BULLETIN. TEMA Ildebrand. NKF-DK Referat af generalforsamlingen. NY I BESTYRELSEN Nanna Gerdes. KONSERVATORER MED PH.D. Lined Canvas Paintings

Transkript

1 BULLETIN # 89 /2013 NORDISK KONSERVATOR FORBUND DANMARK NKF-DK Referat af generalforsamlingen NY I BESTYRELSEN Nanna Gerdes KONSERVATORER MED PH.D. Lined Canvas Paintings TEMA Ildebrand 1

2 Indholdsfortegnelse Leder - NKF-dk, IIC og de sociale medier... 3 Tema: Ildebrand Når ilden raser og vandet flyder... 4 Brand på Museet for Danmarks Frihedskamp Konservatorer med ph.d NKF-dk på de sociale medier Horizon 2020: Nutidens udfordringer fremtidens løsninger Nyt fra E.C.C.O Referat Generalforsamling Ny i bestyrelsen - Nanna Gerdes Referater fra emnegrupper NKF-dk s Årlige Papirgruppemøde Abstracts fra Konservatorskolen Nyt fra Konservatorskolen NKF-dk Emnegrupper NKF-dk bestyrelse Information Bulletin udkommer to gange om året. Næste deadline er 1. september Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. Forsidefoto: Deltagerne i årets generalforsamling i Tróndur Pattersons værk: Kosmisk Rum på Randers Kunstmuseum Foto: Carsten Korthauer Ansvarshavende redaktør: Karen Borchersen Konservatorskolen Esplanaden 34, 1263 Kbh. K kab@kadk.dk ISSN nr Oplag: 400 Tryk: GP-TRYK A/S Karen Borchersen Formand kab@kadk.dk Tlf Katja Storkholm Næstformand katja@storkholm.eu Tlf Maj Ringgaard Kasserer maj.ringgaard@natmus.dk Tlf Redaktion: Anne Marie Eriksen Karen Borchersen Torben Ernst Rikke Melin Korrektur: Winnie Odder Layout: Anne Marie Eriksen Karen Borchersen Annoncer: Katja Storkholm katja@storkholm.eu Nanna Gerdes Arrangementsansvarlig nannagerdes@gmail.com Eva Therkildsen therkildsen_eva@yahoo.dk Tlf Torben Ernst torbenernst@gmail.com Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Suppleanter: Carsten Korthauer Signe Skriver Hedegaard Henvendelser om medlemsskab skal ske til medlemmer af bestyrelsen. Repræsentant i E.C.C.O.: Johanne Velling Revisorer: Susan Ritterband Pernille Højmark Hjemmeside: Indlæg til Bulletin sendes uformateret via til den ansvarshavende redaktør. Forbundsrådet Forbundsrådsordfører: Halldora Asgeirsdottir Redaktør af Meddelelser om Konservering: Loa Ludvigsen loa.ludvigsen@gmail.com Fælles Nordisk hjemmeside: E.C.C.O. E.C.C.O. Reports kan læses på NKF-dk s hjemmeside: 2 BULLETIN

3 Leder NKF-dk, IIC og de sociale medier Af Karen Borchersen I begyndelsen af september afholdt IIC i samarbejde med Konservatorskolen i København deres 2. studenterkonference. Hovedtemaerne var uddannelse og jobs på tværs af landegrænser, jobsøgning og netværk. IICs bestyrelse holdt bestyrelsesmøde i forlængelse af konferencen og havde inviteret NKF-dks bestyrelse til et fælles møde. IIC s bestyrelse ville dels drøfte generelle spørgsmål men søgte også at afdække hvorledes man evt. kunne kommunikere bedre og mere specifikt fremadrettet med de regionale grupper af IIC. NKF blev oprindeligt grundlagt som en undergruppe under IIC (deraf navnet IIC Nordic Group som dog ikke længere fremgår af foreningens vedtægter). NKF-dk er i IIC sammenhæng IIC-Nordic Group Denmark. Der blev drøftet videnskabelige niveauer for formidling, målgrupper for artikler og brug af forskellige platforme for kommunikation. Der blev ikke draget direkte konklusioner på mødet, men vi havde en frugtbar diskussion med god stemning. Vi gik derfra med en forvisning om at vi vil arbejde om at gøre det enklere at kommunikere med hinanden - elektronisk. De sociale medier vil gøre det endnu lettere for vores medlemmer at sprede spændende nyt, f.eks. casestories og interessante konserveringsfagligesarrangementer og det nyvalgte bestyrelsesmedlem Nanna Gerdes, som gennem lang tid har været meget aktiv på de sociale medier Twitter og Facebook for sin daglige arbejdsplads, foreslog forskellige samarbejdsformer. Alle kan følge IIC s aktiviteter på fx nyhedsbrevet News in Conservation. NKF-dk er allerede nu begyndt at sprede beskeder på mailinglisten på både twitter og facebook, i forlængelse af udsendelsen på mailinglisten. De nye tiltag blev første gang præsenteret på NKF-S videreuddannelseskursus Media och Kulturpolitik - konservatorn som opinionsbildare! et spændende kursus med indlæg fra alle sektioner. BULLETIN 3

4 Tema: Ildebrand Når ilden raser og vandet flyder Af Camilla Jul Bastholm, Souschef Bevaringscenter Øst Hvad gør man når ilden raser og vandet flyder? Det spørgsmål har Bevaringscenter Øst fået stillet mange gange i løbet af de sidste 3 år, hvor museumsbrande og vandskader har været hverdagskost. Nogle museer var hurtige og henvendte sig straks efter skaden skete. Andre kendte til skaden, men ventede så længe med at gøre noget, at der opstod følgeskader, mens andre igen først opdagede skaden lang tid efter den var opstået og følgeskaderne var en realitet. Fælles for alle de skader BCØ har været involveret i er, at de er opstået på statsanerkendte museer, der ikke har en omfattende beredskabsplan og som ikke har en sikkerhedsafdeling, der træder ind, når skaden sker. Dette gør museerne sårbare, når katastrofen opstår. Helt afgørende for udfaldet af større skader hvad enten de skyldes brand eller vand om de opstår på et museum eller hos private er at de standses og begrænses straks efter de opstår. Det er den indledende fase med standsning, begrænsning og koordinering af aktører, der får betydning for, hvor stort omfanget af skaden bliver. Ilden under en brand forvolder ikke altid den største skade, hvis forbrændingen er ren og branden slukkes hurtigt. Slukningsvandet derimod forvolder meget stor skade, hvis ikke der straks tages hånd om den vandskade, der opstår som følge af slukningsarbejdet. I det følgende beskrives museumsbranden i Knud Rasmussens Hus, som et eksempel på en skade, hvor konservatorers faglige viden og erfaring var medvirkende årsag til at skaden blev begrænset og følgeskader undgået. Fig. 1. Brandvæsenets hurtige indsats begrænsede skaden Fig 2. Taget på den tilbygning, der rummer Knud Rasmussens arbejdsværelse brændte, mens hovedhuset blev reddet Brand i Knud Rasmussens Hus Knud Rasmussens hus i Hundested, der hører under Industrimuseet Frederiks Værk, blev udsat for en voldsom brand i stråtaget i oktober Det skete i den tilbygning til hovedhuset, der rummer Knuds arbejdsværelse. Nordsjællands Brandvæsen fik med en hurtig massiv indsats og store mængder vand branden under kontrol og slukket, før ilden spredte sig til hovedhuset. Mens Fig3. Akut midlertidig afdækning af tagkonstruktionen ilden rasede, evakuerede brandvæsenet og skadesservice i samarbejde med museumsinspektør Søren La Cour Jensen, de fleste museumsgenstande fra brandzonen. Disse genstande blev kørt direkte til affugtning på et skadeservicecenter. Industrimuseet Frederiks Værk er andelshaver hos Bevaringscenter Øst og vi kom derfor på banen umiddelbart efter branden var slukket. Malerikonservator Ane Bach Treppendahl og jeg tog straks af sted for at 4 BULLETIN

5 Alt imens en mindre hær af skadesservicepersonale, elektrikere, vvs-folk, olieleverandører og journalister blev koordineret så kassation af ødelagte materialer skete korrekt, el, vand og varme blev genetableret og formidlingen var i orden. Dertil blev der jongleret med nysgerrige og temmelig nærgående turister, der kravlede gennem politiets afspærringer med henblik på at se skaderne inde i museet på helt tæt hold. Fig 4. Utilstrækkelig affugtning var opsat, da BCØ ankom til skaden danne os et overblik og iværksatte en akut skadesbegrænsning. Vi overtog kontakten til skadeservice og fik de genstande, der på brandnatten kom hertil overflyttet til BCØ med henblik på skadesbegrænsning. Vi gennemgik huset og dannede os et overblik over de skader, branden og slukningsarbejdet havde forvoldt. Vi vurderede, at den affugtning, der var opsat var utilstrækkelig og skaffede derfor hurtigt affugtere med tilstrækkelig kapacitet. Vi etablerede afskærmning, så affugtningen af bygningen kunne ske uden også at affugte himmelrummet, vi fjernede våde ødelagte byggematerialer fra huset, vi kontrollerede klimaet løbende og tilpassede affugtningen herefter. Vi fjernede det lugtsaneringsudstyr skadesservice havde udsat, da de æteriske olier herfra forvoldte synlige skader på bygningen, og vi udtog prøver og dokumenterede skader på bygning og inventar til evt. senere brug i forsikringsspørgsmål. Da det skadesbegrænsende arbejde mht. vandskaden var etableret, kunne vi starte arbejdet med at dokumentere, tilstandsvurdere, pakke og evakuere samtlige museumsgenstande fra den del af museet, der kun var ramt af røg og sod. har ansvaret for hvad, og hvem skal man snakke med undervejs? Intet sker af sig selv, alt skal koordineres og sættes i gang. Politiet kom uanmeldt for at lave tekniske undersøgelser og fjernede dermed den afdækning skadeservice havde opsat på brandnatten. Politiet efterlod taget uden afdækning og vi måtte tilkalde skadeservice igen. En taksator for bygningen kom for at vurdere skaderne, han skulle vises rundt og fik en grundig gennemgang af vore iagttagelser. En taksator for inventar fra et andet forsikringsselskab kom for at se på skader på genstande i huset. En repræsentant fra Halsnæs Kommunes ejendomme kom for at lave sin vurdering han fik en grundig gennemgang og byggeteknisk rådgivning. I en så omfattende skade melder der sig konstant nye spørgsmål, der hurtigt men velovervejet skal findes svar på. Hvem tager sig af det det ydre, hvem tager sig af det indre, hvem tager sig af genstandene, hvem skal vurdere, hvad der er museumsgenstande og hvad der inventar eller rekvisitter, hvad med de møbler, der er bygget fast i huset, er det det ene eller det andet forsikringsselskab, der står for dem, skal huset røgsaneres og hvordan, hvordan skal det rengøres og af hvem? Huset i sig selv er en museumsgenstand og væggene, der er udført i råt bejdset træ er meget sarte - hvem bestemmer rækkefølgen, hvem holder øje med håndværkere, og hvem skal holde den røde tråd i hele det virak. I kølvandet på den akutte fase opstod en fase med udarbejdning af tilbud på udbedring af skader på det massive antal forskellige museumsgenstande, der var ramt af branden. Det kan være vanskeligt at udarbejde tilbud i forbindelse med en stor forsikringsskade, da man må holde sig for øje, hvad der er skader fra branden og hvad der er ældre skader. Vi har dog efterhånden fået erfaring med at lande på en løsning, Sideløbende med evakuering af museumsgenstande koordinerede vi i samarbejde med museumsinspektøren de mange instanser, der var involveret i den omfattende brand- og vandskade. I en sådan sag er det nødvendigt at bevare en god kommunikation mellem alle parterne. Det drejer sig ikke kun om at få genstande i sikkerhed, det drejer sig også om at få klarhed over omfanget af skader i hele bygningen. Hvem BULLETIN FIg. 5. En hurtig indsats, en god kommunikation og en løbende koordinering af de involverede er afgørende for en stor skades udfald 5

6 spejderbål. De mange bolde i luften har ikke kun karakteriseret den akutte fase, men også det 1,5 år lange efterforløb, hvor flere tusind meget forskellige genstande er renset på BCØ og vi har haft nær kontakt til museet med rådgivning af enhver art. Fig.6 a og b Knud Rasmussens dødsmaske før og efter udbedring af sod- og vandskade hvor museumsgenstande bliver behandlet med en konservators professionalisme og museumsloven tilgodeses, samtidig med, at vi holder os inden for de økonomiske rammer, som museet og forsikringsselskabet har sat. Udbedringen af skader på museumsgenstande af enhver art er udført af personalet på Bevaringscenter Øst. Møbler fra brandzonen er behandlet af Abildgaard Konservering og Snedkeri, mens skulpturer og gips er behandlet af Skulpturkonservator Rebecca Hast. Skader på selve huset skulle i første omgang udbedres under ledelse af Halsnæs Kommunes byggesagkyndige. Huset er ikke fredet men burde måske være det. Efter et mindre lobbyarbejde lykkedes det BCØ at knytte kontakt mellem Restaureringsarkitekt Anne Nebel fra Nebel & Olesen Arkitekter, Industrimuseet Frederiks Værk og forsikringsselskabet. Det blev til alles tilfredshed afgjort at Anne Nebel skulle forestå genopbygningen af huset under hensyntagen til oprindelige byggemetoder og materialer. Bevaringscenter Øst har foretaget de farvearkæologiske undersøgelser, der ligger til grund for en reetablering af husets farver på vægge og træværk med hensyn til oprindelige bindemidler og pigmenter. Ane og jeg tog af sted til brandskaden med den tro, at vores primære opgave skulle være at dokumentere, tilstandsvurdere og evakuere samtlige museumsgenstande fra museet på forsvarlig vis. Vi fik i tillæg 3 sjove og udfordrende uger med skadesbegrænsning, mange bolde i luften, meget lange arbejdsdage og en skarp lugt af Kendetegnende for brandskaden i Knud Rasmussens Hus var, at der straks efter skaden skete blev taget hånd om skadesbegrænsningen i et tæt samarbejde mellem konservatorer, museumsinspektøren, skadesservice og øvrige håndværkere. Hvis der ikke bliver tænkt de rigtige tanker i de første uger, bliver opgaverne løst i en uheldig rækkefølge eller på en uhensigtsmæssig måde og følgeskader kan opstå. Dette kan hurtigt gøre en relativt overskuelig skade meget stor, uoverskuelig og dyr. Nogle ting kan gå for hurtigt, andre kan gå for langsomt. Der skal være en plan, der tager højde for alle synspunkter og alle emner og nogen skal sørge for den plan bliver fulgt. Vi har erfaret, at vores baggrund som konservatorer ruster os godt til at skabe overblik og iværksætte de rette tiltag under en større museumsskade. Konservatorer kan være med til at sikre, at museets lovbundne forpligtelse om bevaring efterkommes, ved at skaden udbedres under hensyntagen til ICOM s etiske retningslinjer også selvom den er stor og uoverskuelig og omfatter flere tusind museumsgenstande. Vi er desuden vant til at varetage opgaver, der kræver streng disciplin indenfor registrering og dokumentation, hvilket er nødvendigt, når meget store mængder museumsgenstande nedpakkes og flyttes fra deres oprindelsessted. Konservatorer kan desuden bidrage med nyttig og central viden, når en stor skade opstår, da uddannelsen er tværfaglig og indeholder både naturvidenskabelige, tekniske og humanistiske elementer. Erfaringen fra et bevaringscenter giver ydermere et meget bredt materiale- og genstandskendskab, da vi arbejder med mange forskellige museer og emner. Dette hjælper os til at kunne forudse følgeskader, før de sker, så uheldige tiltag undgås og de rette valg træffes. Konservatorer kan derfor danne bro i kommunikationen mellem de mange aktører, der deltager i en stor skade og sørge for, at en målrettet indsats etableres og skaden begrænses. Det er dog også nødvendigt at have en positiv indstilling, et stort gå på mod og evnen til at holde mange bolde i luften, når man involveres i en stor museumsskade. Fig 7. Rensning af sod fra kajakmodel 6 BULLETIN

7 Brand på Museet for Danmarks Frihedskamp Af Bevaringschef Jesper Stub Johnsen, Nationalmuseet Natten mellem den 27. og 28. april ødelagde en voldsom brand det meste af Frihedsmuseets bygning. Ingen mennesker kom noget til, og hverken arkiver eller genstande led uoprettelig skade. 1 Når uheldet er ude er ovenstående udsagn det, som vi alle i bedste fald håber, vil være resultatet af vores forberedelser og imødegåelse af den utænkelige situation. En altfortærende brand, ofte knyttet sammen med vandskader fra slukningsarbejdet, er noget af det værst tænkelige og katastrofale en museumssamling kan blive udsat for, og det som nok alle museumsfolk frygter mest på vore breddegrader. I dagligdagen arbejder konservatorer landet over med at forhindre eller udbedre skader forårsaget af normalt langsom fysisk, kemisk eller biologisk forårsaget nedbrydning af kulturarvsgenstande, historiske bygninger, interiører og bevaringsværdige miljøer. Her er vi oftest på rimelig tryg grund og kan, gennem tilstandsvurdering og analyser, forberede og planlægge indgreb i god ro og orden, overveje og afprøve alternative metoder, diskutere med fagfæller og andr e eksperter og måske endda foretage forskningsbaserede undersøgelser, inden indgrebet igangsættes. Når først konserverings- eller restaureringsarbejdet er begyndt, kan man ofte i processen stoppe op, tænke sig om, evaluere, genoverveje og måske konsultere kollegaers erfaringer eller spørge andre eksperter til råds. Fig 1 Slukningsarbejde på Frihedsmuseet 28. april. Foto: Erling Trudsø stikordene; Avoid, Block, Detect, Respond, Recover/Treat, 2 som har været inspirerende for mange i det forebyggende arbejde. Men er vi ikke alle en smule usikre på eller bekymrede for, om planerne virker i en skarp situation? Og hvordan håndterer vi en virkelig hændelse, har vi overblikket, fungerer planerne og virker kommunikationen? For vi mangler jo ofte og heldigvis den praktiske erfaring, som i det almindelige og daglige bevaringsarbejde giver os rutine og erfaring - det vi i det daglige arbejde ofte føler som tryghed, sikkerhed og overblik. Derfor er det vigtigt, at lære af konkrete hændelser og dele erfaringerne som forberedelse til næste gang. politi og brandvæsen, var brandvæsnet allerede da alarmen indløb, klar over den særlige opgaver, der ventede med at sikre værdierne i museet. Samtidig med at alarmen gik, blev et antal nøglemedarbejdere fra museet kontaktet. Disse mødte hurtigt op for at bidrage til redningsarbejdets planlægning og prioritering. Tidligt søndag morgen stod det klart, at samtidig med at Mange af os arbejder også med at forberede, hvordan vi skal reagere og imødegå de utænkelige og altødelæggende katastrofale situationer som tyveri, hærværk, brand, vandskader og andre hændelse, der på et øjeblik kan destruere hele eller dele af de samlinger, som vi skal bevare. Vi forebygger ved at etablere alarmer og overvågning, vi laver risikovurderinger, beredskabs- evakuerings- og handlingsplaner for forskellige typer af katastrofer og hvis vi har tid og er dygtige så øver vi planerne. Tænk bare på Canadian Conservation Institutes udvikling af deres berømte Framework for the Preservation of Museum Collections udfra Frihedsmuseet eller retter Museet for Danmarks Frihedskamp har siden etableringen af museet på Esplanaden (nærmest overfor Konservatorskolen) i København i 1957 været en del af Nationalmuseet og er med et årligt besøgstal i omegnen af gæster et ganske velbesøgt museum. Museet blev i slutningen af april i år ødelagt af en påsat brand. Alarmen gik midt om natten. Brandvæsnet var hurtigt på stedet og gik i gang med at bekæmpe ilden og danne sig et overblik. Igennem det løbende samarbejde som Nationalmuseet har med Fig 2 Indsatsleders mål - værdiredning, tag løftes af, brand slukkes, kælder (arkiv mv) tømmes Foto: Erling Trudsø BULLETIN 7

8 branden blev bekæmpet, kunne brandfolkene (røgdykkere) gå ind i museet og begynde værdiredningen. Det viste sig hurtigt, at næste skridt i arbejdet med at redde genstande og forhindre yderligere skader bedst kunne foregå på konserveringsværkstederne i Brede. Når genstandene var reddet ud af den brændende bygning af brandvæsnet overtog medarbejdere fra Skadesservice Danmark opgaven med at pakke og transportere de reddede genstande til Brede. Samtidig blev et større antal konservatorer og øvrige kollegaer fra museet samlet på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede, hvor plads, materialer og kapacitet til at håndtere de reddede genstande og arkivalier var til stede. Fig 3 Flyttekasser modtages i Brede Foto: Jesper Stub Johnsen Ret hurtigt blev der etableret en effektiv og systematisk arbejdsgang, hvor genstandene blev undersøgt for brand- og sodskader eller vandskader fra slukningsarbejdet. Fugtige tekstiler og papirdokumenter samt metalgenstande blev fordelt til fagpersoner på de respektive værksteder, hvor akut stabilisering, adskillelse og lufttørring blev igangsat. Efter de første læs med primært genstande og indrammede dokumenter fra udstillingen begyndte Frihedsmuseets foto-, kort- og papirarkiver samt biblioteksmaterialer at ankomme i flyttekasser. I løbet af dagen modtog vi ca. 600 flyttekasser, som blev gennemgået og sorteret i fugtige og tørre materialer. Der var heldigvis flest kasser med tørre materialer. De blev opmarcheret på gangarealer, mens de fugtige arkivog biblioteksmaterialer blev sorteret efter hvor kritisk tørringsprocessen var. Foto, film, kort og magnetbånd blev så vidt muligt lagt til lufttørring. Let fugtige bøger og arkivalier blev ligeledes udbredt til tørring, mens decideret vådt arkivmateriale blev pakket i mindre portioner i plastposer og frosset. Klokken 23 søndag aften var alle genstande og arkivalier, der var reddet ud af museet blevet gennemgået og indledende behandling igangsat efter en prioriteret visitering. Katastrofen var stoppet og herefter kunne det mere grundige og velovervejede konserveringsarbejde for at begrænse skadernes omfang iværksættes næste dag. Resultatet af samarbejdet mellem Brandvæsen, Skadesservice Danmark og Nationalmuseets konservatorer og øvrige medarbejdere kunne efter dagens indsats gøres op som tidligere nævnt; Ingen mennesker kom noget til, og hverken arkiver eller genstande led uoprettelig skade. Arbejdet var udført med en systematisk ro og fantastisk fornemmelse samt indbyrdes forståelse for prioriteringer og arbejdsprocesser. Den daglige rutine og erfaring kunne overføres til den akutte redning af genstande og arkivalier. Beredskabet virkede! Allerede dagen efter blev en endnu større redningsindsats iværksat. En ganske betydelig del af Frihedsmuseets udstilling var urørt af branden og stod stadig i brandtomten, men uden klimaregulering og tilsyn. Disse genstande skulle evakueres hurtigst mulig. Indsatsen og planlægning af dette arbejde blev kompliceret af mistanke om, at asbeststøv havde spredt sig over bygningen under slukningsarbejdet. Taget på hovedbygningen af Frihedsmuseet var skåret op og fjernet for at lette slukningsarbejdet. Det kunne konstateres, at der var asbest i de plader, der var blevet fjernet. Det betød, at der var mistanke om, at hele hovedrummet (Kanonhallen, hvor man ankommer til museet) var inficeret af asbestfibre. Vi måtte derfor i første omgang tilrettelægge arbejdet med at redde de resterende genstande ud, iført alle nødvendige værnemidler samt følge gældende processer i forhold til asbestproblemet. Det blev yderligere kompliceret, da Arbejdstilsynet efter et par dage lukkede hele arbejdspladsen altså brandtomten - indtil asbestproblemets omfang var identificeret og en særlig procedure for arbejdet etableret. Vi var således forhindret i at yde førstehjælp og fjerne de resterende genstande fra brandtomten, da kun medarbejdere med en autoriseret asbestuddannelse måtte komme ind på brandtomten, indtil yderligere undersøgelser var foretaget. Brandtomten blev inddelt i sektioner, som løbende blev frigivet efter test for asbest. De mest asbestbelastede genstande blev isoleret og renset i et særligt indrettet asbestsaneringsrum. Rømningen af genstande måtte ske af alternative adgangsveje, da hovedvejen var forurenet med asbestfibre, hvilket gjorde arbejdet endnu vanskeligere. Museet var således først i midten af juni helt tømt for genstande altså 1½ måned efter branden! Heldigvis var vejret godt og sommeren nærmede sig! Så heller ikke i denne fase led genstandene uoprettelig skade. På trods af at mange genstande og arkivalier var reddet ud af bygningen før taget med Fig 4 Tørre materialer opmagasineres Foto: Anja Liss Petersen Fig 5 Våde fotoalbum lufttørres Foto: Jesper Stub Johnsen 8 BULLETIN

9 asbest blev fjernet, blev alle genstande og materialer, som var kørt til Brede, også gennemtestet for asbestfibre, for at vi kunne være på den sikre side under fortsat behandling. Det viste sig heldigvis, at der ikke var asbest på arkiv- og biblioteksmaterialet, men overvejelserne og planlægningen frem mod undersøgelse for asbest tog igen tid og kostede mange ressourcer. Under både normale og unormale omstændigheder er det et ufravigeligt princip på Nationalmuseet, at vi selv håndterer vores genstande i forbindelse med udstillinger, udlån, konservering mv. Dette ufravigelige princip blev udfordret tre gange under branden på Frihedsmuseet. Der var hurtigt mistanke om, at banden var påsat, hvilket gjorde brandstedet til en scene of crime og vi kunne dermed ikke få adgang, før politiets tekniske undersøgelser var afsluttet. Senere fastslog politiet, at branden var påsat, men sagen er endnu uopklaret. Bygningens konstruktioner blev svækket under branden og medførte sammenstyrtningsfare, hvilket også var en barriere for at redde genstande ud af bygningen. Det tog længere tid, end vi kunne ønske, men selvfølgelig et aspekt, der skal respekteres. Mistanken om asbest og det at Arbejdstilsynet lukker arbejdspladsen, var endnu en forhindring for konservatorernes ønske om at evakuere alle genstande hurtigst muligt fra brandtomten. Kun særligt asbestkyndige må håndtere genstande og materialer, der mistænkes for at have asbest på sig. Et par af Bevaringsafdelingens medarbejdere har nu gennemgået et autoriseret asbestkursus, så dette problem ikke opstår igen næste gang. Branden på Frihedsmuseet var katastrofal for museet, men Nationalmuseets mange medarbejdere, som beredvilligt sagde ja til at møde op, ringede eller bare kom for at hjælpe, gjorde, at vi havde overblik og overskud til at være godt forberedte på at kunne modtage det, der kom med næste læs fra brandtomten. Samtidig betød de mange henvendelser med tilbud om hjælp, som vi fik fra kollegaer fra andre museer og konserveringsværksteder i løbet af dagen og de efterfølgende dage, at vi vidste, at der var mange flere ressourcer at trække på, hvis der blev yderligere behov. Det var meget betryggende. Fig 6 Klargøring til modtagelse af næste lastbil med genstande fra branden Foto: Jesper Stub Johnsen Hændelsen på Frihedsmuseet var trods alt så begrænset, at Nationalmuseets konservatorer selv kunne klare indsatsen efter ulykken, men det understregede dog også, at det initiativ, der er igangsat omkring etablering af en dansk afdeling af Blue Shield, 3 kan blive en vigtig faktor, for hurtigt at samle hænder nok til en effektiv indsats, hvis mindre museer udsættes for tilsvarende hændelser eller endnu større katastrofer indtræffer nationalt eller internationalt. Den gode erfaring, som jeg tager med mig efter branden på Frihedsmuseet, er, at kollegaerne på Nationalmuseet med deres mange og lange erfaringer fra den daglige bevaringsindsats, også i en presset situation, arbejder med et professionelt overblik, ro og indbyrdes forståelse, som helt afgørende er med til at redde genstande og arkivalier også i katastrofesituationer. Jeg føler mig helt sikker på, at det samme er gældende for de konserveringsfaglige medarbejdere på landets øvrige museer og konserveringsværksteder. Der findes allerede en sovende Blue Shield organisation derude! Den skal blot aktiveres også formelt. Det er betryggende både i det forebyggende planlægningsarbejde og som en ressource, der bestemt kan og skal organiseres i Blue Shield-sammenhæng både nationalt og internationalt. Tak til Karen Brynjolf Petersen, Nationalmuseets Bevaringsafdeling for fakta check. 1 Citat fra indledningen på Nationalmuseets rapport 13. maj 2013 til Kulturministeriet om branden på Museet for Danmarks Frihedskamp , men en sætning, der er i varierende form kan ses i diverse avisartikler, indslag i de elektroniske medier og taler af statsministeren og kulturministeren se Fig 7 Transport med politieskorte Foto: Jesper Stub Johnsen BULLETIN 9

10 Konservatorer med ph.d. Abstracts Cecil Krarup Andersen Kunstakademiets Konservatorskole Lined Canvas Paintings Mechanical properties and structural response to fluctuating relative humidity, exemplified by the collection of Danish Golden Age paintings at SMK Denne afhandling undersøger dubleringshistorien for samlingen af danske guldaldermalerier på lærred på Statens Museum for Kunst (SMK) og søger at forstå fugtfølsomheden i malerierne før og navnlig efter dublering. Dette gøres ved hjælp af kemiske analyser såvel som trækstyrketests af prøver fra ombukningskanten og på dublerede prøvemalerier. Forskellige dubleringers evne til at støtte lærreds malerier når de spændes op samt i skiftende relativ fugtighed (RF) evalueres. Seks forskellige kombinationer af dubleringsbindemidler og lærreder er undersøgt. Der er tale om bindemidlerne Beva 371, Plextol D360, voks-harpiks og lim-klister. Dubleringslærrederne var hørlærred og polyester sejldug. Et naturligt ældet lærredsmaleri samt et nyproduceret maleri der var lavet til sådanne tests blev dubleret ved hjælp af de ovennævnte metoder. Voksharpiks og lim-klister blev dog ikke dubleret på polyester sejldug. Forsøgene med de dublerede og udublerede prøver bestod af en-aksede kraft tøjningstests for at evaluere prøvernes stivhed. Dette blev gjort for at forstå hvad der sker med et dubleret maleri når det genopspændes eller når det bliver kilet ud efter opspænding. Tests hvor prøven fastholdes med samme tøjning ved skiftende grader af relativ fugtighed viste desuden, hvordan dublerede og genopspændte malerier reagerer på forskellige fugtniveauer. Modsat den sædvanlige antagelse viste det sig at voks-harpiksdubleringerne på hørlærred reagerede på høj relativ fugtighed med øget sammentrækningskraft i forhold til før dublering. Sammentrækningen kunne måles allerede ved et relativt fugtighedsniveau på 65%. Eftersom bindemidlet fyldte hulrummene i lærredsstrukturen (både på originallærredet og dubleringslærredet) blev effekten af kvældningen i fibrene forstærket. Tidligere forskning antyder at dette også gælder for lærreder imprægneret med flydende Beva. Resultaterne viste ydermere at lim-klister på hørlærred støttede maleristrukturen i betydelig grad ved 50% RF, hvorimod der var et betydeligt øget stressniveau i dubleringen i tørt klima. I høj RF (70-80%) var der ingen spænding i dubleringen, der derfor ikke kunne støtte maleriet. Det betyder, at lim-klister og voks-harpiksdubleringer begrænser, hvor stort udsvinget i RF kan være i et kunstmuseum, der indeholder malerier med sådanne dubleringer. Modsat viste prøver, der var dubleret på polyester sejldug, en let øget tolerance overfor RF svingninger. Dublering er ikke et effektivt alternativ til klimakontrol fordi et opspændt lærred ikke kan komprimeres og derfor ikke kan beskytte farvelag og grundering mod kompressionskraft. Stivhed i en dublering ved relevante RF niveauer er afgørende for, hvor meget en struktur kan trække sig sammen. I mange tilfælde vil dublering faktisk kræve en strammere klimakontrol end maleriet behøvede før dublering, og det har også vist sig at gælde for den danske guldaldersamling på SMK. 10 BULLETIN

11 NKF-dk på de sociale medier I begyndelsen af september blev Nordisk Konservatorforbund DK koblet til de sociale medier. Siden oprettelsen er der sket en del interaktion. Hvis du ikke allerede har opdaget det, så gå endelig ind og find os på følgende sociale medier: Facebookside: Et synes godt om os vil føre til, at I kan følge nyheder og andet godt fra konserveringsverdenen. Søg: Nordisk Konservatorforbund Danmark i søgefeltet og tryk synes godt om os. Instagram: Har du et spændende billede i konserveringsmæssigt regi eller lignende, som du ønsker at dele med os og som vi må bruge på vores sociale medier, så send det via instagram under hashtagget #nkfdk. Tilføj endelig en tekst, som fortæller, hvor billedet er fra, hvad emnet er eller lignende. Billedet bliver også vist på vores facebookside ved at klikke på Instagramikonet på favoritlinjen (under coverbilledet). Twitter: Følg os på twitter: Søg nkf-dk eller I kan også bidrage evt. med spændende nyt, vidensdeling, seminarer, kurser eller lignende. (bemærk understreg) Vores Twitterside kan også følges på vores facebookside ved at trykke på twitterikonet på favoritlinjen (under coverbilledet) Flickr: Billeder fra ekskursioner, kurser, seminarer eller andet kan også følges på Flickr: Søg: nkfdk i søgelinjen under flickr member, som kommer op som valgmulighed, når man søger et navn. Mailingsliste Vores tilstedeværelse på de sociale medier erstatter ikke vores mailingsliste. Den fortsætter vi selvfølgelig med, men alt hvad der kommer ud på mailingslisten bliver også delt på NKF-dk s sociale medier. Ideer, arrangementer, ønsker mm Har du et spændende arrangement, foredrag, seminar, kursus, nyheder mm som du ønsker at dele med NKF-dk på de sociale medier, så send endelig info om det til os på følgende mailadresse: media@nkf-dk.dk Hører der et link med, så henvis gerne til denne, så vi kan linke til denne ved deling af emnet. Vi er også meget åbne overfor forslag til ekskursioner eller måske ønsker du selv at vise noget frem for NKF-DK s medlemmer. Så send en mail på: media@nkf-dk.dk Det er også muligt at sende os en privat besked via facebooksiden. Det er bestyrelsens nyeste medlem Nanna Gerdes som er aktiv for foreningen på de sociale medier. BULLETIN 11

12 Horizon 2020 Nutidens udfordringer fremtidens løsninger af Anne Marie Eriksen Den 29. oktober holdt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser en stor konference i Tivolis Kongres Center i København. Mere end 1600 forskere, iværksættere og erhvervsfolk var samlet for at høre om det nye europæiske forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, efterfølgeren af rammeprogram FP7, som bliver skudt i gang i december i år. I løbet af de næste seks år, frem til 2020, vil der være mulighed for at søge og få del i de 525 mia. kroner, som programmet uddeler af midler. Specifikt til videnskab er der sat 168 mia. kroner af, derudover er pengene fordelt på samfundsmæssige udfordringer og industrielt lederskab. Programmet er blevet udviklet under det danske EU formandskab og en af de ting, som der er blevet lagt vægt på i det nye program er at søgeproceduren skal blive nemmere og mere overskuelig, desuden vil man allerede inden for 3 måneder blive inviteret til budgetforhandling, hvis projektet er blevet positivt modtaget og de første midler vil komme efter 8 måneder. Man vil dermed kunne gå i gang med projektet inden et år efter man har indsendt sin ansøgning. Derudover er særlige puljer for mindre og mellemstore virksomheder, som giver store muligheder for samarbejde med både nationale- og internationale teams. Hos EuroCenter kan man få råd og vejledning På billedet ses nogle af partnerne bag den EU finansierede forskningsprojekt SASMAP omkring den marine kulturarv, som havde en stand med på konferencen. Anne Marie Eriksen og David Gregory, Nationalmuseets Bevaringsafdeling og Jørgen Dencker, Vikingeskibsmuseet Foto: Zyat Al Hamdani, GEUS. og der afholdes kurser i hvordan man søger EU midler ( Udover oplæg, interviews og diskussioner, kunne man på kongressen også besøge Nyt fra E.C.C.O Af Johanne Velling stande for at få inspiration fra nogle af dem, som har haft succes med at få midler fra nogle af de tidligere EU programmer. Årets generalforsamling blev afholdt i det bakkede og kulturrige Lissabon og var arrangeret af den portugisiske medlemsorganisation ARP. Særligt Elis Marcal havde som organisator tilrettelagt et fantastisk møde med lokalitet på Museu Nacional Arte Antiga. Til dette års generalforsamling blev der indledningsvis afholdt formandsmøde søndag, hvor dagens oplæg synes at kredse om de samme problematikker, nemlig erfaringer med lovgivning og uddannelse. Jeremy Hutchings (NKF Norge) fortalte i sit oplæg bl.a. om lovgivningen vedr. kulturarv i Norge og understregede, at problemet er, at der ikke foreligger specifikke aftaler for hvad man mener er acceptable niveauer for institutioners bevaringsansvar. Der skabes derved nemt en afstand mellem defineret god praksis og den praktiske opretholdelse af fagets udøvelse, hvilket betyder manglende konsekvenser for ikke at leve op til de faglige guidelines. Med dagens oplæg var der således grundlag for at diskutere E.C.C.O.s fremtidige strategier. Emner som vision, mission, mål og praksis blev revurderet og udmundede i et dokument, som på den følgende dags generalforsamling skulle til afstemning. På mandagens møde i generalforsamlingen fortsatte en diskussion om E.C.C.O.s fremtidige prioriteter. Resultatet af diskussionen blev en række korte formuleringer: 12 BULLETIN

13 Vision: at beskytte den kulturelle arv gennem høje standarder for professionel konserveringspraksis. Mission: på et praktisk, videnskabeligt og kulturelt niveau at organisere, udvikle og formidle konserveringsprofessionen. At sætte standarder og regulere praksis på europæisk niveau og forstærke kommunikationen mellem og mobiliteten af professionelle. At styrke konservatorernes rolle og ansvar, i forholdet med andre, om at beskytte kulturel arv (E.C.C.O.s hjemmeside, Short News May 2013). Som et vigtigt arbejdsredskab for E.C.C.O.s fremtidige arbejde og arbejdsgrupper blev der ved afstemning udarbejdet en prioriteringsliste. Udfaldet er efter mødet: 1. Lovgivning (punktet havde høj prioritet blandt E.C.C.O.s medlemsorganisationer, hvilket må afspejle at der generelt er mangel på formelle retningslinjer på konserveringsområdet). 2. Gensidig anerkendelse. 3. Synlighed website. 4. Udvikle kompetencer politisk. 5. Europæisk anbefaling. 6. Relation til andre aktører. 7. Undersøge kompetencer ligheder. 8. Professionelle retningslinjer. 9. Kompetencer interne. 10. Mobilitet. 11. Kvalitet almene principper. 12. Visuel formidling. De forskellige punkter er allerede, eller skal fremover, være fokusområder fordelt på E.C.C.O.s arbejdsgrupper som f.eks. EQF (European Qualifications Framework) working group og Council of Europe European Recommendations working group. Jeg kan bl.a. anbefale for yderligere information at læse dokumentet: European Recommendation for the Conservation and Restoration of the Cultural Heritage, der er udarbejdet i samarbejde med ENCoRE og støttet af ICCROM, og kan hentes på E.C.C.O.s hjemmeside under E.C.C.O. Documentation. Et andet resultat af E.C.C.O.s arbejde er udgivelsen Competences for Access to the Conservation-Restoration Profession (publikationen er udarbejdet af EQF working group). Publikationen kan bestilles hos Jaap van der Burg, burgcon@xs4all.nl. Der vil fortsat være interesse for E.C.C.O.s arbejde med CEPLIS (The European Counsil of the Liberal Professions) og tiltag der skal skabe indsigt i medlemsorganisationernes vedtægter. Prioriteringslisten er i øvrigt et udmærket udtryk for, at der et ønske om at opnå en større anerkendelse udenfor faget og et større kendskab til hinanden internt i E.C.C.O. Det kræver blandt andet at der bliver sat fokus på E.C.C.O.s hjemmeside og udviklet et forum hvor der først og fremmest kan hentes relevant information fra organisationernes medlemmer. For yderligere læsning kan man gå ind på E.C.C.O.s hjemmeside og få en henvisning til Jeremy Hutchings og Susan Corrs artikel A framework for access to the conservation restoration profession via the mapping of its specialist, som er publiceret i Open Access in Higher Education journal. Til mødet blev der taget afsked med to bestyrelsesmedlemmer Monica Martelli Castaldi og Michael van Gompen, som træder ud af bestyrelsen. Jaap van der Burg (RN - Holland) blev genvalgt til at fortsætte i bestyrelsen og 3 nye kandidater (Silivia Borghini (ARI - Italien), Peter de Groof (APROA-BRK - Belgien) og Martin Pittertschatscher (VRKS-ARCA - Italien) blev valgt ind i bestyrelsen, som nu består af 12 repræsentanter. Desuden blev den catalanske organisation CRAC - Conservadors-restauradors associats de Catalunya accepteret som fuldt medlem af E.C.C.O., som nu består af det hidtidige E.C.C.O medlem Grup Tecnic samt andre mindre catalanske organisationer. Dermed består E.C.C.O. nu af 21 medlemsorganisationer og tre associerede medlemmer i 21 lande. Slutteligt vil jeg informere om konferencen Architectural Conservation, a Team Work, som arrangeres af The Professional association of CRAC (Conservadors-Restauradors Associats de Catalunya). Konferencen vil blive afholdt i MNAC (Museu Nacional d Art de Catalunya) i Barcelona, 3. og 4. november Frokoster og kaffepauser blev holdt i museets have. Foto: Karen Borchersen BULLETIN 13

14 LAD OS SKÆRE DET UD I PAP: VI HAR ALT TIL INDRAMNING, PRÆSENTATION OG EMBALLAGE Hos J&M Handel skal du ikke lede længe efter materialer til indramning, opklæbning, præsentation og emballage. Vi fører nemlig alle kendte materialer og formater plus de skæve størrelser, de mindre kendte materialer, alt det nødvendige tilbehør og de kreative skæreløsninger. Her kan du se noget af det vi kan hjælpe dig med. Vi har udstyret i orden Vi fører alt til faget hørende tilbehør og hjælpemidler, så du selv kan håndtere alle og hjul, til knive, lim, tapeproduter osv. En bred vifte af kartoner Vi fører det absolut største og bredeste program af eksklusive kartoner og plastprodukter til præsentationer, samt et kæmpe udvalg af lækre skumplader i mange farver og tykkelser. Udnyt vores store klæbehjerne Vores skumpladesortiment er uden tvivl Skandinaviens største vi lagerfører størrelser fra A4 op til 140 cm til 300 cm i hvid, sort, grå og brun, med eller uden klæb, samt skumplader uden linier til arkitekt og modelbyggeropgaver i tykkelser fra 1-80 mm. Passepartout der passer til alt Vores ramme- og galleriprogram med bl.a. passepartout er et af vores kerneprodukter. På lager har vi markedets største og bedste producent af passepartout, Moorman Karton, i et væld af nuancer, tykkelser og størrelser alt med egenskaber som syrefrihed mv. DU FÅR MANGE GODE KVAL Handler du hos J & M Handel kan vi love dig mange gode kvaliteter. Det være sig: Kompetent samarbejde Omfattende knowhow Kvalitetsprodukter God service Det er for os de værdier, som vi har arbejdet efter siden J & M Handel blev stiftet i 1999, og som vi hver dag stadig forsøger at yde alle vores kunder over hele landet. Hos J & M Handel er ingen opgaver for store eller for små. Vi betjener alle efter bedste evne og kan med vores mange års erfaring altid bidrage med god sparring til valg af materiale i forhold til opgaven.

15 Vi skærer igennem alle formater Skulle dit behov række ud over vores sortiment af størrelser, har vi skæremaskiner, som fx denne vertikalskærer, til at løse dine opgaver. Samtidig kan vi hulle, false, udstanse og pakke opgaven klar. Fortæl os om dine behov så ruller vi os ud! Vi løser også dine specialopgaver, som fx eksklusive rammeemballager, alle former for arkivkasser mv. Fortæl os blot, hvad du har brug for. Komplette pakkeløsninger Vi lagerfører et bredt program af emballageprodukter, emballagetape i plast og papir med og uden logotryk, handywrap Du skulle se vores usynlige glas Vi repræsenterer de førende glasproducenter og fører deres mange beskyttelsesemballager, bølgepap, skummaterialer, boblefolie i bredder fra 25 cm til 2,4 m og meget meget mere. opgave, vi ikke kan løfte! glas også på specielle mål fra fabrik. ITETER HOS J&M HANDEL Et samarbejde af format Vi er tossede med alle former for materialer til indramning, opklæbning, præsentation, emballage, og som det seneste, materialer til foto. Vi lagerfører materialet fra A4 størrelse og helt op til kæmpeformater på over 300 cm i længden og ruller fra 10 cm bredde og op til 240 cm i bredden. Det er tilbehøret der gør et Alt i skruer, øskner, ophæng, og beslag til alurammer, er bare lidt af alt det tilbehør vi kan tilbyde, kontakt os vi kan helt sikkert også hjælpe dig. Så kontakt os og fortæl os dine ønsker; vi kan mere end du tror! Tlf.: info@jmhandel.dk Vi indfører millimeterdemokrati Vi udlejer og forhandler de imponerende Wizard skæremaskiner til passepartout opgaver. Den computerstyrede skæremaskine kan skære de mest fantastiske passepartouter, og vi arrangerer gerne en præsentation af den maskine, vi har stående i Karlslunde og som kan lejes på månedsbasis for en meget rimelig pris.

16 NKF-dk Generalforsamling 2013 NKF-DK s Generalforsamling 25. maj 2013, Museum Østjylland, Randers Ordstyrer: Helle Strehle Referent: Rikke Melin 9 fremmødte: Laura Hesel Bonde, Helle Strehle, Anne Rostgaard Nielsen, Rikke Melin samt fra bestyrelsen Karen Borchersen, Katja Storkholm, Carsten Korthauer, Torben Ernst og Maj Ringgaard. Det konstateres at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til foreningens vedtægter. Rettelse til mødets dagsorden: Forslag om Vedtægtsændring skal indgå i dagsordenens punkt 4.a. i stedet for Forslag til æresmedlemskab. 1. Formandens og bestyrelsens beretning for På sidste generalforsamling blev Eva Therkildsen og Maj Ringgaard genvalgt, og Signe Hedegaard trådte ind som suppleant. Ved konstitueringen skete der ikke nogen ændring: Formand: Karen Borchersen Næstformand: Eva Therkildsen Kasserer: Maj Ringgaard Arrangementsansvarlig: Katja Storkholm Bestyrelsesmedlem. Torben Ernst Bulletin Sidste år nævnte jeg, at vi nu har en egentlig redaktionsgruppe som udover Torben og mig selv fra bestyrelsen består af Rikke Melin, Anne Marie Eriksen og Maiken Ploug Riisom. Det seneste nummer er udarbejdet af Anne Marie, tak for det. Bladet er stadig sent undervejs, hvilket især skyldes problemer med mangel på stof til bladet, men også at formanden skal levere en leder til hvert nummer. Forbundsråd Årets forbundsrådsmøde fandt sted den 18. oktober i Oslo i forlængelse af årets kongres. En væsentlig beslutning på mødet var at revidere hjemmesiden til at være mere simpel. Vi besluttede os for et norsk tilbud. På grund af kongressen var der mange deltagere, og det er bestemt en fordel at være mindst to fra hver sektion. ECCO Johanne Velling er nu vores ECCO repræ- sentant og har deltaget i to generalforsamlinger. I år var generalforsamlingen kombineret med Presidents Meeting den 21 og 22. april Jeg deltog derfor også i møderne, hvor ECCOs bestyrelse fremlagde en strategi med forslag til indsatsområder, som vi som medlemmer kunne byde ind på. Jeg foreslog, at man prioriterede gensidig anerkendelse af individuelle medlemskaber imellem ECCO medlemmer, da jeg mener, at det bør være lettere for ECCOmedlemmer at få hjælp af kolleger rundt om i Europa. Desuden foreslog jeg, at man prioriterede en undersøgelse af lovgivningen omkring Kulturarv og konservatorer på europæisk plan. Det er oven i købet et felt, som Johanne ved meget om. Disse to punkter, ud af i alt 14, var blandt de tre man valgte at gå videre med. Det tredje er revision af ECCO s hjemmeside. Arrangementer Foreningen har ikke holdt arrangementer det seneste års tid, men rigtigt mange af foreningens medlemmer har været aktive omkring konservatorskolens markedsføringsprojekt i forbindelse med optag af nye Medlemskategorier Ordinært medlemskab Ordinært+E.C.C.O.-medlemskab Associeret medlemskab Institutionsmedlemskab Pensionistpris Studenterpris 400 kr. pr. år 400 kr. pr. år 350 kr. pr. år 550 kr. pr. år 200 kr. pr. år 200 kr. pr. år Pensionistkontingent er for medlemmer der pga. alder er uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen til 65 år). Ansøgning om overførsel til pensionist-kontingent stiles til bestyrelsen. BLIV ORDINÆRT ELLER ORDINÆR-PLUSMEDLEM Ansøgninger behandles hvert år på den ordinære generalforsamling og skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder før generalforsamlingen. dvs før 25. marts. Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig for at dokumentere uddannelse og erhvervserfaring, og at man først kan indsende ansøgningen om medlemskab, når man mener sig kvalificeret. Studentermedlemsskab Ansøgning om studentermedlemskab samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen. 16 BULLETIN

17 studerende i marts Medlemmer har bidraget med lokaler og medarbejdere til åbne værksteder, og jeg er ikke sikker på at projektet var lykkedes ligeså godt uden jeres medvirken, så jeg skifter lige kasket et øjeblik og takker på Konservatorskolens vegne. Fuglsø Det museumsfaglige årsmøde tidligere Fuglsø, finder i år sted i Kolding. På det seneste møde i november 2012, præsenterede jeg Konservatorskolens markedsføringsprojekt, men NKF vil fortsat sørge for at være repræsenteret på mødet. Vores ansøgning om medlemskab af ODM, som jeg nævnte på sidste generalforsamling, er nu blevet behandlet, og NKF-dk er optaget som associeret medlem af ODM. Jeg håber, at det betyder, at vores medlemmer kan deltage i årsmødet til medlemspris. Blue Shield Blue Shield er nu en realitet, og konservatorerne spiller en meget aktiv rolle i arbejdet. For eksempel er tre af bestyrelsesmedlemmerne konservatorer. I forbindelse med branden på Frihedsmuseet fik Blue Shield pressens bevågenhed, hvilket ikke mindst skyldes bevaringschef Jesper Stub Johnsen. Frihedsmuseet havde det held, at de er en del af Nationalmuseet, som har deres eget beredskab, men ikke alle har den fordel, og så skal der være et alternativt beredskab, som oplagt hører til under Blue Shield. Medlemstal Pr. 25. maj 2013 har vi 335 medlemmer, fordelt på: 22 Institutioner 195 Ordinære medlemmer, heraf 193 Ordinær+E.C.C.O.-medlemmer 78 Associerede medlemmer 6 Æresmedlemmer 18 Studenter 16 Pensionister Jeg vil slutte af med at sige tak til den øvrige bestyrelse for et godt og hyggeligt samarbejde Kommentarer til formandens beretning Der fulgte en kort diskussion om markedsføringskampagnen på Konservatorskolen, særligt i henhold til geografiske forskelle i fremmøde til de forskellige arrangementer, der er afholdt i sammenhæng med markedsføringskampagnen. Der er overordnet en opfattelse af, at det har været en succes, omend fremmødet har været svingende særligt ved de jyske arrangementer, eventuelt også i kombination med at fremmødte har været uden for målgruppen potentielle studerende pensionister. Dette vurderes ikke nødvendigvis som værende problematisk, idet pensionister også er med til at sprede kendskabet til konserveringsfaglige uddannelser. Konserveringscenter Vest (Ølgod) havde stort fremmøde til deres arrangement, så der kan eventuel ses på til næste gang, hvilken strategi, de har anvendt for annoncering af arrangementerne. Samtidigt skal Kompas (markedsføringsbureuaet) informeres om, at der til næste gang skal være plakater til gymnasierne i et mindre format, idet plakaterne var for store til opslagsavlerne. Formandens beretning godkendes. 2. Regnskabsaflæggelse og budget Maj Ringgaard fremlægger kasserens beretning for Generelt ser foreningens økonomi god ud med et overskud i 2012 på kr ,03. Kommentarer til de enkelte udgiftsposter: Der er stadig enkelte udestående kontigenter. Takket være Katja Storkholm har vi haft et flot annoncesalg, tak for det. Differencen mellem budget og egentlige udgifter til trykning af Bulletin i 2012 skyldes, at regningen for det ene tryk krydsede fristen for næste regnskabsår, hvorfor udgiftsposten for 2013, forventes at ligge lidt højere end beregnet. Portoforhøjesen i relation til Bulletins udsendelse imødekommes af, at forsendelsesmåden er ændret til PP, hvorved der spares et beløb tilsvarende portoforhøjelsen. Den ændrede forsendelsesmetode betyder dog ekstra arbejde til redaktionen, tak til den. Hjemmeside-budgetposten er hævet lidt i forhold til 2013, da en stigning forventes. Arbejdsgrupperne har ikke afholdt så mange møder som forventet, og som følge heraf, er der positiv difference på denne post. Der forventes flere møder indeværende år, hvorfor postens størrelse er opretholdt. Der er sket en fejlpostering af et mindre beløb på kontoen Rejser i relation til ECCO, idet Eva Therkildsen kongresdeltagelse og rejseudgifter er kommet ind under kontoen ECCO. En del af beløbet skulle have være konteret under Forbundsråd, men har ikke praktisk betydning. Stigningen i Kontorartikler dækker over, at Anne Marie Eriksen fra Bulletinredaktionen har været på kursus i InDesign, hvorfor posten for 2013 forsat er på 1000 kr. Kassererens regnskab og budget er godkendt. Regnskabet mangler påtegning fra foreningens anden revisor. 3. Optagelse af ordinære og ordinære+ecco-medlemmer Optagelsesudvalget har ikke kunne indstille til nye ordinære medlemskaber. 4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer Der var to indkomne forslag fra bestyrelsens side (jf. rettelse til dagsorden): a: Forslag om vedtægtsændringer ( 2 ændringer) 6, Stk. 1 Ordinær generalforsamling Af hensyn til nyuddannede teknikere og konservatorer, der skal optjene 1 års erhvervsarbejde, er det en fordel at flytte generalforsamlingen til efteråret, idet disse medlemmer hurtigere vil kunne søge optagelse som ordinære medlemmer. Følgende ændring foreslås: 6, Stk. 1 Ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen er den danske afdelings højeste myndighed og ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær generalforsamling afholdes hvert efterår inden udgangen af november måned Forslaget blev vedtaget. Regnskabet vil fortsat kunne følge regnskabsåret. Herefter fulgte en diskussion af mulighederne for at afholde generalforsamlingen op til eller i forlængelse af et større arrangement som ODM s Årsmøde for at styrke fremmødet. 4, Stk. 1 Bestyrelsen Før afstemning præciseredes den anden foreslåede vedtægtsændring. Bestyrelsen ønsker øget fleksibilitet i antallet af bestyrelsesmedlemmer for at give plads til eventuelle ekstra engagerede medlemmer, der kan aflaste de eksisterende fire medlemmer. Bestyrelsen sætter sig dog ikke fast på at BULLETIN 17

18 have 7 fulde medlemmer på permanent basis, dog minimum 4 bestyrelsesmedlemmer samt 1 eller flere suppleanter. Følgende ændring blev foreslået: 4, Stk.1 Bestyrelse. NKF-dk ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse, bestående af en formand og fire til syv bestyrelsesmedlemmer. Forslaget blev vedtaget. b Fastholdelse af medlemskontigent Der vurderes ikke at være behov for at ændre på kontigentet. Kontigentets størrelse besluttes fastholdt. 5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus en eller flere suppleanter (jf. 4) Karen Borchersen genvælges som formand. Katja og Torben ønsker at genopstille som bestyrelsesmedlemmer og genvælges for 2 år. Carsten Korthauer og Signe Hedegaard er genvalgt som suppleanter for 1 år. Nanna Gerdes har i et brev udtryk ønske om at blive optaget i bestyrelsen og er blevet valgt til bestyrelsen for 2 år, in absentia. Eva Therkildsen har fortsat 1 år som næstformand, ligesom Maj Ringgaard også har et år tilbage som bestyrelsesmedlem. 6. Valg af to revisorer og én revisorrepræsentant Susan Ritterband ønsker at fortsætte som revisor og genvælges sammen med Pernille Højmark. Som revisorsuppleant vælges Laura Hesel Bonde. 7. Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside Loa Ludvigsen overtager posten som hovedredaktør for Danmark efter Maj Stief, som afgår med udgivelsen af Jan Brøndsted, sekretær og kasserer, hjælper Loa i gang på posten. Vi ønsker Loa held og lykke. Kommende publikationer: Generelt nummer Temanummer om plast Generelt nummer Temanummer (tema er endnu ikke fastlagt) Næste møde i forbundsrådet er i november Herefter diskuteredes vigtigheden af et samspil mellem NKF og de større internationale organisationer. IIC har blandt andet omtalt NKF som en mulig organisationsmodel for lande, hvor konserveringsfaget endnu ikke står så stærkt og der er brug for en sammenslutning på tværs af landegrænser. 8. Orientering om E.C.C.O Der ønskes fra medlemmernes side en mere løbende orientering fra ECCO i Bulletin, blandt andet i form af referater fra generalforsamlingen. 9. Eventuelt: Kommende arrangementer Eremitagen Der arbejdes forsat på en rundvisning for NKF s medlemmer på Eremitagen med rundvisning af Line Bregnhøi, projektleder. Der var efterfølgende en diskussion om fordele og ulemper ved at tilføje en lille brugerbetaling til arrangementerne samt mulighederne for at åbne op for at have deltagere med til udvalgte arrangementer, og at denne mulighed promoveres. Konserveringsfagligt Videnscenter, KVIC -Åben database, nye muligheder! Idet Konservatorskolens bibliotek, KVIC, har fået ny og åben databaser, arbejdes der på et arrangement i samarbejde med KVICs personale, hvor databaserne gennemgås og der efterfølgende bydes på et glas. Formålet er at øge kendskabet og adgangen til bibliotekets fantastiske videnskabelige ressourcer. Idéer på tegnebrættet. Der planlægges endvidere et besøg i Knud Rasmussens Hus til foråret Og måske er det tid til en fest for medlemmerne. Kommende arrangementer for bestyrelsen IIC s 2. Student Conference, september 2013 afholdes i år i København, og bestyrelsen er inviteret til at mødes med IICs bestyrelse i den sammenhæng. I øvrigt Fremtidige arrangementer bør planlægges til fredage eller mandage for at imødekomme tilrejsende medlemmer fra Jylland og Fyn. Hermed sluttede Generalforsamlingen og vi fortsatte med kage og spændende rundvisning på Randers Kunstmuseum. Tak til alle!. 18 BULLETIN

19 Ny i bestyrelsen Nanna Gerdes Jeg er uddannet kulturhistorisk konservator, cand.scient.cons, fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Konservatorskole i 2007 med speciale i arkæologisk rav. Desuden er jeg bachelor i Nærorientalsk Oldtidskultur/arkæologi med Klassisk arkæologi fra Københavns Universitet. Jeg har tidligere gennem ca. 1 ½ år været ansat i forskellige projektansættelser på Nationalmuseets Bevaringsafdeling, Afdelingen for arkæologiske organiske fund. Siden august 2009 har jeg været tilknyttet Medicinsk Museion, Københavns Universitet. Den 1. februar 2011 blev jeg ansat som konservator under Science Communication, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Medicinsk Museion, Københavns Universitet. Her er mine fokusområder præventiv og aktiv konservering, samt udstillingsopsætning- og montering af artefakter i særdeleshed fra det metaboliske og biokemiske område. Som en del af sektionen: Science Communication, er jeg meget aktiv i brugen af de sociale webmedier (f.eks. Medicinsk Museions blog, Facebook, Twitter mm.) På sektionens vegne formidler og kommunikerer jeg bl.a. mit udstillings- og konserveringsarbejde ud. Et arbejde bag kulisserne, der herved bliver synligt. Jeg er ikke ubekendt med bestyrelsesarbejde, idet jeg gennem 15 år var aktiv i bestyrelsen for Tennisklubben Ryvang heraf flere som næstformand og de sidste to år som formand. Desuden fungerer jeg som medarbejdervalgt arbejdsmiljørepræsentant for Medicinsk Museion, hvor jeg sidder i det såkaldte: lokale arbejdsmiljøudvalg. Det er min hensigt som nyt bestyrelsesmedlem i NKF at bidrage med mine erfaringer med mangeårigt bestyrelsesarbejde, og jeg synes, at brugen af de sociale medier kan være til gavn for NKF-DK, i såvel national, nordisk som internationalt regi. Glas- og dørteknik Indramningsartikler Wire, wirelåse, tape, stifter. Nye og brugte rammesamlere, listeklippere, passe partoutmaskiner mm. Hansen Lellinge A/S Broenge Ishøj Tlf Mail: info@hansenlellinge.dk Web: hansenlellinge.dk BULLETIN 19

20 Referater fra emnegrupper NKF-dk s Årlige Papirgruppemøde 2013 Af Christina Krüger Henningsen Afholdt: tirsdag den 1. oktober 2013, kl :45 på Møntergården, Odense Bys Museer Deltagere: Pia Hansen, Lisbeth Præstegaard, Tenna Kirkeby, Jens Nymose, Mette Humle, Anja Scocozza, Marieluise Nordahl, Sille Enke, Christina Krüger Henningsen (referent) Inspirationsrunde, hvor alle fortæller ca. 5 min. om egne projekter indenfor konservering, materiale køb m.m. Byggeprocesser og udstillingsopsætninger under pres imens håndværkere endnu er i rummene blev beskrevet. En konserverings case med et 2,0 x 3,0 meter stort pergamyn gouache blev beskrevet og litteraturhenvisning videregivet (Paper - Line - Light: Kon- Ordinært medlemskab Ordinære medlemmer har stemmeret og kan indvælges i bestyrelsen. For at blive ordinært medlem skal man som minimum have en 3-årig konserveringsfaglig uddannelse suppleret med ét års erhvervsarbejde på et anerkendt værksted. Kontingentet er 400 kr. Ordinær-plus-medlemskab Ordinær-plus-medlemmer har udover, hvad der kræves som ordinært medlem, yderligere to års konserveringsfaglig uddannelse - i alt fem års uddannelse og ét års erhvervserfaring. Kontingentet er 400 kr. Associeret medlemskab Alle, der ønsker det, kan blive associeret medlem af foreningen, men har ikke stemmeret. Kontingentet er 350 kr. Æresmedlemskab er kontingentfrie og har status som ordinære medlemmer. NKF-dk Medlemskab servierung von Architekturzeichnungen und Lichtpausen aus dem Hans-Scharoun-Archiv, 2011). En af deltagerne er i den afsluttende fase af kandidat speciale og en anden kunne oplyse at såfremt man kommer udfor at skulle redde en papiretiket fra en dåse makrel i tomat kan Tupperware dåseåbner anbefales da den skærer en meget fin kant! Der undervises i digital bevaring, med scanning og oprettelse af billedbaser samt digital restaurering af fotografier for museer og lokalarkiver. Den store udstillingen af restaureringen af Gottorfer Codex er slut, men efterfølgende skal den nok på rejse til Tyskland. Der arbejdes på en base for de cirka værker på papir. En anden beretter om at der Institutioner kan være medlemmer og har status som associerede medlemmer. Kontingentet er 550 kr. Pensionistkontingent er for medlemmer der pga. alder er uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen til 65 år). Kontingentet er det halve af ordinært medlemskab: 200 kr. Studentermedlemskab er et associeret medlemskab med reduceret kontingent. Studerende med tidligere ordinært/ordinært-plus medlemskab vender automatisk tilbage til dette efter studenterstatus ophør. Ansøgning om studentermedlemskab samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen. Kontingentet er halvdelen af det ordinære: 200 kr. udføres mere og mere opsøgende arbejde på de tilknyttede museer end konservering og at der er meget fokus på at forbedre magasinforhold, gerne med en løsning á la Vejle med et samlingshus. En anden har oplevet øget engagement i udstillingsopsætninger og gennemarbejdning af plan for internt beredskab. Omemballering af fotosamling samt jubilæum beskæftiger en anden. Klimarammer til transport af H.C. Andersen klip, v. Pia Hansen, Odense Bys Museer. Eftersom flere af H.C. Andersens papirklip jævnligt kommer på rejse eller vises frem har PH fremstillet en ramme som de enkelte klip kan opholde sig i cirka 2 år og som ikke vejer meget så den let kan pakkes i en håndbagage. Der er bl.a. anvendt en Lexan Polycarbonatplade samt et indlagt og forseglet absorberende ark der holder HUSK luftfugtigheden i rammen på 50% RH. Inspirationen kom fra en artikel fra; Victoria Blyth-Hill, USA, 1991, conservation-us.org/coolaic/sg/bpg/annual/ v10/bp10-03.html Noter fra redningsarbejdet efter branden på Frihedsmuseet, v. Mette Humle, Nationalmuseet. Billeder medbragt på PowerPoint fra selve åstedet og fra Brede hvor konserveringen modtog det evakuerede materiale. Alarmen gik søndag morgen klokken 02:00, klokken 05:00 var Bevaringschefen og afdelingsleder orienteret og personalet blev indkaldt klokken 07:00 hvorefter der løbende blev kørt cirka 600 flyttekasser til Brede. Her blev de straks sorteret efter fugtighed meget skulle blot lufttørres på gangene i Brede og andet kom efter pakning direkte i fryseren. Der forekom glasskår mellem det evakuerede materiale fra montreglas som man skulle være opmærksom på. Nogle montre var blevet reddet hele af brandmændene så genstandene var praktisk talt ikke beskadiget. En del materiale kom fra arkivet i kælderen under museet som det var muligt at evakuere imens branden blev kontrolleret i stueplan. 20 BULLETIN