 12

13 Hvad har virket / ikke virket? Den kvalitative evaluering af formålet med lærergruppemøder og teammøder med deltagelse af uddannelsesleder, pædagogisk koordinator og uddannelsesvejleder med henblik på implementering af den fælles pædagogiske og didaktiske grundlag opleves som positivt af personalet, da det løbende giver mulighed for at drøfte undervisning på de tre K- niveauer, ligesom det sikrer fortsat fokus på og opfølgning på tegn på mistrivsel hos enkelte elever og evt. også enkelte hold. Disse møder giver uddannelseslederne viden om, hvilke indsatser der kan/skal igangsættes i forhold til elever som har behov for et særligt tilrettelagt undervisningsmiljø, ligesom opfølgningen på elever med fravær eller tegn på mistrivsel, hurtigt kan blive varetaget af de relevante aktører. Den direkte ledelsesudøvelse på disse møder betyder at den dialog der finder sted mellem lærerne øger den strategiske bevidsthed omkring skolens indsatsområder og det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Skolen har i 2013 arbejdet på at definere, hvordan differentiering kan har skolen iværksat for at udmønte sig i uddannelserne med henblik på, at planlægge og gennemføre tiltag inden for styrket differentiering. styrke differentieringen? Skolen har i 2013 defineret at differentiering kan forekomme via strukturelle tiltag, via differentiering på indhold og via differentiering som metode. Derudover er evaluering af differentiering af undervisningen 13

14 på fast dagsorden ved lærergruppemøde. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Den interne undervisningsevaluering implementeret i slutningen af 2013 viser, at hvorvidt eleverne oplever et udbytte af differentieringen i undervisningen er forskellige fra uddannelse til uddannelse og fra lokation til lokation. Skolen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke konkludere, at de konkrete aktiviteter i forhold til styrket differentiering har en direkte effekt på præstationer, fastholdelse og tilfredshed. Der synes dog en tendens, at i de klasser, hvor der bliver anvendt forskellige undervisningsformer og læringsstile, er tilfredsheden større. Hvad har virket / ikke virket? For at skolen har haft et pædagogiske og didaktisk udgangspunkt at arbejde ud fra i forhold til styrket differentiering har det været udbytterigt at starte processen med at diskutere, hvad differentiering i undervisningen egentlig er for en størrelse og på hvilke niveauer, det kan forekomme. Endvidere har det været udbytterigt, at få differentiering som begreb på dagsorden i lærergruppe- og teammøder med henblik på at diskutere, hvad hver læregruppe og team kan gøre for at styrke differentiering i undervisningen. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete I arbejdet med en stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel har skolen tiltag, aktiviteter har der rettet sig mod det overordnede organisatoriske samarbejde mellem skole og skolen iværksat praktik, både på det koordinerende niveau og på underviser- og praktikvejlederniveau, og tiltag der retter sig som samarbejdet eleverne mellem skoledel og praktik- for at styrke lærernes, virksomhedernes og prakdeltikvejledernes Tiltag rettet mod det overordnede organisatoriske samarbejde mellem samarbejde om skoledel og praktikdel (det koordinerende niveau) det fælles uddannelsesansvar over Der afholdes 4 møder årligt mellem uddannelsesansvarlige på skolen og uddannelsesansvarlige i praksis / ansættende myndigheder. for den enkelte elev? Formålet med møderne er at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle social- og sundhedsuddannelserne gennem et gensidigt samarbejde mellem skole og praktik, således at eleverne får / oplever et sammenhængende uddannelsesforløb og fastholdes i uddannelsen. I forbindelse med revision af uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelserne er der nedsat arbejdsgruppe under LUU - på tværs af skole og praksis - omkring fælles tiltag på tværs, herunder fælles temaer for skole- og praktikperioder Tiltag rettet mod det gennemførende niveau (undervisere og praktikvejledere) Der afholdes 2 årlige temamøder for praktikvejledere og ledere i praksis med henblik på at styrke samarbejdet og fællesheden om uddannelserne samt at informere 14

15 om uddannelserne indhold og undervisning Der afholdes årlig temakonferencer for henholdsvis SSH- og SSA uddannelserne, som har til formål at styrke samarbejdet og fællesheden omkring uddannelserne. Målgruppen er undervisere og praktikvejledere. Endvidere er nedsat et fast underviserteam, som har udviklet og kvalificeret praktikvejlederuddannelserne til de reviderede uddannelser på social- og sundhedsområdet med henblik på at kvalificere hele praktikvejlederuddannelsens faglige og pædagogisk indhold, som dermed kan være med til at styrke praktikvejlederrollen i praksis Tiltag rettet mod eleverne Følgende initiativer er alle med det formål at eleverne oplever større sammenhæng mellem skole- og praktik, og dermed får større mulighed for at koble teori og praksis. Tematisering af uddannelsen: Skole- og praktikperioder er opbygget med fælles temaer. På SSH er eksempler på fælles temaer f.eks. tema: 1 At være i uddannelse til social-og sundhedshjælper tema 2: Mødet med borgeren og mødet med praksis og tema 3: Social-og sundhedshjælperen i det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde På SSA er eksempler på fælles temaer f.eks. tema 1: Social-og sundhedsassistenten som fag-og myndighedsperson, tema 2: Sundheds-og sygepleje og sygdomslære, i forhold til den hospitalsindlagte somatiske patient og tema 3: Rehabilitering og sundhedsfremme i forhold til den hospitalsindlagte somatiske patient. Læringspraktik i skoleperiode: Der er implementeret læringspraktikuge i skoleperiode 1 for SSH-uddannelsen. Formålet med læringspraktikken er bl.a., at eleven får påbegyndt sin faglige identitet som social- og sundhedshjælper, at eleven bliver bekendt med praktikstedet og praktikvejlederne, at eleven lærer at sætte ord på oplevelser og situationer og at eleven øver sig i faglig undren. Træfdage i praktikken under skoleperioderne Der afholdes træfdage i praktikken under skoleperiode 1 og 2 på SSAuddannelsen. Disse forventes afløst af en læringspraktikuge i skoleforløb 1 og 2, som er under udvikling og forventes implementeret august 2014 (se mere i afsnit 4). Simulationsundervisning: Der er indrettet simulationsplejestuer på 2 af skolens tre afdelinger med henblik på at gøre undervisningen mere praksisnær. Helhedsevalueringer: Der afholdes helhedsevalueringer mellem elev, skole og ansættende myndighed, 15

16 når der er behov for at drøfte elevens uddannelsesplan, og med det formål at støtte eleven til fastholdelse i uddannelsen. Virksomhedspraktik for undervisere Udvalgte undervisere, som har behov for en opdatering af forholdene ude i praktikken har løbende praktikperioder i praktikvirksomhederne med henblik på at være opdateret på udviklingen ude i praktikken og med henblik på at kunne planlægge og gennemføre undervisningen praksisnært. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? I ETU en for 2013 er der spurgt ind til elevernes oplevelse af sammenhæng mellem teori og praktik. I nedenstående tabel ses, at skolen endnu ikke har haft den ønskede effekt af tiltag på SSH-uddannelsen, idet eleverne på SSH-uddannelsen vurderer sammenhængen mellem teori og praktik lavere sammenlignet med SSAog PAU-uddannelsen. Tabellen viser dog, at skolen generelt scorer højt på spørgsmål, der går på sammenhæng mellem teori og praktik, og dette viser, at alle skolens tiltag inden for området, er med til at skabe en stærkere kobling mellem skole og praktik. Da størstedelen af eleverne på hovedforløbet afbryder uddannelsen i praktikperioderne, vil skolen fortsætte med at have fokus på, hvordan der kan skabes en stærkere kobling mellem teori og praktik. Mere om dette senere i handlingsplanen. Ser man nærmere på udbyttet i forhold til de overordnede organisatoriske tiltag, så kan skolen konkludere, at der er et stort fremmøde til fælles møder, temamøder, konferencer, praktikvejlederkurser med særdeles gode evalueringer fra begge sider (skole og praktik) på udkommet heraf. Der er ligeledes god evaluering af de fælles initiativer omkring helhedsevaluering, uddannelsesbog og læringspraktik. Både undervisere og praktikvejledere oplever, at uddannelsesbogen giver de forskellige aktører omkring eleven mulighed for at støtte op om elevens læringsproces, og de nuværende erfaringer med læringspraktikken på SSH er, at eleverne i højere grad forberedes på arbejdet i praktikken. Ser man nærmere på udbyttet af simulationsundervisningen, som har til formål at gøre undervisningen praksisnær, så ses det, at både elever og undervisere oplever simulationsundervisningen som en særdeles god mulighed for at gøre undervisnin- 16

17 gen praksisnær. Den interne undervisningsevaluering viser også, at eleverne oplever et udbytte af simulationsundervisningen, og eleverne giver i undervisningsevalueringen udtryk for, at de ønsker endnu mere simulationsundervisning. Også på grundforløbet er der et oplevet udbytte af simulationsundervisning set både fra underviseres og elevernes side. Der blev i december 2013 lavet en kvalitativ analyse af grundforløbselevernes udbytte af simulationsundervisningen, og noget af det, der blev fremhævet i analysen var, at eleverne i høj grad blev motiveret af undervisningen, og at undervisningen i højere grad gav eleverne et billede af det arbejde, de ville skulle udføre i fremtiden. Netop det fysisk, praktiske element i undervisningen i plejestuen fremhæver de interviewede elever som positivt. En af de interviewede udtaler f.eks. jeg kan godt have svært ved at læse og skrive meget, jeg er bedre til at høre tingene og lave tingene selv Man kan på baggrund af interviewene også argumentere for, at undervisernes baggrund som sygeplejersker har betydning for eleverne i undervisningsforløbet. Eleverne fremhæver det f.eks. som positivt, at underviserne har erfaring fra praksis, idet underviserne beskriver konkrete situationer fra praksis for eleverne, som eleverne kan omsætte til handling. En elev fortæller f.eks.: De fortæller os historier om deres oplevelser, og så kan man se, jamen sådan en situation kan man også komme ud for, hvad har de så gjort og er det noget vi kan bruge, hvis vi kommer ud i samme situation Hvad har virket/ikke virket? Initiativerne rettet mod eleverne er for størstedelen iværksat i 2013, hvorfor det er vanskeligt at dokumentere en effekt endnu. Dog afsluttede SSH1301 med meget flot karaktergennemsnit. Samarbejdet på det overordnede plan har udviklet sig meget positivt på baggrund af organiseringen, fælles initiativer på tværs af skole og praktik, således at der pågår et konstruktivt samarbejde for at øge gennemførelsen på uddannelserne og udvirke et fælles uddannelsesansvar. Dog har initiativerne omkring dette for størstedelen været med fokus på skoledelen. 3.4: Evaluering af arbejdet med styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. I forhold til antal foretagne besøg var der kalkuleret med 10 tlf. kontakter samt 8 besøg, begge dele ved ikke-godkendte virksomheder. Skolen har realiseret ca. 15 tlf. kontakter samt aflagt 11 besøg indenfor dette område. I forhold til antal afsatte ressourcer til det direkte opsøgende arbejde var der kalkuleret med 40 arbejdstimer, mens forbruget udgjorde ca. 100 arbejdstimer. Herudover bruges en del ressourcer på at sikre forøgelse af praktiksteder på allerede koncerngodkendte praktikpladser, dvs. psykiatri- og somatikpraktikpladser ved SSA-uddannelsen samt specialpraktikpladser indenfor PAU-uddannelsen. I forhold til strategi for opsøgende aktivitet i henhold til ikke-besatte praktikpladser: generelt har fokus som planlagt været besættelse af de dimensionerede pladser, hvilket har krævet større indsats og fokus end hidtil på især SSH-uddannelsen. I forhold til koordinerende indsats med andre aktører: Her har skolen som planlagt samarbejdet meget tæt og indgående med ansættende myndigheder. Og LUU har haft en central koordinerende rolle i dette samarbejde. 17

18 4. Obligatoriske indsatsområder I dette afsnit vil skolen med udgangspunkt i afsnit 2 (skolens udfordringer) beskrive de obligatoriske indsatsområder, som vi vil arbejde med i 2014 med henblik på at imødegå udfordringerne. Indsatserne er opdelt i flg.: 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 4.2. Styrket differentiering 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Praktikpladsopsøgende arbejde 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Skolens FPDG er beskrevet i skema 3.2 Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Det er skolens vurdering, at den dagsorden, der sættes med et fælles pædagogisk/didaktisk grundlag i sammenhæng med skolens beskrivelser af udgangspunkt for delegering af arbejdsopgaver fra 1. august 2014 samt skolens nye evaluerings- og kvalitetssikringskoncept vil befordre på den enkelte undervisers, teams- og lærergruppers samt skolens samlede bevidsthed om samt handlemulighed i forhold til at gennemføre gode undervisnings- og læringsaktiviteter, der er med til af motivere skolens elever til at gennemføre de respektive uddannelsesforløb. Fra 1. maj 2014 har skolen en nyudpeget bestyrelse. Denne vil blive inviteret til debat om grundlaget. 1. Ved gennemførelse af MUS vil den enkelte undervisers forholden sig til og vurdering af udgangspunkt i det FPDG blive inddraget. (K1 niveau) Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? 2. Vurdering af og udgangspunkt i FPDG vil blive indføjet i skolens anvsars- og kompetencebeskrivelser for teams og lærergrupper (K2 niveau) 3. Vurdering af og udgangspunkt i FPDG indgår i både elevtilfredsundersøgelserne som skolen gennemfører hvert år samt i det nye evalueringskoncept, hvor både elev- og underviserevalueringer af betydningen af et FPDG indgår (K3 niveau) 4. FPDG vil være med til at dagsordensætte hvad der skal debatteres på pædagogiske møder og pædagogiske dage Skolen har valgt at designe en undervisningsevaluering, som tager udgangspunkt i skolens pædagogiske grundsyn samt afspejler forventningerne i bekendtgørelse om øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Alle skoleforløb evalueres af eleverne ved at udfylde et spørgeskema og data herfra bearbejdes efterfølgende på teammøder med lederdeltagelse. På et organisatorisk niveau bearbejdes data på tværs af skolens afdelinger på ledermøder, så elevernes perspektiv på undervisningen samt data om deres læringsudbytte forankres i 18

19 Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? skolens arbejde med det FDPG. Effekten af arbejdet med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag evalueres på to niveauer; et underviserniveau og et elevniveau. Eleverne gennemfører ved hvert endt skoleforløb en evaluering med spørgsmål, det bl.a. retter sig mod skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. Resultaterne af denne elevevaluering samt erfaringer fra underviserne blev diskuteret på team- og lærergruppemøder, hvorefter effekten dokumenteres kvalitativt og kvantitativt Styrket differentiering Skolen vil arbejde med to tiltag med henblik på at styrke differentieringen. Det ene tiltag er en videreførelse af projekt Motivationspædagogik på grundforløbet i Fredericia i samarbejde med FastholdelsesTaskForcen, det andet tiltag er implementering af et Succescenter på skolens afdeling i Horsens. Skolens grundforløb på afdelingen i Vejle har til orientering søgt om at blive samarbejdspartner på projektet Helhedsorienteret undervisning også i FastholdelsesTaskForce-regi. Skolen afventer i skrivende stund svar på ansøgningen. Endvidere vil den enkelte undervisere, og de enkelte teams- og lærergrupper fortsætte arbejdet med udvikling af undervisning, der styrker differentieringen på hvert enkelt uddannelsesniveau. Skema 4.2: Styrket differentiering Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hver indsats beskrives i hvert sit skema. Indsats nr.:1 Titel Projekt Motivationspædagogik. Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx Skolen har i en årrække arbejdet med at nedbringe skolens frafald på grundforløbet, og i de seneste år har det ikke været muligt at reducere frafaldet. Samtidig ses det i fraværsstatistikkerne at grundforløbseleverne er en elevgruppe, der har et fravær. Endvidere har elevgruppen på grundforløbet ændret sig. Eleverne er blevet yngre, andelen af tosprogede elever er blevet højere og andelen af drenge er blevet højere. Med udgangspunkt i disse 3 aspekter, frafald, fravær og ændret elevgruppe, ansøgte skolen om at blive en del af projektet om Motivationspædagogik i samarbejde med FastholdelsesTaskForcen. Da skolen ansøgte om deltagelse i projektet i maj 2013, og projektet gik i gang i november 2013 bliver projektet betragtet, som et nyt projekt, der vil blive arbejdet med i 2014 fremfor et gammelt projekt, selvom projektet er igangsat. I projektet indgår følgende aktiviteter: Sparringsmøder for undervisere på tværs af de 5 deltagende erhvervsskoler Kompetenceudvikling/kurser om forskellige aspekter inden for motivationspædagogik for undervisere og andre pædagogiske medarbejdere Afprøvning af tiltag og aktiviteter på grundforløbet Sparring og coaching af undervisernes afprøvninger/undervisningsforløb ved konsulenter Ledelsescoaching Grundforløbene på skolens afdeling i Fredericia. Målet er dog, at gode erfaringer implementeres på skolens andre afdelinger ved projekt af- 19

20 klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt November 2013 Planlagt sluttidspunkt Oktober 2014 slutning. Succesmålene for projektet er: Skolen har øget fastholdelsen hos de involverede underviseres elever med 25 % et halvt år efter indsatsens afslutning Underviserne udtrykker sig positivt om forbedringen af deres undervisning Eleverne udtrykker, at de oplever, at deres læring øges og får feedback fra underviserne Eleverne udtrykker sig positivt om egen progression og succes Eleverne er bedømt godkendt til overgang til relevant hovedforløb Nye undervisere anvender værktøjet med supervision af kolleger og/eller kompetenceudvikling. Indsatsen er opdelt i 2 delevalueringer. 1. delevaluering gennemføres i april 2014, 2. delevaluering gennemføres i september Evalueringen består af både en kvalitativ og en kvantitativ evaluering blandt de deltagende undervisere og elever. Endvidere følges frafaldet i perioden. Indsats nr.:1 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Titel Succescenter Skolens elevgruppe på både grund- og hovedforløb er en kompleks og differentieret målgruppe med meget forskellige behov i forhold til støtte og vejledning og med meget forskellige faglige udgangspunkter og niveauer. Derfor ønsker skolen at iværksætte et succescenter, som har til formål at gøre eleverne så fagligt dygtige som muligt samt at sikre, at eleverne får den støtte og vejledning i uddannelsen, de har behov for, for at kunne gennemføre uddannelsen og gøre det succesfuldt. Målet med Succescentret er, at eleverne får tid til at arbejde med lige præcis dét, som de har behov for, for at blive en succesfuld elev. Samtidig er tanken, at idet eleverne arbejder og deltager i aktiviteter på tværs af uddannelserne, vil der blive skabt et stærkt socialt miljø, der også kan have betydning for uddannelsesgennemførelsen. Succescentret skal være med til at sikre, at skolen har et varieret udbud af læringstilbud Succescentret tænkes som et tilbud til alle skolens elever tre dage om ugen fra kl , hvor eleverne kan komme og få faglig vejledning og hjælp til opgaver og projekter hos en underviser og/eller en tutor i centeret. SPS-studiestøtte- samt studiecafetimer lægges som udgangspunkt i dette tidsrum. Eleverne vil endvidere have mulighed for at modtage vejledning af tosprogskoordinator, læsevejleder, SPS-koordinator, elevkoordinator, mentor og uddannelsesvejleder. Derudover vil der ugentligt blive planlagt minikurser, brush ups og andre aktiviteter, som eleverne kan deltage i i tidsrummet. Eksempler på minikurser og andre aktiviteter kunne være simulation, eksamenstræning, forflytning, etc. Tiltaget afprøves på skolens afdeling i Horsens med henblik på implementering på skolens andre afdelinger ved positive evalueringsresulta- 20

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Generel information til Social- og Sundhedsskolens Lokale Undervisningsplaner (LUP er) August 2015

Generel information til Social- og Sundhedsskolens Lokale Undervisningsplaner (LUP er) August 2015 Generel information til Social- og Sundhedsskolens Lokale Undervisningsplaner (LUP er) August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Præsentation af skolen og praktiske oplysninger... 2 Skolens udbud af uddannelser

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen

Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen VI TROR PÅ, AT ALLE KAN. Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelse 2015 UC Diakonissestiftelsen Jeg er en person, der godt kan lide at kende til og lære nye ting Jeg lærer

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: SOSU Nykøbing F. Institutionsnummer: 369409 Journalnr.: 087.93K.391 Indsæt link til skolens handlingsplan 2014 1 http://www.sosunyk.dk/?site=gennemsigtighed&id=49

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Professionshøjskolen UCC (København) (101420) (Bornholm) (400409) Institutionsnummer: 219416 Journalnr.: 090.34K.391

Læs mere

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik Revideret 19.11.2015, Louise Elmgaard Thiem, Uddannelsesleder SOSU-skolen, UCD efter drøftelse i Pædagogisk Råd Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik SOSU-skolens kvalitetspolitik

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune. Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør

Læs mere

Indledning: Målgruppen for dokumentet er: Mission: Vision: Strategi for samarbejde: Indsatsområder:...

Indledning: Målgruppen for dokumentet er: Mission: Vision: Strategi for samarbejde: Indsatsområder:... Indhold Indledning:... 3 Målgruppen for dokumentet er:... 3 Mission:... 4 Vision:... 5 Strategi for samarbejde:... 5 Indsatsområder:... 6 1. Roller (ansættende myndighed, skole og praktiksted)... 6 2.

Læs mere

Skolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag

Skolens værdigrundlag Skolens kvalitetssystem Didaktisk og pædagogisk grundlag Indholdsfortegnelse Skolens værdigrundlag 2 Skolens kvalitetssystem 3 Formål 3 Mål 3 Strategiarbejde 3 Resultatmåling og evaluering 4 Didaktisk og pædagogisk grundlag 5 10 elementer vi har særlig fokus

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,

Læs mere

Samarbejdsstruktur SOSU FVH og praksis. April 2018

Samarbejdsstruktur SOSU FVH og praksis. April 2018 Samarbejdsstruktur SOSU FVH og praksis April 2018 0 Indhold Samarbejdsniveauer... 2 Kommissorium for strategisk chefforum... 3 Kommissorium for det lokale uddannelsesudvalg (LUU SOSU)... 5 Kommissorium

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Referat fra LUU SOSU-møde den 19. juni 2013

Referat fra LUU SOSU-møde den 19. juni 2013 Referat fra LUU SOSU-møde den 19. juni 2013 0. Fremmøde Afbud: Lone Rasmussen og Erik Vinther Fraværende: Åge Nørholm 1. Hvordan arbejder praktik og skole videre med tematisering Tematiseringen er kommet

Læs mere

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 20. juni 2014 en D A G S O R D E N til 45. møde i bestyrelsen torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.00-21.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 Drøftelse:

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Talentspor på ZBC-SOSU Sjælland Procedure og vejledning

Talentspor på ZBC-SOSU Sjælland Procedure og vejledning Talentspor på ZBC-SOSU Sjælland Procedure og vejledning Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Gældende fra 1. januar 2017 [Skriv her]

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

LUU PAU Dato: 16. december Kl. 9:00-11:00 Sted: Social- og Sundhedsskolen i Fredericia lokale 304

LUU PAU Dato: 16. december Kl. 9:00-11:00 Sted: Social- og Sundhedsskolen i Fredericia lokale 304 LUU PAU Dato: 16. december 2015. Kl. 9:00-11:00 Sted: Social- og Sundhedsskolen i Fredericia lokale 304 Deltagere: Annie Hansen, Jørgen Nitschke, Carina Rasmussen, Hanne Dorte Iversen, Grethe Buch, Pia

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver. Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Social- og sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: få Underskrift: (bestyr ises

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser, februar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2008 Institutionens

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Fire kvalitetsmål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019

Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4

Læs mere

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det.

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det. Praksis Info I DETTE NUMMER: Spændende nye læringsrum På Fredericia Sygehus Opstart af ny spændende innovationslinje Overgangssamtaler og læringspraktik giver bonus SOSU Skills sætter fokus på uddannelserne

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Lokal Undervisningsplan for socialog sundhedsuddannelsen Trin 2 Specialet Social-og sundhedsassistent

Lokal Undervisningsplan for socialog sundhedsuddannelsen Trin 2 Specialet Social-og sundhedsassistent Lokal Undervisningsplan for socialog sundhedsuddannelsen Trin 2 Specialet Social-og sundhedsassistent 2013 1.1. Praktiske oplysninger... 4 1.1.1. Lokale uddannelsesudvalg, i daglig tale LUU, er opdelt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS Mit opdrag Det pædagogisk didaktiske grundlag flytter lederens opgaver tættere på underviserne Lederen støtter med udgangspunkt i skolens besluttede pædagogisk didaktiske grundlag

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

LUU PAU Dato: 10. oktober Kl. 9:00 11:00 Sted: Social- og Sundhedsskolen i Fredericia lokale 211

LUU PAU Dato: 10. oktober Kl. 9:00 11:00 Sted: Social- og Sundhedsskolen i Fredericia lokale 211 LUU PAU Dato: 10. oktober 2017. Kl. 9:00 11:00 Sted: Social- og Sundhedsskolen i Fredericia lokale 211 Mødedeltagere: Mette Kim Bjerre, Annie Hansen, Henning Troelsen, Lone Rasmussen, Pia Ranck, Thomas

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009 LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS Gældende fra 31. august 2009 C:\Documents and Settings\sofhpak\Lokale indstillinger\temporary Internet

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen

Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen ,,. HØBENHAVN & fllordsjællanll Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen Bestyrelsen vil få afrapportering af kvantitative måltal og kvalitative tiltag i en skriftlig orientering i

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere