Indholdsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan 01-01-2012"

Transkript

1 2012 Indholdsplan

2 Indholdsfortegnelse Side 3: Side 5: Side 7: Det grundlæggende præciseret ud fra efterskolelovens formål Det grundlæggende præciseret ud fra skolens formål Anderledes uger Intro uge Lejrskole uge Musisk/kreativ uge Projekuge Matematikuge Udenlandstur Påskeugen Skriftlige - og mundtlige prøveperiode Sidste uge Side 10: Side 15: Side 16: Side 31: Side 31 : Side31: Linjefag Billedkunst Idrætslinje Boldlinjen Musik Outdoor Teater Livslinjen Kursusfag Skolefag Anderledes 10 Højskoleklassen Dansk Fortælletime Fysik og Kemi Idræt Historie Kristendomskundskab Matematik Projektopgave Samfundsfag Sprog Uddannelsvejledning Det kreative og innovative element Beslutningskompetence vedr. undervisning Hverdagen bl.a. Praktiske opgaver. Familielærerens funktion Noget om køkken, spisesal og måltider Lærertilsyn - dagsrytme [2]

3 Det grundlæggende - præciseret ud fra efterskolelovens formål Efterskolelovens formål 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Folkelig oplysning Fællesskab Vi må som enkeltindivider se os selv som en del af et fællesskab, man har ansvaret for. Fællesskabet må se den enkelte som noget unikt. Fællesskabet kan ikke tænkes uden unikke, selvstændige enkeltindivider, der tager ansvar for netop det fælles. Af ånd. Et folkeligt fællesskab af unikke enkeltindivider forudsætter en tro på, at mennesket er af ånd, dvs., at den enkelte er fri. Vi kan sige ja eller nej. Vi kan sige det vil jeg, eller det vil jeg ikke. Vi er ikke frie til at vælge, hvad der sker med os, men vi er frie til at vælge, hvordan vi reagerer på dét, der sker med os. Vi må lære den enkelte, konstant at forsøge at handle, og lære at prøve igen, når handlingen ikke lykkes. Vi har som mennesker ikke almagt og kan derfor ikke forvente det absolutte resultat. Vi er underlagt en virkelighed af mislykkede forsøg, men det må ikke forhindre os i konstant at handle, for des bedre vi bliver til at handle, des mere får vi ud af vores frihed Almen dannelse Almen dannelse er at perspektivere sine egne oplevelser. Vi skal se sammenhænge. TID: Vi er sat ind i en historisk sammenhæng, der forpligter i det aktuelle og i det fremtidige. STED: Vi tænker globalt, men handler lokalt. De historiske, kulturelle og økologiske sammenhænge giver en forståelsesramme for ansvaret overfor naturen og næsten. Vi lever internationalt en multi-kulturel sammenhæng, derfor skal vi lære at forstå egen kultur for at forstå andres. Forståelse af egen kultur er en bevidstgørelsesproces i en erkendelse af at påtage sig, hvad vi er, for derved at kunne handle frit. 1. Vi er først og fremmest mennesker 2. Vi er af ånd 3. Vi er danske 4. Vi er en del af det fællesskab, som hedder Unge Hjem Efterskolen i Århus Den hele menneskelige udvikling Vi må ikke have nok i at påføre eleverne leksikal viden, med henblik på flotte målelige resultater. Vi må betragte os som værende en del af, men også katalysatorer i en demokratisk proces, der omfatter helheden og betragter eleverne og os selv som hele mennesker. Det betyder, at snakken på godnat-runden, aftensangen, morgensangen, sangtimen, fortællingen om egne oplevelser har lige vægt og lige værdighed med den lille og store tabel, de tyske modalverber, det moderne gennembruds folk, surfing på internettet og ansvaret for den omgivende natur. [3]

4 Modning De elever, vi arbejder med, befinder sig midt i en modningsproces, hvor den enkelte konstant befinder sig spændt op mellem visionen om den totale frihed til absolut forandring af alt og total centrering om egen utilstrækkelighed og hang til selvdestruktion. I den proces må vi gå ind med varsomhed og respekt for det unikke, men med mod til at sige fra og sige til. Med mod til at leve med og leve mod. Bakke eleven op og bakke ud, når der er brug for det. Almen opdragelse Vi må have mod til at give et tilstrækkeligt frit rum, så der er plads til prøvelse af egne og andres mulighed, men vi må også have mod til at sætte rammer, så respekten for den enkeltes særegenhed fastholdes og beskyttes, sammen med ansvaret for fællesskabet. Almen uddannelse Det almene er kommenteret ovenfor. Her skal kun tilføjes, at der til uddannelse også knytter sig det faglige. Respekten for faget må udvikles, ikke for at isolere det enkelte fag og dets unikke udvikling, men for at se faget, dets udvikling og muligheder som bidrag til løsning af specifikke og almene problemer og som bidrag til den almene udvikling. Man kunne sammenhængende om ovenstående sige, at det primære er at arbejde på at få et godt liv for sig selv, men også for samfundet som sådan, så samfundet baseres på frihed, retfærdighed og hjælp. Til dette formål er vi overbeviste om, at demokrati er den bedste styreform. Der må derfor ske en opdragelse, inddragelse, til den demokratiske proces. Vekselvirkningen Om dannelsen, den menneskelige udvikling, modningen, opdragelsen og undervisningen, er det vigtigt at påpege vekselvirkningen. Eleverne skal ikke påføres vores dannelse, men vi skal give mulighed for modning. De skal nok opdrages og undervises af os, men opdragelse og undervisning betyder ikke, at vi skal fylde på dem, hvad vi ved, og bagefter kontrollere, om de er fyldte på den rigtige måde. Vi kan ikke vælge det gode liv for dem, men vi kan møde dem med dét, vi ved og fortælle om den sandhed, vi aner. Dét skal vi gøre. Mødet og muligheden er vores ansvar. Dette møde og den givne mulighed må være af så høj kvalitet som muligt. Den læring, der kommer ud af mødet, må tage hensyn til den enkelte elevs særlige forudsætninger, behov og udviklingsmuligheder, men principielt er ansvaret for selve læringen elevernes eget ansvar. At muligheden for kvalitativ læring på højt niveau finder sted, er lærerens ansvar. Eleverne må have reel mulighed for at deltage i og have indflydelse på form og indhold, men vi må altid fastholde, at vi vil møde eleven med en sag - én sandhed. Sandheden ligger som grund for eksistensen og er som sådan udenfor den dynamiske proces. Den er selve forudsætningen, som der kun kan fortælles om. Folkeskolens afsluttende prøver Fundamentet for disse prøver er Fællesmål, som fastlægges i de vedtagne Fællesmål, som Unge Hjem Efterskolen i Århus s centrale områder. Undervisningen og indholdets centrale områder skal således mindst stå mål med Folkeskolens. Den af os fastlagte metodik er også prøvernes grundlæggende metodik. Tilbage står nogle formelle krav, stillet af undervisningsministeriet, om stoflig alsidighed, visse stoflige specifikationer og begrænsninger samt rent formelle krav vedrørende selve afviklingen af prøverne. Prøverne skal afspejle hverdagen, fastlagt af UHE i Fællesmål - ikke omvendt. Vi skal gøre opmærksom på, at i 9. klasse er historie og kristendomskundskab prøvefrie fag. [4]

5 Det grundlæggende - præciseret ud fra skolens formål. Skolens formål Stk. 5) Institutionens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Unge Hjem, Efterskolen i Århus er oprettet af Unge Hjem - en folkekirkelig bevægelse og drives på et kristent grundlag. Vi ønsker at møde eleverne med det kristne evangelium og at inspirere til en ligeværdig og åben samtale om tro og liv. Ud fra den danske efterskoles tradition for livsoplysning og folkeoplysning ønsker vi at skabe grobund for livsmod og livslyst for derigennem at styrke elevernes bevidsthed om eget ståsted og handlingskompetence i et komplekst og foranderligt samfund. Vi vægter både faglighed og kreativitet, fornuft og oplevelse for dermed at anspore til stillingtagen og handling. Gennem undervisning og samvær ønsker vi at give plads for den hele menneskelige udvikling og almene dannelse. Det kristne Det specifikke ved skolens formål er det kristne. Det udtrykkes ved, at undervisning, opdragelse og oplysning skal ske på et kristent grundlag. Dette specificeres ud i bevægelsens formål, hvor de centrale ord er forkyndelse og tro, men også fordomsfri samtale, værn mod ensretning og fastholdelse på ansvar. Respekten for det unikke og det særegne, forenet med kravet om at påtage sig ansvar for fællesskabet, konkretiseret i samfundet med troen på demokratiet som styreform. Dette fastholdes og uddybes i skolens formål, men det skal altså ske på kristent grundlag. Dvs. at vi skal forkynde troen på, at Gud blev menneske som en konkret historisk begivenhed. Det evige meldte sig som en konkret person i historien. Gud blev menneske, så vi netop kan være, hvad vi skal være: Mennesker og intet andet. Forkyndelsen I troen fastholder vi, at vores eksistens (vores liv) grundes på sandheden. Det er ikke omvendt: Vores eksistens (vores liv) skal ikke begrunde sandheden - skal ikke begrunde Guds eksistens. Derfor skal vi ikke med vores undervisning, opdragelse og oplysning føre bevis for noget som helst evigt gyldigt, men vi skal grunde vores undervisning, opdragelse og oplysning på troen på det evigt gyldige. Dette kan kun forkyndes i erkendelsen at vi overfor det evigt gyldige er lige. Her har vi fælles vilkår, er fælles om troen, men også om tvivlen. Dette fællesskab er og skal være en nødvendighed for os, fordi det er givne livsvilkår. I troen på og forkyndelsen af ordet om sandheden, troen, håbet og kærligheden, ligger også visheden om, at vilkårene er indgivet af Helligånden og ikke er noget, vi selv kan indblæse eller konstruere. Metodik Fortælling er en central metode, fordi fortælling er beretningerne om vore drømme, håb og visioner (det poetiske), men også beretningen om, hvordan vi førte drømmene, håbet og visionen ud i livet (det historiske). Fortælling er beretningen om det givne, om friheden til at handle overfor det givne, om pligten til at handle, selvom handling ikke altid lykkes. [5]

6 Samtale - er det konkrete møde i ord, hvor man er fælles om viden, uvidenhed, ansvar og udvikling. Den ægte samtale forudsætter ligeværdighed: At den frihed du fordrer, giver du også. Oplevelse - er troen på sansningen, som metode til at forstå fænomenet i sin totalitet. Oplevelse er at give sig sine sanser og følelser i vold i accept for det unikke og for den enkeltes frihed. Faren er manipulationen og forførelse, som sker når respekten og friheden undertrykkes. Fornuften er ikke overordnet sansningen og følelsen. Fornuften er modvægten mod fantasteriet og det, der fastholder sansningen på fænomenet. Procesorienteret undervisning Det afgørende er ikke resultatet, men processen. Vi må derfor hele tiden gå ind i processen, ikke som noget skemalagt, men som en dynamisk proces. Et resultat er en nødvendighed for processens gyldighed. Projektorienteret undervisning En del af den procesorienterede undervisning, er projektorienteret undervisning: Hvor det faglige ikke mister sin værdi i det fælles (projektet), men ses som et nødvendigt bidrag til problemløsningen. Den faglige metode Den faglige metode er underlagt følgende proces: Indlevelse i faget og fagets problemstillinger. Analyse af problematikkerne. Vurdering af fagets muligheder og metode til løsning af problemet. Fremstilling af løsningsforslag med argumentation for fagets metode i den fremstillede løsning. [6]

7 Anderledes uger En del uger er anderledes - skemaet er brudt op - og lærere og elever arbejder i fællesskab på projekter af en uges varighed Følgende er formål og indholdsbeskrivelser for disse uger. Introuge et med indkøringsugerne er, at eleverne lærer at kende hinanden lærerne og det øvrige personale skolen skolens hverdag skolens regler skolens omegn Det er ligeledes formålet, at eleverne bliver trygge ved deres nye og anderledes tilværelse. Indhold Indholdet i introduktionsfasen er meget samvær i familien, gruppepsykologiske øvelser, musisk- kreative aktiviteter, idræt, praktiske opgaver samt fortælletimer og nogen klassedelt undervisning. Lejrskoleuge et med lejrskoleugen er, at elever og lærere sammen oplever naturen, og at de sammen oplever et socialt- og et arbejdsfællesskab i andre rammer samt andre sammenhænge end de daglige. Indhold I lejrskoleugen arbejdes udenfor skolens eget område med emner, der primært gør brug af naturen og foregår i naturen. Der arbejdes med aktiviteter som kræver samarbejde, og som både fysisk og socialt er udfordrende for den enkelte elev. Musik/kreativ uge At give eleverne en oplevelse udover hverdagens almindelighed. At lade eleverne opleve, at vi sammen kan fortælle en historie. At eleverne lærer at arbejde med kreative udtryk. At eleverne kærer at samarbejde om en større opgave. At eleverne lærer at arbejde med livstydning. [7]

8 Det centrale i M/K-ugen M-K-ugen og forestillingen må aldrig primært blive underholdning for underholdningens skyld. Det er ikke en show-forestilling, hvor vi viser, hvor dygtige vi er. Det er først og fremmest et teatermæssigt udtryk (på det niveau, vi nu kan gøre det) for vores grundholdning, ideologisk og pædagogisk. Det betyder, at det primære er at give eleverne en oplevelse af, at de sammen kan fortælle en historie, uden at nogle er vandbærere og andre stjerner, men det betyder også at M-K-uger er forsøg på et kollektivt, kunstrisk udtryk, hvor kunsten bruges til at udtrykke vores livstydning. Noget sådant er selvfølgelig problematisk, når det gøres kollektivt og er kun muligt, hvis vi konstant beskæftiger os med livstydningen, som vi gør i morgensange, aftensange, bibeltimer, timer og samtaler imellem os og med eleverne. Selvfølgelig skal M-K-ugen være en forestilling der er poetisk, sjov og glad, men hvis det er det primære formå, er det ikke M-K-ugen, der har formål at være en del af elevernes læring. Tidsplan - opbygning 1. Idégrundlag skal fastlægges i lærerrådet senest ved skoleårets start. Idégrundlaget skal, hvis det er muligt, tage hensyn til, hvad der rører sig i elev- flokken. 2. Synopse udarbejdes i august/september måned og godkendes af lærerrådet. 3. Manus, der kan bruges som spilgrundlag udarbejdet i september-oktober måned. 4. Eleverne præsenteres for spilgrundlag i november måned. 5. Gruppeopdeling m.v. sker i november måned. 6. Opbygning af spil sker i de 10 dage op til 1. søndag i advent. 7. Forestillingens premiere er lørdag før første søndag i advent. Projektuge Se Projektopgave under Skolefag Matematikuge Under udarbejdelse Udenlandstur et med udenlandsturen er, at eleverne ved selvsyn får indblik i, og forståelse for et andet lands kulturelle, historiske, geografiske og politiske forhold. Samt at eleverne aktivt får arbejdet med de sproglige kundskaber. Indhold Turen indeholder 3 faser: 1. Forberedelse - hvor eleverne bliver bekendt med landets historiske udvikling og nuværende forhold. 2. Afvikling - hvor eleverne besøger virksomheder, kulturelle, historiske og politiske institutioner. 3. Efterbearbejdelsesfasen - hvor eleverne sammen med lærerne bearbejder indtrykkene og oplevelserne fra turen. [8]

9 Påskeugen At arbejde med påskens fortællinger, både den jødiske historiske baggrund og den kristne påske- begivenhed med død og opstandelse. At arbejde med vigtige kristne begreber og symboler i hele forløbet fra indtoget i Jerusalem til opstandelsesmorgenen. At arbejde med påskens verdslige traditioner og folketro. Indhold Påskens budskab belyses bl.a. gennem Bibelen, film og international litteratur, som baggrund for diskussion, samtale og musisk- kreative udtryksformer. Påskeugens forløb afrundes med fælles morgenmåltid og værksteds-gudtjeneste på skolen med de forskellige elementer fra ugens forløb. Skriftlige prøver Alle elever, uanset hold og niveau, deltager i skriftlige prøver. (undtaget herfra er elever i skolens anderledes 10. klasse, der går til en ungdomsprøve; læs om denne prøve på skolens hjemmeside og under afsnittet om anderledes 10.) Mundtlige prøver Alle elever, der af en eller anden grund ikke deltager i mundtlig prøve, deltager i et alternativt undervisningsprogram et med det alternative undervisningsprogram er, at stille eleverne overfor personer, holdninger og problemstillinger, der kan blive deres egne, når de forlader efterskolemiljøet. Samt at eleverne gennem løsning af praktiske opgaver, oplever selvværd. Indhold I det alternative program indgår lærere og elever som deltagere og tilhørere i foredrag og debatter, samt virksomheds- og institutionsbesøg. Lærere og elever indgår på lige fod i løsning af praktiske opgaver vedr. vedligeholdelse af skolen og dens omgivelser. Sidste uge et med sidste uge er, at elever og lærere igennem ikke-boglige aktiviteter oplever fællesskabet og den enkeltes ansvar og indflydelse i gruppen. Eksempelvis arbejdes der med aktiviteter og projekter af musisk, dramatisk, kreativ og praktisk karakterer. Skoleåret afsluttes med disse aktiviteter, og for eleverne er disse udfoldelser samtidig afslappende og frigjorte, da ingen censor men kun deres egen dømmekraft danner grundlag for deres vurdering. Indhold [9]

10 Sidste uge indeholder aktiviteter og projekter af musisk, dramatisk, kreativ og praktisk karakter. Herudover revyarbejde, danseforestilling, arbejde m. lyd/billedserie, billedværkstedsaktiviteter, idræt m.v. [10]

11 Linjefag Billedkunst At eleverne udvikler deres evne for og lyst til at give udtryk for oplevelser og forestillinger. At eleverne tilegner sig færdigheder inden for faget, der kan være af værdi for dem, også i deres fritid. At eleverne udvider deres forståelse af billedmæssige udtryksformer og dermed deres mulighed for selvstændigt at vurdere dem. Centrale områder Teoretisk og praktisk arbejdes der med teknikprøver, eksperimenter og hele arbejdsforløb inden for kunstens hovedområder: Tegning Maleri Skulptur Design Det centrale i kreativ værksted er at meddele sig og udtrykke sig i forskellige billedformer og samtidigt inddrages kunsten i form af billedsamtale på klassen, eller ved galleri- og museumsbesøg, som demonstationsmateriale til at udvikle den æstetisk dannelse og elevens forhold til eget udtryk. Indenfor fagets kundskaber og færdigheder arbejdes med: Billedets indhold Skildringsformer Værktøj og teknik Formsprog Billedanalyse Formidlings- og præsentationsudtryk. Eleverne skal have mulighed for, at fordybe sig i et eller flere store emner, temaer og forløb og have tid til at forarbejde dem. Der arbejdes både individuelt og i grupper, såvel ud fra individuelle, som fælles temaer. Idrætslinje et med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætsoplevelser opnår fisiske færdigheder samt social forståelse, således at deres kropslige og almene udvikling fremmes. at eleverne oplever glæden ved og betydningen af fysisk udfoldelse i forpligtende samspil med andre. at forbedre elevernes koordinationsevne, styrke og tekniske færdigheder indenfor idrætsfaget. [11]

12 Centrale områder Idrætsundervisningen bygger på en mangfoldighed af bevægelsesaktiviteter som sammen med teoretiske og musiske aspekter skal give eleverne erfaringer med sammenhænge mellem krop og kultur. Udgangspunktet for undervisningen er, at eleven møder op med en åben og nysgerrig tilgang til faget, således at elevens egne færdigheder og kundskaber er grundlaget for fordybelse indenfor såvel kendte som ukendte områder. Vi vil komme til at arbejde indenfor følgende områder: Boldspil (f.eks.) Fodbold Håndbold Volleyball Basketball Slagboldspil (feks.) Badminton Tennis Bordtennis Gymnastik (f.eks.) Springgymnastik Rytmisk gymnastik/ekspressiv dans Akrobatik GøgI Atletik (feks.) Løb Orienteringsløb / cykel Triatlon Atletikaktiviteter Grundtræning Styrketræning Kondition Udholdenhed Koordination Bevægelighedstræning Teori Fysiologi/anatomi Idrætspsykologi Idrætshistorie Idrætsmassage Afspænding Kropsbevidsthed Skadeforebyggelse Idræt ud af huset Idrætsstævner Alternative idrætsformer Svømning Brydning UNO (udfordring - natur - oplevelse) - aktiviteter Musiklinje At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. At styrke elevernes musikalitet, kreativitet og egne instrumentale og sangmæssige udtryksmuligheder. At øge og skærpe elevernes bevidsthed omkring forskellige musikalske udtryksformer, stilarter og genrer både akustisk og elektrisk. At skærpe elevernes bevidsthed omkring deres egen stemmes brug og pleje. [12]

13 At styrke elevernes kendskab til de forskellige musikhistoriske perioder - såvel indenfor den rytmiske som den klassiske musik. At vække elevernes interesse i forbindelse med musikpsykologi/ -sociologi!eget musikforbrug, musik, filmmusik, musikvideoer, manipulerende musik. At søge at få eleverne til at forstå, at musik er en mulighed, et tilbud på linie med andre kunstneriske udtryksformer, der dels giver mulighed for megen personlig udfoldelse, dels kan bibringe mennesker mange gode oplevelser ved at lytte til musik på en aktiv og medlevende måde. Centrale områder Sammenspil både akustisk og elektrisk i skolens musiklokale - herunder instrumentalundervisning, nodelære, becifringslære, stillære, genrekendskab, akkord - og rytmelære, sangteknik, mikrofonteknik. Korsang - én - og flerstemmigt - herunder vokalteknik, stemmepleje. Musikhistorieundervisning - både de klassiske og rytmiske perioder. Aktiv lytten. Lytte til musik på en aktiv måde - så forståelse for musikkens elementer og virkemidler øges. Analyser af filmmusik og musikvideoer, så musikkens psykologiske virke- midler erkendes (herunder ligeledes analyser af musik og arbejde med sammenhængen mellem musik og billeder). Teoriundervisning på flere niveauer. Nodelære, rytmer, skalaopbygning, kvintcirklen, akkordlære, jazzharmonik, udvidede akkorder Outdoor At eleverne gennem fysisk aktivitet i naturen tilegner sig indsigt i egen mulighed og begrænsning. At eleverne i udelivets lege, konkurrencer og aktivitet i øvrigt, opnår fortrolighed med både at færdes hensynsfuldt i naturen og iagttage naturens mangfoldighed. Centrale områder Undervisningen vil tage udgangspunkt i elevernes egne færdigheder og kundskaber, og herudfra behandle emner indenfor følgende områder: Friluftsliv, f.eks. orientering overnatning udendørs lege og aktiviteter i naturen. Undervisningen vil veksle mellem oplevelser og ophold i naturen og idrætshal [13]

14 Teaterlinje Målet er at eleven oplever og tager del i, den kreative proces i faget Teater. At de selvstændigt og sammen med andre kan udfolde skabende og eksperimenterende virksomhed og at de kan erhverve sig praktiske færdigheder og teoretisk forudsætninger i faget. At eleven udvikler en større selvsikkerhed og kropsbevidsthed gennem forskellige teateraktiviteter samt styrker den enkeltes evne til at yde en koncentreret indsats. Centrale områder I faget drama vil vi gennem året arbejde med forskellige udtryksformer: stemrneøvelser mimeøvelser bevægelse, kropsbeherskelse og dans den fri improvisation samarbejds- og tillidsøvelser små udskrevne spil sort teater gøgl og stunt analyser på enkelte film Ud over dette vil eleven i løbet af året komme til at se flere forestillinger på de etablerede scener. Disse forestillinger tilstræbes at have forskellig karakter og vil foregå på både etablerede amatør scener samt de professionelle scener. Form Der vil blive gjort brug af gæstelærer udefra til gøgl og akrobatik og undervisningen vil nogle gange i løbet af året blive flyttet til andre tidspunkter end de skemalagte i forbindelse med teaterbesøg samt når holdet laver egen produktioner. Undervisningen vil være tematisk tilrettelagt, sigtende på en afsluttende forestilling på skolen. Livslinje et med undervisningen i livslinie er, at eleverne erkender og forstår, at forskellige ismer, filosofiske retninger og menneskesyn, etiske grundovervejelser, livskvalitet og livsværdier har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen skal skabe ramme for oplevelse og indsigt, så eleverne får kendskab og forståelse for forskellige livsanskuelser, livsformer og holdninger. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Centrale områder. Elevernes erfaringer og oplevelser uddybes i mødet med det faglige stof. Faget tolker menneskers tanker og handlinger i et etisk og filosofisk perspektiv. Indholdet organiseres i emner/ temaer og problemstillinger. De udvælges på en sådan måde, at arbejdet bliver vedkommende og perspektiverende for eleverne. Indholdet skal knyttes til elevernes virkelighedsopfattelse og livsforståelse, såsom Etiske principper og problemstillinger; moralsk praksis [14]

15 Menneskets opfattelse af verden og dets ansvar for medmennesket og naturen Kultur, identitet og livstolkning, herunder eksistentielle og moralske spørgsmål Personligheder, som tillægges filosofisk og politisk betydning Kulturmøder og kulturudveksling Undervisningen skal udvikle elevernes færdighed i at kunne: Samtale om, hvad det er at være til Formulere vedkommende etiske og moralske spørgsmål og forfølge dem Diskutere og tage stilling til forskellige filosofiske og politiske retninger Forstå og respektere forskellige livsopfattelser og menneskesyn. [15]

16 Kursusfag et med undervisningen er - at eleverne får mulighed for valg af forskellige fag i årets løb, for derved at give dem forskellige oplevelser, og måske chancen for at prøve noget nyt. - at eleverne på tværs af klasser og årgange oplever glæden ved at være fælles med andre om at få et hold til at fungere, hvad enten det handler om fodbold, filosofi, eller et helt tredje projekt. Centrale kundskaber og færdigheder Kursusfagene er en mangfoldighed af tilbud, varierende fra kendte til mindre kendte tilbud. Fagene er alle på sin vis musisk/kreative, idet en filosofisk diskussion eller bygning af et vind- skjul kræver noget andet af eleverne end det, de er vant til fra den mere boglige undervisning. Kursusfagene er på 2 x 14 timer og kan være følgende : Fodbold Tegne-male-keramik Design / syning / strik Kor Etik og filosofi Værksted Film / medie Volleyball Musik og bevægelse Sammenspil Begynderguitar Foto Økologi og miljø Forslag fra eleverne [16]

17 SKOLEFAG For 9. klasse /FSA samt FS10 henvises også, som nævnt i indledningen, til Folkeskolens Fælles Mål Anderledes højskoleklassen Anderledes 10. er blevet til som et forsøgs- og udviklingsarbejde med anderledes prøveformer, der i skoleåret 1997/98 blev gennemført i samarbejde med Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerhøjskole. Målet var at skabe en prøveform, der afspejlede den daglige undervisning. Siden 1998 har vi på baggrund af ovennævnte udviklingsarbejde videreudviklet Anderledes 10. både hvad angår den daglige undervisning og prøveformerne. Anderledes 10. er en klasse, der arbejder projektorienteret og tværfagligt og bl.a. har som formål: At gøre eleverne mere selvstændige og modne. At udvide elevernes horisont i tid og rum. At fremme elevernes muligheder for at opleve, vurdere, tage kvalificeret stilling og handle på baggrund deraf. At give eleverne nogle arbejdsvaner, som kan bruges i deres fortsatte uddannelse på eksempelvis gymnasium, HF, teknisk skole mv. At øge elevernes viden og højne deres abstraktionsniveau. I Anderledes 10. garanteres undervisning indenfor fagområderne dansk, matematik og engelsk svarende til 10. klasses niveau. Undervisningen struktureres efter en tematiseret årsplan vekslende mellem temaperioder, projektperioder og værkstedsperioder: I hver temaperiode undervises tværfagligt efter en specifikt formuleret periodebeskrivelse med konkrete faglige målsætninger eksempelvis politik, filosofi, samfundsforståelse, etik, religionsforståelse, teater, tekst-, billede- og filmanalyse (dansk/engelsk), kunstforståelse, anvendt matematik og naturfag mv. Typisk afsluttes en temaperiode med en projektperiode med fokus på elevernes selvstændige fordybelse, læring og formidling. Elevernes projekter afsluttes med en fremlæggelse og vurderes af en vejleder, der udfærdiger en detaljeret projektudtalelse. I værkstedsperioderne arbejdes med specifikke faglige værktøjer til brug i tema- og projektperioderne eksempelvis grammatik (dansk/engelsk), trigonometri, matematiske funktioner, videoredigering, argumentationsteori mv. Endvidere foregår to uger af disse værkstedsperioder i samarbejde med teknisk skole, hvor eleverne får kursus i InDesign og Photoshop. Eleverne i Anderledes 10. går ikke til folkeskolens afgangsprøver, men til Anderledes prøve. Denne prøve forløber som et fire-ugers projekt, som vurderes af alle lærere samt eksterne censorer, der i samarbejde udfærdiger en detaljeret projektudtalelse. Klassen er karakterfri og arbejder i stedet med en løbende evaluering. Også vejledningsarbejdet er den del heraf. Der er således ingen aktuelle karakterer på FTU. Vi FTU-vurderer den enkelte elev efter samme kriterier som alle andre elever vurderes. [17]

18 10. Sprog 10.Sprog er en 10. årgang, hvor man er tilknyttet en stamklasse med prøvefagene dansk, matematik, engelsk, tysk - samt fællesfagene idræt, kristendom og samfundsfag. Derudover har man hver uge profilfagstimer i sprog. Vi vil også arbejde med profilfagene i hele dage ved f.eks. projekter og ekskursioner. : at gøre dig mere selvstændig gennem fordybelse i sproglige emner og tilegnelse af sproglige kompetencer. at give dig overblik og arbejdsvaner, som kan bruges på Gymnasiet, HHX og HF. at arbejde med afsæt i sprogforståelse gennem temaer der berører kommunikative, geografiske og kulturelle forhold at du danner din egen mening om bl.a. globalisering, mulitkulturelle problemer og sproglig identitet. Centrale områder: Sprog og kultur Arbejde med det multikulturelle Århus Ekskursion til Slesvig og opleve grænselandet med dets historie og dialekter Undersøge det sproglige i musikken Arbejde med litteraturtendenser på tværs af sproggrænser Arbejde med historiske begivenheder af betydning for sproglig identitet Sprog og kommunikation Arbejde med formidling af et budskab Den gode Tale og betydningen af kropssproget Undersøge mediernes udtryk og manipulation Drøfte, benytte og undersøge de moderne kommunikationsplatforme f.eks. reklamer, Blog-skrivning, Facebook Arbejde med sprogets opbygning og udvikling 10. Sprog afsluttes med FS10 prøver efter Folkeskolelovens bestemmelser. 10. Classic 10.Classic er en 10. årgang, hvor man er tilknyttet en stamklasse med prøvefagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik - samt fællesfagene idræt, kristendom og samfundsfag. Derudover har man hver uge profilfagstimer i samfund & idræt. Vi vil også arbejde med profilfagene i hele dage ved f.eks. projekter og ekskursioner. : et med undervisningen i profilfaget samfund er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. [18]

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Indholdsplan

Indholdsplan 2015 Indholdsplan 01-01-2015 Indholdsfortegnelse Side 3: Side 5: Side 7: Det grundlæggende præciseret ud fra efterskolelovens formål Det grundlæggende præciseret ud fra skolens formål Anderledes uger Intro

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 2: Forord 3: Samfundsfag B Psykologi C 4: Matematik B Fysik C 5: Musik B Mediefag C 6: Billedkunst B Design C 7: Spansk

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge!

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Østskolen 7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Linier på Østskolen I den nye folkeskolereform, som Østskolen er i fuld gang med at implementere, satses der på at fastholde og udvikle folkeskolens

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse...

Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... 4 Temaundervisning:... 5 Drama:... 6 Beskrivelse... 6 Del- og slutmål...

Læs mere

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole

10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole 10.klasse på Brenderup og Omegns Realskole Udvikling med tradition Demokrati, ledelse og samfund Brobygning til ungdomsuddannelser Internationalt islæt Idræt, natur og friluftsliv Stærk faglighed Brenderup

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Langelands Efterskole 2013-2014

Langelands Efterskole 2013-2014 Indholdsplansplan for Langelands Efterskole 2013-2014 Skolens formål: Langelands Efterskole er en fri og uafhængig efterskole, der drives inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Der

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE 2016-2017. At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere