Klub Æblebørn GULD. December 2013

Transkript

1 Klub Æblebørn GULD December 2013 Wow. Så blev Klub Æblebørn 2 år! Først og fremmest tak til alle jer, der gør Klub Æblebørn til det fantastiske sted, det er. En del af jer, har været med lige fra starten. Og mange er kommet til undervejs. Tak til alle jer! Fordi I er med til at holde fast i, at vores børn har fortjent det allerbedste. Og at vi som forældre har et stort ansvar i de valg vi foretager på deres valg! Vi lever i en verden, hvor vi konstant kan finde ny viden og nye undersøgelser. Ikke mindst når det kommer til sundhed. Samtidig har vi et offentligt system, som kommer med anbefalinger og meninger om, hvad der rigtigt og forkert ift. sundhed. Jeg har flere gange læst f.eks. Gitte Gross, afdelingschef for Fødevareinstituttets afdeling for Ernæring på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) udtale, at hun synes det er trælst at der hele tiden er nogen, der udtaler sig i medierne med modsatrettede oplysninger i forhold til deres anbefalinger. Men jeg tror simpelthen det er en gammeldags og urealistisk holdning at have. For med internet osv. vil der hele tiden være en kæmpe strøm af viden og informationer. Og det vil også give modsatrettede oplysninger. Og den nye viden vil lynhurtigt være spredt ud også inden myndighederne måske synes den er tydelig nok til at ændre anbefalinger ud fra. Så hvad gør vi ved det? Vi kan jo stå og argumentere mod hinanden om hvem der nu har ret Vi kan også bruge vores sanser og viden og træffe de beslutninger, som vi synes giver mening for os selv. Jeg oplever, at ansvaret for vores sundhed ligesom fra officiel side er lagt i hænderne på andre mennesker, på piller og operationer. Men ansvaret for vores egen sundhed kan i mine øjne ikke uddelegeres. Det skal vi selv tage på os. Jeg synes, bestemt vi skal lytte til mennesker, der har en special viden. Vi skal lytte til deres argumenter og så skal vi træffe vores egne beslutninger ud fra det vi ser og hører. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 1

2 Og huske at tænke samfund, miljø og fremtiden med ind i billedet. Jeg er glad for at Klub Æblebørn kan være med til at klæde dig på til at tage de beslutninger for dig og dit barn, som giver mening for jer. Jeg er jo specielt glad for vores forum inde på facebook. Jeg elsker den måde I støtter og hjælper hinanden. Både de helt håndgribelige råd til her og nu problemer. Og de mere overordnede snakke. Det er jo faktisk essencen af alt det jeg lige har sagt. At man kan lufte sine tanker og få noget respons og så selv tage sine beslutninger. Der er sådan en fin stemning og respekt derinde, som jeg er dybt taknemmelig for! Så helt inde fra mit æble-hjerte. TAK for det!!! Det blev jo en helt lille fødselsdagstale. Men jeg brænder så meget for det her, så jeg håber det giver mening. Men nu skal du selvfølgelig vide lidt om, hvad December Måned her i Klubben indeholder. Jeg vil give dig den nyeste viden om fordøjelsen og om hvorfor det er SÅ vigtigt, at have fokus på den. Jeg var jo i oktober på kursus hos Anette Harbech Olesen, som er en af danmarks dygtigste inden for kost og sundhed. Hun er en ægte kostnørd som tager på kurser i udlandet og hendes viden stammer bla. fra et Symposium i Schwiez for ikke så længe siden, hvor verdens førende fordøjelses-eksperter var samlet. Anette hjemmeside hedder Hun skriver en utrolig spændende blog, som jeg varmt kan anbefale dig at følge. Det var et heldags-kursus jeg var på, men jeg vil tage de vigtigste ting frem til dig, som især har relevans for børn. Ud over månedens Guldtema får du også det meget efterspurgte interview med Fie Hørby som er cand mag, psykoterapeut og familieterapeut. Fie er forfatter til den virkeligt gode bog Drop Opdragelsen. Inden jeg læste bogen, tænkte jeg, at jeg vidste stort set alt hvad der var at vide om det her emne. Men jeg fik utroligt meget ud af at læse den. Så jeg har glædet mig til at interviewe Fie. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 2

3 Flere af jer har jo selv været med til at finde på emner, som jeg skulle snakke med Fie om. Det skete inde på facebookgruppen. Så jeg vil varmt anbefale dig at lytte med. Ligegyldigt hvor gammelt og hvor godt opdraget dit barn allerede er. Og så er vi totalt heldige at Kristel har lavet de lækreste juleopskrifter! Dem MÅ du bare prøve! Så lad os tage hul på månedens tema! Fordøjelsen Inden man får børn, er det de færreste der går rundt og snakker ret meget om pøller og prutter. Men når den første ble er skiftet og man er startet i mødregruppe, så er emnet som regel tit på dagsordnen. Det ændrer sig dog ofte igen når bleperioden er ovre. Så holder man tit ikke helt så meget øje med, hvad der kommer ud i den anden ende. Og rigtigt mange har heller ikke øje for, hvad de selv kommer af med. Det er først, hvis der opstår problemer, at der kommer fokus på fordøjelsen. Og her er det endda ret tabubelagt og forbundet med noget ulækkert. Jeg har undervist i fordøjelsen til forskellige grupper af studerende. Bl.a. en gruppe grundforløbs studerende på ca. 20 år. De syntes generelt at det var meget grænseoverskridende at snakke om. Men ikke desto mindre, så er en sund og velfungerende fordøjelse fuldstændig afgørende for et sundt og langt liv. Den seneste forskning viser, at stort set alle sygdomme kan have deres udspring i en dårlig fordøjelse med dårlig funktion og ubalanceret tarmflora. Først og fremmest sidder % af vores immunforsvar i tarmen. Vores bakterieflora i tarmene har en fantastisk stor betydning. Tarmfloraen er nemlig involveret i de signaler der går ud til stort set alle kroppens celler i hormonsystemet, nervesystemet og immunforsvaret. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 3

4 Fordøjelsen har også sit eget nervesystem, kaldet det enteriske nervesystem. Det fylder lige så meget som din hjernen. Vi ved, at der er en direkte forbindelse mellem vores tanker og følelser og vores fordøjelse. Hvis vi er nervøse, kan det f.eks. give diarre. Men det virker også den anden vej. Børn med adfærdsproblemer får det ofte bedre på special diæt. Og depression kan nogle gange behandles med probiotika altså et tilskud af gavnlige tarmbakterier. Så hvis du eller dit barn har nogle sundhedsmæssige udfordringer kan det altså i høj grad betale sig at se nærmere på både den mad du spiser, din flora i tarmen, dine tanker og følelser mm. Du får lige en hurtig repetition af dit barns mave-tarm flora. Mens dit barn ligger som et foster i maven, er fordøjelsen helt steril. Der er simpelthen ikke nogen bakterier, vira eller svampe. I det øjeblik barnet fødes, kommer det i kontakt med bakterier. Hvis det går helt naturligt er det bakterier fra mors skede. Men hvis barnet fødes ved kejsersnit, er det bakterier fra mors hud og måske fra lægen og omgivelserne, der bliver de første beboere. Dit barn arver altså din bakterie-flora. På godt og ondt! (Hvis du er gravid er det altså en uhyre god ide at styrke din bakterie-balance inden fødslen!) Bakterierne i fordøjelsen er med til at styre bakterierne i skeden og i og på resten af kroppen. Så mors flora er påvirket af, om hun f.eks. har fået antibiotika, anden medicin, har været stresset eller har spist mange hurtige kulhydrater. P-piller kan også have en negativ indvirkning på mikrofloraen. Hvis barnet ammes, får det også bakterier fra sin mor på den måde. Især råmælken, colostrum, der kommer de allerførste dage efter fødslen er hyper vigtig! Den indeholder ekstra mange gavnlige tarmbakterier og aminosyrer, der er med til at kickstarte immunforsvaret. Der er nu kommet en enkelt modermælkserstatning på markedet, der indeholder probiotika (altså gavnlige tarmbakterier). Men det er desværre stadig lavet på almindelig komælk som jo er svært at fordøje for mange babyer. (Hvis du er i tvivl om det er rigtigt, så spørg på apoteket hvor meget laktulose og movicol afføringsmidler de sælger til babyer. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 4

5 Vi kommunikerer med vores krop via den mad vi spiser. Det gælder også vores børn. Gennemsnitlig stammer to tredjedele af gennemsnitsdanskerens kost i dag fra hvede, rug, kartofler, kød og mælkeprodukter. Det er faktisk ikke helt godt, da der mangler grøntsager med gode fibre. Og ikke mindst sunde fedtstoffer. Vores tarmflora kan groft set opdeles i 3 typer. Den gavnliga tarmflora er en gruppe af bakterier med navne som bifidobacter, lactobacter, propionibacter og mange flere. Vi har trillioner af disse bakterier i tarmene. Eller det burde vi i hvert fald have. Ny dansk og international forskning fra 2013 viser, at hver fjerde dansker har foruroligende få tarmbakterier. Faktisk op mod 40 % færre tarmbakterier end gennemsnittet. Der er også færre forskellige typer plus en overvægt af de typer, der skaber betændelsestilstande i kroppen. Den opportunistiske flora rummer en lang række bakterier og mikrober, som normalt lever i harmoni og balance med den gavnlige flora. Men hvis der opstår den mindste tegn på svaghed eller ubalance, så ser de deres snit til at vokse uhæmmet og med risiko for at fremprovokere sygdom. Til denne gruppe hører bl.a. clostridia, bacteroider, peptoccoci mfl. Så I sunde mennesker med en sund fordøjelse vokser de her altså i begrænset mængde og de lever i balance med de gavnlige tarmbakterier. Men hvis der f.eks. bliver givet antibiotika, anden medicin, meget sukker og hurtige kulhydrater eller stress, så kan balancen tippe og den opportunistiske flora kan formere sig. Nogle af disse bakterier kan f.eks. føre til Crohns sygdom, Colitis Ulcerosa eller Leaky Gut, hvor slimhinden i tarmen optager madrester, der ikke er ordentligt fordøjede og derfor laver ravage i immunforsvaret og nervesystemet. Den opportunistiske flora producerer hele tiden toxiske substancer. Og det er helt naturligt. Men hvis de er i overvækst, så bliver der produceret for meget af f.eks. histamin, som jo kan give reaktioner som: allergi, lavt blodtryk mm. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 5

6 Flora i transit er den sidste gruppe. Det er de mikrober, som vi får ind gennem mad og drikke. Hvis vores fordøjelse er sund og tarmslimhinden intakt, så kan de passere gennem systemet uden at forårsage ravage. Denne flora rummer et utal af forskellige bakterier, svampe, parasitter, kemiske substanser, medicinrester osv. Som du jo nok kan høre, så gælder det om, at den gavnlige tarmflora har overtaget, så den kan kontrollere de opportunistiske og sørge for at fordøjelsen udskiller floraen i transit. Fordi vi lever et vestligt liv i huse med rengøring og hånd- og tøjvask. Ja så får dit barn ikke automatisk tilført en sund bakterieflora hver dag. En sund bakterieflora skal nemlig holdes ved lige. Og det kræver faktisk en aktiv indsats med den måde, vi lever på i dag. Faktisk så kan det næsten undre, at vi i det hele taget kan overleve med alle de mærkelige mikroorganismer og kemiske substanser, som vi hver dag får ind igennem vores mad og drikke. Men en af de vigtigste årsager er jo, at vores tarmsystem er foret med et lag af beskyttende bakterier. De ligger netop som et forsvar imod parasitter, ufordøjet mad, toxiner og hvad der ellers passerer forbi. Så det ikke smutter igennem slimhinden og over i blodbanen. F:eks. så indeholder de mælkesrebakteirer, der hedder bifidobacter et peptid, som kaldes Muramil Dipeptid. Og Muramil Dipeptid det indgår i aktiveringen af immunforsvarets lymfocytter. Når jeg fortæller dig alle de her detaljer, så er det ikke fordi jeg synes du skal være biologi-ekspert. Det må du selvfølgelig gerne, hvis du synes det er lige så sjovt at nørde rundt i, som jeg gør. Men det er først og fremmest fordi jeg gerne vil give dig forståelsen af, at en stor del af det her altså er ret hard core naturvidenskab. Det er i mine øjne ikke spor alternativt eller lille ble hår. Det er simpelthen kemi og biologi. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 6

7 Dertil kan vi så føje alt det andet, det alternative, der f.eks. handler om at tankerne påvirker vores cellers miljø. Men rent faktisk har Biolog Bruce Lipton jo også vist, hvordan det kan både måles og forklares. Alligevel er det ikke helt anerkendt endnu. Men det, der handler om tarmflora og immunforsvar. Det er nu så veldokumenteret, at det simpelthen er umuligt at komme uden om. At man så ikke rigtigt udnytter den viden i det etablerede system, det er noget andet.. Traditionen der går jo desværre mere i retning af at give medicin frem for at give kroppen de stoffer den har brug for, så den selv kan klare ærterne. Sensitive børn Flere og flere forældre bliver opmærksomme på, at de har børn, der kan kategoriseres som særligt sensitive. Det er børn, som ikke bryder sig om for mange sansestimuli. De kan f.eks. have svært ved meget uro, musik, lugte, tøj der kradser og mange mennesker samlet på et sted. De har brug for meget ro for at trives. Og vil ofte gerne have tid til at være alene. Undersøgelser har vist, at særligt sensitive børn ofte har lave niveauer af IgA, som er et stof i immunforsvaret. (Det samme gælder for øvrigt børn med autisme, ADHD og ADD). Det bliver produceret af lymfocytterne i tarmvæggen. IgA s opgave er at destruere bakterier, virus osv. der invaderer kroppen Forskning har vist, at når den gode tarmflora kommer ud af balance, så falder mængden af de celler, der producerer IgA. Og her kan det jo være væsentligt at vide, at man faktisk kan stimulere IgA i kroppen via et tilskud af probiotika. Probiotika er i høj grad med til at balancere immunforsvaret. Det kan altså være en overvejelse værd, at give sit sensitive barn et dagligt tilskud af probiotika. Det er ikke kun IgA, der har til opgave at opfange uønskede stoffer. Det er der også andre celler som skal f.eks. dem, der hedder makrofager. De er ligesom IgA afhængige af en velafbalanceret mavetarmflora. Så hvis ikke tarmfloraen er i balance, så er immunforsvaret ikke ordentligt fungerende. Nogle gange bliver det så overreagerende og der opstår allergi, intolerance, autoimmune sygdomme osv. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 7

8 Fællesnævneren Det er også ret interessant, at fællesnævneren, nå vi kigger på autisme, ADHD, ADD, astma, allergi, eksem, dysfunktionel adfærd, ordblindhed, skizofreni, depression og spiseforstyrrelser er: TA TA ubalance i tarmfloraen. Forskning viser, at nøglen ikke kun til dit barns fysiske, men også til dit barns mentale udvikling sidder i tarmen. Vi danner faktisk flere neurotransmittere i tarmen end i hjernen.. Neurotransmittere er stoffer, der sørger for at vores nervesystem kan sende og modtage beskeder og altså fungerer som det skal. Neurotransmitterne dannes ud fra de proteiner vi spiser og spalter til aminosyrer. Hvis der er problemer med fordøjelsen af proteiner, så går det altså ud over vores nervesystems funktion. F.eks. så har en videnskabelig undersøgelse, hvor man lavede tarmundersøgelser og MR scanninger hos børn med autisme vist, at deres tarm simpelthen ofte var fyldt med gammel afføring der sad klistret til indersiden af tarmen. Morfinpeptider Jeg synes også lige jeg vil fortælle dig lidt om morfinpeptider. Du har jo allerede hørt om, at en ubalance i tarmfloraen kan give problemer med adfærden. Men det bliver altså yderligere forstærket hos de børn, der danner morfinpeptider. Når proteinfordøjelsen fungerer, som den skal, så bliver de lange kæder af aminosyrer spaltet helt ned til di-peptider (2 aminosyrer, der hænger sammen) som bliver optaget igennem tarmslimhinden. Men hvis tarmen er svækket eller i ubalance, så kan der godt smutte nogle lidt længere amino-kæder igennem slimhinden. Hvis de stammer fra gluten eller kassein fra mælk, så ligner de til forveksling nogle morfin-lignende neurotransmittere, som vi selv danner. Og de er i stand til at passere blod-hjernebarrieren og påvirke centralnervesystemet. Og det kan altså påvirke adfærd og reaktionsmønstre ret massivt. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 8

9 Forsøg med rotter har vist, at hvis de får nogle af de her stoffer ind gennem tarmen og til blodet, så blev de hyperaktive og senere passive og isolerede uden at respondere på lyd og uden social kontakt til de andre. Senere igen blev de aggressive og angreb de andre rotter. Det smarte er, at man faktisk kan spore de her stoffer via en urinprøve. Det bliver bare desværre ikke udnyttet i det konventionelle sundhedsvæsen. Opsamling Nu har vi været lidt rundt om fordøjelsen. Nørdet lidt ned i kemien og biologien. Og forhåbentlig givet dig en forståelse for, hvor stor en nøgle der ligger her til dit barns sundhed. Så nu vil jeg samle lidt op med nogle gode råd til dit barns sunde fordøjelse. 1. Tænk over hvordan du anrettet maden til dig selv og dit barn. Hvis du øser op på dit barns tallerken, så lad gerne grøntsagerne fylde godt til. Og lad det helt se spændende og indbydende ud med forskellige farver og konsistens, hvis dit barn er klar til det. 2. Faktisk starter 20 % af fordøjelsen allerede ved synet af maden. 3. Spis maden i rolige omgivelser. Hav god tid, så dit barn har tid til at tygge maden grundigt. Når man tygger, laver man overfladen på maden større, så fordøjelsen bedre kan komme ind med enzymerne. 4. Nød ikke dit barn til at drikke en masse til selve måltidet. Der er ingen grund til at fortynde fordøjelsessafterne mere end nødvendigt. Tilbyd gerne dit barn ekstra væske imellem måltiderne. 5. Hvis dit barn har nogle problemer med sundheden fysisk eller mentalt. Så prøv gerne at føre en kostdagbog. Skriv ned, hvad dit barn har spist og hvilke symptomer eller reaktioner der kommer. Hvis du får mistanke til en fødevare, så udeluk den i 4-6 uger og prøv så at give den igen og se, hvordan dit barns reagerer. 6. De hyppigste fødevarer til at give problemer er mælk og mejeriprodukter, gluten især i hvede, soja, æg og sukker. F.eks. skal der 11 forskellige fordøjelsesenzymer til at fordøje moderne hvede. Og når det er fordøjet virker det stort set som sukker i kroppen. Hos nogle opstår der også problemer med natskyggefamilien (kartofler, tomat, peberfrugt, aubergine). ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 9

10 7. Vælg altid økologiske råvarer, så du minimerer dit barns indtag af kemi, farvestoffer og tilsætningsstoffer. 8. Tænk over ikke at overdrive de syredannende fødevarer som brød, kød og ost. Tænk mange grøntsager, grøntsager, grøntsager. Og modne frugter. Agurker, gode olier og mandler er også basedannende. 9. Suppler den sunde mad med et tilskud af probiotika! De gavnlige tarmbakterier kan du vist ikke længere være i tvivl om, er super vigtige. Hvis dit barn er 100 % tip top, ja så kan du jo vælge at give et par kurer om året. Eller evt. tage tilskud et par gange om ugen. Men hvis dit barn har nogle sundhedsmæssige udfordringer, ja så vil jeg stort set altid anbefale dig at give tilskud af probiotika til problemerne er væk. 10. Probiotika tages ALTID sammen med et måltid. Det er hvad de førende eksperter inden for tarmsundhed siger!! Jeg ved godt, at nogle probiotikamærker anbefaler at man tager dem til sengetid uden for måltiderne. Men det er altså ikke den nyeste anbefaling. Så uanset mærke, så vil jeg anbefale dig at du giver det til dit barn i forbindelse med et måltid. 11. Der findes flere gode probiotika mærker. Det handler selvfølgelig om at finde noget, som man kan få til at fungere. De virker nemlig ikke så godt, hvis de bare står i skabet.. Til de helt små er der mange der foretrækker Semper Dråber (tidligere Bio Gaia). De er nemme at give fordi det er på dråbeform. Og ellers vil jeg anbefale Udo s Probiotics Infant blend til de 0-5 årige. Og Udo s Probiotics Childrens Blend for de 6-15 årige. Udo s er pulver, som kan drysses på maden. Husk at den ikke må være for varm. Det gælder også Semper Dråberne. Så, det var hvad jeg har valgt at tage med i denne måneds Guld tema. Det meste af det er som sagt fra mit kursus hos Anette Harbech Olsesen i oktober. Jeg kan virkelig varmt anbefale hendes blog, som du finder på ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 10

11 Jeg vil ønske dig og din familie en varm og magisk jul! Med tid til hinanden og til ro og hygge. Jeg glæder mig til at vi høres ved i januar. Der skal du få mine vigtigste guldkorn, som jeg fik med hjem fra London, da jeg var på kursus i kostens betydning for hjernen og nervesystemet. Indtil da, håber jeg du gør brug af facebook gruppen. Det har så stor betydning, at vi kan dele vores succeer og udfordringer. Det er fantastisk støtte for alle. Ha det godt! Kærlig hilsen Anette Straadt Sundhedsplejerske Æblebørn ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 11