Indholdsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan 01-01-2012"

Transkript

1 2012 Indholdsplan

2 Indholdsfortegnelse Side 3: Side 5: Side 7: Det grundlæggende præciseret ud fra efterskolelovens formål Det grundlæggende præciseret ud fra skolens formål Anderledes uger Intro uge Lejrskole uge Musisk/kreativ uge Projekuge Matematikuge Udenlandstur Påskeugen Skriftlige - og mundtlige prøveperiode Sidste uge Side 10: Side 15: Side 16: Side 31: Side 31 : Side31: Linjefag Billedkunst Idrætslinje Boldlinjen Musik Outdoor Teater Livslinjen Kursusfag Skolefag Anderledes 10 Højskoleklassen Dansk Fortælletime Fysik og Kemi Idræt Historie Kristendomskundskab Matematik Projektopgave Samfundsfag Sprog Uddannelsvejledning Det kreative og innovative element Beslutningskompetence vedr. undervisning Hverdagen bl.a. Praktiske opgaver. Familielærerens funktion Noget om køkken, spisesal og måltider Lærertilsyn - dagsrytme [2]

3 Det grundlæggende - præciseret ud fra efterskolelovens formål Efterskolelovens formål 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Folkelig oplysning Fællesskab Vi må som enkeltindivider se os selv som en del af et fællesskab, man har ansvaret for. Fællesskabet må se den enkelte som noget unikt. Fællesskabet kan ikke tænkes uden unikke, selvstændige enkeltindivider, der tager ansvar for netop det fælles. Af ånd. Et folkeligt fællesskab af unikke enkeltindivider forudsætter en tro på, at mennesket er af ånd, dvs., at den enkelte er fri. Vi kan sige ja eller nej. Vi kan sige det vil jeg, eller det vil jeg ikke. Vi er ikke frie til at vælge, hvad der sker med os, men vi er frie til at vælge, hvordan vi reagerer på dét, der sker med os. Vi må lære den enkelte, konstant at forsøge at handle, og lære at prøve igen, når handlingen ikke lykkes. Vi har som mennesker ikke almagt og kan derfor ikke forvente det absolutte resultat. Vi er underlagt en virkelighed af mislykkede forsøg, men det må ikke forhindre os i konstant at handle, for des bedre vi bliver til at handle, des mere får vi ud af vores frihed Almen dannelse Almen dannelse er at perspektivere sine egne oplevelser. Vi skal se sammenhænge. TID: Vi er sat ind i en historisk sammenhæng, der forpligter i det aktuelle og i det fremtidige. STED: Vi tænker globalt, men handler lokalt. De historiske, kulturelle og økologiske sammenhænge giver en forståelsesramme for ansvaret overfor naturen og næsten. Vi lever internationalt en multi-kulturel sammenhæng, derfor skal vi lære at forstå egen kultur for at forstå andres. Forståelse af egen kultur er en bevidstgørelsesproces i en erkendelse af at påtage sig, hvad vi er, for derved at kunne handle frit. 1. Vi er først og fremmest mennesker 2. Vi er af ånd 3. Vi er danske 4. Vi er en del af det fællesskab, som hedder Unge Hjem Efterskolen i Århus Den hele menneskelige udvikling Vi må ikke have nok i at påføre eleverne leksikal viden, med henblik på flotte målelige resultater. Vi må betragte os som værende en del af, men også katalysatorer i en demokratisk proces, der omfatter helheden og betragter eleverne og os selv som hele mennesker. Det betyder, at snakken på godnat-runden, aftensangen, morgensangen, sangtimen, fortællingen om egne oplevelser har lige vægt og lige værdighed med den lille og store tabel, de tyske modalverber, det moderne gennembruds folk, surfing på internettet og ansvaret for den omgivende natur. [3]

4 Modning De elever, vi arbejder med, befinder sig midt i en modningsproces, hvor den enkelte konstant befinder sig spændt op mellem visionen om den totale frihed til absolut forandring af alt og total centrering om egen utilstrækkelighed og hang til selvdestruktion. I den proces må vi gå ind med varsomhed og respekt for det unikke, men med mod til at sige fra og sige til. Med mod til at leve med og leve mod. Bakke eleven op og bakke ud, når der er brug for det. Almen opdragelse Vi må have mod til at give et tilstrækkeligt frit rum, så der er plads til prøvelse af egne og andres mulighed, men vi må også have mod til at sætte rammer, så respekten for den enkeltes særegenhed fastholdes og beskyttes, sammen med ansvaret for fællesskabet. Almen uddannelse Det almene er kommenteret ovenfor. Her skal kun tilføjes, at der til uddannelse også knytter sig det faglige. Respekten for faget må udvikles, ikke for at isolere det enkelte fag og dets unikke udvikling, men for at se faget, dets udvikling og muligheder som bidrag til løsning af specifikke og almene problemer og som bidrag til den almene udvikling. Man kunne sammenhængende om ovenstående sige, at det primære er at arbejde på at få et godt liv for sig selv, men også for samfundet som sådan, så samfundet baseres på frihed, retfærdighed og hjælp. Til dette formål er vi overbeviste om, at demokrati er den bedste styreform. Der må derfor ske en opdragelse, inddragelse, til den demokratiske proces. Vekselvirkningen Om dannelsen, den menneskelige udvikling, modningen, opdragelsen og undervisningen, er det vigtigt at påpege vekselvirkningen. Eleverne skal ikke påføres vores dannelse, men vi skal give mulighed for modning. De skal nok opdrages og undervises af os, men opdragelse og undervisning betyder ikke, at vi skal fylde på dem, hvad vi ved, og bagefter kontrollere, om de er fyldte på den rigtige måde. Vi kan ikke vælge det gode liv for dem, men vi kan møde dem med dét, vi ved og fortælle om den sandhed, vi aner. Dét skal vi gøre. Mødet og muligheden er vores ansvar. Dette møde og den givne mulighed må være af så høj kvalitet som muligt. Den læring, der kommer ud af mødet, må tage hensyn til den enkelte elevs særlige forudsætninger, behov og udviklingsmuligheder, men principielt er ansvaret for selve læringen elevernes eget ansvar. At muligheden for kvalitativ læring på højt niveau finder sted, er lærerens ansvar. Eleverne må have reel mulighed for at deltage i og have indflydelse på form og indhold, men vi må altid fastholde, at vi vil møde eleven med en sag - én sandhed. Sandheden ligger som grund for eksistensen og er som sådan udenfor den dynamiske proces. Den er selve forudsætningen, som der kun kan fortælles om. Folkeskolens afsluttende prøver Fundamentet for disse prøver er Fællesmål, som fastlægges i de vedtagne Fællesmål, som Unge Hjem Efterskolen i Århus s centrale områder. Undervisningen og indholdets centrale områder skal således mindst stå mål med Folkeskolens. Den af os fastlagte metodik er også prøvernes grundlæggende metodik. Tilbage står nogle formelle krav, stillet af undervisningsministeriet, om stoflig alsidighed, visse stoflige specifikationer og begrænsninger samt rent formelle krav vedrørende selve afviklingen af prøverne. Prøverne skal afspejle hverdagen, fastlagt af UHE i Fællesmål - ikke omvendt. Vi skal gøre opmærksom på, at i 9. klasse er historie og kristendomskundskab prøvefrie fag. [4]

5 Det grundlæggende - præciseret ud fra skolens formål. Skolens formål Stk. 5) Institutionens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Unge Hjem, Efterskolen i Århus er oprettet af Unge Hjem - en folkekirkelig bevægelse og drives på et kristent grundlag. Vi ønsker at møde eleverne med det kristne evangelium og at inspirere til en ligeværdig og åben samtale om tro og liv. Ud fra den danske efterskoles tradition for livsoplysning og folkeoplysning ønsker vi at skabe grobund for livsmod og livslyst for derigennem at styrke elevernes bevidsthed om eget ståsted og handlingskompetence i et komplekst og foranderligt samfund. Vi vægter både faglighed og kreativitet, fornuft og oplevelse for dermed at anspore til stillingtagen og handling. Gennem undervisning og samvær ønsker vi at give plads for den hele menneskelige udvikling og almene dannelse. Det kristne Det specifikke ved skolens formål er det kristne. Det udtrykkes ved, at undervisning, opdragelse og oplysning skal ske på et kristent grundlag. Dette specificeres ud i bevægelsens formål, hvor de centrale ord er forkyndelse og tro, men også fordomsfri samtale, værn mod ensretning og fastholdelse på ansvar. Respekten for det unikke og det særegne, forenet med kravet om at påtage sig ansvar for fællesskabet, konkretiseret i samfundet med troen på demokratiet som styreform. Dette fastholdes og uddybes i skolens formål, men det skal altså ske på kristent grundlag. Dvs. at vi skal forkynde troen på, at Gud blev menneske som en konkret historisk begivenhed. Det evige meldte sig som en konkret person i historien. Gud blev menneske, så vi netop kan være, hvad vi skal være: Mennesker og intet andet. Forkyndelsen I troen fastholder vi, at vores eksistens (vores liv) grundes på sandheden. Det er ikke omvendt: Vores eksistens (vores liv) skal ikke begrunde sandheden - skal ikke begrunde Guds eksistens. Derfor skal vi ikke med vores undervisning, opdragelse og oplysning føre bevis for noget som helst evigt gyldigt, men vi skal grunde vores undervisning, opdragelse og oplysning på troen på det evigt gyldige. Dette kan kun forkyndes i erkendelsen at vi overfor det evigt gyldige er lige. Her har vi fælles vilkår, er fælles om troen, men også om tvivlen. Dette fællesskab er og skal være en nødvendighed for os, fordi det er givne livsvilkår. I troen på og forkyndelsen af ordet om sandheden, troen, håbet og kærligheden, ligger også visheden om, at vilkårene er indgivet af Helligånden og ikke er noget, vi selv kan indblæse eller konstruere. Metodik Fortælling er en central metode, fordi fortælling er beretningerne om vore drømme, håb og visioner (det poetiske), men også beretningen om, hvordan vi førte drømmene, håbet og visionen ud i livet (det historiske). Fortælling er beretningen om det givne, om friheden til at handle overfor det givne, om pligten til at handle, selvom handling ikke altid lykkes. [5]

6 Samtale - er det konkrete møde i ord, hvor man er fælles om viden, uvidenhed, ansvar og udvikling. Den ægte samtale forudsætter ligeværdighed: At den frihed du fordrer, giver du også. Oplevelse - er troen på sansningen, som metode til at forstå fænomenet i sin totalitet. Oplevelse er at give sig sine sanser og følelser i vold i accept for det unikke og for den enkeltes frihed. Faren er manipulationen og forførelse, som sker når respekten og friheden undertrykkes. Fornuften er ikke overordnet sansningen og følelsen. Fornuften er modvægten mod fantasteriet og det, der fastholder sansningen på fænomenet. Procesorienteret undervisning Det afgørende er ikke resultatet, men processen. Vi må derfor hele tiden gå ind i processen, ikke som noget skemalagt, men som en dynamisk proces. Et resultat er en nødvendighed for processens gyldighed. Projektorienteret undervisning En del af den procesorienterede undervisning, er projektorienteret undervisning: Hvor det faglige ikke mister sin værdi i det fælles (projektet), men ses som et nødvendigt bidrag til problemløsningen. Den faglige metode Den faglige metode er underlagt følgende proces: Indlevelse i faget og fagets problemstillinger. Analyse af problematikkerne. Vurdering af fagets muligheder og metode til løsning af problemet. Fremstilling af løsningsforslag med argumentation for fagets metode i den fremstillede løsning. [6]

7 Anderledes uger En del uger er anderledes - skemaet er brudt op - og lærere og elever arbejder i fællesskab på projekter af en uges varighed Følgende er formål og indholdsbeskrivelser for disse uger. Introuge et med indkøringsugerne er, at eleverne lærer at kende hinanden lærerne og det øvrige personale skolen skolens hverdag skolens regler skolens omegn Det er ligeledes formålet, at eleverne bliver trygge ved deres nye og anderledes tilværelse. Indhold Indholdet i introduktionsfasen er meget samvær i familien, gruppepsykologiske øvelser, musisk- kreative aktiviteter, idræt, praktiske opgaver samt fortælletimer og nogen klassedelt undervisning. Lejrskoleuge et med lejrskoleugen er, at elever og lærere sammen oplever naturen, og at de sammen oplever et socialt- og et arbejdsfællesskab i andre rammer samt andre sammenhænge end de daglige. Indhold I lejrskoleugen arbejdes udenfor skolens eget område med emner, der primært gør brug af naturen og foregår i naturen. Der arbejdes med aktiviteter som kræver samarbejde, og som både fysisk og socialt er udfordrende for den enkelte elev. Musik/kreativ uge At give eleverne en oplevelse udover hverdagens almindelighed. At lade eleverne opleve, at vi sammen kan fortælle en historie. At eleverne lærer at arbejde med kreative udtryk. At eleverne kærer at samarbejde om en større opgave. At eleverne lærer at arbejde med livstydning. [7]

8 Det centrale i M/K-ugen M-K-ugen og forestillingen må aldrig primært blive underholdning for underholdningens skyld. Det er ikke en show-forestilling, hvor vi viser, hvor dygtige vi er. Det er først og fremmest et teatermæssigt udtryk (på det niveau, vi nu kan gøre det) for vores grundholdning, ideologisk og pædagogisk. Det betyder, at det primære er at give eleverne en oplevelse af, at de sammen kan fortælle en historie, uden at nogle er vandbærere og andre stjerner, men det betyder også at M-K-uger er forsøg på et kollektivt, kunstrisk udtryk, hvor kunsten bruges til at udtrykke vores livstydning. Noget sådant er selvfølgelig problematisk, når det gøres kollektivt og er kun muligt, hvis vi konstant beskæftiger os med livstydningen, som vi gør i morgensange, aftensange, bibeltimer, timer og samtaler imellem os og med eleverne. Selvfølgelig skal M-K-ugen være en forestilling der er poetisk, sjov og glad, men hvis det er det primære formå, er det ikke M-K-ugen, der har formål at være en del af elevernes læring. Tidsplan - opbygning 1. Idégrundlag skal fastlægges i lærerrådet senest ved skoleårets start. Idégrundlaget skal, hvis det er muligt, tage hensyn til, hvad der rører sig i elev- flokken. 2. Synopse udarbejdes i august/september måned og godkendes af lærerrådet. 3. Manus, der kan bruges som spilgrundlag udarbejdet i september-oktober måned. 4. Eleverne præsenteres for spilgrundlag i november måned. 5. Gruppeopdeling m.v. sker i november måned. 6. Opbygning af spil sker i de 10 dage op til 1. søndag i advent. 7. Forestillingens premiere er lørdag før første søndag i advent. Projektuge Se Projektopgave under Skolefag Matematikuge Under udarbejdelse Udenlandstur et med udenlandsturen er, at eleverne ved selvsyn får indblik i, og forståelse for et andet lands kulturelle, historiske, geografiske og politiske forhold. Samt at eleverne aktivt får arbejdet med de sproglige kundskaber. Indhold Turen indeholder 3 faser: 1. Forberedelse - hvor eleverne bliver bekendt med landets historiske udvikling og nuværende forhold. 2. Afvikling - hvor eleverne besøger virksomheder, kulturelle, historiske og politiske institutioner. 3. Efterbearbejdelsesfasen - hvor eleverne sammen med lærerne bearbejder indtrykkene og oplevelserne fra turen. [8]

9 Påskeugen At arbejde med påskens fortællinger, både den jødiske historiske baggrund og den kristne påske- begivenhed med død og opstandelse. At arbejde med vigtige kristne begreber og symboler i hele forløbet fra indtoget i Jerusalem til opstandelsesmorgenen. At arbejde med påskens verdslige traditioner og folketro. Indhold Påskens budskab belyses bl.a. gennem Bibelen, film og international litteratur, som baggrund for diskussion, samtale og musisk- kreative udtryksformer. Påskeugens forløb afrundes med fælles morgenmåltid og værksteds-gudtjeneste på skolen med de forskellige elementer fra ugens forløb. Skriftlige prøver Alle elever, uanset hold og niveau, deltager i skriftlige prøver. (undtaget herfra er elever i skolens anderledes 10. klasse, der går til en ungdomsprøve; læs om denne prøve på skolens hjemmeside og under afsnittet om anderledes 10.) Mundtlige prøver Alle elever, der af en eller anden grund ikke deltager i mundtlig prøve, deltager i et alternativt undervisningsprogram et med det alternative undervisningsprogram er, at stille eleverne overfor personer, holdninger og problemstillinger, der kan blive deres egne, når de forlader efterskolemiljøet. Samt at eleverne gennem løsning af praktiske opgaver, oplever selvværd. Indhold I det alternative program indgår lærere og elever som deltagere og tilhørere i foredrag og debatter, samt virksomheds- og institutionsbesøg. Lærere og elever indgår på lige fod i løsning af praktiske opgaver vedr. vedligeholdelse af skolen og dens omgivelser. Sidste uge et med sidste uge er, at elever og lærere igennem ikke-boglige aktiviteter oplever fællesskabet og den enkeltes ansvar og indflydelse i gruppen. Eksempelvis arbejdes der med aktiviteter og projekter af musisk, dramatisk, kreativ og praktisk karakterer. Skoleåret afsluttes med disse aktiviteter, og for eleverne er disse udfoldelser samtidig afslappende og frigjorte, da ingen censor men kun deres egen dømmekraft danner grundlag for deres vurdering. Indhold [9]

10 Sidste uge indeholder aktiviteter og projekter af musisk, dramatisk, kreativ og praktisk karakter. Herudover revyarbejde, danseforestilling, arbejde m. lyd/billedserie, billedværkstedsaktiviteter, idræt m.v. [10]

11 Linjefag Billedkunst At eleverne udvikler deres evne for og lyst til at give udtryk for oplevelser og forestillinger. At eleverne tilegner sig færdigheder inden for faget, der kan være af værdi for dem, også i deres fritid. At eleverne udvider deres forståelse af billedmæssige udtryksformer og dermed deres mulighed for selvstændigt at vurdere dem. Centrale områder Teoretisk og praktisk arbejdes der med teknikprøver, eksperimenter og hele arbejdsforløb inden for kunstens hovedområder: Tegning Maleri Skulptur Design Det centrale i kreativ værksted er at meddele sig og udtrykke sig i forskellige billedformer og samtidigt inddrages kunsten i form af billedsamtale på klassen, eller ved galleri- og museumsbesøg, som demonstationsmateriale til at udvikle den æstetisk dannelse og elevens forhold til eget udtryk. Indenfor fagets kundskaber og færdigheder arbejdes med: Billedets indhold Skildringsformer Værktøj og teknik Formsprog Billedanalyse Formidlings- og præsentationsudtryk. Eleverne skal have mulighed for, at fordybe sig i et eller flere store emner, temaer og forløb og have tid til at forarbejde dem. Der arbejdes både individuelt og i grupper, såvel ud fra individuelle, som fælles temaer. Idrætslinje et med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætsoplevelser opnår fisiske færdigheder samt social forståelse, således at deres kropslige og almene udvikling fremmes. at eleverne oplever glæden ved og betydningen af fysisk udfoldelse i forpligtende samspil med andre. at forbedre elevernes koordinationsevne, styrke og tekniske færdigheder indenfor idrætsfaget. [11]

12 Centrale områder Idrætsundervisningen bygger på en mangfoldighed af bevægelsesaktiviteter som sammen med teoretiske og musiske aspekter skal give eleverne erfaringer med sammenhænge mellem krop og kultur. Udgangspunktet for undervisningen er, at eleven møder op med en åben og nysgerrig tilgang til faget, således at elevens egne færdigheder og kundskaber er grundlaget for fordybelse indenfor såvel kendte som ukendte områder. Vi vil komme til at arbejde indenfor følgende områder: Boldspil (f.eks.) Fodbold Håndbold Volleyball Basketball Slagboldspil (feks.) Badminton Tennis Bordtennis Gymnastik (f.eks.) Springgymnastik Rytmisk gymnastik/ekspressiv dans Akrobatik GøgI Atletik (feks.) Løb Orienteringsløb / cykel Triatlon Atletikaktiviteter Grundtræning Styrketræning Kondition Udholdenhed Koordination Bevægelighedstræning Teori Fysiologi/anatomi Idrætspsykologi Idrætshistorie Idrætsmassage Afspænding Kropsbevidsthed Skadeforebyggelse Idræt ud af huset Idrætsstævner Alternative idrætsformer Svømning Brydning UNO (udfordring - natur - oplevelse) - aktiviteter Musiklinje At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. At styrke elevernes musikalitet, kreativitet og egne instrumentale og sangmæssige udtryksmuligheder. At øge og skærpe elevernes bevidsthed omkring forskellige musikalske udtryksformer, stilarter og genrer både akustisk og elektrisk. At skærpe elevernes bevidsthed omkring deres egen stemmes brug og pleje. [12]

13 At styrke elevernes kendskab til de forskellige musikhistoriske perioder - såvel indenfor den rytmiske som den klassiske musik. At vække elevernes interesse i forbindelse med musikpsykologi/ -sociologi!eget musikforbrug, musik, filmmusik, musikvideoer, manipulerende musik. At søge at få eleverne til at forstå, at musik er en mulighed, et tilbud på linie med andre kunstneriske udtryksformer, der dels giver mulighed for megen personlig udfoldelse, dels kan bibringe mennesker mange gode oplevelser ved at lytte til musik på en aktiv og medlevende måde. Centrale områder Sammenspil både akustisk og elektrisk i skolens musiklokale - herunder instrumentalundervisning, nodelære, becifringslære, stillære, genrekendskab, akkord - og rytmelære, sangteknik, mikrofonteknik. Korsang - én - og flerstemmigt - herunder vokalteknik, stemmepleje. Musikhistorieundervisning - både de klassiske og rytmiske perioder. Aktiv lytten. Lytte til musik på en aktiv måde - så forståelse for musikkens elementer og virkemidler øges. Analyser af filmmusik og musikvideoer, så musikkens psykologiske virke- midler erkendes (herunder ligeledes analyser af musik og arbejde med sammenhængen mellem musik og billeder). Teoriundervisning på flere niveauer. Nodelære, rytmer, skalaopbygning, kvintcirklen, akkordlære, jazzharmonik, udvidede akkorder Outdoor At eleverne gennem fysisk aktivitet i naturen tilegner sig indsigt i egen mulighed og begrænsning. At eleverne i udelivets lege, konkurrencer og aktivitet i øvrigt, opnår fortrolighed med både at færdes hensynsfuldt i naturen og iagttage naturens mangfoldighed. Centrale områder Undervisningen vil tage udgangspunkt i elevernes egne færdigheder og kundskaber, og herudfra behandle emner indenfor følgende områder: Friluftsliv, f.eks. orientering overnatning udendørs lege og aktiviteter i naturen. Undervisningen vil veksle mellem oplevelser og ophold i naturen og idrætshal [13]

14 Teaterlinje Målet er at eleven oplever og tager del i, den kreative proces i faget Teater. At de selvstændigt og sammen med andre kan udfolde skabende og eksperimenterende virksomhed og at de kan erhverve sig praktiske færdigheder og teoretisk forudsætninger i faget. At eleven udvikler en større selvsikkerhed og kropsbevidsthed gennem forskellige teateraktiviteter samt styrker den enkeltes evne til at yde en koncentreret indsats. Centrale områder I faget drama vil vi gennem året arbejde med forskellige udtryksformer: stemrneøvelser mimeøvelser bevægelse, kropsbeherskelse og dans den fri improvisation samarbejds- og tillidsøvelser små udskrevne spil sort teater gøgl og stunt analyser på enkelte film Ud over dette vil eleven i løbet af året komme til at se flere forestillinger på de etablerede scener. Disse forestillinger tilstræbes at have forskellig karakter og vil foregå på både etablerede amatør scener samt de professionelle scener. Form Der vil blive gjort brug af gæstelærer udefra til gøgl og akrobatik og undervisningen vil nogle gange i løbet af året blive flyttet til andre tidspunkter end de skemalagte i forbindelse med teaterbesøg samt når holdet laver egen produktioner. Undervisningen vil være tematisk tilrettelagt, sigtende på en afsluttende forestilling på skolen. Livslinje et med undervisningen i livslinie er, at eleverne erkender og forstår, at forskellige ismer, filosofiske retninger og menneskesyn, etiske grundovervejelser, livskvalitet og livsværdier har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen skal skabe ramme for oplevelse og indsigt, så eleverne får kendskab og forståelse for forskellige livsanskuelser, livsformer og holdninger. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Centrale områder. Elevernes erfaringer og oplevelser uddybes i mødet med det faglige stof. Faget tolker menneskers tanker og handlinger i et etisk og filosofisk perspektiv. Indholdet organiseres i emner/ temaer og problemstillinger. De udvælges på en sådan måde, at arbejdet bliver vedkommende og perspektiverende for eleverne. Indholdet skal knyttes til elevernes virkelighedsopfattelse og livsforståelse, såsom Etiske principper og problemstillinger; moralsk praksis [14]

15 Menneskets opfattelse af verden og dets ansvar for medmennesket og naturen Kultur, identitet og livstolkning, herunder eksistentielle og moralske spørgsmål Personligheder, som tillægges filosofisk og politisk betydning Kulturmøder og kulturudveksling Undervisningen skal udvikle elevernes færdighed i at kunne: Samtale om, hvad det er at være til Formulere vedkommende etiske og moralske spørgsmål og forfølge dem Diskutere og tage stilling til forskellige filosofiske og politiske retninger Forstå og respektere forskellige livsopfattelser og menneskesyn. [15]

16 Kursusfag et med undervisningen er - at eleverne får mulighed for valg af forskellige fag i årets løb, for derved at give dem forskellige oplevelser, og måske chancen for at prøve noget nyt. - at eleverne på tværs af klasser og årgange oplever glæden ved at være fælles med andre om at få et hold til at fungere, hvad enten det handler om fodbold, filosofi, eller et helt tredje projekt. Centrale kundskaber og færdigheder Kursusfagene er en mangfoldighed af tilbud, varierende fra kendte til mindre kendte tilbud. Fagene er alle på sin vis musisk/kreative, idet en filosofisk diskussion eller bygning af et vind- skjul kræver noget andet af eleverne end det, de er vant til fra den mere boglige undervisning. Kursusfagene er på 2 x 14 timer og kan være følgende : Fodbold Tegne-male-keramik Design / syning / strik Kor Etik og filosofi Værksted Film / medie Volleyball Musik og bevægelse Sammenspil Begynderguitar Foto Økologi og miljø Forslag fra eleverne [16]

17 SKOLEFAG For 9. klasse /FSA samt FS10 henvises også, som nævnt i indledningen, til Folkeskolens Fælles Mål Anderledes højskoleklassen Anderledes 10. er blevet til som et forsøgs- og udviklingsarbejde med anderledes prøveformer, der i skoleåret 1997/98 blev gennemført i samarbejde med Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerhøjskole. Målet var at skabe en prøveform, der afspejlede den daglige undervisning. Siden 1998 har vi på baggrund af ovennævnte udviklingsarbejde videreudviklet Anderledes 10. både hvad angår den daglige undervisning og prøveformerne. Anderledes 10. er en klasse, der arbejder projektorienteret og tværfagligt og bl.a. har som formål: At gøre eleverne mere selvstændige og modne. At udvide elevernes horisont i tid og rum. At fremme elevernes muligheder for at opleve, vurdere, tage kvalificeret stilling og handle på baggrund deraf. At give eleverne nogle arbejdsvaner, som kan bruges i deres fortsatte uddannelse på eksempelvis gymnasium, HF, teknisk skole mv. At øge elevernes viden og højne deres abstraktionsniveau. I Anderledes 10. garanteres undervisning indenfor fagområderne dansk, matematik og engelsk svarende til 10. klasses niveau. Undervisningen struktureres efter en tematiseret årsplan vekslende mellem temaperioder, projektperioder og værkstedsperioder: I hver temaperiode undervises tværfagligt efter en specifikt formuleret periodebeskrivelse med konkrete faglige målsætninger eksempelvis politik, filosofi, samfundsforståelse, etik, religionsforståelse, teater, tekst-, billede- og filmanalyse (dansk/engelsk), kunstforståelse, anvendt matematik og naturfag mv. Typisk afsluttes en temaperiode med en projektperiode med fokus på elevernes selvstændige fordybelse, læring og formidling. Elevernes projekter afsluttes med en fremlæggelse og vurderes af en vejleder, der udfærdiger en detaljeret projektudtalelse. I værkstedsperioderne arbejdes med specifikke faglige værktøjer til brug i tema- og projektperioderne eksempelvis grammatik (dansk/engelsk), trigonometri, matematiske funktioner, videoredigering, argumentationsteori mv. Endvidere foregår to uger af disse værkstedsperioder i samarbejde med teknisk skole, hvor eleverne får kursus i InDesign og Photoshop. Eleverne i Anderledes 10. går ikke til folkeskolens afgangsprøver, men til Anderledes prøve. Denne prøve forløber som et fire-ugers projekt, som vurderes af alle lærere samt eksterne censorer, der i samarbejde udfærdiger en detaljeret projektudtalelse. Klassen er karakterfri og arbejder i stedet med en løbende evaluering. Også vejledningsarbejdet er den del heraf. Der er således ingen aktuelle karakterer på FTU. Vi FTU-vurderer den enkelte elev efter samme kriterier som alle andre elever vurderes. [17]

18 10. Sprog 10.Sprog er en 10. årgang, hvor man er tilknyttet en stamklasse med prøvefagene dansk, matematik, engelsk, tysk - samt fællesfagene idræt, kristendom og samfundsfag. Derudover har man hver uge profilfagstimer i sprog. Vi vil også arbejde med profilfagene i hele dage ved f.eks. projekter og ekskursioner. : at gøre dig mere selvstændig gennem fordybelse i sproglige emner og tilegnelse af sproglige kompetencer. at give dig overblik og arbejdsvaner, som kan bruges på Gymnasiet, HHX og HF. at arbejde med afsæt i sprogforståelse gennem temaer der berører kommunikative, geografiske og kulturelle forhold at du danner din egen mening om bl.a. globalisering, mulitkulturelle problemer og sproglig identitet. Centrale områder: Sprog og kultur Arbejde med det multikulturelle Århus Ekskursion til Slesvig og opleve grænselandet med dets historie og dialekter Undersøge det sproglige i musikken Arbejde med litteraturtendenser på tværs af sproggrænser Arbejde med historiske begivenheder af betydning for sproglig identitet Sprog og kommunikation Arbejde med formidling af et budskab Den gode Tale og betydningen af kropssproget Undersøge mediernes udtryk og manipulation Drøfte, benytte og undersøge de moderne kommunikationsplatforme f.eks. reklamer, Blog-skrivning, Facebook Arbejde med sprogets opbygning og udvikling 10. Sprog afsluttes med FS10 prøver efter Folkeskolelovens bestemmelser. 10. Classic 10.Classic er en 10. årgang, hvor man er tilknyttet en stamklasse med prøvefagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik - samt fællesfagene idræt, kristendom og samfundsfag. Derudover har man hver uge profilfagstimer i samfund & idræt. Vi vil også arbejde med profilfagene i hele dage ved f.eks. projekter og ekskursioner. : et med undervisningen i profilfaget samfund er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. [18]

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

9. og 10. klasse. . Klasse. Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer. Rønde Efterskole

9. og 10. klasse. . Klasse. Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer. Rønde Efterskole . Klasse 9. og 10. klasse R Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer Skolevej 2 8410 Rønde www.rhe.dk post@rhe.dk 8637 1955 Du kan følge de fag, du kender fra folkeskolen og gå til

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere